STAR SCIENCE
- NYT SCIENCE-CENTER SORØ AKADEMI
6414
SORØ SCIENCE-CENTER Indledning Bygningens fremskudte og privilegerede beliggenhed på den grønne flade lægger op til at den som fritstående ’objekt’ besidder en smuk skulpturel dimension der yder stedet retfærdighed. Samtidigt skal den på både nutidig og behersket vis - formmæssigt og materialemæssigt - kunne føje sig ind i den perlerække af byggerier og landskabstræk fra forskellige perioder, der tilsammen udgør akademiets enestående kulturhistoriske anlæg. På sin vis bliver udformningen en symbolsk forening af byens flerdelte skala og international science: Ud over at indpasse sig, skal bygningen formå at formidle fascinationen af naturvidenskaben, teknikken og det futuristiske, og selv fremstå som et stærkt eksempel herpå. Derfor er Science-centerets bygning disponeret med udgangspunkt i en skala og type af bygningskroppe, som optager mange vigtige træk fra anlægget. Ligeledes er bygningen placeret så den naturligt passer sig ind efter anlæggets hovedretninger, men også indeholder sine egne retninger som defineres af udsigter og lysindfald. Ligesom de eksisterende allé-strukturer ligger på hævede terrænplateauer, er bygningen placeret på en let hævet plint, som optager terrænfaldet på grunden og danner en klar afslutning på Danneskiolds allé. Den fremskudte plint og den nye bygning opfanger landskabets linier i skæringerne mellem Hovedbygningen/Ingemanns Allé og Danneskiolds allè, og forstærker derved trækkene i anlægget. Hvor allèn afsluttes, og plinten fortsætter mod Sorø Sø, udlægges et spejlbassin der strukturelt vil integrere det nye landskab omkring Science-centeret med den eksisterende plan. Linierne i landskabet accentueres af indskudte amphi-trin indlagt i plintens kant, mod den grønne plads hvor de danner en attraktiv ’tribune’ hvorfra naturen og udsigten til boldspil kan nydes.
HOVED-UDSIGTSRETNINGER
SITUATIONSPLAN 1:1000
ØSTFACADE 1:400
NORDFACADE 1:400
TVÆRSNIT 1:400
Bygningen Det er sigtet at skabe en arkitektur forankret i både danske og internationale strømninger – en både tidsbestemt og tidløs plan og arkitektur, som man i lighed med de øvrige smukke bygningsanlæg kan gå på opdagelse i. I en nyfortolkning af strukturerne og formsproget, som man finder det udtrykt i de skiftende perioders byggestile, udgøres Science-centeret af en komposition af præcise og skarptskårne bygningskroppe, som vokser ud en sammenhængende helhed. Alle funktioner er disponeret i en kompakt og effektiv plan, hvor enkelte vigtige bygningsfunktioner skiller sig ud med selvstændige former – og dette resulterer i karakteristiske spring både i plan og i bygningens silhuet. Således opnår bygningen en letopfattelig profil eller ’linie’ som i højde og form skiller sig ud mod himlen og trækronerne. Tagfladernes konturer er en nutidig fortolkning af akademiets mange karakterfulde, hældende tage – og spillet i dem er rigt, såvel i høj eller lav sol som i gråvejr. Bygningens prismatiske formsprog virker i samspil med dens stoflighed: Bygningen foreslås udført i en lys gul håndstrøgen teglsten, som vil kunne give den en egen tone og samtidigt være i god harmoni med akademiets øvrige farver og sten. Naturfagsbygningen vil således blive fremhævet, ved at lade den indrammes af Science-center og indkvarteringshusene, snarere end at forsøge at tilpasse disse i farve og overflade.
+ Den eksisterende naturfagsbygning forbindes med Science-centeret ved at der udspændes en ny forplads/ ankomstplads under træerne, mellem de to facader. Denne forlænges mod syd og Science-centeret, og skaber et gulv som forbinder til bygningens trappeforløb og tagterrasser. Mod Naturfagsbygningen opbygges siddetrin, der giver mulighed for ophold orienteret mod syd, og ’forankrer’ bygningen i den nye plan.
