Pårørendeguide - Til dig, der passer på en, du har kær

Page 8

Kom godt i gang I dette kapitel finder du vigtig information til den første tid som pårørende. Her kan du læse om, hvorfor det er så vigtigt at oprette fuldmagter i god tid og blive klogere på, hvad visitation er. Med fuldmagter på plads og god forberedelse til visitationssamtalen, er I godt på vej. Opret fuldmagter i god tid – det er til fordel for alle

En fuldmagt kan være en stor hjælp, hvis en du kender, bliver syg, og du skal hjælpe og handle på den syges vegne. Fuldmagten er bevis på, at du har tilladelse til at handle og træffe beslutninger på vegne af fuldmagtsgiveren inden for rammerne af fuldmagten. Selvom det ikke er rart at tænke på, at uheldet kan ramme, er det en god idé også at tage højde for de mindre behagelige hændelser, der kan opstå i livet. At komme ud for en trafikulykke, blive ramt af en

6

ÆLDRE SAGEN · PÅRØRENDEGUIDE

blodprop eller demenssygdom kan betyde, at man bliver ude af stand til at træffe beslutninger selv. Det er derfor vigtigt at oprette en fuldmagt i god tid, og gerne mens man kan tage kvalificeret stilling til de forhold, fuldmagten skal omfatte. På den måde sikrer I, at din mor, far eller ægtefælle får indflydelse på, hvem der fx skal varetage økonomi og personlige forhold, hvis de engang i fremtiden ikke længere selv er i stand til det. Hjælp din kære med at oprette en fuldmagt Du kan hjælpe ved at tage snakken om fuldmagter i god tid og give en hånd med at oprette en fuldmagt for fx dine forældre eller din ægtefælle. En fuldmagt kan også gøre situationen meget lettere for dig som pårørende. Den kan fx give dig tilladelse til at se en forælders sygehusjournal eller disponere over en ægtefælles formue.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.