Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
Middelfart Kommune
Nyt r책dhus og brandstation
Februar 2008
R책dhus og brandstation set fra nord
Modelfoto
Middelfart Rådhus og Brandstation
Indholdsfortegnelse
Beskrivelse
PROLOG
STEDET
KONCEPT
RÅDHUSET
PARKEN
DE TILTEDE TEGLFLADER
35590
FUNKTIONSFORDELING BRANDSTATIONEN FREMTIDIG BEBYGGELSE MATERIALER
4 8 8 10 12 12 14 16 26 32
Teknisk beskrivelse MATERIALER OG
KONSTRUKTIONER
INDEKLIMA
AKUSTIK
36 36 37
Rum- og Arealskema
40
Plancher
44
PROLOG Middelfart Kommune ligger smukt midt i Danmark omgivet af storslået natur og en umiddelbar nærhed til vand, skov og strand. I kommunen findes romantiske landsbymiljøer omgivet af grønne marker og skove, der findes levende og hyggelige mindre byer samt den store by Middelfart med sin købstadscharme. Byerne er bundet sammen af offentlige rum - gader, stræder, pladser & torve, små smalle gyder med kig til havnen, grønne gårdrum, m.v. Byens nye rådhus og tilhørende brandstation tager afsæt i byens rum og er som et minisamfund sammensat af de elementer, man finder i den store by. ”Hele bygningsanlægget med rådhus og brandstation er placeret midt i en ny rekreativ bypark. Ankomst sker via Rådhuspladsen, som via Hovedgaden leder ind til Rådhustorvet. Rådhustorvet defineres af en karrébebyggelse. Mellem disse karréer kiler smalle gyder sig ind og tilbyder spændende kig til den omkringliggende park.” MÅL OG VISION Med baggrund i opgavebeskrivelsen samt en analyse af området og byggegrunden er nærværende forslag baseret på følgende mål og visioner: At skabe en markant og identitetsskabende bebyggelse, som hæver det arkitektoniske udtryk i området. At skabe attraktive og veldefinerede udendørs rekreative arealer via både arkitektur og landskabsbearbejdning. At skabe et harmonisk samspil mellem den private arbejdsplads og det offentligt hus. At skabe en optimal indre logistik, således at der skabes nærhed og kontaktmuligheder mellem afdelingerne. At skabe et effektivt, fleksibelt, inspirerende og attraktivt arbejdsmiljø.
Middelfart R책dhus og Brandstation
Situationsplan
1:1000
35590
En markant bebyggelse Grundens placering ved hovedvej og motorvej er ideel. Ikke blot på grund af den lette tilgængelighed, men i særdeleshed på grund af synligheden fra både hovedvej og motorvej. Middelfart Kommunes nye rådhus og brandstation vil dermed ofte blive oplevet fra en vis afstand. Det er dermed oplagt, at bygningen i sit udtryk understøtter denne placering via en markant arkitektur. En arkitektur, der er identitetsskabende og gennem sin arkitektur signalerer, at her ligger Middelfarts Kommunes nye rådhus og brandstation - en offentlig bygning, men også en effektiv arbejdsplads. Udendørs rekreative arealer Selve byggegrunden fremstår i dag uden karakteristiske landskabelige elementer, som kan indarbejdes i projektet. Med ønsket om at skabe gode udeopholdsarealer for kommunens borgere er det oplagt at bearbejde landskabet således, at det i samspil med den nye bebyggelse vil skabe veldefinerede og attraktive uderum. Det private og det offentlige rum Rådhuset fungerer som både et offentligt hus samt en privat arbejdsplads. Det er derfor væsentligt at skabe et åbent, imødekommende hus for borgerne og understøtte en god og effektiv betjening samtidigt med, at der skabes optimale forhold for den private arbejdsplads. Den indre logistik Rådhuset og brandstationen er bestående af mange forskelligartede rumligheder – både funktionelt og størrelsesmæssigt. De interne relationer og nærhedsbehov fordrer samtidigt, at bygningens udformes således, at afstanden afdelingerne imellem minimeres, og kontaktfladen øges. Arbejdsmiljø Rumprogrammet medfører et stort behov for en åben og fleksibel struktur, som kan optage de forskellige rumlige behov – i dag og i fremtiden. Dermed vil man kunne imødekomme den udvikling, som en enhver arbejdsplads med tiden vil gennemgå.
