Ældre Sagen MEDLEMSBLADET februar 2023

Børnebørn

Hvis kontakten forsvinder

Side 23

Ny

Pas

tænderne

LASSE & MATHILDE

MUSIK OG ANEKDOTER

Februar 2023

MENNESKER

11 Hverdagsdansker

Inge Kristoffersen har stået bag skranken på apoteket i 30 år.

16 Fyn er fin

Lasse og Mathilde har status som ikoner i den danske musikbranche. Fra scenen lyder både musik og anekdoter.

23 Tema om børnebørn

Hvert år oplever bedsteforældre at miste kontakten til deres børnebørn.

31 Du store verden

Morten Schøler er en berejst herre. Nu har han skrevet en bog om danskernes vaner set udefra.

34 Smugleri

Engang var smugleri en folkesport, og mange nød godt af de billige smuglervarer. Senere gik glansen af smugleriet.

POLITIK

51 Fremtidsstudiet

Seks gange har Ældre Sagen lavet omfattende Fremtidsstudier. Læs, hvordan de bliver brugt og giver indflydelse.

58 Digitalisering

Interview med DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, om digitalisering og public service.

62 Sund mund

Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis du dropper besøgene hos tandlægen.

Lasse Helner og Mathilde Bondo har dannet par både privat og på scenen i mange år. De har det godt sammen, men det halter med fællesskabet helt generelt, mener de. Foto: Per Morten Abrahamsen

En kasse med kærlighed

Stine og Malene Mølgaard har udgivet de breve, deres mormor havde gemt i en kasse. Det er historien om en lang brevveksling, der førte til ægteskab.

Side 73-78

73 Kærlighed i brevform

Da Sigrid i februar 1956 indrykkede en kontaktannonce, blev det begyndelsen på en kærlighedshistorie.

80 Ny serie: Bæredygtighed

Der er gode grunde til at se nærmere på boligen, hvis du vil leve mere bæredygtigt.

85 Ensomhed

Tag med på Seniorcafé, der afhjælper ensomhed hos en gruppe ældre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

5 Leder

7 Læserbreve

39 Skaf et medlem

41

45 Bøger

47

Konkurrencer: 33, 37, 78, 100

Foto: Ulrik Jantzen

BOOK STOLEBUSSEN

Har du svært ved at komme til os, så kommer vi gerne hjem til dig. Vi kører i hele landet og medbringer et stort udvalg af stole, stof og læderprøver.

Vores konsulent er meget erfaren og hjælper med at tilpasse stolen til dig. Et besøg af Stolebussen er gratis og uforpligtende. Ring til os på telefon 53 85 00 30.

Vi er specialister i hvileog lænestole til ældre og gangbesværede.

I kan også besøge os i ét af vores showrooms i Glostrup, Lejre, Odense eller Kolding.

Se meget mere på

www.stolespecialisten.dk eller ring til os på telefon 53 85 00 30

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 663.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen

REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

13. februar

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

31. marts

ANNONCESALG FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Åbningstider: Ma.-fr. 10-15, to. 10-18

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

udfordringer

Da Preben Staun i begyndelsen af december sidste år af personlige årsager valgte at trække sig fra posten som landsformand i Ældre Sagen, blev jeg, der dengang var næstformand, fungerende landsformand. Det er jeg indtil næste ordinære delegeretforsamling, som skal finde sted i efteråret. Det er en ny rolle for mig, som jeg – de triste omstændigheder til trods – ser frem til at påtage mig. Så det nye år begynder travlt og med mange nye ting, jeg skal lære og forholde mig til, og jeg glæder mig til at løfte opgaven. Heldigvis er bestyrelsesarbejdet ikke nyt for mig. Jeg har deltaget i det lokale arbejde i Ældre Sagen siden 2007 på Bornholm, hvor jeg bor og har levet det meste af mit liv. Jeg har haft min hverdag på havet, hvor jeg i 30 år var fiskeskipper. Nu er kursen sat mod nye udfordringer, og det er altid spændende.

Min fornemste opgave bliver at sikre, at alle kan leve et godt liv –hele livet. Det er kernen i Ældre Sagens arbejde, og det forpligter.

Hvad det gode liv er, er individuelt, men det er i alt fald et værdigt liv, hvor man får den hjælp og omsorg, man har brug for, når man bliver ældre. Et godt liv er også et liv sammen med andre. Hvor stort

ens behov for social kontakt er, er også individuelt, men ensomhed er skadeligt og koster hvert år liv. Derfor kæmper vi for værdig ældrepleje til alle med behov, og vi bekæmper ensomhed.

Jeg vil sikre, at Ældre Sagen også i fremtiden har en stærk stemme, så vi når målet. Derfor husker vi, hvad politikerne lovede under valgkampen, og vi følger op. Vi holder et vågent øje med kommunerne, der er forpligtet til at tage hånd om vores svageste ældre. Med vores flere end 930.000 medlemmer og 20.000 frivillige, der hver især gør en

Min fornemste opgave bliver at sikre, at alle kan leve et godt liv – hele livet. Det er kernen i Ældre Sagens

stor indsats lokalt, har vi en stærk stemme i samfundsdebatten. Og den skal bruges, så vi sikrer fortsat indflydelse – både politisk og menneskeligt.

Det nye år er begyndt, og vi er trukket i arbejdstøjet!

Af Birger Rasmussen, fungerende landsformand, Ældre Sagen

arbejde

Testamente 1.995,-

Testamente 1.995,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 795,-

Fremtidsfuldmagt 795,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,-

Ægtepagt / Særeje 1.995,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

2.995,-

2.995,-

Køberrådgivning 4.995,-

Køberrådgivning 4.995,-

Skøde 2.495,-

Skøde 2.495,-

Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Hørelsen forsvandt

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Min drøm

JEG DRØMMER om et samfund, hvor alle gamle behandles anstændigt og får ordentlig pleje. Jeg forestiller mig et byggeri, hvor ældre, der har det godt, selv kan søge den sociale kontakt, de ønsker, samtidig med at de får den hjælp, de har brug for. De, som har det mindre godt, får mere pleje mv. Der skal bl.a. være svømmehal, gymnastiksal, et parkanlæg/skov, et kreacenter og et hyggeområde. Der kan også afholdes koncerter og anden underholdning. Jeg tror på, at man ved at samle de gamle kan optimere ældreplejen, så de gamle får den pleje, de fortjener, uden at økonomien vælter.

KARINA H. JØRGENSEN, KASTRUP

JEG GÅR RUNDT i mine 80’er-år, og hver dag jeg bekræftet får, at livet giver visse sår. Det ses naturligvis.

Nu håber jeg så bare på, at de trods alt må være små. Skønt jeg jo nok erkende må, at tiden har sin pris.

Før var her nok så nydeligt, ja, både rent og ryddeligt. I dag, så ses det tydeligt, her hersker andre kår.

Nu håber jeg så bare på, at andre, de vil ku’ forstå, at der er ting, man slækker på, når årene, de bare går.

DER MANGLEDE noget i køleskabet, så jeg tog cyklen og kørte gennem tunnelen til Netto for at handle. På vej tilbage smed en fyr et kanonslag i tunnelen. Det sprang lige foran mig med et stort brag. Jeg mærkede straks en fornemmelse af, at hørelsen var væk. Da jeg kom hjem, sagde jeg til mig selv, at det nok ville gå over. Jeg blev henvist til en ørelæge, der fortalte, at trommehinden ikke var sprængt, men at mellemøret nok havde taget skade. Måske kommer hørelsen tilbage – måske skal jeg have høreapparat. Ørelægen mente også, at jeg skulle anmelde det til politiet, hvilket jeg har gjort. Nu har jeg kontaktet min forsikring om evt. hjælp. Sidder og tænker på min livskvalitet – hvad skal jeg håbe på? Jeg er ikke depressiv, men tænker: ”Det bliver godt igen.”

THORKILD SØRENSEN, HADERSLEV

Før vandrede jeg nok i takt, og skønt det stadig er min agt, er det jo nok for meget sagt, at jeg kan holde trit.

Nu håber jeg så bare på, at det alligevel nok skal gå, hvis andre bare vil forstå, det bli’r i et tempo, der er mit.

POUL KEJ, ASSENS

“Man kan da ikke få en bedre ledsager end en Falck-redder.”

Falck Sygetransport kører dig trygt ud og hjem

Når du skal til læge, kiropraktor, tandlæge, øjenlæge og andre aftaler, der har med dit helbred at gøre.

Læs mere på falck.dk/sygetransport

Ring og bestil på 70 25 70 30

Vi henter dig til tiden – og ringer 10-15 minutter før.

Vi følger dig hele vejen –til venteværelset og hjem.

Du bliver kørt af en Falck-redder* – Du kan have en ledsager med.

*Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa. Mindsteprisen i bindingsperioden (6 måneder) er 1.194 kr. for Falck Sygetransport. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. Planlagt sygetransport træder i kraft efter én måned. Akut sygetransport og medicinudbringning kan du bruge med det samme. Abonnement dækker ikke liggende kørsel.

Lone Hertz

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Nye veje

DETTE ER ikke beklagelse, blot nøgtern konstatering. Jeg mistede min mand i sommer og havde planer om at flytte fra mit hus til noget mindre – engang. Men engang blev pludselig nu, da kreditforeningen antydede, at jeg nok ikke havde råd til at blive boende. Jeg havde styr på økonomien, så det kunne jeg helt bestemt, men jeg havde ikke regnet det officielle personlige rådighedsbeløb med i ligningen, kun mit eget behov og forbrug. Nu er huset sat til salg, og jeg skal have lejet en dejlig lejlighed og købt en lille kolonihave, når salget bliver en realitet. Og det glæder jeg mig til. Vejen hertil var ikke lige den vej, jeg havde forestillet mig, men nye veje kan også være spændende og befriende.

HANNE JUUL, HORSENS

Tak til Velfærdsdanmark

MIN ÆGTEFÆLLE flyttede efter eget ønske på plejehjem i september 2021. Han holdt meget af at bo der, og jeg var altid velkommen. Da vi blev klar over, at nu sluttede det snart, fik jeg lov til at bo i hans lejlighed. Jeg var hos ham hele døgnet – lægen havde ordineret medicin, så han ikke skulle have smerter eller angst, og personalet sørgede hele tiden for, at vi begge fik næring og trøst. Da min mand døde i mine arme, kom personalet med lys og trøst. Han blev iklædt det tøj, vi havde udvalgt. Jeg havde spurgt afdelingslederen: ”Skal vi snige min elskede ud i kisten?” Svaret var: ”Nej, her synger vi vores afdøde ud.” Det var så smukt, da personale og beboere sang ’Altid frejdig, når du går’, mens bedemanden kørte kisten hen ad gangen.

EVA BERG, KØBENHAVN

SELVFØLGELIG SKAL VI TAGE OS AF DEM, DER IKKE KAN KLARE SIG SELV, MEN VI TALER IKKE RET MEGET OM, HVORDAN ÆLDRE MENNESKER OGSÅ SKAL PLEJES VED AT FØLE SIG ERFARINGSRIGE.”

Karen-Lise Mynster, skuespiller, til Alt for damerne

Skyen

JEG KIGGEDE OP mod himlen og tænkte på dig, da en smuk hjertesky kom forbi på sin vej. De andre skyer gav den plads og svævede bort. Jeg tænkte, at besøget sikkert nok blev ganske kort.

Men skyen blev stående og kiggede på mig, og pludselig forstod jeg, at skyen, det var dig. Jeg fyldtes med glæde og varme indeni og takkede Gud, fordi du kiggede forbi.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Foto: Peter Nørby

Hvordan skal dit seniorliv se ud?

At gå på pension er en af livets store overgange. Du skal til at indrette en helt ny fase i livet, samtidig med at du har et langt livs erfaringer med dig.

Der findes ikke en facitliste på den gode overgang, men Sundhedsstyrelsens 10 gode råd kan hjælpe dig på vej med overvejelserne.

Læs de 10 gode råd om overgangen på www.sst.dk/seniorliv eller scan QR-koden og kom direkte til rådene.

Forbered dig - ikke kun økonomisk

Markér overgangen Skab gode vaner Vær aktiv

Gør noget meningsfuldt

Træf et aktivt valg

Få dig en hverdagsrytme

Husk de sociale relationer Skab plads til at holde fri Læg forestillingerne om seniorer på hylden

MENNESKER

Hverdagshistorier

Mød Inge Kristoffersen, der er apoteker og leder af to apoteker i Nordjylland. Hun har stået bag apotekerdisken i 30 år og oplevet udviklingen inden for branchen. Før i tiden modtog de mange bestillinger telefonisk fra lægen eller på fax eller hentede en

bunke recepter fra praksis. I dag foregår lægens bestilling digitalt og bliver lagt på en såkaldt receptserver, og så kan kunden hente medicinen på det apotek, der passer bedst. ”I dag spiller vi en større rolle som rådgivere, og der mener jeg, at vi har en stor samfundsopgave,” siger hun.

Af Vera Bundgaard

Foto: Anders Trærup

Det er kontakten med kunderne, der gør Inge Kristoffersens arbejde særligt. Hun har stået bag disken i 30 år.

30 år bag apotekerdisken

Regnen pisker ned over gågaden i Thisted og får folk til at ile afsted for at søge ly. Derfor gælder det om at komme hurtigt ind i tørvejr på Svane Apotek, hvor Inge Kristoffersen står bag disken og smiler bredt.

”Hvad kan jeg hjælpe med?”

I sidste uge fik jeg en influenzavaccination, og nu er jeg vendt tilbage for at interviewe den venlige apoteker og høre mere om, hvad hendes arbejde egentlig består i.

”Apoteket er en del af det nære sundhedsvæsen og det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor man kan møde op uden tidsbestilling og komme i direkte kontakt med faguddannet personale. Vi kan hjælpe folk med råd om medicin, og hvordan de skal tage det,” siger Inge Kristoffersen.

Selv er hun uddannet farmaceut, en femårig kandidatuddannelse, som hun blev færdig med for 30 år siden. Fra og med sidste år kunne hun også kalde sig apoteker, da hun overtog Thisted Svane Apotek og Fjerritslev Apotek.

”Som apoteker har jeg det fulde ansvar for personalet og driften af apotekerne, og så uddelegerer jeg op-

gaverne,” siger hun og fortæller, at de er 25 ansatte i alt på de to apoteker. Flere arbejder begge steder, inklusive hende selv.

Hun lægger vægt på, at kunderne kan få gratis medicinsamtaler på apoteket, hvis de er kronikere og skal begynde på ny medicin. Når der er gået et år, kan det følges op med en dialog om, hvorvidt de tager det rigtigt, og

vende klasse gik hun i den lokale skole, hvorefter hun rykkede til først Borgerskolen og dernæst gymnasiet i Thisted. Og så valgte hun at søge ind på farmaceut-uddannelsen.

”Jeg har altid godt kunnet lide de naturfaglige fag, så jeg gik hen og lånte et hæfte om forskellige uddannelser og kunne se, at bl.a. matematik og kemi indgik i uddannelsen, og det tiltrak mig,” fortæller hun.

Dengang kunne man kun tage uddannelsen i København, så Inge Kristoffersen måtte drage fra Thy til hovedstaden.

om noget skal justeres til en såkaldt compliancesamtale.

”Vi tilbyder også gratis tjek på inhalation for astma- eller KOL-patienter og viser dem, hvordan de skal bruge inhalatoren.”

Naturfaglige fag

Inge Kristoffersen voksede op på en gård ved Vester Vandet i Thy i det nordvestlige Jylland. Til og med sy-

”Det var anderledes og noget af en omvæltning, og jeg talte jo thybomål, men det var kun sjovt. Vi var en blandet forsamling, og der var studerende fra hele landet. Der var blandt andet én fra Sønderjylland, og når vi talte, havde lærerne svært ved at forstå os,” ler hun.

Sideløbende med uddannelsen havde hun arbejde på et apotek i Istedgade, og da hun var færdiguddannet i 1992, fik hun i første omgang et vikariat dér. Så fik hun et vikariat i Kalundborg og senere arbejde i Hobro. I mellemtiden var hun blevet gift og havde fået børn, men da hendes ældste datter fik leukæmi, ryk-

Af Vera Bundgaard Foto: Anders Trærup

Inge Kristoffersen er leder af to apoteker og holder af at stå bag disken og tale med kunderne

Som apoteker har jeg det fulde ansvar for personalet og driften af apotekerne

INGE KRISTOFFERSEN, APOTEKER

kede parret hjem til Thy for at være tættere på familien.

Inger fik arbejde i Skive og senere Nykøbing Mors, før hun i 2005 blev ansat på Thisted Løve Apotek. Her arbejdede hun indtil 2021, da den mangeårige apoteker på Thisted Svane Apotek og Fjerritslev Apotek gik på pension, og hun fik muligheden for at tage over.

”Det foregår på den måde, at man søger bevilling hos Lægemiddelstyrelsen. Her er lokalerne lejede, men man køber inventar og varelager, og man overtager også personalet,” fortæller hun.

Fra telefon til computer

I de 30 år Inge Kristoffersen har stået bag apotekerdisken, er der selvfølgelig sket en hel del.

”Da jeg startede, var computeren kommet, men den var meget større end nu,” siger hun og viser en ordentlig kasse med hænderne.

”Før i tiden modtog vi mange bestillinger telefonisk fra lægen eller på fax, eller vi hentede en bunke recepter fra praksis. Flere steder blev medicinen produceret på apoteket, fx hvis lægen bestilte en særlig mikstur til en patient. Jeg blev også lært op i at kunne lave sådanne ting, men jeg har nu aldrig brugt det,” fortæller hun.

I dag foregår lægens bestilling digitalt og bliver lagt på en såkaldt receptserver, og så kan kunden hente medicinen på det apotek, der passer bedst – og endda over hele landet.

”Der er også sket meget inden for rådgivning. Før var det mest lægen, mens det var begrænset, hvad vi måtte rådgive om. I dag spiller vi en større rolle som rådgivere, og der mener jeg, at vi har en stor samfundsopgave. Vi møder mange svage borgere og mærker dagligt, at vi kan gøre en kæmpe forskel,” siger Inge Kristoffersen.

Hun oplever, at mange ældre har det svært med den øgede digitalisering.

”Mange ældre har brug for hjælp, for det er ikke alle, der kan gå på nettet eller finde ud af at bruge vores app, ”Apoteket”. Mange har også svært ved at finde deres ting i e-Boks.”

At krisen kradser, mærker de også på apoteket.

”Vi møder folk med dårlig økonomi, og vi kan selvfølgelig mærke, at

der er knappe ressourcer. Vi kan fx hjælpe med en henstandsordning, hvis man har store udgifter til medicin, så udgifterne bliver delt op over flere måneder i stedet for et stort engangsbeløb,” siger hun.

Til udviklingen hører også, at meget i dag foregår maskinelt. På Fjerritslev Apotek har de ligefrem fået en robot, der kan styre medicinen ude på lageret. På begge apoteker kan de også tilbyde såkaldt dosismedicin, der er maskinelt pakket medicin i ruller med de rette doser til 14 dage ad gangen.

”Det er et tilkøb til cirka 1 kr. om dagen, og det er sikrere og giver mindre spild,” siger hun og tilføjer, at det i øvrigt også kan være med til at frigive flere hænder i kommunen.

Bedst bag disken

Som apoteker har hun fået nye og flere opgaver som leder, men det bedste ved arbejdet er stadig det samme.

OM INGE KRISTOFFERSEN

• Født i 1966 i Vester Vandet i Thy.

• Gik i Vandet Skole og derefter Borgerskolen og Thisted Gymnasium. Færdiguddannet som farmaceut i København i 1992. Ansat på forskellige apoteker, før hun i 2005 kom til Thisted Løve Apotek. I 2021 overtog hun Thisted Svane Apotek og Fjerritslev Apotek.

• Bor på en gård i Vester Vandet sammen med sin mand, Knud. De har fire børn.

”Jeg elsker at stå bag disken og snakke med kunderne, og langt de fleste er positive og tilfredse,” siger hun og tilføjer, at der selvfølgelig også har været enkelte episoder.

”Da jeg arbejdede på Mors, kom der en narkoman, der var helt ude af sig selv og aggressiv. Han havde en pose om armen, og da han lagde armen på disken, faldt posen af, og så var der blod ud over det hele. Vi fik ham ud, men han var i en desperat situation,” siger hun.

Inge Kristoffersen har også betjent kendte personer, blandt andre nu afdøde sanger Kim Larsen, som hun fik en autograf af. Men det er de små, daglige episoder, der giver arbejdsglæde:

”I går kom her en bedstemor med sit barnebarn. Hun var nok tre år, og hun fandt ud af, at der var spejle bag varerne på hylderne. Så stod hun og spejlede sig og lavede grimasser. Det var sjovt at se.”

Lyden af et langt liv sammen

Det handler om mere end musik, når Lasse og Mathilde står på scenen. Med en lang karriere i bagagen byder de på musik og historiefortælling

Af Mette Fugl Foto: Per Morten Abrahamsen

Tusmørkehimlen er iskold og blygrå – på vej til at blive så sort, at man kun lige fornemmer, at vi er det bedste sted på jorden: en havn, der præsenterer sig som en skygge af gamle dage. Det er min skyld, at vi kommer for sent.

Som et dementi af, at jeg er vant til at rejse, faldt jeg i søvn i toget og nåede lige at hoppe af et stoppested for sent. Mathilde hentede i Odense. Turen, der blev lidt længere end planlagt, blev alligevel fornøjelig med Mathilde som guide. Hendes stemme er munter, og den bekræfter glæden over at bo ved kysten ude på landet.

’Er du trist og har du sorg i sinde, så ta’ med mig ned til Lundeborg, for det er det bedste sted på jorden. Her jeg tror, at verdens ende går.’

Vi zigzagger gennem skov og krat, før vi når hjemmet – en firelænget gård så overdrevent idyllisk, at Morten Korch kommer til at ligne en amatør. Jo, Fyn er fin!

På køreturen tager vi hul på snakken om, hvordan det hele begyndte.

I 1975 fik forlaget Gyldendal den idé, at Tove Ditlevsens digte ’Pigesind’ skulle udgives som plade. Mathilde sang til musik af Lasse.

’Jeg elsker dig, fordi dit væsen blafrer imod mig som et tællelys i træk.

Jeg elsker dig, for når jeg tror, jeg har dig, så blæser lyset ud og du er væk.’

De fortæller begge om panik, da projektet blev præsenteret ved en koncert på forlaget:

”Selveste digterinden var til stede. Og da hun lagde ud med at sige, at hun ikke kunne fordrage musik, blev det svært. Heldigvis endte det med, at hun græd glædestårer.”

Langt liv sammen

De første 25.000 eksemplarer blev hurtigt solgt. Lasse Helner og Mathilde Bondo blev til Lasse og Mathilde. I dag nærmer guldbrylluppet sig. Hun er 66. Han er 75 år.

Hvordan kan det lade sig gøre at holde sammen så længe og 24-7 både i det professionelle liv og privatlivet?

Lasse er hurtig:

”Hvem siger, at det kan lad sig gøre? Det er der jo ingen, der ved. Endnu.”

Mathilde storgriner og giver sin ægtemand ret.

Hun fortaber sig i minderne om den store dag og fortæller, at det var hende, der ville giftes, og at det skulle være i kirke og uden ritual med ord som ”til døden jer skiller”. Derfor valgte de vielse i Ryslinge – en grundtvigsk frimenighed, der er fri og uafhængig af staten. Det vil blandt andet sige, at den hverken står under tilsyn af provst eller biskop.

Mathilde: ”Når det ikke skulle være ’til døden jer skiller’, kunne det også være …”

Lasse: ”… til jeg ikke gider glo på dig længere – eller …”

Mathilde: ”… til jeg bliver træt af dig …”

På den danske musikscene – fra festivaler til de små steder har Mathildes violin og Lasses guitar spillet i mere end 40 år for udsolgte huse.

Såvel talenter som instrumenter var arvestykker eller en slags tyvekoster. Guitaren havde Lasses mor købt i håb om at komme til at spille på den selv. Det kom hun så ikke til. Lasse og hans brødre stjal den og fik så småt taget hul på deres egen karriere med et prisvindende amatørband.

Mathilde var otte år, da hun fik violinen af sin morfar. I første omgang var det ikke noget for hende.

”Jeg følte mig stranguleret. Jeg syntes, at det var noget af det mest uncool – noget af det mest gammeldags, man kunne kvæle mig med. Alligevel lykkedes det,” fortæller hun.

Musik og anekdoter

Når duoen står på scenen, byder den på andet end selve musikoplevelsen. Der bliver fortalt historier og anekdoter, holdt foredrag og rusket i den konfliktfyldte verden og dens urolige hverdag. Det er ikke nok med de fine melodier og de poetiske tekster.

Når de taler, er nøgleordene drømme, eftertænksomhed og livsværdier. Og, understreger Lasse:

”Fællesskabet. Fællesskabet har det dårligt. Der er en overfladiskhed, der får al dialog til at forsvinde. Det skal vi gøre noget ved.”

Fællesskabet har det dårligt. Der er en overfladiskhed, der får al dialog til at forsvinde. Det skal vi gøre noget ved

LASSE HELNER, MUSIKER

I en af de få pauser, mens vi taler sammen om liv og død, og hvad der ellers er vigtigt, kommer det pludselig fra Mathilde:

”Når vi skal på plejehjem, skal det godt nok være hyggeligt.”

Denne aften i stuen personificerer de to det for udlændinge svære og meget danske begreb hygge. Ild i pejsen, kaffe på kanden, en stjernehimmel, der kun stråler så klart, fordi provinsmørket ikke forstyrres af byens lys.

Der går et par dage, før Lasse reagerer på det med plejehjemmet. Han vælger at sende mig sangen ’Over the Hill’ (tekst af Lasse Helner):

’I’m over the hill but I still got the thrill. The wind is strong, it’s hard moving on. They say I ain’t seen nothing yet It’s hard moving on, hard moving on without regrets.’

Der synes ikke at være noget at fortryde her. For Fyn er virkelig fin (tekst af Jan Monrad):

’I kan tro, at det er et fedt syn, når man er bybo, og man har set Fyn. Smukke huse – øh, bukkebruse. Tyk protestsanger og en hestepranger. Mellem Store- og Lillebælt. Fyn er fin, Fyn er fin, Fyn er fin.’

OM LASSE OG MATHILDE

• Lasse Helner (født 1947) og Mathilde Bondo (født 1956) bor i den lille by Lundeborg på Fyn.