KOBLING AF STRUKTURER: FORENING AF STOR OG LILLE SKALA
Enkelte af Østre Allé træer tænkes bevaret i en tilstræbt asymmetrisk konfiguration, hvor de smukke gamle træer vil fremstå som et nyt element i kraft den ændrede kontekst. Forpladsen og terrasserne er ligesom Science-centerets trapper og plateauer opbygget i lyse naturstensfliser og chaussesten, som vil tilgodese både fodgængere og kørende trafik. BYGNINGENS ELEMENTER: VOLUMEN OG FLADE
For at understrege bygningens skarptskårne og geometriske fremtoning, udgøres de hældende tage af en tilsvarende gul, specialfremstillet teglklinke i samme forbandt, så teglmurenes overflade fortsætter homogent henover tagfladerne. Huskroppene fremstår på én gang som letaflæselige og genkendelige former, der ved nærmere betragtning indeholder en moderne og skulpturel abstraktion og stoflig rolighed. Bygningens andet fremtrædende element og stoflighed udgøres af store trappeanlæg og opholdsflader på første og anden sal. Tilsvarende murværket er disse holdt i en samlende og rolig ensartethed, i en lys natursten som danner et sammenbindende forløb fra en ny ankomstplads ved Naturfagsbygningen, og henover Science-centrets tage til engarealet og søen mod syd. FÆLLES
På denne måde formår bygningen at give lige så meget ’landskab’ og rekreative brugsmuligheder igen som dens placering måtte fjerne – blot på en ny og anderledes måde, som giver nye perspektiver på området. Desuden skabes der ligeværdige indgangsmuligheder for hhv. stuen og 1.sal, sådan at der åbnes for en mangfoldig brug af komplekset og de indre funktioner, samtidigt med at tilgængelighed og varetilgange etc. er fuldt tilgodesete.
LABORATORIER
FACADEUDSNIT/PRINCIPSNIT
KÆLDER
STUEPLAN 1:400
Indretning og funktioner I bygningens funktionelle disponering er der søgt den størst mulige klarhed og enkelhed i placeringen af rummene, således at brugen af huset kan udfolde sig under optimale forhold hvad angår fleksibilitet og pædagogisk innovation. Samtidigt er der gjort brug af de særlige kvaliteter, som grunden tilbyder i form af solorientering og udsigtsmuligheder, så de kommer til gavn for netop de funktioner som får mest glæde heraf. Undervisningsrum: Alle laboratorier og teorilokaler er grupperet i stueplan, omkring et ’Science-Common’ – bygningens indre dobbelthøje rum. Ved at deles om denne store gulvflade opnås meget frie udfoldelsesmuligheder, så undervisningssituationer kan trække ud i centralrummet, eller udstillinger og opstillinger i Common kan inddrages i undervisningen. Her kan større forsamlinger og objekter finde plads, og rummet er det direkte bindeled til alle husets funktioner.
INDRETNINGSEKSEMPLER 1:100
Disponeringen af stueplanen tillader en brug af laboratorier og teorilokaler på kryds og tværs, også uafhængigt af deres ’naboskab’ og foldevægge indbyrdes – afstandene er aldrig lange, og der er gennemgående visuel kontakt mellem alle rum. Teorilokalerne foreslås udførte med stor transparens mod centralrummet, samt mulighed for afskærmning efter behov. Laboratorierne indrettes analogt som lyse rum med tidssvarende forsøgspladser og variable punktudsugninger fra loftet. De principielt åbne arealer giver stor rummelighed og bevægelighed, med fleksible møbleringsmuligheder, under hensyntagen til behovet for faste opstillinger langs vægge og brystninger mm. Placeringen af undervisningsrummene i stueniveau sikrer generelt både let adgang for udstyr og forsyninger til laboratorier (gennem integreret vare- og containergård), og enkle hurtige flugtvejsforhold direkte til terræn. Temalaboratorierne, med deres skiftende og dagsaktuelle opstillinger, er fremhævet i rummet som et fritstående, transparent skrin, som får dagslys gennem ovenlyset – et Science-Wunderkammer som centrum, hvor alle brugere kan få indblik/følge med i de nyeste aktiviteter. Gulvet udføres vibrationsfrit, så der kan gøres brug af særligt følsomme instrumenter til nanoteknologiske forsøg mm. Mod Science-Common danner temalaboratorierne en indre interaktiv screen, som kan fungere som medievæg – og f.eks vise løbende data fra bygningens styringssystemer, solcellernes performance etc. Gennem et ’periskop-system’ af spejle i denne medie-væg kan temalaboratorierne stå i direkte synskontakt med tagfladen, og vice-versa, sådan at også besøgende som benytter trapperne kan få et uventet indblik i Science-centrets dynamiske brug.