Middelfart R책dhus og Brandstation
Ankomst fra syd
modelfoto
35590
STEDET Byggegrunden er placeret i udkanten af byen mellem industri, mark og boligbebyggelse. Den eksisterende bebyggelse fremstår i dag heterogen og uden en særlig fælles identitet. Ved placering af rådhus og brandstation i dette område, er det oplagt/ væsentligt, at der samtidigt skabes en ny identitet for området og dermed en attraktiv arbejdsplads i et attraktivt område. KONCEPT Det nye rådhus og brandstation udformes derfor således, at bygningsvolumenerne sammen med en landskabelig bearbejdning skaber en ny bydel. Ikke blot en stor bygning men en by. Byen rummer en diversitet og en kompleksitet, der er struktureret, hierarkisk og overskuelig, den er både heterogen og homogen, og den er fyldt med liv og mennesker – præcis som Middelfarts nye rådhus og brandstation. Med udgangspunkt i ovenstående har vi valgt at tage udgangspunkt i byen som fænomen. Dette både i den store og den lille skala – både eksternt og internt. Hele bygningsanlægget med Rådhus og Brandstation er placeret midt i en ny rekreativ bypark. Man ankommer til Rådhuset via Rådhuspladsen, der knytter sig til det nærliggende parkeringsareal samt busstoppested. Fra Rådhuspladsen ledes man via Hovedgaden til Rådhustorvet, hvor man finder alle bygningens offentlige funktioner. De enkelte forvaltninger markeres tydeligt ud mod Rådhustorvet således, at det er nemt at orientere sig både for bygningens ansatte og kommunens borgere. Med afsæt i visioner om at skabe veldefinerede uderum opdeles det programmerede volumen i mindre enheder – karréer. Karréerne udformes og placeres således, at de i kraft af deres volumen og via forskydninger og vinkling definerer forskellige rumligheder på byggegrunden. Middelfart Kommunes nye rådhus og brandstation opdeles i fem bygningsvolumener. Fire af disse indeholder rådhuset, mens det sidste indeholder brandstationen. Rådhuset opføres i 3 etager og brandstationen i 1 etage. Karréerne udføres med interne gårdrum, hvormed der skabes anvendelige grønne opholdsrum til både besøgende og medarbejdere. . Rådhuset placeres mod sydvest med stor synlighed fra rundkørslen på Hovedvejen og ved ankomst via Vandværksvej. Brandstationen placeres mod nord/øst med let adgang fra Fynsvej for udrykningskøretøjer. Byggefeltet er placeret i den nordlige del af grunden. Dermed er der mod syd friholdt et område til park og rekreative områder for byens borgere. Parken vil kunne fungere som en buffer mellem den befærdede vej og rådhuset og dermed skabe gode arbejdsforhold.
Middelfart R책dhus og Brandstation
Natstemning
modelfoto
35590
RÅDHUSET Rådhuskarréerne udformes som tiltede teglblokke. Der opnås dermed en stor variation og kontrast imellem de enkelte karréer, og der skabes samtidigt en naturlig åbenhed ind til grundplanens offentlige funktioner. Centrum for det hele er rådhussalen - demokratiets base. Denne ligger placeret på Rådhustorvet omkranset af de fire karréer. Mellem disse karréer kiler smalle gyder sig ind og tilbyder spændende kig til den omkringliggende park. Fra Rådhustorvet er der også fine kig ind i de nærliggende gårdrum, der med hver sit eget udtryk giver identitet til de tilhørende karréer. Hvert bygningsvolumen består af følgende centrale elementer: Gårdrummet, arkaden, strædet og cafétorvene. Gårdrummene udformes med hver sin karakter og farvenuance. Denne farvenuance videreføres op på facaden og giver dermed hvert gårdrum en egen identitet og genkendelighed, som vil være synlig fra rådhustorvet og arkaderne. Arkaderne fungerer som ganglinjer, som - via gangbroer - forbinder rådhusets afdelinger. Mellem gårdrummet og arkaden er der skabt en overgangszone mellem det meget offentlige og aktive atrium og de mere private og rolige arbejdspladser. Denne overgangszone – cafétorvet - defineres af toilet-, elevator- og arkivkerner og indeholder venteområde og decentralt caféområde. Herfra er der visuel forbindelse til både atrium og gårdrum. Cafétorvene danner rammen om uformelle mødesteder, her udveksles erfaringer, og man har mulighed for socialt samvær på kryds og tværs af afdelinger og forvaltninger. Fra arkaderne ledes man rundt i afdelingerne via mindre gange – stræder. Stræderne skaber rundgang på den enkelte etage, og som små udposninger på stræderne ligger kopirum og et mindre cafétorv, der fungerer som decentrale pauserum.
