Ældre Sagen AKTIV november 2017 by Ældre Sagen

AKTIV F O R F R I V I L L I G E I Ã&#x2020; L D R E S A G E N | N O V E M B E R 2 0 17

TEMANUMMER

FRIVILLIGE SKRIVER AKTIV

NOVEMBER 2017

Forsiden: Redaktionsgruppen bag dette nummer af AKTIV Foto: Lars Skaaning

Kære frivillige eg håber, at I tager jer tid til at læse dette særlige nummer af AKTIV. Ældre Sagen kan snart byde frivillig nummer 19.000 velkommen, og det er en stor glæde at opleve det kæmpe arbejde, I frivillige udfører hver eneste dag. I løser de mange opgaver, der er knyttet til Ældre Sagens vigtige fokusområder på fornemste vis, og I gør en uvurderlig forskel for tusindevis af ældre i hele landet. I er om nogen med at sætte organisationen på landkortet. Samtidigt blomstrer iderigdommen rundt om i landet, hvor mange kaster sig ud i nye og uvante projekter. På den

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

baggrund finder jeg også dette nummer af AKTIV meget spændende. Næsten alle artikler er skrevet af otte frivillige, som modigt har påtaget sig opgaven – meget flot! Min dybeste respekt til alle jer, der kæmper vores sag og på hver jeres måde med stor energi og entusiasme sætter gang i aktiviteter og arrangementer i alle lokalafdelinger. En stor tak til jer alle og god læselyst!

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 9. februar 2018

INDHOLD TEMANUMMER SKREVET AF FRIVILLIGE 4 Et særligt blad 7

Fælles fodslag for frivillige

Byd velkommen

Velkomstpakke til nye frivillige

Hvorfor egentlig besøgsven?

Babyleg i besøgstiden

Gå til historien

Fordele og faldgruber på Facebook

Boliger bliver brandsikre i Tønder

Bliv klædt på til aktiviteter med demensramte

Find støtte til aktiviteter

Frivillige gør det umulige muligt

Kronik: Frivillige vil arbejde sammen

Landet rundt

Navne: Mød AKTIVs nye redaktør

Æresbeviser

Kontakt i sekretariatet

AKTIV bliver en del af pakken

NOV EMBER 2017

TEMA Du sidder med et ganske særligt blad i hænderne D et begyndte som en skør idé på togturen på vej hjem fra et kursus. Hvad ville der ske, hvis frivillige skrev AKTIV? Ville bladet komme til at se anderledes ud? Hvilket indhold ville de prioritere? Hvad er det egentlig, at læserne – Ældre Sagens frivillige – gerne vil læse i deres eget blad? Idéen tog form, og alle, der har været på kursus i at skrive journalistisk og/eller kursus for PR-frivillige i løbet af foråret, blev tilbudt at være med. Otte meldte tilbage med et ja tak, og hovedparten af artiklerne i dette blad er skrevet af dem. Det øvrige indhold har de besluttet var relevant. Lad det være sagt med det samme: De otte har arbejdet hårdt. Vi har haft fysiske møder, men det meste af tiden har de arbejdet på egen hånd. Fundet kilder, interviewet, skrevet og rettet til. Nogle har skullet overvinde usikkerheden ved at ringe til mennesker, de ikke har kendt og lave et interview. Andre har følt udfordringen ved at skulle vise resultaterne af arbejdet frem. For det kan være sårbart at dele sine ord med andre. Hvad nu, hvis det ikke er godt nok?

Resultatet af deres anstrengelser er det blad, du sidder med lige nu. Som redaktør for AKTIV må jeg sige, at jeg er super stolt på de otte menneskers vegne. Jeg synes, resultatet er godt og læsværdigt. Jeg beundrer dem for deres mod og ihærdighed. Bedst som de troede, at de var i mål, så var der tilføjelser, sætninger, der ikke gav mening eller tekster, der skulle forkortes. Og de er gået til opgaven med højt humør. For os, der plejer at lave bladet, har processen været lærerig. Vi er blevet klogere på, hvad der er interessant at læse om, når man er frivillig. Undervejs har der været tvivl. Er det rimeligt at lukke frivillige helt ind i maskinrummet? Vil de overhovedet få noget ud af deres anstrengelser. Vil vi? For mig personligt har det været det sjoveste og mest lærerige, jeg nogensinde har lavet. Så herfra skal der lyde en stor tak fra redaktion til de otte engagerede og modige frivillige, der står bag årets sidste udgave af AKTIV. Jeg håber, at du som læser også synes om resultatet. Rigtig god læselyst!

Bente Schmidt, redaktør

BØRGE HANSEN ROSSEN Tønder-Højer Hvad har du lært? At der er en del ting, man skal være opmærksom på, når man skal skrive til en avis eller andet. Man skal skrive kort og præcist. Jeg plejer at skrive, som jeg tænker, men det går ikke, hvis jeg vil have andre til at læse med. Ville du gøre det igen? Det tror jeg nok. Det har været interessant at være med. Også selv om det har krævet meget tid, og det har jeg ikke for meget af. Hvad har været det sjoveste? Det har været sjovt at høre og se, hvordan de andre har grebet deres opgaver an. Og så har sammenholdet på holdet været rigtigt godt. Hvad har været det værste? At få ordene ned på papir. I skolen fik jeg at vide, at jeg var ordblind. Det går heldigvis bedre i dag, men det har da givet udfordringer. Heldigvis har jeg aldrig været bange for at kaste mig ud i nye ting – også selv om jeg ikke har forudsætninger for at klare det. Jeg kan da altid prøve. Hvordan kan vi gøre AKTIV endnu bedre? Det har jeg svært ved at komme med et godt bud på. Måske vil det være en god idé også i fremtiden at lade folk udefra komme til tasterne.

ANDERS JØRGEN ANDERSEN Tørring-Uldum

BO JOEN JOHNSEN Frederiksberg

Hvorfor meldte du dig til projektet? Jeg har været på skrivekursus, og jeg ville lære mere, og så lød det spændende.

Hvorfor meldte du dig til projektet? Først var jeg usikker og ville sige nej. Men på den anden side – man kan jo altid blive klogere.

Hvad har du lært? At jeg skal passe på med at bruge fyldord! Begrænsningens kunst er vigtig. Og så skal man jo lære at fortælle i et forståeligt sprog. Det er ikke så nemt, som det lyder.

Hvad har du lært? Når jeg læser noget nu, har jeg en mening om det og tænker nogle gange: ”Sådan ville jeg ikke selv gøre.”

Ville du gøre det igen? Ja, det ville jeg helt sikkert. Nu gør det jo også noget, at man har nogle lærer, der er til at have med at gøre. Hvad har været det sjoveste? Det var at arrangere en tur, jeg kunne skrive om. Det var sjovt at skabe artiklen fra bunden. Min vandretur bliver i øvrigt en fast aktivitet fremover. Næste gang bliver den bare en kilometer længere. Hvad har været det værste? Det ved jeg faktisk ikke. Synes egentlig ikke, at der har været et ’det værste’. Da vi fordelte opgaverne mellem os, tænkte jeg: ”Hvordan kommer jeg igennem det?” Men det gik jo. Og jeg har lært, at det er sværere at tænke over opgaven end at udføre den. Jeg tror, jeg blev lidt overvældet over den store opgave. Men det allerværste er, at de andre i lokalafdelingen siger: ”Nu ved vi, hvem der skal skrive fremover.” Så jeg hænger på den!

Hvad har været det sjoveste? Den største oplevelse var, da vi tog billeder til min artikel. Det var sjovt, og der blev det tydeligt for mig, at jeg var med helt inde i maskinrummet. Hvad har været det værste? Da jeg havde lavet interviewet, sad jeg ved min pc og forsøgte at få struktur på min tekst. Jeg var nemlig blevet fanget i min kildes talestrøm, så det var et stort arbejde at vælge, hvad der skulle med i artiklen. Nu hvor du har været helt inde i maskinrummet, hvad tænker du som om AKTIV? Det skal være et blad for de frivillige, og det skal være tydeligere. Jeg hører fra andre, at de er usikre på, hvad det egentlig er for et blad. Hvordan kan vi gøre AKTIV endnu bedre? Hvis bare jeg havde opskriften. Måske hvis man ind imellem lader frivillige skrive en artikel eller to?

ANNETTE GUILDAL Frederiksberg Hvad har du lært? At det det er svært at skrive journalistisk. Det kræver meget arbejde og er langt mere omfattende, end jeg havde regnet med. Det er alt arbejdet, der skal laves, inden man sætter sig til tasterne, der tager tid. Ville du gøre det igen? Ork ja. Til hver en tid. Jeg har da tænkt: ”Øv, nu er det slut!” Hvad har været det sjoveste? På vores første møde, fik jeg virkelig et kick, da det gik op for mig, hvor inspirerende og sjov opgaven ville blive. Det har været spændende at opleve, at man kan blive inspireret af vildt fremmede mennesker. Og så har samspillet med de andre har været godt. Hvad har været det værste? At komme i gang med at interviewe. Jeg følte mig på glat is, for hvordan ringer man lige op til nogen, man ikke kender og begynder at stille spørgsmål? Det var udfordrende, men da jeg først kom i gang, gik det jo fint. Nu hvor du har været helt inde i maskinrummet, hvad tænker du så om AKTIV? Nu forstår jeg konceptet. Fra at være et fuldstændigt ligegyldigt blad i mine øjne, er jeg blevet mere positiv. Det skal være tydeligere, at det er et blad for frivillige.

