Hold den gode tone

Teksterne herover er alle hentet fra Ældre Sagens facebookside og står uredigerede.

Af Bente Schmidt Illustration vahle+nikolaisen

Det er nemt at lade sig rive med i en ophedet debat på nettet. Et par tryk på tastaturet, et klik på send-knappen og vupti – så har du givet din mening til kende. Og det er godt, for det er en vigtig del af den demokratiske proces at alle kommer til orde. Men – for der er et stort men – det sker, at tonen på fx Facebook eller på diverse debatsider bliver så hård, at nogle mennesker afstår fra at dele deres synspunkter af angst for at få vrede eller endog hadefulde kommentarer tilbage. Men hvorfor er det, at vi nogle gange glemmer at holde den gode tone på nettet? Ville vi mon kunne sige det samme, hvis vi stod ansigt til ansigt med den person, vi skriver til? Netop det, at vi ikke kan se hinanden, er faktisk skyld i, at de groveste af sprogets gloser indimellem flyder lidt for let.

Ældre Sagen har meldt sig ind i kampen om at få den gode tone tilbage i debatten. For der skal være plads til alle – også dem, vi er uenige med. Læs med på de næste sider. 

Grove gloser fylder på nettet

Vi mangler spilleregler for, hvordan vi kommunikerer med hinanden på sociale medier

Af Karin Ditlevsen Illustration vahle+nikolaisen

Hjemme i privaten, bag computeren, er vejen fra at være meget vred til at rette vreden videre imod andre, som vi måske ikke kender, kort. Undersøgelser viser, at vi har langt færre hæmninger, når vi er anonyme på nettet, og vi har sværere ved at bremse os selv.

Men professor i didaktik Jeppe Bundsgaard mener ikke, at vi danskere er blevet mindre empatiske, end vi var for 101 år siden, da Emma Gads bog om høflig og hensynsfuld opførsel, ”Takt og Tone – hvordan vi omgaas” udkom. ”Emma Gad havde alle de rigtige svar på, hvad der var god opførsel dengang. Men det har vi ikke i dag, når det gælder, hvordan vi taler sammen på sociale medier. Vi står i en situation, hvor vi skal finde ud af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt på sociale medier,” påpeger Jeppe Bundsgaard, der har specialiseret sig i kommunikation på digitale medier. ”Problemet er, at vi ikke kan se hinanden, når vi kommunikerer på nettet. Kommunikationen er ansigtsløs. Empati udspringer af, at vi kan spejle os i andres ansigt; den er knyttet til, at vi kan se den andens krop og ansigt. Det kan vi ikke på nettet. Vi kan ikke se hinandens reaktioner, og vi kan ikke mærke modpartens smerte. Og så giver vi den måske en ekstra tand,” forklarer Jeppe Bundsgaard.

Han mener, at en fjendtlig tone i debatter på nettet i yderste fald kan true demokratiet. ”Det kan godt være et demokratisk problem, hvis nogle mennesker bliver så kede af tonen i en debat på nettet, at de vælger at holde sig helt borte fra dialogen. Så bliver det ekstremerne,

der bliver tilbage og råber op,” siger Jeppe Bundsgaard.

Han mener, at deltagere i debatter på nettet bør påtale det, hvis de føler, at andre bliver for grove i tonen. Men det vil være dem, der på forhånd er enige med hinanden, der skal påvirke hinanden. De, der er rygende uenige om en sag, vil ikke kunne opdrage hinanden. ”De, der er enige med en anden om en sag, bør påtale det, når en person med samme holdning fremfører deres fælles synspunkt på en ubehagelig måde. Så kan man skrive, at man er meget enig med vedkommende, men at man mener, at måden, deres fælles synspunkt bliver fremsat på, er helt forkert.” ”Vi har alle et ansvar for, at dialogen på nettet føres ordentligt. Unge og ældre. Der er intet vundet ved at hælde møg på hinanden,” påpeger Jeppe Bundsgaard.

Rigtige mennesker

Professor i formel filosofi og forfatter til flere bøger om digitale medier Vincent Hendricks er enig med Jeppe Bundsgaard. ”Jeg tror ikke, at vi er blevet mere forråede som mennesker – men tonen på de sociale medier er. Vi glemmer, at samtale er et samarbejde. Vi glemmer, at det er ”rigtige”, levende mennesker, som vi taler til, når vi sviner hinanden til på nettet,” siger Vincent Hendricks.