10
Hjertet
De grønne gårdrum
Vertikale forbindelser
Teknisk forsyning
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
Tagflade
Stræde Tagterrasse ved kantine
Gårdrum Cafétorv
Tagterrasse ved mødecenter Byrådssal
Gyde
Rådhustorvet
Gårdrum
Hovedgaden Rådhusparken Rådhuspladsen
Isometri
Ind 11
PARKEN Det store område syd for rådhuset er disponeret som parkområde med rekreative grønne arealer. Via terrænbearbejdning og beplantning er der skærmet mod støjgenerne fra Hovedvejen. Samtidigt er der bevaret indkig til rådhuset fra Hovedvejen både ved passage til og fra Middelfart. Ved ankomst til rådhuset med bil er der skabt indkørsel til parken fra nord – fra Fynsgade. Parkeringsområdet er placeret umiddelbart ved indkørslen på Parkens nordøstlige del. Grundet et ønske om ikke at skæmme rådhuset er parkeringsområdet terrænbearbejdet med grønne kiler, og vippede/tiltede grønne flader samt beplantet med træer og buskads. Den sydlige del af parken tænkes beplantet og terrænbearbejdet således, at der skabes mindre områder til blandt andet ophold, legeplads og amfiscene. DE TILTEDE TEGLFLADER Ligesom byens huse udføres rådhusets huse med en forskellighed og et indbyrdes hierarki. I kraft af de tiltede teglflader åbner alle teglblokkene/husene op forneden, og der skabes indkig og adgang til rådhusets mest offentlige områder på niveau 0. Teglfladerne på det enkelte hus er tiltet ud fra husets funktionelle og logistiske forhold, samt ud fra husenes indbyrdes placering på grunden. Indgangen til rådhuset foregår eksempelvis via nordsiden af det østlige bygningsvolumen. Dette er derfor drejet således, at facaden åbner op i hjørnet, hvor de to af bygningsvolumener mødes, og der skabes indgang til rådhusets atrium – Rådhustorvet. Husene mod syd og mod øst er ligeledes drejet således, at der på den øverste etage er skabt mulighed for at etablere tagterrasser i forbindelse med kantine og mødecenter. Her tilter tagfladerne ned således, at der bliver åbnet op til en udsigt over henholdsvis parken, broen, bæltet og byen. De store teglflader er perforerede med kvadratiske vinduer, hvilket medfører, at facaden fremstår flimrende og dynamisk. Vinduerne har forskellige størrelser og er placeret, så det bagvedliggende rum får optimale lysindtag. De store flader skaber dermed optimale forhold for de mange private arbejdspladser, mens det tiltede element gør bygningen imødekommende og indbydende.
12
De tiltede flader
principdiagram
Modelstudie af bygningsgeometri
Fra Rådhuspladsen ledes man via Hovedgaden til Rådhustorvet hvor man finder alle bygningens offentlige funktioner. De enkelte forvaltninger markeres tydeligt ud mod Rådhustorvet således, at det er nemt at orientere sig både for bygningens ansatte og kommunens borgere”.
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
…”Centrum for det hele er Rådhussalen, - demokratiets base. Denne ligger placeret på Rådhustorvet omkranset af de fire karréer. Mellem disse karréer kiler smalle gyder sig ind og tilbyder spændende kig til den omkringliggende park. Fra Rådhustorvet er der også fine kig ind i de nærliggende gårdrum, der med hver sit udtryk giver identitet til de tilhørende karréer.
…”Gårdrummene udformes med hver sin karakter og farvenuance. Denne farvenuance videreføres op på facaden og giver dermed hvert gårdrum en egen identitet og genkendelighed, som vil være synlig fra rådhustorvet og arkaderne.”
RÅDHUSET …”cafétorvet defineres af toilet-, elevator- og arkivkerner og indeholder venteområde og decentralt caféområde. Herfra er der visuel forbindelse til både atrium og gårdrum. Cafétorvene danner rammen om uformelle mødesteder, her udveksles erfaringer og man har mulighed for socialt samvær på kryds og tværs af afdelinger og forvaltninger.”
Plan Niveau 00
1:300
13
FUNKTIONSFORDELING Den enkelte forvaltning er fordelt over etager ved siden af eller oven over hinanden. Grænsefladen mellem forvaltningerne og derunder også de enkelte afdelingerne defineres som udgangspunkt af det enkelte bygningsvolumen. For at skabe optimale forhold for den enkelte forvaltning er disse dog ikke søgt presset sammen for at holde det indenfor den enkelte karré. I stedet placeres forvaltninger sådan, at der ”deles” om en ”karréetage”. Hermed er afdelingerne ikke så bundne i deres placering og rådhuset er generelt mere fleksibelt og dynamisk. Niveau 00 Rådhuset er disponeret således, at de mere offentlige forvaltninger er placeret i stueetagen, som er den mest offentlige og åbne etage – niveau 0. Her ligger derfor Centralforvaltningens borgerservice og jobcenter placeret. Intern service rådhusbetjente samt Intern service rengøring er ligeledes placeres i niveau 0. I karréen mod øst er Teknikog Miljøforvaltningens Sekretariat og Natur og Miljø placeret. Dermed opnås nær kontakt til brandstationen. Midt på Rådhustorvet mellem de forskellige forvaltninger ligger Rådhussalen. Rådhussalen fungerer som husets hjerte og kan via skydedøre åbnes op ved større offentlige forsamlinger. Niveau 01 På niveau 1 er Centralforvaltningens Intern Service løn, personale og forsikring, IT-staben samt Økonomiafdelingen. I tæt kontakt hertil er Staben placeret. Hermed er der fra Borgmester- og Kommunaldirektørkontoret udsigt ud over byens tage, samtidigt med at de er centralt placeret i Rådhuset. Ovenpå den øvrige Teknik- og Miljøforvaltning er Vej- og trafikafdelingen samt Plan- og bygningsafdelingen placeret. Mod syd og vest ligger Socialforvaltningen.