• Udgav pladen ’Pigesind’ i 1975. Teksterne var af Tove Ditlevsen, og musikken af Lasse Helner. Siden har de sat musik til blandt andre Poul Henningsen og Piet Hein.

• Modtog Odense Live Æresprisen i 2015.

• Var med til at starte Midtfyns Festival.

• Spiller både i Danmark og i udlandet –på store festivaler og på små klubber.

• Har blandt andet være opvarmning for Bob Dylan og Santana i Parken.

• Har en lang række udgivelser bag sig. Senest ’Hvem Drømmer Hvem’ fra 2019 og Lasse Helners soloalbum ’Over the Hill – Still Got the Thrill’ fra 2021.

• Planlægger fælles udgivelse i 2023.

Når vi skal på plejehjem, skal det godt nok være hyggeligt

MATHILDE BONDO, MUSIKER

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren Implantat Klinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

Under hele forløbet har jeg følt mig utrolig godt velinformeret og selvom det har været hårdt at gå igennem, så er jeg fuldt ud tilfreds med resultatet, Min livskvalitet er virkelig blevet hævet, mere end nogen kan forestille sig, jeg kan derfor med god samvittighed anbefale klinikken og har allerede gjort det.

Læs hele Hans’ beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”.

GRATIS Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Tandlægen.dk

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation

Seniorrejser fyldt med livsglæde og tryghed

Har du tænkt over hvor meget stemningen i rejsegruppen betyder for den samlede oplevelse af din rejse?

Det har vi! Derfor har Bella rejser siden 2014 arrangeret seniorgrupperejser, hvor vi ud over spændende rejsemål og skønne oplevelser, også har fokus på hyggen og det sociale. På en Bella Rejse vil du ud over interessante rejseoplevelser også opleve hyggeligt samvær med en masse søde mennesker fra dit lokalområde.

Skønne oplevelser og godt selskab Vores rejsemål byder på smuk natur samt en bred vifte af historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser. Aktuelt er Andalusien, Catalonien, Gran Canaria, Kreta, Mallorca (nord og syd), Tenerife, Madeira, Gardasøen og Sorrento i Syditalien, blandt Bella Rejsers rejsemål.

Få brochuren over rejser i 2023

Ring 2731 3705 eller skriv til info@bellarejser.dk så sender vi straks et eksemplar af vores aktuelle brochure over rejser i 2023.

4 grunde til at tage på en Bella Rejse

1. Der er andre som dig

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

2. Det er hyggeligt

Du falder nemt i snak med de andre deltagere, fordi alle kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på det samme hotel.

3. Det er let

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i din kommune og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Og ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

4. Det er trygt

Din rejseleder er med hele ugen, taler dansk og har stort lokalkendskab, så du får oplevet de bedste ting, stedet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du sammen med de andre koncentrere dig om at nyde ferien.

Alt dette er inkluderet i alle vores rejser:

• Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r

• Guide assistance ved check-in i lufthavnen

• Direkte fly til rejsemålet t/r

• Indchecket bagage

• Bustransport til hotellet t/r

• Godt 3 til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse

• 7 x morgenmad på hotellet

• 7 x aftensmad på hotellet

• 4 udflugter jf. program, inkl. entréer

• Frokost på alle udflugter

• Erfaren dansk rejseleder

• Godt selskab med ligesindede seniorer

Mødte nye mennesker på ferien

”Vi er fire enkedamer, der mødtes på ferien og nu ses nogle gange årligt.” Gurli

“Jeg har rejst med Bella Rejser i otte år, siden jeg mistede min mand. Det har været en kæmpe glæde, og jeg har truffet mange nye bekendte, som jeg stadig ses med og rejser sammen med.”

Connie

”Det er ikke afgørende for mig, om jeg får nye bekendtskaber. Men det er vigtigt for mig, at jeg har nogen at sidde sammen med under måltiderne og på turene.” Solveig

”Det var egentligt ikke for at få nye venner, vi rejste med Bella Rejser. Men det er bagefter utrolig hyggeligt at møde nogle af dem, vi rejste sammen med.” Hans og Lene

En af Bella Rejsers populære grupperejser går til Madeira. Her smager deltagerne på den lokale Madeira vin

Inkl. afhentning med bus fra din kommune og hjælp til check-in i lufthavnen

Godt selskab for livsglade seniorer

Når børnebørn kun er billeder på væggen

Hvert år oplever bedsteforældre at miste kontakten til deres børnebørn

Onsdag eftermiddag plejer du at hente dit barnebarn i børnehaven, og så tager I hjem og spiller ludo. Måske kommer dit barnebarn på besøg hver fredag, og I ser altid Disney Sjov sammen på TV.

En dag er der pludselig ikke brug for, at du henter barnebarnet. Og om fredagen kommer han eller hun ikke på besøg. Du ringer for at høre, hvornår du skal komme og hente barnebarnet næste gang. Du får at vide, at der ikke

bliver nogen næste gang. Du må ikke længere ringe eller hente. Du må faktisk slet ikke se barnet mere.

Hvert år oplever bedsteforældre at miste kontakten til deres børnebørn. Efter betændte skilsmisser kan kontakten mellem bedsteforældre og børnebørn gå tabt, og bedsteforældre står ofte fuldstændig magtesløse tilbage.

Læs, hvad du kan gøre og ikke bør gøre, hvis du mister kontakten med dit barnebarn.

Af Karin Ditlevsen Foto: privat og Colourbox

Tænker børnene stadig på mig?

Birgit kender glæden ved at have børnebørn tæt på. Men også sorgen over at savne tre af dem

”At få børnebørn er en af livets største oplevelser. At kunne følge dem hele vejen, fra nyfødte til voksne, er en stor glæde, og for mange af os bedsteforældre det, der giver mest mening i livet,” siger Birgit.

Birgit er med egne ord en glad og stolt mormor til to børnebørn og bonusbedstemor til fem. De børn er hun lykkelig for at kunne følge og have en tæt kontakt til. Men der er et voldsomt stort skår i glæden.

Birgits søn har tre børn, som hun elsker lige så højt. Men de børn har hun ikke måttet se i flere år. Det er børnenes mors beslutning, og den kan Birgit ikke ændre.

”Det føles som mange år, og hver eneste dag, siden jeg så dem sidst, er blevet en dag forgiftet med sorg, savn og bekymring. Jeg spørger mig selv, hvordan de ser ud, hvordan de er, og hvor de går i skole. Og vigtigst af alt: hvordan de har det – inderst inde.”

Jeg forstår det ikke

Da Birgits søn blev skilt i 2018, var hendes børnebørn 10, 12 og 14 år. Siden skilsmissen har Birgit ikke måttet være sammen med dem.

”Børnene er elskede og savnede – ikke blot af mig, men af hele deres familie, ikke mindst deres fætre og kusiner. Det har også været sorgfuldt for dem at miste kontakten. Jeg tror ikke på, at mine børnebørn aldrig tænker på og savner alle os, de er vokset op med, og som var en stor del af deres tryghedsbase,” siger Birgit.

Birgit ville gerne have haft lov til at stå ved sidelinjen og forsøge at hjælpe under skilsmissen.

”Jeg spørger mig selv, hvem børnene nu betror sig til om deres inderste tanker. Jeg ville gerne have haft muligheden for at skabe en form for stabilitet og være en upartisk farmor, som de kunne tale med om deres tanker og følelser. Men det må jeg ikke,” siger Birgit.

Det har hjulpet mig, personligt, at tale med ligesindede om sorg, savn og bekymring for mine børnebørns trivsel og deres liv fremover

BIRGIT, FARMOR

”Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg var som farmor rigtig meget i børnenes liv, fra de blev født, til deres mor besluttede, at jeg ikke skulle se dem. Jeg har passet dem, og de har sovet hos mig. Jeg har hentet og bragt dem til og fra skole. Vi har hygget os, og der har aldrig været problemer. Derfor er det så svært for mig at tro på, at børnene pludselig ikke ønsker at se mig mere,” siger Birgit.

Hun påpeger, at det ikke blot er hendes eget store personlige savn, hun tænker på.

Farmødre særlig udsatte Birgit mener, at den måde, skilsmissesager bliver behandlet på i dag, i Familieretshuset, ikke fungerer efter hovedmålet: at sikre barnets tarv. Og når det handler om håndteringen af sager med voldsomme konflikter, kommer systemet i særlig grad til kort.

”Al forskning viser, at børn og unge trives bedst med at have kontakt til både mor og far. Børn og unges trivsel begynder helt naturligt med omsorg fra både mor og far, når der ikke er dokumenteret alvorlige problemer i forholdet," siger Birgit.

Hun peger på, at farmødre generelt har flere odds imod sig end mormødre i kampen for at få lov til at se børnebørn efter en bitter skilsmisse.

”Flest farmødre bliver lukket ude i disse skilsmisser. For i langt de fleste tilfælde bliver børnene boende hos deres

Af Karin Ditlevsen Foto: Ældre Sagen og Colourbox

mor efter en skilsmisse. Hun får tilkendt magten som bopælsforælder og kan dermed reelt afgøre, hvem børnene har samvær med.”

”Og hvis faren nægtes samvær med børnene, vil farmor og farfar som en følge deraf også risikere at miste kontakten med deres børnebørn. Men også mødre og mormødre kan selvfølgelig være ramt i den situation, hvor bopælen er hos far,” påpeger Birgit.

”Mine børnebørn har måttet give slip på deres far, på mig og på hele deres familie på deres fars side. Og også andre pårørende og nære venner, der var i deres i liv før skilsmissen. Men det vurderer systemet altså ikke er til skade for barnets tarv,” fortæller Birgit.

Giver aldrig op

Da Birgit lidt efter lidt blev nægtet samvær med først det ene og efterhånden med alle tre børnebørn, blev hun chokeret. Hun kunne og ville ikke tro det, og hun blev opfyldt af en vrede imod børnebørnenes mor. I dag føler hun mere afmagt og især bekymring.

Men hun bliver ved med at kæmpe.

”Heldigvis er jeg en fighter. Jeg begyndte at følge forskellige fædregrupper på Facebook og blev klar over, at min families tragedie bare er én af uhyggelig mange familiers tragedier. Der er mange, mange bedsteforældre derude, der også er ramt. Derfor er jeg nu mest vred på systemet, som lader det ske,” fortæller Birgit.

Birgit har derfor etableret en Facebook-gruppe.

”Det har hjulpet mig, personligt, at tale med ligesindede om sorg, savn og bekymring for mine børnebørns trivsel og deres liv fremover. Jeg opgiver aldrig håbet om at se mine tre børnebørn igen, når og hvis de selv bliver klar til det,” fastslår Birgit.

”Men jeg vil samtidig gerne være med til at hjælpe fremtidens skilsmissebørn og deres bedsteforældre, så de kan undgå at skulle opleve det samme traume. Det vil være et lille plaster på såret for mig.”

Dette er Birgits personlige fortælling om, hvordan hun har oplevet at miste kontakt med sine børnebørn. Af hensyn til andre implicerede parter i sagen undlader vi at angive Birgits fulde navn, som redaktionen er bekendt med.

Modelfoto Ældre Sagen

Hjælp til at håndtere sorgen

Mange bedsteforældre aner ikke, hvad de må, hvis de får forbud mod at se deres børnebørn

Af Karin Ditlevsen

Mandecentret er et landsdækkende krisecentertilbud, som bistår mænd, der er i fare for at miste kontakt med deres børn under en skilsmisse eller på andre måder har alvorlige problemer. Centeret hjælper også mange bedsteforældre, som har mistet kontakt med deres børnebørn efter en skilsmisse. Overraskende mange, fortæller Christina Kirkegaard, der er forstander for Mandecentret København.

”Da vi oprettede vores rådgivning, var formålet at hjælpe mænd i krise og deres forældre. Men vi er overraskede over, hvor mange bedsteforældre der også ringer ind, fordi de har mistet kontakt med deres barnebarn og ikke ved, hvad de kan gøre. Ofte er det mødre til sønner, som er kommet i klemme under en hård skilsmisse, som ønsker hjælp. Forældrene er dybt bekymrede for deres søn, og spørger, hvordan de kan hjælpe ham. Men børnebørnene spiller også en stor rolle.”

”Nogle spørger om, hvilke rettigheder – eller mangel på samme – de som bedsteforældre har til at se deres børnebørn. Det kan være en farmor, der spørger, om hun må lægge en gave til sit barnebarn ude foran barnets mors hoveddør, hvis der er en verserende sag i Familieretshuset, og faren er i fare for ikke at få tilkendt samvær med barnet,” fortæller Christina Kirkegaard.

Det er især farmødre og -fædre, der ønsker rådgivning. Men centeret oplever også, at mormødre og -fædre ringer for at høre, hvordan de kan hjælpe deres svigersøn.

Vær ærlig om din sorg

”For nylig ringede en mormor og en morfar til os, fordi de var bekymrede for deres barnebarns trivsel og søgte råd og vejledning om, hvordan de som bedsteforældre kunne hjælpe deres svigersøn,” fortæller Christina Kirkegaard.

”Vi ved derfor, at der er en stor gruppe bedsteforældre, som sidder i klemme i de lange sagsbehandlingstider, der er i Familieretshuset. De føler sig magtesløse og handlingslammede, for de ved ikke, hvor de kan søge råd og vejledning. De kender ikke deres rettigheder, og de ved

ikke, hvordan de skal håndtere det store savn af deres børnebørn,” siger Christina Kirkegaard.

”Vi forklarer bedsteforældrene, at det er en sorgfase, de nu er i. Det er vigtigt, at man som bedsteforælder fortæller sit barn og sin svigerdatter eller -søn, hvordan man har det,” siger forstanderen og forklarer, at man ikke kan kræve noget, men at det er vigtigt at turde sætte ord på sine følelser og få forklaret, at man stadig meget gerne vil have kontakt med barnebarnet.

”Det er en balancegang, og mange bedsteforældre er bange for at blande sig. Men man kan spørge, om det er okay, hvis man indimellem sender sit barnebarn en SMS, hvor man bare spørger: ’Hvordan har du haft det i dag?’ eller ’Hvordan er det gået i skolen?’. Det mener jeg ikke er at blande sig,” siger Christina Kirkegaard.

Det vigtigste er at være neutral.

”Man skal altid omtale begge forældre i positive vendinger over for børnebørnene. Bedsteforældre skal være lidt ligesom Schweiz – et neutralt og roligt sted, hvor børnebørnene skal føle, at der er trygt at være, og at det er uden omkostninger at tale med bedsteforældrene om de ting, de er kede af, uden at de skader hverken deres mor eller deres far,” siger Christina Kirkegaard.

OM MANDECENTRET

Mandecentret er et landsdækkende krisecentertilbud, som tilbyder gratis rådgivning og ved behov en midlertidig bolig til mænd og deres medfølgende børn, fx i forbindelse med en hård skilsmisse eller partnervold.

Centerets primære målgruppe er mænd, som er i knibe. Men centeret hjælper hele familien, som kan få bistand hos dem. Derfor er også kvinder, børn og bedsteforældre velkomne til at søge rådgivning.

Man kan ringe og få rådgivning på tlf. 70 11 62 63 eller sende en mail til info@mandecentret.dk

Du har ikke krav på at se dine børnebørn

Som udgangspunkt kan bedsteforældre ikke ty til juraen, hvis de bliver nægtet adgang til at se deres børnebørn

Ifølge forældreansvarsloven er det kun forældre, der har ret til samvær med deres børn.

Lovgivningen tager udgangspunkt i barnets tarv, og bedsteforældre kan derfor heller aldrig tvinge et samvær igennem, hvis deres barnebarn ikke ønsker at se dem. Konflikter om samvær med børnebørn hører dog så godt som altid til i den anden afdeling – børnebørn, der ikke må se deres bedsteforældre.

Der kan dog være særlige tilfælde, hvor bedsteforældre har mulighed for at gå rettens vej, hvis de ønsker at kæmpe for at se deres børnebørn.

Forældreansvarsloven giver mulighed for, at andre nærtstående end forældrene til barnet kan ansøge om samvær med barnet. Det er dog desværre ofte kun i forbindelse med særlige, ofte ubehagelige, situationer. Du kan søge om samvær med dit barnebarn, hvis:

• den ene eller begge barnets forældre er døde

• barnet kun har sparsom eller slet ingen kontakt til en eller begge forældre

• en af forældrene er fængslet, er bosat i udlandet, er ukendt eller ikke magter at have regelmæssig kontakt til barnet.

Der gælder særlige regler, hvis dit barnebarn bliver fjernet fra sine forældre og anbragt i en plejefamilie eller på en institution. Her gælder nemlig reglerne i lov om social service.

Kommunen bestemmer

Lov om social service fastslår, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner, i den periode, hvor barnet er anbragt.

Loven fastsætter barnets rettigheder og tager igen udgangspunkt i barnets lyst og behov.

Det er altså ikke en regel, der automatisk giver bedsteforældre ret til at se barnet, hvis barnet ikke ønsker det, eller hvis samværet ikke bliver vurderet til at være godt for barnet.

Det er kommunen, som skal vurdere hver enkelt sag, og som træffer den endelige beslutning om, hvorvidt barnebarnet må have kontakt med sine bedsteforældre eller ej.

Et krav i alle sager, hvor bedsteforældre kæmper for at få samvær med deres børnebørn, er, at man skal have en nær tilknytning til barnet, og at det vurderes, at det vil skade barnet, hvis det ikke må se sine bedsteforældre.

Bevar relationen

Vurderingen af, hvem der er en del af barnets netværk, tager udgangspunkt i en konkret helhedsvurdering af barnets tilknytning og relation til den enkelte bedsteforælder.

”Vurderingen bliver ikke foretaget ud fra en fast målestok, men på baggrund af en række elementer, som belyser tilknytningen og relationen mellem barnet og personen. I nogle familier med anbragte børn og unge er bedsteforældre en del af en uhensigtsmæssig familiestruktur, og i de familier gavner det ikke barnet at se bedsteforældrene, da de kan medvirke til, at barnets situation forværres,” siger jurist i Ældre Sagen Dorthe Bjerremand Erichsen. Hun fortsætter:

”I andre situationer er bedsteforældre en stor ressource og et fast holdepunkt for barnet, og i de familier er det naturligvis vigtigt, at relationen bevares under anbringelsen af barnet. Det er ikke sort-hvidt – desværre.”

Dorthe Bjerremand Erichsen understreger, at man så vidt muligt bør forsøge at løse konflikter, før de vokser sig så store, at de skaber en forhindring for samvær med barnebarnet.

”Selvom det kan være svært ikke at tage parti, er det en rigtig god idé at forsøge at bevare en god relation til den af forældrene, man ikke selv er i familie med, ikke mindst for barnebarnets skyld, men også for sin egen mulighed for som bedsteforælder at bevare en god tilknytning og relation til barnet,” siger hun.

Af Karin Ditlevsen

Stadig

flere mennesker

i alle aldre har problemer med maven som følge af en fordøjelse, der ikke fungerer optimalt.

Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en sammensætning af ekstrakter fra artiskok og mælkebøtterod, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

Få styr på din mave!

HELSE Maveproblemer er et velkendt problem for stadig flere mennesker. En udspilet mave kan være ubehageligt, ligesom

luftafgang i form af prutter og bøvser er en uvelkommen gæst.

Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fordøjelsen.

Udvalgte planteekstraker kan hjælpe.

En mave i balance

Vi ved det godt. Fed mad og lækkerier hjælper sjældent på den gode mavefornemmelse. Op ad dagen kan maven føles oppustet og bukserne blive strammere. Noget rigtig mange oplever.

Hvorfor får man maveproblemer?

Faktorer som for megen fed mad, og at man måske sidder stille for længe ad gangen, giver ikke tarmene den nødvendige stimulation. Dermed kan fordøjelsen komme til at gå mere trægt.

Ophobning af den ufordøjede del af føden i tyktarmen kan sætte gang i en gæringsproces. Det udvikler en række luftarter, som kan få dig til at opleve trykken eller oppustethed, øget luftafgang i form af prutter og bøvser eller forbigående mavekneb. Man er måske uoplagt og kan til nød slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet

med fjernbetjeningen. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad.

Bred virkning

Har du brug for hjælp mod maveproblemer, skal du sætte gang i fordøjelsen. Macoform er baseret på naturlige planteingredienser og er til alle, som døjer med maven. Macoform indeholder en unik sammensætning af ekstrakter fra artiskok og mælkebøtterod, der stimulerer fordøjelsen og dermed hjælper mod maveproblemer. Planterne har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven, f.eks. fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

Den tid, maden er om at bevæge sig igennem dine tarme, har afgørende betydning for mængden af uønskede nedbrydningsprodukter, der produceres undervejs. Det betyder, at fordøjelsens hastighed er en nøglefaktor for en god mavefornemmelse.

Sådan bøvlede de med maven

Macoform er baseret på artiskok og mælkebøtterod og er et unikt middel til maven.

Indholdsstofferne har en bred virkning og er et godt valg, hvis du vil have en god fordøjelse.

OPPUSTET MAVE

Artiskok kan afhjælpe oppustethed som følge af luft i maven

FORDØJELSESPROBLEMER

Artiskok kan fremme produktionen af fordøjelsessaft

VÆGTTAB

Artiskok fremmer vægttab

PH-BALANCE

Mælkebøtterod bidrager til at opretholde pH-balancen

MAVE/TARMKANAL

Mælkebøtterod bidrager til mave/tarmkanalens funktion

Prøv til halv pris

- Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Jeg havde prøvet næsten alt lige fra al mene husråd til diverse helse kostprodukter, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik be stilt Macoform, fortæller Anette, som har døjet med oppustet mave i mange år.

- Macoforms indholdsstoffer viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgen ritual det seneste 1 1/2 år. Det var fantastisk! maven.

Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu 139 kr. (Inkl. fragt 178 kr.)

2 måneders forbrug

RING:

82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk Over 9.000 anmeldelser

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget

Anette Adamsen:

MAVE SOM EN FODBOLD MIN 'SIXPACK' FORSVANDT EN FØLELSE AF INDRE FYLDE

Det er jo os, der er anderledes

Verdensberejste Morten Schøler har skrevet en finurlig bog om danskeres vaner set udefra

Der står han midt i ankomsthallen på Københavns Hovedbanegård, forfatteren Morten Schøler. Iført den græsgrønne vindjakke, som har fulgt ham på rejser rundt i verden de seneste ti år. Over skulderen har han sit beskedne habengut i en lille rejsetaske, der hurtigt kan skaffe adgang til at borde et fly fra hjemlandet Schweiz til Danmark uden de store dikkedarer.

Med i bagagen er livserfaring fra de 80 lande verden over, som den 71-årige civilingeniør har suget til sig på sine mange rejser. Arbejdsrejserne har været for blandt andre Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og FN indtil pensionen i 2013.

På et tidspunkt slog det Morten Schøler, hvor forskellige mennesker er. Eller rettere vores kultur, levevis og værdier. For tre år siden begyndte han at systematisere sine iagttagelser. Det er blevet til bogen ’Danmark og verden – finurlige forskelle’.

For da han først havde slået dørene op til verden, stod vores forskelligheder i kø for at blive nedfældet i det 256 sider store værk, der guider i snurrige vaner kloden over. I flæng gælder det spisevaner, høflighedsfraser, religion, trafik, nationalsange, grundlove, uddannelse, arbejde, økonomi, sprog, navne samt prisen for vores kongehus.

I Hanoi har Morten Schøler set, at fiskere altid ror med benene.

”Det er ret smart. For det første har vi dobbelt så mange kræfter i benene som i armene. For det andet kigger du så

i sejlretningen, og for det tredje – og ikke mindst – har du hænderne fri til at hale net og fisk ind.”

Hvad er hjem?

Jo mere rejselivet har beriget Morten Schøler med indsigt i andre menneskers liv, jo mere slår det ham, at hjem kan gradbøjes.

”Hvis du rejser langt og meget, hvor er så hjem?” funderer han.

”Da jeg var i Tokyo, skulle jeg hjem til Kuala Lumpur, for der boede jeg på det tidspunkt. Når jeg er i Schweiz, skal jeg hjem til Danmark, hvor jeg er født. Jeg synes ikke, det ene sted er mere hjem end det andet. Det interessante er at få udsyn,” siger forfatteren og henviser til Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen, der begge rejste meget deres tid taget i betragtning. Når de begge kunne skrive så eventyrlig godt om Danmark, skyldes det ikke mindst, at de havde besøgt mange andre lande.”

Morten Schøler tøver lidt, inden han fremhæver, hvad danskere især er kendt for: tillid og tryghed. Det første oplevede han på et skisportssted i Frankrig, da han ville forhøje et forudbetalt depositum. Værten afviste prompte med ordene: "Det skal du ikke. Jeg er aldrig blevet snydt af en dansker.”

Til gengæld fremhæver Morten Schøler, at det er lagret i vores folkesjæl, at vi underspiller vores lidenhed.

Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning

Formålet med at rejse er ikke at besøge fremmede steder, men ved hjemkomsten at se sit eget land i et nyt lys

G.K. CHESTERTON, BRITISK FORFATTER OG FILOSOF

Et eksempel er Grundtvigs sang: ”Langt højere bjerge så vide på jord/man har, end hvor bjerg kun er bakke …” Hvor konklusionen er, at selvom vi er et lille land, har vi dog meget at være stolte af. Sangen slutter: ”og da har i rigdom vi drevet det vidt/når få har for meget og færre for lidt.”

Det er en særlig dansk opskrift at være ydmyg og at underspille – for så at klemme ud mellem sidebenene, at vi nok er de bedste, når regnebrættet er gjort op.

”Jeg tror, det er, fordi vi er et af de få lande, hvor landegrænse og sproggrænse falder sammen. Det gælder kun 15-20 andre nationer verden over. Tag Finland – de har også svensk som nationalsprog – eller Schweiz, som har en tysk, en italiensk og en fransktalende befolkning. Danmarks klare afgrænsning gør, at vi udvikler og forfiner vores sprog i særlig grad – til pæredansk. Vores mest kendte eventyr, salmer og børnerim er skrevet af landsmænd. Tag ’Halfdans ABC’ af Halfdan Rasmussen, der fra 1970’erne har lært danske børn, hvor fascinerende det er at lege med vores sprog.”

Hvem ligner vi?

Morten Schøler har været vidt omkring i sin bogs emnevalg og særdeles grundig i sin research. Det ses i en tabelopstilling, hvor han sammenligner danskere med andre folkeslag ud fra 16 forskellige kriterier. Lykke, bruttonationalprodukt, styreform, pressefrihed, levetid, børnedødelighed, læger, korruption og antallet af biler er nogle af dem.

Hvem ligner vi så mest?

”Vores naboer. Folk i de nordiske lande og dem lige syd for. Vi har den samme styreform, vi har de samme demokratiske spilleregler med magtens tredeling, vi har tillid til hinanden, og vi har den samme religion.”

Samtidig kan verdensfareren godt se fordele ved andre landes måder at gebærde sig på.

”Nogle gange tænker jeg ligefrem: Jamen det er jo os, der er anderledes”, siger Morten Schøler.

OM MORTEN SCHØLER

• Født i 1951 i Sønderborg, opvokset i Sønderjylland.

• Uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

• Har arbejdet i FLSmidth, for EU’s udviklingsbank, EIB, for IFU og for FN med eksportudvikling og handelshindringer i ulande.

• Har i 2018 udgivet bogen ’Coffee and Wine’ på engelsk.

• Bor i Schweiz med sin kone.

Skik og brug

Af Kirsten Skaaning

VENSTREKØRSEL. I mere end en tredjedel af verdens lande er der venstrekørsel. Det er ganske fornuftigt af flere grunde, mener Morten Schøler. Blandt andet fordi de fleste stiger af og på en cykel og en motorcykel på venstre side. Det vil sige ind mod fortovet, hvor ingen hæsblæsende bilister generer.

PRISEN PÅ KONGEHUSET. Det danske kongehus koster omkring 120 millioner kroner om året. Det er 20 kroner pr. dansker. De penge er givet godt ud, mener Morten Schøler, fordi kongehuset er fin reklame for dansk erhvervsliv i udlandet. Og så skæpper de kongelige godt i danske ugeblades kasser.

HVAD KOSTER ET BRÆKKET BEN? I Danmark er det gratis at blive behandlet på sygehuset. Og dog, for vi bidrager til sundhedsvæsenet via skatten. Morten Schøler foreslår i bogen, at vi efter en behandling får et brev med en opgørelse over, hvad det ville koste, hvis vi selv skulle have punget ud. Et realistisk regnestykke for behandling af et

brækket ben løber op i 72.000 kroner alene for hospitalsopholdet. Det opdigtede brev fra hospitalet slutter: ”Du nyder godt af, at hele beløbet dækkes af staten gennem din og andres betaling af skat.”

SPISEPINDE. Efter at have boet og rejst i Østen er Morten Schøler blevet glad for at spise med pinde. Spisepinde har efter hans mening flere fordele: For det første har man altid en hånd fri. Og så er de billige, nemme at rengøre, fylder ikke i skuffen, larmer ikke, hvis du taber dem, – og er uduelige som våben.

PINLIGT RENT. I Japan er der ganske få affaldsspande på gader og stræder, i lufthavne og på stationer – og heller intet efterladt affald. Japanerne tager ganske enkelt skraldet med hjem. I Danmark har bogens forfatter konstateret, at det kniber for os at feje for egen dør.

KONKURRENCE:

Verdens vaner under lup

Har du lagt mærke til, at de danske motorvejsskilte er grønne, mens de i størstedelen af Europa er blå? I Danmark tænder vi lys ved at slå vippekontakten ned. I flere andre lande slår man kontakten op. Morten Schøler, forfatter og civilingeniør, har i fem årtier arbejdet og boet i mange forskellige lande, som han har sammenlignet med

Danmark. De ofte snurrige iagttagelser fortæller han om i bogen ’Danmark og verden –finurlige forskelle’. Bogen er illustreret af Niels Roland.

Har du lyst til at forundre og more dig over ukendte skikke, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, Morten Schøler donerer til Ældre

Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. februar. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ”Skikke”. Vinderne får direkte besked.

I ’Danmark og verden – finurlige forskelle’ er der rig lejlighed til at nørde rundt i de mange skikke, som findes kloden rundt. Her er nogle nedslag

Smuglerier til alle tider

’Smuglerlandet Danmark’ er historien om spritbåde, småsmuglere og smuglerligaer gennem 250 år

En mørk og regnfuld aften i 1960’erne banker en mand på moster Hedvigs dør langt fra alfarvej og spørger om vej til Stege. Hans båd i Østersøen er løbet tør for benzin, fortæller han.

Selvom det var usædvanligt at blive banket op midt om natten, blev den gennemblødte mand lukket ind, så han kunne ringe efter en taxa.

Nogle år senere viser det sig, at den ukendte nattevandrer tilhører Rødspætteligaen, en gruppe storsmuglere med base i København, som var særdeles frygtet både i og uden for den kriminelle verden – frygtet for at gribe til voldsomheder, hvis nogen kom på tværs af deres lukrative erhverv.

Alexander Blask, Leon Onwild, Bent Ricardo og Thorkild Løndal Therkildsen var med i gruppen, som

blev optrævlet af politiet i begyndelsen af 1970’erne – en gruppe, som i stor stil smuglede spiritus og cigaretter fra Polen over Østersøen og satte dem i land på Møn med videresalg for øje, ligesom det skete andre steder i Østersøområdet. Salget var så lemfældigt, at det var almindelig kendt, hvilke tankstationer og beværtninger der drev en lyssky forretning i baglokalet.

Rødspætteligaen er omtalt i bogen ’Smuglerlandet Danmark’ skrevet af Nils Valdersdorf Jensen, historiker og museumsinspektør på Svendborg Museum – en bog, som beskriver smugleri i Danmark fra 1750 til år 2000.

Fiffige gemmesteder

Fra spritruternes tid i 1950’erne berettes der om hyppige rutefarter mellem

Danmark og Tyskland, hvor mange pensionister pendlede efter ’varme varer’ til venner og bekendte. Opfindsomheden var stor for at undgå toldeftersyn. Og her var kvinder ganske skrupelløse.

”Det, der har imponeret mig mest, er damerne ombord på spritfærgerne. De var snu,” fortæller Nils Valdersdorf Jensen.

Hjemmesyede nederdele med masser af lommer, falske sko, touperet hår og strømpebukser var perfekte gemmesteder til smuglervarer.

Jeg ser det for mig: Kvinder, der hummer sig sammen på toiletterne under grin og latter, mens de går to numre op i størrelse under fordeling af smuglervarer rundtom på kroppen, hvorefter de godt polstrede duver i land – efterladende kølvandsstriber af

Af Kirsten Skaaning Foto: udlånt fra forlaget

tømt emballage, vel vidende at mandlige toldere ikke må kropsvisitere dem.

På skibe har sømænd været lige så kreative i jagten på fiffige gemmesteder til smuglergods. Hulrum i falske rør, maskindele og ankre, langs vægge og under gulve er eksempler på nogle af 18 opfindsomme steder, der angiveligt er fundet på blot et enkelt skib.

Småsmuglere

Skibe har i århundreder været brugt til smuglerier. Skonnerter var ikke så lette at vinke ind til siden som en bil på landevejen. Og toldbåde, der skulle holde øje med ulovlige laster, lod i 1700-, 1800- og langt op i 1900-tallet meget tilbage at ønske i hastighed.

For sømænd og aftagere har smugleri nærmest været en folkesport for at snyde toldere. Røverhistorier om

kostbare laster, der er sneget uden om toldvæsenet, har ofte fået en tand ekstra for at imponere landkrabber. Det var sejt at være med til noget frækt.

I bogen er der særligt fokus på øerne i Det Sydfynske Øhav, som ligger tæt på Tyskland. Her blev cigaretter og ubanderolerede flasker med spiritus lastet side om side med legale handelsvarer.

Den type smugleri blev betragtet som en hobby, fordi flasker og røgvarer kun blev afsat til venner og bekendte. Mange vidste det – om ikke andet, så fordi de var kunder. Endnu flere nød godt af de billige varer, men ingen kunne drømme om at melde det til myndighederne – så galt var det heller ikke at smugle til dagen og vejen. Sømændene havde jo et lovligt erhverv og tjente ikke de store pen-

Smugleri er en dåseåbner til at kigge på danskernes

Storsmugleren Alexander Blask ser på båd med en stak pengesedler løst stukket ned i baglommen. Blask blev arresteret i 1967.

ge som smuglere ved siden af. Det var nærmest en Robin Hood-tjeneste, forstås, hvor der blev taget fra de rige og givet til de fattige.

Tolder kidnappet

Sådan har det været op til midten af 1900-tallet – indtil storsmugleri af spiritus og cigaretter for alvor tog fart og blev et egentligt erhverv, hvor bagmændene levede i sus og dus med sprut og damer. Rødspætteligaen var i den kategori. Men når de gjorde forretninger, blev der ikke givet ved dørene. Faldt betalingen ikke prompte, var straffen hårdhændet.

I flere år blev der set op til storsmuglere på samme måde som til småsmuglere. Men i takt med at vold og afstraffelse nåede samfundets ører, tog moralen over. Det var ganske vist fint nok at købe billige cigaretter i baglokalet på tankstationer, værtshuse og restauranter. Men det var ikke i orden at bruge vold.

Glansen gik af storsmuglerne i 1971, da et par smuglere med to millioner cigaretter i lasten blev bordet i Østersøen af toldere fra en patruljebåd. Kun en enkelt tolder nåede imidlertid ombord. Ham tog smuglerne

som gidsel, og de krævede frit lejde i bytte for den kidnappede tolder.

Langelands Folkeblad omtaler den dramatiske kidnapning og skriver: ”Det er muligt, at der endnu hviler en slags helteglorie over smuglerne i en del menneskers bevidsthed. Den glorie er efter vores mening eftertrykkeligt væk efter kidnapningen af en tolder.”

I 1970-1971 lægger DR’s serie ’Smuglerne’ landet øde. Forfatteren Leif Panduro er inspireret af virkelige smugleres metoder og historier. Serien viser smuglerne som udspekulerede kriminelle, der ikke viger tilbage for vold, drab og salg af hårde stoffer. Det var langtfra kønt.

Storsmugleri af cigaretter og spiritus tog af i midten af 1970’erne, efter at flere af de kriminelle grupper var optrævlet.

Inden for de senere år er indsmugling af cigaretter i Danmark igen blevet en ulovlig gesjæft. Ubeskattede osepinde er i omløb på barer, restauranter og øde parkeringsområder. Efterspørgslen er steget, efter at Folketinget har forhøjet prisen på cigaretter for at forebygge, at unge begynder at ryge.

I dag har indsmugling af narko fra hele verden overtaget i den illegale

smuglerverden. Det er en industri i milliardklassen, som langt overgår fortjenesten på sprut og cigaretter.

En dåseåbner

Hvad er årsagen til, at der på nogle tidspunkter i historien er kaskader af smuglerier, mens det på andre ligger i dvale?

”Smugleri er en dåseåbner til at kigge på danskernes syn på samfundet,” siger Nils Valdersdorf Jensen. Som historiker ser han et mønster i op- og nedture for smugleri. Når staten bremser for import og eksport for at beskytte vores egenproduktion, tager smugleriet til. Det samme sker, jo mere staten regulerer vores hverdag, som det er sket med udbygningen af vores velfærdssamfund op gennem 1900-tallet.

I 1700-tallet er det en overgang besluttet, at Danmark skal være selvforsynende. Stramme regler bliver indført for at give danske virksomheder patent på at producere alt, hvad vi har brug for. I kølvandet på de regler tager smugleriet til. Alle med respekt for sig selv smugler tøj, sukker og brændevin i rå mængder. Høj som lav, adelsfolk, kaptajner, øboer og andet godtfolk bringer så meget

Spritbådene var populære, ikke mindst op mod jul. Her er en lang kø til Geltingfærgen i Faaborg den 14. december 1975.

Folkeliv og toldfri shopping på færgen mellem Danmark og Sverige sidst i 1960’erne.

til huse, at den illegale handel visse steder overstiger den normale danske handelsøkonomi.

Samme mønster gentager sig i forbudstiden fra 1920 til 1935, da priser på alkohol stiger markant. Håbet var, at vi ville drikke mindre.

Fra 1850 og op til begyndelsen af første verdenskrig i 1914 var der en afmatning i smugleriet for så at tage til i mellemkrigstiden i protest mod den nævnte forbudstid.

SMUGLERVARER

Spiritus og cigaretter fører stort på listen over smuglervarer. Omsætningen af cigaretter på det sorte marked har været svimlende. Omkring 1970 anslår Nils Valdersdorf Jensen, at 174 millioner cigaretter er røget under skattemyndighedernes radar –om året.

Kaffe, tøj, kvæg, sukker, violiner og farve­TV’er er andre eksempler på varer, som inden for de seneste 250 år er handlet under hånden i Danmark.

Byttehandler kunne også passere. En sømand fra Marstal fortæller, at han i 1960 smuglede en tønde spegesild ombord i Island, byttede den for fire flasker cognac i Spanien, tog dem med retur og solgte dem i Island. Og så blev der fest i den lille by.

KONKURRENCE:

En folkesport

14 dåser ansjoser og fine kniplinger til en værdi af 500.000 kroner i dagens mønt er blandt det særprægede udvalg, som gennem århundreder er blevet afsløret som smuglergods. Nils Valdersdorf Jensens bog ’Smuglerlandet Danmark’ er en historisk beretning over 250 år fra 1750 om lyssky forretninger, som de færreste havde skrupler over. Smugleri var en folkesport, hvor man sagtens kunne gå i kirke søndag formiddag og hente smuglervarer om eftermiddagen.

Har du lyst til at læse om sømænd og færgedamer med vind i sejlene, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. februar. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ”Smuglere”.

Vinderne får direkte besked.

Rabatten tager jeg med, men det er ikke derfor, jeg kommer”

Marianne,

Bestil

Grundig klargøring udfør t af vores dygtige serviceteknikere.

Som sikkerhed til dig, yder vi som minimum et halv t års garanti.

garanti.

Gratis fremvisning og levering hjemme på din adresse.

Gratis fremvisning og levering hjemme på din adresse.

Tand

Hård, hvidlig, knoglelignende dannelse, der sidder fast i overeller underkæben, og som bruges til at tygge eller bide med, består af kronen, den synlige del, og roden, den usynlige del.

Kilde: ordnet.dk

Sammensatte

ord med tand

Tandrod, tandfe, tandhjul, tandkød, tandhalse, tandsten, tandsmør, tandløs.

Kilde: (i alt 99 ord på) min-rimordbog.dk

Værktøj med tænder

Tyndt eller spidst, sommetider

skarpt fremspring ofte siddende i en ensartet række som del af et redskab, fx en sav, en kam eller en rive.

Kilde: ordnet.dk

En tand for meget

Amerikansk spillefilm fra 1985.

Kilde: dfi.dk

Togskinner

Slang for bøjle, der sættes på især børns tænder for at regulere tændernes stilling.

Kilde: ordnet.dk

Famøst bid

Lad gå, at der bliver vredet, slået og sparket på banen. Men det er dyrisk at sætte tænderne i et andet menneske. Fodboldspilleren Luis Suárez fra Uruguay kom i den virtuelle gabestok på de sociale medier efter at have sat tænderne i en modspiller for tredje gang.

Kilde: information.dk

Bide tænderne sammen

Overført betydning: tage sig sammen og undertrykke sine egentlige følelser for at klare en vanskelig situation.

Kilde: ordnet.dk

Blod på tanden

Overført betydning: få eller give smag for eller mod på et bestemt forehavende.

Kilde: ordnet.dk

Trække tænder ud

Overført betydning: udmatte fysisk eller psykisk, udmarve. Kilde: ordnet.dk

Pas på hajtænder

Hajtænder i et vejkryds signalerer fuldt stop.

Kilde: koerekort-guiden.dk

Tand for tand

Fundamentalister tager citatet ”Øje for øje – tand for tand” fra Det gamle testamente som udtryk for almindeligt gældende ret og glemmer, at Jesus udtrykkeligt tager afstand fra dette begreb.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Bevæbnet til tænderne

Udtrykket betyder at være stærkt bevæbnet og klar til krig. Men krigsmetaforen bruges også i andre sammenhænge. Den kan betyde at være velforberedt til at klare en opgave eller en diskussion. Ritt Bjerregaard har fx sagt: ”Jeg var bevæbnet til tænderne med argumenter.”

Kilde: fyens.dk

Rokketand

Sangen ’Rokketand’ var et af Povl Kjøllers største hits.

Kilde: sangetilboern.dk

Ekstra sød tand

Et bestemt hormon er afgørende for, om du har en sød tand eller ej, viser ny dansk forskning. Den nye viden kan måske blive til medicin, der giver mindre lyst til sukker.

Kilde: jyllands-posten.dk

Af Annette Westphal Thuesen Illustration: Storyful

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler

søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

- Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv til specialpris

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

NU KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter

WEB: WELLVITA.DK

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

Af Annette Westphal Thuesen Illustration: Storyful

Brødklaver

Et andet ord for tænder: ”Jeg fik efterset brødklaveret.”

Kilde: Facebook-gruppen

’Gammel dansk slang’.

Dansende gebis

Da Svend Heiselberg nåede konfirmationsalderen, fik han ryddet undermunden. Den forhenværende politiker blev aldrig venner med de kunstige tænder. Når han stod på talerstolen var visse ord umulige: ”Så begyndte tænderne at danse inde i munden på mig.”

kilde: tvmidtvest.dk

Fabrikken giver

den en tand til

Det er 100 år siden, den 28-årige maskinarbejder Villiam Petersen købte en motorfabrik og blev fabrikant.

I dag hedder firmaet Villiam Petersen

Tandhjulsfabriken Horsens.

Kilde: altomteknik.dk

Tobakstænder

Der er mange gevinster ved at kvitte tobak. De gule tobakstænder begynder allerede efter en uge at få den hvide farve tilbage.

Kilde: politiken.dk/sundhed

Glæde og guld i mund

”Morgenstund har guld i mund” er et gammel ordsprog fra 1100-tallet, som både Grundtvig og Ingemann har benyttet i deres morgensange. Guldet illustrerer solopgangens gyldne stråler og glæden ved livet. Kilde: hojskolesangbogen.dk

Nej til tandbørsten

”Med mig hjem fra julemærkehjemmet i Kollund havde jeg fået en tandbørste og en tube tandpasta med instruktioner om at bruge samme.

Aldrig så snart havde jeg pakket disse rekvisitter ud, før min far sagde, at ’det skidt ville han ikke have indenfor i sit hus!’. Jeg fortalte om julemærkehjemmets anbefalinger af tandpleje, men min far kunne overtrumfe institutionens autoritet: ’Jeg traf lige i går tandlægen på gaden i Kolding – og han sagde til mig, at det værste, man kan gøre, er at børste sine tænder.’

Ud kom tandbørste og tandpasta, og jeg vidste som 9-årig, at min far ikke alene var gigantisk dum. Han var også gigantisk løgnagtig.”

Uddrag af Gretelise Holms erindringer, ’Jesus, pengene og livet’. Kilde: ereolen.dk

Michael Laudrups tænder Bogen ’Michael Laudrups tænder’ er en e-mailkorrespondance mellem de to forfattere Maise Njor og

Camilla Stockmann. Deres bog kalder de en rodbehandling. Og sådan én skal som bekendt gøre ondt.

Kilde: information.dk/anmeldelse

Mormors gebis

”Det kan åbne en bajer og knække en nød. Det kan spille på banjo og vække en død.”

Uddrag af Jakob Martin Strids børnerim ’Min mormors gebis’.

Kilde: ereolen.dk

Kun tre tænder

Sangeren Bamse havde i 1975 et hit med denne sang: ”Jeg har kun tre tænder, de andre har Knud slået ud.” Bamse havde skrevet ny tekst til sangen ’The Great Pretender’.

Kilde: secondhandsongs.com

Tidens mælketand

”Barndommens land, tidens mælketand.

Verden er ny for dit øje, folk er to-tre meter høje, Så de må bøje sig, ned til dig.”

Uddrag af Benny Andersens sang ’Barndommens land’.

Kilde: bornesangene.dk

Guld i mund

Fremstillingen af guldtænder har altid været en vigtig del, når ødelagte tænder skal erstattes.

Kilde: sciencemuseerne.dk

DER BIDRAGER TIL NORMALE KOGNITIVE

Du kan miste overblikket, når du har travlt. Du kan glemme navnene på folk, du har kendt i årevis. Du glemmer måske at købe ting, når du handler.

Det er ganske normalt at hukommelsen spiller en et puds, når man kommer lidt op i alderen. Derfor er der flere og flere, der tager initiativ til selv at sørge for, at få de næringsstoffer og vitaminer, der har betydning for hjernens normale funktion. Hjernen er den største og vigtigste del af dit nervesystem. Den indeholder milliarder af neuroner, og er hjemsted for tanker og følelser. Den modtager og koordinerer signaler samt dine sanser, bevægelser og hukommelse.

BANEBRYDENDE

New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten er baseret på grøn te i kombination med naturlig valnød, granatæble og fyrrebark samt vitaminer. Indholdet af jod bidrager til normale kognitive funktioner. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne.

Riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 reducerer træthed og udmattelse og thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 birager til normal funktion af nervesystemet og thiamin, niacin, vitamin B6 og B12 bidrager til normale psykologiske funktioner.

og aktiv pensionistvil gerne og klar i ikke, så let, overblikket og fortsat koncentreret selvom jeg

– I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere bevidst om, at jeg gerne vil gøre noget for at holde mig frisk, opmærksom og koncentreret, så jeg kan nyde livet fuldt ud. Jeg ved, at jeg vil blive ked af det, hvis jeg ikke kan gøre alle de ting jeg holder af. Jeg tager 2 Clear Brain™ tabletter hver dag med vitamin B6 og B12 som er med til at reducere træthed og udmattelse og med jod der bidrager til normale kognitive funktioner som hukommelse og opmærksomhed. Det er jeg rigtig glad for, jeg synes, det fungerer rigtig godt for mig.

– Jeg føler mig frisk og nyder tilværelsen. Jeg nyder at passe mine børnebørn og have, og jeg elsker at spille kort med naboerne. Jeg har en travl hverdag, men jeg føler aldrig, at jeg mister overblikket, føler mig forvirret eller udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med venner og familie.

FORHANDLES HER

Clear Brain™ kan købes i Matas, Helsam og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på : www.newnordic.dk

TLF.: 46 33 76 00

Modelfoto

B6 og B12 bidrager til, at nervesystemet fungerer normalt.

Tabletten kan anvendes af både unge og ældre.

– bibliotekernes site om litteratur

Krimier

Krimien er en populær genre, der opfylder læserens behov for gode historier og undersøger den menneskelige moral. Her er fire krimiserier fra øverste hylde, du kan kaste dig over i vintermørket

Digterens død

Af Torben Munksgaard

I en nyskabende sammensmeltning af spænding, stenbrokrimi og samtidsskildring har Torben Munksgaard

skrevet en utraditionel og poetisk kriminalroman. ’Digterens død’ er første bind i Traum-trilogien og vandt Det Danske

Kriminalakademis

Debutantpris i 2021.

Modtryk, 2020, 443 sider

Den trofaste læser

Af Max Seeck

’Den trofaste læser’ er første bind i en finsk krimiserie med Jessica Niemi som hovedperson. En mustread-krimi, der rummer alt det, krimilæsere elsker. Det er ikke uden grund, at finske Max Seeck kaldes Nordens nye krimikonge. Bogen er solgt til 40 lande, og en TV-serie er på vej.

Gutkind, 2022, 380 sider

Mørket

Af Ragnar Jónasson

Formidabel detektivhistorie med et væld af overraskende elementer og et stemningsfyldt miljø. Islandske Ragnar Jónasson kaster med dette første bind i trilogien om politikommissær Hulda Hermannsdottir alle krimigenrens uskrevne regler op i luften og sætter nye perspektiver på mørket.

Gads Forlag, 2021, 323 sider

Når isen brister

Af Camilla Grebe

Nervepirrende psykologisk krimi med interessante karakterer. Forfatteren leger med læserens forventninger og giver grundigt indsigt i hovedkarakterer og miljøer. ’Når isen brister’ er første selvstændige bind i svenske Camilla Grebes prisbelønnede serie ’Den mørke side’.

Lindhardt og Ringhof, 2018, 520 sider

Af Barbara Rugholm, Litteratursiden

SCO PREMIUM PATRON

SCO Cykler har i samarbejde med pensionister udviklet en sikker og komfortabel elcykel i høj kvalitet. Elcyklen hedder SCO Premium E-Patron, og den opfylder de ønsker og behov, som pensionisterne efterspurgte.

Farver:

Elcyklen har:

• en lav indstigning, der gør det meget nemt både at komme på og af cyklen.

• affjedring i sadelpinden samt en blød sadel, der gør den komfortabel at sidde på.

• aftagelig kurv, der er nem at klikke på og af.

Elcyklen er udstyret med en forhjulsmotor eller centermotor, samt et kraftigt 13 AH batteri, der hjælper til, når man har brug for det. På styret sidder der et cykeldisplay, hvor du blandt andet kan holde øje med batteristatus, se din cykelhistorik og blive navigeret med GPS.

Det er med andre ord en perfekt elcykel til pensionisten, der gerne vil holde kroppen i gang og få frisk luft, og som ønsker en behagelig og ikke mindst sikker elcykel af høj kvalitet.

Pensionistpris: 12.999,-

Elcyklen kan købes i Bilka eller på bilka.dk og foetex.dk

KOMFORTABEL ELCYKEL UDVIKLET TIL PENSIONISTER

SPØRG FRANTS

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Frants”

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvor meget pension udbetales?

Min mand er 69 år og arbejder på fuld tid. Han har udsat sin folkepension, men har planer om at starte udbetaling, samtidig med at han arbejder og tjener ca. 800.000 kr. om året. Hvad kan han få udbetalt i folkepension, og kan han i det hele taget få noget udbetalt, mens han arbejder?

B.S.K.

Svar: Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Pensionstillægget bliver påvirket ved arbejdsindkomst over 122.004 kr., men det forventes, at der kommer et lovforslag i løbet af 2023, som betyder, at det beløb skal forhøjes.

Hvis lovforslaget bliver godkendt, forventes det at blive med tilbagevirkende kraft for hele 2023.

Grundbeløbet bliver også påvirket af arbejdsindkomst, hvor beløbsgrænsen i 2023 er 359.200 kr.

Folkepensionen bliver nedsat med 30 % af den del af indkomsten, der overstiger det beløb, hvilket betyder, at grundbeløbet helt bortfalder ved lønindkomst på over ca. 627.000 kr. om året.

Så svaret på dit spørgsmål er, at han ikke vil få udbetalt noget i folkepension ved indtægt på omkring 800.000 kr. om året.

Dog skal det tilføjes, at AM-bidrag og ens pensionsindskud skal fratrækkes, men efter fradrag vil din mands nettoindkomst stadig komme til at ligge et pænt stykke over maksimum.