PERISK0P-VÆG - INDBLIK/UDBLIK
EKSEMPEL PÅ ZONEDELING I UNDERVISNINGEN, FRI BEVÆGELIGHED, MULTIFUNKTIONALITET
PROGRAMSAT KÆLDER
DIAGRAMPLAN KÆLDER
1. SAL PLAN 1:400
Fælles faciliteter:
PRINCIPDIAGRAM:
Alle fælles faciliteter er tilsvarende samlet på 1.sal, i en ’rundkreds’ langs gallerigangen omkring det dobbelthøje centralrum. Derved opnås en optimal nærhed og overskuelighed internt i bygningen, og ikke mindst en række fantastiske udsigter og opholdsmuligheder udadtil. Fællesfunktionerne er grupperet indbyrdes i sammenhængende enheder af overskuelig størrelse, hhv. bibliotek/ressourcecenter, auditorium, lærerfaciliteter og grupperum. Hver af disse danner udadtil et aflæseligt, selvstændigt bygningsvolumen, og imellem dem findes læsepladser, opholdsrum og terrasser såvel som adgange, trapper og udsigtsåbninger. Øverst, på centralrummets tagflade, opstår der et nyt offentligt ’gårdrum’, beslægtet med Sorø Akademis mange markante indre gårde, men samtidigt helt unikt med sin fantastiske udsigt til søen mod syd og vest, hovedbygningen og de store trækroner helt tæt på. Gårdrummet og udsigterne indrammes af de fire bygnigsvolumina som tegner Science-centeret silhuet, og i midten manifesterer det femte volumen – det indre centralrum – sig med indkig gennem et stort prismatisk ovenlys.
FUNKTIONSDIAGRAM
FUNKTIONS-FORDELING
Dette hævede gårdrum (hvortil der også er elevatoradgang via bygningen) danner tilskud til undervisningen, som observatorium og målestation, eller i forbindelse med væksthuset som er integreret i dette niveau. Taggården møbleres f.eks. med hævede bede, og et vandkar der kan anvendes til væksthusets plantesamling for hjemmehørende arter. Da gårdrummet også er offentligt tilgængeligt, uafhængigt af bygningens åbningstid, bliver det samtidigt et helt nyt aktiv i det grønne anlæg: Et selvstændigt udflugtsmål, en gazebo i parken med sit sydvendte trappeanlæg og panoramiske overblik. I bygningens disponering er således også indtænkt en brug udover det rent undervisningsmæssige – her er også god plads til festlige og sociale arrangementer, som kan drage glæde af det store centralrum, auditoriet som biografsal, og de mange udendørs opholdsmuligheder på terrasser og trapper.
KONTAKT OG NÆRHED I UNDERVISNINGSITUATIONEN: MANGE MULIGE KOMBINATIONER OG VARIANTER, KORTE AFSTANDE
PERSPEKTIV AF CENTRALRUM
PERSPEKTIV VED ANKOMSTPLADS
Kunstnerisk medvirken:
Arealoversigt:
Som et ganske særligt futuristisk element, og som en anderledes måde at tænke kunstnerisk udsmykning ind i undervisningskonteksten på, foreslås centralrummet forsynet med en nedhængt 3D-screen. På et sådant anlæg kan visualiseres 360 graders roterbare virtuelle objekter, som tilsvarende et holografi kan beskues fra alle sider.
Science-center (ny bygning) Forslaget indeholder flg. nettoarealer (m2):
Anlægget (som kan fungere i dagslys såvel som kunstlys) giver oplagte muligheder for at projicere alle former for 3Dmodeller i undervisningsøjemed, men også en enestående mulighed for at lade computergenereret kunst indgå i science centerets daglige brug: En udstilling af ’virtuelle skulpturer’ som foranderligt og fascinerende element i husets hjerte. Ved særlige, festlige lejligheder kan bygningen herigennem også spille med, så det endog kan tænkes at lade festen foregå under en ’virtuel discokugle’.
EKSEMPLER PÅ 3D-SCREEN PROJEKTIONER
Stueplan 1. sal Tagetage Samlet Kælder i hovedforslaget
679 468 0 1147 512
Forslagets bruttoetageareal
1986
Plint
Science-center
Danneskiolds allĂŠ
Ny ankomstplads
Naturfagsbygningen
Indkvarteringshuse
Indkvarteringshuse
Naturfagsbygningen
Ny ankomstplads
ØSTFACADE (PRIORGADE) 1:400
Ovenlys
Ny ankomstplads
Science-center
Opholdstrapper
Indgang
NORDFACADE (ANKOMSTPLADSEN) 1:400
Hævet gårdrum
Opholdstrapper
VESTFACADE / LÆNGDESNIT (DANNESKIOLDS ALLÉ) 1:400
1. SAL PLAN 1:400
STUEPLAN 1:400
Indkvarteringshusene Indkvarteringshusene disponeres med en materialemæssig og formmæssig sammenhæng med Science-centret, så de på samme måde indpasses i anlæggets helhed og fremstår som nyfortolkninger af de nærliggende bygningslænger. Ydervægge og tage foreslås udført på samme vis i lyse gule teglsten, og med den samme homogene, prismatiske bearbejdning af tagfladerne. Boligerne er placeret i tre 2-etagers længer, som i plan og gulvniveau ligger indbyrdes forskudte så de følger terrænets fald på en naturlig måde. Facaderne går parallelt med, og underordner sig, Danneskiolds Allè som det dominerende landskabselement. De enkelte boligenheder ligger i niveau med alléen, og er således indbyrdes forskudte med 0.5 m, hvilket ligeledes vil hæve dem ca. 0.5 m over Priorgades niveau, således at det nye terræn afsluttes ved det eksisterende stengærdes krone. De lodrette og vandrette forsætninger giver anlægget karakter, en klar tilpasning til Danneskiolds allé og Priorgade, og åbner for placeringen af fælles opholdsrum centralt mellem bolig-længerne. Boligerne er alle vendt mod syd-vest og alléens grønne rum, således at fælles områder og adgangsveje skærmer for støjgener fra Priorgade. En enkel, funktionel og kompakt planløsning sikrer god brugbarhed, også af delte funktioner som bad og toilet. Desuden har alle boliger som et tilskud adgang til altaner hhv. terrasser vendt mod alléen. Lærerboligen er beliggende i den nordlige ende af bygningerne, og er disponeret som en 2-plans bolig med et dobbelthøjt stueareal orienteret mod alléen. Indgangszoner og fællesområder hænger sammen, og gennem nordvendte glaspartier åbnes for et langt kig langs Priorgade. Fælleszonerne markerer sig således tydeligt i facaderne, og danner sammen med indgangsområderne en ’grøn pause’ i bygningslængernes facaderytme.
Indkvarteringshus Forslaget indeholder flg. nettoarealer (m2): Stueplan 1. sal Tagetage Samlet Kælder i hovedforslaget
397 363 0 760 375
Forslagets bruttoetageareal
1377
PROGRAMSAT KÆLDER
DIAGRAMPLAN KÆLDER
Teknisk beskrivelse: Samtlige bygninger er overordnet disponeret med enkle/ problemfri bygningsdybder, spændvidder og bærelinier, hvilket åbner for en enkel og økonomisk hovedkonstruktion. Kombineret med korte og enkle føringsvejsprincipper og forholdsvis kompakte plandisponeringer sikres derved, at byggeriet kan realiseres indenfor den udstukne økonomiske ramme, uden at der skal gås på kompromis med udvendige eller indvendige overflader, apteringer mm.
I den tidlige fase af projektet vil muligheden for at stile mod klassificering som lavenergibyggeri (lavenergiklasse 2 eller evt. 1) blive drøftet med bygherren. Muligheden herfor kan dels opnås via konsekvent optimering af energiforbruget i byggeriet, men også via valg af forsyningsart, idet denne også har indflydelse på energiklassificeringen. Som en del af projekterings-teamet vil blive tilknyttet en medarbejder med speciale i bygningsenergi og lavenergikoncepter.
Science-center:
Minimering på forbrugssiden
Konstruktioner
Det bedste udgangspunkt for en energimæssig god helhedsløsning er en grundig granskning af energiforbruget i projekteringsfasen, herunder investeringsmæssige og driftsøkonomiske konsekvensberegninger. Ud over lavere fremtidige driftsomkostninger opnås endvidere lavere anlægsomkostninger til energiproduktionsanlæg.
Kælder udføres som vandtæt pladsstøbt betonkonstruktion. Bundpladen udføres som en dobbeltkonstruktion med et indskudslag, mens kældervæggen som sikkerhed beklædes med membran for at sikre fuldkommen tør kælder. Science-centerets konstruktion er underopdelt i de udvendige volumina, som udføres med enkle midler som præfabrikerede betonelementer (betonbagvægge/ betondæk) i de tunge kerner (vægge, bjælker og dæk), samt det indre rums svungne dæk udført som in-situ/ pladsstøbt paddehattedæk / flat slab-dæk båret på betonsøjler og de tilstødende kerner. I stuen udføres et af laboratorierne med vibrationsfrit gulv således, at der er mulighed for anvendelse af det følsomme udstyr som f.eks. forskning i nanoteknologi fordrer. Energi: Fokus på energi igennem hele processen Byggeriet vil blive designet, projekteret og bygget med henblik på et lavt, fremtidigt energiforbrug. Dette gøres dels via optimering på forbrugssiden, og dels ved velovervejede valg omkring energiforsyningen. Den gennemgående brug af materialer ude som inde med meget lang holdbarhed, og et minimum af vedligeholdelse, danner et rationelt princip for en ressourcebesparende bygning. Dertil kommer i denne sammenhæng både en stærkt forbedret klimaskærm, samt aktiv og passiv energiindvinding og –lagring. Bygningerne er i formsprog og disponering særdeles velegnede for anbringelse af solvarme- og solcelle-anlæg, bl.a. gennem de mange vinkler i tagformerne. Især det store ovenlys tænkes udført med en overflade af solceller, som samtidigt sikrer et kontrolleret dagslysindfald uden blænding og overophedning. Science-centeret tænkes udført uden nedhængte lofter, for derved at aktivere den termiske masse i betondækkene. Dækundersider udføres med f.eks. akustikpuds, og installationer føres synlige, hvilket letter hurtige omstillinger og bidrager til bygningens pædagogiske aflæselighed. Til det pædagogiske hører også medievæggen (som forlængelse af ovenlyset) i centralrummet, hvor produktion og forbrug af vand, varme og el bl.a. kan aflæses.
Optimering af byggeriets klimaskærm Klimaskærmen energioptimeres ud fra bl.a. Modellering af endelig bygningsgeometri (overfladearealer m.v.) Grundige overvejelser og beregninger vedr. vinduesarealer, -orientering, glastyper. Optimering af isoleringstykkelser ud fra en energimæssig helhedsbetragtning, samt minimering af kuldebroer, bl.a. i forbindelse med fundamenter, samlinger mellem vægge og tage, samt ved montage af døre og vinduer. Særlig fokus på bygningens tæthed, herunder efterprøvning af tætheden.
Bygningsinstallationer med fokus på energi Varmeanlæg Bygningens varmeinstallationer udføres med sigte på drift ved lav fremløbstemperatur, og med god afkøling af centralvarmevandet, herunder præcis indregulering. Dette giver de energimæssigt bedste driftsbetingelser for en række forsyningsformer, f.eks. solvarme, varmepumpe, kondenserende gaskedel m.v. Hertil kommer lave tab i fordelingssystemet.
på sydvendt tagflade. Solcelleanlægget vil om ønsket kunne bidrage til at bringe byggeriet mod klassificering som lavenergibyggeri.
udetemperatur, vindhastighed og –retning, CO2 niveau samt nedbør. Informationerne fra styringen af den naturlige ventilation skal via CTS systemet kunne bruges i undervisningsbrug.
El-installationer
Indkvarteringshusene:
Installationer opdeles klassevis med lokaltavler i alle teoriog laboratorielokaler. Der etableres solcelleanlæg på den sydvendte tagflade ved tagterrassen.
Konstruktioner
Ventilation
Belysning
De tunge kerner ventileres med mekanisk ventilation, der bestykkes med højeffektive modstrømsvarmevekslere, eller evt. roterende varmevekslere. Minimering af elforbruget til ventilation opnås via lave totaltryk og energieffektive motorer og ventilatorer i aggregaterne.
Belysningen udføres overalt i bygningen med højeffektive armaturer med T5-rør som lyskilde. Der udføres automatisk lysstyring med trinløs dagslysstyring, dog indbygges en manuel overstyringsmulighed.