NOV EMBER 2017

TEMA

HUGO STRUNGE FRANK Hinnerup Hvorfor meldte du dig til projektet? Det lød spændende, og det har været en sjov udfordring, der har vist sig at leve op til mine forventninger. Jeg har arbejdet med PR i forskellige sammenhænge, så det var spændende at være med hele vejen rundt om tilblivelsen af et blad. Jeg er sikker på, at jeg kan bruge meget af det, jeg har lært, når jeg fremover skal kontakte lokale medier og sælge historier til dem.

Hvorfor meldte du dig til projektet? Jeg er meget involveret i alt, hvad der sker i min lokalafdeling. Jeg skriver blandt andet artikler til lokalavisen, så det var spændende at lære mere. Også om hvordan journalister arbejder.

Hvad har du lært? At jeg skal tænke over, at når jeg fx skriver ”vi”, skal det være tydeligt, hvem ”vi” er. Og så er jeg blevet mindet om citatet fra en kinesisk vismand, der lyder: ”Den, som tror sig færdig udlært, er ikke udlært, men færdig.”

Hvad har været det sjoveste? Det har været at høre de andres erfaringer. Det bliver man ikke dummere af. Nu hilser vi jo også på hinanden, når vi mødes rundt omkring i landet. Vi har fået et godt sammenhold, synes jeg.

Hvad har været det sjoveste? Vores seminar og redaktionsmødet. Jeg har aldrig prøvet at interviewe nogen før, så det har været udfordrende, men også sjovt. Jeg har skrevet to artikler. Den ene havde jeg næsten klar i hovedet, da jeg kørte hjem fra seminaret. Den anden skulle jeg arbejde meget mere med. Det har været en spændende proces. Hvordan kan vi gøre AKTIV endnu bedre? Jeg synes, det er et godt blad med gode artikler. Jeg læser det hele i hvert nummer.

MARTIN MARTINSEN Haderslev

Ville du gøre det igen? Det kan godt ske, men jeg er en travl mand, og det tager meget tid at researche og skrive.

Hvad har været det værste? At få tiden til at slå til. Det kræver en del tid, har jeg lært. Nu hvor du har været helt inde i maskinrummet, hvad tænker du så om AKTIV? Jeg må indrømme, at vi får så meget læsestof fra Ældre Sagen, at jeg kun skimmer bladet og læser det, der lige har min interesse. Men hvis der er noget, jeg synes er relevant, så deler jeg det med andre frivillige.

JYTTE LOUISE THEJLS Purhus

PER PLAMBECK Sønderborg-Sundeved

Hvorfor meldte du dig til projektet? Fordi det lød som et spændende projekt at lade frivillige lave bladet. Men jeg tabte lidt pusten undervejs, for jeg synes, der blev lavet så meget om i mine tekster.

Hvorfor meldte du dig til projektet? Jeg havde været på kursus i PR og formidling og ville gerne lære mere. Samtidig synes jeg, at jeg har noget at byde ind med, så det var spændende.

Hvad har været det sjoveste? At høre hvordan de andre har formuleret deres artikler. For vi har hver vores måde at formulere os på, og det har været sjovt at følge med i, hvordan de andre har grebet deres opgaver an.

Ville du gøre det igen? Det ville jeg tænke meget over, for det er så tidskrævende og ressourcekrævende. Men jeg kan nok godt lokkes.

Hvad har været det værste? Det ved jeg egentlig ikke. Måske at der er blevet ændret meget i min tekst, at jeg på et tidspunkt havde svært ved at finde mig selv i den. Nu hvor du har været helt inde i maskinrummet, hvad tænker du som om AKTIV? Jeg synes, det er et rigtig godt blad, der virkelig taler til alle frivillige. Måske kan jeg godt blive lidt træt af at læse om Danmark Spiser Sammen og besøgsvenner, men besøgsvennerne er jo helt centrale i Ældre Sagen, så jeg forstår jo godt, det er med. Hvordan kan vi gøre AKTIV endnu bedre? Det har jeg faktisk ikke spekuleret på. Det er jo et blad for frivillige, og det synes jeg er ret tydeligt.

Hvad har været det værste? Det hårde arbejde. Det kom som en tyv om natten. Jeg har ligget søvnløs over, hvordan jeg skulle få tingene til at hænge sammen. Det kræver virkelig hårdt arbejde og grundig research at lave en god artikel, og så kræver det meget forberedelse af interviewe. Det er nemt at komme til at stille ledende spørgsmål, men det jo utroværdigt. Nu hvor du har været helt inde i maskinrummet, hvad tænker du som om AKTIV? Jeg vil læse bladet grundigere i fremtiden. Jeg har ikke været klar over, at det er bindeleddet ud til alle frivillige. Det er faktisk ret fantastisk med et blad af den kaliber. Hvad har været det sjoveste? Først og fremmest samværet med de andre deltagere og redaktørerne. Og så er det sjovt at blive udfordret. Jeg føler virkelig at jeg har lært meget.

Fælles fodslag for frivillige Annette Guildal satte sig for at undersøge om en lokalafdelings geografiske placering har betydning for samarbejdet mellem Ældre Sagens lokalafdelinger og Sekretariatet.

AF: Annette Guildal, frivillig på kontor og i Kommunikationsgruppen, Frederiksberg

ed afsæt i en – skulle det hurtigt vise sig – helt ubegrundet fordom om, at der er stor forskel på lokalafdelingernes tilgang til, hvordan man repræsenterer Ældre Sagen, satte jeg mig for at finde ud af, om afstanden mellem sekretariatet i Nørregade og den enkelte lokalafdeling har nogen betydning, og om den er præget af en ’dem og os-holdning'? Intet kunne være mere forkert, viste det sig. Jeg kontaktede syv lokalafdelinger fordelt over hele landet, og udover at tale med venlige mennesker, fornemmede jeg en tryghed, nærmest stolthed, over at være frivillig i en velfungerende forening, der gør en masse godt for Danmarks ældre. Det fremgik af samtalerne, at samarbejder flere lokalafdelinger, er det vigtigt at have en god kommunikation. Det er

derfor helt nødvendigt, at frivillige byder ind med hver deres lokale viden om den kulturelle og historiske forskellighed, nærlokale spørgsmål og endelig ikke falder i den grøft, hvor man konkurrerer om medlemmerne. Fx kan en samlet strategi for, hvordan lokalafdelingerne benytter lokalpressen fremme samarbejdet. Mod samme mål Gør dig selv en tjeneste og gå ind på dine ’kollegers’ hjemmesider, bliv imponeret og inspireret. Hjemmesiderne er bygget op med et antal faner, hvor bl.a. kontaktpersoner og Ældre Sagens overordnede mål bliver beskrevet. Når alt det pligtskyldigt er læst og på plads, er det op til hver lokalafdeling at finde aktiviteter og arrangementer, der passer til netop deres nærområde. Ingen

af de formænd og næstformænd i de syv lokalbestyrelser, jeg interviewede, var i tvivl om, at frie hænder inden for faste rammer og en god kommunikation, dels med hovedorganisationen i København, dels lokalafdelingens egen kommune, er det, der får det hele til at fungere. Selvom der kan være langt fra Skagen og Rønne-afdelingerne til hovedorganisationen i København, er det mere en afstand i kilometer end en mental afstand. For frivillige i Ældre Sagen er målet klart, og overalt mærker man stor respekt fra kommuner i almindelighed og samfund i særdeleshed. I de afdelinger, jeg kontaktede, kunne man – uden undtagelse – ikke få armene ned over den hjælpsomhed og gode service, man fik fra medlemsservice, rådgivning og supportgrupperne på hovedkontoret.

NOV EMBER 2017

Hvad siger frivillige? Annette Guildal ringede og spurgte ind til lokalt engagement, tilfredshed og samarbejde.

Skagen

AF: Annette Guildal, frivillig på kontor og i Kommunikationsgruppen, Frederiksberg

et var en god oplevelse at tale med Ældre Sagen i nord, syd, øst og vest. Jeg fik en klar følelse af fællesskab og vilje til at arbejde for den gode sag, men alt er naturligvis ikke fryd og gammen. Dialogen om mulighed for at annoncere alle aktiviteter i Ældre Sagens blade kan være lidt træg. Der var også en del kommentarer – sagt med et resigneret suk – til den overproduktion af mails og mængder af referater fra møder, der ikke altid har lokal interesse. Jeg fik indtrykket af, at Ældre Sagens sekretariat en gang imellem glemmer, at vi er frivillige og har fået vores andel af mails i vores arbejdsliv.

