år gammel

Lærlingeoprøret Christiansborg

studenter bliver hyldet mere end de nyuddannede svende, der har fået deres svendebrev.

- Vi er i bedste Tour de France-stil i gang med en bjergetape, og den er kun lige begyndt. Vi er ved at bestige et bjerg, der er bygget af uddannelsessnobberi og misforståelser om, hvor vigtig en erhvervsuddannelse er. Jeg synes, det er soleklart, at vi har et problem i Danmark. Studenterne bliver hyldet og får klapsalver, mens de er på studenterkørsel for at fejre, at de er færdige. Misforstå mig ikke. Det er pisseflot gået af dem, siger han og fortsætter:

- Men jeg synes, der er for lidt mediedækning af de mange mennesker, der i samme periode bliver udlært som svende. Mit Facebook-feed er fyldt med medier, der hylder og fejrer studenterne, mens dem, der hylder os andre, kan tælles på ganske få fingre.

EN LÆRLING PÅ TALERLISTEN

- De rør, vi skulle bruge til vores installationer, var fyldt med bidemærker”, lød det fra Nicolai Krølbøll, der er i lære som VVS-installationstekniker og næstformand i Blik og Rør Ungdom.

Han var en af de seks modige lærlinge, der holdt tale til demonstrationen.

- Det var en kæmpestor ære at få lov til at fortælle om min og lærlingekollegaers oplevelser med slidt værktøj og ødelagte materialer på skolerne. Det er helt unikt, at vi kan mødes så mange mennesker til kamp for en fælles sag på tværs af forskellige organisationer og fag. Det er den følelse af fællesskab, der giver mig håb om, at der nok skal komme til at ske en forskel, hvis vi bliver ved med at råbe op og kæmper skulder ved skulder, slutter Nicolai af.

Du kan støtte borgerforslaget om at investere i erhvervs- uddannelserne her

MED PÅ JOB

JAN HAR VÆRET I SAMME VIRKSOMHED I 38 ÅR – OG HAN ER STADIG GLAD

VVS’er Jan Outzen fra Hornbæk har snart 40-års jubilæum i Finn Vindahl Andersen VVS & EL, hvor han startede som 15-årig arbejdsdreng tilbage i 80’erne.

TEKST

Rasmus Engelbrecht Stegmann

FOTO

Jakob Carlsen

På en solskinsdag i juni var Fagbladet Blik & Rør med VVS'er Jan Outzen ude og køre service. H ornbæk i Nordsjælland er et af de steder i Danmark, der tager sig bedst ud i sommersolen. Byen ligger tæt ved vandet, og Hornbæk Strand er et syn, der kan få enhver til at stå tilbage med et stort sommersmil på læben. På nordkystsiden af

Nordsjælland er der flere byer, strande og store skovklædte sommerhusområder. Og så er der en VVS- og El-virksomhed, der hedder Finn Vindahl Andersen, hvor VVS’er Jan Outzen arbejder. Her har Jan arbejdet i 38 år uafbrudt. Faktisk siden han stoppede i folkeskolen og fortsatte som arbejdsdreng hos Finn Vindahl Andersen, der grundlagde og var chef i virksomheden på det tidspunkt. En fredag i juni tog Fagbladet Blik & Rør med Jan på arbejde. Og Jan han er godt tilfreds med sit arbejde.

- Jeg er glad hele tiden. Der er ikke noget at gøre ved det. Der er mange, der tager på arbejde og er negative. Det gider jeg ikke. Jeg tager på arbejde og er positiv, understreger 54-årige Jan Outzen.

JEG ER GLAD HELE TIDEN. DER ER IKKE NOGET AT GØRE VED DET. DER ER MANGE, DER TAGER PÅ ARBEJDE OG ER NEGATIVE. DET GIDER JEG IKKE. JEG TAGER PÅ ARBEJDE OG ER POSITIV

Journalisten og Jan har aftalt at mødes i virksomheden, hvor Jan altid starter sin dag. Her møder han klokken 8 i stedet for klokken 7. Det har han fået lov til af virksomheden, da det passer bedre med børnene.

- Jeg havde svært ved at få dem op og i skole, så jeg måtte rykke lidt rundt, fortæller Jan.

I virksomheden hygger han med kollegerne, spiser morgenbrød og får en kop kaffe og et overblik over dagens opgaver. Opgaverne kommer ind på en app på Jans telefon, hvor han kan tjekke dem af, efterhånden som han løser dem.

- Det er ikke ligesom i gamle dage. Der fik man en seddel, så kørte man ud til kunden og kom tilbage til virksomheden.

