Vitus bering by Alex Es

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Vitus Bering Danmark

VĂŚksthus

December 2007

Vitus Bering Danmark Væksthus

Indholdsfortegnelse

Situationsplan

Beskrivelse Indledning

2 3 3 5 7 8 8 8 8

Stedet

Hovedgreb

Funktionsfordeling

Fleksibilitet

Grønne rum

Materialer

Parkering

Planer

Snit

Facader

Teknisk beskrivelse Miljø

34 34 34 34 34 34 34 35

Energi

Arbejdsmiljø

Indeklima

Brandforhold

Konstruktionsprincipper

Installationer

Rum- og Arealskema

Plancher

Vitus Bering Danmark Væksthus

INDLEDNING Vitus Bering er en uddannelsesinstitution, der syder af liv og engagement. Med tilbygningen af det nye Væksthus har man mulighed for at skabe et aktivt miljø for studerende, iværksættere og erhvervsliv. Et miljø med stort potentiale for mange brugere. Væksthuset skal være noget ganske særligt – det skal signalere dynamik og nytænkning. Et sted, der har fingeren på pulsen, et sted, hvor der tænkes nyt, anderledes og ”Out of the box”, et sted hvor de gængse rammer sprænges.

STEDET Vitus Bering er et fint bygningsanlæg med et stramt arkitektonisk hovedgreb bestående af seks parallelle øst/vest beliggende 3-etagers fløje. Fløjene forbindes af den nord-/ sydgående 2 etagers Vandregang. Mod syd afsluttes Vandregangen i 1 etage af Auditorie og Innovationsrum – begge i 1 etage. Den eksisterende teglstenmur, som indrammer bygningsanlægget mod øst og formidler overgangen mellem de to ankomstniveauer er et stærkt arkitektonisk element. Mod syd ”knækker” den om hjørnet og definerer dermed den nordlige side af gårdhaven til den eksisterende pedelbolig. Ved ankomst til Væksthusets via det østlige p-område vil netop dette sted være meget synligt og bør derfor fremstå imødekommende og åbent. En ny Centerbygning som er placeret i vandregangens nordlige ende fungerer nu som ny hovedindgang. Den oprindelige hovedindgang mod syd skaber i dag adgang til skolen fra den vestlige parkeringsplads, mens der fra den lavere beliggende nye parkeringsplads mod øst kun er adgang til skolen via den nye centerbygning. For at underbygge de to ankomstsidernes ligeværdighed skal det nye Væksthus åbne sig op til begge sider, og ved kobling til det eksisterende anlæg formidle adgang til dette. Det eksisterende anlægs gennemførte og stramme disponering har en selvfølgelighed som gør skolen overskuelig og nemt tilgængelig. Disse elementer ønskes overført til Væksthuset, således at Væksthuset vil fremstå imødekommende for besøgende.

Situationsplan

1:2000

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Ankomst

Set fra vest

Vitus Bering Danmark Væksthus

HOVEDGREB

Tagterrassen

Væksthuset placeres øst for Auditoriet og består overordnet af følgende elementer: Basen, Spiralen, Hovedstrøget samt Atriet og Spiraltrappen. Basen er en videreførelse af den eksisterende teglmur, og vil fremstå som det arkitektoniske bindeled mellem Væksthuset og det øvrige anlæg. Ovenpå Basen er Spiralen placeret. Spiralen er bygningens karakteristiske hovedelement, som med vinklede, og tiltede facadebånd i sampil med horisontale bagvedliggende etagedæk, skaber en tvetydigt udtryk og signalerer husets dynamiske, innovative og særegne indhold.

Atriet

Centralt i Spiralen er Atriet placeret. Atriet er Væksthusets hjerte og centrale omdrejningspunkt. Atriet bindes sammen af Spiraltrappen, et stort dynamisk, spiralerende trappeelement, som løber langs Atriets sider og dermed aktiverer hele rummet. Hovedstrøget er en øst-vestgående forbindelse mellem de to ankomstniveauer, og som kobler Væksthuset på det eksisterende bygningsanlæg via Vandregangen. Basen Den karakteristiske teglmur et væsentligt element i anlægget. Ved at integrere muren i det nye Væksthus skabes en klar forbindelse til det eksisterende anlægget, således at Væksthuset vil opfattes som en naturlig del af helheden. Den eksisterende pedelbolig mod syd fjernes og teglstenmuren synliggøres. Dermed skabes mulighed for at udnytte basen og gøre den til en aktiv del af Væksthus. Basen udnyttes til at skabe fysisk forbindelse mellem de to ankomstniveauer. Spiralen Bygningens glasbånd er ”tiltede”, så de spænder skråt fra etage til etage. Det dynamiske facadeudtrykket kan opfattes som en opadgående spiral, der stræber mod himlen og mod fremtiden. Med sine 6 etager vil Væksthuset fremstå som et vartegn – et pejlemærke – som om aftenen vil det kunne ses fra lang afstand.