Derfor vil mit råd være at fortsætte med den udsatte folkepension, så din mand i stedet modtager den såkaldte opsatte folkepension, den dag han kommer ned under indtægtsgrænsen.

For hvert år, han udsætter pensionen, vil han få udbetalt væsentlig højere beløb i folkepension, hvor der er flere muligheder for enten at få det som sum, månedligt tillæg til folkepensionen eller en kombination af begge dele.

Kan jeg overdrage obligationer til mine sønner?

For fem-seks år siden begyndte jeg at investere i obligationer, fordi bankrenterne var lave. Jeg har altså købt obligationer for i alt ca. 369.000 kr. I dag er kursen så lav, at salgsprisen er ca. 274.000 kr. Hvis jeg kunne splitte dem op i 4 x 92.500, kunne jeg give mine sønner en portion hver, og de kunne så ”gemme” dem og håbe på, at kurserne vil stige. Er det muligt?

S.T.

Svar: Det korte svar er, at det desværre ikke kan lade sig gøre. Forklaringen er, at der så ville være for meget spekulation i at undgå kurstab ved at overdrage værdipapirer til arvinger.

I de banker, jeg kender til, skal papirerne i en sådan situation handles. Det vil sige, at du skal sælge, og dine sønner skal købe papirerne til den kurs, der vil være gældende.

Du vil dermed få realiseret et kurstab, og dine sønner vil blive beskattet af den eventuelle kursgevinst, de på senere salgstidspunkt vil opnå.

Der kan være enkelte banker, der kan overdrage, men du skal vide, at det stadig skal indberettes til Skat, for at kurstab/-gevinster kan blive beregnet i fremtiden.

Derfor vælger langt de fleste banker den første løsning for at undgå problematikken med indberetning over for Skat. Læs mere på skat.dk

Snubler du let?

Måske har du dropfod

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel

Afprøv Flexbrace® skinnen! GRATIS HJEMMEBESØG

i hele Danmark efter aftale

Book din tid på tlf. 3121 2896

Har du dropfod, bevilliges skinnen af din kommune

Har du dropfod -

1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det. Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 3121 2896

BANDAGERI & FLEXBRACE®

v/Lars Falkenman - SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund

Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi, Østergade 2, 4270 Høng

Tlf. 3121 2896 - info@flexbrace.dk

Lidt om Flexbrace® skinnen:

• Den er individuelt fremstillet

• Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj

• Den kan lukkes med en hånd

• Den vejer ca. 100 g.

• Skinnen er fleksibel og løfter foden, ligesom den den kontrollerer bevægelsen i ankelledet når foden bevæges

Vi står klar til at hjælpe: Kamilla, Helle, Maria og Lars

SPØRG FRANTS

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Frants”

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Manipulation med kurs på værdipapirer

Ovennævnte skal forstås sådan, at en handel udført af samme person til forskellige depoter kan manipulere med markedskursen både på obligationer og aktier.

Det er også kaldet ”wash trade” – man ”vasker en handel” med værdipapirer.

Det er strafbart at manipulere med kursen, hvorfor man skal passe meget på med handler imellem:

• egne depoter

• eget depot til/fra ægtefælle/samlever/børn

• eget depot til/fra et selskab, man selv ejer.

Formålet kan være bare at ændre sin investeringsstruktur på tværs af pensionsdepoter/frie depoter, ægtefæller/samlever/børn imellem eller overdragelse af værdipapirer imellem privat og ens selskab.

Her har der været konkrete eksempler på, at man ved køb/salg lagde bestemte kurslimits ind i ordren, men det kan skabe et kunstigt kursniveau på det konkrete værdipapir, som dermed påvirker det øvrige marked. Det kan give falske signaler og dermed vildlede andre investorer.

I en statistik over de sidste fire år fremgår det, at der har været i alt 1.379 handler, hvor der er sket en wash trading med efterfølgende anklage over for den handlende.

Og det bemærkelsesværdige ved disse tal er, at cirka halvdelen af handlerne er foretaget af personer over 60 år.

Alle handler har medført en anklage imod den, der har foretaget handlerne, og her følger to eksempler:

• En investor blev i 2021 idømt 60 dages fængsel, heraf 30 dage ubetinget til afsoning, fordi investoren havde handlet med sig selv. Investoren havde handlet mellem sit personlige depot og et depot tilhørende en virksomhed, som vedkommende var direktør i og ejer af.

• En anden investor blev tiltalt for at indlægge en salgsordre på en obligation til kurs 98, hvorefter investoren samme dag indlagde købsordre på den samme obligation. Kursen steg dermed fra kurs 85,5 til kurs 98. Investoren fik 30 dages betinget fængsel for at handle med sig selv.

Undgå at handle med dig selv

• Tjek, at du ikke har en købs- eller salgsordre liggende på samme værdipapir, før du sælger eller køber det.

• Betal en bank eller en værdipapirhandler for at flytte dit værdipapir til et andet depot. De kan nemlig flytte værdipapiret uden om markedet, hvormed handlen ikke bliver offentliggjort. Dermed kan den ikke vildlede markedet.

Indskud på aldersopsparing

En ny politisk aftale betyder, at man hæver loftet for indbetaling på aldersopsparing.

Der har været nævnt forskellige beløb i medierne, men det konkrete beløb bliver 8.800 kr. i 2023.

En anden ændring er, at det fra 2023 for personer med syv år eller mindre til folkepensionsalder kan

indbetales til den høje indbetalingsgrænse i syv år, hvor det til og med i år har været fem år.

Den høje indbetalingsgrænse bliver på 56.900 kr. i 2023.

Vær dog opmærksom på, at det kun er personer fra 1962, 1963 og opefter, det har betydning for.

Kundeservice: 39 43 05 50

butik@seniorshop.dk

Danmarks største udstilling af hvileog lænestole

MED ANERKENDTE MÆRKER SOM HIMOLLA, FARSTRUP OG SORØ

Hvilestolene fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev*.

* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kun stoleudstilling og plejesenge

Sengehest Med gulvstøtte

Himolla 9964 hvilestol Med stå-op-hjælp og fodskammel

40modellerforskellige i udstillingen

OVER 2.000 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER

Gør din hverdag lettere! Besøg www.seniorshop.dk

Dali Deluxe plejeseng

Med elevationsbund og fjernbetjening

Inkontinenslagen

Fås i mange forskellige størrelser

PRIS

679,95

Badetrin/badeskammel

HØJ KOMFORT

NU KUN 199,95

POLITIK

Viden giver indflydelse

Ingen argumentation uden dokumentation. Det er en grundpille i Ældre Sagen og en af de afgørende årsager til, at Ældre Sagen har så stor indflydelse i dag, mener adm. direktør Bjarne Hastrup. Det er også baggrunden for de Fremtidsstudier, Ældre Sagen har lavet gennem en række år.

Bliv klogere på, hvorfor dokumenteret viden og fakta er vigtigt, og på, hvordan Fremtidsstudiet bliver brugt i det daglige arbejde. Du kan også læse, hvordan danskernes holdninger til udvalgte spørgsmål har ændret sig gennem tiden.

Af Bente Schmidt

Foto: Peter Egevang

Ældre Sagen står bag i alt seks Fremtidsstudier, der bygger på tusindvis af interviews.

En sag bygget på et fundament af viden

Ældre Sagens arbejde bygger på viden om ældre. Siden 1987 har Fremtidsstudiet dannet grundlag for indflydelse

Ingen argumentation uden dokumentation. I det ene øjeblik skærer ordene gennem støjen fra kaffemaskinens bønnekværneri, i det næste gjalder de ud over kantinen: Ingen argumentation uden dokumentation.

Den fire ord lange sætning går igen på tværs af afdelinger og på tværs af medarbejdere i Ældre Sagens sekretariat på Islands Brygge i København.

Den er én af grundpillerne i Ældre Sagen, og den er ensbetydende med, at arbejdet først kan begynde, når fakta er på plads. Sådan har det været, siden Ældre Sagen blev stiftet i 1986. Viden om ældre har altid været grundlaget for at gøre en meningsfuld forskel for landets ældre, både når Ældre Sagen præger dagsordenen i den offentlige debat om kritisable forhold i ældreplejen, når Bjarne Hastrup og co. møder ministre og politikere på Christiansborg og taler værdighed, og når lokalafdelinger over hele landet

råber deres borgmestre op for at sætte en stopper for besparelser på ældreområdet.

”Ingen argumentation uden dokumentation gennemsyrer det hele. Det er en rød tråd. Det er et ældresagsgen – det er ét af de gener, vi er bygget af fra fødslen,” siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Fakta åbner døre Mantraet om, at fakta er bærende, er én af de afgørende årsager til, at Ældre Sagen har så stor indflydelse i dag, mener Bjarne Hastrup.

”Fra start har man vidst, at vi har dokumentation for det, vi siger – også lokalt i dialogen med kommunalbestyrelserne og i ældrerådene. Det har påvirket gennemslagskraften for Ældre Sagen lokalt og nationalt. Det har gjort os til en stærk, respekteret og saglig spiller,” mener han.

• Første Fremtidsstudie om livsvilkår, holdninger, ønsker og forventninger bidrog til at forme Ældre Sagen.

• 1.200 personlige interviews.

• Aldersgrupper: 40­44 år, 50­54 år og 60­64 år.

• Gentagelse af studiet fra 1987.

• 907 personlige interviews blandt deltagere fra 1987, suppleret med en ny gruppe af de yngste.

• Aldersgrupper: 40­44 år, 50­54 år, 60­64 år og 70­74 år.

• Tredje og sidste bølge i første runde af Fremtidsstudiet.

• Opfølgning med 1.600 personlige interviews.

• Aldersgrupper: 45­49 år, 55­59 år, 65­69 år og 75­79 år.

Af Joachim Voss

Bjarne Hastrup er overbevist om, at fakta kun er blevet vigtigere i løbet af Ældre Sagens levetid.

”Især i de her år, hvor nogle sår tvivl om fakta. I Ældre Sagen vil vi bl.a. forstærke forskning og viden. Det står i vores strategi for de næste fem år. Det skal vi gøre vores yderste for,” siger han.

Fremtidsstudierne er en bærende del af Ældre Sagens arbejde med viden og forskning.

Ældre Sagen står bag i alt seks Fremtidsstudier, der bygger på tusindvis af interviews med danskere mellem 50 og 89 år. Fremtidsstudierne er såkaldte forløbsstudier, hvor man så vidt muligt følger de samme personer over tid og deres forventninger til bl.a. ældrepleje, arbejdsmarked og digitalisering.

Nu er det seneste skud på stammen – det samlede Fremtidsstudie 2021 – offentliggjort. Det er det største og mest omfattende af Ældre Sagens Fremtidsstudier.

Fremtidsstudiet lever videre

Den enorme mængde af viden, der ligger i Fremtidsstudie 2021, bliver dog ikke blot arkiveret og lagt på hylden. Tværtimod.

Som noget nyt får studiet en overbygning, der har til formål at klemme endnu mere viden ud af de tusindvis af interviews.

Overbygningen har to spor. Det ene består af 10-15 forskere, der vil dykke dybere ned i de mange resultater fra Fremtidsstudiets 18 emner.

”Forskernes analyse af Fremtidsstudiet skal kombineres med den viden og forskning, de i forvejen har. På baggrund af det nye vidensgrundlag vil de lave en ny rapport, som Ældre Sagen også kan bruge i sit politiske arbejde lokalt og nationalt,” forklarer Bjarne Hastrup.

Det andet spor er et senat, der er et forum af erfarne, frivillige fagfolk med vidt forskellig baggrund. Senatet skal fungere som en slags tænketank, hvor senatorerne vil bidrage med hver deres kompetencer og finde nye perspektiver på resultaterne fra Fremtidsstudie 2021.

Senatet vil understøtte forskernes arbejde med sparring og inspiration, og det er senatets opgave at perspektivere den nye viden til aktuelle samfundsforhold.

I skrivende stund er der udråbt 12 senatorer, blandt andre Lisbeth Knudsen, mangeårig leder i mediebranchen og nuværende strategidirektør på Altinget og Mandag Morgen, og Lars Rohde, afgående direktør for Nationalbanken.

Bjarne Hastrup og Ældre Sagen vil med Fremtidsstudiet gøre omverdenen klogere på ældre og deres ønsker og forventninger til fremtiden. Men der er noget endnu større på spil, fortæller Bjarne Hastrup.

”Fremtidsstudiet er Ældre Sagens gave til det danske folk. Vi gør ikke kun det her for dem, der er ældre i dag, men også for fremtidens ældre.”

• Fremtidsstudiet genoptaget efter ændringer i undersøgelsen.

• 4.086 besvarelser via web og telefon.

• Aldersgrupper: 50­54 år, 60­64 år, 70­74 år og 80­84 år.

• Samme respondenter som i 2010. Aldersgruppen udvidet.

• I alt 4.135 besvarelser via web og telefon.

• Aldersgruppe: 50­89 år.

• Udskudt fra 2020 grundet corona.

• 4.990 besvarelser via web og telefon.

• Aldersgruppe: 50­89 år.

Det har påvirket gennemslagskraften for Ældre Sagen lokalt og nationalt. Det har gjort os til en stærk, respekteret og saglig spiller

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Fremtidsstudiet 2021

Fremtidsstudiet 2021 er lavet for Ældre Sagen af Danmarks Statistik. Det er et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år. Knap 5.000 personer har via spørgeskema og telefoninterview – i perioden 30. august­29. november 2021 – svaret på spørgsmål om bl.a. brugerbetaling, arv og forskelsbehandling pga. alder.

Fremtidsstudie 2021 er offentliggjort 26. januar 2023, og resultaterne kan findes på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/fs21

Brugerbetaling, forskelsbehandling og arv

Hvilke tendenser tegner Ældre Sagens Fremtidsstudier siden 2010? Og hvad siger udviklingen om 50-89-åriges forventninger og ønsker til fremtiden? Her er tre nye resultater fra Fremtidsstudie 2021

Af Joachim Voss

Ældre bør fremover delvist selv betale for den hjemmehjælp, de har behov for.

30 % 20 %

10 % 0 %

50 % 60 % 40 % Helt enig Delvist enig Delvist uenig Hverken enig eller uenig

ikke

Figur 1: Vi har spurgt de interviewede i Fremtidsstudiet 2015 og 2021, hvor enige de er i udsagnet om, at ældre fremover delvist bør betale for den hjemmehjælp, de har behov for. Antal svar for hvert år er angivet i parentes.

Nej til delvis brugerbetaling på hjemmehjælp. Sådan udtrykker lige knap tre ud af fire respondenter sig i Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021. Hele 74 % svarer, at de enten er ’delvist’ eller ’helt uenige’ i, at ældre fremover selv skal betale for en del af den hjemmehjælp, de måtte have behov for (se figur 1, side 54).

Dermed viser Fremtidsstudiet 2021, at et stigende antal af de 50-89-årige er af den overbevisning, at den danske ældrepleje som udgangspunkt ikke skal betales af brugerne selv.

”Fremtidsstudiet viser en fortsat stor opbakning til vores velfærdssamfund, hvor fællesskabet finansierer hjælpen inden for ældreplejen. Det bliver dog helt afgørende for den fremtidige opbakning, at tilliden til ældreplejen bliver genoprettet,” siger Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Selvom Fremtidsstudiet vidner om en generel modstand mod, at ældre selv skal betale for hjemmehjælp, viser studiet samtidig en stigende tiltro til, at private leverandører kan levere en hjemmepleje, der er bedre og billigere end den kommunale. Desuden viser studiet, at hver tredje selv sparer op til den hjælp, de måtte få behov for, og at flere selv betaler for praktisk hjælp.

”Udviklingen viser en vigende opbakning og tiltro til den kommunale ældrepleje. Flere sparer selv op til et eventuelt kommende behov for ældrepleje, da de ikke har tiltro til at kunne få hjælpen fra det offentlige system,” siger Per Tostenæs.

Derfor skal der hurtigst muligt rettes op på de forringelser i ældreplejen, der har stået på gennem mange år, mener Per Tostenæs.

”Der er behov for omfattende forandringer, hvor vi sætter den enkelte, svækkede ældres behov for hjælp i centrum. I dag oplever vi i mange kommuner, at det er systemets behov for minuttyranni og regnearksledelse, der overskygger den enkeltes behov for hjælp i dagligdagen,” siger han.

Alder tillægges stor betydning

Siden Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2010 er andelen af 50-89-årige, der svarer ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplever forskelsbehandling – af både positiv og negativ art – faldet (se figur 2 herunder).

Samtidig er andelen af respondenter, der svarer, at de rent faktisk oplever forskelsbehandling pga. af deres alder – enten positiv og negativ – steget siden 2010.

Fremtidsstudie 2021 tegner dermed et billede af, at alder fortsat tillægges stor betydning.

Dorthe Bjerremand Erichsen, der som jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen bl.a. arbejder med forskelsbehandling, har to forklaringer på udviklingen.

Den ene er, at der med alderen kan medfølge privilegier. Fx bliver ældre tilbudt forskellige typer screeninger i sundhedsvæsenet. Det vil langt de fleste opleve som værende positivt.

Den anden er, at ældre fortsat kan opleve, at alder kan være en hindring for livsudfoldelsen, bl.a. når det kommer til økonomi.

”Vi hører bl.a. om oplevelser med forskelsbehandling ifm. optagelse af lån, tegning af forsikring, køb af fast ejendom og deltagelse i bestyrelsesarbejde. Forskelsbehandlingen opstår i, at forskellige firmaer, organisationer og forsikringsselskaber har alderskri-

Figur 2: Vi har spurgt de interviewede i Fremtidsstudiet 2010, 2015 og 2021, om de oplever at blive forskelsbehandlet pga. alder. Antal svar for hvert år er angivet i parentes.

terier for deres ydelser,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Ovenstående eksempler på forskelsbehandling pga. alder er dog ikke nødvendigvis ulovlige, forklarer Dorthe Bjerremand Erichsen.

I Danmark er det nemlig kun forbudt at forskelsbehandle pga. alder inden for arbejdsmarkedet. Fx må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på alder, når der træffes beslutninger om ansættelse eller opsigelse.

Alle eksempler på forskelsbehandling er ikke nødvendigvis et onde, mener Dorthe Bjerremand Erichsen. Der er ligefrem eksempler i dansk lovgivning, som er nødvendige for at sikre, at alle bliver behandlet lige, eksempelvis aldersgrænsen for at få folkepension (67 år i 2023) og aldersgrænsen for stemmeret (18 år).

Ældre Sagen arbejder for, at alder ikke skaber forskelsbehandling for den enkelte, forklarer Dorthe Bjerremand Erichsen.

”Det er Ældre Sagens opfattelse, at nogle aldersgrænser – eksempelvis aldersgrænser for deltagelse i bestyrelsesarbejde – er udtryk for en forældet tankegang om ældre. Kompetencer og erfaring bør til enhver tid gå forud for aldersgrænser, hvilket også er i overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling,” siger hun.

Flere planlægger at efterlade økonomisk arv Et stigende antal 50-89-årige planlægger at efterlade økonomisk arv til de yngre generationer, viser Fremtidsstudie 2021 (se figur 3 herunder).

Siden 2015 er andelen af 50-89-årige, der svarer, at de enten ’bestemt’ eller ’måske’ vil efterlade økonomisk arv steget med 13 procentpoint – fra 50 % til 63 % i 2021.

Det svarer til, at flere end seks ud af ti i 2021 planlægger at efterlade arv sammenlignet med fem ud af ti i 2015.

Samtidig er andelen af 50-89-årige, der ’bestemt ikke’ planlægger at efterlade sig økonomisk arv, faldet markant: fra 22 % i 2010 til blot 8 % i 2021. Også andelen, der ’sandsynligvis ikke’ planlægger at efterlade økonomisk arv, er faldet mellem 2015 og 2021.

Dermed er andelen af 50-89-årige, der enten ’bestemt ikke’ eller ’sandsynligvis ikke’ planlægger at efterlade økonomisk arv, faldet fra omkring fem ud af ti af de 50-89-årige i 2010 og i 2015 til i 2021 at gælde færre end fire ud af ti.

En forklaring på udviklingen kan ifølge Marie Jakobsen, faglig koordinator i Ældre Sagen, være, at danskernes formue er steget. Danmarks Statistiks seneste tal, der er fra 2020, viser nemlig, at danskernes formue er vokset siden 2015.

”Vi ved, at den gennemsnitlige nettoformue – dvs. friværdi i bolig og bil, indestående på bankkonti, værdipapirer og pensionsopsparinger – er steget for alle aldersgrupper, og at stigningen er størst i kroner og øre for de 50-79-årige,” siger Marie Jakobsen.

Stigningen i nettoformuen frem til 2020 skyldes i høj grad udviklingen på bolig- og aktiemarkedet.

Marie Jakobsen vurderer, at blev de 50-89-årige spurgt i dag, ville færre svare, at de planlægger at lade deres efterkommere arve dem økonomisk.

”Meget tyder på, at andelen, der planlægger at efterlade arv, ville være mindre, hvis spørgsmålet blev stillet lige nu, fordi der i dag er større økonomisk usikkerhed og høj inflation,” siger hun.

Figur 3: Vi har spurgt de interviewede i Fremtidsstudiet 2010, 2015 og 2021, der har pågældende relationer, hvorvidt de planlægger at efterlade økonomisk arv til børn/børnebørn/oldebørn. Antal svar for hvert år er angivet i parentes.

Få 4 GRATIS ernæringsdrikke

Få 4 GRATIS ernæringsdrikke

Hos Mediq tilbyder vi alle nye kunder, med en grøn ordination, fire GRATIS ernæringsdrikke sammen med første bestilling af ernæring*.

Hos Mediq tilbyder vi alle nye kunder, med en grøn ordination, fire GRATIS ernæringsdrikke sammen med første bestilling af ernæring*.

Vælg Mediq og vi giver dig:

Vælg Mediq og vi giver dig:

Vælg Mediq og vi giver dig:

• Produktvejledning af erfarne kliniske diætister

• Produktvejledning af erfarne kliniske diætister

• Produktvejledning af erfarne kliniske diætister

• Levering direkte til døren

• Levering direkte til døren

• Levering direkte til døren

• Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke

• Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke

• Landets bredeste sortiment af ernæringsdrikke

• Ernæringsdrikke, der giver mere energi i hverdagen

• Ernæringsdrikke, der giver mere energi i hverdagen

• Ernæringsdrikke, der giver mere energi i hverdagen

Bestil senest d. 31/12 2023 og oplys koden ”Smagspakke”

Bestil senest d. 31/12 2023 og oplys koden ”Smagspakke”

Bestil senest d. 31/12 2023 og oplys koden ”Smagspakke”

Kontakt kundeservice på 3637 9130 eller ernaering@mediqdanmark.dk

Kontakt kundeservice på 3637 9130 eller ernaering@mediqdanmark.dk

Kontakt kundeservice på 3637 9130 eller ernaering@mediqdanmark.dk

*Kampagnen gælder kun nye kunder, som har en grøn ordination. De 4 gratis ernæringsdrikke fås udelukkende sammen med første bestilling af klinisk ernæring.

*Kampagnen gælder kun nye kunder, som har en grøn ordination. De 4 gratis ernæringsdrikke fås udelukkende sammen med første bestilling af klinisk ernæring.

DR og den store digitalisering

DR skal digitalisere. Men hvad med de digitalt udfordrede? Vi har talt med

tte ud af ti danskere skal bruge DR digitalt i 2023, proklamerede Maria Rørbye Rønn i 2021, da DR fremlagde sin vision om at udvikle sig til en fuldt ud digital public service-institution.

Det skabte bekymring – bl.a. hos Ældre Sagen – for, hvorvidt alt det spændende indhold nu ville blive flyttet væk fra den almindelige sendeflade, så de sidste ikkedigitale 20 % ville blive spist af med uendelige genudsendelser af ’Barnaby’. Men sådan bliver det ikke, forsikrer Maria Rørbye Rønn over for Ældre Sagen.

”Vi kommer til at have et stærkt public service-indhold på traditionel radio og TV i mange år endnu. Vi har ingen grund til at lukke noget af det, og vi er meget bevidste om ikke at efterlade nogen på perronen,” siger generaldirektøren.

Det er især ældre seere og lyttere, der kan være i fare for at blive efterladt. For i den gruppe er der flest, der er fremmede over for de nye digitale platforme. Det er blandt de 71+-årige, at flest foretrækker fjernsyn på den gammeldags måde, hvor man tænder og ser det, der bliver sendt. Det er vel at mærke også den aldersgruppe, der ser mest TV i det hele taget. Mere end halvdelen af dem

streamer aldrig. Det samme gælder for mere end en fjerdedel af de 55-70-årige.

I Ældre Sagen har Maria Luisa Højbjerg, underdirektør i Kommunikation, Rådgivning, IT og Digital Udvikling, et bud på hvorfor.

”Alle ældre er forskellige. Men generelt ved vi, at det ikke er nemt at sætte sig ind i de mange digitale pro-

Det ville ikke være rettidig omhu, hvis vi ikke var ved at omstille til digitalt fokus, for hele befolkningen bevæger sig den vej

dukter, der findes, hvis man ikke er mere eller mindre digitalt indfødt. Afhængigt af hvor gammel man er, har man forholdsvis kort erfaring med det univers, hvor der hele tiden kommer endnu en dims, man skal sætte sig ind. Mange er vant til, at man slår op i avisen for at se TV-programmet, og man magter måske ikke også at skulle lære noget nyt for at se TV,” siger hun.

DR vil ikke tvinge nogen

Når DR har udtalt, at flere danskere skal bruge DR digitalt i 2023, er det så, fordi DR vil prøve at lave om på folks livslange se- og lyttevaner?

”Nej, vi vil ikke tvinge nogen over på de digitale platforme,” siger Maria Rørbye Rønn.

Dermed maner hun skrækscenarierne i jorden: Der bliver ikke sort skærm for de ikkedigitale, og der kommer heller ikke et digitaliseringspoliti rundt og arresterer folk, der ser ’Bagedysten’, mens det bliver sendt. Det ville også blive et stort arbejde, for hele 66 % af alt DR-TV-kigning foregår stadig traditionelt.