Elforbrugende installationer Samtlige elforbrugende installationer på stedet dimensioneres med omhu, så lavest mulige tab forekommer. Herunder A-mærkede sparepumper Højeffektive belysningsarmaturer med T5 lyskilder og højfrekvente forkoblinger Dagslysstyring af kunstlys, hvor dagslyset berettiger hertil Passiv køling Ud fra termiske beregninger vil det blive vurderet, hvilke rum der er de mest belastede med hensyn til risiko for overtemperatur. I første omgang vil et potentielt kølebehov søges elimineret ved reduktion af den tilførte varme via valg af glastyper, minimering af belastning fra elforbrugende udstyr m.v. I de lokaler, hvor køling er nødvendig eller af andre årsager ønskelig, inddrages muligheden for udnyttelse af passiv køling via jordtemperaturen – enten via jordslanger, anvendt i forbindelse med evt. varmepumpeanlæg til varmeproduktion), eller evt. via udnyttelse af søvand. Energiforsyning Som alternativ til naturgasbaseret varmeforsyning foretages konsekvensberegninger på to typer varmepumpeanlæg, begge baseret på miljøvenlige kølemidler: Et propangasanlæg og et anlæg baseret på CO2 som kølemiddel. Parallelt hermed vurderes muligheder for at etablere brinekreds som varmeoptager i jorden eller alternativt i søen. Begge dele kræver særlig godkendelse fra myndighederne. Da varmepumpeanlæggenes virkningsgrad forringes ved høj temperatur for den producerede varme, foreslås etableret solvarme i forbindelse med byggeriet, der kan dække brugsvand m.v. i den varme del af året. Som supplement til elproduktionen etableres solcelleanlæg
Tekniske installationer Der forberedes serverrum i kælderen og det skal i den forbindelse overvejes om serverens funktion er så vital at der skal udføres back-up / nødstrømsanlæg i form af generator eller UPS. Serverrummet forberedes således at der er føringsveje der kan bruges ved en senere tilkobling af den eksisterende naturfagsbygning. I alle Teorilokaler udføres installationer for smartboard og surround sound anlæg. Alle teorilokaler udføres med mulighed for mørklægning. Udover installationer for projektoren til smartboard udføres installation for yderligere en projektor i hvert rum. Der er regnet med, at alle elever har deres egen bærbare pc. Der er overalt i bygningen etableret trådløst netværk / LAN udover de i materialet beskrevne faste kablinger. Ladestationer etableres i forbindelse med garderober. Der etableres adgangskontrol ved alle adgangsveje og indbrudssikring i form af skalsikring Der fremføres installationer for distribution af tv-signaler til centrale lokaliteter. Styring Bygningen udføres med CTS-anlæg og Intelligente bygningsinstallationer (IBI). CTS-anlægget opbygges med dynamiske billeder af alle områder / lokaler således at informationerne i CTS systemet vil kunne bruges i undervisningsbrug, f.eks via medievæggen. Ventilation De tunge kerner ventileres med et mekanisk ventilationsanlæg som i de hårdest belastede rum (teorilokaler og auditorium) forsynes med køling – se i øvrigt afsnit om energi. For punktudsug i laboratorier udføres separat ventilationsapparat. I fællesafdelingen ventileres med naturlig ventilation, hvor atriets ”skorstenseffekt” udnyttes. Der etableres indtagsklapper i de lette facader ligesom ovenlys forsynes med motorstyrede åbningsmuligheder. Hele systemet overvåges og styres på baggrund af målinger af inde- og
Kælder udføres som vandtæt pladsstøbt betonkonstruktion. Bundpladen udføres ikke som en dobbeltkonstruktion mens kældervæggen som sikkerhed beklædes med membran for at sikre rimeligt tør kælder. De bærende konstruktioner i udføres som betonelementer (vægge, bjælker og dæk). El-installationer Der undersøges mulighed for placering af solcelleanlæg på dele af tagfladen (fri af alléens skygge), integreret i det arkitektoniske udtryk. Belysningen udføres overalt i bygningen med højeffektive armaturer med T5-rør som lyskilde. Tekniske installationer Der er overalt i bygningen etableret trådløst netværk / LAN koblet op på en evt. server i Science-centeret. I hver bolig etableres endvidere hårdtfortrådet udtag for henholdsvis IT samt telefon. Der etableres installation for modtagelse af TV i hver bolig.. Der etableres adgangskontrol i nødvendigt omfang. Styring Bygningen udføres med intelligente bygningsinstallationer (IBI) VVS-installationer Der undersøges mulighed for placering af solvarmeanlæg på dele af tagfladen (fri af alléens skygge) til forsyning med varmt brugsvand.
VUE OVER HÆVET GÅRDRUM
STAR SCIENCE
- NYT SCIENCE-CENTER SORØ AKADEMI
6414