Vincent Hendricks mener, at vejen frem imod den gode tone er at sætte sig i andres sted. ”Første bud i dialog på sociale medier er, at du skal behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Du skal skrive i et sprog til andre, som

Der er intet vundet ved at hælde møg på hinanden JEPPE BUNDSGAARD, PROFESSOR I DIDAKTIK

du gerne selv ville blive talt til”, siger han. ”Du skal læse og tolke andres indlæg så barmhjertigt som muligt. Det vil sige, at du ikke, som udgangspunkt, skal gå ud fra, at folk mener det, de skriver på en ubehagelig måde, men skal være parat til at kunne trække på smilebåndet,” siger Vincent Hendricks. ”Det er en udfordring for både unge og ældre at begå sig på nettet. Ældre har den ekstra udfordring, at de ikke er vokset op med sociale medier fra barnsben. De har derfor ikke, i samme omfang som unge, erfaring med at bruge mediet. Men begge grupper er lige ansvarlige for at holde en god tone på digitale medier,” siger Vincent Hendricks. ”Uenighed på sociale medier ender ofte i en negativ polemik, og de harmfulde kommentarer larmer meget. Frygt, vrede og indignation er smitsomt og spreder sig lynhurtigt på nettet,” påpeger Vincent Hendricks, der sammen med Camilla Mehlsen har skrevet bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede”, der vejleder til, hvordan vi alle kan arbejde for den gode tone på nettet.

Hold den gode tone

Det er en hjertesag for Ældre Sagen at bevare en åben og demokratisk debat, hvor alle kan deltage – uden risiko for at møde en ubehagelig tone

Af Karin Ditlevsen

”Vi er glade for, at folk i så høj grad engagerer sig og skriver indlæg til vores facebookside. Og det er vigtigt for mig at understrege, at alle er velkomne til at ytre sig og give deres mening til kende,” siger kommunikationschef i Ældre Sagen, Maria Luisa Højbjerg.

Hun tilføjer, at det selvfølgelig er helt okay at være dybt uenige om en sag. Ældre Sagen oplever dog indimellem, at bølgerne går lidt for højt, og at grovfilen bliver taget i brug. ”Jeg tror, at det ofte er ubevidst, når der opstår en negativ tone i debatten. De, der udtrykker sig i hårde vendinger, er ofte ikke klar over, hvordan deres valg af tone påvirker andre, der måske bliver afskrækket fra at deltage i dialogen. Og det er et problem, hvis man ikke tør blande sig i debatten, fordi tonen er for hård,” siger Maria Luisa Højbjerg.

Derfor står Ældre Sagen bag en ny kampagne i år, der skal minde os alle om at holde den gode tone på nettet. Uanset hvor uenige vi måtte være i en sag. ”Vi skal holde en tone, så alle føler sig trygge nok til at åbne sig og komme med deres mening,” fastslår Maria Luisa Højbjerg og uddyber: ”Jeg mener, at man bør spørge sig selv: Er jeg parat til at stille mig på Rådhuspladsen og råbe det, jeg skriver, så alle kan høre det? Eller gør jeg det, fordi jeg sidder hjemme bag skærmen og skriver – uden at se min modpart i øjnene?,” siger Maria Luisa Højbjerg.

Sikker debat på Facebook

Ældre Sagen overvåger nøje debatten på facebooksiden, og skjuler eller fjerner indlæg fra kommentarsporet, hvis de overskrider vores retningslinjer. I enkelte tilfælde skriver vi til forfatterne af indlæg – især hvis det er gentagne gange, at tonen bliver for rå. Det fortæller kommunikationskonsulent Jeanette Hedegaard, som er ansvarlig for Ældre Sagens sociale medier, herunder Facebook. Hun fortæller videre, at hvis et indlæg slettes, så skriver Ældre Sagen som regel en kommentar i kommentarsporet om, at det er sket, og henstiller til, at den gode tone holdes. ”Det er heldigvis sjældent, at vi må fjerne indlæg fra facebooksiden, men det er en vigtig del af vores arbejde at holde øje med debatten. Folk skal vide, at de kan deltage i debatten uden at blive udsat for fjendtlige kommentarer,” forklarer Jeanette Hedegaard.