Spiraltrappen Hovedstrøget

Indefra vil huset – grundet de vinklede facadebånd - opleves huset meget varieret på de enkelte etager. Kontorer og undervisningsrum vil derfor – trods den stramme og enkle planløsning - opleves forskelligt afhængig af hvilken etage de er placeret på.

Spiralen

Øverst oppe i Væksthuset skaber facadebåndenes vinkling en skrå afskæring af volumenet. Den syd/østlige halvdel af tagetagen kan dermed etableres som taghave, hvormed grundens flotte placering med udsigt over Horsens Fjord udnyttes. Facadebåndene er tiltede således at der åbnes op hvor dette er nødvendigt for bygningens flow. Således går brandvejen i princippet ”gennem” bygningen. En ”udskæring” i Basen giver plads for en rampe, og de spiralerende facadebånd åbner op for gennemkørsel mod nord. Med indkørsel fra Kollegievænget forbindes grundens to niveauer. Ligeledes er der er i det nordvestlige hjørne åbnet op, således der skabes plads til Hovedstrøgets kobling med Vandregangen.

Basen

Vitus Bering Danmark Væksthus

Hovedstrøget Hovedstrøget fungerer, som det koblende element mellem Væksthuset og det øvrige bygningsanlæg. Hovedstrøget ”gennemskærer” Vandregangen og etablere en øst–/vestgående forbindelse mellem de to ankomstniveauer, og skaber dermed to ligeværdige indgange. Mod vest fjernes den oprindelige hovedindgang, samt bygningen med Idéværkstedet. I stedet etableres der, i forlængelse af Hovedstrøget, en ny indgang, som vil fremtræde med større åbenhed og imødekommenhed., og som vil skabe direkte adgang til både Væksthus og det øvrige bygningsanlæg. Fra det lavere liggende parkeringsområde mod øst vil Hovedstrøget give mulighed for at bevæge sig gennem Væksthuset – på kanten af Atriet - og dermed gøre opmærksom på Væksthusets aktivitet og indhold. Hovedstrøget udspændes mellem de to indgangsniveauer som forbindes af et stort trappeanlæg. Atriet og Spiraltrappen Atriet bindes sammen af et stort dynamisk trappeelement. Som en spiral binder den samtlige 6 etager sammen. Trappen løber langs atriets sider, hvilket betyder at man ”står af ” trappen forskellige steder. Hele atriet fungerer på den måde som et trapperum – hele rummet aktiveres. Samspillet mellem trappen og de fælles opholdszoner giver rummet dynamik og giver alle mulighed for at kigge op og kigge ned – hilse på tværs, eller bare være en del af et spændende miljø. Trappen munder ud på 5. etage, og her mødes man af et fantastisk lys og en formidabel udsigt. Et vigtigt parameter for at atriet kan fungere og vil blive et tilskud for de fælles opholdsrum og nicher, er at det tilføres dagslys. Derfor belyses Atriet af cirkulære ovenlys samt et højtsiddende diagonalt vinduesbånd. Der er ligeledes anvendt glasvægge til kontorerne, -spejlinger og gennemsigtighed giver også dagslys til atriet. Som et symbolsk omdrejningspunkt rummer Væksthusets hjerte en hængende have. I det diagonale vinduesbånd og på kanten af taghaven har man mulighed for at etablere denne hængende have.

Basen åbenhed til kontorer

Vitus Bering Danmark Væksthus

FUNKTIONSFORDELING Væksthusets form og struktur følger det eksisterende anlægs stramme geometri. En rektangulær bygning med et atrium i midten. Kernene Atriet defineres af fire kerner. Samlet i disse kerner er elevatorer, flugtvejstrapper, skakte, krydsfelter, toiletter og rengøringsrum. Tekøkken og kopirum er placeret mellem kernerne eller nærmere som udposninger på gangzonen. Herfra har man direkte kontakt til atriet. Disse ”pauser” kan ses som uforpligtende mødesteder, her udveksles erfaringer og man har her mulighed for socialt samvær på kryds og tværs. Kernens overflader gøres aktive – de kan bruges som digitale udstillingsvægge, infovæg og mulighed for at bruge dem ved undervisning af større forsamlinger. Niveau -01 - 00 Et stort trappeanlæg forbinder de 2 indgangsniveauer. Midt på ”hovedstrøget” - og meget centralt, ligger receptionen og caféen. Herfra bliver man sluset ind i Væksthusets atrium. Fra caféen og Auditoriet har man udgang til sydvendt terrasse. Ved siden af receptionen er placeret 2 mindre møderum – disse kan evt. bruges til korte og hurtige møder. Erhvervsrådet og Væktshusledelsen er placeret på niveau 00, hvormed der bevares tæt kontakt til den øvrige administration i Blok A. Centraladministra tionen er samlet i bygningens sydlige del på de to nederste niveauer. Idéværkstedet foreslåes flyttet fra den nuværende placering, og ind i hjertet af Væksthusets atrium i niveau -01. Dermed ligger det, som det første man møder, når man kommer ankommer fra øst. Ideværkstedet er en særlig funktion i huset, hvilket understøttes af stedets centrale placering og også indretningen af rummet bør understrege dette. Skulle det være ønsket kan Idéværkstedet alternativt etableres nord for hovedtrappen og dagslys sikres via terrænbearbejdning. Den eksisterende trappe til toiletterne i niveau -01 er flyttet i forbindelse med etablering af den nye indgang. Dermed er der skabt en mere åben og attraktiv forbindelse ned til det eksisterende opholdsområde i niveau -01. Niveau 01- 04 Etagerne 01-04 indeholder undervisningsfaciliteter og kontorer for Iværksættere. Alle rum ligger disponeret omkring Væksthusets atrium med undervisning mod nord og syd og kontorer for iværksættere mod øst og vest. Kernerne er placeret mod henholdsvis øst og vest. Dermed afskærmes der mod Iværksætterkontorerne og der skabes en naturlig overgang mellem det meget offentlige Atrium til de mere private Iværksætterkontorer. Iværksætterkontorerne er placeres fortrinsvis blandet mellem enkeltkontorer og dobbeltkontorer, og opføres i første fase på niveau 02-04 i klynger med 4 enkeltkontorer og 1 dobbeltkontor.

Indgange plan og snit

Det grønne plan og snit

Vitus Bering Danmark Væksthus

Niveau 05 Overordnet er Væksthusets fællesaktiviteter og offentlige rum disponeret omkring det store atrium. Dette gælder for alle bygningens etager. Dog finder vi det særligt attraktivt at aktivere den øverste etage for så mange som muligt. Herfra har man jo en fantastisk udsigt over byen og Horsens fjord. Derfor er møde- og kursusfaciliteter placeret på denne etage i samhæng med tagterassen som dermed vil være for ”de mange” og ikke forbeholdt ” de få”. Niveau -02 / Teknik Under atrium etableres en teknikkælder for ventilationsanlæg og tavlerum. FLEKSIBILITET Væksthuset er et kompakt hus med en enkel overordnet struktur. En struktur der imødekommer fleksibilitet, fællesskab og åbenhed til husets kommende brugere. Den gennemgående fordeling af undervisningsrum og iværksætterkontorer gør det meget enkelt at etablerer kontorerne løbende. Indtil da kan disse arealer indgå som fællesområder for både Undervisningsrummene og Iværksættere. I forhold til de konstruktive principper vil det være muligt at indrette kontorer i variabel størrelse. På Niveau 05 er der ligeledes mulighed for at indrette fællesfaciliteter mellem møderummene. Skulle dette siden hen være ønskeligt. GRØNNE RUM Det nye hovedstrøg som forbinder det eksisterende bygningsanlæg med det nye Væksthus omkranses af grønne uderum. Der plantes enkeltstående træer. Syd for hovedstrøget, i direkte forlængelse af caféen etableres en fælles terrasse. Terrænet foran Auditoriet og Væksthuset bearbejdes så den optager grundens niveauforskelle. Tagterrasse kan bearbejdes som en kombination af opholdszoner og grønne landskabelige flader. Som et stærkt element tilføjes atriet grønne hængeplanter - en stor plantekasse i lysbåndets udstrækning. PARKERING Parkering er disponeret på begge sider af bygningerne. Der er disponeret parkeringspladser i henhold til byggeprogrammet. MATERIALER

Offentlige

Bygningen er opført med en base af tegl i som farvenuance som den eksisterende base. Facaden fremstår som en glasfacade, opført i en kombination af bånd i henholdsvis klart glas og profilglasbeklædning. Profilglassets grønlige tone vil stå smukt som komplementærfarve til den røde tegl. Der er smalle oplukkelige vinduespartier i både vinduesbånd og profilglasbeklædning. Trappeelementet i Atriet er tænkt i hvid fiberbeton. Værn ud til Atriet er i glas. Indvendige vægge til kontorer og undervisningsrum er en kombination af glasvægge og gipsvægge. Alle materialer er tænkt som robuste og gedigne materialer, og i henhold til byggeprogrammet.

Halv offentlige Private

Bevægelse plan

Offentlige/private zoner plan og snit

Vitus Bering Danmark Væksthus

Niveau

-01

Niveau

Kontorer Møderum Bifunktioner Undervisning Iværksættere

Funktionsfordeling

ved fuld udnyttelse

Niveau

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Udsigten fra tagterrassen

Set fra KollegievĂŚnget 10

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Set fra ankomst

Vitus Bering Danmark Væksthus

...”Idéværkstedet foreslåes flyttet fra den nuværende placering, og ind i hjertet af Væksthusets atrium i niveau -01. Dermed ligger det, som det første man møder, når man kommer ankommer fra øst.”

Plan_Niveau -02

1:300

Plan_Niveau -01

1:300

Vitus Bering Danmark Væksthus

...”Hovedstrøget er en øst-vestgående forbindelse mellem de to ankomstniveauer, og som kobler Væksthuset på det eksisterende bygningsanlæg via Vandregangen.”

Plan_Niveau 00

1:300

...”Det nye hovedstrøg som forbinder det eksisterende bygningsanlæg med det nye Væksthus omkranses af grønne uderum. Der plantes enkeltstående træer. Syd for hovedstrøget, i direkte forlængelse af caféen etableres en fælles terrasse. “

...”Atriet er Væksthusets hjerte og centrale omdrejningspunkt. Atriet bindes sammen af Atrietrappen, et stort dynamisk, spiralerende trappeelement, som løber langs Atriets sider og dermed aktiverer hele rummet”

Vitus Bering Danmark Væksthus

De tiltede vinduesbånd

Udskæringer

i basen for vinduesbånd og brandvej 14

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Centralt i Spiralen er Atriet placeret. Atriet er VĂŚksthusets hjerte og centrale omdrejningspunkt. Atriet bindes sammen af Atrietrappen/Spiraltrappen, et stort dynamisk, spiralerende trappeelement, som lĂ¸ber langs Atriets sider og dermed aktiverer hele rummet.

Plan_Niveau 01

1:300

Vitus Bering Danmark Væksthus

...”Trappen løber langs atriets sider, hvilket betyder at man ”står af ” trappen forskellige steder. Hele atriet fungerer på den måde som et trapperum – hele rummet aktiveres.”

Plan_Niveau 02

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Atriet og Spiraltrappen

Kig mod samt ankomst fra Ă¸st

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Plan_Niveau 03 1:300

Vitus Bering Danmark Væksthus

...”Den gennemgående fordeling af undervisningsrum og iværksætterkontorer gør det meget enkelt at etablerer kontorerne løbende. Indtil da kan disse arealer indgå som fællesområder for både Undervisningsrummene og Iværksættere.”

Plan_Niveau 04 1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Spiraltrappen - livet i og omkring atrium og kig mod taghaven

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Plan_Niveau 05

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Ny indgang

set fra parkeringspladsen 22

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Perspektiv snit af Atrium 24

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Snit A-A

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Snit B-B

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Snit C-C

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Teglmuren

som munder ud i VĂŚksthusets base 28

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Facade mod syd

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Vitus Bering Danmark

Facade mod Ă¸st

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Facade mod vest

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Facade mod nord

1:300

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Facadeudsnit

1:100

Tegl

Farvenuaner

Tegl

Profilglas

Vitus Bering Danmark Væksthus

INDEKLIMA MILJØ Bygherrens miljøbevidste holdning afspejles i de specifikke krav og anbefalinger som indgår i udbudet. Miljøbevidstheden er søgt efterlevet i projektet gennem opfyldelse af disse krav og anbefalinger.

ENERGI I et byggeri, hvor der er fokus på energiforbruget, er det vigtigt fra starten at sætte sig nogle mål og herudfra designe de energistrategier som skal ligge til grund for design af byggeriet. Ud fra strategien er der valgt virkemidler for at nå målet. Energistrategien er at målet for energiforbruget skal nås ved at fokusere på passive tiltag. Der har således været fokus på at minimere energiforbruget frem for at dække energibehovet med alternative energikilder. Begrundelsen herfor er, at ved at tænke ”passivt” får man afklaret de basale bygningstekniske forhold, som vil være umulige eller meget omkostningstunge at ændre efterfølgende. Vi har derfor valgt at inddrage/vurdere følgende virkemidler i designforløbet: • Kompakt byggeri, lille overfladeareal men samtidig godt dagslysindfald. • Energieffektive vinduer og døre med en arealvægtet U-værdi for glas og ramme/ karm i størrelsesorden 1,1-1,5 alt efter areal og placering. • Solafskærmning, der etableres screens i øst-, syd- og vestvendte vinduer. Screens indbygges i facadekonstruktionens glasarealer. • Bygningsinstallationer føres i bygningen, dvs. ingen udvendige ventilationskanaler på f.eks tag. • Mekanisk ventilation udformes som VAV anlæg, med en årsmidlet energiforbrug på 2,5 KJ/m3 og genvindingsgrad større end 80%. • Effektivt belysningssystem. I områder med almen belysning på 200 lux er effektoptagelsen mindre end 10W/m2. Samtidig er belysningsanlægget forsynet med trinløs dagslysstyring og PIR styring. • Omfattende CTS system og energistyring. For at kunne opnå et lavt energiforbrug er der brug for en effektiv energiledelse via CTS. • Opsamling af regnvand fra taget for genbrug til toiletskyl er ikke medtaget udfra følgende bemærkninger: Med ca. 770 personer dagligt i bygningen, vil der være behov for ca 3000 m2 tagflade for at etablere en rentabel opsamling af regnvand for genbrug til toiletskyl. Den faktiske tagflade er på ca 700 m2 (ekskl tagterrasse), hvilket medfører at den opsamlede regnvandsmængde er alt for lille til, at der kan etableres et økonomisk forsvarligt projekt til opsamling af regnvand til toiletskyl.

Indeklima består af mange mange bestanddele; nogle er målbare størrelser og kan relateres til bygningen, mens andre er relateret til den subjektive oplevelse af at være i bygningen ,som studerende eller iværksætter. Disse forhold betyder at godt indeklima ikke alene kan skabes med en god bygning. Brugernes forventninger og brug af bygningen skal også indgå i en samlet indeklimabetragtning. Det er derfor vigtigt at brugerne indgår i en dialog om, hvad der for dem er godt indeklima. Entreprenør og brugere laver en helhedsvurdering af indeklimaet hvor det tilstræbes at indarbejde de i byggeprogrammet anførte indeklimakrav. Helhedsvurderingerne vil omfatte såvel termisk indeklima og luftkvalitet som rum-akustik og lysklima. Vurderingerne udføres på basis af bygningens udformning, klimaskærm, materialevalg, farvevalg og øvrige faktorer med indflydelse på indeklimaoplevelsen. Der er lavet overordnede BSim beregninger for at klarlægge, hvilke principper der skal anvendes for at overholde de stillede krav til det termiske indeklima. I byggeprogrammet er der specificeret interne belastninger i de enkelte rum. Med udgangspunkt i disse og arkitekturen er de klimatekniske installationer dimensioneret ved brug af beregningsprogrammet BSim. Programmets angivne værdier søges overholdt i størst mulig omfang med det beskrevne ventilationsanlæg og sol-afskærmningen. De akustiske forhold afstemmes efter dialog med brugerne og i henhold til kravene i byggeprogrammet. Ved projekteringen anvendes rådgiverens mangeårige erfaring med akustik i byggeri, samt moderne EDB-baserede 3D-simuleringsmodeller. BRANDFORHOLD Lovmæssigt grundlag Bygningen udføres iht. Bygningsreglement 1995 inkl. div. tillæg. Heri fremgår det i kap. 6, stk. 1 at følgende er gældende: ”Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet”. Ovennævnte krav overholdes ved at eftervise, at der i det tidsrum hvor flugtveje skal anvendes til evakuering af bygningen ikke forekommer temperaturer, røgkoncentrationer eller andre forhold, som hindrer sikker evakuering. Bygningen kan ikke alene opføres iht. ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”, da den afviger på nedenstående punkter. Redegørelse for brandsikringen Overordnede afvigelser fra ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”, udgivet af Erhvervs- og boligstyrelsen 1. april 2006.

ARBEJDSMILJØ

• Personbelastningen i bygningen ville kræve flere flugtvejstrapper.

I bygge- og driftsfasen indarbejdes arbejdsmiljømæssige hensyn, så der sikres et godt arbejdsmiljø for de håndværkere som opfører huset og de brugere mv. som efterfølgende har deres daglige gang i huset. Arbejdsmiljøhensynet indarbejdes gennem design af bygningslogistikken, valg af processer og materialer til opførelsen, samt valg af de materialer som i husets daglige brug skal vedligeholdes/rengøres.

• Flugtvejsgangene skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder, hvilket mindst skal svare til brandklasse EI 60 (BD60), så det sikres, at en brand ikke påvirker flugtvejen. De aktuelle flugteveje er en del af det samlede atrium. • For at begrænse en eventuel lodret brandsmitte, må en brandcelle ikke strække sig over mere end 2 etager. Den faktiske bygning er via atriet åben i 7 etager.

Overordnet beskrivelse af strategien for brandsikringen af bygningen. Ved detektering af brand varsles alle personer med talende varsling. Personer flygter via de 2 flugtvejstrapper til terræn i det fri. Flugtvejstrappebredden dimensioneres så samtlige personer kan nå terræn i det fri inden kritiske forhold opstår. Der installeres mekanisk brandventilation i top af atrium og automatisk fungerende tilluftsåbninger placeret jævnt fordelt på alle etager. Den mekaniske brandventilation sikrer flugtveje mod høje temperaturer og røggasser, der ellers ville skabe kritiske forhold. For at påbegynde aktiv brandbekæmpelse hurtigst muligt og sikre mod kritiske temperaturer installeres sprinkleranlæg i bygningen. Brandsektionering Plan -02 brandsektioneres fra øvrige etager med horisontal skel mindst svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS60). Dvs. der i de lodrette skakte er horisontalt skel fra plan -02 til det overliggende plan. Begge flugtvejstrapper udgør, i deres fulde højde, egne selvstændige brandsektioner mindst svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS60). Fra plan -01 til plan 05 er væksthuset i åben forbindelse og dermed i en og samme brandsektion. Sprinklerrum, serverrum og krydsfelter udgør selvstændige brandsektioner mindst svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 (BS60). Brandvejsforløb Placering af eksisterende brandvej er fortsat gældende, dog er brandvejen i nærværende projekt, ført via rampe i yderperiferien af væksthuset. Dvs. passagen frem til eksisterende bygninger, er integreret i selve væksthuset. Der er i projektet taget højde for både de bredde- og højdekrav brandredningskøretøjer stiller til denne passage er integreret i selve væksthuset, dog er passagen frasektioneret selve bygningen mindst svarende til brandklasse REI 60 A2-s1,d0. Der vil ikke være mere end 40 meter, målt i ganglinie, fra dørene i bygningen til den udlagte brandvej eller anden tilstrækkelig bred befæstet kørevej. Kørevejen og brandvejen befæstes svarende til brandredningskøretøjer. KONSTRUKTIONSPRINCIPPER Konstruktionsprincipperne er valgt og udformet ud fra et ønske om at anvende kendte materialer og teknologier, og samtidig for at sikre en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med indretning, udformning af klimaskærme samt fremføring for installationer. Det bærende hovedsystem opbygges som et søjle/bjælkesystem med etageadskillelser i huldækelementer. Trappe- og elevatorkerner mv. opbygges med bærende vægge i beton. Den øverste etage tænkes opført som en let stålkonstruktion. I kælder og parterre udføres det bærende system som en kombination af elementer og in-situstøbte områder.

Vitus Bering Danmark Væksthus

Bygningen funderes generelt direkte på bæredygtige aflejringer. Bygningens stabilitet sikres ved at overføre de vandrette kræfter gennem dækkene til de stabiliserende værre ved trapper, toiletkerner, særligt udvalgte vægge m.m der tilsammen udgør de stabiliserende elementer i bygningen.

Ventilationsanlæggene kan benyttes til nat-/frikøling.

INSTALLATIONER Vitus Bering har i deres byggeprogram anført en række forventninger til det nye væksthus, omkring lavt energiforbrug, godt indeklima og et åbent og lyst byggeri med sammenhæng mellem de forskellige funktioner. For at indfri disse forventninger har vi valgt at tænke installationerne ind i byggeriet før den første streg er slået, således at f.eks brug af sprinkling og varslingsanlæg medfører at byggeriet generelt kan udføres som en brandsektion. Herved åbnes der op for et åbent og sammenhængende byggeri. Tilsvarende overvejelser ligger til grund for energi- og indeklimadesign

VARMEANLÆG

HOVEDDISPONERING

I bade- og omklædningsrum etableres gulvvarme.

De tekniske installationers hoveddisponering er en integreret del af bygningsstrukturen og opbygget over enkle principper, som tilgodeser en nærhed mellem brugsområder og teknik. Endvidere tilgodeses tilgængelighed for inspektion og vedligehold. I kælderetage er der disponeret centrale teknikrum for hovedforsyninger. Der er etableret særskilte teknikrum for el og ventilation/VVS. I teknikrummene samles forsyninger for varme, brugsvand og el. Fra teknikrum fremføres installationer via de lodrette skakte til de enkelte etager og herfra over nedhængt loft.

I indgangsparti suppleres opvarmningen med varmlufttæppe.

VENTILATION

Varmeanlæggene bestykkes med energibesparende elektronisk styrede pumper til trykregulering samt alle nødvendige komponenter som er nødvendige for afspærring, regulering, indregulering og drift. Strengreguleringsventiler er automatiske, hvilket vil dynamiske ventiler. Dette tilgodeser en nem og korrekt indregulering af varmeanlæggene.

Ventilationsanlæggenes vigtigste funktioner i bygningen er til stadighed at tilvejebringe et godt termisk og atmosfærisk indeklima for de studerende og medarbejdere, der opholder sig i bygningen. Dette sker ved at tilføre den nødvendige friskluftmængde til de forskellige rum og samtidig fjerne den varierende overskudsvarme således, at der under hensyntagen til de fastlagte kriterier, vil være et tilfredsstillende indeklima. Der monteres 2 ventilationsanlæg i teknikrum i kælder. Anlæggene opdeles således, at de hver betjener 2 fløje i bygningen. Anlæggene udføres med roterende veksler, varmeflade, filtersektion og kammerventilatorer. Kammerventilatorer er de mest energioptimale ventilatorer på markedet. Ventilationsanlæggene udføres som mekanisk VAV-anlæg. Det variable luftskifte sikrer, at der kun udskiftes luft efter det aktuelle behov. Der er tilknyttet trykstyrede VAV-regulatorer for den overordnede luftfordeling. I undervisningslokaler og storrumskontorer er luftskiftet behovsstyret via kombinerede CO2/rumfølere, der sender analogt reguleringgssignal til motoriserede ventilationsarmaturer. Friskluftindtag placeres i terræn på bygningens nordside og består af 2-3 indtagsrør med en højde på ca 3 m. Indtagene indpasses arkitektonisk så de fremstår i harmoni med de omgivende bygninger. Afkast etableres via terræn øst eller syd for bygningen

Alle ventilationsanlæg styres og overvåges via CTS-anlæg, så luftmængder og temperaturer konstant optimeres både indeklimamæssigt og driftsøkonomisk.

Bygningskomplekset er tilsluttet Horsens Varmeværks fjernvarmenet. Der etableres nyt fjernvarmestik fra Kollegievænget til nyt teknikrum placeret i kælderen niveau -02. Opvarmning sker med radiatorer/konvektorer som placeres på brystninger eller foran glaspartier, hvor disse går til gulv. Alle radiatorer/konvektorer forsynes med termostatiske ventiler til regulering af rumtemperaturen. Fremføring af varmerør til radiatorer integreres i fælles installationspanel (vvs og el) som placeres ovenover radiatorer. Alternativt forsynes radiatorer/konvektorer fra underliggende etage.

Varmeanlægget udføres som to-strengssystem med direkte fjernvarme og zoneopdeles i forhold til de enkelte facader. I teknikrum i kælderen placeres blandesløjfeanlæg for de enkelte radiatoranlæg som tilsluttes vejrkompenseringsanlæg, der styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Endvidere placeres blandesløjfer for ventilationsvarmeflader i teknikrummet.

Automatikken på varmeanlæggene styres og overvåges af CTS-anlægget. Der etableres energimålere for at minimere energiforbruget følgende steder: Blandesløjfer til rumopvarmning Blandesløjfer til ventilationsvarmeflader Produktion af varmt brugsvand Energimålerne tilsluttes ikke CTS-anlægget.

BRUGSVANDSANLÆG Bygningskomplekset tilsluttes Horsens vandforsyning i Kollegievænget. Vandstik fremføres til nyt teknikrum i kælderen, niveau -02. Varmt brugsvand produceres centralt i teknikrum via brugsvandsveksler. Føringsveje for koldt og varmt brugsvand er som beskrevet under punktet ”hoveddisponering”

Vitus Bering Danmark Væksthus

Synlige/tilgængelige rør udføres som rustfri stålrør/alupex, mens skjulte rør i vægge/gulve udføres som pex-rør i tomrørsinstallation.

SPRINKLING

Generelt udføres installationer til sanitet skjult.

Bygningen fuldsprinkles iht. forskrifterne og gældende myndighedskrav. Der etableres komplet sprinklercentral ved indgangen i niveau -01 og med direkte adgang fra det fri. Der etableres sprinklerstik fra ringforbundet vandledning i Kollegievænget.

Alle blandingsbatterier er vandbesparende og med keramisk åbne-/lukkemekanisme. Blandingsbatterier til håndvaske er berøringsfrie. Der etableres slangevindere i henhold til gældende lovgivning. Der anvendes vandbesparende toiletter (gulvmonteret) med 6/3 liters skyl med toiletsæde som Pressalit.

KØLING

AFLØBSANLÆG Afløbsinstallationer fremføres fra niveau -01 til øvrige etager via 2 lodrette skakter. På etagerne fremføres afløbsinstallationerne over nedhængt loft. Afløbsledninger dimensioneres for vandsparetoiletter og udføres i PEH Silent ledninger eller tilsvarende kvalitet. Der anvendes brandmanchetter og kondensisoleres efter gældende regler. Tagafvanding udføres som UV-system i kvalitet som Geberit Silent. Der udføres separat regnvandssystem på grunden som tilsluttes regnvandsledning i Kollegievænget. Spildevand tilsluttes eksisterende spildevandsledning som er beliggende øst for bygning A.

Serverrum: Der installeres selvstændigt køleanlæg til serverrum. Køleanlægget udformes som downflow units med indbygget kompressor/kondensator. Anlægget er forsynet med frikøling, således at der kan køles med udeluft i ca 70% af årets timer uden brug af kompressor.

ELINSTALLATIONER Elforsyning Bygningen forsynes fra ny transformer som placeres integreret i den nye bygning. Herfra føres forsyning til hovedtavle som placeres i selvstændigt tavlerum i kælder, niveau -02 og derfra videre til etagetavler på de enkelte etager. Tavler og fordelingsanlæg Der etableres etagetavler i henhold til kravene i byggeprogrammet. Fremføring af hovedledninger fra hovedtavlen til de enkelte undertavler udføres generelt via de lodrette skakte samt over nedhængte lofter på de enkelte etager. Føringsveje Som føringsveje for ledninger og kabler anvendes et system af kabelstiger, kabelbakker, kabelkanaler og installationskanaler langs facader. Alle føringsveje udføres som angivet i byggeprogrammet. Belysningsanlæg Ved udforming af belysningsanlægget anvendes de i byggeprogrammet angivne krav, herunder DS 700, som dimensioneringsgrundlag. Belysningsanlægget udføres med så stor hensyntagen til minimering af elforbruget som muligt, bl.a ved anvendelse af højeffektive belysningsarmaturer, zoneinddeling af belysningsanlægget koblet sammen med automatisk regulering af lysmængden i forhold til dagslysindfaldet, anvendelse af rumfølere og styring via CTS. Nød og panikbelysning Der udføres nød- og panikbelysning efter gældende regler, samt i henhold til specifikationen i byggeprogrammet. Kraftinstallationer Udføres i henhold til specifikationerne i byggeprogrammet. Datainstallationer Der udføres separat system af krydsfelter på hver etage for hhv. Erhvervsrådet, iværksættere og øvrige kontorer, som specificeret i byggeprogrammet. CTS anlæg Der leveres og monteres komplet CTS anlæg i den nye bygning i henhold til specifikationerne i byggeprogrammet. Særinstallationer Særinstallationer, herunder signal- og alarmanlæg, antenneanlæg, ABA-anlæg, ABDLanlæg, varslinganlæg, ADK-anlæg mv. som specificeret i byggeprogrammet, udføres i henhold til disse specifikationer, samt gældende myndighedskrav.