Centralforvaltningen Rådhussal Teknik og Miljøforvaltningen Brandstation Socialforvaltningen Staben Kantine og mødecenter Børn, unge og fritidsforvaltingen Kælder
Niveau 02 Øverst oppe på niveau 2 er Børn, Unge og Fritidsforvaltningen fordelt på de karréer mod nord og mod øst - Sekretariatet er placeret i den vestlige karré. Mødecentret samt enkelte fællesmøderum er samlet i den vestlige karré. Bag denne udvidelse af mødecenteret er et ønske om at skabe en større offentlig zone i Rådhusets øverste etage. Dermed aktiveres hele huset og dermed også atriet. I tæt tilknytnings til mødecentret er kantinen placeret. Fra begge områder er der adgang til tagterrasser. Dette skyldtes et ønske om at give de mange - og ikke blot de få - mulighed for at nyde udsigt mod vand og bro. På hver etage i tæt tilknytning til arkaderne er de fælles møderum placeret. Dermed vil både den enkelte afdeling samt øvrige forvaltninger kunne gøre brug af disse. Niveau -01 I kælderen er teknik, depot og arkivrum placeret. Disse omkranser en central kerne af bade- og omklædningsfaciliteter.
14
Funktionsfordeling
diagram
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
…”Brandstationen er ligesom rådhuset udformet med et indre gårdrum, som skaber et private opholdsområde til brandstationens personale, og kan samtidig fungere som forbindelseselement mellem de forskellige funktioner.”
BRANDSTATIONEN
Plan Niveau 00
1:300
15
BRANDSTATIONEN Brandstationen er udformet efter samme koncept som rådhuset og er placeret adskilt fra resten af bebyggelsen. Brandstationen er ligesom Rådhuset udformet med et indre gårdrum, som skaber et privat opholdsområde til brandstationens personale, og kan samtidigt fungere som forbindelseselement mellem de forskellige funktioner. Garagerne er placeret mod øst med nem og dermed hurtig adgang til byen. De administrative funktioner er placeret mod Rådhuset (mod Teknik og Miljøforvaltning) for dermed at opnå hurtig og let forbindelse mellem de to instanser. Slangetårnet er udformet som et markant arkitektonisk element. Grundet de forholdsvis lave bygninger vil det 16 meter høje tårn være af signalværdi for brandstationen. Slangetårnet er placeret mellem vaskehal og garage. Den ene facade er delvist fritstående og vil derfor kunne bruges som udendørs klatrevæg. Brandstationens tage er skrånende og er stigende hen mod rumlighederne med den største rumhøjde. De skrånende tage vil i samspil med delvist tiltede teglfacader skabe en samhørighed med rådhusets facadeudtryk.
16
Middelfart R책dhus og Brandstation
Natstemning
modelfoto
35590
17
18
Planudsnit
1:50
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
…”Fra arkaderne ledes man rundt i afdelingerne via mindre gange – stræder. Stræderne skaber rundgang på den enkelte etage, og som små udposninger på stræderne ligger kopirum og et mindre cafétorv der fungerer som decentrale pauserum.”
…”Arkaderne fungerer som ganglinjer, som via gangbroer forbinder rådhusets afdelinger. Mellem gårdrummet og arkaden er der skabt en overgangszone mellem det meget offentlige og aktive atrium og de mere private og rolige arbejdspladser.”
Plan Niveau 01
1:300
RÅDHUSET
19
20
FĂŚllesfaciliteter
diagram
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
…”I tæt tilknytning til mødecentret er kantinen placeret. Fra begge områder er der adgang til tagterrasser. Dette skyldes et ønske om at give de mange - og ikke blot de få - mulighed for at nyde udsigt mod vand og bro.”
Plan Niveau 02
1:300
21
22
Middelfart R책dhus og Brandstation
Plan Niveau -01
1:300
35590
23
…”Slangetårnet er udformet som et markant arkitektonisk element. Grundet de forholdsvis lave bygninger vil det 16 meter høje Tårn være af signalværdi for brandstationen. Slangetårnet er placeret mellem vaskehal og garage. Den ene facade er delvist fritstående og vil derfor kunne bruges som udendørs klatrevæg.”
Brandstationen Modelfoto
24
Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
Facade mod nord 1:300
Facade mod syd
1:300
25
FREMTIDIG BEBYGGELSE I byen er det naturligt at bygge videre - at tilføje ny bebyggelse. Med byen som det konceptuelle udgangspunkt vil en evt. udvidelse af Rådhuset derfor også være naturlig. Rådhuset og brandstationen er en del af en struktur, som der let vil kunne bygges videre på. Mindre tilbygninger eller flere bygningsvolumener/ huse kan adderes. Som byen, der udvikles og vokser, vil videre bebyggelse af grunden ikke svække rådhuset og brandstationens konceptuelle udgangspunkt som en by i byen. En udvidelse vil i stedet styrke konceptet yderligere. Den nordlige placering af byggefelt skaber samtidigt mulighed for på sigt at bruge den resterende del af grunden til andre formål eller funktioner eller anden anvendelse hvis dette skulle være ønskeligt.
