Ordet er frit

M54 har lige købt et ugandisk penisfutteral

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Min farfar sagde engang til mig, at hvis jeg skulle skrive under pseudonym, skulle jeg kalde mig M54. Jeg kunne fornemme et frydefuldt fnis bag det brystlange, snehvide skæg. M54?

Det var ikke usædvanligt, at hans vittigheder fløj hen over hovedet på mig, for han havde den mest finurlige humor, jeg har oplevet til dato, og kender du en med en mere finurlig humor, kan jeg kun sige, at det ville glæde mig at møde ham.

Der er så meget, vi giver videre til vores børn og børnebørn uden overlæg, og det kan være svært selv at få øje på, hvad vores slægtninge har arvet fra os. Men prøv at se på dine nærmeste – hvilke tilbøjeligheder har de arvet fra dig?

Jeg har arvet min farfars kærlighed til ord, og faktisk var det netop den forkærlighed, der sendte mig i armene på min mand. Vi mødtes på et poesikursus på Testrup Højskole, vi drømmer begge om at få os en sinecure (’mageligt hverv, embede eller job som ikke kræver den store indsats, men typisk er godt betalt’, Den Danske Ordbog), vi drikker krambambuli (tjekkisk ord for krydderbrændevin, på dansk brugt som kælenavn om brændevin i det hele taget, Meyers Fremmedordbog) klokken 17 i ferierne, og så fik vi os et gevaldigt grineflip for fire år siden, da vi faldt over ordet penisfutteral. For hvad er et futteral egentlig? Min mand proklamerede uden at ane, hvad han bad om, at han først kunne blive helt lykkelig den dag, han ejede et penisfutteral.

Så jeg oprettede straks en søgeagent på Den Blå Avis og begyndte jagten. Efter fire år fik jeg en notifikation på min telefon. Pling! Ugandisk penisfutteral til salg. Der gik færre sekunder, end der er kalorier i en agurk, før jeg havde skrevet og erhvervet mig futteralet, og det viste sig, at hende, der solgte futteralet, havde kendt mine forældre i 70’erne (og derfor er det sjovere at købe ting brugt).

Min mand blev temmelig overrasket, da jeg en tirsdag aften forærede ham futteralet fra turkanafolket. Nu har han ingen undskyldning for ikke at være lykkelig. Særligt fordi vi sammen kan læse i Den Danske Ordbog, at ordet er kommet til os ”via tysk Futteral fra middelalderlatin fotrale, afledt af fotrum ’skede, hylster’, som er lånt fra germansk”.

Jeg håber aldrig, ordet futteral vandrer ud af sproget, men man kan ikke vide sig sikker. Sidste gang Retskrivningsordbogen blev opdateret i 2012, forsvandt 4.596 ord. Blandt andet fonduesæt, gagakker, gasrørledning, skægpantebrev, solret, sykofant og ølle.

Lige nu sidder de gode folk i Dansk Sprognævn og kigger hele det danske ordstof igennem, og vi må regne med, at der kommer en ny version af Retskrivningsordbogen i 2024. Så det er nu, de truede ord skal op af sludrechatollet og holdes i brug.

Lad os til en start begynde at bruge futteral noget mere og sikre ordets eksistens. Så hvis du, kære læser, vil være så venlig at lade dine briller ligge uden for rækkevidde, så du får anledning til at sige: Kunne du række mig mit brillefutteral?

Det ved jeg, at min farfar ville have bifaldet.

Og til dem af jer, der endnu ikke har regnet ud, hvorfor mit pseudonym skulle være M54, så kan jeg give jer et praj: M står for Mygind, og så skal I gå ad de romerske veje for at løse det med 54.

OM Liv

Ud over at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2022.