AKTIV F R I V I L L I G I Æ L D R E S A G E N | A P R I L 2 0 17
TEMA:
KV17 – SÅDAN FÅR DU INDFLYDELSE
SIDE 10
De danser på 17. år SIDE 26
LEHN HAR GIVET KARIN HVERDAGEN TILBAGE SIDE 22
APRIL 2017
Forsiden: Karen Pedersen og Poul Sørensen til dans i Asferg forsamlingshus Foto: Jørn Deleuran Frederiksen
Du kan være med til at påvirke!
Æ
ldre Sagen er partipolitisk neutral. Det står der i vores vedtægt, men det betyder ikke, at vi skal holde os neutrale i ældrepolitiske spørgsmål – tværtimod lever vi ikke op til formålsparagraffen i samme vedtægt, hvis vi ikke alle er med til at løfte de mange ældrepolitiske udfordringer, vi står over for. For en del år siden blev der nedsat en meget stor arbejdsgruppe i Ældre Sagen, som havde til opgave at beskrive grænsen mellem lokalafdelingernes ældrepolitiske og socialhumanitære opgaver. Dengang var det vigtigt for mange at få adskilt opgaverne. I dag ved vi, at der er behov for at skabe sammenhæng, ligesom der også er behov for at forstå sammenhæng mellem landsledelsens initiativer og lokalbestyrelsernes indsatsområder.
Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk
2
Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail
Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Når delegeretforsamlingen fx beslutter, at vi i vores strategi skal have fokus på at bekæmpe ensomhed eller på at aflaste og støtte pårørende til demente, er det helt afgørende, at disse forhold følges op ude i samtlige lokalafdelinger. Nogle kommuner gør selv meget for deres borgere, og de inddrager ofte Ældre Sagens lokalafdelinger i arbejdet, mens andre kommuner har mere fokus på, hvor de kan spare ressourcer, og her er der et særligt behov for at råbe kommunen op og komme i dialog med politikerne. Det kan være svært, det ved jeg, men netop i år har vi mange gode muligheder for at komme i dialog med de regionale og kommunale politikere, da de er på valg – brug det!
Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications
Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 11. august 2017
INDHOLD 4
Fællesskabet holder hele året
6
Motionscentret rykker ind i stuen
9
Få flere med i fællesskabet
22 ”Min demensaflaster bringer hverdagen tilbage”
24 En uge i selskab med dejlige børn
26 Skal vi danse?
10 TEMA: VI VARMER OP TIL KV17
29 NAVNE 30 UDSYN 31 KONTAKT I SEKRETARIATET 17 KRONIK 18 LANDET RUNDT
32 Vær varsom, når
du bruger billeder A PRIL 2017
3
SAMMEN MED
FÆLLESSKABET HOLDER HELE ÅRET Danmark Spiser Sammen var første skridt i et samarbejde mellem Ældre Sagen og Randers Kommune. Hver tirsdag vokser sammenholdet over kaffe, kage og sang AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Lars Aarø
K
Tove nærmer sig tønden af pap, der er begyndt at lække karameller.
4
lokken nærmer sig to, og mens kaffen er på vej gennem maskinen i det lille køkken, hjælper tre kvinder dugene til rette på bordene, inden de pynter dem med kaffestel, blomster og stearinlys. Kvinderne er tre ud af syv værtinder fra Ældre Sagen, der hver tirsdag byder beboerne fra ældreboligerne i Svaleparken velkommen i deres egen fællesstue. Lidt for lidt fyldes stuen, og så snart alle har fundet en plads, deler værtinderne kaffe og fastelavnsboller ud til gæsterne. I løbet af eftermiddagen når de både at synge sammen, dele historier og fejre
med hinanden, og vi er også nogle stykker, som er begyndt at rende ind til hinanden,” fortæller Tove, der også var med til Danmark Spiser Sammen sidste år. Nu går snakken lystigt over kaffe og fastelavnsboller. I løbet af eftermiddagen deler de minder fra barndommens fastelavnsfester, og Kurt fortæller om alle de fastelavnsboller, han har bagt i sin tid som bager. Samtalerne afbrydes kun kortvarigt af fællessang, og når de en efter en nærmer sig fastelavnstønden, der langsomt giver efter for slagene og afslører bunken af karameller og chokolade i bunden. Stort bifald til Else, der fik katten ud af tønden og blev eftermiddagens kattedronning.
højtiderne som i dag, hvor de i anledning af fastelavn slår katten af tønden. Spirende sammenhold Stuen er hyggelig med sine grønne lænestole, planter og stearinlys, men før i tiden stod den ofte tom, og der var især stille om eftermiddagene, hvor beboerne kom tilbage efter en formiddag med aktiviteter og frokost. Selvom beboerne bor dør om dør i Svaleparken, har de ikke haft for vane at besøge hinanden. Det har den ugentlige kaffekomsammen ændret på. ”Det er godt for dem, der ikke rigtigt blander sig, for de kommer til at snakke
Startede med spis sammen Ideen til tirsdagskaffen kom efter et stort fællesarrangement i forbindelse med Danmark Spiser Sammen. Her mødtes over 300 gæster i Romalt Hallen til kalvesteg, bakkesangerinde og musik med Bjørn & Okay. Maden og musikken fik samtaler i gang omkring bordene blandt mennesker, der aldrig havde mødt hinanden før. Da tallerkenerne var tømt, tog Lene Steendahl fra Randers Kommune fat i Bodil Andersen, der er kontaktperson for Ældre Sagens socialhumanitære frivillige i Assentoft. De havde samarbejdet om at arrangere fællesspisningen, og Lene Steendahl spurgte, om Bodil Andersen ville hjælpe med at finde frivillige til at starte en fast kaffekomsammen. ”Så spurgte jeg til stavgang, om der var nogen, der havde lyst til at være med, og
lige pludselig var der syv, der meldte sig samme dag. Så det var jo helt fantastisk,” fortæller Bodil Andersen, der i dag står bag tirsdagshyggen sammen med Henny Sørensen. Henny lægger vagtplanen, og hun sørger for at blande de syv værtinder, så det altid er forskelligt, hvem der er sammen. Hvis der er huller i planen, kommer Henny Sørensen eller Bodil Andersen selv og hygger med beboerne. ”Man kan tydeligt mærke den glæde, det giver beboerne, og de er næsten ikke til at få tilbage i lejlighederne igen. Det giver også os en glæde at se,” fortæller Henny Sørensen. Derfor bliver de ved med at holde kaffekomsammen – også efter uge 17.
A PRIL 2017
5
MOTIONSVENNER
Motionscentret rykker Boldkast, skulderrul og gåture har en særlig plads i Kirsten Petersens liv. Hun er motionsven, og hver tirsdag bringer hun latter og gymnastik ud i stuerne i Vojens.
PÅ BESØG HOS ANDREA: Kirsten Pedersen hjælper Andrea op på stepbænken. Imellem øvelserne er der tid til sjov og gode grin.
AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Karin Riggelsen
E
fter en morgensvømmetur er Kirsten Petersen klar. Hun laster bilen med stepbænk, balancebræt og små bløde bolde til at styrke fingrene, og når bilen ruller ud af indkørslen har hun sit eget motionscenter på hjul. Med højt humør og varme bemærkninger tager hun hver tirsdag motionen med
6
ud i tre forskellige stuer i Vojens, og værterne møder hende med smil og sportstøj. Musik og linedans På turen kommer Kirsten Petersens mange redskaber i spil. Det er nemlig vigtigt, at øvelserne passer til den enkelte, og hendes tre værter har vidt forskellige skavanker og behov. Karsten kæmper for at holde pusten, så her er tempoet sat ned med øvelser,
han kan lave siddende. Selvom Andrea er 87 år, er hun frisk, så her sætter Kirsten Petersen tempoet op igen med musik. ”Musikken giver en lille ekstra tand, for så følger du rytmen. Det kan du slet ikke lade være med, når der er musik på. Det er også derfor, jeg sommetider tæller, for så kommer det helt naturligt,” forklarer Kirsten Petersen. Efter opvarmningen laver de øvelser for Andreas låste skulder. Hos Harjit er det balancen, der dril-
MOTION I ÆLDRE SAGEN
ind i stuen
Hvordan kommer du i gang med motionstilbud i din lokalafdeling, og hvorfor er motion overhovedet vigtigt? Det og meget andet kan du få svar på i hæftet ”Motion i Ældre Sagen”, som du får ved at kontakte FrivilligService. Ole Peinow op@aeldresagen.dk Per Jacobi pj@aeldresagen.dk
PÅ BESØG HOS KARSTEN: Stolegymnastikken piftes op med hånd- og fodvægte, så Karsten bliver stærkere, som tirsdagene går.
