1 minute read

BETINGELSER FOR BØDE IKKE OPFYLDT

Next Article
ROLF FEJER FÆRGEN

ROLF FEJER FÆRGEN

Fagbladet Blik & Rør har blandt andet spurgt Arbejdstilsynet, hvorfor Greve Kommune fik afgørelse uden handlepligt og ikke en bøde eller en politianmeldelse, samt hvad der skal til for, at en virksomhed får den type sanktioner.

- Arbejdstilsynet afgiver et forbud, påbud eller afgørelse uden handlepligt, hvis en virksomhed har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet afgav en afgørelse uden handlepligt, fordi arbejdet var afsluttet.

Advertisement

- På baggrund af de konstateringer og oplysninger, som Arbejdstilsynet har i sagen, har Arbejdstilsynet efter en samlet vurdering af sagen ikke fundet, at alle betingelser for en bøde eller politianmeldelse har været opfyldt, oplyser tilsynschef Flemming Bentzen i en mail.

Under tilsynsbesøget kom der en repræsentant for bygherre, der tidligere har været ansat hos Arbejdstilsynet. Christian og John mistænker, derfor at det har haft indflydelse på udfaldet af sagen. Ligesom de også mistænker, at det kan have indflydelse, at bygherre er en kommune og ikke en privat virksomhed. Det afviser Arbejdstilsynet.

- Arbejdstilsynet er som offentlig myndighed forpligtet til at følge forvaltningsloven og principper for god forvaltningsskik. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet i sine vurderinger og beslutninger ikke lægger vægt på hverken personlige forhold eller på, om der er tale om offentlig eller privat virksomhed.

Arbejdstilsynet oplyser desuden, at det ikke er de tilsynsførende, der beslutter, om en virksomhed skal anmeldeles, men derimod en juridisk afdeling.

GREVE KOMMUNE: VI BEGIK EN FEJL

Rikke Hvelplund, der er centerchef hos Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune, erkender overfor Fagbladet Blik & Rør, at kommunen begik en fejl.

- Det var en fejl, der skyldtes uvidenhed på det tidspunkt.

Så det havde ikke noget at gøre med, at det ville blive en dyr proces, hvis der skulle asbestsaneres?

- Det havde intet at gøre med, at det var blevet dyrere. Det handler mere om en generel uvidenhed om, hvornår noget er så alvorligt, at man skal lukke helt ned. Vi havde lavet nogle indledende prøver, så vi og entreprenøren vidste, vi skulle asbestsanere. Vi var i gang med at undersøge stederne, da vi så får yderligere positive prøver fra blandt andet teknikrummet i kælderen. Vi ville danne os et overblik over omfanget, før vi meldte noget ud. Vores viden om, at alle skal sendes ud, når der er fundet asbest, var ikke stor nok. Den adfærd fortsætter vi naturligvis ikke med videre i renoveringen

This article is from: