Filadelfia Hospice Totalentreprisekonkurrence August 2008
Totalentreprenør: Arkitekt: Ingeniør:
C.C. Contractor Arkitektfirmaet C.F. Møller COWI A/S
Filadelfia Hospice Totalentreprisekonkurrence
august 2008
indhold
prolog situationsplan overordnet disponering beboelsesrum materialer og udtryk teknisk beskrivelse arealskema plancher
side 04 side 07 side 08 side 14 side 16 side 24 side 25 side 26
prolog
Midt i Kolonien Filadelfia ligger den karakteristiske og markante grønning. På grønningen ligger de smukke gamle bygninger som solitære enheder i det grønne parklandskab, der karakteriseres af store, gamle lindetræer og plataner. Dette udtryksfulde og karismatiske område afkræver en klar prioritering af boligenhedernes orientering, så de vender sig mod denne grønning. Derfor er alle boligerne placeret på “1. parket “ - med direkte kontakt og udsigt til grønningen med de gamle bygninger og de store plataner, der strækker deres grene mod syd. Herved vil man - når man første gang træder ind – få en umiddelbart privilegeret oplevelse af, at her er rart og smukt, med skulpturelle indramninger af den store sydvendte grønning hvor planterne henvender sig til én. ”Udsigten mod nord er den skønneste, da kigger blomsterne på én” – frit efter H.C. Andersen.
side 4
grønningen side 5
situationsplan
park
Filadelfia Hospice
Man ankommer fra Kirkevej og drejer ind på den snoede ankomstvej gennem en åben skovkile, hvor parkeringspladserne er indpasset i området langs vejen. Fra ankomstvejen toner hovedindgangen stille og roligt frem, mens terapihaverne fragmentarisk kan skimtes mellem træerne til venstre. Resten af bygningskomplekset ligger skjult bag hovedindgangen og vil derfor stille og roligt blive taget i ”besiddelse,” når man bevæger sig ind i bygningen igennem det frodige og lyse indgangsparti. Vejen slutter i en ankomstplads med en overdækket “kiss and ride” ved indgangen og handicap- og korttidsparkering samt cykelparkering. Gående ankommer ad en sti, der løber gennem skovkilen og forbindes med de øvrige institutioner på grønningen og fortsættes til kvarterets veje i syd og vest. Vareindlevering er adskilt fra ankomstområdet med en placering ved bygningens modsatte ende, med tilkørsel fra Elmevej. Her anlægges en plads, hvorfra der er adgang til affaldsgård samt redskabsrum. Det store haveanlæg omkranser bygningskomplekset med terapihaven i den nordvestlige ende, hvor det indgår i et tæt samspil med den eksisterende beplantning mod nord. En grønning med en åben træplantning fortsætter den sydvendte grønning næsten helt ind til boligerne. Mod øst indrammes bygningen af en lund, der formidler overgangen til nabobygningen, og som indrammer vejen som en port. Langs Elmevej fortsættes det grønne udtryk med et grønt græsbælte med en åben træbeplantning i et område med udlæg til parkering.
side 6
skov
SITUATIONSPLAN 1:500
side 7
#01 beboelsesenheder orienteret mod grønning og udsigt
overordnet disponering #02 ind- og udgange til landskabet
#03 funktions diagram beboerafsnit behandler-og administrationsafsnit køkken- og servicefunktioner besøgs- og ankomstområde
#04 fremtidig udbygningsmulighed side 8
Bygningens placering på grunden samt dens interne organisering muliggør, at alle boenheder får del i udsigten mod den attraktive grønning. Idet de enkelte boenheder er udført som selvstændige/ individuelle bygninger der fortander i et let kurvet forløb, tildeles den primære fordelingsgang også et oplevelsesrigt og nuanceret rumligt forløb, som kvalitativt understreges af endetræsbelægning på gulvet og lamelloftets stoflighed i et akkompagnement af sidelys og ovenlys. Forløbet af boenhederne er afbrudt 2 steder, både for at skabe kontakt til grønningen, men også for at samle enhederne i mindre afsnit. Gangforløbet bliver hermed til et naturligt primært omdrejningspunkt, som et arkitektonisk kraftfuldt element med opholdsnicher og afvekslende dagslysindfald, som skaber en tæt samhørighed med vejrlig, årstidernes gang og det grønne. Gangforløbet munder i begge ender ud i rekreative områder. Mod vest er det terapi haver og mod øst er der direkte kontakt til den store slette samt den fælles sydvendte terrasse der knytter sig til køkken/ alrummet og opholdsstuen. Overfor beboelsesrummene er der i det centrale område indføjet en birumszone der i begge ender af gangen dog erstattes af primære rum. Mod vest er sparummet placeret med direkte kontakt til det grønne og i den modsatte ende slutter gangen af med henholdsvis vagt, køkken/alrum og opholdsstuen. Alle disse rum er belyst i en symfoni af dagslys fra både øst, syd og vest samt fra siden og fra oven. ”Vagten” er indplaceret som et naturligt og centralt område med visuel og fysisk samhørighed med både beboelsesområdet, køkken/ alrummet og den fortrolige zone. I den sydøstlige ende er der etableret en zone, hvor der primært er adgang for personale. Her er vareindleveringen placeret med direkte forbindelse til depoter og anretterkøkken, der igen har let adgang til det øvrige hus – specielt møderummet og køkken/ alrummet.