ler, så sammen står de to på et ben, og metallisten i stuegulvet forvandles til en line, som Harjit følger som en linedanser. Vand i glasset Kirsten Petersen blev motionsven i 2008, og siden da har motionen bragt hende tæt på mange forskellige mennesker. Den første, hun besøgte, hed Ove, og de nåede at kende hinanden i fire år, inden Ove døde. Kirsten Petersen ser stadig Oves
kone Paula hver fjortende dag, hvor de iført vandresko traver gennem landskabet i raskt tempo. ”Du bliver så glad for de mennesker, du har med at gøre. Vi får jo et tæt forhold, fordi man kommer rundt om så mange ting, og det er jo også det, der er drivkraften,” fortæller Kirsten Petersen. Dengang hos Ove og Paula var det blevet til mange kopper kaffe, og derfor er det svært at give slip på kontakten med Paula.
I dag er der vand i glasset i pauserne mellem øvelserne, for at det ikke bliver for hyggeligt. Men latter og snak er stadig en vigtig del af tirsdagsturene, for fællesskab og motion hænger sammen, og det er også derfor, Kirsten Petersen er med til øvelserne. Ikke bare for sjov Mens de blå bolde flyver gennem luften mellem Harjit og Kirstens hænder, dukA PRIL 2017
7
MOTIONSVENNER
PÅ BESØG HOS HARJIT: Balancen driller også Kirsten, når hun og Harjit balancerer på et ben, løfter knæ og går på line hen over listen i gulvet.
ker der minder op fra boldspil i skolegården. Hele livet har Kirsten Petersen fundet glæde i motion og det fællesskab, den bringer med. Derfor startede hun som motionsven for otte år siden. De ugentlige motionstimer gør også en helt konkret forskel for dem, hun kommer hos. Fx er trinnene langs metallisten
8
i gulvet gået fra at være slalom til at nærme sig en ret linje, i takt med at Harjits balance er blevet bedre. Andreas skulder, der i starten klikkede som et tandhjul, er blevet smurt af de mange skulderrul, og langsomt kommer den længere og længere op over hovedet. ”Det er jo sådan noget, jeg bliver lidt høj
af, for så har jeg jo nået noget. Det har haft et formål, og det er ikke bare for sjov, at jeg kommer,” siger Kirsten Petersen. Selvom forandringerne kan være bittesmå, er de med til at motivere hende til at blive ved. Hun stopper ikke, så længe hun kan mærke lysten hos de ældre. For så ved hun, at de har glæde af motionen.
TOP 3 GAVEHIT
9.743 8.490 6.422 har valgt en lup.
bad om et salatsæt.
har fået et sæt sildegafler.
Få flere med i fællesskabet Sidste år meldte 81.202 nye medlemmer sig ind i Ældre Sagen. Hver ottende af dem meldte sig ind efter en anbefaling fra et andet medlem
AF: Mia Nexø Gjelstrup
N
år du sidder med AKTIV i hånden, er du nok medlem af Ældre Sagen, men kan du huske, hvornår eller hvorfor du meldte dig ind? Nogle gør det for at støtte sagen, nogle gør det for at blive en del af fællesskabet, og andre sætter pris på de gode tilbud. Hvert ottende nye medlem melder sig ind, fordi
18 %
fandt frem til Ældre Sagen via Google.
de har fået en invitation fra en, der allerede er medlem. ”Det viser, at man er glad for selv at være medlem, og vi kan også se, at de, der bliver inviteret, bliver ved med at være medlemmer, fordi de får et særligt tilhørsforhold,” fortæller Janne Weston, der er ansat i Ældre Sagens marketingafdeling, hvor hun blandt andet byder nye medlemmer velkommen. Det betyder altså noget, at en, man ken-
2016
meldte sig i ind forbindelse med en kampagne.
4%
meldte sig ind via Facebook.
11 % kom ind ad andre veje.
23 %
22 %
blev inviteret af et andet medlem.
der, spørger, om man vil være med – uanset om det handler om at bakke op om det politiske arbejde, gå til bridge sammen med en veninde eller blive besøgsven. Sildegafler i massevis Hver gang man finder et nyt medlem, får man en gave som tak, og over tid har man kunnet vælge mellem alt fra rødvin til håndklæder. De tre mest populære gaver gennem tiden har været en lup, et salatsæt og et sæt sildegafler, og det er ikke altid til at forudse, hvilke gaver der bliver en succes. ”Sildegaflerne og salatsættene er to hitgaver. I en periode var vi den største aftager i Danmark af sildegafler, og det betød simpelthen, at de holdt op med at producere dem, da vi tog dem af listen, for der var ikke andre, der ville have dem,” fortæller Janne Weston. Når en gave som fx sildegaflerne har været der længe, bliver den erstattet med nye gaver. Somme tider kommer succeserne tilbage, hvis mange ønsker dem. For eksempel fik Janne Weston flere opkald og mails om, hvorfor man ikke længere kunne vælge en lup. Til sidst kom den tilbage på listen, og i dag har 9.743 valgt den, og det gør den til topscorer over de mest populære gaver.
22 %
meldte sig ind efter et opkald fra sekretariatet.
A PRIL 2017
9
TEMA
VI VARMER OP TIL KV17 AF:Bente Schmidt
T
il efteråret skal vi til valgurnerne igen, når vi skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Op til selve valgdagen er der arbejde at gøre, hvis vi vil sikre indflydelse på det ældrepolitiske område lokalt. Og vi har brug for hinanden. Over hele landet og i den enkelte kommune sætter Ældre Sagen ældrepolitik på dagsordenen. Hvilke tilbud har kommunerne til de svage ældre, når det gælder hjælp, støtte og rehabilitering? Hvordan er det at bo på plejehjem i din kommune? Og er der en plejebolig, når du får brug for den? Vores ældrepolitisk frivillige gør en forskel for den ældrepolitiske dagsorden
i valgkampen: De påvirker lokalpolitikerne til at tage Ældre Sagens dagsordner til sig og bære dem videre, som var det deres egne, i valgkampen og ved at få sat gang i en lokal debat om, hvad der er værdig ældrepleje. Det kan være til borgermøder eller gennem lokale medier. Uanset hvilken frivilligkasket du har på, spiller du en vigtig rolle. For det er dig, der møder vores ældre og hører, hvordan de bliver ramt af stramme budgetter, nedskæringer og kommunale standarder, der ser godt ud på papiret, men som ikke altid bliver ført ud i livet. Du er besøgsvennen, der ser konsekvensen af, at der bliver skåret ned på hjemmehjælpen. Eller du er spisevennen, der
på første hånd oplever, hvor lidt nydelse der er i det måltid, der bliver serveret. Eller måske er du ham eller hende, der som frivillig på plejehjemmet hører historier om ældre, der bliver lagt alt for tidligt i seng, eller som må vente i flere timer på at komme op. For den enkelte ældre er det et stort tab af værdighed, og de sager skal bringes videre. Derfor er det vigtigt, at du deler dine oplevelser og observationer med den ældrepolitisk frivillige i din lokalafdeling. Ikke fordi vi skal dyrke enkeltsager, men fordi sagerne kan bruges til at holde kommunalpolitikerne op på deres løfter i valgkampen.