A B Udbygning af rådhus
26
Opdeling af byggefelt
Udvidelsesmuligheder
Diagram
Middelfart Rådhus og Brandstation
35590
…”De store teglflader er perforerede med kvadratiske vinduer. Dette medfører at facaden fremstår flimrende og dynamisk. Vinduerne har forskellige størrelser og er placeret så det bagvedliggende rum får optimale lysindtag.”
Facade mod vest
modelfoto
27
Ankomst via R책dhuspladsen Modelfoto
Tagterrassen Modelfoto 28
Middelfart RĂĽdhus og Brandstation
Facade mod øst
35590
1:300
Facade mod vest
1:300
29
30
R책dhustorvet
visualisering
Middelfart R책dhus og Brandstation
Snit A-A
1:300
Snit B-B
1:300
35590
31
MATERIALER Rådhuskarréerne er opført i grå tegl. De store teglflader er perforerede med kvadratiske vinduer i forskellige størrelser. Brandstationen opføres ligeledes i tegl. Dette kombineret med profilglas i garageområderne. Tagfladerne beklædes med tagpap i samme farvenuance som facaderne. De store teglkarréers skråtafskårne hjørner samt kilerne mellem karreerne består af store glaspartier. Gårdrumsfacaderne udføres i en let pladebeklædning i et forskudt mønster. Gårdrumsfacaden mod cafétorvene udføres som store glaspartier. Indvendige vægge til kontorer er en kombination af glasvægge og gipsvægge. Alle materialer er tænkt som robuste og gedigne materialer.
32
Facadeudsnit
Tegl materialefoto
Middelfart R책dhus og Brandstation
Snit gennem brandstation 1:300
35590
33
34
Middelfart RĂĽdhus og Brandstation
CafĂŠtorvet
visualisering
35590
35
MATERIALER OG KONSTRUKTIONER Der bruges generelt gennemprøvede, traditionelle løsninger og materialer i konstruktivt øjemed. Konstruktionerne udføres velisolerede og optimerede til en lavenergibebyggelse. Der vil blive fokuseret på at minimere kuldebroer gennem analyser af konstruktionsopbygninger og -samlinger. Kælderen under nybygningerne udføres pladsstøbt, mens resten af bygningerne fra stueplan og op udføres i ukomplicerede præfabrikerede søjle- og bjælkesystemer. Væg- og dækelementer med moderate spændvidder danner vandret og lodret skivevirkning i nybygningerne udføres ligeledes i præfabrikerede elementer. Dele af ovennævnte søjlekonstruktioner er primært i udvendige facader tænkt integreret i bagvægselementer. Trappe- og elevatorkerner er placeret strategisk i bygningerne, og skal som tunge betonkerner i præfabrikerede betonelementer være med til at sikre bygningernes stabilitet. Bærezoner følger (udover ovennævnte trappe- og elevatorkerner) i vid udstrækning bygningernes udvendige facader og facader mod atrium. Tagkonstruktionen over bygningens centerområde (hjertet) udføres i præfabrikerede ribbetagplader ligeledes med moderat spænd, båret på det dertil indrettede søjle- / bjælkesystem. Ribbetagpladerne bliver placeret modulært, og mellem pladerne indbygges vaffel- eller ståltrapezplader.
INDEKLIMA Bygningens kompakte form minimerer arealet af klimaskærmen og dermed varmetabet fra bygningen, herved mindskes energiforbruget til opvarmning af bygningen mest muligt. Vinduernes placering og størrelse er optimeret således, at der er et godt lysindfald på kontorarbejdspladserne samtidig med at rummene hindres i at blive overophedet af solenergien som kommer ind igennem disse. For at sikre at indeklimaet bliver optimalt på kontorarbejdspladserne tilføres disse filtreret luft via et mekanisk ventilationsanlæg med køling. Luftmængden varieres afhængig af behovet i hvert enkelt kontor. Dette giver mulighed for at dirigere luften derhen i bygningen hvor der er behov for den og derved minimere de indblæste luftmængder og som følge heraf energiforbruget til ventilation af bygningen. Køleanlægget udformes som et stort centralt køleanlæg der placeres som en særskilt bygningsstruktur. Herved hindres at der forplanter sig støj og vibrationer rundt i bygningen. Ved at samle køleproduktionen i én kølecentral kontra decentrale anlæg, opnår man en energimæssig stordriftsfordel og en meget høj grad af forsyningssikkerhed, samtidig med at service og vedligehold kan udføres mest hensigtsmæs-sigt.