Maria Rørbye Rønn uddyber: ”Det er klart, at vi skal imødekomme behovet for traditionelt TV og radio og derfor blive ved med at have stærke tilbud her. Men det ville ikke være rettidig omhu, hvis vi ikke var ved at omstille til digitalt fokus, for hele befolkningen bevæger sig den vej. Stadig flere streamer, og under corona var der mange, også blandt ældre, der fik nye digitale færdigheder, da de opdagede de mange gode tilbud, man finder i det univers. Vi vil gerne understøtte den udvikling. Samtidig er vi opmærksomme på, at det er en langvarig udvikling, for vi kommer

Af Irene Manteufel

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, og hun lover, at ingen bliver ladt i stikken

MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR, DR

Flow­TV bliver ikke en uendelig række af genudsendelser, forsikrer generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn.

fra, at DR har sendt på flow i 100 år. Derfor fortsætter vi med at gøre det og med gode tilbud til alle.”

Ændringer i programmer

I september 2022 sprang der dog en bombe fra DR i form af udmeldinger om, at flere populære programmer nu skal skæres mere til det digitale univers, helt konkret også i form af mindre sendetid og færre medarbejdere.

Det gælder bl.a. ’Deadline’ på DR2, som fra nytår ikke længere sendes dagligt, og hvor redaktionen går fra 13 til syv programfolk. Ni ud af ti af ’Deadline’s seere er over 50 år, og knap tre fjerdedele ser udsendelsen på flow, dvs. når den bliver sendt direkte.

Nyhedsdirektør Sandy French fra DR udtalte til Politiken i forbindelse med udmeldingen:

”Selvom langt hovedparten af ’Deadline’s seere er ældre og ser programmet på almindeligt TV, skal det nu rettes mod yngre digitale brugere. Det handler om, at vores gennemsnitsseer er 63+, og en meget stor del er på pension. Vores ambition er at få fat i den store gruppe af danskere, der har samme ønske om at få indhold med perspektiv og indsigt, kritisk journalistik og faglighed og ikke kunne drømme om at bruge et klassisk flowformat.”

Mange opfattede det sådan, at det dagsaktuelle program nu kun skulle sendes digitalt og ikke direkte. Det er dog ikke korrekt.

DR skal stå lige stærkt alle steder ”’Deadline’ sendes fortsat på flow-TV,” siger Maria Rørbye Rønn.

”Men det har udelukkende fungeret som noget, der skulle sendes som traditionelt TV. Nu udvikler vi programmet, så det bliver lige så attraktivt på streaming. Det skal også stå stærkt på de digitale platforme, så det kommer mere i tråd med, hvordan de fleste danskere ser TV-programmer. Det er det samme, vi fx gør med ’Orientering’,” siger hun med henvisning til P1’s journalistiske radioflagskib, hvor

FORHOLD TIL DIGITALISERING

Ældre Sagen har i Fremtidsstudiet 2021 fået svar fra 5.000 personer i alderen 50­89 om deres syn på digitalisering og teknologi. De er bl.a. blevet spurgt, i hvor høj grad de føler, at de kan følge med i udviklingen inden for teknologi, som fx smartphones, computere og tablets. 25 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kan følge med.

Ca. halvdelen svarer, at de i nogen grad kan følge med, mens 27 % i høj grad kan følge med.

der også skæres i bemandingen. Indtil 2023 har programmet været sendt direkte, men fremover er en del af det optaget på forhånd.

”’Orientering’ fortsætter også på flow, men vi udvikler programmerne, så de fungerer i det digitale univers. Det gør vi, for at vi kan blive ved med at leve op til vores forpligtelse: at understøtte og bidrage til demokratiet og kulturen og styrke fællesskabet. Den opgave har vi for alle grupper. Skal vi løse opgaven, så skal vi være stærkt til stede på flere platforme, for befolkningen befinder sig på flere platforme,” forklarer Maria Rørbye Rønn.

Forbindelsen til samfundet

Den nye, digitale filosofi bekymrer dog Ældre Sagen.

”Når man tænker digitalt først, har man tendens til at tænke yngre målgrupper, og i så fald vil det, der produceres, appellere mindre til de ældre,” siger Maria Luisa Højbjerg.

”Det må ikke ende med, at flow-TV er fyldt med ungdomsprogrammer, som er lavet til digitale platforme, så nogle bliver hægtet af. Noget indhold kan selvfølgelig samle alle, men vi ved også, at nogle interesser er mere aldersrelaterede. Det håber vi, at DR er opmærksomme på.”

”Når man vil nå ældre, skal man desuden huske, at de også vil have nytænkning. Det er en stor del af public service-forpligtelsen at henvende sig til den gruppe af ældre, der bruger meget tid på TV, måske fordi de er for svækkede til at komme ud. Det er deres primære forbindelse til omverdenen, og for nogle er det en adgang til at deltage i samfundet og demokratiet,” siger Maria Luisa Højbjerg.

Hun minder om, at man samtidig ikke må tro, at alle er ens, så snart de er fyldt 60.

”Man skal ikke have et for stereotypt billede af flow-TV-seere som

en ensartet gruppe af ældre. Ældre er forskellige,” påpeger Maria Luisa Højbjerg.

Hos DR forsikrer Maria Rørbye Rønn om, at man er opmærksom på forskelle mellem ældre.

”Man kan jo ikke putte alle ned i en

får mange henvendelser hver dag, og her kan man skrive ind eller få en person i røret, der kan hjælpe.”

Også Ældre Sagen giver en hånd med og har IT-frivillige, der underviser i smart-TV og herunder også DRTV. Desuden er der planer om et samarbejde mellem Ældre Sagen og DR i forbindelse med den omfattende digitalisering.

kasse. Vi ved godt, at i alle målgrupper er folk lige så forskellige, som de eksempelvis er på en arbejdsplads,” siger Maria Rørbye Rønn. ”Der er kæmpe forskelle inden for alle aldersgrupper, såvel unge som ældre. Det gælder interesser, og det gælder også, hvordan de ser TV. Selvom der er tendens til, at folk over 65 bruger medier mere traditionelt, så streamer de jo også løs, ligesom der er nogle i den unge målgruppe, der ser traditionelt TV.”

Hjælp til digitalt udfordrede

Et fællestræk ved den ældste del af befolkningen er dog som nævnt stadig, at det er dem, der er mindst digitale. De, der er interesserede i at blive det, kan have brug for vejledning og hjælp, og det er DR klar til.

”Der kan sidde borgere, der har lyst til at udforske de digitale muligheder, og dem vil vi rigtig gerne hjælpe,” siger Maria Rørbye Rønn. ”Dels har vi et brugerråd, som står for at forbedre brugeroplevelsen i dialog med forskellige brugergrupper, og så har vi masser af konkrete tiltag, hvor man via vores hjemmeside kan få hjælp til at logge på, downloade appen og så videre. Vi har en brugerkontakt, som

”Vi er i god dialog med Ældre Sagen om, hvordan vi kan forstærke vores samarbejde. Vi vil meget gerne drage nytte af Ældre Sagens tætte relationer til ældre, så vi kan hjælpe endnu flere ældre, som har et ønske om at kunne udnytte de digitale muligheder, så fx streaming hos DR bliver noget, de føler sig trygge ved,” siger Maria Rørbye Rønn.

Brugervenlighed

Der er blandt andet lagt op til, at Ældre Sagen kan komme med i et fælles brugerråd og repræsentere medlemmernes interesser, både i forhold til indhold og brugervenlighed. Det sidste er særlig vigtigt, fordi det er aldersrelateret, hvordan man opfatter digital brugervenlighed, forklarer Maria Luisa Højbjerg.

”I Ældre Sagen får vi tit folk i forskellige aldre til at teste det, vi lægger ud på nettet, og vi kan se, at der er flere ting, der adskiller yngre fra de ældre. Vores analyser viser, at brugervenlighed ikke er det samme for ældre som for 40-årige, og forskellige funktionaliteter afkodes forskelligt, alt efter hvilke aldersgrupper der prøver dem. Derfor er vi glade for, at vi er ved at få en aftale på plads med DR, så vi kan være med til at teste den nye digitale platform.”

Maria Luisa Højbjerg understreger, at Ældre Sagen ikke er imod, at man tænker på fremtiden, og heller ikke at man har de unge med i public service-ligningen.

Man skal ikke have et for stereotypt billede af flow-TVseere som en ensartet gruppe af ældre. Ældre er forskellige

MARIA LUISA HØJBJERG, UNDERDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

”Tværtimod. Det er vigtigt, at så mange unge som muligt er med. Vi har bare fokus på, at man gør den digitale platform brugbar også for alle dem, som det falder mindre naturligt at bevæge sig ind på den.”

Samtidig vil Ældre Sagen holde øje med, at DR som lovet fortsætter med at have tilfredsstillende indhold på de traditionelle kanaler for dem, der ikke er gået digitalt.

”Man skal have mulighed for at forblive ikkedigital, og vi følger tæt med i, at det, der sendes, er så dækkende, at man ikke behøver at foretage sig noget digitalt. Man skal kunne få det fulde udbytte på flow, så ingen kommer til at føle sig hægtet af.”

HVAD ER FLOW OG STREAMING?

Når man taler om digitalisering af radio og TV, er der to udtryk, der går igen: flow og streaming. Flow betyder de programmer, der bliver sendt, lige når man tænder for TV’et eller radioen. Det er flow­TV, der fremgår af programoversigterne.

Nogle flow­programmer sendes direkte. Bagefter kan man, hvis man er digital, oftest finde programmerne digitalt og se dem igen. Det kan være nyhedsprogrammer, sport og andre begivenheder. Andre flow­programmer er lavet på forhånd, men sendes på et fastlagt tidspunkt. Det gælder fx ’Den store bagedyst’, film og DR Drama­serier.

Streaming er det, man kan finde på nettet/inde i smart­TV’et. Det kan fx være DR, TV 2 og Netflix. Man kan streame TV, mens det sendes – så findes det typisk under navnet ’live TV’, eller man kan se programmet senere.

Streaming betyder, at du kan se det uafhængigt af, hvornår programmerne bliver sendt.

HVAD ER PLATFORME?

Platforme betyder – i denne forbindelse –steder, hvor man kan sende programmer, artikler og alt muligt andet ud til folk. Det kan altså være på nettet, dvs. ’digitalt’, eller bare direkte ud i et modtagerapparat.

55+­årige udgør en tredjedel af befolkningen, men tegner sig for 64 % af flow­TV­seningen.

Streaming:

35­54­årige: 48 % dagligt, 31 % ugentligt, 9 % månedligt, 6 % aldrig

55­70­årige: 23 % dagligt, 24 % ugentligt, 13 % månedlig, 26 % aldrig.

71+:12 % dagligt, 24 % ugentligt, 8 % månedligt, 54 % aldrig.

Den største stigning i andelen af ugentlige streamere er sket hos de 55­70­årige.

I 2016 streamede 24 % af de 55­70­årige ugentligt eller oftere, mens det i 2020 var 48 %. De 71+­årige har fra 2016 til 2019 ligget på cirka samme niveau, men i 2020 er andelen, der streamer mindst en gang ugentligt i denne aldersgruppe, steget fra 18 % til 26 %.

Kilde: Mediernes udvikling i Danmark, TV og streaming 2021, Kulturministeriet

Sådan ser vi TV

Skærmbillede fra dr.dk

Manglende tandpleje kan være farligt

Dårlig mundhygiejne kan føre til sygdom og øget dødelighed, og stadig flere ældre er i risikogruppen

Af Irene Manteufel

Et nyt projekt skal gøre det let for svækkede ældre at få hjælp og støtte til mundhygiejnen. Flere og flere får nemlig ikke passet deres tænder, og det er både farligt og dyrt.

”Mange opfatter mundhygiejne og tænder som noget, der er adskilt fra det øvrige helbred. Men det er langtfra rigtigt,” siger Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor på Københavns Universitet og leder af projektet Sund Mund Hele Livet, der arbejder på at forbedre tandsundheden hos svækkede ældre.

”Hvis der er problemer med tænderne, kan det føre til en række alvorlige sygdomme, og især svækkede ældre er i risikogruppen. Mange af dem kommer ikke til tandlægen, og deres mundhygiejne bliver forsømt. Med projektet vil vi kortlægge årsagerne til problemerne og komme med konkrete løsningsforslag,” fortæller Esben Boeskov Øzhayat.

Baggrunden for projektet er det paradoks, at den generelle tandsundhed er god, så i dag er der flere ældre med egne tænder i behold end tidligere. Derfor er der samlet set flere tænder, som kan blive dårlige – og det sker for mange.

Det har konsekvenser for livskvaliteten hos ældre, men også for deres generelle sund-

hedstilstand. Tandproblemer består nemlig ikke kun af de typiske symptomer: smerter og ubehag, når man spiser. Både tygge-, synke- og smagsfunktion kan blive ringere, men ud over at være et irritationsmoment kan det føre til fejl- og underernæring, som kan være kritisk for en svækket, ældre person.

Har man en kronisk betændelsestilstand i munden, kan bakterierne også blive ført med blodet til fx hjertet, hvor de kan give betændelse i hjerteklapperne, og man har øget risiko for at få kræft, sukkersyge og lungebetændelse.

Undersøgelser viser, at der er høj forekomst af alvorlige sygdomstilstande i mundhulen blandt de 120.000 mest sårbare ældre, ligesom de har mange infektioner og betændelsestilstande, som kan blive livstruende.

For svækket til at børste tænder 35 kommuner, som svarede i projekt Sund Mund Hele Livets rundspørge, angav i gennemsnit, at 95 % af deres skrøbelige ældre borgere har en utilfredsstillende mundhygiejne.

Projekt Sund Mund Hele Livet har interviewet ældre, pårørende og plejepersonale i to kommuner for at finde ud af, hvorfor det

står så slemt til. Esben Boeskov Øzhayat fortæller:

”Mange er så svækkede, at de ikke magter den daglige tandbørstning, og deres helbred forhindrer dem i at komme til tandlægen. De kan have svært ved overhovedet at komme ud af deres hjem og få transporteret sig hen til klinikken. Folk med dårlig førlighed oplever også, at der opstår problemer hos tandlægen. Selvom klinikken står som handicapvenlig, er man måske ikke i stand til at komme op i tandlægestolen.”

Der tegner sig et billede af, at man holder op med at gå til tandlægen, når man bliver svækket, og så opstår der et hul på fem eller ti år, fra man sidst har været til tandlæge, til man kommer på plejehjem.

”Her bliver der så nogle gange taget hånd om tandsundheden igen, men i mellemtiden kan der være sket meget skade – af og til så meget, at det er uopretteligt,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

Tandlægebesøgene sættes typisk også på pause, hvis man kommer ud for en alvorlig krise eller livsbegivenhed, som fx at blive indlagt eller miste en ægtefælle. Så nedpriorite-

res tandsundheden i forhold til alt det andet, man skal forholde sig til.

”Det er problematisk, at der ikke er noget system, der holder snor i borgerens tandsundhed,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

Den ukendte ordning

”Det er ikke en del af hjemmeplejens opgaver at hjælpe borgerne til tandlæge, og tandlæger samarbejder jo ikke med kommunen, så når folk aldrig svarer på påmindelsen fra tandlægen om at få en tid, er der ingen, der følger op på det.”

Der findes en kommunal tandplejeordning, omsorgstandplejen, som man kan blive visiteret til, hvis man er svækket og opfylder bestemte kriterier. Der tilbydes også, at tandlægen kan komme hjem til særlig svækkede. Det er dog kun de færreste, der har hørt om ordningen.

”Blandt dem, vi har interviewet, syntes det at være lidt tilfældigt, hvem der havde fået præsenteret ordningen. Der mangler en systematisk indsats for at udbrede kendskabet blandt de svækkede ældre, som ikke selv har overskud til at opsøge den type information,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

De tiltagende tandproblemer blandt ældre kan ikke bevisligt kædes sammen med, at de offentlige tilskud til tandlægebesøg er kraftigt beskåret: I 1980’erne betalte man selv 55 % af sin regning, hvor det nu er 82 % efter den seneste beskæring i 2013, da den daværende regering fjernede 300 millioner i offentlige tilskud til tandlægebesøg.

Ikke desto mindre er økonomien en hindring på vejen til tandlægen for en del af de ældre, som projekt Sund Mund Hele Livet har talt med.

”Der er mange, der siger, at penge er et problem for dem. Det gælder især de mest udsatte,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

Kun 38 % af de skrøbeligste ældre har tilknytning til den kommunale omsorgstand-

Både hjemmepleje, plejehjem og hospitaler bør være langt mere opmærksomme på tandsundhed og den store betydning for den almene helbredstilstand

ESBEN BOESKOV ØZHAYAT, LEKTOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET

pleje, og sædvanligvis har de ikke haft relation til tandplejen i årevis forinden. Ordningen gavner ellers i høj grad folk med dårlig økonomi: I alle kommuner koster det 555 kr. om året at være tilmeldt omsorgstandplejen – alt inklusive.

Tænderne knap så vigtige

Ifølge Esben Boeskov Øzhayat mangler der en grundlæggende forståelse for sammenhængen mellem mundhygiejne og sundhed – såvel i sundhedssystemet og ældreplejen som hos de ældre selv.

”Både hjemmepleje, plejehjem og hospitaler bør være langt mere opmærksomme på tandsundhed og den store betydning for den almene helbredstilstand,” siger han.

”Samtidig må vi prøve at gøre op med den opfattelse, mange har af, at det ikke er specielt vigtigt at pleje deres tænder. Det fremgår af flere af vores interviews, at også nogle af dem, der har ressourcer og penge, fravælger tandlægen, fordi de ikke synes, at de vil bruge penge ’på sig selv.’ De vil hellere prioritere, at fx børnene kan arve dem – samtidig med at de siger, at de har problemer med tænderne: at det gør ondt, og at der er ting, de ikke er i stand til at spise længere.”

Esben Boeskov Øzhayat understreger, at det ikke er videnskabeligt undersøgt, når han selv kommer med et gæt på, hvad der ligger bag denne tankegang.

”Der er en kulturel forståelse af tandsundhed som noget, der mest er rent æstetisk, på linje med at gå til frisøren. Samtidig er tand-

læger jo en slags appendiks til resten af sundhedsvæsenet, og det kan også være med til at fastholde forestillingen om, at det ikke decideret har med sundhed at gøre, om tænderne har det godt.”

Julegaver eller tænder

I følgegruppen til projekt Sund Mund Hele Livet sidder Ældre Sagen med, og her nikker chefkonsulent Rikke Hamfeldt genkendende til mange af de foreløbige fund, som projektet har vist.

”Der er manglende opmærksomhed på vigtigheden af god mundhygiejne hos ældre, og det gælder hele vejen rundt, både i systemet og hos de ældre selv,” siger Rikke Hamfeldt.

”Det er der flere ting i: Dels er nogle for svækkede til at komme til tandlæge, dels er det for tilfældigt, hvordan kommunerne tager hånd om det. Desuden er der den barriere, der hedder betaling. Vi ved det, for vi får henvendelser fra folk, der har svært ved at betale deres tandlægeregning. Nogle kan ganske enkelt ikke, mens andre oplever, at de må prioritere mellem tandlæge og julegaver til børnebørnene. Man kan jo risikere, at tandlægebesøget ender med en regning på 10.000 kr. – selvom man havde budgetteret med 1.000.

Selve den høje brugerbetaling er ikke kun problematisk, fordi mange ikke kan klare den, men også på grund af signalværdien, vurderer Rikke Hamfeldt:

”Fordi det er et af de få steder i sundhedsvæsenet, hvor der er brugerbetaling, og endda en meget høj én, kan det give en fornemmelse af, at det ikke er en nødvendig sundhedsforanstaltning. Vi hører jo også fra nogle, der prioriterer mellem frisør og tandlæge – den sammenligning ville man aldrig foretage i forhold til at gå til lægen, men en betændelsestilstand i munden er jo lige så vigtig som alle andre steder på kroppen.”

Tilskud kan hjælpe

Ældre Sagen har været opmærksom på problemerne længe og har derfor i flere år forsøgt

Vi hører også fra nogle, der prioriterer mellem frisør og tandlæge – den sammenligning ville man aldrig foretage i forhold til at gå til lægen, men en betændelsestilstand i munden er jo lige så vigtig som alle andre steder på kroppen

RIKKE HAMFELDT, CHEFKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

at gøre opmærksom på dem, bl.a. via Ældre Sagens finanslovsforslag. Ældre Sagen ønsker fx øget tilskud til tandlægeregninger til dem, der ikke kan forebygge det, der skal behandles. Det gælder især de generationer, som har mange fyldninger fra den tid, da tandlæger generelt borede mere, end de gør i dag. Fyldninger kræver ofte en del reparationer, og den type vedligeholdelse er dyr.

En anden mærkesag er, at man automatisk bør visiteres til omsorgstandplejen, når man eksempelvis kommer på plejehjem.

”Det giver jo ingen mening, at der er så mange svækkede ældre, der ikke er visiteret til omsorgstandpleje på eksempelvis plejehjem, for når man flytter på plejehjem, er man så svækket, at man automatisk efterlever kriterierne, siger Rikke Hamfeldt.

Ældre Sagen opfordrer også til, at god mundhygiejne indgår som en fast del af den daglige ældrepleje.

”For nogle medarbejdere i ældreplejen er det sværere at hjælpe med at børste tænder end at hjælpe med et bad,” fortæller Rikke Hamfeldt.

”Det kan lyde underligt, for man skulle tro, at bad er mere intimt, men at hjælpe med at komme i bad er ofte en mere integreret del af arbejdet og uddannelsen. Det bør tandsundheden også være. Derudover kan det være en barriere, hvis man ikke kender den ældre godt. Her kan det hjælpe med trygheden og kontinuiteten i mindre plejeteams.

Rikke Hamfeldt påpeger, at tandsundheden ikke kun er vigtig for de ældre selv, men også set i et større perspektiv:

”Lige nu er der massivt pres på sundhedsvæsenet. Det er derfor helt nødvendigt, at vi forebygger indlæggelser mest muligt, og det er endnu en grund til, at der skal fokus på tandsundheden.”

Forslag skal prøves

Projektet Sund Mund Hele Livet har foreløbig lavet en kortlægning på nationalt niveau af problemerne med at komme til tandlægen og

interviewet ældre, pårørende og hjemmeplejeansatte i Frederiksberg og Greve Kommuner. Sammen med de to kommuner er projektet i gang med at omsætte den indhøstede viden i konkrete forslag til, hvordan ældres tandsundhed kan forbedres.

Kommunerne vil afprøve metoderne, og løbende frem til 2025 måler Esben Boeskov Øzhayat og hans kolleger på, om indsatsen har virket.

”Der skal sættes ind mange steder for at skabe mere viden og bevidsthed om tandsundhed. Når vi generelt har så god tandsundhed i Danmark, er det jo skammeligt, at det ikke bare kan fortsætte ind i alderdommen.”

Lige nu er der massivt pres på sundhedsvæsenet. Det er derfor helt nødvendigt, at vi forebygger indlæggelser mest muligt, og det er endnu en grund til, at der skal fokus på tandsundheden

RIKKE HAMFELDT, CHEFKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

OM PROJEKTET

Formålet med Sund Mund Hele Livet er at udvikle indsatser til forbedring af de orale forhold blandt skrøbelige ældre mennesker.

Det er et samarbejdsprojekt mellem Odontologisk Institut og Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, Greve Kommune og Frederiksberg Kommune. Seks andre kommuner bidrager også med data, og Ældre Sagen er med i følgegruppen til projektet.

Projektet er primært finansieret af Velux Fonden og af Sygeforsikringen Danmark.

Det løber fra 2021 til 2025.

3.499,-

3.499,-

DREJESTOL INKL. FODSKAMMEL Stolen har trinløs regulering af ryggen. Nr. 27018. 3.499,-

DREJESTOL INKL. FODSKAMMEL Stolen har trinløs regulering af ryggen. Nr. 27018. 3.499,-

FLEX NAKKESTØTTE giver mulighed for at regulere nakkestøtten op og ned, eller frem og tilbage, så man til enhver tid opnår den ønskede støtte.

FLEX NAKKESTØTTE giver mulighed for at regulere nakkestøtten op og ned, eller frem og tilbage, så man til enhver tid opnår den ønskede støtte.

SPAR 10% PÅ ALLE SOFAER, LÆNESTOLE OG ELEVATIONSSENGE

5.999,3 SITWELL

5.999,3 SITWELL

DREJESTOL MED INDBYGGET FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både gasreguleret vippefunktion og ”flex” funktion af nakkestøtte. Nr. 27020. 5.999,-

DREJESTOL MED INDBYGGET FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både gasreguleret vippefunktion og ”flex” funktion af nakkestøtte. Nr. 27020. 5.999,-

4.999,-

4.999,-

DREJESTOL INKL. FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både gasreguleret vippefunktion og ”flex” funktion af nakkestøtte. Nr. 27019. 4.999,-

DREJESTOL INKL. FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både gasreguleret vippefunktion og ”flex” funktion af nakkestøtte. Nr. 27019. 4.999,-

Elevationsbund

Elevationsseng 180 x 200 7.999,SPAR 5.399,-

Elevationsseng 180 x 200 7.999,SPAR 5.399,-

SITWELL 1 SITWELL 2 SITWELL ANNONCE

7.999,-

DREJESTOL MED INDBYGGET FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både indbygget fuld automatisk motorfunktion i både ryg og fodskammel, samt ”flex” funktion af nakkestøtte. Stolen har et integreret batteri, der gør at den ikke skal være tilsluttet strøm for at kunne fungere. Nr. 27021. 7.999,-

DREJESTOL MED INDBYGGET FODSKAMMEL med formstøbt koldskum i sæde og ryg. Den er med både indbygget fuld automatisk motorfunktion i både ryg og fodskammel, samt ”flex” funktion af nakkestøtte. Stolen har et integreret batteri, der gør at den ikke skal være tilsluttet strøm for at kunne fungere. Nr. 27021. 7.999,-

Fodskammel 2.199,-

Fodskammel 2.199,-

5.399,-

Øreklapstol 5.399,-

Du kan handle på www.daells-bolighus.dk

Du kan handle på www.daells-bolighus.dk

200 cm Nr. 12061. 4.499,-

Otiumstol gråt stof 1.999,-

1.999,- Otiumstol sort læder 2.999,-

Otiumstol sort læder 2.999,-

OTIUMSTOL INKL. FODSKAMMEL Med regulerbar ryg og gråt stof eller læder på alle slidflader.

stof Natur stel Nr. 26999. Mahognifarvet stel

Glostrup Ejby Industrivej 27 - Odense Billedskærervej 1 - Telefon: 43 20 88 88

Åbningstider: mandag-fredag 10-19 · lørdag-søndag: 10-17

Handling bag løfterne

Der er positive takter i det nye regeringsgrundlag, men også faldgruber. Vi er især glade for, at regeringen vil holde fast i det arbejde med en ny ældrelov, som allerede er lavet. Men ingen roser uden torne. Nu skal der handling bag ordene.

