KULTURHOVEDSTAD 2017
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER,
ved at være et forbillede for hvorledes byens interiør bør udvikle sig - fordi det virker. At fjerne sig fra standardiserede mærkater af byens rum, skaber man ikke blot blikfang for fodgængerens krydsning af bilens domæne. Det er bevist, at det ikke blot nedsætter risikoen for ulykker, men samtidigt nedsætter bilisternes fart betydeligt. Jo større variation der er på paletten, jo bedre virker de. Oplevelsen ved at inkorporere humoren i belægninger, der er af mange bilister ofte ignoreres, er mange gange givet igen - ikke kun for beskueren, men også i statistikkerne.
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER,
ved at være etablere nye opholdsrum for byen - fordi det virker. At RETÆNKE noget så simpelt, som måden man stempler i byens rum, skaber man ikke blot blikfang for fodgængeren, men også for byen som helhed. Det er bevidst, at særpræg forskellige steder, skaber karakter og større interesse. Både for dem der bor der, eller benytter det - såvel for en større turisme. Variationer åbner for et større blikfang, og glæde ved at opholde sig der. Eksemplerne er mange, og det kan gøres relativt nemt, billigt, enkelt, og er et spørgsmål om at have de rette skabeloner. Vi foreslår at nedsætte et lille byråd, af lokale kendte og kreative mennesker, der kan designe disse skabeloner. Og sammen med Aarhus Trafik og Sikkerhed, udvælge oplagte spots at behandle med større fantasi og på hitsomhed. - fordi det virker.
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER,
ved at gøre det anderledes for byen - fordi det virker. At RETÆNKE noget så simpelt, som måden man stempler i byens rum, skaber muligheder for at også erhverslivet kan sætte sit colorite på omgivelserne vi alle bruger. Kald det skjult reklame, men formålet er det samme.
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER,
ved at være nytænke opholdsrum i byen - fordi det virker. At RETÆNKE hvordan man bremser trafikken med kunst under fødderne. At ændre, hvordan fodgængere og biler interagerer, har ikke altid brug for nye lys og gade design. Nogle samfund har gjort det på en mere enkel måde. Mennesker har forsøgt at styre trafik og hastighed siden opfindelsen af bilen - måske siden vi stod af hesten. Og med god grund: forskning har vist, at da USA fik en landsdækkende grænse 55-mile-per-time hastighed i 1974, styrtdykkede kørsel antallet af dødsulykker, og da den blev ophævet i 1987, steg dødsfaldene igen. Den gode nyhed er, at på flere og flere steder, kommer kunsten til undsætning. Gennem det seneste årti, har fællesskaber på tværs af nationen taget til med at forskønne deres veje og kryds med håndmalede vægmalerier, for at sænke bilisters fart, for dem der går. Vægmalerier som disse er minimale omkostningsmæssigt, da man bare skal købe nogle street-grade maling, nogle gode skabeloner. Den krævede tilladelse fra byen, og finde ud af at omdirigere trafikken i et par timer. Som folk vader gennem kvarteret, fanger vægmalerier øjet, placere sindet, og letter den højre fod. Mange af disse skabninger begyndte ikke som trafik-styreenheder. Målet var ofte at engagere kvarteret med sig selv, for at vise sine ånder og håb for fremtiden. Og for at favne de rum, der binder mennesker sammen. Men kunst rører bilister, og naboer: så når en bilist ser noget anderledes på kørebanen, vil det trække sindet til omgivelserne med fokus om hvor du er, og ikke bare, hvor du er på vej hen. Flere og flere fællesskaber, ser kalejdoskopiske fordele af gadens maleri, og gør disse udtryk til en del af deres fysiske og kulturelle infrastruktur. Selvfølgelig er mange af disse endnu kun i de større byer - som New York, Baltimore, Portland - men hvert sted har biler, og lokalsamfund i mindre byer fra USA til Europa. Lad os optimere disse rum, og ikke kun herregårdsslottets dyre nyrenoverede tapetter. Kulturen er også hvor vi færdes i det daglige, og stå sammen og få farve stoffer på asfalten.
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER, ved at bruge de opholdsrum i byen - hvor folk er!