36
Teknisk beskrivelse
Atriet ventileres alene med naturlig ventilation via oplukkelige vinduer placeret i taget og i facader. Den naturlige ventilation reguleres automatisk efter rumtemperaturen i atriet. Om sommeren kan atriet som den centrale del af bygningen med fordel nedkøles vha. naturlig ventilation om natten.
Middelfart Rådhus og Brandstation
ENERGIRAMME Der er udført energiberegninger i Be06, der viser at bygningen er designet såle-des at den opfylder kravene til lavenergiklasse 2. (70 + 1600/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Bygningen har et energiforbrug omkring 59 kWh/m2. INDEKLIMASIMULERING MED BSIM 2002 Der er udført indeklimasimuleringer i Bsim 2002. Simuleringerne viser at de tiltag der er gjort for at sikre et godt indeklima er designet korrekt således kli-maet på kontorerne overholder de krav der er opstillet i udbudsmaterialet. EL OG BELYSNING Bygningen udføres med højteknologisk styring og optimering af elinstallationer inkl. belysningsanlæg. I rum med dagslysindfald dagslysreguleres belysningsanlæggene kombineret med tilstedeværelsesdetektering. Dagslysreguleringen udføres i zoner, således at dagslys og kunstlys i fællesskab sørger for belysningen i rummene, hvilket giver det mest energivenlige forbrug. Belysningsanlæg tilpasses de enkelte rum mht. tvangsstyringer og tændmuligheder.
AKUSTIK At skabe god arkitektur er at forene det æstetiske og det funktionelle. Kontorbyggeris funktion er at skabe rammer for et godt miljø. I det spiller byggeriets akustiske forhold en yderst vigtig rolle. I takt med at arkitektur bliver mere spændende og indretning mere fleksibel, øges kompleksiteten af den akustiske projektering.
35590
BYGNINGSAKUSTIK Ved beregning af bygningsakustik er det sjældent tilstrækkeligt at anvende tabelværdier for rummets adskillelse. Lyden overføres også via flankerende bygningsdele, samlinger og installationer. En korrekt udført beregning tager højde for alle disse bidrag. Baseret på den nye europæiske standard for beregning af bygningsakustik DS/EN 12354, der anvendes blandt andet BASTIAN, et beregningsprogram der med stor præcision kan bestemme lyddæmpning mellem rum og igennem bygningsfacader. Beregningsprogrammet er koblet sammen med en omfattende database over akustiske data for bygningsdele, samlingstyper og installationer, der giver mulighed for at tage højde for samtlige overførelser af lyden i bygninger. Databasen opdateres løbende på baggrund af målte og beregnede værdier. EKSTERN STØJ I projektering tages der højde for støjpåvirkning til og fra det ny byggeri. I de enkelte tilfælde vurderes hvilke metoder der er nødvendige for at udføre en fyldestgørende dokumentation af støjforhold samt omfang af nødvendig tiltag. Projektgruppen har stor erfaring i beregning og måling af støjforhold både fra trafikale og industrielle kilder. Der anvendes både eget udviklet software samt kommercielle programmer som f.eks SoundPlan. Beregninger og eventuelle målinger udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger. Projektgruppen er certificeret til at udføre eksterne støjmålinger, jvf. Miljøstyrelsens certificeringsordning.
Den akustiske projektering er opdelt i tre hovedområder: • Rumakustik, der beskriver lydforhold i et rum, eller rum i åben forbindelse med hinanden. • Bygningsakustik, der beskriver udbredelsen af både luftbåren og strukturtransmitteret støj mellem rum indenfor samme bygning eller igennem bygningens facader. • Ekstern støj, der omfatter støjpåvirkninger i det eksterne miljø, både fra byggeriets egne støjkilder samt fra udefra kommende kilder som f.eks. trafikstøj. Projektgruppen har opnået stor ekspertise indenfor alle disse områder og anvender de nyeste og mest avancerede værktøjer til at løse akustiske opgaver med høj præcision. RUMAKUSTIK Det kommende kontorbyggeri omfatter rum med regulær udformning. Nogle rum er i vis grad i åbne forbindelse med hinanden. Disse rum vil ikke præcist kunne projekteres alene med almindelige akustiske beregnings- og betragtningsmetoder. Der anvendes avanceret computer simuleringer, bl.a. programmet ODEON. Ved computer simulering opbygges en model af rummet, hvori rumoverfladernes materialetype og udformning, samt type og placeringer af lydkilder defineres. Udfra dette beregnes i alle relevante modtagepositioner, rumakustiske parametre - såsom efterklangstid, taleforståelighed, lydtrykniveau mv.