SÅDAN KAN DU PÅVIRKE LOKALT Kommunerne har politikker og standarder på ældreområdet, men hvordan er virkeligheden? Lever praksis op til politikkerne? Det er altid værd at spørge om. Et eksempel kunne være maden til ældre, som ikke længere selv kan lave mad, og som derfor får madservice bevilget. En kommune på Sjælland beskriver i sin værdighedspolitik om madservice til svage ældre: ”Hvilke ønsker har borgeren til mad og ernæring? Hvilken mad ønsker borgeren? Hvornår vil borgeren have sin mad? Det er nogle af de mange spørgsmål, som skal indgå i dialogen med borgeren. Kommunen skal sikre et fokus på ernæringsrigtig mad og gode spisesituationer for den enkelte såvel
10
som grupper med respekt for borgernes valg.” I kommunens kvalitetsstandard står der: ”Madudbringning sker to gange ugentligt … Maden kan opvarmes i mikrobølgeovn eller almindelig ovn.” Kvalitetsstandarden er det, der beskriver, hvad man reelt kan få af hjælp. Man kan med rette anfægte, at der er et stykke vej fra de fine hensigter til de faktiske forhold, og det har kommunens politikere ansvaret for. Derfor er det værd at undersøge, om din kommunes værdighedspolitik lever op til lovens intentioner. Er det tydeligt, hvordan pengene bruges? Lever kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder op til værdighedspolitikken?
Personlig pleje Du kan få hjælp og støtte til at varetage egen personlig pleje. Tildelt hjælp bliver iværksat hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter bevilling. Ved akut behov i komplekse situationer starter hjælpen samme dag. Der er stor forskel på hvor detaljeret, de kommunale kvalitetsstandarder er. Her er et eksempel på hvor kortfattet, det kan gøres.
SÅDAN BLIVER POLITIKKEN TIL På Christiansborg bliver det lovgivningsmæssige grundlag for ældreområdet besluttet. I kommunerne bliver politikken til virkelighed, og det er her, du kan være med til at påvirke, hvad der bliver valgtemaerne i din kommune. DEN OFFENTLIGE ORGANISERING – HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN
REGERING & FOLKETING
Lovgivningen bliver udformet og vedtaget af Folketinget.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:
Serviceloven dikterer kommunernes ansvar og pligter på ældreområdet. Den beskriver, hvad kommunerne skal, men ikke hvor meget.
1. p ersonlig hjælp og pleje
Fx står der i lovteksten om tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje (serviceloven § 83):
3. madservice.
2. h jælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
KOMMUNERNES LANDSFORENING KL forhandler aftaler om rammerne for kommunernes økonomi, med staten.
KOMMUNALBESTYRELSE
Der er kommunerne, der udmønter loven. Det er her, budgettet bliver lagt, og de politiske prioriteringer foretages. Kommunerne har selvstyre og beslutter selv indenfor lovens rammer, hvilke opgaver de hjælper med, hvor meget de hjælper, og hvem der kan få hjælp. Det er den enkelte kommune, der beslutter, hvor stor en del af budgettet der skal gå til ældreområdet.
FORVALTNING
Her udarbejdes kvalitetsstandarder, værdighedspolitik, visitationskriterier etc.
PLEJEHJEM Her tilrettelægges og ledes indsats og leverancer
MEDARBEJDERE
HJEMMEPLEJEN Her tilrettelægges og ledes indsats og leverancer
Kommunalbestyrelsen fastlægger serviceniveauet i kommunen, og det er meget forskelligt, hvor detaljeret serviceniveauet beskrives.
DAGHJEM, DAGCENTER OG TRÆNINGSCENTER Her tilrettelægges og ledes indsats og leverancer
MADSERVICE Her tilrettelægges og ledes indsats og leverancer
Medarbejderne leverer pleje, mad og andre ydelser.
A PRIL 2017
11
TEMA
PÅRØRENDE
Fokusområder til kommunalvalget Ældre Sagens landsbestyrelse har besluttet fem fokusområder for den ældrepolitiske indsats op til kommunalvalget i efteråret. Der er udarbejdet en dialogguide til hvert af områderne, og på side 16 kan du læse, hvordan du får fat i dem. AF: Bente Schmidt
• Hjælp fra pårørende er et supplement til den kommunale ældrepleje – ikke en erstatning. Ingen bør føle sig presset til at hjælpe, fordi kommunerne sætter serviceniveauet ned. • Pårørende skal have mulighed for aflastning. • Kommunerne skal støtte pårørende. Der skal være pårørendevejledere i alle kommuner. • Pårørendevejlederen skal vejlede pårørende til alle svækkede og syge. Ikke ”kun” mennesker med en bestemt sygdom/diagnose. Det skal være let at komme i kontakt med kommunen. Her kan pårørendevejledere hjælpe. De skal informere om kommunens tilbud om fx aflastning, løse konflikter og hjælpe pårørende med viden og vejledning til at mestre deres situation.
VÆRDIGHED •A lle kommuner skal have en værdighedspolitik. Her skal kommunens værdier og prioriteringer på ældreområdet være beskrevet. • Ældre skal have værdig pleje og omsorg, så det er muligt at fortsætte med at leve det liv, de ønsker.
Værdighed i Ældreplejen
• Pleje og omsorg skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov.
– KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE
APRIL 2016
1
12
•Æ ldre skal have størst mulig selvbestemmelse.
Der er for meget fokus på ydelser og minutter i ældreplejen. Fokus bør være på relationer og individuelle behov. At være svækket betyder, at man har brug for hjælp, og alle har brug for at blive mødt på en måde, der ikke føles krænkende. At kunne leve et liv i værdighed har stor betydning for vores velbefindende og livskvalitet.
Pårørendepolitik DIALOGGUIDE TIL ÆLDREPOLITISKE FRIVILLIGE
MAJ 2016
1
HVERDAGSREHABILITERING • En hurtig indsats er vigtigt. Jo hurtigere hverdagsrehabiliteringen sættes i gang, jo bedre resultater opnår man.
Frivillige aktiviteter på demensområdet – ET INSPIRATIONSHÆFTE
• Alle skal have mulighed for indflydelse på eget rehabiliteringsforløb. Det giver øget livskvalitet og bedre resultater.
NOV. 2016
1
DEMENS • Der er behov for at styrke plejeog omsorgsindsatsen for mennesker med demens. • Der skal være tilstrækkelige og gode tilbud om behandling, pleje og aktiviteter til hjemmeboende med demens og deres pårørende. • 2/3 af alle beboere på plejehjem har demens. Der er brug for flere medarbejdere, og de har brug for uddannelse. • Plejehjem skal være demensvenligt indrettet og sikre for beboerne. Kommunerne har ansvaret for den rådgivning, støtte og pleje, mennesker med demens og deres pårørende får. De skal informere om de tilbud, der er. Det er både dagtilbud, aflastning og aktiviteter. De skal også oplyse om hjemmehjælp, hjælpemidler og plejeboliger.
• Kommunen skal oplyse om muligheden for at få en bisidder med til visitationssamtaler.
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering EN DIALOGGUIDE FOR ÆLDRE SAGENS ÆLDREPOLITISK FRIVILLIGE
• Tværfaglige team skal følge den ældre gennem hele forløbet og efter afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Alle har ret til rehabilitering, hvis de skønner, at det kan give det meningsfulde liv, de drømmer om. Samtidig skal det også være muligt at sige nej, hvis man ikke magter det eller ikke synes, det nytter noget.
2017
1
DET GODE LIV PÅ PLEJEHJEM • Vi skal have plejeboliger til de svageste ældre, der ikke kan klare sig i eget hjem. • Det er vigtigt, at der hurtigt bliver mulighed for at flytte i pleje bolig eller på plejehjem, når behovet opstår. • Plejehjemmet skal samarbejde med pårørende, der bedst kender deres nærmeste. • Mennesker på plejehjem skal leve et trygt liv og bevare deres værdighed og selvbestemmelse.
Det gode liv på plejehjem
Der er brug for flere hænder, hoveder og hjerter på plejehjemmene. Bemandingen i ældreplejen er for ringe – især i weekenderne og i aften- og nattetimerne. Medarbejderne skal have en kvalificeret uddannelse. Det er afgørende for en god og værdig pleje. Det skal føles positivt og varmt både at være beboer og at være ansat.
EN DIALOGGUIDE OM BEDRE RAMMER FOR LIVET PÅ PLEJEHJEM
A PRIL 2017 APRIL 2016
13
TEMA
Kom tæt på kommunalpoli For at varme op til kommunalvalget i efteråret har vi talt med to af dem, der i dag sidder i byrådene. Nemlig den yngste og den ældste kommunalpolitiker AF: Mia Nexø Gjelstrup
FOTO: Lars Skaaning
CHRISTOFFER LILLEHOLT, 21 ÅR Danmarks yngste kommunal politiker er vokset op med politik, og han fyldte 18 år en måned inden valget i 2013.