Esbjerg

12.000 medlemmer/150 frivillige

”Lokalpressen benyttes flittigt, ligesom et glimrende samarbejde med kommunen og Ældrerådet har ført til borgermøder om aktuelle, lokalpolitiske sager, der som en ekstra bonus har givet en stor medlemstilgang. Der er fokus på kultur i lokalafdelingen og tiltag som Litterært Selskab, og Singlegruppen har haft stor interesse.” Formand Hanne Kjærgaard Meyer

Vejle Esbjerg Odense

Vejle/Jelling

9.200 medlemmer/50 frivillige

”Lokalafdelingen har målrettet holdt såkaldt ’ældrepolitiske udfordringsmøder’ som en del af det gode samarbejde med kommunen. Støtte, rådgivning og vejledning er en vigtig del af lokalafdelingens formål, ligesom mange aktiviteter har udspring i interessen for områdets velkendte Danmarkshistorie.” Formand Gunni Højvang

Skagen

2.500 medlemmer/35 frivillige

”Fordelen ved de mindre foreninger er et indgående kendskab til såvel mange af medlemmerne som alle de tilbud, der findes i nærområdet. Et ønske om at møder og udvalg engang imellem kunne afholdes andre steder end midt i landet er hermed givet videre, for der er langt til alt, når man bor i det nordjyske." Formand Kirsten Schou

Rønne

7.000 medlemmer/130 frivillige

”Bornholms natur giver lokalafdelingen stor succes med naturvandringer og spadsereture. Nedskæringer på diverse funktioner i kommunen giver et øget behov for socialt samvær for ældre, og der er derfor stor søgning til Ældre Caféen og de såkaldte Onsdagsmøder med foredrag m.m. Faglig rådgivning og ekspertise i forbindelse med Folkemødet sikrer et godt udbytte for politikere og kommune, ligesom det med lokalavisen og lokalradio/tv dækning er med til at synliggøre Ældre Sagen.” Næstformand Steen Thomsen

Kalundborg

6.000 medlemmer/80 frivillige

"Lokalafdelingen formår med positive navne som ’livsmodsgrupper’ og ’telefonstjerner’ at hjælpe ældre og ensomme i nærområdet i samarbejde med kommunen. Et godt samarbejde med et lokalt busselskab sender medlemmerne ud på spændende teaterture i hele landet, mens de mange motions-og kulturelle tilbud har stor søgning i lokalområdet."

Rønne

Formand Eigil Hansen

Rudersdal

8.900 medlemmer/160 frivillige

”At sammenlægge to afdelinger med forskellig baggrund og tilgang og med én stemme hver kræver strategi og synlighed, god kommunikation, samarbejde og en bred forståelse for den nødvendige nærhed. Vigtigst af alt er dedikerede frivillige, og det er vi så heldige at have.”

Rudersdal Kalundborg

Formand Gerner Nielsen

Odense

23.200 medlemmer/358 frivillige

”Gode samarbejds- og partnerskabsaftaler med kommunen er afgørende for så stor en afdeling som vores. Nye tiltag som hjælp i hjemmet til madlavning og en måltidsguide afvikles i samarbejde med kommunens øvrige servicefunktioner. Lokalafdelingens ture, foredrag og diverse underholdning er skabt i aktivitetsudvalget, mens aktiviteter og møder, der har et mere politisk indhold, eller understreger Ældre Sagens holdninger, arrangeres af Ældre Politisk Udvalg.” Formand Palle Vennekilde

NOV EMBER 2017

Byd velkommen For mange er det svært at dukke op til arrangementer uden at kende nogen. Jytte Louise Thejls giver sit bud på den gode velkomst.

AF: Jytte Louise Thejls, formand Purhus FOTO: Privat

ør blev stolene blev spærret, når vi holdt arrangementer. Det skete hver gang, at et hav af stole lige blev vippet ind til bordet. Jeg kunne slet ikke bære det, for når nye kom med til vores arrangementer, vidste de ikke, hvor de skulle gøre af sig selv. Da jeg lige var blevet formand, spurgte jeg: ”Hvorfor gør I det der med stolene?” ”Jamen der skal den sidde, og der skal han og hun sidde,” forklarede folk.

BYD GODT VELKOMMEN • Aftal hvem der står i døren og tager imod gæsterne • Giv hånd til alle • Brug navneskilte eller bordkort • Aftal hvem der viser nye til en plads • Indled gerne samtaler om fælles interesser • Og husk – den gode afsked er lige så vigtig som velkomsten

Nogle syntes vist, at jeg var lidt af en hejre, for jeg besluttede, at det skulle være slut med den uskik. Jeg vil ikke have, at nye oplever sådan en kølig velkomst. Jeg vil have, at bestyrelsen i stedet siger goddag. At alle skal kunne sætte sig, hvor de vil. Og der skulle egentlig ikke meget til for at ændre rutinerne. I dag er det så dejligt, at der er plads til alle. Der står simpelthen en i døren

og tager imod. De nye får hånden og bliver introduceret kort. Medlemmerne er blevet mere opmærksomme på, at de kan gøre en forskel, og nu vokser afdelingen stødt og roligt. Vi bliver flere og flere. Folk kommer igen. Det er vigtigt for mig, at alle skal føle sig godt tilpas, for alle er velkomne. Og det er ikke bare noget, vi siger.

VELKOMSTPAKKE

TIL NYE FRIVILLIGE

HvertÆldre år Sagens får Ældre Sagen mellem 3-4.ooo nye frivillige, og de skal bydes velkommen. historie Landsorganisationen Ældre Sagens historie Nu er der hjælp at hente i nyt velkomstmateriale. 10 Distrikter

Medlemmer

Delegeretforsamlingen Landsbestyrelsen 215 + 9 9 medlemmer

Stiftet af--------------------------

AF: Bente Schmidt Budskab---------------------------

Navn og struktur----------------

ange spørgsmål melder sig, når man er ny frivillig. -----------------------------------Hvad er Ældre Sagen for en organisation? Hvor mange frivillige er vi? Hvilke opgaver er der i en afdeling? Hvad vil det egentlig sige at være frivillig lige netop i Ældre Sagen? Alt det og meget mere giver det nye velkomstmateriale, der er blevet sendt til alle lokalafdelinger i september, svar på. ”Vi tror på, at lokalafdelingerne er de bedste til at byde nye Frivillige velkomne. Tidligere har vi inviteret til kurser for nye frivillige, men der dukkede ikke så mange op. Derfor har vi lavet en velkomstpakke, der kan bruges lokalt efter behov,” forklarer Eva Raabyemagle, der er udviklingskonsulent i Frivilligafdelingen.

Ny frivilligrolle som velkomstvært Nogle steder er det formanden, der byder velkommen. Andre steder har man lavet en ny frivilligrolle og fået velkomstværter til at tage godt imod nye frivillige. Uanset hvem der byder velkommen og til hvor mange, så er der baggrundsviden og inLandsorganisationen Medlemmeraf en plakat, spiration at hente i det nye materiale, der består 10 Distrikter Delegeretforsamlingen Landsbestyrelsen et ringbind med idéguide til, hvordan materialet kan bruges, 215 + 9 9 medlemmer ni tegninger og talekort til hver tegning, samt et USB-stik med en power-pointpræsentation, plakat og seks videoer med interviews medi Ældre frivillige Frivillig Sageni Ældre Sagen.

Stiftet af

-------------------------”Vi har skabt materialet med sparring fra 20 lokalafdelinger, Budskab så det kan bruges, uanset hvor stor eller lille din lokalafdeling --------------------------er,57 hvor i landet du befinder dig, og hvor mange aktiviteter I KoordinationsSekretariatet har. Viudvalg synes, vi har fåetNavn skabtog materiale, der er både nemt at struktur ---------------bruge og fleksibelt,” siger Eva Raabyemagle og understreger, at 215 Lokalafdelinger materialet er en måde at sikre, at alle – uanset frivilligrolle – får samme introduktion til -----------------------------------Ældre Sagen og det at være frivillig her. Lokalafdelingens opgaver Materialet er fleksibelt forstået på den måde, at det kan bruges, uanset om der er en eller 100 nye at byde velkommen til. Sociale Eller om det kan bruges af to mennesker, aktiviteterder sidder sammen og taler om materialet. Det kan bruges i grupper, og det kan være en præsentation for mange. Velkomstpakken er sendt til alle lokalafdelinger, og du kan også Aktiviteter og findearrangementer det på Frivilligportalen under Organisationsarbejde. Hold også øje med introduktionskurser til detÆldrepolitisk nye materiale i forårets indsats kursuskatolog Frivillige 2018.

Medlemmer i hele landet: Et godt liv – hele livet

Medlemmer her hos os:Åben

for alle over 18 år

Trygt

57 Koordinationsudvalg

Sekretariatet

Nemt

215 Lokalafdelinger

Motiverende

Lokalafdelingens opgaver

Sekretariatet

Frivi

Medlemsstyret

Formål

Uafhængig af partipolitik

Værdier

Materia

Etnisk og religiøst neutrale

Støtte

Ældres talerør

Sociale aktiviteter

Aktiviteter og arrangementer

Nærvær Indsigt Handlekraft

Ældrepolitisk indsats

Frivillig i Ældre Sagen NOV EMBER 2017 Et godt liv – hele livet

Sekretariatet

Værdier

rser

KRONIK AF: Suzette Frovin, kommunikationskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

FOTO: Nils Lund

Frivillige vil arbejde sammen for sagen – og have det sjovt imens

t gøre en forskel for andre er ikke overraskende den største motivationsfaktor for frivillige – uanset om vi er unge eller ældre. Til gengæld viser vores befolkningsundersøgelse, der udkom i sommeren 2017, at frivillige på tværs af alder i den grad er optaget af, at det skal være sjovt at gøre noget for andre. Det betyder ikke, at man skal gå hjem med latterkramper i maven, men det skal give energi at bruge sin tid på frivilligt arbejde. Når vi oplever, at vi er sammen om at arbejde for en sag og samtidig har det sjovt, får vi lyst til at blive ved med at være frivillige. Sæt ord på jeres frivillige fællesskab Hvis I vil tiltrække nye frivillige, handler det altså ikke bare om at sælge sagen, men også at fortælle om det fællesskab I er en del af, og om den personlige oplevelse det frivillige arbejde giver jer. Et godt sted at starte er at sætte ord på, hvad der er særligt ved netop jeres fællesskab – og hvilke personlige oplevelser, jeg får ud af at være frivillig sammen jer. Når I byder nye frivillige velkomne, er det afgørende, at de hurtigt oplever, at de er en del af jeres fællesskab – og at der er et godt match mellem deres ønsker og interesser og de opgaver, I kan tilbyde. Fra vores befolkningsundersøgelse ved vi desuden, at frivillige i mindre grad er optaget af, hvor de er frivillige, så længe de kan være med til at gøre en forskel sammen med andre – og have det sjovt samtidig.

Guldmedalje til seniorer og teenagerne Det er blandt teenagere og seniorer over 70 år, at vi finder de fleste frivillige. Undersøgelsen viser, at det særligt er de seniorer, der også har været frivillige tidligere, som skruer op for deres frivillige engagement i den tredje alder. Til gengæld er det primært blandt den yngre del af befolkningen, som ikke har været frivillige inden for de seneste 12 måneder, vi finder det største potentiale for at øge det frivillige engagement. Her svarer flest nemlig, at de ville sige ja, hvis de blev spurgt direkte. Og det med at spørge er interessant, fordi næsten halvdelen af de frivillige, der deltager i undersøgelsen, på tværs af alder, fortæller, at de er blevet frivillige, fordi de er blevet spurgt. Så der er god grund til at spørge både unge og ældre, hvis I har brug for en ekstra hånd. Og som en ekstra lille bonus: At invitere unge i jeres fællesskab er en god investering i fremtidens frivillige. Der er nemlig større sandsynlighed for, at vi bliver frivillige senere i livet, hvis vi har allerede trådt vores ungdomssko i den frivillige verden. Så husk ikke bare at gøre en forskel, men at gøre det i fællesskab og at have det sjovt sammen imens. På www.frivillighed.dk finder du mere inspiration til, hvordan I finder nye frivillige og holder fast på dem, I allerede har.

At invitere unge i jeres fællesskab er en god investering i fremtidens frivillige SUZETTE FROVIN, KO M M U N I K AT I O N S KO N S U L E N T, C E N T E R FO R F R I V I L L I GT S OC I A LT ARBEJDE

BESØGSVEN Minna Beider (tv) og Frida Pedersen (th) er besøgskoordinatorer i Randers-Nørhald-Langå. De har blandt andet ansvaret for at matche besøgsvenner og værter, der meget gerne må have samme interesser. Så flyder snakken lettere.

HVORFOR EGENTLIG BESØGSVEN? Jytte Louise Thejls undrer over, hvad der får folk til at blive besøgsvenner.

AF: Jytte Louise Thejls, formand Purhus FOTO: Lars Aarø

t nogle vil være besøgsvenner, synes jeg er vidunderligt. Der er brug for dem. Har besøgsvennerne i min lokalafdeling brug for hjælp, så er jeg der altid, men jeg har undret mig. Selv er jeg tidligere sygehjælper, og sommetider tænker jeg, at det var her, jeg blev lidt træt af gamle mennesker. Jeg ved, det kan lyde pudsigt, når jeg står, hvor jeg gør i dag, men ikke desto mindre er det rigtigt. Selv er jeg drevet af en lyst til at få det organisatoriske til at fungere. At blive besøgsven har aldrig tiltalt mig. Derfor har jeg talt med Frida Pedersen, som i 2009 henvendte sig til Ældre Sagen i Randers for at blive besøgsven. Året efter blev hun koordinator for besøgsvennerne, og hun fortæller, det er arbejdet med ældre mennesker, hun godt kan lide. ”Jeg synes, det spændende at tale om fortiden, og jeg kan lide at få besøgsværterne til at fortælle,” siger Frida Pedersen. Hun begyndte sit frivillige arbejde i 1987 som 42-årig i en omsorgsklub med ældre

mennesker. I Randers-Nørhald-Langå er Frida Pedersen i dag en af 79 andre besøgsvenner. De mødes to gange om året og taler om et relevant tema. ”Tit kommer nogle fra Ældre Sagen og fortæller. Det kan eksempelvis handle om, hvordan man taler med mennesker med demens. De er stadig voksne mennesker, men de har lukket noget ned, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man håndterer de situationer,” siger Frida Pedersen. Giv de unge en chance Blandt besøgsvennerne er en del unge, og de har bragt stor glæde, fortæller Minna Beider, der også er besøgskoordinator i Randers-Nørhald-Langå. ”Undertiden hører jeg en vis skepsis over at bruge unge mennesker som besøgsvenner, fordi de jo skal videre med uddannelse osv. Sådan behøver det nu ikke at være. En ung frivillig tog fx til London på videreuddannelse, men fortsatte

kontakten med opringninger, postkort og besøg,” siger Minna Beider. Både Minna Beider og Frida Pedersen synes, det er spændende at finde de rigtige matches mellem vært og ven. De tager ud i folks hjem og ser, hvad der er på hylderne. På den måde danner de sig et indtryk af personen. Minna begyndte i Røde Kors som 40 årig som besøgsven, fordi hun og hendes mand begge mistede deres forældre i en tidlig alder. Minnas første vært blev så god en veninde, at hun blev optaget i familien. Efter besøgsvenindens død 10 år senere meldte Minna sig ind i Ældre Sagen, Randers-Nørhald-Langå. I 2012 blev hun besøgsven. Ved et møde for besøgsvenner blev hun spurgt, om hun ville være koordinator. Frida og Minna arbejder sammen om Besøgsvenner og Tryghedsopkalderne. Desuden leder Minna frokost og kaffe på et par plejehjem.

NOV EMBER 2017

GENERATIONER

Babyleg i besøgstiden Louise Olsen skulle egentlige have taget Else Brandt under armen og ud i verden, men i stedet bragte hun en lille ny med ind i Elses stue. Mød Ældre Sagens nok yngste frivillig.

AF: Bo Joen Johnsen, PR-ansvarlig, Frederiksberg FOTO: Mew

olen sender et betagende lys ind i Else Brandts stue, hvor hun sludrer med lille Klara på otte måneder. Else Brandt nyder tiden sammen med sin besøgsven Louise Olsen på 25 år og hendes datter. De mødes normalt en gang om ugen. Det bliver til hyggelige timer, gerne med kaffe og kage som Else ofte bager. Else og Louise mødte hinanden første gang for godt to år siden. Kemien passede lige fra første dag. ”Tiden sammen med Louise betyder, at livet er blevet lysere, og det giver god mening. Vi har det virkelig rart sammen,” siger Else. Da Louise begyndte som besøgsven hos Else, var det egent-

lig meningen, at de skulle handle og gå ture. Det sker også nogle gange, men tiden sammen i Elses stue er blevet det foretrukne, og da lille Karla kom til, ”så blev det sådan,” siger Louise. Det svære og det søde Else er et vidende menneske, som har et langt liv at se tilbage på. Hun har været svagtseende, siden hun var barn, men har været aktiv på arbejdsmarkedet, til hun blev 60 år. I mange år var hun frivillig i Dansk Blindesamfund. Else fortæller om sit liv, og om den tid hvor det blev trist, fordi synet næsten helt forsvandt. Det var en svær periode, men da Lou-

Louise Olsen på 25 år har været besøgsven hos Else Brandt i to år. Siden, de traf hinanden første gang, er lille Klara kommet til verden. De tre mødes og nyder hinandens selskab en gang om ugen.

ise kom som besøgsven, ændrede livet sig. Det har været livsbekræftende at følge med i Louises graviditet og nu i lille Klaras liv. ”Er hun ikke skøn, når hun pludrer, mens hun kravler rundt på gulvet. Hvordan mon det går, når hun kan gå? Klara er så dejlig, og så har hun ikke haft en eneste sygedag,” siger Else. Louise stopper ikke Da Louise studerede til tandplejer, havde hun et fritidsarbejde på et plejehjem. ”Jeg var der i to år, og det var to dejlige år. Da jeg var færdig med studiejobbet og begyndt som tandplejer, undersøgte jeg

muligheder via nettet og faldt over Ældre Sagen, som søgte besøgsvenner,” siger hun. Louise fortæller, at hun ofte har talt med sine jævnaldrende venner, der udtrykker begejstring for Louises frivillige arbejde og engagement, men de kommer aldrig i gang. ”De har så mange andre interesser, men jeg synes, de skulle prøve. Det er en virkelig god oplevelse,” siger Louise. Når Louises barselsperiode er overstået, fortsætter hun som besøgsven hos Else. ”Det er der ikke nogen tvivl om. Else er et menneske, man knytter sig til, og hun har babytække. Det er en glæde at komme hver gang, så jeg kan ikke bare holde op,” siger Louise. NOV EMBER 2017

VANDRETUR

GÅ TIL HISTORIEN

I august inviterede Anders Jørgen Andersen på en knap fem kilometer vandretur ad den gamle Hærvej. Undervejs fortalte Anders om områdets historie.