37
38
Middelfart R책dhus og Brandstation
Indkig via kiler modelfoto
35590
39
AREALSKEMA Rum
Rumtype
Antal
Garage Vagtlokale Røgdykkerrum Slangedepot Håndslukkerdepot Absorberingsmidler Munderingsdepot (kælder) Beredskabsmateriel Slangetårn Værksted Depot til værksted Vaskehal Bad/omklædning/sluse Toiletter Samlingsstue Møderum Kontor Beredskabschef Kontor Beredskabsinspektør Kontor Beredskabsinspektør Kontor sagsbehandlere
Garage K Depot Depot Depot Depot Depot Depot Slangetårn Værksted Depot Vaskehal Bad/omkl Toilet SM SM CK K K K
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1
Areal netto
40
Arealskema
BRANDSTATION Nettoareal m² 377,4 11,7 14,9 19 14 26,3 17,2 126,3 0 124,3 20,5 125 120,8 10 75,3 60,5 17,3 13,5 17,3 17,3 1208,6
Middelfart Rådhus og Brandstation
AREALSKEMA
RÅDHUS
Rum
Rumtype
Antal
00 Ankomstområde Vindfang Foyer Toiletter/forrum Handicaptoilet Ankomst ialt
Vindfang Foyer Toilet H.Toilet
1 1 3 1
16,8 150 15 8,8 190,6
0.1 Mødecenter Byrådssal m. tilhørerpladser Stort møderum Lille møderum Forrum mødecenter Garderobe, mødecenter Toiletter, mødecenter Handicaptoilet AV udstyr og møbler Mødecenter i alt
Byråd SM LM FRM GARD Toilet H.Toilet Depot
1 2 2 1 1 3 1 2
151,5 79,2 50,9 50 9,8 15 8,8 44,1 409,3
1. CENTRALFORVALTNINGEN 1.1 Borgerservice Reception Ekspedition serviceteam Ekspedition Pension/bolig Ekspedition Ydelseskontor Bagland service, pension Bagland ydelseskontor Nærarkiv Stillekontorer/samtalerum Borgerservice i alt
Nettoareal m²
Reception SK K K SK SK ARKIV LM
1 1 1 1 1 1 1 5
22,4 77,4 28,2 17,6 71,4 69,3 10,4 57,1 353,8
1.2 Jobcenter Administrativt team Virksomhedsteam Sygedagepenge Beskæftigelsesteam Jobcenterchefer Jobbutik Selvbetjeningsområde Venteområde/rum Stillekontorer/samtalerum Nærarkiv Jobcenter i alt
ÅSK ÅSK K+ K+ CK BUTIK SELV VENTE LM ARKIV
1 1 13 14 2 1 1 1 5 2
49,1 89,9 160,7 159,4 35,4 20 20 20 58,4 20,8 633,7
1.3 Intern service rådhusbetjente Rådhusbetjente Lagerlokale (kælder) Centralt kopirum/trykkeri Værksted Postfordelingslokale Intern service i alt
K+ LAGER KOPI VÆRK POST
1.4 Intern service rengøring Mødelokale m 1 arbejdsplads Intern service i alt
K+
1 1 1 1 1
18,2 54 35,7 29,4 17,4 154,7 18,8 18,8
1.5 Intern serv. Køk/ kantine Køkken Kølerum, frostrum, tørvarer Kontor Toilet Kantine Køkken og kantine i alt
KØK KFT K Toilet KANT
1 1 1 1 1
126,9 47,3 17,9 5,4 248,5 446
1.6 Intern Service løn, personale, forsikring Teamkontorer K Cellekontorer K Intern service i alt
5 3
128,9 34,5 163,4
1.7 Økonomiafdelingen Storrumskontor Chefkontor Stillekontorer Mødelokale Nærarkiv Økonomiafdelingen i alt
SK CK K LM A
1 1 2 1 1
102,4 19,1 22,8 0 9,8 154,1
1.8 IT Staben Support Netværk og server support Børn og unge support Ældreafd. Support IT lager IT undervisning IT Staben i alt
K K K K DEPOT SM
1 1 1 1 1 1
29,4 22,4 17,4 11,4 10,8 41,4 132,8
2. STABEN OG CENTRALSEKR. Borgmesterkontor Kommunaldirektør Centralf. Direktør Stabschef Sekretariat Jura Indkøb Stort teamkontor Lille teamkontor Stillerum/enkeltmandskontor Stillerum/kreativt rum Staben i alt
DK DK CK CK K K K SK K K K/LM
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
35,4 35,4 18,8 18,8 29,7 17,4 11,4 40,5 31,1 11,4 18,8 268,7
1 1
24,8 11,3 36,1
2 1 8 16 1 1
37,6 11,4 94,4 185,6 23,7 59,6
3. BØRN, UNGE OG FRITIDSFORVALTNINGEN 3.1 Fritids og kulturforvaltningen Teamkontor SK Stillekontor K Fritids og kulturforv. I alt 3.2 Børn og familieafdelingen Tale og hørekonsulent Tale og hørekonsulent Psykologer og leder Socialrådgivere (klientsamtaler) Terapeuter Sundhedsplejersker