perspektiv ankomst
side 9
#05 flow - personale
plantegninger #06 flow - beboere og pårørende
#07 flow - besøgende
side 10
Fra vareindleveringsområdet er der også adgang til affaldsrummet og redskabsrummet. Således er der skabt en logistisk enkel og overskuelig differentiering mellem de forskellige funktionsområder og samtidigt et tæt og trygt nærvær mellem personale og patienter. Mod vest ligger ankomstområdet. Umiddelbart uden for bygningen krydser man en lille kilde der har sit udspring i ZEN-haven. Man følger kilden der fortsætter ind i foyeren og her møder man naturligt sekretærfunktionen, der er diskret beliggende til venstre for gårdhaven. Det landskabelige træk med kilden fortsætter ud i den centrale gårdhave. På den anden side af gårdhaven og trukket godt væk fra beboergangen ligger det primære fællesområde. Kilden bliver således et omdrejningspunkt, der differentierer fællesarealet i et ekspeditionsområde og et egentligt opholds-/ caféområde. I dette område er der plads til leg, cafezone, musik
og direkte adgang til det store møderum, samt mulighed for at de besøgende børn kan trække ud i gårdhaven. Møderummet og foyerrummet kan på en enkel måde slåes sammen, så der er mulighed for etablering af et stort vel belyst forsamlingslokale. Fra foyerområdet er der også adgang til reflektionsrummet. Karakteren i dette rum fremhæves af dagslyset. I morgen- og formiddagstimerne vil lyset blive reflekteret ind i rummet via ZEN-havens øst og sydvendte havemure samt reflekteres i havens lille spejlbassin der får lyset til at spille på sin egen stille facon. Sidst på dagen vil solen kaste sit lys direkte ind fra vest, via det store vestvendte facadeparti der åbner sig mod haven. I samspil med dette aftenlys er der et ovenlys, der fanger dagens sidste varme solstråle og lader lyset sive ned i en niche bagerst i rummet. Som en ekstra stemningsskabende element er der etableret en pejs/ brændeovn, der kan opleves både fra reflektionsrummet og foyerrummet.
plan oo 1:400 plan -1 1:400
side 11
perspektiv interiør af ankomstrum/caféområde
side 12
alternative indretningsforslag
side 13
Beboelsesrummet Beboelsesrummet er omdrejningspunktet for den enkelte patient og dennes pårørende under opholdet på hospicet. Det er derfor vægtet højt, at de enkelte boenheder opleves som individuelle enheder med hver sin identitet – en karakter der opleves både når man bevæger sig i grønningen og når man er indenfor. De pudsede boenheder ligger som en perlekæde og udføres i forskellige farvenuancer tilpasset områdets eksisterende forhold. Farverne anvendes i et vilkårligt forløb og bindes udvendigt sammen af den gennemgående teglstensfacade. De forskellige farver kombineres med forskellige facade kompositioner, hvorved det unikke også opleves når man befinder sig inde i rummet. Farvespillet kommer også til udtryk når man bevæger sig i fordelingsgangen. Denne anvendelse af farver bibringer gangen en ekstra dimension, men tilføjer samtidig en integreret anvendelse af farver og tilhørsforhold. Det har været væsenligt at placere beboelsesrummet i forhold til den sydvendte grønning og udsigten, men det har samtidigt været af afgørende betydning at alle ville kunne fornemme morgen/ aftenlyset – både ude i landskabet men også i rummet i kraft af solens mulighed for at belyse de små udendørs opholdsterrasser. Derudover er alle beboelsesrummene incl. badeværelserne udført med et højtsiddende sidelys, hvorfra henholdsvis de tidligste og de sidste af solens stråler fanges og kastes ned i værelserne. Den ene tredjedel af enhederne er udført med vestvendt sidelys og de resterende er med østvendt sidelys. Dette er gjort for at skabe flere varianter af de enkelte beboelser. Den kompositoriske facadedisponering opleves som et individuel arkitektonisk behandling af rummene, men er også et væsentligt greb i forhold til den visuelle og fysiske kontakt mellem ude og inde – en forskelligartet indramning af udsigten til grønningen og de store plataner. Rummets snitmæssige opbygning er en enkel, men nuanceret accentuering af dagslyset og indføjer naturligt et berigende varmt lys til rummets facetterede dagslysoplevelse. Rummet er opdelt i et indgangsområde med en rumhøjde på 2700 mm og en højere del, der løfter sig skråt op mod de højtsiddende sidelys over sengen. Beklædningen i det skråtstillede loft er trælameller, der ender ned i et svagt buet forløb og afsluttes med et vandret fast gipsloft, alt sammen noget der frigør rummet fra et konventionelt institutionelt præg.
perspektiv interiør af boligenhed side 14
beboelsesenhed
a plan 1:50
plejekrĂŚvende beboer
beboelsesenhed
b plan 1:50
ikke plejekrĂŚvende beboer side 15
perspektiv interiør af opholdsstue
Materialer og udtryk Filadelfia Hospice er et bygningskompleks der tager udgangspunkt i stedets præmisser og ånd. Heri defineres byggeriet mod nord som et facetteret bevægelse grupperet i tre mindre enheder. Bygningerne er indpasset i landskabet som de eksisterende bygninger. På tilsvarende måde tilpasser byggeriet sig også de eksisterende bygninger i sit materialebrug. For at understrege det individuelle præg af de enkelte boenheder anvendes der en blanding af blank tegl og farvet puds, hvorved bringes byggeriet samtidig ned i en overskuelig og menneskelig skala. De høje og markante enheder fremstår i farvet puds i forskellige farver. Disse farvede elementer bindes sammen af en gennemgående teglfacade der således får den samlede facade til at fremstå i en varieret visuel fremtoning - fastholdt i en overordnet arkitektonisk komposition. En komposition, hvor det gennemgående materialetema er farvet puds, blank tegl og kobbersternkanter. I interiøret er det lamellofterne og trægulvene, som skaber det toneangivende materialemæssige udtryk. Herimellem er det primært lyse flader i puds og gips samt ikke mindst glaspartierne til de rekreative udeområder, som præger interiøret.