D
a Christoffer Lilleholt begyndte i 3.g, satte han ungdomslivet lidt på standby. Op til kommunalvalget i 2013 kom der nemlig et ledigt kandidatur, og efter et kampvalg var det hans navn, der endte på stemmesedlen. Det er snart fire år siden, og den 21-årige politiker skal i dag have kabalen til at gå op med sit studium i Odense, job i København og en plads i Odense Byråd. ”Det handler om planlægning, og så handler det om ikke at sove så længe og at have et overblik over, hvilke ting vi har, der skal ordnes. Hvis du først begynder at komme bagud, kommer du bagud med det hele,” fortæller Christoffer, der finder energi i muligheden for at præge samfundet. Ministersøn Christoffer Lilleholt er vokset op med politiske diskussioner og gik tidligt ind i ungdomspolitik. Selvom familien havde gættet, at han ville følge det politiske spor, kom det bag på dem, at valgfesten overhalede studentergildet. ”Der var ikke et pres, tværtimod blev min far lidt bekymret, da jeg sagde, at jeg ville stille op, mens jeg stadig gik i gymnasiet,” fortæller Christoffer, der nåede at sidde i byrådet med sin far i to år, hvoref-
14
ter Lars Christian Lilleholt blev kaldt til Christiansborg for at blive minister. Helt tæt på Siden valget i 2013 er Christoffer kun blevet mere glad for politik og for at opleve, hvor kort vejen er, fra at byrådet træffer en beslutning, til at odenseanerne kan se resultatet. ”Hvert eneste politiske spil er en magtkamp, men man kan også se, at man ændrer noget. Når jeg snakker med mine kammerater, kan de mærke, om vi arrangerer en festival eller ej, eller om vi hæver
normeringerne,” fortæller han. Han gør en dyd ud af at komme ud og tale med de mennesker, der bliver berørt af byrådets beslutninger – både de gode og de svære. For mens folketingspolitikerne gemmer sig bag de tykke mure på Christiansborg, er vejen til lokalpolitikerne kort, og hver gang Christoffer får en politisk idé, tager han ud og undersøger det. Han taler med folk og tænker over det, han har set og hørt, inden han bringer sagen for byrådet. Nogle gange får han et politisk flertal, og hver gang det lykkes, giver det ham lyst til at fortsætte.
tikerne TAGE KILTANG BARTHOLIN, 86 ÅR Alderspræsidenten ser tilbage på et liv med 32 år i kommunalpolitik. Bliver han genvalgt i november, kan han fejre sin 90års fødselsdag i byrådssalen.
T
age Kiltang Bartholin voksede op på sine forældres landsted, hvor han hjalp med arbejdet i stalden. Han gik ud af skolen efter syv år, og som femtenårig kom han ud at tjene, fordi familien ikke havde råd til at betale en realeksamen. Han troede, han skulle gå landbrugsvejen, men efter nogle år i militæret kom han hjem til en mulighed for at blive politibetjent, og trin for trin hævede han sig selv og hele sin familie op ad den sociale rangstige. I dag sidder bondesønnen side om side med alt fra professorer til slagtere og studerende i byrådssalen. ”Jeg har på visse områder en helt anden indstilling, end de har, og det betyder, at jeg fremlægger min måde, og de fremlægger deres måde, og så finder vi et kompromis,” fortæller han.
Politisk familiefar Tage Kiltang Bartholin valgte at stille op til kommunalvalget tilbage i 1966. Han var blevet far, og på den tid stod børnefamilierne i en presset situation. For i takt med at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet, manglede der nogen til at passe børnene. ”Dengang begyndte man at tale meget om børnehaver, og jeg fik fornøjelsen af at være med til at få startet en ved at skrive læserbreve og arrangere møder.
Det tiltrak folk, og jo mere det gjorde det, jo mere opildnet blev jeg, og så blev det en sport at få noget gennemført,” fortæller Tage. Stor forandring Han er stadig optaget af de helt praktiske og aktuelle problemer, uanset om det er huller i vejene, eller om der mangler cykelstier. Så de tre kommunesammen-
lægninger, han har oplevet, har givet udfordringer. ”I dag er det mere teoretisk, og vi har op til 400 sider, vi skal sætte os ind i inden møderne. Så administrationen overtager mere og mere,” fortæller han. Alligevel har han svært ved at sige farvel til det politiske liv, og til november stiller han op igen. Selv håber han på en post som suppleant. A PRIL 2017
15
TEMA
Bliv klar til KV17 AF: Bente Schmidt
D
er er udarbejdet en dialogguide til hvert af de fem fokusområder, og her kan du læse, hvorfor hvert af områderne er vigtige, hvordan lovgivningen er, Ældre Sagens holdning, og hvordan du kan påvirke lokalt. Der er formuleret relevante spørgsmål, som du kan stille til dine lokalpolitikere, og du bliver klædt på med baggrundsviden og fakta. Der bliver udarbejdet en pixiudgave i A5-format af hvert af hæfterne. De kan bruges internt i lokalafdelingen og som
valgmateriale til valgmøder, til lokalpressen og andre. Der bliver desuden afholdt KV17-temadage i alle distrikter, og der bliver gennemført en række undersøgelser og analyser i forbindelse med KV17. Blandt andet en analyse af kommunernes kvalitetsstandarder, der vil gøre det lettere for dig at tjekke, om kommunens standarder lever op til virkeligheden. Du kan også sammenligne madserviceordningen i din kommune med nabokommunerne.
Frivillige aktiviteter på Ra et god demensoD mrå dete liv p hver mmer Pårørendepolitik å pledjeag fo plejen re srm ld hje Æ i eha r bedre d bilit Værdighe erin g DIALOGGUIDE TIL ÆLDREPOL
– KORT
GUIDE TIL
LOKAL
INDFLYD
EN DIA LOGGU ITISKE FRIVILLIGE – ET INSPIRATIONSHÆFTE IDE
ELSE
OM BE
DRE RA
EN
DIAL OGGU
MMER
FOR LIVIDE FO ET PÅR ÆLD PLEJEH RE SA JEM
GENS
1
1
201
7
1
Alle publikationer får du ved at kontakte FrivilligService, Ole Peinow, på mail: op@aeldresagen.dk.
Et møde om ældrepolitik, hvor borgere og politikere mødes ansigt til ansigt, er en god mulighed for at få talt om tingene. Men et godt borgermøde kræver forberedelse:
Har du spørgsmål, så kontakt din foreningskonsulent eller ældrepolitisk konsulent Rikke Sølvsten Sørensen på e-mail: rss@aeldresagen.dk
16
K FR
1
APRIL 2016
Det er muligt at søge op til 10.000 kroner i tilskud til dit borgermøde om ældrepolitik. Tilskuddet går til annoncering, lokaleleje, højtale-/mikrofonleje og teleslynge. Der gives ikke tilskud til forplejning, transport eller gaver til oplægsholdere.
Der findes en særlig ansøgningsblanket på frivilligportalen, som du skal bruge, når du søger tilskud. Find den under ”Lokal indflydelse” under ”Kommunalvalg 17”. Her kan du også få et overblik over materialer og aktiviteter op til kommunalvalget.
LITIS
APRIL 2016
DET GODE BORGERMØDE
Frivilligafdelingen Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K Mrk. ”Borgermøde”
REPO
1
SØG TILSKUD TIL DIT ÆLDREPOLITISKE BORGERMØDE
Du kan søge frem til den 20. oktober 2017, og ansøgningen skal sendes til: borgermode@aeldresagen.dk eller med brev til:
ÆLD
NOV. 2016
MAJ 2016
• Reserver dato og mødested i god tid. • Overvej, om mødet skal ske i samarbejde med andre ældre organisationer. Og hvilke? • Sørg for mikrofoner, podium og evt. teleslyngeanlæg. • Inviter paneldeltagerne i god tid, og send gerne spørgsmål til dem i invitationen, så de kan forberede sig. • Find en mødeleder, der er vant til at stille gode spørgsmål. • Orienter og inviter pressen. • Annoncer i god tid. Et godt borgermøde indeholder som regel et kort oplæg for de inviterede politikere. I Videbæk har de leget med formen og har rykket debatten ned til bordene. Det vil sige, at politikerne ikke sidder på et podium, men ved bordene sammen med gæsterne. Det giver mulighed for, at alle kommer til orde – ikke kun dem, der ikke er bange for at stille sig op i en stor forsamling. Forbered nogle spørgsmål til politikerne, der kan få snakken i gang. Og bed dem om at give et kort resume efter debatten. Så bliver de nemlig nødt til at lytte grundigt.