STARTEDE SOM 15-ÅRIG

I 38 år har Jan været hos Finn Vindahl Andersen. Og han startede allerede som 15-årig, da han ikke gad at gå i skole. I skolen var der arbejdskendskab, og der var Jan en måned hos Finn Vindahl Andersen som arbejdsdreng. Den måned blev hurtigt til to mere, og så fik Jan tilbudt en læreplads. Der bliver svuppet, skruet og smurt. "Den skal bare have noget fedt", fortæller Jan, mens han smører.

Jan undersøger blandingsbatteriet, han skal fikse. Det er ikke et han kender, og han må mange ture ud til bilen for at hente værktøj, han prøver af - indtil det til sidst lykkedes.

FINN VAR JORDENS FLINKESTE MAND. HAN VAR LIGESOM EN FAR FOR MIG.

- Så skrev min mor til skolen, at Jan han kom altså ikke mere. Så sagde skolen, at de var glade og syntes, det lød skidegodt. Og så skulle jeg bare ud og arbejde, fortæller Jan.

Jan understreger, at det var normalt før i tiden. Finn lever desværre ikke længere, og nu er det hans søn Thomas, der har overtaget butikken. Men Finns indflydelse på Jans liv er bestemt ikke glemt.

- Finn var jordens flinkeste mand. Han var lige som en far for mig. Og det samme er hans søn, Thomas.

BLANDINGSBATTERIER OG SOLSKIN

Dagens opgave er at fikse et blandingsbatteri i et sommerhus. Den tur kører Jan sammen med journalisten fra Fagbladet. Og humøret er højt. Måske på grund af den høje sol.

- Man skal huske at nyde det. Det er fantastisk, understreger Jan.

Ved ankomsten spørger Jan kunden, om det er ok, at han har en journalist og en fotograf med. Det er ok, hvis bare der ikke bliver taget billeder af hende, siger hun. Derefter går Jan ind og kigger på blandingsbatteriet, der skal fikses. Derudover skal der tømmes en vandlås. Jan klør sig lidt i nakken, fordi han ikke har set blandingsbatteriet før. Kunden har noteret, at der måske skal bruges specialværktøj, og det tager også Jan mange forsøg og ture ud til bilen at finde det rigtige værktøj. Under hele seancen taler Jan højlydt med sig selv, og det er ifølge Jan noget, han altid gør.

- Ja det er det. Her den ene dag, der gik jeg og skulle fikse en Quooker, mens jeg talte med mig selv. Så først da jeg var færdig så jeg, at sønnen lå og sov på sofaen, griner Jan.

Jan skiller hele armaturet ad for at finde ud af, hvordan det virker, og derefter får han skiftet den del ud, der er knækket. Herefter får han tømt vandlåsen og renset hele systemet igennem. Da han går, er det en glad kunde, der står tilbage og vinker.

ER IKKE BANGE FOR ASBEST, MEN..

En af de ting, der bliver talt om på turen ud til kunden, er asbest, og hvor meget det fylder i Jans hverdag. Jan fortæller, at det bestemt er noget han tænker over og noget, han møder. Men det er ikke altid, at kunderne helt forstår alvoren.

- Jeg skulle udskifte nogle ventiler i kælderen i et lejlighedskompleks, hvor jeg kunne se på et billede, at det var nogle gamle rør. Så påpegede jeg, at vi skulle lave en prøve, så vi kunne få saneret, hvis der var asbest.

Det resulterede dog i, at kunden hurtigt fandt en anden til at løse opgaven.

Jan kører dog ikke rundt og er bange.

- Jeg er ikke selv bekymret, men det er måske det, der er problematisk, fordi det er jo ikke noget, der rammer nu og her, understreger Jan.

HAR VÆRET TIL SAMTALE ANDRE STEDER

Efter opgaven skal Jan og journalisten hver til sit. Men det er ikke uden en bemærkning om, hvorfor Jan har været i samme virksomhed i 38 år.

- Der er nogle gange, jeg har prøvet at tænke på, om jeg skulle prøve noget andet, skal jeg virkelig være blikkenslager hele mit liv?

Jan var derefter til nogle samtaler, men der var ikke rigtigt noget, der trak i ham

- Så tænkte jeg op i røven med det, jeg bliver hernede. Det ved man, hvad er. Jeg kan godt lide Thomas, og jeg kan godt lide kammeratskabet nede hos os.

Og resten er historie, som man siger.

Bilen er et vigtigt arbejdsredskab for VVS'er Jan Outzen.

SÅ TÆNKTE JEG OP I RØVEN MED DET, JEG BLIVER HERNEDE. DET VED MAN, HVAD ER. JEG KAN GODT LIDE THOMAS, OG JEG KAN GODT LIDE KAMMERATSKABET NEDE HOS OS.