AF: Anders Jørgen Andersen, næstformand Tørring-Uldum FOTO: Jørn Deleuran

deltagere mødte op ved Gudenåen og Skjernåens udspring. Vejrudsigten har nok holdt nogle væk. Den var under ingen omstændigheder god, men blev virkelig gjort til skamme.

Deltagerne nød naturen, historierne og den friske luft. Også Hugo Madsen, der er afhængig af sit iltapparat, kunne være med og var glad for, at turen ikke blev aflyst på grund af for få deltagere.

Den gamle Hærvej begynder i en sidegade i Viborg og følger stort set Jyllands højderyg. Hærvejen var betydelig bredere dengang end i dag. Faktisk så bred som nutidens motorveje, så der var plads til de store kvæghjorder.

TAG PÅ TUR i Danmarks Historie Slots- og Kulturstyrelsen har sammen med landets museer udvalgt 47 historiske cykel- og vandreture, som skal bringe os tættere på vores fælles historie. For der er intet, der slår at stå på stedet, hvor det hele skete, og forestille sig, hvordan historien har udspillet sig. Du kan læse mere om turene i bogen "På tur i Danmarks historie," der er udkommet på Gads forlag. Eller du kan gøre som Anders i artiklen her: Bruge dit lokalkendskab og inviter på tur i den friske luft. Hvis du ikke selv har mod på at være guide, så kan dit lokalarkiv eller en lokalhistoriker måske hjælpe. Det kan også være, du kan lokke en, der har boet i din lokalafdeling i mange år, til at fortælle anekdoter fra et langt liv. Det kan blive til et arrangement, der både sørger for motion, frisk luft og ny viden.

Anders fortalte om badelandet, der blev bygget i 30'erne, og dengang skulle have været Nordeuropas største. Efter en ulykke omkring 1947 faldt interessen for badelandet.

Turen gik rundt om søen ved Skjernåens udspring og ud på Hærvejen, der er mere end 500 km lang. Herfra drog gruppen videre til Øster Nykirke Kirke, hvor Anders fortalte historien om Frederik 7., der i 1861 satte en fredssten og fik skældud af en lokal landmand, fordi han trådte havren ned.

Turen sluttede ved Øster Nykirke Kirke, hvor deltagerne brød ud i sang. Så til lyden af 'Den glade Vandrer kaldes jeg' kom vandrene til landets højst beliggende Kirke. Et sagn fortæller, at en kvinde nærmer sig kirken med et skridt hver nytårsnat. Når hun kommer frem, falder kirken sammen.

NOV EMBER 2017

Frivilliges fordele

og faldgruber på facebook Hvis Facebook bliver brugt rigtigt, kan der være store fordele at hente for lokalafdelingerne. Men der er opslag, som lokalafdelingerne skal være varsomme med.

AF: Per Plambeck, næstformand Sønderborg-Sundeved

et kræver ordentlig forberedelse, hvis din lokalafdeling vil bruge Facebook, fx til at gøre opmærksom på arrangementer og dele nyheder. Det ved Eva Jacobsen, der er webmaster og den ene af to administratorer af Facebook i Sønderborg-Sundeved lokalafdeling. Hun har gjort sig følgende erfaringer: ”Det er vigtigt, at lokalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke opslag der skal slås op på deres Facebook-side. Især de lands- og lokalpolitiske emner bør man overveje,” siger Eva Jacobsen, der har oplevet reaktioner på et opslag om de nye regler for lægeattester ved ældres fornyelse af kørekortet. Der kom mange kommentarer, og ikke alle var lige venlige. ”Men at bruge Facebook til at dele informationer om arrangementer og til distribution af gratis nyhedsbreve er ukompliceret og givtigt,” siger Eva Jacobsen. Velkommen på Facebook Der er forskel på en hjemmeside, der skal opsøges aktivt, og på Facebook, hvor dit

opslag automatisk dukker op hos de brugere, der har valgt at følge dig. For at siden bliver interessant for dem, der følger den, bør der komme nye opslag ugentligt.

Vi slår vores lokale nyhedsbreve, arrangementer og aktiviteter op, og ind i mellem søger vi frivillige på vores Facebookside E VA JAC O B S E N , W E B M A S T E R OG FA C E B O O K A D M I N I S T R ATO R

”Vi har været på Facebook i snart to år, og vi får dagligt et par nye venner af vores facebookside,” siger Eva Jacobsen og forklarer, at de arbejder hårdt med at fastholde

og øge antallet af venner, som følger siden. ”Vi deler mange af de opslag, som Ældre Sagen udsender, så vi er sikre på, at vi er i takt med de overordnede politiske beslutninger og strategier, og vi deler artikler fra diverse nyhedsbureauer, hvis de har et ældrepolitisk tema. Det kan fx være om skatteregler, boligtilskud eller lignende,” siger hun. Ældre Sagen kan hjælpe dig på vej I kan få hjælp til jeres Facebookside hos Ældre Sagen. Søg på ”Facebookredaktører Ældre Sagen” på Facebook. Her sidder Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen klar til at hjælpe dig med gode råd og anvisninger. Jeanette Hedegaard kommer også med gode forslag til opslag, I kan dele. I kan læse om nogle af de farer, der lurer på Facebook. Fx skal I ikke bruge andres billeder, da der er skrappe regler om ejerskabet til billeder. Der er også hjælp at hente på Frivilligportalen under PR og formidling.

Fremtidens IT? FÅ DIN LOKALAFDELING PÅ FACEBOOK • Du skal først oprette dig som bruger og få en personlig profil på Facebook. • Herefter skal du oprette en "side", hvis du vil have din lokalafdeling på Facebook. På en Facebookside kommunikerer du med dem, som "synes godt” om siden. • På din facebookside kan du fortælle om lokalafdelingens aktiviteter. • Når din lokalforening er kommet på Facebook, handler det om at få så mange som muligt til at ”synes godt om” jeres side. Så modtager de nemlig automatisk jeres opslag. • Gør opmærksom på jeres Facebookside i nyhedsbreve, på hjemmesiden etc.

FREMTIDENS IT I ÆLDRE SAGEN "Jeg tror, at fremtidens ældre vil efterspørge kortere kurser eller oplæg om IT. Derfor skal vi i fremtiden kunne tilbyde korte pop up-kurser om relevante emner. Og så tror jeg, at det er vigtigt, at vi fortæller om alle de personlige gevinster, der er ved at være digital. Målet er, at ældre på tværs af landet får mulighed for at blive klædt på til at være IT-kompetente," siger Judith Nathan, IT-konsulent i Ældre Sagen.

Per Plambeck Fremtidens IT! FREMTIDENS IT I ÆLDRE SAGEN "Jeg tror, at fremtidens ældre vil efterspørge kortere kurser eller oplæg om IT. Derfor skal vi i fremtiden kunne tilbyde korte pop up-kurser om relevante emner. Og så tror jeg, at det er vigtigt, at vi fortæller om alle de personlige gevinster, der er ved at være digital. Målet er, at ældre på tværs af landet får mulighed for at blive klædt på til at være IT-kompetente," siger Judith Nathan, IT-konsulent i Ældre Sagen.

Per Plambecks ovenstående forestillinger om fremtidens IT kalder professor Karsten Vrangbæk fra Center for Sund Aldring for almindelige, men de er også langt fra virkeligheden: ”Per får det til at lyde, som om der findes ét system, hvor alle dele snakker sammen. Man har prøvet at udvikle sådan et system, men det er ikke lykkes at skabe én streng, som alting kan spille på. Et eksempel på, hvor svært det kan være, er Sundhedsplatformen. Selvom kommende generationer af ældre er teknologivante, vil Pers beskrevne verden stadig være problematisk bl.a. for patienter med motoriske udfordringer eller for dem med nedsat kognitiv funktionsevne. Vi overdriver tit, hvor teknologiparate vi er, for selvom du kan navigere på din telefon eller bruge nogle apps, så mangler du stadig noget nødvendig baggrundsviden. Så skønt teknologien giver muligheder, er der også grænser for, hvor meget man kan kræve af den enkelte borgers IT-kundskaber”. Professor Karsten Vrangbæk, Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

NOV EMBER 2017

LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen

FOTO: Privat

ÆRØ

Velbekomme!

ver torsdag i ulige uger er der fællesspisning for Ældre Sagens medlemmer på Ærø Hotel. Her er det de gode gamle retter – også kendt som mormormad – der er på menuen. Fællesspisningen på hotellet er blot en af mange muligheder for at nyde et måltid i godt selskab på Ærø. De har nemlig også spisearrangementer i lige uger i præstegården, og en gang om måneden spiser de sammen i beboerhuset i byen Ommel. ”På hotellet er det bare at sætte sig til bords og nyde den gode mad. De andre steder hjælper alle til med at lave mad, dække bord og rydde op. Det er hyggeligt og giver et godt fællesskab, men det er klart, at der er nogen, der bare gerne vil komme og nyde maden uden at skulle gøre noget selv,” fortæller Kirsten Skov, der er formand for Ældre Sagen på Ærø. Spisearrangementerne er altså forskellige. Når der er fællesspisning i præstegården, så har præsten stillet sin private spisestue til rådighed. Og han er god til at få nye med i fællesskabet. ”Er der ledige pladser til næste arrangement, så minder han om det fra prædikestolen,” fortæller Kirsten Skov, der også er glad for, at de med præstens hjælp får inviteret mennesker, som måske ellers ikke ville være kommet, fordi de normalt holder sig for sig selv. ”Det kan være svært at få fat i dem, der har mest brug for selskab. Men dem har præsten kontakt med og er god til at invitere. Det er vi virkelig glade for,” siger Kirsten Skov, der mener, at der er noget ganske særligt ved at spise sammen. ”Man mærker hinanden på en helt anden måde, når man mødes over et måltid, og det giver altid anledning til gode snakke. Vi får da også kun positive tilbagemeldinger,” siger hun. Faktisk er de så glade for fællesspisning på Ærø, at der er spisning i forbindelse med alle arrangementer. Nogle gange er det en let frokost. Andre gange snacks eller en kop kaffe og kage. Der er også andre, der arrangerer fællesspisning på øen, og det er Kirsten Skov glad for. Derfor har Ældre Sagen indgået et samarbejde, der betyder, at når frivillige fra Vestærøs Pensionistforening holder fællesspisning hver torsdag i sognehuset i Rise, så annoncerer Ældre Sagen for det. På den måde er der ingen konkurrence mellem de forskellige aktører. Kun glæde over at kunne hjælpe hinanden.

AALBORG

Køller, kaffe og skarp konkurrence

or ti år siden besluttede Ældre Sagen i Aalborg, at minigolf ville klæde afdelingens aktivitetsmenu. Derfor kontaktede de Aalborg Minigolf Klub, der tog imod Ældre Sagens tilbud om samarbejde med begejstring. "Det første år bragte samarbejdet 15 nye medlemmer til klubben. Dengang kunne vi nøjes med ét hold. Men da opbakningen tog fart, måtte vi udvide med to ekstra hold. I dag er vi tre hold med 25-30 minigolfere på hver,” fortæller tovholder Finn Fanø. Hvert hold spiller i to timer én gang om ugen. ”I sommerhalvåret nyder vi udsigten over Limfjorden på klubbens 18 udendørs baner. I vinterhalvåret rykker vi ind i varmen på klubbens 12 indendørs baner. Uanset om vi er inde eller ude, bruger vi cirka 40 minutter på at slå os igennem banerne. Det betyder, at vi på to timer kan nå to spil plus en 20 minutters kaffepause,” uddyber han og understreger, at det sociale samvær vægter lige så højt som teknik og konkurrence, når minigolferne mødes. Imens minigolferne styrker det sociale samvær med kaffe og snak, styrker de konkurrenceelementet ved at hænge et stort skema op på klubbens opslagstavle. På skemaet kan minigolferne se en oversigt over alles bedste resultat. ”Der er en rødvin på højkant til sæsonens bedste spillere. Så hvis man vil vinde lidt godt til ganen, er der god grund til at få et flot resultat op på skemaet,” fortæller Finn Fanø.

RINGKØBING

Film på det store lærred Når efteråret banker på døren, og kulden begynder at bide i vores kinder, vælger mange af os at blive indendørs i varmen. Vi erstatter den daglige tur i haven med en spændende bog eller en bevægende film. Men hvorfor sidde hjemme i stuerne for os selv, når vi kan samles foran det store lærred, tænkte jeg. Og så var idéen til formiddagsbiografen for Ældre Sagens medlemmer født,” fortæller Hanne Lauritzen, der både er frivillig i Ældre Sagen og i Ringkøbings lokale biograf. ”Jeg har efterhånden budt velkommen til mange forestillinger i Ringkøbing Bio. I år er det nemlig fem år siden, at Ringkøbing Bio for første gang inviterede Ældre Sagens medlemmer til film efterfulgt af mad og drikke og en god diskussion for 100 kroner,” fortæller Hanne Lauritzen og forklarer, at biografen hver vinter viser otte særforestillinger for Ældre Sagens medlemmer.

”Jeg sætter mig sammen med to andre og vælger filmene, inden vinteren begynder. Vi prøver så vidt muligt at vise danske og nordiske film. Det skal helst være film, som vi kan relatere til. Film, som sætter gang i tankerne. Og vi bestræber os på at vise mindst én film af vores lokale filminstruktør Jannik Splidsboel. Om filmene er nye eller gamle er ikke så vigtigt,” forklarer Hanne Lauritzen og tilføjer, at alle har mulighed for at komme med ønsker til film. Det er forskelligt fra film til film, hvor stor opbakningen er. I gennemsnit fylder en film 80 sæder op, men det hænder, at alle salens 120 sæder bliver revet væk. Når filmen er slut, bliver alle forsynet med vin, øl, vand og sandwich. Arrangementet sluttes af med en omgang hånds oprækning, hvor alle får mulighed for at diskutere deres tanker og meninger om filmen.

NOV EMBER 2017

LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen

FOTO: Privat

KALUNDBORG

Julekoncert

tur/retur S

øndag den 17. december kører bussen fra Kalundborg til København for tredje år i træk. Og flere og flere vil med, når lokalafdelingen i Kalundborg inviterer Ældre Sagens medlemmer til København for at høre DR PigeKoret synge julen ind i Koncerthuset. ”Mange af dem, der skal med i år, er gengangere fra de forrige år. Første år var det næsten en ren dametur. Men de har været gode til at sprede ordet i deres omgangskreds, og mange har fået lokket deres ægtefælle med på turen. Så i år tropper vi op med en god blanding af mænd og kvinder, og indtil videre er der 60 tilmeldte. Tilslutningen i år er faktisk så stor, at jeg har været nødt til at bestille to busser i stedet for én,” fortæller arrangør Stig H. Hansen og påpeger, at det er let og ligetil at tage hånd om den stigende interesse for arrangementet. Lokalafdelingen har nemlig valgt at holde arrangementet helt simpelt.

”Vi arrangerer kun transport og billetter, og det er vores faste rejsearrangør, der tager sig af tilmeldinger. De sørger også for, at alle på bussen får kaffe ad libitum, en sandwich og en kildevand. Det er nemt for os, og det sætter koncerten i fokus,” fortæller Stig H. Hansen og forklarer, at koncerten sagtens kan stå alene. ”På den halvanden time koncerten varer, bliver vi mættet af indtryk. Koncerthuset bliver omdannet til et imponerende julelandskab, og koret fylder salen med tonerne af både gamle og nye julesange. Som prikken over i’et er der typisk en fortæller, der binder sangene ind i et juleeventyr,” uddyber han. Når koncerten er færdig, kører bussen til Kalundborg igen. ”Hvis bussen ikke var fyldt med julestemning før, er den det i hvert fald efter koncerten,” slutter han.

P U N S

N E É ID

BOLIGER BLIVER BRANDSIKRE I TØNDER Børge Hansen Rossen fortæller om brandsikring af ældres hjem.

AF: Børge Hansen Rossen, formand Tønder-Højer

ldre i Sønderjylland omkommer oftere ved brand i eget hjem end ældre mennesker andre steder i Danmark. Frivillige i Tønder-Højer vil forandre den triste statistik, og med støtte fra Trygfonden og i samarbejde med Brand og Redning i Sønderjylland er Ældre Sagen nu med til at brandsikre ældres hjem. "Ældre Sagen i Tønder Kommune blev i december 2016 kontaktet af Brand og Redning i Sønderjylland, der spurgte, om vi ville være med til at søge Trygfonden om midler til at forbedre ældre menneskers brandsikkerhed. Vi blev hurtigt enige om, at vi kunne samarbejde og søgte de nødvendige midler. I juni fik vi det ansøgte beløb på 350.000 kr. fordelt over tre år, og nu er vi i gang. Pengene vil især blive brugt på hjælpemidlerne i form af trådløse bran-

dalarmer, brandhæmmende sengetøj, rygestativer og kurser i opstilling af sengesprinkler anlæg. Der vil også blive indkøbt komfurvagter, som automatisk slukker, hvis et tændt komfur ikke bliver brugt, eller hvis det bliver for varmt. Det er Tønder Kommunes hjælpemiddelcentral, som kommer til at stå for udleveringen. I lokalforeningens bestyrelse har vi drøftet, hvorfor flere ældre mennesker dør ved brand i Sønderjylland end i resten af Danmark. Vi er nået til den erkendelse, at der nogle steder er langt til nærmeste nabo, og brande derfor ikke altid opdages, før det er for sent. Det kan derfor være optimalt, at røgalarmen selv sender besked til enten hjemmeplejen eller Brand og Redning. Vi er utrolig glade for, at vi kan være med til at gøre en forskel for de borgere,

OMKOMNE VED BRAND I DANMARK

OM TØNDER KOMMUNE 1. januar 2017 boede der 8.639 pensionister i Tønder Kommune. De, der ikke har en røgalarm, har mulighed for at få en sat op gratis. Kilde: www.statistikbanken.dk

som har et behov for sådanne hjælpemidler. Nogle sidder i kørestol og er meget bevægelseshæmmede eller sengeliggende. Nogle er rygere, og man ved jo, at folk har svært ved at kvitte tobakken, selvom den kan være med til at starte de livsfarlige brande. Sammen med hjemmeplejen når vi dem, der har allermest brug for hjælpen."

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udforsigtighed ved tobaksrygning

Uforsigtighed ved madlavning

Uforsigtighed VBA stearinlys

Uforsigtighed VBA stearinlys på juletræ/dekoration

Uforsigtighed VBA fyringsanlæg

Kilde: Redningsberedskabets statestik 2016

NOV EMBER 2017

FIND FONDE

Find støtte til aktiviteter Nye aktiviteter betyder udgifter til redskaber og udstyr, og der er mulighed for støtte fra fonde.

TEKST OG FOTO: Hugo Strunge Frank, medlem af lokalbestyrelsen i Hinnerup

owls og Krolf i Hinnerup er Henrik Wiehes værk. Han har fået økonomisk støtte til begge aktiviteter. ”Jeg oplevede Krolf ved et besøg hos venner og tænkte, at det kunne være spændende for Ældre Sagen. Jeg kontaktede Teknisk Forvaltning og fik lov til at bruge et græsareal tæt ved skole,

Krolf er en blanding af golf og kroket. Man spiller med en kroketkølle, og banen er en græsplæne, hvor der er lavet huller som i golf. Et krolf-sæt, der indeholder alt det nødvendige udstyr, koster ca. 4.500 kr.

sportshal og svømmehal og endda ganske gratis,” fortæller Henrik Wiehe. Henrik Wiehe kontaktede også Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der kunne hjælpe med regler og kontakt til leverandør. DGI gav desuden 2.000 kr. i starttilskud mod, at Krolf- klubben blev medlem af DGI. Det koster 300 kr. årligt, men så kan

spillerne også deltage i DGI-stævner. Tilskuddet blev brugt til materialer til en kasse ved banerne til opbevaring af udstyret. Efterfølgende gik Henrik Wiehe på jagt efter flere fonde på nettet. ”Velux Fonden har bevilget midler til to baner, mens Nordea Fonden har bevilget til den tredje plus to bord- og

Bowls er et indendørs spil, der minder om petanque. Man spiller indendørs på et tæppe. Hinnerup lokalafdeling startede aktiviteten i 2015 og har tre baner. Et bowlssæt, der indeholder alt det nødvendige udstyr, koster godt 7.000 kr.

bænksæt. Vi har også et godt samarbejde med Duka, og de har også givet et bord- og bænksæt,” fortæller Henrik Wiehe. Banen ligger smukt ned til en lille sø. Det er ikke så tit, Henrik selv har tid til

at spille med, men han kan lide at køre forbi og se de glade mennesker i gang med at spille Krolf. Ved et dialogmøde i Ældre Sagen hørte Henrik Wiehe om Bowls, og kontaktede igen DGI, der inviterede ham

til en introduktionsdag og skaffede kontakt til en leverandør af baner. ”Atter engang var Velux Fonden gavmild og bevilgede alle tre baner,” fortæller Henrik.

Nordea-fonden støtter projekter, som fremmer initiativer inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden uddeler årligt ca. en halv milliard kroner til organisationer, foreninger og ildsjæle, som vil skabe gode liv for andre i Danmark.

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med lokale idrætsforeninger udvikler DGI koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i brugernes behov.

SØG STØTTE Velux Fonden er en almennyttig fond, der støtter projekter til gavn for samfundet. Fonden giver blandt andet tilskud til ældre, der ønsker at udføre samfundsnyttigt arbejde fx med henblik på at opmuntre ældre til at gøre en aktiv indsats. Fonden giver gerne en forhåndstilkendegivelse, og afgørelsen kommer hurtigt.

På aktivfundraising.dk finder du links til fonde og oplysninger om, hvad den enkelte fond yder støtte til.

NOV EMBER 2017

DEMENS

Bliv klædt på

til aktiviteter med demensramte Aktiviteter på demensområdet kræver indsigt, og derfor har Hugo Strunge Frank spurgt Frivilligafdelingen, hvordan Ældre Sagen klæder frivillige på til opgaverne.

AF: Hugo Strunge Frank, medlem af lokalbestyrelsen i Hinnerup

o Johnsen er frivillig i demens caféen i Ældre Sagens lokalafdeling på Frederiksberg. Han har deltaget i en af Ældre Sagens temadage om demens og er blevet klogere på de forskellige typer af demens, der findes. Nu føler han sig bedre klædt på til opgaverne i demenscaféen. Særligt begejstret er Bo Johnsen for Ældre Sagens sangbog for demensramte. ”Der er kun én sang pr. side, og den er med store skrifttyper, så den er let at følge med i. Bogen er et hit. Også de, der har problemer med det talte sprog, kan være med,” siger Bo Johnsen. Temadage, som den Bo Johnsen har deltaget i, holdes i distrikterne, og der deltager mange forskellige frivillige, fx koordinatorer, besøgsvenner, hjælpere i demenscaféer og vågere. Demenstemadagene sætter fokus på fire områder: Viden, aktiviteter, pårørende og samarbejde.

Støtte til netværk Skal du i gang med en ny aktivitet på demensområdet, er det muligt at søge om opstartspakker eller søgepulje. Opstartspakker søges inden for det tema, hvor man ønsker at starte aktiviteten fx,

Naturpakken, der kan føre til nyttehaver, højbede, motion i naturen mm. Der er også pakker med musik og sang, mad og måltider, hundebesøg eller demens i familien. I søgepuljen kan søges optil 10.000 kr. i tilskud, fx til demenscaféer og aktiviteter for demensramte og pårørende. Frivilligafdelingen støtter også op om at danne netværk. Der findes lokale kontaktgrupper med demensfrivillige og plejehjemsfrivillige, som mødes i netværksgrupper. Grænser for frivillighed Jette Abildskov er konsulent i Frivilligafdelingen, hvor hun arbejder med demens og plejehjem. ”Frivilligafdelingen lytter til det lokale behov. Det handler om gode idéer. Et eksempel kan være at arrangere fisketure for demensramte mænd. Og så kan der søges penge til fiskestænger, fiskegrej, stole og madpakker til fisketuren," fortæller Jette Abildskov. En temadag for frivillige om demens kan handle om samarbejde mellem personale på fx plejehjem og Ældre Sagens frivillig. Det er nemlig vigtigt, at frivillige på plejehjemmene får afstemt samar-

bejdsfladerne med personalet med gensidig respekt. De ansatte har faglighed, og det er til enhver tid dem, der har ansvaret for plejeopgaver. Også selvom en frivillig har dyb faglig indsigt. ”Er det en opgave, der skal udføres, uanset om der er en frivillig til stede eller ej, så er det ikke en frivilligopgave,” pointerer Jette Abildskov. De socialhumanitære lokalbestyrelsesmedlemmer eller aktivitetsledere er kontaktpersoner for de demensfrivillige i lokalområdet, og står du som frivillig med et problem, er du også altid velkommen til at kontakte Frivilligafdelingen. Bliv registreret Frivilligafdelingen vil fremover sende nyhedsbreve målrettet din frivilligrolle. Det vil sige, at hvis du er demensfrivillig, så vil du få information om fx temadage om demens, nye aktiviteter etc. Frivilligafdelingen vil på denne måde sikre, at frivillige kun får information, der er relevant for deres frivilligrolle(r). Det er derfor vigtigt, at frivillige er registreret med den/de rigtige roller i systemet. Det er typisk lokalbestyrelsens formand, som står for registreringen.

café

natur

motion

fisketur

middag

sang

Læs mere om demensaktiviteter på Frivilligportalen under Social indsats. Her kan du også finde ansøgningsskemaet, hvis du vil starte nye demensaktiviter i din lokalafdeling.