Fælles funktioner

I alt

Møde- og kursuslokaler

Centraladministr.

Undervisning

Væksthusledelse

Erhversrådet

RUM- OG AREALOPGØRELSE

Iværksættere

Vitus Bering Danmark Væksthus

247

NIVEAU - 02 Teknik NIVEAU - 01 Væksthusafsnit V4

Nærarkiver for lejere

171

V11 Nærarkiver

171 50

100

Centraladministration C1.4

Kontor

100

C1.10 Kontor

C1.2

Kontor

C1.13 Kontor

Fælles rum F2

Idéværksted

235

Serverrum

F13

Møbellager

F14

Div. lager

F12

Renovation

Trapperum

Flugtvejstrapper

Elevatorer

Toiletter

Handicaptoilet

Rengøringsrum

Kopirum

Tekøkken

Nettoareal excl. gangareal

991

NIVEAU 00 Væksthusafsnit

Rum- og Arealskema

Direktørkontor

Driftskontor

7-mandskontor

Stillerum

Chefkontor

V10 Reception

Centraladministration

I alt

Fælles funktioner

Møde- og kursuslokaler

Centraladministr.

Undervisning

Væksthusledelse

Erhversrådet

Iværksættere

Rum- og arealopgørelse I alt

Fælles funktioner

Møde- og kursuslokaler

Centraladministr.

Undervisning

Væksthusledelse

Rum- og arealopgørelse

Erhversrådet

Iværksættere

Vitus Bering Danmark Væksthus

Rengøringsrum

C1.1

Kontor

Kopirum

C1.3

Kontor

Tekøkken

C1.5

Kontor

C1.6

Kontor

Nettoareal excl. gangareal

780

C1.8

Kontor

C1.9

Kontor

C1.11 Kontor

NIVEAU 02

C1.12 Kontor

Væksthusafsnit

Møde- og kursuslokaler

Enkeltkontor Dobbeltkontor

M1 Mødelokale, 6-8 p.

M2 Mødelokale, 10-15 p.

Undervisningsafsnit

Fælles rum

182

U1 Undervis.lok. – 21 p.

130

Café

U2 Undervis.lok. – 2x21 p.

130

390

Atrium

200

Fælles rum

Trapperum

Flugtvejstrappe

Elevatorer

Toiletter

Handicaptoilet

Rengøringsrum

Kopirum

Tekøkken

Nettoareal excl. gangareal

861

Nettoareal excl. gangareal

861

NIVEAU 01 Væksthusafsnit V1

Enkeltkontor

V2 V2 V3

NIVEAU 03 14

224

Væksthusafsnit

Dobbeltkontor

198

Enkeltkontor

Dobbeltkontor

6-mandskontor

Undervisningsafsnit

Undervisningsafsnit U2 Undervis.lok. – 2x21 p.

130

Fælles rum F3

Trapperum

Flugtvejstrappe

Elevatorer

182

U1 Undervis.lok. – 21 p.

130

U2 Undervis.lok. – 2x21 p.

130

390

Fælles rum 2

Trapperum

Flugtvejstrappe

Elevatorer

Toiletter

Handicaptoilet

I alt

Fælles funktioner

Møde- og kursuslokaler

Centraladministr.

Undervisning

Væksthusledelse

Erhversrådet

Iværksættere

Rum- og arealopgørelse I alt

Fælles funktioner

Møde- og kursuslokaler

Centraladministr.

Undervisning

Væksthusledelse

Rum- og arealopgørelse

Erhversrådet

Iværksættere

Vitus Bering Danmark Væksthus

Rengøringsrum

Toiletter

Kopirum

Handicaptoilet

Tekøkken

Nettoareal excl. gangareal

861

Nettoareal excl. gangareal

416

Nettoareal i alt, m²

5878

Gangareal 15%

881

Nettoareal incl. gangareal

6759

Tillæg for vægge, skakte, tavlerum, og teknik mv. 20%

1351

Bruttoareal i alt, m²

8110

NIVEAU 04 Væksthusafsnit V1

Enkeltkontor

Dobbeltkontor

182

Undervisningsafsnit U1 Undervis.lok. – 21 p.

130

U2 Undervis.lok. – 2x21 p.

130

390

Fælles rum F3

Trapperum

Flugtvejstrappe

Elevatorer

Toiletter

Handicaptoilet

Rengøringsrum

Kopirum

Tekøkken

Nettoareal excl. gangareal

861

NIVEAU 05 Væksthusafsnit V1

Enkeltkontor

Dobbeltkontor

Møde- og kursuslokaler M1 Mødelokale, 6-8 p.

M2 Mødelokale, 10-15 p.

M3 Mødelokale, 20-25 p.

120

Fælles rum F3

Trapperum

Flugtvejstrappe

Elevatorer

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus

Plancher 41

Vitus Bering Danmark VĂŚksthus