At RETÆNKE noget så simpelt, som måden man stempler i byens rum, skaber flerartet stemninger. Det kan være emphimerale råderum, der følger de bevægelser som hvert mennesket skaber, når de går i byen. Alle kan bidrage til det landskab vi kalder for Aarhus / Århus
EN KULTURHOVEDSTAD MÅ GERNE ADSKILLE SIG FRA ANDRE BYER, ved at være nytænke varige effekter, hvor der er aktiv passager i byen - fordi det virker. At RETÆNKE hvordan man bremser trafikken med kunst under fødderne, er ikke et dyrt projekt. Det kan etableres forholdsvis billigt, og Aarhus Traf har sikkert i forvejen tusinde skabeloner liggende af god kvalitet. Det er måderne de bliver benyttet på, vi må RETÆNKE. Med ganske lidt ekstra tilbehør kan hvert fodgænger felt opgraderes til byelementer , der skiller sig ud. Så differencen mellem at etablere en standard markering til en mere individuel efter bearbejdning, er ikke ret meget ift. den merværdi det generer at være kreativ. At engagere frivilige i de gældende områder skulle ikke være det store problem. Men for at professionalismen også skinner igennem, med blivende mærkater og en smule ensartethed, er det måske bedst at benytte eksisterende mandskab til selve udførelsen. Priserne herfor kan vi kun gisne om, men faciliteringen og vedligehold af samme må indgå i et eksisternde budget i de enkelte kommuner. Vi foreslår at orkestrere en gennemgribende renovering af mange af byens/byernes knudepunkter og krydsfelter frem mod et 2017 mål. Og vi har mange idéer til hvad der virker. Vi kan altid bruge flere input fra de enkelte kvarters særpræg for at skabe helstøbte elementer. Det kan gøres let. Design Ministeriet har stor ekspertise i at gøre tingene lidt anderledes, og alternativt. Og vi kan nå langt for mindre midler. Fokusområdet må til at begynde med hvor folk er flest, og tæt på centrum. Man kan altid udvide ud mod forstæderne.
Et fodgænger felt kan være alt fra 2,5 meters bredde til 5-7 meter i længden afhængig af beliggenhed. Det vil veksle i udgifter for etablering, afhængig af skabeloners størrelse, og udformning. Men et kvalificeret bud er ca. 5.000 kr pr felt, og måske 20.000 kr for et helt kryds med fire overgange. Nogle er blot anderledes skabeloner, mens andre kunne være lysbehandlet, og vil kunne lyse op i aftenbelysning. Det kan da endda gøres med solceller, så de samtidigt trækker strøm og giver lys til stedet. Vi kan selv gange op, hvor mange lyskryds, overgange, passager man ville kunne få belagt anderledes rundt om i Kulturhovedstadsområdet - for et mindre beløb. Ambitionerne er mange, regler er regulative, og midler er optional, for en merværdi ud over det sædvanlige. De enkelte elementers forskellighed vil skabe en samhørighed i de forskellige omlagte kryds, når fodgængeren og billisten krydser hinanden dagligt. Det at færdes eller passere, vil kunne give Aarhus - danish for progress eller smilets by, et større smil på læberne. Det vil bringe god omtale i verdens pressen, at det også betyder noget sikkerhedsmæssigt såvel som det muntre i momentet. Slagplanen er først at ordne de mest brugte, og slidte steder. Derefter at opgradere diverse steder løbende frem mod 2017. Og det kan så gøre sig gældende for andre større byer, og befærdiget overgange i hele østjylland, midt og vest region. Det kan sprede sig som ringe i vandet, for ikke at sige at der ikke allerede er initiativer til at tage fat, og gøre noget andet. Vi stiller os gerne til rådighed for videre samtale om projektets mål og værdi. Med venlig hilsen
Vi har det ikke som et kriterie, at det kun kan være i selve Aarhus, men det er et godt sted at starte, når en Kulturhovedstad skal etableres.
Design Ministeriet
Jo flere midler der tkan blive bevilliget, jo flere lyskryds kan etableres på særlige måder, ekstravagante og sjove passager. Jo flere kan vi få redesignet og bringe det unikke ind i bybilledet.
Alex Es alex es
Vi er overbevist om at erhversindustrien i lokale områder, gerne vil sponsore store dele af projektets udførelse, men vi har af myndighedsårsager endnu ikke inddraget disse parter.
design-ministeriet.dk
Arkitekt MAA design minister
Design ministeriet Godsbanen DK Denmark m: +45 23 39 04 77 mail: Es@design-ministeriet.dk www.design-ministeriet.dk
design ministeriet
design-ministeriet.dk