Det er ofte politikere, i særlig grad ministre, som er skydeskive for fjendtlige bemærkninger, og kritikken går på tværs af partiskel. Både Lars Løkke Rasmussen, Thyra Frank og Manu Sareen har haft ørerne i maskinen. ”Det er forståeligt, at mennesker, som føler sig svigtede i en sag eller er skuffede på baggrund af en personlig oplevelse, ytrer sig i voldsomme vendinger. De har måske en rigtig god grund til at være vrede. Men både vrede og skuffelse kan udtrykkes på en ordentlig måde. Tonen behøver hverken være Er jeg parat til at stille mig på fjendtlig eller grim. Du kan sagtens give dit besyv Rådhuspladsen og råbe det, jeg skriver, så alle kan høre det? med og holde den gode tone samtidigt, ” siger Jeanette Hedegaard. MARIA LUISA HØJBJERG, ”Og andre, som måske KOMMUNIKATIONSCHEF I ÆLDRE SAGEN har en anden holdning, skal også have lov til at komme til orde. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre, at så mange som muligt har lyst til engagere sig i debatten, og at ingen afholder sig fra det, af frygt for at blive udsat for en grov tone eller personlige angreb,” betoner Jeanette Hedegaard. God tone Ældre Sagen har formuleret en række regler, som skal sikre en hensynsfuld tone og en god debat på organisationens sociale medier. Dem kan du læse på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/god-tone

Skriv ikke, mens De er optændt af Harme

Forfatteren Emma Gad gav i sin bog "Takt og Tone – hvordan vi omgaas" fine råd om, hvordan vi bør behandle hinanden på høflig og betænksom vis

Af Karin Ditlevsen

FFor 101 år siden udgav forfatteren Emmanenze Henriette Margrethe Gad, bedre kendt som Emma Gad, klassikeren ”Takt og Tone – hvordan vi omgaas”.

Bestselleren, som er skrevet med et velvoksent glimt i øjet, er en guldgrube af nyttige citater. Ud over gode råd om korrekt opførsel under visitter er der også formaninger om, at man aldrig bør antyde, at en kvinde har lagt sig ud, at mænd ikke må hilse på en dame uden at tage cigaren ud af munden og en nyttig huskeregel om, at man altid bør bruge badehætte, når man bader i havvand.

Brugen af badehætter kan diskuteres. Men Emma Gad er også kvinden bag dette indsigtsfulde og yderst aktuelle citat: ”Skriv især ikke, mens De er optændt af Harme, men lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand. Vær endnu mere forsigtig med, hvad De skriver, end hvad De siger. Paastand kan staa mod Paastand angaaende det, der er blevet sagt, og man kan som oftest snakke sig fra det, men hvad der staar Sort paa Hvidt, er uomstødeligt. Kun alt for ofte er gamle Breve kommet afsenderen dyrt at staa og frister overhovedet mere end noget andet til Misbrug. Hvad vilde Folk ikke ofte give for at kunne tilbagekalde et Brev? ”

Man må gerne have sine meningers mod, pointerer Emma Gad efterfølgende – men man skal fremføre dem på en mild måde.

Emma Gad var overladt til pen og blæk, da hun skrev sine bøger. Hun havde derfor mulighed for at nå at holde sit brev tilbage, hvis hun fortrød den tone, hun havde skrevet det i.

I dag har vi kun delete-knappen, når vi fortryder vores ordvalg. Hvis vi når at trykke på den.

Fjendtlig tone på Facebook

I 2017 satte Institut for Menneskerettigheder sig for at undersøge tonen i den offentlige debat. Undersøgelsen viste, at det syder af vrede på nettet. Hver syvende kommentar i debatter på de facebooksider, som instituttet fokuserede på, var hadefulde.

Instituttet analyserede omkring 3.000 kommentarer på DR’s og TV2 Nyhedernes facebooksider. Det foregik 12 timer efter, at indslagene var indsendt, og tv-stationerne havde derfor allerede haft mulighed for at sortere de groveste kommentarer fra.

Undersøgelsen viste, at det især er emner som religion, flygtninge og ligestilling, der får debattørerne til at kamme over i fjendtlige formuleringer.

På kanten af loven

Etik og moral afhænger af øjnene, der ser. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at optræde hensynsfuldt overfor andre mennesker.

Man bør dog holde sig for øje, at det kan være direkte strafbart, hvis man går over stregen i sine formuleringer på nettet – præcis som ude i den virkelige verden.

Ifølge Straffeloven er det ulovligt at fremsætte trusler på andres liv og helbred og at komme med injurier, som kan være krænkende, fornærmende eller diskriminerende. Det kan fx være ytringer, som går på etnisk oprindelse eller seksuel orientering.