At tage ansvar for Danmark er også at tage ansvar for en værdig ældrepleje. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at sikre, at svækkede ældre får den hjælp, de har brug for –også når kommunerne bliver sat fri af regeringen. Vi bakker op om et opbrud med bureaukrati og regler for reglernes skyld. Men ansvaret for, at ældre får en værdig pleje, skal altid være tydeligt defineret.

I regeringsgrundlaget kan vi læse, at det frie valg, hvor flere kan byde ind på at levere ældrepleje, skal udvides. Vi er ikke imod, at flere aktører kommer på banen, men vi frygter, at ansvaret havner mellem to stole. Vi holder fast i, at der må være en kommunal forsyningsforpligtelse. Det er nødvendigt for at sikre, at svækkede ældre får den hjælp, de har brug for.

ikke ligger hos kommunen og den enkelte leder. Vi forventer, at regeringen hurtigst muligt begynder arbejdet mod en værdig ældrepleje, der sikrer ældres rettigheder.

Regeringen vil med sin akutplan nedbringe ventelisterne. Det er vigtigt, at også ventelisterne til udredning af demens bliver nedbragt. De er i dag uhyrlig høje, og der skal handling til nu. Uden udredning ingen hjælp og støtte til den syge og dennes pårørende. Det er hjerteskærende, at ventetiden nogle steder er næsten et år. På et år kan den frygtelige sygdom nå at udvikle sig markant.

At tage ansvar for Danmark er også at tage ansvar for en værdig ældrepleje. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at sikre, at svækkede ældre får den hjælp, de har brug for BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Mange ældre føler, at de er kastebold mellem regioner og kommuner, og der er stor forskel på den behandling, man får, afhængigt af hvor man bor. Det er ikke godt nok. Derfor er det bydende nødvendigt med sammenhængende forløb for ældre patienter med flere sygdomme. Ældreplejen har i det hele taget brug for en kulturændring, hvor mennesket kommer før systemet. Det bærende princip må være, at den enkeltes behov kommer før systemets.

Når regeringen vil give ældre reel selvbestemmelse, så bakker vi op. Det er dog afgørende, at retten til selvbestemmelse er på den ældres side og

Der var mange løfter under valgkampen, og der er fine takter i regeringsgrundlaget. Vær vis på, at vi holder øje med, at løfterne bliver virkelighed, og ordene bliver omsat til handling.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

UDSALG – KÆMPE RABATTER

Topmadrasser, magnetpuder og magnetbandager

- mod smerter, stivhed og søvnløshed

Magnettopmadrassen

til en sund og forbedret nattesøvn!

Indlægssåler

Med genoplivende og stimulerende effekt. De magnetiske indlægssåler er relateret til reflekspunkterne i fødderne, som fører til alle dele af kroppen. Når disse punkter stimuleres af MAGNOFLEX® magnetiske indlægssåler, vil du mærke velvære over hele kroppen! Sålerne produceres i standardstørrelser: 36 - 46 til både mænd og kvinder, og kan bruges af alle, uanset alder og køn.

Få en sund og forbedret søvn med Magnettopmadrassen!

Køb dine varer direkte på www.magnocare.dk eller ring og bestil NU på

29 24 50 99

Hverdage kl. 9-18

Weekend kl. 10-16

Magnetpude

Puden med magneter er til dig der ønsker afspændning i skuldre, nakke og hoved. Puden indeholder magnetterapi, der forbedrer blodgennemstrømningen og derved giver et bedre velbefindende.

UDSALGSPRISER PÅ TOPMADRASSER

Ved køb af 2 par

FØR KR. 1.426,-

NU KUN KR. 798,SPAR kr. 628,-

Grundlæggende drejer magnetfeltterapi sig om, at kroppen tilføres mere energi. Behandling med magnetfelter kan blandt andet medvirke til at forbedre kroppens iltoptagelse, øge blodcirkulationen, forbedre kredsløbshastigheden, opløse smerteblokader og minimere muskelspændinger. Magnetfelterne reparerer ikke, men understøtter derimod menneskets selvlægende kræfter.

Ved køb af 1 par

FØR kr. 713,-

NU KUN KR. 499,SPAR kr. 214,-

Magnetbandager

Dokumenteret effekt

Patentregistreret og CE-certificeret som medicinsk udstyr Super kvalitet – produceret i Tyskland

fremmer helingsprocesser, forbedrer kredsløb og virker forebyggende

Skulderbandage Til lindring af ledgigt, sportskader, forstuvninger, hævelser.

FØR kr. 999NU KUN 699,SPAR 300,-

Knæbandage Til lindring af smerter, spændinger og skader i knæet.

FØR kr. 856,NU KUN 599,SPAR 257,-

Håndledsbandage Til lindring af smerter, skader omkring håndleddet.

FØR kr. 713-

KUN 499,SPAR 214,-

HVAD KAN MAGNETTERAPI HJÆLPE MOD?

Nakkebandage Til lindring af muskelspændinger, migræne, hovedpine.

FØR kr. 999,NU KUN 699,SPAR 300,-

Ankelbandage Til lindring af kolde fødder, ømme og stive led mm.

FØR kr. 856,NU

Leveres direkte til din hoveddør!

Lændebandage Til lindring af stivhed i ryggens og lændens led og muskler.

FØR kr. 1.141,NU KUN 799,SPAR 342,-

Smerter, kramper, uro og hævelser i benene Tunge og trætte ben Dårlig nattesøvn Kolde hænder og fødder Sår på ben/fødder Muskel- og ledsmerter Rygproblemer Kramper om natten Spændingshovedpine Forhøjet boldtryk Følger af diabetes Arbejds- og nedslidningsskader Tendens til blå mærker

Eneste ægte originale patenteret Magnettopmadras med bipolarevekselmagneter og sølvunderside som dræber husstøvmider og sengelus.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Redigeret af Bente Schmidt

Nye satser for folkepension

Størrelsen af din pension beregnes ud fra alle skattepligtige indtægter ud over folkepensionen – fx ratepension, renteindtægter, ATP og din egen arbejdsindtægt.

Du må have arbejdsindtægt på op til 122.004 kr. om året, når du får folkepension, uden at blive sat ned i pensionstillæg eller tillægsprocent. Arbejdsindtægten

kan dog få betydning for eventuel boligydelse. Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse.

Du må have arbejdsindtægt ekskl. arbejdsmarkedsbidrag op til fradragsbeløbet (se nedenstående), uden at det nedsætter grundbeløbet.

Her er de nye satser for folkepension Alle beløb er før skat:

NYE PENSIONSSATSER – FRADRAGSBELØB 2023

Fradrag ved grundbeløb

Fradrag ved pensionstillæg, enlig

Fradrag ved pensionstillæg, samlevende

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, enlig

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, samlevende

359.200 kr. (kun indtægt ved eget arbejde)

91.300 kr. (al skattepligtig indtægt)

182.900 kr. (al skattepligtig indtægt)

35.000 kr.

69.200 kr.

Eventuel ægtefælles/samlevers arbejdsindtægt indgår ikke i beregningen af pensionstillægget.

Folkepensionister kan have arbejdsindtægt på op til 122.004 kr., som ikke indgår i beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Arbejdsindtægt herudover indgår i beregningen.

Du kan læse mere om pensionstillæg, helbredstillæg, og hvor meget du må tjene ved siden af folkepensionen, på: aeldresagen.dk/pensionssatser

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Redigeret af Bente Schmidt

Nye regler for beregning af pension

Den 1.1.2023 trådte en ny lov i kraft, der betyder, at en eventuel ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ikke længere tages med, når den sociale pension og den personlige tillægsprocent beregnes. Andre typer indkomst, fx kapitalindkomst eller løbende udbetaling af andre pensioner, vil stadig indgå i beregningen. En gift eller samlevende folke-, førtidseller seniorpensionist vil stadig modtage satsen for gift/ samlevende.

Svindlere på spil

Håndbogen Værd at vide 2023, som Ældre Sagens rådgivere har skrevet, er klar. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop eller tlf. 3396 8689. Pris: 154 kr. for medlemmer og 210 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav

Politiet oplever desværre en række sager lige nu, hvor ældre mennesker bliver snydt. Svindlerne ringer og udgiver sig for at være fra banken, fra politiet eller fra andre myndigheder – eller udgiver sig for at være et barnebarn.

De beder om at få udleveret dankort, pinkoder eller andre oplysninger om din bankkonto. Svindlerne kan også finde på at sende en mail eller en SMS med et link, de skriver, at du skal klikke på.

Nogle mennesker har mistet ganske store pengebeløb, så vær varsom, og pas på dine hævekort og koder. Udlevér dem aldrig til andre. Vær skeptisk, hvis du modtager et uventet opkald, mail eller SMS.

Husk, at banken aldrig vil bede dig udlevere følsomme oplysninger over telefonen, ligesom politiet eller banken aldrig kommer hjem til dig for at hente dit hævekort eller din kode.

Er du kommet til at udlevere dine bankoplysninger eller dit hævekort? Så skal du ringe til din bank for at få spærret dit hævekort. Kontakt derefter politiet på tlf. 114.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Vil du bo tæt på vand og natur?

Vil du bo tæt på vand og natur?

Vil du bo tæt på vand og natur?

Kom og oplev bofællesskabet Havtorn. For dig der drømmer om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen ved Ringkøbing Fjord.

Kom og oplev bofællesskabet Havtorn. For dig der drømmer om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen ved Ringkøbing Fjord.

Kom og oplev bofællesskabet Havtorn. For dig der drømmer om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen ved Ringkøbing Fjord.

✓ Bofællesskab for 50+

✓ Bofællesskab for 50+

✓ Bofællesskab for 50+

✓ 14 lejeboliger – 63 - 121 m 2

✓ 14 lejeboliger – 63 - 121 m 2

✓ 14 lejeboliger – 63 - 121 m 2

✓ Husleje fra kr. 7.182

✓ Husleje fra kr. 7.182

✓ Husleje fra kr. 7.182

✓ Ét eller to plan

✓ Ét eller to plan

✓ Ét eller to plan

✓ Fællesfaciliteter

✓ Fællesfaciliteter

✓ Fællesfaciliteter

✓ Gæsteværelse med badeværelse

✓ Gæsteværelse med badeværelse

✓ Gæsteværelse med badeværelse

✓ Bibliotek

✓ Bibliotek

✓ Bibliotek

✓ Værksted

✓ Værksted

✓ Værksted

✓ Væksthus m.m.

✓ Væksthus m.m.

✓ Væksthus m.m.

Havtorn er opført af Realdania By & Byg i Naturbydelen i Ringkøbing. Boligerne giver plads til fællesskabet og til at være sig selv. Lyst, venligt og moderne byggeri.

Havtorn er opført af Realdania By & Byg i Naturbydelen i Ringkøbing. Boligerne giver plads til fællesskabet og til at være sig selv. Lyst, venligt og moderne byggeri.

Havtorn er opført af Realdania By & Byg i Naturbydelen i Ringkøbing. Boligerne giver plads til fællesskabet og til at være sig selv. Lyst, venligt og moderne byggeri.

Book en fremvisning hos home Ringkøbing-Skjern på tlf. 97 32 08 99 og hør om Havtorn er noget for dig, eller se mere på home.dk under sagsnr.: 7040000566

Book en fremvisning hos home Ringkøbing-Skjern på tlf. 97 32 08 99 og hør om Havtorn er noget for dig, eller se mere på home.dk under sagsnr.: 7040000566

Book en fremvisning hos home Ringkøbing-Skjern på tlf. 97 32 08 99 og hør om Havtorn er noget for dig, eller se mere på home.dk under sagsnr.: 7040000566

Her er mulighed for boligsikring. Afprøv beregning på home.dk

Her er mulighed for boligsikring. Afprøv beregning på home.dk

Her er mulighed for boligsikring. Afprøv beregning på home.dk

David Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

David Ørskov

Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

David Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

David Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

David Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen Alexander Guldhammer Kristensen

Kærlighed i brevform

En eftermiddag i 2005 besøger søstrene Stine og

Malene Mølgaard deres mormor. Den eftermiddag får de sandheden om, hvordan hun mødte deres morfar, og det er en anden fortælling end den, de tidligere havde fået. Hele historien gemmer sig nemlig i en

kasse med breve. De to børnebørn får lov at læse alle brevene og til at udgive dem. Dog først når mormor, Sigrid, er død. Brevene rummer en smuk kærlighedshistorie og er et billede på en tid, hvor man gjorde sig umage og tog sig tid til at lære hinanden at kende. 

Af Bente Schmidt

Foto: Ulrik Jantzen

Stine og Malene Mølgaard har udgivet en bog om deres mormor og morfars kærlighed – fortalt gennem deres breve til hinanden.

Sigrid og Henry skrev sig til kærligheden

I bogen ’Skudaarsønske’ foldes dating anno 1950’erne ud i en brevveksling mellem to, der forsøger at lære hinanden at kende

Skudaarsønske

Slank, ungdommelig Sygeplejerske søger Bekendtskab for evt. Ægteskab med positiv kristelig indstillet Herre, ca. 35-40 år. Interesser: Sang, Musik, Litteratur og hjemlig Hygge. Breve med Foto besvares og returneres om ønskeligt. Diskretion en Selvfølgelighed. Billet 17460 til Berl. Tidn.

Præcis sådan var ordlyden i den kontaktannonce, Berlingske Tidendes læsere i spalten ’Ægteskab’ kunne læse den 9. februar 1956. At den indrykkede annonce siden skulle blive til den helt store romance med lykkelig udgang, ja, det kunne ingen vide den dag – heller ikke brevskriveren selv, den 37-årige sygeplejerske fra Randers, Sigrid Andersen. Det havde ikke været noget let valg for hende at indrykke kontaktannoncen. Faktisk var det forbundet med store overvejelser, for selvom hun greb til den udvej, var det pinligt for hende og noget, hun – og siden hendes udkårne – holdt som deres hemmelighed i mange år. Det med pinligheden vender vi tilbage til.

Allerede dagen efter at kontaktannoncen var i avisen, satte den 34-årige dyrlægeelev ved Landbohøjskolen i København Henry Nielsen sig med pen og papir og forfattede et brev til kvinden med skudårsønsket. Han skrev blandt andet:

Efter at have læst Deres annonce i Berlingske Tidende angående bekendtskab har jeg fået lyst til at sende Dem en lille hilsen for om muligt at kunne opfylde Deres Skudaarsønske.

Han beskriver sig selv som værende 34 år, 1,68 cm høj, blond og næsten færdig som dyrlæge. Han lover fuld diskretion og glæder sig til at få svar. Det kom få dage efter. Frk. Sigrid Andersen valgte at svare Henry, selvom hun havde modtaget flere henvendelser, men hun syntes, det

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Ulrik Jantzen

Foto: Privat

var mest ærligt at svare én ad gangen. Det skulle gå ordentligt til.

Hun skrev om sig selv:

Jeg er assistent for forstanderinden på centralsygehuset i Randers. Mit fulde navn er Sigrid Andersen, er 37 år, født i 1919. Så jeg er jo desværre den ældste, jeg ved ikke, hvad De mener om det. Er 1,66 cm høj og nærmest mørkeblond, har briller, jeg medsender et billede, som De selv kan studere.

Hun skriver videre, at hun er født på Sjælland, er glad og har masser af venner og en dejlig fritidsinteresse, musik – men hellere end alt andet ønsker hun sig at få en mand og sit eget hjem. Det var derfor, hun valgte udvejen med at indrykke en annonce.

En spand med isvand

Men, men, men … den 20. februar modtog hun Henrys brev, hvor han valgte at gå lige til sagen:

Hr. Henry Nielsen. Tak for Deres brev. Det er ikke fordi jeg sådan just blev glad for det. Da jeg sad og læste det første, var det som om, der blev hældt en spand isvand ganske langsomt ned ad ryggen på mig. De var meget streng, jeg følte mig helt slået ud.

Hun skriver videre, at hun også selv syntes, det var en besynderlig måde at træffe et nyt menneske på, men at hun havde gjort det efter nøje overvejelser:

Det er sådan, at jeg får helt ondt i maven og en klump i halsen, når jeg kommer til at tænke på, at jeg har gjort det, men jeg måtte gøre det.

Havde det været i dag, så var forholdet mellem

Sigrid og Henry jo stoppet allerede efter første brev, hvor Henry afviser Sigrid

Deres brev har ikke vakt nogen begejstring hos mig. Hvad grunden til det er, kan jeg ikke forklare, men jeg tror, at det i nogen grad skyldes den noget mærkelige fremgangsmåde at skaffe sig en ven på og så desuden, at De er ældre end jeg. Også selvom vi er på bølgelængde med hensyn til kristendom og interesser, og man kan vel også tage arbejdet med, så tror jeg aldrig, at vi kan blive andet end gode venner.

JANE SANDBERG, MUSEUMSDIREKTØR, ENIGMA

Sådan! Den sved, og frk. Sigrid Andersen blev da også helt slået ud hjemme i Randers, da hun læste de bryske ord. Hun satte sig til skrivemaskinen, og fire dage efter landede brevet i Henrys postkasse:

I København fik den unge dyrlægeaspirant dårlig samvittighed. Han svarede få dage efter, at han var ked af det. Han havde svært ved at udtrykke sine følelser, og ordene var kommet ud på en helt forkert måde.

Det var ikke min mening at såre Dem, men kun at fremkomme med min mening om sagen, at det så skete på en uheldig måde, håber jeg, De vil tilgive mig.

Og Sigrid tilgav Henry. Det viser den brevveksling, der fulgte, og som de besluttede, at de – trods alt – gerne ville fortsætte. Det blev til flere og flere breve, hvor de langsomt nærmede sig hinanden, og ud af det voksede også lysten til at mødes. Det skete i slutningen af maj 1956 til en orgelkoncert i København. Efter mødet kan man læse, hvordan følelserne herefter får frit løb: Jeg længes efter at se dig igen … kys Din Henry, skriver han, og hun svarer: Kære elskede Henry … kys og tusinde kærlige hilsner.

De mødes igen, og ordlyden i brevene bliver stadig mere intens. På et tidspunkt skriver de to nervøst til hinanden om, at Sigrids menstruation er udeblevet. Men så, nogle breve senere, skriver hun: Bare et par ord i hast for at fortælle dig, at jeg har fået menses i dag, så alt er i orden.

Henry frier til Sigrid i juli 1956. Den 9. juni året efter bliver de gift, og i juli måned flytter de sammen i Gramrode, da Henry har fået arbejde i en dyrlægepraksis i Sønderjylland. Siden får de fire børn, og de får børnebørn –så det, der begyndte som en kontaktannonce i avisen en kold februardag i 1956, endte som den helt store romance – trods aldersforskel – og kunne, hvis ikke det havde været for et par årvågne børnebørn, være gået i glemmebogen.

En kasse med en historie

For Sigrid smed aldrig brevene ud. Hun gemte dem i en kasse på loftet – lige indtil de to børnebørn, Stine og Malene Mølgaard, var på besøg hos deres mormor en eftermiddag i 2005.

”Jeg har noget, jeg skal vise jer, sagde hun den eftermiddag. På det tidspunkt gik jeg i gymnasiet i Ribe, og jeg og min søster var tit på besøg, fordi vores mor boede i USA,” fortæller Stine Mølgaard, der er et af Sigrids børnebørn og medforfatter til ’Skudaarsønske’.

”Så kom mormor med en stor kasse, hvor der var billedalbummer og så den her store bunke breve. Hun ville gerne have os til at læse dem højt. Det blev begyndelsen på en lang række fælles søndage, hvor Malene og jeg kom og læste højt. Jeg læste min morfars breve, og Malene læste min mormors breve,” fortæller Stine Mølgaard.

Imens sad mormor Sigrid imellem sine to børnebørn og fortalte, hvad der var sket i kølvandet af hvert brev. Søstrene oplevede det, som om Sigrid ønskede at overlevere historien – sit livsværk – til dem, så hun efterfølgende kunne dø fredfyldt. Det skete heldigvis først adskillige år senere.

”Vi syntes, det var en fantastisk historie, så vi spurgte hende, om vi måtte udgive den. Hun sagde, at det måtte vi godt, men først når hun var død. Hun ville ikke være her, når det skete. Det er efterhånden mange år siden, hun døde, så det ønske har vi respekteret.”

Ordentligt – i mormors ånd

Hele familien blev involveret i søstrenes bog. Alle gav deres accept til udgivelsen, som efterfølgende også er blevet til en podcast. Sigrids niece, Inga, som også er omtalt i brevene, har været en slags konsulent på bogen, og hun sagde efter udgivelsen, at Sigrid ville have været stolt.

”Min mormor var et meget ordentligt menneske, så det var vigtigt for os, at alt blev gjort ordentligt, lige i hendes ånd.”

’Skudaarsønske’ er en helt unik historie fra en svunden tid, som handler om, hvordan to mennesker engang skrev sig ind i hinandens hjerter.

”Det er privat, når man læser med. Men det er samtidig dét, der gør det til en god historie, som mange kan relatere til. Også i dag. Det er en historie om følelser, hemmeligheder, om det seksuelle, som jo ellers er meget tabubelagt – alt sammen noget, alle kender til, når man skal lære et andet menneske at kende.”

Bogen er skrevet med respekt, og så er den også en historie om, at havde det været i dag, så havde kærligheden ikke overlevet, og så havde vi ikke været her nu

SIGNE OG MALENE MØLGAARD

Foto: Privat og Ulrik Jantzen

”Jeg spurgte fx min mormor: ’Sig mig, havde I sex, inden I blev gift?’ Så sagde hun: ’Ja, det havde vi da. Vi kunne jo ikke lade være!’”

Men søstrene var samtidig i tvivl om, hvorvidt andre også ville synes, at deres mormor og morfars historie var en god historie. Og når man får sådan en samling kærestebreve, har man så også en forpligtelse til at udgive den?

”Vi har ikke udgivet bogen for at udstille nogen, og jeg er glad for, at vi spurgte hende dengang. Vi ville ikke have gjort det, hvis vi ikke havde fået lov. Bogen er skrevet med respekt, og så er den også en historie om, at havde det været i dag, så havde kærligheden ikke overlevet, og så havde vi ikke været her nu.”

Kilde til historiefortælling

Hvad nu, hvis Sigrid havde brændt brevene? Så havde eftertiden aldrig fået indblik i deres historie, og det havde været synd. Breve er nemlig en enestående kilde til historieskrivning. Det forklarer museumsdirektør for ’Enigma – Museum for Post og Tele og Kommunikation’ Jane Sandberg, der også har skrevet forord til ’Skudaarsønske.’

”Breve kan rumme rørende fortællinger om levede liv, som kan forbinde os med en svunden tid,” forklarer hun.

”Det er stærkt, fordi det er båret af rigtige mennesker. Vi bliver lukket ind i et rum, der er intimt og sårbart. Vi bliver en del af en blomstrende kærlighedshistorie, som egentlig slet ikke er skrevet til os, men vi får alligevel lov til at linde lidt på gardinet og være med helt inde i hovederne på Sigrid og Henry. Det taler til vores nysgerrighed og indre voyeur.”

Men ud over det er det også historien om en disciplin, der har været dømt ude i årevis – brevskrivning, og i det her tilfælde kærestebreve. Og moderne mennesker, der færdes hjemmevant på sociale medier og på diverse datingapps, kunne lære en hel del af at læse om Sigrid og Henry, mener Jane Sandberg.

”Først og fremmest kan vi lære, at langsommelighed er nødvendig, hvis vi vil lære et andet menneske rigtigt at kende. Jeg hørte for nylig om, at det er meget normalt i datingkulturen i hovedstaden, at man mødes med en ny date og går rundt om Søerne i København. Vurderer man efter den første sø, at det her ikke har potentiale, så stopper man her – så gider man ikke gå rundt om sø nummer to!”

”Det er jo helt vanvittigt. Hvem kan lære et andet menneske at kende på den tid, det tager at gå rundt om en sø? Det tager tid og fordrer eftertænksomhed, når man skal lære nogen at kende. Derfor er Sigrid og Henrys historie også en opfordring til os i dag.”

I det hele taget ville det klæde datingkulturen i dag, at man gjorde sig mere umage, mener Jane Sandberg.

”Jeg tror ikke på, at vi kommer til at skrive kærestebreve til hinanden igen, men vi kan lære af det. Fx kan vi begynde at skrive kladder, hvor vi tænker over formuleringer og overvejer vores ord, før vi trykker på send. Langsommelighed er en god ting.”

”Havde det været i dag, så var forholdet mellem Sigrid og Henry jo stoppet allerede efter første brev, hvor Henry afviser Sigrid, fordi hun er tre år ældre end ham. Så havde han hurtigt swipet videre efter en yngre model. Men han gav hende en chance, han gjorde sig umage – det gjorde

SKRIV ET BREV

Når Enigma åbner for publikum i februar i år, er det planen, at museet inviterer til brevskrivningsaftener, hvor langsommeligheden og eftertanken dyrkes. Datoer meddeles på museets hjemmeside, enigma.dk

man dengang,” siger Jane Sandberg og supplerer, at mennesker består af mange lag, der langsomt skal skrælles af ét ad gangen. Men så langt når datende ikke i dage. De er for længst drejet af efter første sø.

Hemmeligheden kom for dagen

Det endte lykkeligt for Sigrid og Henry. De blev sammen til deres dages ende. Henry døde som 73-årig på grund af dårligt hjerte i 1993, og Sigrid døde som 93-årig i 2012. Med deres brevveksling kom også deres store hemmelighed for dagen – netop dét, at Sigrid havde indrykket en kontaktannonce. Kom afsløringen bag på de to børnebørn?

”Både ja og nej. Vi troede jo, at de havde mødt hinanden til orgelkoncert i København. Men i den periode, hvor vi læste op, fortalte hun meget om de tanker, hun havde, og den skam, hun følte over ikke at have en kæreste, og at hun havde været nødt til at indrykke annoncen.”

”Mormor var sej. Hun var nummer to i en børneflok, der havde mistet forældrene tidligt, så det var ligesom hende, der tog ansvar for sine søskende. Måske også derfor blev hun sygeplejerske og arbejdede meget. Hun var vant til at skulle tage sig af andre, før hun tænkte på sig selv.”

Imens voksede ønsket om egen familie sig større i hende.

”Det var jo i 1950’erne, så hun var relativt gammel, før hun endelig tog sig sammen til noget, der ikke var helt efter bogen. Men som hun selv skrev i sine breve: ”Der kommer jo ikke noget til den, der sidder med hænderne i skødet.”

Men hvorfor var det pinligt at indrykke kontaktannoncer i avisen dengang?

”Det var meget tabubelagt at skilte med, at man var alene. Man blotlagde jo sig selv – du er ikke blevet valgt. I dag har vi en helt anden tilgang. Vi er ikke så berøringsangste. Men jeg kan til gengæld blive helt forpustet over at høre, hvor mange dates singler i dag kan nå på bare en enkelt weekend,” forklarer museumsdirektør Jane Sandberg.

KONKURRENCE:

Unikt indblik

’Skudaarsønske’ er historien om, hvordan sygeplejersken Sigrid møder og forelsker sig i dyrlægekandidaten Henry i 1956. Bogen består af den halvandet år lange og hemmelige brevudveksling, som begynder, da Sigrid i februar 1956 indrykker en kontaktannonce i Berlingske Tidende, og den varer til sommeren 1957. Bogen giver et unikt indblik i historien gennem Sigrid og Henrys egne breve og er med andre ord et unikt indblik i 50’ernes Danmark helt uden filter.

OM ’SKUDAARSØNSKE’

Søstrene Stine og Malene Mølgaard er Sigrid og Henrys børnebørn, og det var dem, der som de første fik adgang til deres morforældres kærestebreve. Sammen har de udgivet brevene i bogen Skudaarsønske’.

Du kan læse brevene og se billeder af Sigrid og Henry på Instagram: @skudaarsønske. Du kan også downloade deres podcast af samme navn via din podcastapp.

Har du lyst til at lære Sigrid og Henry bedre at kende og læse hele deres brevveksling, der heldigvis førte til et langt og lykkeligt ægteskab, så har du mulighed for at vinde en af de tre bøger, søstrene Stine og Malene Mølgaard donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 28. februar. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ”Breve”.

Vinderne får direkte besked.

Kurser 2023 - www.jaruplund.com

Februar

- Tårer, latter og gåsehud – Operakursus

- ”Festfyrværkeri” – Stjernestunder med bl.a.

Ghita Nørby og Vivi Flindt m.fl.

- Tysklands lys og mørke

- Kærlighedens mange ansigter – Operakursus

- Filosofi – Tidsløse tanker om samtidens udfordringer

Marts

- En højskoleuge med Broderisten

- Strikkekursus med Annette Danielsen

- Minority Changemaker Programme (MCP 13 uger)

Maj

- Under huden på Nordportugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv

Juni

- Grønland – Fra Ilulissat til Nanortalik

Juli

- Det vilde vesten – Familiehøjskole

- Smukke vandreture i juli – Nye ruter

- Smukke cykelture i juli – Nye ruter

- Golf på dansk og tyske baner samt NORDART

August

- Smukke cykelture i august – Nye ruter

- Have og biodiversitet

- Kubik og kultur – Øst- og vestkysten

- MCP Reunion – Miljø og verdensmål

- Tyskland Globalt

September

- Sensommertogt i to uger – Sønderborg til Hamborg

- Vandringer ad Gendarmstien

- Ude liv med Birgitte Damkjer og Ditte

- Sort sol og traner ved Rügen

Oktober

- Berlin – Vandringer i historiens fodspor

- Sundhedens biologi med Anette Sams

- Swing og Rock’n roll på højskole – Et dansekursus

- Højskolesangbogen m. Jesper Moesbøl

November

- Guddommelighed og nationalisme

- Genbrug og redesign i miljøets tjeneste

- Catalonien og Barcelona

- Pompeji, Herculaneum og Napolibugten

- Filosofi – Tysk filosofi og dens spor i moderne kultur og samfundsliv

December

- Nytår på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Serie: Lev bæredygtigt Klimaforandringer er en realitet. Det er et flertal af verdens førende klimaforskere enige om. Vi har alle – via vores forbrug, valg og vaner –et ansvar for den globale opvarmning.

I denne artikelserie viser vi, hvordan vi med enkle greb kan leve mere bæredygtigt. Vi begynder i vores bolig.

Din bolig

Der er gode grunde til at se nærmere på boligen, hvis du vil leve mere bæredygtigt

Af Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Björnsson

Mmåden vi vælger at leve på i dag, kommer til at afgøre livsvilkårene for de næste mange generationer. Jeg siger ikke, at vi skal til at bo i jordhuler og gå i sivsko, men jeg opfordrer til, at vi bliver mere bevidste om at gebærde os på nye måder, som gavner klimaudviklingen.”

Det siger Michael H. Nielsen, tidligere direktør i Dansk Byggeri, underdirektør i Dansk Industri og i dag seniorrådgiver i tænketanken Concitos program for Energi og Bygninger.

”Lovgivning, afgifter og investeringer i vedvarende energi kan bringe os et stykke ad vejen i den grønne omstilling, men en stor del af opgaven

ligger hos hver enkelt af os. Mine og dine handlinger gør en reel forskel, men det er et personligt valg, om man vil bidrage til at begrænse klimaforandringerne eller ej.”

Vores bolig har stor betydning for den grønne omstilling. Ifølge Concito står boliger for 40 % af det totale energiforbrug i Danmark. Det er mere,

end der bliver brugt på henholdsvis transportområdet og i industrien. 81 % af energiforbruget i boliger går til opvarmning, og de resterende 19 % til belysning og apparater. Men er den energi, vi bruger i Danmark, ikke ret grøn – og hvad er problemet så?

”Kun ca. en tiendedel af vores samlede energiforbrug kommer fra vind og sol, mens en tredjedel bliver produceret af biogas og biomasse, som også udleder CO2, men regnes som klimaneutralt. Fjernvarme er i høj grad baseret på biomasse og afbrænding af affald, men en god del bliver produceret af fossile brændsler. Hele 54 % af Danmarks energiforbrug kommer fortsat fra olie og naturgas,”

siger Michael H. Nielsen.

Han fortæller videre, at byggeriet som helhed står for omkring 30 % af Danmarks samlede CO2-udledning.

Udledningerne kommer fra opvarmning og elforbrug, fra produktion af byggematerialer, fra de maskiner, der bruges ved nybyggeri og renovering, og ikke mindst fra bortskaffelse af byggeaffald. Byggeriet står nemlig også for hele 35 % af landets samlede affaldsmængder. Der er altså mange gode grunde til at se nærmere på boligen, hvis man vil leve mere bæredygtigt.

Flest kvadratmeter i EU

Det er langtfra ligegyldigt, hvordan man bygger, indretter sig og vedligeholder boligen. Michael H. Nielsen forklarer, at målet bør være, at boligen holder så længe som muligt, så vi kan skære ned på brugen af byggematerialer og byggeaffald. Og når det gælder ressourceforbruget til materialer og opvarmning, har det også stor betydning, hvor meget plads vi har at boltre os på.

”Danmark er med 54 m² det land i EU, som har det højeste gennemsnitlige pladsforbrug i boligen pr. indbygger. I EU som helhed er tallet 43 m². Hvis vi skal minimere klimabelastningen, er det ikke ligegyldigt, hvor stort vi bygger, eller om vi bliver boende i parcelhuset eller den store lejlighed hele livet. Der er ganske meget at hente på klimakontoen, hvis flere vælger at bo mindre og fx flytter til knap så store boliger i den sidste del af livet.”

Ifølge Michael H. Nielsen er det både klimamæssigt og økonomisk en god idé at udskifte olie- eller naturgasfyret til enten en varmepumpe, der kører på el, som i stigende grad kommer fra vind og sol, eller om muligt fjernvarme. Men der er også gode muligheder for at skære ned på energiforbruget i boligen. 

”Hvis man fx bor i et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne, hvor der ikke er foretaget de store moderniseringer eller forbedringer, vil jeg anbefale, at man får en energirådgiver til at hjælpe med at klarlægge mulighederne. Der er ofte en stor gevinst at hente – også for indeklimaet – ved at udskifte de gamle vinduer eller eventuelt kun ruderne og isolere vægge og lofter, men også gulve, hvis der er krybekælder. Det koster noget og er lidt besværligt, men man opnår, at huset er godt vedligeholdt og energieffektivt, hvilket typisk giver en højere salgspris og et hurtigere salg, når den dag kommer,” siger han og tilføjer, at der også kan være relativt store energibesparelser at hente ved bl.a. at installere et system, der styrer indeklimaet, og ved at skifte til LED-belysning.

Renovering frem for nybyggeri

Michael H. Nielsen pointerer samtidig, at den bæredygtige fremgangsmåde vil være, at man så vidt muligt venter med at udskifte bygningsdele, indtil de gamle er udtjent. Fx bør du ikke udskifte gavlbeklædningen af træ, fordi den ser slidt ud, men i stedet slibe og male den og dermed

forlænge levetiden. Du bør heller ikke lægge nyt tag på, fordi moden dikterer sorte, højglaserede tegltage –eller for den sags skyld installere nyt køkken og badeværelse hvert tiende år, fordi du falder for reklamernes lokkende tilbud.

”Det allermest klimabelastende, man kan gøre, er at rive sit hus ned for at bygge et nyt, også selvom energiforbruget er væsentlig lavere i det nye. Det kræver nemlig store mængder CO2 at fremstille byggematerialer og skille sig af med de gamle. Hvor man førhen primært gik efter at minimere energiforbruget for næsten enhver pris, er det med nutidens klimabriller klart mest bæredygtigt at vedligeholde det, man har, så ens bolig lever så længe som muligt. Derfor forventer jeg også, at der fremover kommer meget mere fokus på at renovere og forlænge boligers levetid frem for bare at rive ned og bygge nyt.”

Vælger man at bygge et nyt hus, anbefaler Michael H. Nielsen, at bæredygtighed indtænkes på alle områder fra start, så man overalt anvender de mest bæredygtige løsninger, som holder i længden.

Når det gælder lejligheder, er der også ofte gode muligheder for at påvirke klimaudviklingen positivt. Dog er indgangene hertil forskellige, alt efter om man bor i en almennyttig bolig eller en privat udlejningsejendom eller har en andels- eller ejerlejlighed. Med undtagelse af i private udlejningsejendomme vil der være et beboerdemokrati, hvor man kan få medindflydelse.

Kommende generationer

Fælles for samtlige lejlighedstyper er dog, at det set i et bæredygtighedsperspektiv bør være i alles interesse, at alle ejendomme vedligeholdes, så energiforbruget kan holdes nede, mener Michael H. Nielsen. Det betyder, at ejendommene både byggeteknisk og indeklimamæssig er sunde og derfor gode steder at bo, og at boligerne får så langt et liv som muligt.

”Det handler jo også om, at vores boliger skal være attraktive for de næste generationer. Og det opnår man bedst ved at vedligeholde og fremtidssikre dem. Hvis det ikke sker, ender det med nedrivning og nybyggeri, og det er den forkerte vej at gå i forhold til klimaet.”

Bæredygtighed i forhold til boligen, men faktisk i det hele taget, er noget, vi allesammen kan beslutte os for at prioritere

MICHAEL H. NIELSEN, SENIORRÅDGIVER

Michael H. Nielsen mener også, at ældre generationer kan lære en del af de unge, når det kommer til at vælge mere tidløst inventar i en kvalitet, som holder længere, og ikke mindst i forhold til at købe brugt, hvilket er blevet en livsstil for mange unge.

”For en del af os ældre kan det stadig forekomme lidt grænseoverskridende at købe fx genbrugsmøbler, uanset hvor funktionelle og æstetiske de måtte være, men det må vi lægge fra os, hvis vi gerne vil leve mere bæredygtigt. Og igen handler det om at bidrage til, at de ting, som én gang er produceret, holder så længe som muligt, så der ikke skal produceres unødvendig meget nyt og kasseres unødvendig meget brugt,” siger han og fortsætter:

”Bæredygtighed i forhold til boligen, men faktisk i det hele taget, er noget, vi allesammen kan beslutte os for at prioritere. Grundlæggende forudsætter det, at vi bliver mere bevidste om vores forbrug af ressourcer og energi og skærer mærkbart ned på begge dele eller helt undlader at købe eller gøre noget, som påvirker klimaudviklingen negativt. Jeg vil anbefale alle at gå den vej.”

GODE RÅD OM Boligen

Videncentret Bolius har udarbejdet disse råd til en mere bæredygtig bolig: bolius.dk/godetips-og-raadtil-en-merebaeredygtig-bolig Vedligehold boligen, så den er energieffektiv, har et godt indeklima og holder længere.

Vælg en tidløs indretning, så inventaret holder længere.

Efterisolér lofter, vægge og gulve, og udskift udslidte vinduer med nye.

Udskift glødepærer med elsparepærer.

Udskift olie- eller naturgasfyret med fjernvarme, og hvis der ikke er adgang til fjernvarme, med en varmepumpe, der kører på el.

Vælg en lidt mindre bolig i den sidste del af livet.

Sluk apparater efter brug, og undgå strømforbrug til standby. Alene dét vil skære ca. 10 procent af elforbruget.

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto™ M-Titanium i 14 dage.

Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto™ M-Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable.

AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto™ M-Titanium gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørgeskema og en samtale om et evt. videre forløb.

Virto™ M-Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt

en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

AudioNova søger testpersoner til at teste Virto™ M-Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

I-øret-høreapparater

Prøv Virto™ M-Titanium

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Phonak Virto™ M-Titanium

Test i-ørethøreapparater gratis

Seniorcaféer styrker fællesskabet

Bydelsmødrene i København og på Frederiksberg arrangerer

Seniorcafé og udflugter for ensomme ældre med anden etnisk baggrund end dansk

Det lille, hvide mødelokale fyldes på få minutter. Ind myldrer kvinder i farvestrålende tørklæder, tunikaer og løse bukser. Øjnene glimter af gensynsglæde, og snakken går lystigt.

Seniorcaféen for minoritetsældre på Frederiksberg er kun åben hver anden uge, og alle har set frem til at komme lidt hjemmefra, forklarer tovholder Shazia Mughal. Med sine 50 år er hun den yngste deltager i dag og desuden en af de få, der endnu arbejder.

Shazia Mughal er uddannet bydelsmor og nu ansat som konsulent hos Bydelsmødrene, der er en del af Fonden for Socialt Ansvar. Bydelsmødrene

er ressourcestærke kvinder, som bygger bro mellem det danske samfund og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og står for Seniorcaféer i flere bydele i København.

”De fleste af cafégæsterne i dag kommer fra Pakistan. Der bliver pigerne gift som 14-15-årige og får mange børn. Når danskere får børn i 40årsalderen, begynder vi at få børnebørn, og når vi bliver omkring 50 år, er vi brugt op,” siger Shazia Mughal.

Kvinderne i Seniorcaféen blev som unge gift med mænd, der kom til Danmark som gæstearbejdere. De troede, at de skulle vende tilbage til hjemlandet i løbet af få år, men tiden gik, og børnene slog rod i Danmark.

Af Ulla Abildtrup Foto: Emil Lyders

I Seniorcaféen kan vi tale om alt det, der tynger os, og dele gode råd

SHAZIA MUGHAL, TOVHOLDER

Farida Rauf på 68 år blev familiesammenført med sin mand i 1976. Hun havde taget en bachelorgrad i Pakistan og fik arbejde som musselmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik.

”Min mand sagde altid ’Vi rejser tilbage til Pakistan’. Det gjorde vi også, men kun på sommerferie hvert andet år,” siger Farida Rauf.

I 2003 satte hun sig for at lære dansk, og i dag er hun aktiv både som bydelsmor og arrangør af kvindegymnastik. Det sidste har hun endda fået en pris af kommunen for samt 5.000 kroner og en masse blomsterbuketter.

”Hun er et forbillede for os andre,” siger hendes nabo ved bordet, som har så voldsom tandpine, at hun fatter sig i korthed.

Her glemmer jeg mine smerter Indiske Veena Khosla på 66 år kom til Danmark i 1982 som følge af et ægteskab, hendes forældre havde arrangeret.

”Jeg var ked af det. Jeg ville gerne blive i Indien, men jeg kunne ikke gå imod min far og mors vilje. Nu føler jeg mig som turist, når jeg er hjemme på besøg i Indien,” siger hun.

I Danmark arbejdede Veena Khosla som køkkenmedhjælper og rengøringsassistent. Da manden døde, og børnene flyttede hjemmefra, blev hun ensom.

”Jeg har taget piller mod depression i mange år og har desuden mange fysiske smerter. Men når jeg kommer her i caféen, glemmer jeg lidt mine smerter og min ensomhed. Her taler vi samme sprog,” siger Veena Khosla.

Ensomhed og skavanker er et emne, der går igen ved bordene. Ikke mindst slidgigt er et problem for mange efter års hårdt fysisk arbejde både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Flertallet af cafégæsterne er enten pensionister eller førtidspensionister.

”I Seniorcaféen kan vi tale om alt det, der tynger os, og dele gode råd

om fx. naturmedicin, og så taler vi selvfølgelig om vores børn og børnebørn,” smiler Shazia Mughal.

Det er hjælp til selvhjælp Seniorerne i caféen går også praktisk til værks. Under coronapandemien syede de fx stofmasker, og de hjælper hinanden med at sy og reparere tøj.

I forbindelse med indførelsen af MitID har Shazia Mughal været på kursus hos Digitaliseringsstyrelsen for at kunne lære fra sig til de andre.

”Seniorcaféen er hjælp til selvhjælp. Kvinderne her skal lære at være selvstændige. Jeg fungerer som ’oversætter’ i forhold til det danske system, som der kan være mistillid til, og hjælper også den anden vej rundt de danske myndigheder med at kommunikere bedre, fx ved at bruge færre svære ord og flere billeder i stedet,” forklarer Shazia Mughal.

I anledning af besøget fra Ældre Sagen har hun inviteret kvinderne fra Seniorcaféen fra Amager med. Caféen

har markeret sig som en meget aktiv arrangør af udflugter.

Medstifter af Amagergruppen 69-årige Memoona Shahzadi arbejdede i en årrække i børnehaver, med rengøring og på fabrik, hvor hun fileterede og pakkede fisk. Nu er hun blandt andet tur-arrangør:

”Vi har blandt andet besøgt Frederiksborg Slot i Hillerød og Frilandsmuseet i Kongens Lyngby, hvor vi så, hvordan danskerne levede i gamle dage. På Immigrantmuseet under Fu-

Seniorcaféerne er et fristed for kvinderne, der ofte føler sig ensomme. Her nyder de godt af samvær og bliver fortrolige med det danske samfund.

resø Museer så vi en interessant udstilling om de første gæstearbejdere i 1970’erne, deres bryllupstøj og begravelsesskikke. Men vi arrangerer også restaurantbesøg, fx i storcentrene Fields og Fisketorvet,” siger Memoona Shahzadi.

En anden medstifter af Seniorcaféen på Amager er Naghma Parveen, og med sine blot 52 år er hun stadig aktiv på arbejdsmarkedet. Men caféen betyder så meget for hende, at hun har fravalgt en fast stilling og

i stedet er tilknyttet et vikarbureau, så hun er sikker på at kunne holde fri, når der er Seniorcafé.

”Samværet i caféen har enorm betydning, for mange sidder alene og ensomme derhjemme. Her taler vi med hinanden og ikke om hinanden og på vores eget sprog. Vores håb er, at vi med tiden får økonomisk støtte til transport, så også de, der er for syge eller dårligt gående, får mulighed for at deltage,” siger Naghma Parveen. 

Nye fællesskaber

Ældre kvinder med minoritetsbaggrund kan bryde isolationen, når de i et trygt miljø lærer om det danske samfund

Af Ulla Abildtrup

Islutningen af 1960’erne, da Danmark manglede arbejdskraft, valgte industrien at invitere mænd fra udlandet til Danmark for at arbejde på fabrikkerne. ’Gæstearbejdere’ blev mændene kaldt, og de kom især fra Pakistan, Tyrkiet og det daværende Jugoslavien. Tanken var, at de skulle rejse hjem igen, når Danmark ikke havde brug for dem mere. I ferierne var mændene hjemme på besøg, og med årene fik mange kone og børn i hjemlandet, som siden blev hentet til Danmark.

Gæstearbejderne drømte også selv om at rejse permanent hjem på et tidspunkt, men børnene slog rod i Danmark, og i dag lever her et betydeligt antal ældre med anden etnisk herkomst end dansk. En del af dem er enlige kvinder. Manden er død, og børnene og børnebørnene er travlt optagede af hver deres.

Kvinderne er ofte nedslidte efter et hårdt liv som ufaglærte på fx fabrik og med mange børnefødsler. De døjer med slidgigt og ensomhed og føler sig isolerede, fordi de har svært ved det danske sprog og er usikre på, hvordan man begår sig i det danske samfund. Seniorcafé er for mange af disse kvinder et lyspunkt i hverdagen.

”Vi etablerede den første seniorcafé på Amager i København i 2015 for pakistanske kvinder. Målet er at give dem et fællesskab og indblik i det danske samfund, så de bliver mindre afhængige af deres børn og mand, hvis han fortsat lever,” fortæller Maja Langhorn, antropolog og se-

niorkonsulent ved Fonden for Socialt Ansvar.

Interviews med deltagere i Seniorcaféerne og deres børn har vist, at de ældre kvinder er blevet meget mere selvhjulpne:

”Seniorcaféerne har gjort en kæmpe forskel for kvinderne, fordi de skaber et trygt fællesskab og giver ny viden om, hvordan man fx bruger Google Maps, tager bussen og bruger et Rejsekort. Kvinderne er blevet mere selvstændige og har fået et fællesskab at gå op i. De deltager i flere aktiviteter og får mod på at komme uden for lokalområdet,” fortæller Maja Langhorn.

Glad mor på bowlingtur

Seniorcaféerne har en bydelsmor som tovholder. Hun har samme etniske baggrund som deltagerne og er uddannet af Fonden for Socialt Ansvar i blandt andet rettigheder og pligter i det danske samfund. Bydelsmødrene kan hjælpe kvinderne med fx at logge på netbank, så de selv kan tjekke bankkontoen næste gang.

”Målet er, at kvinderne med tiden selv overtager styringen af Seniorcaféerne. Bydelsmødrene bygger de ældre kvinder op, så de begynder at tage ansvar og tør træde længere ud i det danske samfund,” siger Maja Langhorn.

Seniorcaféerne byder også på nye oplevelser. Fx har en af grupperne været ude at bowle, og kvinderne har været på udflugter til steder som Amalienborg og Tivoli, som de aldrig

før havde besøgt. Nogle af kvinderne var også med på Vallø Slot, da Bydelsmødrene i 2016 fik overrakt Vallø Prisen på 150.000 kroner. Over teen fortalte kvinderne om deres drøm om symaskiner, og nu er Seniorcaféen på Amager beriget med et antal symaskiner skænket af Vallø Stift.

”Deltagerne får fælles minder, som de kan dele de dage, hvor livet gør ondt. Og deres børn fortæller, at deres mødre generelt er blevet meget gladere. Vi håber, vi i samarbejde med kommunerne kan åbne flere Seniorcaféer de kommende år,” siger Maja Langhorn.

OM SENIORCAFÉ

• Første Seniorcafé åbnede på Amager i 2015 for pakistanske kvinder.

• I 2019 blev der etableret endnu en Seniorcafé for pakistanske kvinder på Frederiksberg, og samme år åbnede en Seniorcafé for marokkanske kvinder.

• Endnu to caféer er under opstart: en for tyrkiske kvinder på Frederiksberg og en for pakistanske kvinder i Frederiksværk.

• Fonden for Socialt Ansvar har udviklet konceptet i samarbejde med Københavns Kommune.

erandør af seniorkøretøjer

VI HAR DE PERFEKTE EL-CYKER TIL SENIORER

25%

Hos Lindebjerg har vi et stort udvalg af el-cykler designet til seniorer. Vores kvalitets el-cykler fås med lav indstigning og centermotor, som er det mest optimale til seniorer.

Se hele vores el-cykel udvalg på lindebjerg.dk

MAX!

Kvalitets luksus el-cykel med stort batteri (Op til 160 km.) A edring i sadel og forga el og 7 indvendige gear. Fås i 4 farver.

El-cykel med batteri i stellet (Op til 300 km.) Hydrauliske skivebremser, remtræk og 7 indvendige gear. Fås i 3 farver.

SENIORNES FAVORIT

FRONT-EXTREME, FRONTMOTOR OG

16.8AH / 605WH

Kvalitets el-cykel med stort batteri (Op til 170 km.)

A edring, lukket kædekasse og 7 indvendige gear.

CENTERMOTOR STORT 605WH BATTERI

KUN

CENTER-EXTREME, CENTERMOTOR OG

MED STORT 16.8AH / 605WH BATTERI

Kvalitets el-cykel med stort batteri (Op til 190 km.)

A edring, lukket kædekasse og 7 indvendige gear.

JUSTERES TIL DIG 3 ÅRS GARANTI

Kirsten: fra villa og vovse til Vollsmose og vaklen

Da Kirsten var 12 år, gik hendes far konkurs, og faldet fra tinderne var stort: fra Buick til bedstefars brugte cykel

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

”De tog alle vores ting. De tog min hund. De tog alt. Men vi fandt ud af, at vi var en familie, og vi kunne stole på hinanden”

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Jeg voksede op i en stor villa i et lukket vænge i udkanten af Odense. Jeg gik i en lille privatskole, min far kørte en stor amerikanerbil – en Buick – og vi rejste på ferier sydpå om sommeren. Min søster og jeg sad i de bløde bilsæder om søndagen i vores spadseredragter og med hat, og så kørte hele familien på kro og fik flødeskumskager og kaffe. Når jeg mødte lidt tidligt i skole om morgenen, blev jeg inviteret op til forstanderens kone og fik te. Jeg levede i en tryg boble, hvor min far kørte os til og fra skole hver dag.

Men da jeg var ti år, brændte min fars fabrik ned til grunden. Der stod kun de forkullede snedkerimaskiner tilbage. Min far blev meget stresset. Lunten blev kort. Mine forældre skændtes, og sommetider talte de ikke sammen i dagevis. Vi børn trak os fra vores forældre, og der var ingen, der snakkede med os om problemerne. Vi fik bare at vide, at vi ikke skulle spekulere på det. Men det gjorde vi jo.

Der var ikke længere råd til privatskolen, så jeg kom på en kæmpestor kommuneskole med 1.500 børn og vandreklasser. Alt det trygge forsvandt, og jeg blev mobbet. Jeg var så ked af det, og jeg gik lidt i stykker af det. Så slugte min far nogle kameler og ringede til privatskolen og fik friplads til mig og min søster. Men vi var ikke en del af eliten mere, og en dreng, der hed Peter, sagde til mig: ”Din far kan jo ikke engang drive en fabrik, så du bliver heller ikke til no­

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv til: vendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adres­ se til: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk brevet: ”Vendepunktet”.

get.” Jeg måtte heller ikke komme om morgenen og få te hos forstanderens kone længere. Det var slut. Vi var ikke fine mere.