IVILL
IGE
KRONIK AF: Anna Wilroth, konsulent i Ældre Sagen
FOTO: Kamilla Krøier
Et plejehjem skal være et rigtigt hjem Et hjem er liv, glæde, minder og samvær med andre. Sådan skal det også være på et plejehjem. Derfor skal vi gøre alt for, at livet for beboerne på plejehjem er præget af trivsel, tryghed og værdighed.
N
år man flytter på plejehjem, er det, fordi man er svækket og afhængig af andres hjælp til at leve et godt og værdigt liv. Men hvis plejehjemmets fokus først og fremmest er på kroppens pleje og beboernes fysiske svagheder, samtidig med at medarbejderne køres stramt uden tilstrækkelig tid og uden nødvendig efteruddannelse, bliver relationerne og omsorgskulturen præget heraf. I en travl dagligdag kan dagene nemt komme til at handle om medicinering, behandling, venten på at blive fulgt på toilettet, på bleskift, på at komme op om morgenen eller på at spise. Og fristelsen til at bruge antipsykotisk medicin ligger snublende nær. I stedet bør omdrejningspunktet for både pleje, omsorg og hverdagens aktiviteter være trivsel, samvær og nærhed, og at man samles omkring oplevelser, der giver mening for beboerne. Det kan være en litteraturgruppe, sangaftener, samtaler om det, der fylder, gymnastik eller muligheden for at nyde naturen og årstidernes skiften sammen med andre. Det kan også være aktiviteter, der opstår spontant, fordi der lige var mulighed for det.
Omsorg tilpasset den enkelte Det vigtigste er, at beboerne inddrages, og at hverdagen på plejehjem tager udgangspunkt i deres ønsker. At blive set og lyttet til styrker følelsen af selvværd og fortsat at have indflydelse på eget liv. Det
styrker oplevelsen af at leve et værdigt liv – også når man er blevet afhængig af andre. Omsorgskulturen på plejehjemmet er afgørende for beboernes trivsel og velbefindende. Medarbejderne skal tage udgangspunkt i en personlig omsorg – tilpasset den enkelte – og have fokus på den gode relation og kommunikation. Ansatte skal have mulighed for at udvikle nødvendige kompetencer og viden, og de skal møde beboerne og deres pårørende med respekt, varme og åbenhed. For at kunne det er det afgørende, at medarbejderne har tilstrækkelig tid til at være sammen med beboerne, og at de kan udføre deres arbejde på en måde, der understøtter beboernes sociale liv, sundhed og værdighed. Derfor er det nødvendigt med flere hænder på plejehjemmene, og det bør være flest muligt fastansatte medarbejdere for at sikre sammenhæng og trygge relationer. Det kræver en god, synlig og motiverende ledelse, der som kulturbærer går forrest med det gode eksempel, sikrer et godt arbejdsmiljø samt en god organisering og trivsel – for både personalet, beboerne og deres pårørende. Derfor er det gode liv på plejehjem et af fem vigtige fokusområder for Ældre Sagen under kommunalvalget senere i år.
”Omdrejningspunktet for både pleje, omsorg og hverdagens aktiviteter bør være trivsel, samvær og nærhed, og at man samles omkring oplevelser, der giver mening for beboerne.” Anna Wilroth, konsulent i Ældre Sagen
A PRIL 2017
17
LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen FOTO: Privat, All Over Press og Sjællandske Medier
Ældre Sagen har næsten 73.000 aktiviteter og arrangementer om året – her er nogle af dem
GRÅSTEN:
Strik til børn i katastroferamte områder I Gråsten tager Ældre Sagens lokalafdeling og Røde Kors hinanden i hånden og forener organisationernes visioner i et velgørende samarbejde, når syv damer fra Ældre Sagen mødes til velfærdsstrik og strikker tøj og tæpper til børn i katastroferamte områder. Velfærdsstrik foregår i Røde Kors’ lokaler hver anden tirsdag fra 14 til 16, og damerne skal blot medbringe strikkepinde. Gruppen strikker nemlig efter Røde Kors’ faste opskrifter på modeller og størrelser, og garnet er enten doneret til Røde Kors eller købt for de penge, gruppen modtager fra Ældre Sagen og Røde Kors. Alt imens damerne har gang i strikkepindene, går snakken lystigt om alt, fra hvad de har oplevet i ugens løb, til hvad der sker i lokalområdet. Men de er effektive.
18
”Sidst vi mødtes, fik vi strikket fem bluser og to sæt undertøj,” fortæller leder Anne Petersen og påpeger, at det sommetider føles, som om gruppen strikker 24 timer i døgnet. Flere tager nemlig garn med hjem, så de også kan strikke derhjemme. ”De fleste af os plejede at strikke til vores børn og børnebørn, men de har ikke behov for vores hjemmestrik længere,” fortæller Anne Petersen og forklarer, at det føles godt at strikke, når der er et formål med det. Derfor er damerne glade for, at deres strik kan hjælpe børn ude i verden med at få tøj på kroppen. Det er dog ikke det eneste formål. Ud over at føle, at hun gør noget godt for børnene, oplever Anne Petersen nemlig også, at hun gør noget godt for sig selv. ”Jeg er blevet så glad, efter at jeg er begyndt at velfærdsstrikke, og jeg kan se, at det samme gælder for de andre. Den sociale kontakt spiller en stor rolle, når mange af os ellers sidder alene derhjemme,” fortæller Anne Petersen.
ALLERØD:
Op og dans på stolene O tte onsdage fra 9.30 til 10.30 inviterer sundhedsstudiekredsen i Allerød Ældre Sagens medlemmer til at danse på stolene til stolezumba. Navnet kan give associationer til det latinamerikanske univers, men man får sig en overraskelse, hvis man tror, at programmet står på salsa, merengue og chacha-cha. Det er nemlig retrorytmer fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, der brager ud af højtalerne i Kirkehavegaard, når cirka 20 damer sætter sig i sædet, og danseinstruktør Tina Stenhøj sætter gang i holdets puls og lattermuskler til en formiddag i dansens tegn. Damerne begynder timen med at sætte sig på kanten af stolen, så ryggen er ret, og kroppen er bevægelig. Derefter guider Tina Stenhøj deltagerne gennem
en forsigtig udstrækning og opvarmning, men allerede efter fem minutter ryger de første sweatere af. Timen pulserer nemlig i et højt tempo, selvom de fleste dansetrin udføres siddende. ”Vi strækker, ruller, løfter og svinger vores arme og ben i forskellige rytmiske kombinationer, som danseinstruktøren har sammensat af forskellige dansearter og tilpasset specielt til os,” forklarer kontaktperson Alis Moss og påpeger, at deltagerne er nødt til at være nogenlunde mobile for at kunne være med. ”Vi danser til alt fra Gitte Hænnings ”Ta’ med ud å fisk” til Kenny Loggins’ ”Footloose”. Det er musik, som vi dansede til i vores unge dage, så alt imens vi strækker og svinger kroppen, dukker minderne frem. Sommetider synger vi også med,”
fortæller Alis Moss og understreger vigtigheden af, at det ikke kun skal være hårdt, men også sjovt at deltage. I sundhedsstudiekredsen fokuserer de nemlig på, hvordan de kan skabe livskvalitet i den tredje alder og skabe overskud til at klare hverdagens krav – og det kan samvær, musik, sang, omsorg, bevægelse og et godt grin bidrage til. ”Stolezumba startede som et enkeltstående arrangement, men vi blev så inspirerede af det, at vi ville tilbyde det som et længere forløb til flere af Ældre Sagens medlemmer. Indtil videre har vi kørt stolezumba ad to omgange. Én omgang i efteråret og én omgang i foråret, og det er blevet et hit, så det kommer nok på programmet igen til efteråret,” fortæller Alis Moss.
