3 minute read

- OG UDVIDEDE SINE KOMPETENCER

Next Article
ROLF FEJER FÆRGEN

ROLF FEJER FÆRGEN

VVS’eren

Kompetenceudviklingsfonden kører nu på 3. år og er en rettighed, der er forhandlet hjem i overenskomsten. Her kan du få dækket 100% af din løn under efteruddannelse, hvis du planlægger kurset i samarbejde med din arbejdsgiver. Alternativt kan du få dækket 85% af din løn, hvis det er selvvalgt efteruddannelse. Fra 1. september stiger de 85% dog også til 100%.

Advertisement

En af dem, der har gjort brug af fonden, er Thorbjørn Kornum fra København. Han tog et A-certifikat i køl. Det gav ham nye kompetencer inde for varmepumper. Og betyder, at han nu må rode med kølefyldninger – og arbejde med frostrum og kølerum.

- Jeg startede på maskinmesteruddannelsen, og den åbner mange døre i forskellige brancher. Der kunne jeg se, at køl var interessant. Så kom jeg tilbage til VVS-faget, og her mødte jeg nogle folk, der havde problemer med at læse el-diagrammer. Jeg kiggede på det, og løste det ret hurtigt. Så gik jeg faktisk bare i gang derfra med efteruddannelsen.

Netop sit møde med andre i branchen gjorde, at Thorbjørn kastede sig ud i

A-certifikat i køl. Og har holdt fast i at tage uddannelsen - også gennem skiftende arbejdsgivere.

- Med efteruddannelsen søgte jeg mere udfordring. Det fik jeg virkelig med køl, fordi der er så meget i det, og man kan nørde videre. Jeg lærer stadig nyt om det, fordi branchen er i rivende udvikling, forklarer Thorbjørn.

ANBEFALER ANDRE

AT BRUGE MULIGHEDEN

Selvom Thorbjørn ikke nødvendigvis bruger sin tillærte viden fra kurset i sit nuværende job, er han stadig glad for at have det med i sin hverdag og anbefaler andre at kaste sig ud i det. Thorbjørn selv er også klar på mere efteruddannelse i fremtiden. Han synes dog, kurserne godt må række endnu bredere.

- Lige nu skal jeg i gang med formandskurser og opmålerkurser. Det glæder jeg mig til. Jeg gad godt, at udbudslisten var lidt større, især for VVS’ere. Det kunne være fedt, at man fik lov at udvikle sit håndværk lidt mere, fordi vi har faktisk rigtig meget styring, der er kommet ind over vores fag, siger Thorbjørn.

VIL DU OGSÅ GERNE BRUGE KOMPETENCEUDVIKLINGSFONDEN TIL

DIN EFTERUDDANNELSE?

DU KAN LÆSE MERE OM

FONDEN HER:

THOMAS ER OFFENTLIGT ANSAT PÅ NYT SUPERSYGEHUS:

"JEG HAR TIDLIGERE KOLLEGAER, DER VILLE DØ, HVIS DE HAVDE MIN STILLING"

Thomas Andersen er noget så sjældent som en VVS’er med stillesiddende arbejde. Det skyldes blandt andet, at han er tillidsrepræsentant for 39 håndværkere fra forskellige faggrupper.

Der er ikke mange arbejdsdage, hvor Thomas Andersen har et værktøj i hånden. Han har ikke et job, man normalt forbinder med at være VVS’er. Det er en erkendelse, Thomas også selv har.

- Jeg har tidligere kollegaer, der ville dø, hvis de havde have min stilling. De kan satanedme ikke sidde stille i længere tid, griner han.

Thomas Andersen er ansat på det splinternye supersygehus i Gødstrup. Han er også tillidsrepræsentant for 39 håndværkere i den tekniske afdeling, og det betyder, at han bruger to tredjedel af sin tid på kontorarbejde.

- Jeg står blandt andet for planlægningen af vores vagtaftale og for lokalforhandlinger, og så går jeg til mange udvalgsmøder.

DET ER TILLID FRA MIN MESTER Selvom meget af arbejdet er kontorarbejde, har den 44-årige arbejdsbukserne på. For han har trods alt enkelte VVS-opgaver. Det er nemlig ham, der står for vedligeholdelse af det store sygehus' sterilcentral.

- Det er nærmest professionelle opvaskemaskiner. De instrumenter, der bliver brugt til operation, bliver vasket og steriliseret her, forklarer han og viser centralen frem for Fagbladet Blik & Rør.

De otte professionelle opvaskemaskiner og fem autoklaver, som de apparater kaldes, der ved hjælp af damp steriliserer de mange operationsvogne og instrumenter, står på rad og række. Flere af maskinerne er i gang med spule- og damp-arbejdet, da fagbladet er på besøg.

Thomas forklarer, hvorfor arbejdet med vedligeholdelse og drift af sterilcentralen er vigtigt for hele sygehusets drift.

Det Er Jo En Tillid Fra Min Mesters Side

- Det er jo en tillid fra min mesters side, at han siger ”Thomas, du skal tage dig af sterilcentralen”, for hvis der ingen sterilcentral er, så kan lægerne ikke operere.

Der er andet end de mange timer på kontor, der adskiller Thomas arbejde fra de fleste andre VVS’ere. Han er nemlig offentligt ansat. Det betyder også, at den overenskomst, som han arbejder under, ikke har skullet forhandles her i vinter, som de fleste andres.

Hvordan er det at være fagligt aktiv, og så være offentligt ansat, når der er OK-forhandlinger og røde faner? Gibber det lidt i dig for at være med?

- Ja det gør det lidt, men vi kommer jo til at læne os op ad VVS-overenskomsten til næste år, når der skal forhandles overenskomst på det offentlige område. På den måde er vi jo interesserede i, hvad der bliver aftalt.

This article is from: