2 minute read
Registrering af medlemsorganisationen
Ældre Sagen er en medlemsorganisation og alt, hvad vi gør, udspringer fra lokalafdelingernes årsmøder.
Registreringen af valg og konstituering er grundlaget for kommunikationen mellem medlemmerne, sekretariatet og de enkelte frivillige, og det er derfor afgørende vigtigt, at sekretariatet modtager den nødvendige information.
FrivilligService
Ole Peinow Tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk
Per Jacobi Tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk
Lokalbestyrelse
Alle medlemmer i lokalområdet inviteres til et årsmøde og vælger lokalbestyrelsens medlemmer og suppleanter. Se vedtægtens § 9.
Smart registrering af valg til lokalbestyrelsen
Et medlem af lokalbestyrelsen med adgang til Listeværktøjet redigerer efter årsmødet lokalafdelingens online valgprotokol og sender den til digital underskrift hos årsmødets dirigent. Oplysningerne bliver automatisk opdateret i sekretariatet og en kopi af den underskrevne protokol bliver sendt til lokalafdelingens formand.
Registrering af valg til lokalbestyrelsen med papirprotokol
Årsmødets dirigent underskriver den udfyldte protokol og den indsendes til sekretariat – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Hurtigst muligt efter årsmødet holder lokalbestyrelsen et konstituerende møde, hvor lokalbestyrelsens formand, næstformand, suppleant til delegeretforsamlingen, kasserer, sekretær mv. bliver valgt. Se vedtægtens § 10.
Smart registrering af lokalbestyrelsens konstituering
Et medlem af lokalbestyrelsen med adgang til Listeværktøjet opdaterer frivilligrollerne i henhold til beslutningerne på det konstituerende møde. Oplysningerne bliver automatisk opdateret i sekretariatet.
VIGTIGT: Husk venligst at informere FrivilligService, hvis lokalafdelingen bruger Listeværktøjet til konstituering af lokalbestyrelsen.
Registrering af lokalbestyrelsens konstituering med papirprotokol
Den udfyldte protokol indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Lokalbestyrelsens attestationsbilag
De personer, som lokalbestyrelsen giver fuldmagt til at tegne lokalbestyrelsen i økonomiske/juridiske forhold, afgiver underskrift på attestationsbilaget og det indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Koordinationsudvalg
I kommuner med mere end én lokalafdeling udpeger lokalbestyrelsen mindst to repræsentanter til koordinationsudvalget. Se vedtægtens § 11.
Smart registrering af valg af lokalafdelingens repræsentanter i koordinationsudvalget
Et medlem af lokalbestyrelsen med adgang til Listeværktøjet opdaterer frivilligrollerne i henhold til beslutningerne på det konstituerende møde. Oplysningerne bliver automatisk opdateret i sekretariatet.
Registrering af lokalafdelingens repræsentanter i koordinationsudvalget med papirprotokol
Den udfyldte protokol indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Smart registrering af koordinationsudvalgets konstituering
Et medlem af koordinationsudvalget med adgang til Listeværktøjet opdaterer frivilligrollerne i henhold til beslutningerne på det konstituerende møde. Oplysningerne bliver automatisk opdateret i sekretariatet.
VIGTIGT: FrivilligService skal informeres om, at konstitueringen er afsluttet.
Registrering af koordinationsudvalgets konstituering med papirprotokol
Den udfyldte protokol indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Distrikt
Lokalafdelingens formand deltager efterfølgende i valg af distriktets ledelse. Se vedtægtens § 12.
Registrering af distriktets konstituering med papirprotokol
Den udfyldte protokol indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Distriktets attestationsbilag
De personer, som distriktsledelsen giver fuldmagt til at kunne tegne distriktet i økonomiske/juridiske forhold, afgiver underskrift på attestationsbilaget og det indsendes til sekretariatet – gerne som vedhæftet fil til en e-mail. Sekretariatet indtaster oplysningerne.
Delegeretforsamling
Lokalafdelingernes formænd inviteres til delegeretforsamlingen og vælger landsbestyrelsens formand, næstformand, øvrige medlemmer og suppleanter. Se vedtægtens § 15.
Landsbestyrelsen ansætter sekretariatets direktør, som ansætter medarbejdere i sekretariatet. Se sekretariatets organisationsdiagram side 98.
Alle protokoller og bilag samt detaljeret vejledning findes på Frivilligportalen – søgeord: årsmøde.
Få hjælp og information om årsmødet hos foreningskonsulenten eller hos FrivilligService.