perspektiv interiør af beboelsesgang
side 16
perspektiv interiør af køkken/alrum side 17
Facader
sydfacade 1:200
nordfacade 1:200 side 18
østfacade 1:200
vestfacade 1:200 side 19
Snit
snit aa_i beboelser 1:200
snit dd_i fortroligzone 1:200 side 20
snit bb_i fĂŚllesgang 1:200
snit ee_i indgangsparti 1:200 side 21
haveplan
referencefotos
Haveanlæggets struktur spiller videre på boligenhedernes og terrassernes rolige rytme med nord-sydgående hække, der indrammer udsynet mod den store åbne grønning imellem de store, opstammede solitære træer, der blødt angiver grundens grænse mod nord. Haveanlægget opdeles i forløb af klippede hække i varierende højde, der som skærme indrammer de poetiske udkig mod grønningen og danner tematiske haverum, der sanseligt varierer med syns-, duft-, lyd-, føle- og smagsoplevelser. Imellem hækkene opstår der varierende rum og nicher som giver plads til kultur- og prydhaver og forskellige beskyttede opholdspladser. Hækkenes stramme forløb spiller sammen med et forløb af afrundede plantebede, der afgrænser stier og opholdspladser.
virkning. Plantebedene sammensættes af traditionelle stauder, der taler til erindringen og med en variation der giver blomstring fra forår til efterår. Pergola og espalier begrønnes med blåregn og klatrehortensia. Hækkenes grønne skærme er liguster, der er stedsegrøn og giver en rolig baggrund for havens blomster. I grønningen nord for boligerne brydes græsfladen af smalle bede med vilde stauder, storkenæb, katteurt og konval, og der ilægges bånd af løgplanter, der vil lyse op om foråret. I terapihaven plantes opstammede mellemstore træer, der kan give skygge og som blomstrer og giver frugter. Træer, der står solitært i skovkile, grønning og lunde tænkes som eg og platan.
Terapihaven er udformet med varieret intimitet fra små nicher, hvor man kan sidde eller ligge og opleve havens dufte og farver. De hængende blåregn fra pergolaen giver beskyttelse og skygge, og på den lidt mere åbne plads nærmest skovkilen er der plads til at samles ved bordene omkring grillpladsen. Nærmest ankomstpladsen, skærmet af hækkene ved cykelparkeringen indrettes en legeplads, tæt på haven, men let afskærmet.
Haven er bundet sammen af et stisystem med en gummiasfaltbelægning, der gør det enkelt og behageligt at færdes både som gående eller kørende i kørestol eller seng. Belægningen udføres i en lys grågrøn nuance, der indføjer sig nænsomt i havens palet. Belysning er pullertlamper, der ikke blænder, men giver nødvendig belysning på stier og opholdspladser. En sti langs sydsiden af komplekset har opholdsnicher og der er mulighed for at spadsere en lille tur uden for haven.
Mod nord fastholdes grundens naturlige bevægelse og vegetation således at bygningen indpasses i parklandskabet tilsvarende de eksisterende bygninger. Der tilføjes dog partielle spor i landskabet med henholdsvis bede og hække der på en gang understreger bygningens rytme samt skærmer de private udendørs opholdsterrasser og værner om beboernes privatsfære. I tilpas afstand fra bygningen indpasses en intern sti , der udvider sig til små pladser, hvor man kan sidde eller ligge. Stien giver mulighed for at foretage mindre ture rundt om og igennem bygningen og ude i landskabet. Den afsluttes i øst med bålpladsen, der orienterer sig mod parklandskabet og er afskærmet mod indkik til boligerne. I valget af planter og træer lægges der vægt på at skabe en helhed, hvor det enkelte plantebed eller træ har en bred, alment erindringsskabende side 22
Gårdhavernes enkle rum varieres med plantebede med tæt og stedsegrøn bevoksning, hvor et enkelt træ kaster skygge og bidrager til lysets spil på belægning og vandflader. Således er det centrale gårdrum udformet som en stenhave med stenurter, vand og stedsegrønne planter – hvor der også er mulighed for at pårørende børn kan trække ud og lege i det fri og hvor der er beskyttede siddepladser. Ved kompleksets østlige afslutning etableres en syd-østvendt skulpturhave/ terrasse med direkte adgang fra både køkken/ alrum og opholdsstue. Bede med krydderurter giver oplevelse af smag, dufte og fremtræder som tætte grønne flader
referencefotos
BEDE MED VILDE STAUDER LUND BÅLPLADS
STI MED SIDDE OG HVILEPLADSER SOLITÆR TRÆER EG OG PLATAN BEDE MED VILDE STAUDER
VILDE STAUDER STI MED SIDDE OG HVILEPLADSER HØJBED HÆKKE VED BOENHEDER
GRØNNING
HØJBED HØJBED
HØJBED
HVILEPLADS TIL SENG
ROSER
HÆKKE VED BOENHEDER HÆKKE VED BOENHEDER
BLOMSTRENDE TRÆER
OPHOLD
GRILL PLADS
HVILEPLADS TIL SENG
TERAPIHAVE STAUDER
HVILEPLADS TIL SENG STAUDER
STAUDER PARKERING 20 PLADSER PERGOLA MED BLÅREGN
STAUDER YDRE GÅRDHAVE
SKYGGEPLANTER
SKOVKILE VANDBASSIN
STAUDER
ESPALIER KLATREHORTENSIA
KRYDDERURTEHAVE SIDDEPLADS ANKOMST
KIRKEVEJ
ADKOMSTVEJ
HAVE LEGEPLADS
OVERDÆKKET CYKELPARKERING 20 STK.