Fabrikken var underforsikret, min far mistede et par store udenlandske kunder, og da jeg var 12 år, gik han konkurs, og vi mistede alt. Der kom simpelthen en vurderingsmand og satte sedler på alle vores ting med en pris på, hvor meget det var værd. Fogeden tog også min fars Buick. I stedet fik han min bedstefars gamle cykel og måtte cykle ud efter socialhjælp. Jeg havde aldrig set ham cykle før. Og jeg glemmer aldrig, da han kom hjem og viste mig, at han havde hul i sine sko, fordi han ikke havde råd til at få dem forsålet. Han var så flov. Huset røg selvfølgelig også på tvang. Men det værste var det med min hund. Jeg havde en sort puddelhund, der hed Tino, som var min bedste ven. Jeg elskede den, og den fulgte mig overalt. Men da huset røg, måtte vi flytte. Og i den nye lejlighed måtte vi ikke have hund. Der kom en pige på min alder, som fik min hund. Jeg så dem køre væk med den. De kørte væk med min hund, og jeg så den aldrig igen.

Vi flyttede ud i Vollsmose til Granparken – det var den første del, der var færdigbygget. Vi kom jo fra et roligt villakvarter, hvor der var haver, og hvor folk talte ordentligt til hinanden. Så kom vi ud til Vollsmose, hvor der var husspektakel, alkohol, larm og ballade. Det var en helt anden ver­

den for os: Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand og bankede ham i ryggen, mens hun råbte ”Dit store svin”. Sådan noget havde vi ikke oplevet i vænget. Jeg fik også en ny veninde, hvis far var kvartalsdranker. Når han så var røget i, blev børnene sendt ud på de lokale værtshuse for at hente ham hjem.

Jeg fandt ud af, at jeg bare skulle cykle i en bue uden om dem, der slingrede på gaden. Så var de ikke farlige. Og der var jo også spændende i Vollsmose. Folk var så forskellige, og der var meget mere socialt samvær, hvor mødrene drak kaffe hos hinanden.

Min far blev taxachauffør, og det var tydeligt, at han nød ikke at have det store ansvar mere. Min mor blev dagplejemor og nød at have et socialt liv. I Vollsmose lærte jeg at sætte pris på det, jeg havde. Selvom jeg var mindre privilegeret, blev jeg langt mere taknemmelig.

Da vi efter tre år flyttede ud i et lille rækkehus, var det, som om det var halvt Vollsmose og halvt vænget. Det var folkeligt og socialt, mangfoldigt og rummeligt – men uden alkohol og husspektakel. Nu havde jeg lært, at der var mange måder at leve på, og det vigtigste var ikke, hvad man havde af ting og titler, men hvordan man var. Det tog jeg med mig resten af livet. Jeg har oplevet, at de rige skolekammerater ofte var overladt til sig selv med 500 kr., når mor var rejst med far på forretningsrejse.

OM KIRSTEN

• Født: I 1955.

• Erhverv: Uddannet SOSUassistent. Har arbejdet i hjemmeplejen. I dag er hun folkepensionist – og hvis nogen er snobbede med deres titler, siger hun bare, at hun er uddannet cand.selv.

• Familie: Hun har to børn og fire børnebørn og bor sammen med sin mand på Fyn.

• Fritid: Før i tiden kørte hun motorcykel, men nu har hun en cabriolet, som hun kører sine børnebørn rundt i om sommeren. Og selvfølgelig har hun en hund – den hedder Nellie.

DE GLADE 60’ERE

I 1960’erne fik den enkelte dansker langt flere penge til forbrug og bedre arbejdsvilkår, og kvinderne kom for alvor ud på arbejdsmarkedet. De glade 60’ere var en periode med høj økonomisk vækst, der resulterede i et hidtil ukendt forbrug af luksusvarer.

Her i rækkehuset oplevede jeg, at børnene altid havde madpakker med i skole, og der var ofte en mor hjemme, når man kom hjem fra skole, der lige kunne snakke og smøre en chokolademad. Selvom vi ikke længere havde pels, parfumer, flødeskumskager og amerikanerbil, så vil jeg sige, at vi faktisk blev rigere på sammenhold og livserfaring. Selvom konkursen var meget ubehagelig og hård, og mine forældre havde langt færre penge efterfølgende, så blev de lykkeligere, og det smittede jo af på os børn. Den samhørighed, vi fik, var det hele værd."

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt til podcasten, hvor Kirsten fortæller om sin barndom og skiftet fra den store villa i vængerne til lejligheden i Granparken.

Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/ podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

Kollagen og komfort til dine led

Dobbelt indvirkning

En daglig tablet med Cartiflex Collagen giver dig dobbelt indvirkning på dine led. Tabletternes store fortrin er, at de indeholder en kombination af ingredienser, som både kan understøtte velbehag i leddene og bidrage til produktionen af kollagen, som er en vigtig bestanddel i brusk.

Hjælp til brusk, muskler og ledkomfort

Når du kommer op i årene, er der mere tid til alt det, du har lyst til. Men det er også her, du kan få problemer med leddene. Det skyldes oftest, at talrige bevægelser og løft gennem årene har slidt på bruskvævet, der beklæder ledfladerne. En faktor er også, at bruskens

Brusk er kroppens

støddæmper

Ledbrusken er en vigtig faktor for dine led, da ledbrusken virker som ’støddæmper’ i leddene og sikrer velfungerende led. Ved slid på brusken nedsættes bevægeligheden.

Brusken i vores led har ingen blodkar. For at den løbende kan blive vedligeholdt,

evne til at regenerere aftager med alderen.

Hører du til blandt de mange, som kunne bruge støtte til brusk, muskler og ledkomfort, er der hjælp at hente. Cartiflex Collagen indeholder stoffer, som kan støtte ledfunktionen - også når vi bliver ældre - så vi kan tackle de problemer, som naturligt følger med.

Kollagenet i Cartiflex Collagen er udenatureret type II kollagen. Det fremstilles gennem en skånsom proces, så dets naturlige struktur bevares og kan genkendes af kroppen.

Næringsstoffer og naturlige ingredienser er kombineret i Cartiflex Collagens ekstrakt-tabletter for at give bedst mulig hjælp til bl.a. brusk, muskler og ledkomfort.

INGEFÆR afhjælper stivheden og er med til at bevare leddenes bevægelighed.

VITAMIN D bidrager til at vedligeholde normale knogler og muskelfunktioner. D vitamin

BOSWELLIA kan bidrage til produktionen af kollagen og til god ledkomfort.

C vitamin

Cu

VITAMIN C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

KOBBER bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv.

Mn

MANGAN bidrager til at vedligeholde normale knogler og til normal dannelse af bindevæv.

Kollagenet i Cartiflex Collagen - TYPE II KOLLAGEN - er udenatureret og dermed tilgængelig i sin oprindelige form, så det kan genkendes af kroppen.

får den næringsstoffer og byggesten gennem væsken inde i leddet. Når du bevæger dine led, hjælper du med til dette.

De koncentrerede tabletter er derudover sammensat af planter og næringsstoffer, der afhjælper ledstivheden med byggemateriale til sunde led, brusk og knogler.

Jeg mærker en tydelig forbedring

De seneste år har Lene måttet begrænse sine aktiviteter på grund af problemer med sine

Da Lene fik foreslået at prøve Cartiflex Collagen for at komme hofteproblemerne til livs, var hun hurtig til at få ført

Prøv til halv pris!

Cartiflex Collagen kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget

Lene Olesen, Esbjerg

- I dag er det 6 måneder siden, at jeg begyndte på produktet, og jeg må virkelig sige, at ingredienserne har gjort, at jeg mærker en tydelig forbedring. Mine kolleger har også bemærket det og spørger, hvad pokker jeg dog har gjort, smiler Lene glad.

Bestil online: www.wellvita.dk

Nu: kr. 179,(inkl. fragt kr. 218,-) 2 måneders forbrug

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Blærebetændelse

Hos unge er blærebetændelse en kvindesygdom, men både ældre mænd og kvinder får blærebetændelse

Af Sussi Boberg Bæch

Hvis det svier, når du tisser, og du ofte skal på toilettet, er det måske blæren, det er galt med. Hver tiende kvinde oplever hvert år at få blærebetændelse, men for mænd er det anderledes.

”Blærebetændelse er klart en kvindesygdom hos yngre, men hos ældre over 70 år er hver tredje med blærebetændelse en mand,” siger Kristian Stærk, postdoc fra Forskningsenhed for Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet, der forsker i blærebetændelse.

En forstørret blærehalskirtel (prostata) kan nemlig drille. Prostata er vigtig for mænds sædafgang og forplantningsevne, og det er her, at de ældre mænd kommer ind i billedet. Mange oplever nemlig med alderen, at prostata begynder at vokse.

”En forstørret prostata kan trykke på urinrøret og gøre det vanskeligt at tømme blæren helt. Normalt holder

vi blæren steril ved at skylle bakterier ud, når vi lader vandet. Men hvis der ligger en rest urin i blæren, har du en lille, lun swimmingpool, hvor bakterierne har det godt og kan gro. Det samme er tilfældet for ældre kvinder, hvis de har en nedsunken livmoder, som kan trykke på blæren,” forklarer Kristian Stærk.

Et godt råd er derfor at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen og gå ofte på toilettet, så blæren bliver tømt, og bakterierne skyllet ud.

Ikke dårlig hygiejne

Blærebetændelse skyldes i langt de fleste tilfælde kolibakterier fra vores eget tarmsystem. Men det er ikke dårlig hygiejne, der giver flere kvinder end mænd blærebetændelse.

”Kvinder får hyppigere blærebetændelse, fordi de er anderledes indrettet end mænd. Deres urinrør er kortere, og bakterier har derfor lettere adgang til at vandre fra ende-

tarm og skede op i blæren gennem urinrøret. Det er helt normalt, og for det meste kan blæren holdes steril ved at tisse bakterierne ud igen,” forklarer han.

Men hos nogle sætter bakterierne sig fast og vokser på indersiden af blærens slimhinde og giver betændelse. Det er tilfældet hos en stor gruppe af yngre kvinder, hvor blærebetændelse er et tilbagevendende problem, som man ikke kender årsagen til.

Når kvinder går i overgangsalderen og producerer mindre af det kvindelige kønshormon østrogen, får de lettere blærebetændelse.

”Det manglende østrogen ændrer sammensætningen af bakterier i skeden, så den bliver mindre modstandsdygtig over for skadelige bakterier. Det giver en større risiko for, at kolibakterier kan slå sig ned og ende med at kravle op i urinrøret,” forklarer Kristian Stærk.

VIDSTE DU, AT

tranebær menes at forhindre bakterier i at sætte sig fast på blærens slimhinder. Det gør, at bakterierne nemmere skylles ud. Men noget tyder på, at tranebær kun virker forebyggende og ikke behandlede.

Kilde: Kristian Stærk

OM BLÆREBETÆNDELSE

• Gennem et helt liv oplever cirka halvdelen af alle kvinder blærebetændelse, og mange oplever gentagne tilfælde.

• De mest almindelige symptomer er svie og smerte ved vandladning, hyppig vandladning og smerte over nedre del af maven.

• Hvert år behandles 200.000-300.000 blærebetændelser.

• Den eneste pålidelige virksomme behandling er antibiotikabehandling.

Kilde: Kristian Stærk

VÆR OPMÆRKSOM

En ubehandlet blærebetændelse kan i nogle tilfælde udvikle sig til nyrebækkenbetændelse, der er en alvorlig sygdom, som skal behandles, fordi bakterierne kan sprede sig og give blodforgiftning.

MYTEDRÆBER

Det er en myte, at sukker i fx juice og saft giver blærebetændelse. Selvom sukker er guf for bakterier, udskilles det ikke i urinen og fremmer derfor ikke bakterievæksten i urinvejene –medmindre man har sukkersyge.

Byder du røgvarerne rundt, Bente?

Af Liv Mygind

Da jeg var barn i 80’erne, gik der stadigvæk sølvfade rundt med røgvarer efter middagen til de store familiefester. Der var cigaretter med og uden filter, cerutter og cigarer. Og lige så sikkert som røde næser i frostvejr var hver middagstallerken flankeret af et kuvertaskebæger.

Når min søster og jeg tog med Tjæreborg til Grækenland med vores mormor og morfar, var vores mormor så hensynsfuld at booke plads i ikkerygerafdelingen af flyet. Dog valgte hun altid den række, der grænsede op til rygeområdet, så hun kunne stå i midtergangen med sin cerut og puste røgen væk fra os. Det svarede til at bede vand om ikke at løbe ned i kælderen, når haven er oversvømmet, og min mormors cerutrøg kombineret med lufthuller og hjemvesangst medførte for mit vedkommende en lavine af bræk. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af min morfars ru hånd på min pande, imens jeg kastede cola og skinketern op i en af flyets latterlig små papirsposer. Det var i øvrigt pragtfulde ferier, hvor vi blev grundigt tapetseret indvendigt med isdesserter, når vi ikke byggede sandslotte og dekorerede dem med cigaretskod.

Det er ikke kun min barndom og ungdom, der var fyldt med røg. Alle de livshistorier, jeg optager, er uden undtagelse indhyllet i røgfyldte minder. Og det ville ikke overraske mig, hvis visse katolske genboer i 1960’erne har troet, at der af og til blev valgt en ny pave lørdag ved midnatstid, når vinduerne blev åbnet efter en fest, og den hvide fane af røg væltede op i den sorte nattehimmel.

Derfor er den største revolution, jeg nogensinde har oplevet, da man i 2007

indførte den nye rygelov, der i store træk forbød danskerne at ryge indendørs på nær i deres eget hjem. På få måneder forduftede røgen, ingen kunne længere finde på at tænde en smøg i andres stue, og 320.000 danskere holdt de følgende 10 år op med at ryge.

Nu, hvor min søn er vokset mig over hovedet og bruger størrelse 44 i sko, troede jeg naivt, at røg med kemikalier og nikotin var parkeret i fortiden – lige indtil jeg stod i køen til en koncert og blev indhyllet i en sød hindbærrøg. Hindbærrøg?! Den kom fra en lyserød engangs-e-cigaret, som en ung pige bappede på. En såkaldt puffbar eller vape. Det er tobaksvarer udviklet til at ramme en ung målgruppe med stærke lyserøde, lilla og turkise farver, der får dem til at ligne slik. Og ja, de sælges også med smag af vandmelon, Fanta, jordbær-fløde, fersken og bananis. De er selvfølgelig pivulovlige i Danmark, men kan købes i en del kiosker, der har det afslappet med parallelimport, eller de kan anskaffes på sociale medier med et enkelt klik. De små, farvestrålende pinde er fyldt med nikotin, kemiske stoffer og partikler, der er ekstremt vanedannende og skadelige især for børns og unges hjerner og måske også deres lunger og hjerter.

Det var desværre ikke kun hende i koncertkøen, der var faldet for puffbaren, for det viser sig, at mere end 30 procent af vores børn og unge bruger tobaks- og nikotinprodukter.

Så selvom vi ikke serverer røg på sølvfade for vores teenagere, som man gjorde for 50 år siden, skal de nok finde nye alternativer at hoste sig gennem. Nu med hindbærsmag. Suk.

OM Liv

Ud over at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2023.

KRYDSORD

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 28. februar, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

ZOUDL FORSAMLINGSFRIHED KLOAKERINGPRALEDE YMTEØDATAVELJ TELÆRERORKARLE TRUERPJERROTEGE EATELIERINUREN FORTRØSTNINGSFULD KOSTESOENGENPØS RUGTIESTPHSNEG VESTPÅNIVEAUDELTE TIÅLEAERG ENKESLOTTET MIKROOVNUENS NESMEDJEEP GROETTARERE

Løsning på krydsord december 2022.

Navnet på denne danske smuglergruppe leder tankerne hen på en fisk.

Denne 71-årige ingeniør har udgivet bogen ”Danmark og Verden – Finurlige forskelle”.

Foto: Lars Skaaning

Foto: udlånt fra forlaget

Få 2 års gratis service + 1 Active rollator - samlet værdi 4.625 kr. ved køb af stolelift inden 1. marts 2023!

(* hvis Active rollator er udsolgt erstattes denne med yderligere 2 års gratis service)

Svend Christian Sørensen

”Vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg”

3 vigtige grunde til at du skal have en stolelift:

• Du kan blive i eget hjem

• Du slipper for en dyr og opslidende flytning

• Din hverdag bliver meget mere tryg og behagelig

6 GODE GRUNDE TIL AT DU SKAL VÆLGE BOTVED

Vores kunder bedømmer os som ”Fremragende” (med 4,7 ud af 5 stjerner)

Vi byder på over 90 års stabilitet, viden og innovation

Gratis rådgivning – vi besøger dig helt uforpligtende for at rådgive om den bedste løsning

Professionel installation – du får altid 2 års garanti på arbejde udført af vores dygtige montører

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud

Botved er medlem af Dansk Industri og arbejder under dansk overenskomst

Vi yder en målrettet klima- og miljøindsats

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Oplevelser ved VADEHAVET

Nyd ægte badehotelsstemning...

Fra kr.

pr. pers. ved

2 nætter

Se alle vores ophold på hjertingbadehotel.dk

Nyd et afslappende ophold i lækre rammer og smuk natur - oplagt til gåture og oplevelser ved Vadehavet

Vinterophold

2 nætter med forplejning

Nyd en 2 retters pensionsmenu hver aften Samt overnatning i dobbeltværelse og morgenmad hver morgen

Opholdet gælder til 28. februar 2023, med ankomst alle ugens dage, herefter kan vi anbefale vores forårsophold.

Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

18 selvguidede ture

Oplev fx. Øen rundt på Fanø, Naturområdet ved Filsø, Vadehavsture, Krondyr i Vejers, Blåvandshuk Fyr og bunkers

Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 70 00 · www.hjertingbadehotel.dk

FANØ KROFERIE

Træk dig tilbage og nyd det simple øliv

3 nætter i dobbeltværelse. Individuel skræddersyet morgenmad, samt aftensmad efter kokkens valg, under hele opholdet.

Fra 2600 kr. per person.

Tilbuddet gælder til og med 30. marts 2023, med ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Læs mere på www.fanoekrogaard.dk

LANGELINIE 11 6720 FANØ 76 60 00 70 KONTAKT @ FANOEKROGAARD.DK

Hjerting Badehotel og Fanø Krogaard er de ideelle overnatningssteder for besøgende på

FLUGT i Oksbøl, Tirpitz i Blåvand og Vadehavscentret i Ribe

3 dages ophold på skønne Ærø Hotel - med bl.a. underholdning af Jan Schou

Opholdet inkluderer: 2 x Overnatning i dejligt standard dobbeltværelse, 2 x Stor morgenbuffet, 2 x 2-retters aftenmenu, 1 x Kaffe med Ærøpandekager, 1 x Underholdning med Jan Schou, 1 x Underholdning med Elsebeth Iver, 2 x Dinnermusik, 1 x 3-timers guidet bustur på Ærø, 1 x Øl-smagning på Ærø Bryggeri samt færgebillet t/r med ÆrøXpressen (som sejler mellem Langeland og Ærø)

Datoer for ankomst i marts 2023:

1., 6., 8., 12., 14., 16., 18., 20., 22., 24., 26., 28., samt 30.

Kun 1.995,Pr. person tillæg for enkeltværelse

JohnnyHansen underholderi April2023

Benyt annoncekoden Æ05 og book direkte på www.aeroehotel.dk eller tlf. 6253 2406

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Klar dine toiletbesøg uden hjælp fra andre, også når det måske engang bliver rigtig svært. Vores toiletter og bidetsæder indeholder både skylle og tørre funkton.

Vi har desuden et stort program af tilbehør, der gør det endnu nemmere at opretholde en god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg.

Ønskes et uforpligtende tilbud så kontakt os på telefon 75 56 32 44 – vi monterer i hele landet.

CareBidets . www.honorecare.dk . info@honorecare.dk

landets kommuner og mange glade brugere med vores toiletløsninger - vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

HAR DU KOL?

...og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer?

Så kan du muligvis deltage i forsøget.

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet:

• At du er 40 år eller derover.

• At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste

• At du er eller har været ryger

Hvis du kan sige ja til alle punkterne, så er forsøget måske noget for dig.

Formål med forsøget:

Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgsmedicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin.

Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport)

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os.

Hvidovre Hospital: Eva Brøndum, 3862 2177, Eva.Broendum@regionh.dk

Bispebjerg Hospital: Mette Boye, 3091 4759, Mette.Boye@regionh.dk

Vejle Sygehus: Lene Kragsig Broch-Mikkelsen, 7940 9055

Ålborg Universitetshospital: Rikke Mathiesen, 9766 0672, lungemedforskning@rn.dk

Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk

Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk

Igennem mere end et årti, har vi serviceret stort set alle

Med OK Køkkenrenovering kan du få en bærdygtig køkkenrenovering med låger i præcis den farve, du går går og drømmer om. Samtidig sparer du penge og gør en forskel for miljøet, ved at genanvende dit gamle køkkens skabe.

Ring til din lokale OK Ekspert og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg

Lider du af tørre øjne, eller øjne der løber i vand?

For 8 ud af 10 skyldes tørre øjne, at øjets yderste fugtbevarende fedtlag (lipidlaget) er beskadiget

• Tearsagain Sensitive® reparerer det ødelagte lipidlag

• Tearsagain Sensitive® - uden konserveringsmiddel

• Spray på et let åbent øje

• Nem og effektiv øjenspray!

• Kan anvendes med kontaktlinser og øjen-makeup

• Lang holdbarhed (6 måneder efter åbning)

www.circiuspharma.dk | www.tearsagain.dk

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Korte kurser 2023

Nedenfor ser du et meget lille udpluk af alle vore varierede kurser:

05.04. - 11.04. Påskeforkælelser - Det nye Marsk-tårn, Bach-kantate og sejltur i Frederiksstad.

17.04. - 23.04. Grænseland på kryds og tværs - Fra Babettes Gæstebud til Marsksafari og Ejder-krydstogt.

08.05.- 14.05. Unikke kanaler og vandveje – Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord.

21.05. - 27.05. Gendarmstien - Maritime vandringer langs Flensborg Fjord.

04.06. - 10.06 Sommerblikke i Grænselandet - det mytiske Helgoland og sejlads på Flensborg Fjord.

18.06. - 24.06. Midsommer i Grænselandet - med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert.

25.06. - 01.07 Skønne sommersejladser - Hamborg, Frederiksstad og det maleriske Alssund

25.06. - 01.07. Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø.

23.07. - 29.07. Byvandringer - Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Haderslev

30.07. - 05.08. Eventyrlige ø-vandringer - Als og de frisiske øer og O-land

30.07. - 05.08. Grænseland på kryds og tværs - Fra Marsktårn til sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad.

30.07. - 05.08. Cykle mellem Østersø og Vesterhav - Kielerkanal, Als og Nordstrand

28.08. - 03.09 Sort Sol over Tøndermarsken - Natur, Kunst og Musikoplevelser

11.09. - 17.09. Musik, Litteratur og Kunstoplevelser - Sort Safari og himmelske toner

20.11. - 26.11. Novemberforkælelser - Det Sønderjyske Kaffebord og julemarked i Lübeck

27.12. - 02.01.24 Dannelse og Nytårsforkælelser - Babettes Gæstebud og musikoplevelser

Se vores samlede kursusprogram og de detaljerede dagsprogrammer for alle kurser på vores hjemmeside www.ronshoved.dk eller ring til skolen: 74 60 83 18

STEMNINGSFYLDT VINTEROPHOLD

VÆLG MELLEM 10 HOTELLER

NYD DEN HYGGELIGE ÅRSTID PÅ VORES HOTELLER

3 retters menu/buffet

Morgenbuffet

2 x 3 retters menu/buffet

2 x morgenbuffet

Hotel Ringkøbing (ikke inkluderet i 30% tilbud)

Tlf. 9732 0011 · www.hotelringkobing.dk

Hotel Phønix, Brønderslev

Tlf. 9882 0100 · www.hotelphonix.dk

Hotel Limfjorden, Thisted

Tlf. 9792 4011 · www.hotellimfjorden.dk

Hotel Søparken, Aabybro

Tlf. 9824 4577 · www.soparken.dk

Hotel Falken, Videbæk

Tlf. 9717 1550 · www.hotelfalken.dk

2 PERSONER

SPAR 135,VED

PÅ BEGGE OPHOLD

Prostata velvære

Bidrager til vedligeholdelse af normal urinfunktion hos mænd, og hjælper med at bevare prostasundheden. Indeholder Græskarkerneekstrakt, Selen, Zink og Vitamin E.

Hotel Vildbjerg

Tlf. 9713 1100 · www.hotel-vildbjerg.dk

Dronninglund Hotel

Tlf. 9884 1533 · www.dronninglundhotel.dk

Østergaards Hotel, Herning

Tlf. 9712 4555 · www.oestergaardshotel.dk

Hotel Hjallerup Kro

Tlf. 9828 1011 · www.hjallerupkro.dk

Hotel Medi, Ikast

Tlf. 9715 1944 · www.hotel-medi.dk

FERIE 2023

Nyd livet i eget feriehus på Malta

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Feriecentret er smukt beliggende på den nordlige del af Malta - blot 300 meter fra en af øens bedste sandstrande. Spredt over et naturskønt område finder du vores 181 store feriehuse med masser af plads til parret, familien eller tre generationer. Vælg mellem 3-vær. feriehuse på 70 m2 eller vores nye 2-vær. feriehuse på 55 m2. Alle feriehuse har bl.a. privat gårdhave, solrig tagterrasse, gratis Wi-Fi samt fuldt udstyret køkken efter danske standarder. I de 2-vær. feriehuse har du også opvaskemaskine.

Naturskønne omgivelser og lækre faciliteter

Feriehusene er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med swimmingpools, spa, supermarked, restauranter, minigolf, fitness, petanquebane, legeplads, multicourt og meget mere.

LIGE NU: Store rabatter på populære ferieuger

• SPAR op til 700,- pr. person i uge 18-26 og uge 32-41

• SPAR op til 500,- pr. person i uge 27-31

• Få op til 50 % børnerabat (2-17 år)

Tilbuddet gælder charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta og kan ikke kombineres med andre rabatter end børnerabat. Gælder nybestillinger fra den 31/1 2023.

Vi flyver direkte fra København og Billund

Tilbuddet udløber 28. februar