GÅR"KURVERNE DEN HELT FORKERTE VEJ"

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

FOTO

Jonas Krøner

For nylig kom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med en analyse, der viser, at det går den forkerte vej med efteruddannelse. - Det handler også om at gøre noget godt for ens egen jobsituation i fremtiden, og sikre sig selv bedst muligt, lyder det i en opsang fra Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Istarten af året kom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med en analyse af, hvordan det går med deltagelsen i efteruddannelse i Danmark. Her har de blandt andet kigget på de offentlige voksen- og efteruddannelser (VEU). Og antallet af deltagere er desværre kun faldende.

Særligt blandt gruppen af ufaglærte og faglærte lønmodtagere i alderen 30-50 år ser det skidt ud. Hvor det i 2010 var hver fjerde ufaglærte eller faglærte lønmodtager, der deltog i en offentlig VEU (voksen- og efteruddannelse), så var deltagelsen i 2021 halveret.

Når faldet er så stort, skyldes det blandt andet deltagelsen i de erhvervsrettede kurser. Det er for eksempel AMU-kurserne. Her var det i 2021 mindre end hver tiende af de ufaglærte og faglærte lønmodtagere, der efteruddannede sig. Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, er ikke begejstret for udviklingen.

- Kurverne går jo den helt forkerte vej, og selv når der er roligere tider i branchen, end der er nu, så er det ikke, fordi deltagelsen i efteruddannelse stiger, lyder det fra ham.

- Derfor har vi med den nye overenskomst sikret, at der er endnu bedre betingelser for at efteruddanne sig. Det betyder blandt andet, at det fra

1. september er muligt at få 100 procent løn under selvvalgt uddannelse fremfor de 85 procent, der tidligere var maksgrænsen. Så det i hvert fald ikke er lønnen, der står i vejen, tilføjer han.

Giver Bedre L N Og Besk Ftigelseschancer

Reformkommissionen, der er nedsat af regeringen, og som blandt har fokus på uddannelse, har fået foretaget en såkaldt effekt-måling af efteruddannelse. Det er en måling af, hvordan det går dem, der har efteruddannet sig.

Den viste blandt andet, at AMU-kurserne har positiv betydning for ufaglærte og faglærtes løn og beskæftigelseschancer. Man har simpelthen større chancer for en bedre løn og større jobsikkerhed.

Det betyder også, at der er en gruppe, der i dag ikke tager særligt meget efteruddannelse - men som altså ville stille sig selv i en bedre situation og få stor gavn af, hvis de gjorde.

- Det viser jo utrolig tydeligt, hvorfor det er så vigtigt at efteruddanne sig. Når jeg bliver ved med at tale om det, er det ikke for at presse det ned over hovedet på folk – men simpelthen fordi det stiller dem bedre i fremtiden. Det handler om at være rustet til et arbejdsmarked, som ændrer sig fra minut til minut med krav til nye kompetencer, man skal have, siger Kim Fusager Balle og tilføjer:

- Det handler også om at gøre noget godt for ens egen jobsituation i fremtiden og sikre sig selv bedst muligt.

Barrierer For At Tage Efteruddannelse

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken Cevea lavede i 2022 en undersøgelse af, hvilke barrierer der blandt andet er for, at medarbejdere tager en efteruddannelse.

Her har AE-rådet spurgt virksomhedsledere på tværs af brancher ind til, hvorfor de ikke efteruddanner medarbejderne i højere grad. Den mest overskyggende årsag er, at virksomhederne ikke mener, at de har behov for det – det svarer 53 procent af de deltagende virksomhedsledere.

Men det er ikke et svar, Kim Fusager Balle køber ind på.

- Jeg har i flere år gentaget, at virksomhederne er nødt til at lave et vidensregnskab – hvor de simpelthen gør op, hvilke medarbejdere de har, og hvilke kompetencer de har til rådighed. Jeg tror ikke, at alle har det nødvendige overblik – og de glemmer derfor at se tre-fem år ud i fremtiden. Det handler om at have kompetencerne til rådighed i virksomheden, så man er klar, når arbejdsopgaverne kommer. Det er for sent først at begynde efter, lyder det fra ham.

I seks år har Annette arbejdet hos service- og ejendomsvirksomheden Jeudan. I december blev hun tillidsrepræsentant for 40 kollegaer.

Selvom der kun findes ganske få kvindelige blikkenslagere, har Annette Pilgaard Nielsen aldrig følt sig diskrimineret af kollegaerne. Til gengæld synes hun, det var svært som ung pige at finde vejen til erhvervsuddannelserne, fordi studievejlederne i folkeskolen kun guidede mod gymnasiet.