STAUDER
HANDICAPPARKERING
KILDE
KILDE HOVEDINDGANG
STEDSEGRØNNE PLANTER
VAND LEG
FORPLADS ESPALIER KLATREHORTENSIA
PARKERING 10 PLADSER
FORBINDELSESSTI TIL ØVRIGE INSTITUTIONER VAREINDLEVERING ZENHAVE
SIDDEPLADS
TIL AFFALD
TIL REDSKABSSKUR
SIDDEPLADS
STI TIL ELMEVEJ
UDLÆG TIL PARKERING 30 STK.
ELMEVEJ
side 23
teknisk beskrivelse
Teknisk beskrivelse
Vand
Ventilation
Belysningsanlæg
Som hovedregel følges retningslinierne i de i konkurrencematerialet beskrevne retningslinier for tekniske installationer og servicefaciliteter. For ikke at gentage de opstillede tekniske krav er der i det efterfølgende kun kort redegjort for de supplerende løsningsforslag, som efter vores opfattelse måtte medtages for at belyse konkurrenceprojektets kvaliteter.
Brugsvandssystemer og anlæg for opvarmning af brugsvand udformes på en måde, som eliminerer risikoen for bakteriologisk vækst i rørsystemer og produktionsanlæg, og som sikrer det højeste niveau for den tekniske hygiejne. Brugsvandsanlæg designes på en måde, således at drift og service af anlæg kan foregå uden at den normale drift af huset forstyrres.
De primære ventilationsanlæg, der skal betjene bygningsmassen med indblæsning og udsugning, placeres i kælderetagen. Ventilationsanlæg opdeles i 2-3 anlæg, hvorfra luften fremføres til de enkelte bygningsafsnit, og hvor der foretages en efterregulering af temperatur og evt. filtrering.
Belysningsanlæg udformes på en måde, som kombinerer høj energieffektivitet og stor belysningsudnyttelse, og som samtidigt skaber et hjemligt og imødekommende præg. Belysning udformes på en måde, som sikrer at samspillet mellem dagslys og kunstig belysning udnyttes bedst muligt.
Valg af ventilationsprincipper for de enkelte bygningsafsnit foretages ud fra en individuel behovs- og risikovurdering, hvor parametre som sterilitet, smitterisiko, køle-/varmebehov, komfort og særlige indeklima forhold kræver en tilpasset løsningsmodel. I Beboelsesområdet udformes indblæsning skjult i en loftsniche, som sikrer dels et godt og effektivt termisk indeklima, samt diskret integrerer og skjuler ventilationsarmaturer i loftsystemet. Indtag og afkast fra ventilationsanlæg kamufleres via et bygningsmæssigt udtryk, der placeres i terræn.
Svagstrømsanlæg I forbindelse med opførelsen af Filadelfia Hospice udbygges svagstrømsinstallationerne, således at de tilgodeser og dækker fremtidige krav for håndtering af digitale medier og fremtidssikrer anlæg for brugeres og personales adgang til internet, telefoni, TV og andre velfærdsfaciliteter.
Design og udformning af de tekniske anlæg vil i såvel projekterings- og byggefasen blive tilrettelagt i tæt samråd med såvel bygherre og teknisk servicepersonale. Tekniske installationer udføres generelt i bedste kvalitetsmaterialer og med et særligt fokus på såvel excellent energi- og driftsøkonomi, gode serviceog adgangsmuligheder, høj forsynings-sikkerhed, brugervenlig udformning og med et særligt fokus på indeklima og arbejdsmiljø.
Forsyninger og føringsveje Forsyninger og tekniske installationer udgår primært fra teknikområderne, som er beliggende i underetagen. Distributionen af forsyninger foregår primært i underetagen, og hvor bygningen ikke er forsynet med kælder gennem bygningsmæssige kanalsystemer. Fordelingen af forsyninger foregår herefter gennem en jævn fordeling af lodrette føringsveje og teknikskakte, som er placeret strategisk i bygningsmassen, og er skjult over nedhængte lofter og i bygningsdele.
side 24
Varme Varmeanlæg og forsyningssystem udformes på en måde, som sikrer et både højt komfortniveau og samtidigt bedst mulig drifts- og forsyningssikkerhed. Design af varmeanlæg udformes som en kombination af gulvvarme og radiatorsystem og opdelt i bygningsmæssige afsnit, som kan reguleres individuelt og styres af henholdsvis bygningsautomatikken og brugerne af huset.
Medicinske gasser Planlægning og udførelse af anlæg for distribution og fordeling af medicinske gasser i det nye hospice vil blive udført således, at de højeste renhedskrav kan overholdes. Installationer og udtag for medicinske gasser vil blive integreret i bygningsdele og paneler på en måde, som diskret skjuler disse.
CTS / IBI anlæg Bygningsautomatik og intelligente komponenter styres af henholdsvis CTS og IBI anlæg, som honorerer de opstillet kravspecifikationer i konkurrencematerialet. Nøgleord for udformning af CTS og IBI anlæg er et brugervenligt design, som kombinerer en effektiv styring og regulering af bygningsautomatikken, og tilfredsstillelse af individuel behov for styring og regulering af belysning, varme, køling, ventilation m.m.
arealskema
side 25
nedfotograferede plancher
Filadelfia Hospice august 2008
Prolog Midt i Kolonien Filadelfia ligger den karakteristiske og markante grønning. På grønningen ligger de smukke gamle bygninger som solitære enheder i det grønne parklandskab, der karakteriseres af store, gamle lindetræer og plataner. Dette udtryksfulde og karismatiske område afkræver en klar prioritering af boligenhedernes orientering, så de vender sig mod denne grønning. Derfor er alle boligerne placeret på “1. parket “ - med direkte kontakt og udsigt til grønningen med de gamle bygninger og de store plataner, der strækker deres grene mod syd. Herved vil man - når man første gang træder ind – få en umiddelbart privilegeret oplevelse af, at her er rart og smukt, med skulpturelle indramninger af den store sydvendte grønning hvor planterne henvender sig til én. ”Udsigten mod nord er den skønneste, da kigger blomsterne på én” – frit efter H.C. Andersen.