NOV EMBER 2017

MOTION

Frivillige gør det umulige muligt Ældre Sagens frivillige i Sønderborg sætter tempoet ned og korter afstanden til motionsløbet Ladywalk. Det blev en succes – brug deres erfaringer.

AF: Martin Martinsen, formand Haderslev FOTO Lene Esthave

ehøver man gå hele planken ud? Ikke i Sønderborg. I stedet for at gå en hel Ladywalk, som er på 7 eller 12 kilometer, kunne man sammen med Ældre Sagen nøjes med 4,5 km. Deres motto er: ”Vi går ikke så langt som de andre, men vores skridt tæller også." Den kortere tur blev så stor en succes, at de planlægger en gentagelse til næste år. Eva T. Jacobsen, der er frivillig i Sønderborg-Sundeved lokalafdeling, fortæller, hvordan hendes idé til samarbejdet med Ladywalken opstod: ”Jeg hørte tit ældre kolleger på min tidligere arbejdsplads sige, bare jeg kunne komme med. Efter lidt research tog jeg idéen op med Ældre Sagen. Vi lovede tryghed, for ingen af del-

tagerne skal gå alene, og vi går i et tempo, som alle kan holde til. Det gjorde, at mange turde melde sig,” siger hun. 39 friske kvinder i alderen 65-84 meldte sig til, og de varmede op til tonerne af technomusik. Styrke i samarbejdet Eva T. Jacobsen tog kontakt til Ladywalkens arrangører og spurgte, om Ældre Sagen måtte være med på andre præmisser end de sædvanlige. Bagefter gik hun videre til lokalbestyrelsen, som også så muligheder for Ældre Sagen, fordi lokalforeningen kunne nå ud til nye folk ved sådan et arrangement. At gå sammen med eksisterende arrangementer og tilpasse dem til Ældre Sagens medlemmer, vil hun gøre igen:

I behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Skab muligheder ved at indgå samarbejde med eksisterende arrangementer E VA T. JAC O B S E N , F R I V I L L I G I Æ L D R E S AG E N

Det gør mig glad, når jeg i dag ser stolte deltagere med en taske eller en T-shirt fra dagen E VA T. J A C O B S E N , F R I V I L L I G I Æ L D R E S AG E N

”Der er mange andre sportsevents, hvor vi blot ved at justere lidt på indholdet, kan gøre det muligt for mange flere at deltage. Det kan være et spørgsmål om at ændre på en eksisterende rute eller på anden måde skabe et rum for deltagerne, så de føler sig som del af en gruppe. Vi vil gerne gøre noget ved ensomheden,” siger hun. Lige nu er hun i tænkeboks. Hun overvejer at afprøve muligheden for et samarbejde med bl.a. IForm-løb. Her er udfordringen, ud over afstand og tempo, at deltagerne sædvanligvis bærer chips, som måler løbetiden, og den slags skal være frivilligt. Sikkert er det, at Ældre Sagen i Sønderborg siger på gensyn til Ladywalken til næste år d. 28. maj.

OM LADYWALK Ladywalk er Danmarks største endagsmotionsevent for kvinder med 12 startsteder i hele landet. Der er normalt to ruter. En på syv og en på tolv kilometer. Hvert år donerer Ladywalk penge til organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder. I 2017 deltog 44.249 kvinder i arrangementerne.

NOV EMBER 2017

NAVNE Mød AKTIVs

nye redaktør Ea Ørum er uddannet journalist og (næsten) ny i Ældre Sagen. AF: Ea Ørum FOTO: Mew

”Over det seneste år har jeg som selvstændig arbejdet for Ældre Sagen, når der har været brug for ekstra hænder. Jeg har hjulpet til på AKTIV-redaktionen, og når pressen har ringet, har jeg taget telefonen og svaret på nogle af de mange spørgsmål fra journalister, som Ældre Sagen reagerer på hver dag. Da der kom en fast stilling på tale, var jeg ikke i tvivl. Overhovedet ikke. Den gode sag, de gode kolleger, de gode mål, og jeg glæder mig til at bringe Ældre Sagen endnu tættere på frivillige over hele Danmark. Det er i hvert fald drømmen. Ældreområdet har haft min opmærksomhed siden journalistikstudierne, hvor jeg som afgangsprojekt lavede radiodokumentar om udviklingen af plejehjem, og som freelancer flyttede jeg selv ind på et og afprøvede livet som 88-årig for derefter at omsætte oplevelserne til en lille bog.

Ved siden af min journalistvirksomhed har jeg de seneste år også arbejdet deltid for Fonden Ensomme Gamles Værn, som Ældre Sagen udsprang af i 1986. Fonden støtter bl.a. forskning og sociale indsatser. Igen og igen har jeg set og mærket, hvordan frivillige gør en vigtig forskel. Mit eget frivillige virke tæller bl.a. et par årtier på Roskilde Festivalen og valgobservation i Hviderusland. Jeg har rejst over det meste af verden – også med journalistikken. Mit arbejde med frivillige har ellers primært forgået i højskoleregi, og hvis der findes en pris for flest højskoleophold, burde jeg nok få den. Mit højskole-engagement har også fået mig forbi Højskolernes Hus, der er paraplyen over alle danske højskoler. Her var jeg redaktør for deres Højskoleblad, som kaldes Danmarks ældste kulturmagasin.

At skabe historier, der som små vinduer kan åbnes og give indblik i andres verdener, er, for mig at se, journalistikkens fineste opgave. Jeg håber, at AKTIV også i fremtiden vil inspirere på tværs af geografi. Jeg har allerede mødt stærke kræfter og engagement i arbejdet med denne udgave af AKTIV, som frivillige har skrevet. Det har været en meget stor fornøjelse. Jeg glæder mig til at besøge lokalafdelinger over hele landet og finde frem til nye historier, der skal på tryk – og ikke mindst til at møde alle jer, som er med til at få Ældre Sagen til at sprudle.”

ÆRESBEVIS

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats. BODIL ANDERSEN Assentoft For med sit altid gode humør og positive tilgang til tingene at være medvirkende til en positiv stemning omkring sig, ved sin deltagelse i socialt politisk arbejde, være formand for vennekreds på plejehjemmet og for sin deltagelse i møder både på distriktsplan og på landsplan.

BENT HEERIS København City Gives for sin store støtte til Ældre Sagen, for at være med i A-Huset siden det blev etableret i Valdemarsgade og være en stor drivkraft samt ansvarlig for flytningen til Valdemarsgade fra Ældre Sagens daværende domicil på Vesterbrogade. For at være det faste holdepunkt i husets mange aktiviteter og altid være den, der sørger for, at det hele fungerer.

KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN

GENERATIONSMØDE

AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER

David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk

Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 28 10 48 46 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE

Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING

Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk Judith Nathan tlf.: 33 96 86 92 Mail: jn@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION

Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

UDVIKLING

Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

FRIVILLIGSERVICE

Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB

Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION

ØKONOMI ØKONOMICHEF

Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk

KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF

Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk

DIREKTION ADM. DIREKTØR

Bjarne Hastrup

ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE

Søren Rand (Landsformand) soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk

kurser@aeldresagen.dk

Søren Udam soerenudam@gmail.com

June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk

Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com

Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

Bent Guul bent@guul.dk

RÅDGIVNINGEN

Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk

MARKETING

Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

tlf. 80 30 15 27

MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

Anne Grethe Krogager ag.krogager@gmail.com Birger Rasmussen birger.rasmussen@outlook.dk

NOV EMBER 2017

AKTIV bliver en del af pakken I 2018 bliver AKTIV en del af bladpakken sammen med Ældre Sagens øvrige blade.

AF: Bente Schmidt

er er nye tider på vej for AKTIV. Som du måske har læst i dette nummer, får bladet en ny redaktør, der hedder Ea Ørum. Og så bliver AKTIV en del af bladpakken, som i dag indeholder medlemsbladet Ældre Sagen, Det sker og Tilbud. Fra 2018 er det nemlig ikke længere muligt at sende AKTIV, som vi har gjort hidtil. Det skyldes, at PostNord omlægger deres tilbud, så den forsendelsesmetode, vi benytter i dag, ophører. At AKTIV bliver en del af bladpakken betyder, at bladet udkommer på andre tidspunkter i det nye år, end du er vant til. Indtil nu er AKTIV udkommet i slutningen af februar, april, september og november. Fra 2018 udkommer det april, juni, oktober og december. Du skal altså vente længere end normalt på næste blad. Hvor vi indtil nu har sendt AKTIV separat, så vil vi altså fremover sørge for, at en del af bladpakkerne indeholder bladet til dig, der er frivillig. Alle andre får det selvfølgelig ikke. Hvis du er frivillig, men ikke medlem vil du få alle Ældre Sagens blade i bladpakken. Ikke fordi vi har meldt dig ind i foreningen, men fordi det er lettest at håndtere.

AF ÆLDRE SAGENS 19.000 FRIVILLIGE ER GODT 2.000 IKKE MEDLEMMER