A PRIL 2017
19
LANDET RUNDT
KERTEMINDE:
Ensomheden forsvinder i værkstedet
Arbejdet i værkstedet er alsidigt. Noget bliver udstillet, andet er til deltagerne selv.
D
e kopierer Kay Bojesen-aber, bygger trækvogne, renoverer skilderhuse, smeder griller, fremstiller vikingeskibe og former vejrhaner. Som værkstedskoordinator Ib Solvang siger, så er der næsten ingen grænser for, hvad de cirka 40 ”ensomme mænd” i træ- og smedeværkstedet i Kerteminde skaber. ”Vi arbejder både på sjove ting til os selv og laver det, vi kalder ”ud af huset-arbejde” til Kerteminde by, turistkontorer og museer på Fyn,” fortæller Ib Solvang og påpeger, at man efterhånden kan se mange af værkstedets kreationer i byen. I år kan værkstedet nemlig fejre sit 10-års jubilæum. ”Det er 10 år siden, at Ældre Sagen i Ker-
20
teminde fik ideen til at bekæmpe ensomhed med drejebænke og svejsemaskiner og søgte Velfærdsministeriets fond til ”ufrivilligt ensomme ældre – særligt mænd”. Det resulterede i, at Ældre Sagen fik 300.000 kroner, som vi blandt andet kunne bruge til at få værkstedet Ensomme mænd op at køre,” fortæller Ib Solvang. Pengene blev brugt til leje af værkstedslokaler i den tidligere husflidshøjskole, hvor værkstedet i løbet af det sidste årti voksede sig større og større. I starten af 2017 flyttede værkstedet derfor til nye lokaler i Kulturhus Fjorden og måtte igen til at søge fondsmidler. De nye lokaler var nemlig helt tomme. ”Vi fik indsamlet 500.000
kroner til at etablere værkstederne med værktøj, maskiner og arbejdsborde. Og det har været det hele værd, for nu har vi vores værkstedslokaler for os selv og kan komme der, så ofte vi vil,” forklarer Ib Solvang. ”I dag er ingen af os ensomme, og det kan vi blandt andet takke værkstedet for,” fortæller Ib Solvang. Ligesom ingen er ensomme længere, er det ikke længere kun mænd, der gæster værkstedet. Til trods for navnet Ensomme mænd består holdet nemlig også af tre kvinder, og alle med interesse i at arbejde med træ og metal er velkommen til at møde op på værkstedet hver mandag, tirsdag og torsdag fra 8.30 til 13.30.
HOBRO:
Hobro tager nye metoder i brug ”B
åde besøgstjenesten, vågetjenesten, bisiddere, ledsagere og seniorvejledningen kunne bruge flere frivillige hænder, så vi besluttede os for at gøre noget for at hverve nye frivillige,” fortæller Steen Pedersen, formand for Ældre Sagens lokalafdeling i Hobro. For at tiltrække nye hænder inviterede afdelingen derfor til et totimers ”snak og spørgsmål”-arrangement i Ældre Sagens lokaler, hvor nysgerrige og potentielt nye frivillige kunne få en kop kaffe og en snak med repræsentanter for afdelingens forskellige aktiviteter om, hvad det vil sige at være frivillig i Ældre Sagen. For at få invitationen ud til så mange som muligt indrykkede lokalafdelingen en annonce i den lokale avis og skrev en notits til deres medlemsblad. ”Jeg havde ikke regnet med, at der ville komme ret mange. Størstedelen af vores nye frivillige hverver vi normalt via ”mund til mund”-metoden, hvor vores frivillige sælger ideen om frivillighed til deres venner og bekendte,” fortæller Steen Pedersen. Han indrømmer dog, at der ikke var hold i hans formodning, for der mødte 20 interesserede op for at få mere at vide om at være frivillig. Cirka halvdelen takkede af efter kaffen. Et par ville hjem og tænke over det, men fem bed på med det samme. Derfor kunne afdelingen efter arrangementet byde velkommen til tre nye besøgsvenner, én ny ledsager og én ny frivillig til deres slægtsforskningsaktivitet. Som sidegevinst kunne de også byde velkommen til to nye medlemmer. ”Efter arrangementet blev vi hurtigt enige om, at annoncen og de to timer var givet godt ud, så det ender nok med at blive en årlig tradition,” fortæller Steen Pedersen.
SKANDERBORG:
Ost, vin og øl på menuen ”D
et var et virksomhedsbesøg hos Arla, der satte det i gang. Vi fik mulighed for at få en masse ost med hjem, og ost og vin passer godt sammen. Men øl og ost kan også gå an, så det tog ikke mange sekunder, før formanden foreslog at bruge osten til et øl- og ostesmagningsarrangement,” fortæller kontaktperson Inger Gedsø og tilføjer, at lokalafdelingen i Skanderborg tidligere har været vært ved adskillige vinsmagninger, som gæstes af mellem 80 og 100 personer. Som følge af vinsmagningssuccesen inviterede de sidste år Ældre Sagens medlemmer til at smage på en anden alkoholisk drik: øl. Den 23. februar 2017 inviterede lokalafdelingen igen til ølsmagning. Arrangementet blev vanen tro holdt som et aftenarrangement i Kernehuset Bellis, hvor 42 ølinteresserede mænd og kvinder mødte op for at smage syv forskellige øl og nyde en lille let portionsanretning. Øllene udvælges i et samarbejde mellem Kvickly i Skanderborg, som leverer øllene, og et medlem af Danske Ølentusiaster, som sørger for at underholde med information om øllenes oprindelse og indhold – og små vittigheder fra øllens verden. Efter de tre timer er alle syv øl præsenteret, smagt og vurderet, og deltagerne har til slut mulighed for at bestille favoritterne hos Kvickly til fordelagtige priser. Prisen for arrangementet varierer fra gang til gang. A PRIL 2017
21
DEMENS
”Min demensaflaster bringer hverdagen tilbage”
22
FAKTA OM DEMENSAFLASTERE En demensaflaster er en slags besøgs ven med stort kendskab til demenssygdomme. Ofte er det en koordinator fra kommunen eller Ældre Sagen, som matcher den enkelte demensaflaster med den demensramte og vedkommendes pårørende. I Ældre Sagen er der 704 frivillige demensaflastere. Lehn Dahlstrøm er blevet en god ven for både Karin og Peter Petersen.
Karin Boye Petersen savner sin mand. Han husker ikke ret meget, mens hun husker alt fra et langt liv. Et lyspunkt er parrets demensaflaster fra Ældre Sagen AF: René Høeg FOTO: Lars Aarø
I
solation var årsag til, at Karin Boye Petersen takkede ja til at få en demensaflaster, da hendes mand, Peter Petersen, blev syg. Venner og bekendte kom ikke længere så ofte på besøg, og dagene sammen med sin mand, som hun ikke kunne efterlade alene hjemme, var lange og opslidende. ”Det er jo mit livs kærlighed, som jeg elsker og respekterer så højt, men han forsvinder mere og mere fra mig. Hans krop er her, men de mange fortællinger fra vores liv er jeg alene med. Derfor kom demensaflasteren som et friskt pust ind i vores liv,” fortæller Karin Boye Petersen. Demensaflaster Lehn Dahlstrøm begyndte hurtigt at komme de fleste dage i ugen for at gå eller køre en tur med Peter Petersen. Det gav Karin mulighed for at komme til frisør eller ud at handle, og for hendes elskede mand betød det frisk luft og en mandesnak. Nu hvor Peter P etersen er flyttet på plejecenter, besøger Lehn Dahlstrøm dem begge på skift.