Ankomstområde og haveanlæg Man ankommer fra Kirkevej og drejer ind på den snoede ankomstvej gennem en åben skovkile, hvor parkeringspladserne er indpasset i området langs vejen. Fra ankomstvejen toner hovedindgangen stille og roligt frem, mens terapihaverne fragmentarisk kan skimtes mellem træerne til venstre. Resten af bygningskomplekset ligger skjult bag hovedindgangen og vil derfor stille og roligt blive taget i ”besiddelse,” når man bevæger sig ind i bygningen
#01 beboelsesenheder orienteret mod grønning/udsigt
igennem det frodige og lyse indgangsparti. Vejen slutter i en ankomstplads med en overdækket “kiss and ride” ved indgangen og handicap- og korttidsparkering samt cykelparkering. Gående ankommer ad en sti, der løber gennem skovkilen og forbindes med de øvrige institutioner på grønningen og fortsættes til kvarterets veje i syd og vest. Vareindlevering er adskilt fra ankomstområdet med en placering ved bygningens modsatte ende, med tilkørsel fra Elmevej. Her anlægges en plads, hvorfra der er adgang til affaldsgård samt redskabsrum. Det store haveanlæg omkranser bygningskomplekset med terapihaven i den nordvestlige ende, hvor det indgår i et tæt samspil med den eksisterende beplantning mod nord. En grønning med en åben træplantning fortsætter den sydvendte grønning næsten helt ind til boligerne. Mod øst indrammes bygningen af en lund, der formidler overgangen til nabobygningen, og som indrammer vejen som en port. Langs Elmevej fortsættes det grønne udtryk med et grønt græsbælte med en åben træbeplantning i et område med udlæg til parkering. Haveanlæggets struktur spiller videre på boligenhedernes og terrassernes rolige rytme med nord-sydgående hække, der indrammer udsynet mod den store åbne grønning imellem de store, opstammede solitære træer, der blødt angiver grundens grænse mod nord. Haveanlægget opdeles i forløb af klippede hække i varierende højde, der som skærme indrammer de poetiske udkig mod grønningen og danner tematiske haverum, der sanseligt varierer med syns-, duft-, lyd-, føle- og smagsoplevelser. Imellem hækkene opstår der varierende rum og nicher som giver plads
til kultur- og prydhaver og forskellige beskyttede opholdspladser. Hækkenes stramme forløb spiller sammen med et forløb af afrundede plantebede, der afgrænser stier og opholdspladser. Terapihaven er udformet med varieret intimitet fra små nicher, hvor man kan sidde eller ligge og opleve havens dufte og farver. De hængende blåregn fra pergolaen giver beskyttelse og skygge, og på den lidt mere åbne plads nærmest skovkilen er der plads til at samles ved bordene omkring grillpladsen. Nærmest ankomstpladsen, skærmet af hækkene ved cykelparkeringen indrettes en legeplads, tæt på haven, men let afskærmet. Mod nord fastholdes grundens naturlige bevægelse og vegetation således at bygningen indpasses i parklandskabet tilsvarende de eksisterende bygninger. Der tilføjes dog partielle spor i landskabet med henholdsvis bede og hække der på en gang understreger bygningens rytme samt skærmer de private udendørs opholdsterrasser og værner om beboernes privatsfære. I tilpas afstand fra bygningen indpasses en intern sti , der udvider sig til små pladser, hvor man kan sidde eller ligge. Stien giver mulighed for at foretage mindre ture rundt om og igennem bygningen og ude i landskabet. Den afsluttes i øst med bålpladsen, der orienterer sig mod parklandskabet og er afskærmet mod indkik til boligerne. I valget af planter og træer lægges der vægt på at skabe en helhed, hvor det enkelte plantebed eller træ har en bred, alment erindringsskabende virkning. Plantebedene sammensættes af traditionelle stauder, der taler til erindringen og med en variation der giver blomstring fra forår til efterår. Pergola og espalier begrønnes med blåregn og klatrehortensia. Hækkenes grønne skærme er
liguster, der er stedsegrøn og giver en rolig baggrund for havens blomster. I grønningen nord for boligerne brydes græsfladen af smalle bede med vilde stauder, storkenæb, katteurt og konval, og der ilægges bånd af løgplanter, der vil lyse op om foråret. I terapihaven plantes opstammede mellemstore træer, der kan give skygge og som blomstrer og giver frugter. Træer, der står solitært i skovkile, grønning og lunde tænkes som eg og platan. Haven er bundet sammen af et stisystem med en gummiasfaltbelægning, der gør det enkelt og behageligt at færdes både som gående eller kørende i kørestol eller seng. Belægningen udføres i en lys grågrøn nuance, der indføjer sig nænsomt i havens palet. Belysning er pullertlamper, der ikke blænder, men giver nødvendig belysning på stier og opholdspladser. En sti langs sydsiden af komplekset har opholdsnicher og der er mulighed for at spadsere en lille tur uden for haven. Gårdhavernes enkle rum varieres med plantebede med tæt og stedsegrøn bevoksning, hvor et enkelt træ kaster skygge og bidrager til lysets spil på belægning og vandflader. Således er det centrale gårdrum udformet som en stenhave med stenurter, vand og stedsegrønne planter – hvor der også er mulighed for at pårørende børn kan trække ud og lege i det fri og hvor der er beskyttede siddepladser. Ved kompleksets østlige afslutning etableres en syd-østvendt skulpturhave/ terrasse med direkte adgang fra både køkken/ alrum og opholdsstue. Bede med krydderurter giver oplevelse af smag, dufte og fremtræder som tætte grønne flader
#02 ind- og udgange til landskabet
#03 funktions diagram beboerafsnit behandler-og administrationsafsnit køkken- og servicefunktioner besøgs- og ankomstområde
a
bb #04 fremtidig udbygningsmulighed
nordfacade 1:200 side 26 Totalentreprenør: Arkitekt: Ingeniør:
C.C. Contractor Arkitektfirmaet C.F. Møller COWI A/S
SITUATIONSPLAN 1:200
vestfacade 1:200
sydfacade 1:200
østfacade 1:200
Beboelsesrummet Beboelsesrummet er omdrejningspunktet for den enkelte patient og dennes pårørende under opholdet på hospicet. Det er derfor vægtet højt, at de enkelte boenheder opleves som individuelle enheder med hver sin identitet – en karakter der opleves både når man bevæger sig i grønningen og når man er indenfor. De pudsede boenheder ligger som en perlekæde og udføres i forskellige farvenuancer tilpasset områdets eksisterende forhold. Farverne anvendes i et vilkårligt forløb og bindes udvendigt sammen af den gennemgående teglstensfacade. De forskellige farver kombineres med forskellige facade kompositioner, hvorved det unikke også opleves når man befinder sig inde i rummet. Farvespillet kommer også til udtryk når man bevæger sig i fordelingsgangen. Denne anvendelse af farver bibringer gangen en ekstra dimension, men tilføjer samtidig en integreret anvendelse af farver og tilhørsforhold. Det har været væsenligt at placere beboelsesrummet i forhold til den sydvendte grønning og udsigten, men det har samtidigt været af afgørende betydning at alle ville kunne fornemme morgen/ aftenlyset – både ude i landskabet men også i rummet i kraft af solens mulighed for at belyse de små udendørs opholdsterrasser. Derudover er alle beboelsesrummene incl. badeværelserne udført med et højtsiddende sidelys, hvorfra henholdsvis de tidligste og de sidste af solens stråler fanges og kastes ned i værelserne. Den ene tredjedel af enhederne er udført med vestvendt sidelys og de resterende er med østvendt sidelys. Dette er gjort for at skabe flere varianter af de enkelte beboelser.
perspektiv ankomst perspektivankomst
Den kompositoriske facadedisponering opleves som et individuel arkitektonisk behandling af rummene, men er også et væsentligt greb i forhold til den visuelle og fysiske kontakt mellem ude og inde – en forskelligartet indramning af udsigten til grønningen og de store plataner. Rummets snitmæssige opbygning er en enkel, men nuanceret accentuering af dagslyset og indføjer naturligt et berigende varmt lys
perspektiv interiør af ankomstrum/caféområde
til rummets facetterede dagslysoplevelse. Rummet er opdelt i et indgangsområde med en rumhøjde på 2700 mm og en højere del, der løfter sig skråt op mod de højtsiddende sidelys over sengen. Beklædningen i det skråtstillede loft er trælameller, der ender ned i et svagt buet forløb og afsluttes med et vandret fast gipsloft, alt sammen noget der frigør rummet fra et konventionelt institutionelt præg.
Materialer og udtryk Filadelfia Hospice er et bygningskompleks der tager udgangspunkt i stedets præmisser og ånd. Heri defineres byggeriet mod nord som et facetteret bevægelse grupperet i tre mindre enheder. Bygningerne er indpasset i landskabet som de eksisterende bygninger. På tilsvarende måde tilpasser byggeriet sig også de eksisterende bygninger i sit materialebrug. For at understrege det individuelle præg af de enkelte boenheder anvendes der en blanding af blank tegl og farvet puds, hvorved bringes byggeriet samtidig ned i en overskuelig og menneskelig skala. De høje og markante enheder fremstår i farvet puds i forskellige farver. Disse farvede elementer bindes sammen af en gennemgående teglfacade der således får den samlede facade til at fremstå i en varieret visuel fremtoning - fastholdt i en overordnet arkitektonisk komposition. En komposition, hvor det gennemgående materialetema er farvet puds, blank tegl og kobbersternkanter. I interiøret er det lamellofterne og trægulvene, som skaber det toneangivende materialemæssige udtryk. Herimellem er det primært lyse flader i puds og gips samt ikke mindst glaspartierne til de rekreative udeområder, som præger interiøret.
alternativt indretningsforslag planudsnit
1:200
referencefotos
plan 00 1:200
#05 flow - personale
plan -01 1:200 #06 flow - beboere og pårørende Overordnet disponering Bygningens placering på grunden samt dens interne organisering muliggør, at alle boenheder får del i udsigten mod den attraktive grønning. Idet de enkelte boenheder er udført som selvstændige/ individuelle bygninger der fortander i et let kurvet forløb, tildeles den primære fordelingsgang også et oplevelsesrigt og nuanceret rumligt forløb, som kvalitativt understreges af endetræsbelægning på gulvet og lamelloftets stoflighed i et akkompagnement af sidelys og ovenlys. Forløbet af boenhederne er afbrudt 2 steder, både for at skabe kontakt til grønningen, men også for at samle enhederne i mindre afsnit. Gangforløbet bliver hermed til et naturligt primært omdrejningspunkt, som et arkitektonisk kraftfuldt element med opholdsnicher og afvekslende dagslysindfald, som skaber en tæt samhørighed med vejrlig, årstidernes gang og det grønne. Gangforløbet munder i begge ender ud i rekreative områder. Mod vest er det terapi haver og mod øst er der direkte kontakt til den store slette samt den fælles sydvendte terrasse der knytter sig til køkken/ alrummet og opholdsstuen.