SK K K K+ SK SK
35590
41
Sekretærer Ledere Børnesamtalerum Nærarkiv Børne og familieafd. I alt
K CK K/LM A
2 1 1 3
34,1 17,3 17,4 29,8 510,9
3.3 Skole og institutionsafd. Pladsanvisning Pladsanvisning Koordinator Afdelingschef Konsulent Projektkonsulent Adm. Medarbejder Skole og institutionsafd i alt
K K K CK K K K
1 1 1 1 1 1 1
17,4 11,4 11,4 17,4 12,9 19,1 11,4 101
3.4 Sekretariat Direktør Øvrige medarbejdere Projektarbejdsrum Sekretariatet i alt
DK SK K/LM
1 1 1
23,7 34,4 17,4 75,5
3.5 Specialpædagogisk Chefkontor Sekretærkontor Pæd. Konsulenter Fællesrum Fællesrum Fælleskontor Specialpædagogisk i alt
CK K K K/LM K/LM SK
1 1 3 1 1 1
14,1 11,2 33,9 25 41,4 23,7 149,3
K K K SK K/LM A
1 5 1 1 1 1
25,1 58,4 22,4 41,7 23,4 10,8 181,8
4.2 Sekretariatet Direktør Økonomi Sekretariat Cellekontorer Sekretariatet i alt
DK K K K K+
1 1 1 2
16,4 17,4 17,7 22,8 74,3
4.3 Plan og bygningsafd Chefkontor Sekretærkontor Registergruppen Registergruppen Arkitekt Plangruppen Byggesag Byggesag Byggesag
CK K K K K K K K K
1 1 1 1 1 1 1 1 1
19,4 11,4 17,4 12,8 11,4 23,4 23,4 18,8 11,4
4. TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN 4.1 Vej og trafikafdelingen Projekteringsgruppen Sagsbehandlere Afdelingschef Åbent storrum Flexrum Nærarkiv Vej og trafikafdelingen i alt
42
Arealskema
Middelfart Rådhus og Brandstation
Vedligehold Vedligehold Nærarkiv Mødelokale/stillekontor Plan og bygningsafd i alt 4.4 Natur og Miljø Sagsbehandlere/natur Sagsbehandlere/forsyning Sagsbehandlere/landbrug Sagsbehandlere/industri Sagsbehandlere/industri Sagsbehandlere/natur Koordinator Afdelingsleder Stillerum Projektrum Nærarkiv Natur og Miljø i alt 5. SOCIALFORVALTNINGEN 5.1 Sekretariat Direktør Sekretærkontor Økonomifunktion Visitatorer Nærarkiv Sekretariat i alt
K K A K/LM
1 1 2 1
18,8 11,4 20,6 11,4 211,6
Reng.depot decentralt Stort møderum Lille Møderum Skæve tankers lokale Hvilerum Fællesfaciliteter i alt
K K SK K K K K CK K K/LM A
6 2 1 1 1 1 1 1 2 3 1
68,4 22,8 42,8 18,2 24,8 23,7 13,1 17,4 22,8 35,9 10,4 300,3
Kælder Badefaciliteter Omklædning Fjernarkiv Vaskeri Motionsrum Teknikrum Serverrum Rum til natur og miljø Div. Depoter Kælder i alt
BAD OMKL FJERN VASK MOTION TEKNIK SERVER DEPOT DEPOT
12 2 13 1 1
61,6 83,5 292,5 25 13,1 1333,4 59,6 122,5 177,2 20,8 59,7 274,3 22,7 24,9 292,3 1054
Arealoversigt samlet DK K K SK A
1 1 1 1 1
18,8 29,4 17,4 55,4 9,8 130,8
5.2 Handicap og psykiatriafdelingen Afdelingschef Kontorer Handicap og psykiatri i alt
CK K
1 7
17,7 80,2 97,9
5.3 Sundhedsafdelingen Sundhedschef Forebyggelse Forebyggelse hj. Behand. Administrativ funktion Sundhed indefra Projektarb.rum/stillekontor Sundhedsafd i alt
CK SK K K ÅSK K/LM
1 2 1 1 1 1
18,8 86,2 11,4 11,4 30,8 17,4 176
5.4 Ældreafdelingen Ældrechef Adm. Medarbejdere Adm. Medarbejdere Udviklingskonsulent Koordinatorer Kost og ernæring Mødelokale/flexrum Ældreafd i alt
CK K K K K K K/LM
1 1 1 1 1 1 1
18,8 17,4 11,4 11,4 17,4 11,4 16 103,8
KP TOILET CAF
20 24 18
368,9 123,8 365
6. Fællesfaciliteter Kopi og printerrum Personaletoiletter Decentrale caféområder
RD-DC SM LM STL HVIL
35590
Nettoareal 1209 6409 7618
Bruttoareal 1399 10720 12119
Kælder
1054
1504
I alt
8672
13623
Brandstation Rådhus I alt
43
Plancher
44
Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
45
46
Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
47
48
Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
49
50
Middelfart R책dhus og Brandstation
35590
51