”Vi er blevet venner. Og selvom Peter ikke husker så meget, så nyder han vores tid sammen. Det kan jeg fornemme,” siger Lehn Dahlstrøm. Når han vil forkæle Peter Petersen, henter han ham på plejecentret i sin lille sportsvogn, slår kalechen ned, giver dem hver en kasket på og drøner så en tur ud i den friske luft. ”Når Peter og jeg giver Bimmeren gas og kører derudad, så lever vi. Vi mærker på hver vores måde, at det her er fedt,” siger Lehn Dahlstrøm. Som et fængsel uden tremmer Det nager dagligt Karin Boye Petersen, at hendes mand bor på et plejecenter. ”For jeg ville ønske, at alting var anderledes, og at jeg selv passede ham. Men det kan jeg ikke. Og derfor er det rart, at Lehn kommer her. Han får mig til at grine og smile lidt ad det hele. I går fortalte han mig, at min mand, som næsten ikke har mere sprog, pludselig havde sagt helt uden for sammenhæng: ’Det er sgu godt.’” I reolen i lejligheden i Risskov står der en del bøger om Odd Fellow. I mere end 40 år kom Peter Petersen i broder-
ordenen. Det betød masser af kammerater, sociale relationer og et udadvendt liv. Det er der ikke meget tilbage af. Men Lehn Dahlstrøm holder ved. Han besøger mand og kone hver for sig næsten hver dag. Det gør han nu på tredje år. ”Det var ensomt, indtil vi fik en demensaflaster. Vi deltog jo ikke i noget længere, og vores netværk bristede. Jeg gjorde alt sammen med min mand. Da han blev syg, stoppede det. Langsomt følte jeg mig indespærret. Som i et fængsel uden tremmer. Vores demensaflaster blev min linje ud i det pulserende liv,” fortæller Karin Boye Petersen. Hendes hverdag krakelerede, da Peter Petersen fik sin diagnose, og først da de fik en demensaflaster, vendte noget af det normale tilbage. ”Jeg var helt kørt ned, men Lehn gav mig lidt af hverdagen tilbage. Og så lærer han mig, at jeg ikke skal være flov. Det er nemmere at acceptere tingenes tilstand, når man bliver mødt, set og forstået af et andet menneske. Det er også mit råd til andre: Accepter situationen, og tag imod hjælp,” siger Karin Boye Petersen. A PRIL 2017
23
GENERATIONSMØDE
Bliv frivillig madskole Ældre Sagen er gået i samarbejde med organisationen 4H om at skaffe frivillige til Madskoler for børn AF: Vera Bundgaard FOTO: Kamilla Krøier
H
vert år arrangerer børne- og ungdomsorganisationen 4H Madskoler for børn over hele landet. Der er stor søgning til madskolerne, men de kan kun oprettes, hvis der er frivillige nok. Derfor har Ældre Sagen nu indledt et samarbejde med 4H om at skaffe flere frivillige.
Katrine Heinild, konsulent i Ældre Sagen.
En uge i selskab med dejlige børn Jytte og Kurt Lorenzen var frivillige på en madskole i Gråsten sidste år og vil med igen i år AF: Vera Bundgaard FOTO: Jonas Ahlgren
E
n summen af børn – og situationer, der pludselig opstår. Som frivillig på en madskole for børn skal man være fleksibel og forberedt på lidt af hvert, fortæller Jytte Lorenzen. Hun og hendes mand, Kurt, tilbragte sidste år en uge som frivillige på en madskole for børn i Gråsten, og der var nok at se til: ”Der var 20 børn, der blev delt op i fire hold, og vi frivillige blev sat på et hold hver. Vi skulle hjælpe børnene med at lave mad, bistå dem og få dem i gang,” fortæller Jytte og tilføjer: ”Det var nogle fantastiske børn, godmodige og herlige at have med at gøre.”
24
Flå en fisk Ugen bød på flere sjove episoder: ”De skulle lære at flå en fisk. Der var nogle af børnene, der ikke kunne tåle at se blod, så de hylede op, men de fleste tog det i stiv arm,” siger Kurt. De vil begge være med igen i år og anbefaler også andre at melde sig som frivillige på en madskole. ”Det er en fordel at være med hele ugen, for det er nogle dejlige børn, og man kommer til at kende dem og deres små særheder godt,” siger Jytte.”
”Vi ved, at mange medlemmer gerne vil have med børn at gøre, og her er der en god mulighed for at give noget videre og formidle sin viden om god madkultur til børn. Samtidig får man en sjov oplevelse,” siger Katrine Heinild, der er konsulent i Frivilligafdelingen i Ældre Sagen.
instruktør for børn Tag hinanden med Som frivillig binder man sig højst for en uge, og madskolerne ligger som regel i yderugerne af børnenes skoleferie. Et tidspunkt, hvor mange i forvejen passer deres børnebørn, så hvorfor ikke tage dem med? ”Det kunne være en god mulighed for at lave noget sammen med børnebørnene i sommerferien. Eller man kunne melde sig som frivillig madskoleinstruktør sammen med nogen, man kender i forvejen,” foreslår Katrine Heinild.
På madskolerne lærer børn i alderen 8 til 12 år om sund mad, kost og motion. Mange studerende fra ernærings- og sundhedsstudier deltager som frivillige, men den ældre generation har også meget at byde på, mener hun: ”Frivillige fra Ældre Sagen kan bruge deres erfaring og kompetencer og inspirere børnene til at gå i køkkenet. Desuden vil man få et netværk af ligesindede i alle aldre, der har samme interesse som én selv.”
SÅDAN KOMMER DU MED 4H arrangerer madskolerne sammen med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000. Frivillige får informationsmateriale med opskrifter og ugeforløb. Madskolerne ligger især i skolernes sommerferie, men også i efterårs- og vinterferien. Du binder dig højst for en uge. Meld dig til her: www.aeldresagen.dk/madskoler
A PRIL 2017
25
VILD MED DANS
SKAL VI DANSE? I Purhus byder Ældre Sagen op til dans for syttende år.
26
AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Jørn Deleuran Frederiksen
D
er går ikke mange sekunder, fra spillemandens fingre rammer tangenterne, til danserne har fyldt rummet. Sådan er det altid, når Ældre Sagen forvandler Asferg Forsamlingshus til et dansegulv. Opskriften er lige dele danselyst, god musik og hyggelig stemning, og det får danserne til at komme igen og tage deres bekendte med. Siden de første dansetrin i 2000 er gruppen vokset, og hver anden torsdag samles mellem 50 og 70 mennesker til tre timers dans. Nogle af danserne kører op mod 50 kilometer for at tage del i den gode stemning.
Danserne er gode til at hjælpe hinanden med at komme frem til forsamlingshuset. Jens er pensioneret buschauffør, og hver gang der er dans, fylder han bilen med dem, der har brug for et lift. Her danser han med en af sine faste passagerer, Tove.
Pardans og sang Parrene bevæger sig ind og ud mellem hinanden, nogle flyver nærmest hen over
A PRIL 2017
27
VILD MED DANS
gulvet, mens andre går sig en dans. Stemmerne er også i gang, for musikken er velkendt, og i løbet af eftermiddagen nynner de med på alt fra Ida Froms ”To lys på et bord” til Brødrene Olsens ”Smuk som et stjerneskud”. Når musikken stopper, skynder kvinderne sig tilbage på bænkene, så de er klar til næste nummer. For så snart musikken starter, står herrerne klar ved en ny partner, som de byder op til dans. Bjarne Hjulmann har været fast spillemand for danserne siden starten i 2000. Hans første møde med musikken var på konservatoriet, hvor han spillede trombone, siden spillede han musik i militæret, inden han begyndte at spille for klassiske orkestre. I dag lever han af at være spillemand, og flere af danserne booker ham til deres egne fester.
28
Traditioner i bevægelse På halvvejen omdannes dansegulvet til en kaffestue, så spillemandens fingre og dansernes ben får et fortjent hvil. I pausen underholder dansemesteren Finn Riisager med historier, og han synger for i en fællessang. Historierne er Finns egen ide, men ellers værner han om traditionerne, som han har arvet fra de to forgængere Ella og Åge, der i dag er med som gæster.
Efter en halv time finder Bjarne Hjulmann sig igen til rette bag klaveret, og mens tonerne runger ud af højtalerne, genoptages dansen. Efter endnu en time på dansegulvet samles danserne traditionen tro i en cirkel, og hånd i hånd synger de ”Skuld gammel venskab rejn forgo” inden den allersidste dans, og eftermiddagen bliver til aften.