alternativt indretningsforslag planudsnit
Overfor beboelsesrummene er der i det centrale område indfø-
1:200
snit aa_i beboelser 1:200
jet en birumszone der i begge ender af gangen dog erstattes af primære rum. Mod vest er sparummet placeret med direkte kontakt til det grønne og i den modsatte ende slutter gangen af med henholdsvis vagt, køkken/alrum og opholdsstuen. Alle disse rum er belyst i en symfoni af dagslys fra både øst, syd og vest samt fra siden og fra oven. ”Vagten” er indplaceret som et naturligt og centralt område med visuel og fysisk samhørighed med både beboelsesområdet, køkken/ alrummet og den fortrolige zone. I den sydøstlige ende er der etableret en zone, hvor der primært er adgang for personale. Her er vareindleveringen placeret med direkte forbindelse til depoter og anretterkøkken, der igen har let adgang til det øvrige hus – specielt møderummet og køkken/ alrummet. Fra vareindleveringsområdet er der også adgang til affaldsrummet og redskabsrummet. Således er der skabt en logistisk enkel og overskuelig differentiering mellem de forskellige funktionsområder og samtidigt et tæt og trygt nærvær mellem personale og patienter. Mod vest ligger ankomstområdet. Umiddelbart uden for bygningen krydser man en lille kilde der har sit udspring i ZEN-haven. Man følger kilden der fortsætter ind i foyeren og her møder man naturligt sekretærfunktionen, der er diskret beliggende til venstre for gårdhaven. Det landskabelige træk med kilden fortsætter ud i
den centrale gårdhave. På den anden side af gårdhaven og trukket godt væk fra beboergangen ligger det primære fællesområde. Kilden bliver således et omdrejningspunkt, der differentierer fællesarealet i et ekspeditionsområde og et egentligt opholds-/ caféområde. I dette område er der plads til leg, cafezone, musik og direkte adgang til det store møderum, samt mulighed for at de besøgende børn kan trække ud i gårdhaven. Møderummet og foyerrummet kan på en enkel måde slåes sammen, så der er mulighed for etablering af et stort vel belyst forsamlingslokale. Fra foyerområdet er der også adgang til reflektionsrummet. Karakteren i dette rum fremhæves af dagslyset. I morgen- og formiddagstimerne vil lyset blive reflekteret ind i rummet via ZEN-havens øst og sydvendte havemure samt reflekteres i havens lille spejlbassin der får lyset til at spille på sin egen stille facon. Sidst på dagen vil solen kaste sit lys direkte ind fra vest, via det store vestvendte facadeparti der åbner sig mod haven. I samspil med dette aftenlys er der et ovenlys, der fanger dagens sidste varme solstråle og lader lyset sive ned i en niche bagerst i rummet. Som en ekstra stemningsskabende element er der etableret en pejs/ brændeovn, der kan opleves både fra reflektionsrummet og foyerrummet.
perspektiv interiør af fordelingsgang
#07 flow - besøgende
snit bb_i fællesgang 1:200 side 27
referencefotos
perspektiv interiør af køkken/alrum med indkig til opholdsstue
perspektiv interiør af opholdsstue
BEDEBEDE MED MED VILDEVILDE STAUDER STAUDER LUNDLUND BÅLPLADS BÅLPLADS
STI MED STI MED SIDDE SIDDE OG HVILEPLADSER OG HVILEPLADSER SOLITÆR SOLITÆR TRÆER TRÆER EG OG EGPLATAN OG PLATAN BEDEBEDE MED MED VILDEVILDE STAUDER STAUDER
VILDEVILDE STAUDER STAUDER STI MED STI MED SIDDE SIDDE OG HVILEPLADSER OG HVILEPLADSER HØJBED HØJBED HÆKKE HÆKKE VED BOENHEDER VED BOENHEDER
GRØNNING GRØNNING
HØJBED HØJBED HØJBED HØJBED
HØJBED HØJBED
HVILEPLADS HVILEPLADS TIL SENG TIL SENG
ROSER ROSER
HÆKKE HÆKKE VED BOENHEDER VED BOENHEDER HÆKKE HÆKKE VED BOENHEDER VED BOENHEDER
BLOMSTRENDE BLOMSTRENDE TRÆER TRÆER
OPHOLD OPHOLD
GRILLGRILL PLADS PLADS
HVILEPLADS HVILEPLADS TIL SENG TIL SENG
TERAPIHAVE TERAPIHAVE STAUDER STAUDER
HVILEPLADS HVILEPLADS TIL SENG TIL SENG STAUDER STAUDER
STAUDER STAUDER PARKERING PARKERING 20 PLADSER 20 PLADSER PERGOLA PERGOLA MED MED BLÅREGN BLÅREGN
STAUDER STAUDER YDREYDRE GÅRDHAVE GÅRDHAVE
SKYGGEPLANTER SKYGGEPLANTER
SKOVKILE SKOVKILE VANDBASSIN VANDBASSIN
STAUDER STAUDER
ESPALIER ESPALIER KLATREHORTENSIA KLATREHORTENSIA
KRYDDERURTEHAVE KRYDDERURTEHAVE SIDDEPLADS SIDDEPLADS ANKOMST ANKOMST
KIRKEVEJ KIRKEVEJ
ADKOMSTVEJ ADKOMSTVEJ
HAVEHAVE LEGEPLADS LEGEPLADS
OVERDÆKKET OVERDÆKKET CYKELPARKERING CYKELPARKERING 20 STK. 20 STK.
STAUDER STAUDER
HANDICAPHANDICAPPARKERING PARKERING
KILDEKILDE
KILDEKILDE HOVEDINDGANG HOVEDINDGANG
STEDSEGRØNNE STEDSEGRØNNE PLANTER PLANTER
VANDVAND LEG LEG
FORPLADS FORPLADS ESPALIER ESPALIER KLATREHORTENSIA KLATREHORTENSIA
PARKERING PARKERING 10 PLADSER 10 PLADSER
FORBINDELSESSTI FORBINDELSESSTI TIL ØVRIGE TIL ØVRIGE INSTITUTIONER INSTITUTIONER VAREINDLEVERING VAREINDLEVERING ZEN- ZENHAVEHAVE
SIDDEPLADS SIDDEPLADS
beboelsesenhed
a plan 1:50
plejekrævende beboer
beboelsesenhed
b plan 1:50
ikke plejekrævende beboer
TIL TIL TIL TIL REDSKABSSKUR REDSKABSSKUR AFFALD AFFALD
SIDDEPLADS SIDDEPLADS
STI TIL STI ELMEVEJ TIL ELMEVEJ
UDLÆG UDLÆG TIL PARKERING TIL PARKERING 30 STK. 30 STK.
ELMEVEJ ELMEVEJ
HAVEPLAN 1:200
snit dd_i fortroligzone 1:200 side 28
snit ee_i indgangsparti 1:200
perspektiv interiør af boligenhed
perspektiv interiør af boligenhed
Teknisk beskrivelse
Vand
Ventilation
Belysningsanlæg
Som hovedregel følges retningslinierne i de i konkurrencematerialet beskrevne retningslinier for tekniske installationer og servicefaciliteter. For ikke at gentage de opstillede tekniske krav er der i det efterfølgende kun kort redegjort for de supplerende løsningsforslag, som efter vores opfattelse måtte medtages for at belyse konkurrenceprojektets kvaliteter.
Brugsvandssystemer og anlæg for opvarmning af brugsvand udformes på en måde, som eliminerer risikoen for bakteriologisk vækst i rørsystemer og produktionsanlæg, og som sikrer det højeste niveau for den tekniske hygiejne. Brugsvandsanlæg designes på en måde, således at drift og service af anlæg kan foregå uden at den normale drift af huset forstyrres.
De primære ventilationsanlæg, der skal betjene bygningsmassen med indblæsning og udsugning, placeres i kælderetagen. Ventilationsanlæg opdeles i 2-3 anlæg, hvorfra luften fremføres til de enkelte bygningsafsnit, og hvor der foretages en efterregulering af temperatur og evt. filtrering.
Belysningsanlæg udformes på en måde, som kombinerer høj energieffektivitet og stor belysningsudnyttelse, og som samtidigt skaber et hjemligt og imødekommende præg. Belysning udformes på en måde, som sikrer at samspillet mellem dagslys og kunstig belysning udnyttes bedst muligt.
Valg af ventilationsprincipper for de enkelte bygningsafsnit foretages ud fra en individuel behovs- og risikovurdering, hvor parametre som sterilitet, smitterisiko, køle-/varmebehov, komfort og særlige indeklima forhold kræver en tilpasset løsningsmodel. I Beboelsesområdet udformes indblæsning skjult i en loftsniche, som sikrer dels et godt og effektivt termisk indeklima, samt diskret integrerer og skjuler ventilationsarmaturer i loftsystemet. Indtag og afkast fra ventilationsanlæg kamufleres via et bygningsmæssigt udtryk, der placeres i terræn.
Svagstrømsanlæg I forbindelse med opførelsen af Filadelfia Hospice udbygges svagstrømsinstallationerne, således at de tilgodeser og dækker fremtidige krav for håndtering af digitale medier og fremtidssikrer anlæg for brugeres og personales adgang til internet, telefoni, TV og andre velfærdsfaciliteter.
Design og udformning af de tekniske anlæg vil i såvel projekterings- og byggefasen blive tilrettelagt i tæt samråd med såvel bygherre og teknisk servicepersonale. Tekniske installationer udføres generelt i bedste kvalitetsmaterialer og med et særligt fokus på såvel excellent energi- og driftsøkonomi, gode serviceog adgangsmuligheder, høj forsynings-sikkerhed, brugervenlig udformning og med et særligt fokus på indeklima og arbejdsmiljø.
Forsyninger og føringsveje Forsyninger og tekniske installationer udgår primært fra teknikområderne, som er beliggende i underetagen. Distributionen af forsyninger foregår primært i underetagen, og hvor bygningen ikke er forsynet med kælder gennem bygningsmæssige kanalsystemer. Fordelingen af forsyninger foregår herefter gennem en jævn fordeling af lodrette føringsveje og teknikskakte, som er placeret strategisk i bygningsmassen, og er skjult over nedhængte lofter og i bygningsdele.
Varme Varmeanlæg og forsyningssystem udformes på en måde, som sikrer et både højt komfortniveau og samtidigt bedst mulig driftsog forsyningssikkerhed. Design af varmeanlæg udformes som en kombination af gulvvarme og radiatorsystem og opdelt i bygningsmæssige afsnit, som kan reguleres individuelt og styres af henholdsvis bygningsautomatikken og brugerne af huset.
Medicinske gasser Planlægning og udførelse af anlæg for distribution og fordeling af medicinske gasser i det nye hospice vil blive udført således, at de højeste renhedskrav kan overholdes. Installationer og udtag for medicinske gasser vil blive integreret i bygningsdele og paneler på en måde, som diskret skjuler disse.
CTS / IBI anlæg Bygningsautomatik og intelligente komponenter styres af henholdsvis CTS og IBI anlæg, som honorerer de opstillet kravspecifikationer i konkurrencematerialet. Nøgleord for udformning af CTS og IBI anlæg er et brugervenligt design, som kombinerer en effektiv styring og regulering af bygningsautomatikken, og tilfredsstillelse af individuel behov for styring og regulering af belysning, varme, køling, ventilation m.m.
perspektiv exteriør af boenhederne snit ff_i foyer/møde 1:200 side 29
Filafelfia Hospice Totalentreprenør: Arkitekt: Ingeniør:
C.C. Contractor Arkitektfirmaet C.F. Møller COWI A/S