NAVNE AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Mew
Mød mig op til valget Rikke Sølvsten har haft sin gang på plejehjem, i kommuner og i ministerier, inden hun kom til Ældre Sagen som ældrepolitisk konsulent ”Jeg har arbejdet på ældreområdet i mange år. Jeg startede på et plejehjem i 1977 og har arbejdet som sygeplejerske. Så blev jeg ansat i Københavns Kommune som visitator. Siden da har jeg været i Social- og Omsorgsforvaltningen i Kø-
benhavn, Socialstyrelsen og Kommunernes Landsforening, men jeg har altid sørget for at bevare forbindelsen til praksis. Da jeg fik mulighed for at komme til Ældre Sagen, tænkte jeg: ”Åh, hvor rart, nu kan jeg hoppe over på den anden side af den røde linje.” For jeg kender tankegangen helt fra Finansministeriet til den enkelte kommune, og det passede mig fint at komme til en interesseorganisation, der varetager svage ældres interesser. Jeg er ældrepolitisk konsulent i Frivil-
ligafdelingen, og en af mine arbejdsopgaver er at hjælpe og støtte den lokale indsats, som vores ældrepolitiske frivillige yder i alle kommuner. Jeg er glad for, at jeg i mit job får mulighed for at bruge min viden og mine erfaringer til at støtte vores frivillige. Op til det kommende kommunalvalg arbejder jeg med at færdiggøre materiale, som skal klæde dem godt på med viden og baggrund. Jeg er også med til alle KV17-temadage i distrikterne.”
ÆRESBEVIS
Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.
Erik Jensen, Sønderborg-Sundeved For hans utrættelige og uvurderlige indsats som suppleant i lokalbestyrelsen, senere også som kasserer og til slut som formand. For hans synlighed både lokalt og ude i landet – og alt i alt hans handlekraft og tilstedeværelse i sagens tjeneste.
Steen Pedersen, Hobro For en særlig og betydningsfuld indsats som formand for Ældre Sagen Hobro. For igennem 10 år at yde en uvurderlig og uegennyttig indsats, der blandt andet har medvirket til en fordobling af medlemstallet – og for igennem alle 10 år at yde rettidig omhu, etablering af lokalkontor, iværksættelse af en lang rækker kurser – og samtidig have en behaglig og tiltalende omgangsform.
Thomas Thomsen, Hvidovre For at yde en uvurderlig indsats i lokalbestyrelsen og for hans store arbejde i Ældre Sagen Hvidovre. For igennem 10 år at være en stor inspirator og drivkraft til den høje standard.
Kjeld Jensen, Farsø For hans vigtige rolle som frivillig i Ældre Sagen Farsø. For hans utrættelige indsats som næstformand, ved den ugentlige stavgang – og som frivillig instruktør – en driftssikker arbejdshest.
Ella Kirkeby Pedersen, Skovbo For at yde en uvurderlig indsats i lokalbestyrelsen og for sit store arbejde i Ældre Sagen Skovbo i 16 år, blandt andet som formand i 10 år.
Jytte Hansen, Ballerup For at have tage Ældre Sagen til sit hjerte og gjort en stor og uvurderlig indsats. For hendes store engagement i medlemmernes ve og vel og hendes imødekommenhed over for alle.
Tage Jensen, Frederiksberg For at være et solidt holdepunkt i lokalbestyrelsen igennem 13 år. For at yde en uvurderlig indsats som ansvarlig for it-aktiviteter, administrationen og for at være den, der har båret Frederiksberg-systemet igennem.
Kamma Kirkeby, Ulfborg-Vemb For at yde en uvurderlig indsats i lokalbestyrelsen og for at være en rigtig "blæksprutte" blandt andet som ledsager og vært i Fritidscenteret. Og for altid at være parat med en hjælpende hånd. A PRIL 2017
29
UDSYN AF: Bente Schmidt FOTO: Rob Greenfield.
FRIVILLIG SÆTTER FOKUS PÅ MADSPILD Rob Greenfield har viet sit liv til at sætte fokus på madspild. Det har han blandt andet gjort ved to gange at cykle tværs over Amerika og udelukkende spise mad, der er blevet smidt ud. Det bliver til mere end 300 containerbesøg pr. tur, og selv om Rob cykler over 1600 kilometer, så tager han et par kilo på undervejs. Det er nemlig meget og god mad, han finder undervejs.
30
Det, han ikke selv sætter til livs, lægger han frem i offentlige parker, så forbipasserende kan se de enorme mængder af mad, der går til spilde. Ifølge Rob bliver halvdelen af den mad, der produceres i USA, smidt ud. På billedet ser du Rob Greenfield og hans fund af mad efter et par containerbesøg i San Diego på den amerikanske vestkyst. Du kan læse mere på www.robgreenfield.tv/foodwaste
KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk
FRIVILLIGAFDELINGEN
GENERATIONSMØDE
AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk
Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk
AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk
Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9
SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk
Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10
FORENINGSKONSULENTER
David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk
Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8
Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 28 10 48 46 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6
ÆLDREPOLITISK OMRÅDE
Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk
SOCIALT ARBEJDE
Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68
TEKNOLOGI OG FORMIDLING
Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk Judith Nathan tlf.: 33 96 86 92 Mail: jn@aeldresagen.dk
SUNDHED OG MOTION
Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk
UDVIKLING
Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk
FRIVILLIGSERVICE
Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk
REGNSKAB
Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk
KURSUSADMINISTRATION
ØKONOMI ØKONOMICHEF
Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk
KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF
Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk
DIREKTION ADM. DIREKTØR
Bjarne Hastrup
ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE
Søren Rand (Landsformand) soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk
kurser@aeldresagen.dk
Søren Udam soerenudam@gmail.com
June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk
Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com
Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk
Bent Guul bent@guul.dk
RÅDGIVNINGEN
Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk
MARKETING
Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk
tlf. 80 30 15 27
MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk
Anne Grethe Krogager ag.krogager@gmail.com Birger Rasmussen birger.rasmussen@outlook.dk
A PRIL 2017
31
VÆR VARSOM, når du
bruger billeder
Et billede i Ældre Sagen Gentoftes lokale blad blev et dyrt bekendtskab
AF: Bente Schmidt
M
ange lokalafdelinger udgiver egne blade, og alle har en lokal hjemmeside, hvor blandt andet arrangementer og aktiviteter bliver præsenteret. Og for at gøre både blade og hjemmeside læseværdige, er det godt at bruge billeder, der kan understøtte den gode tekst. Lokalafdelingen i Gentofte udgiver et blad to gange om året i et oplag på 3.000, og det blev for nylig en dyr fornøjelse. Grafikeren havde valgt et billede af Millennium Wheel – det store pariserhjul i London – som illustration til et engelskkursus. Det endte med at koste Ældre Sagen over 30.000 kroner i et forlig. Dertil kom en dyr advokatregning. I første omgang lød regningen på 1.001 euro, og billedet blev fjernet fra hjemmesiden, men desværre gemmer Google kopier af slettede sider, og fotografen fandt sit billede igen, efter at det skulle være slettet. Så kom regning nummer to, der lød på 5.001 euro, som det dog lykkedes at få forhandlet ned til 3.200 euro. ”Den situation har lært mig, at vi fremover kun skal bruge vores egne billeder. Altså billeder, som vi selv eller vores frivillige har taget, og som vi har fået lov til at bruge. Det kan være feriebilleder eller billeder fra egne arrangementer og aktiviteter. Det er slut med at hente billeder og ikoner fra nettet,” siger Jette Sørensen, der er formand i Gentofte. Fotografer, tegnere, journalister og andre lever af rettighederne til deres billeder og tekster, og der findes programmer, som sikrer, at de bliver gjort opmærksom på det, når deres produkter bliver brugt i andre sammenhænge, end de var tiltænkt. I tilfældet i Gentofte var det en tysk fotograf, der havde taget billedet, men han fandt altså frem til det lille, lokale blad, der også bliver lagt på afdelingens hjemmeside.
Du kan frit benytte egne billeder og billederne i Ældre Sagens billedbank, som du finder her: www.billeder.aeldresagen.dk. Du kan få hjælp af din lokale webmaster til at logge på.
BRUG ALDRIG BILLEDER FRA NETTET Det er fristende at søge på nettet efter et godt billede, men det er ulovligt at bruge andres billeder, tegninger, ikoner og tekster. Du skal have skriftlig tilladelse, og ofte forlanger fotografen også at blive akkrediteret – altså at få sit navn nævnt.
I AKTIV ER BILLEDERNE TAGET AF PROFESSIONELLE FOTOGRAFER, FRIVILLIGE ELLER KØBT GENNEM BUREAUER. VI HAR TILLADELSE TIL AT BRUGE ALLE BILLEDER.