5 minute read

KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND

Next Article
MEDLEMMERNE MENER

MEDLEMMERNE MENER

DEN GRØnNE OMSTILLING

TEKST

Advertisement

Rasmus Engelbrecht Stegmann

KAN IKKE LADE SIG GØRE UDEN EFTERUDDANNELSE

En ny rapport peger på, at den grønne omstilling kræver efteruddannelse og opkvalificering for at blive realiseret. Efteruddannelse er vigtig for VVS’erne, mener næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Niels Braaby.

En ny rapport fra Mandag Morgen og CONCITO kan fortælle, at manglende opkvalificering spænder ben for den grønne omstilling. Rapporten konkluderer, at efter- og videreuddannelse i Danmark halter alvorligt, og at der er behov for en national indsats for at løfte opkvalificeringen til den grønne omstilling. Det er ikke nyheder for VVS-branchen, der kommer til at være en central spiller i den grønne omstilling.

- Rapporten siger ikke noget, som vi ikke vidste i forvejen eller har sagt før, men nu har vi endnu mere dokumentation. Inden for vores branche er den største udfordring fortsat at få opkvalificeret vores medlemmer gennem efteruddannelse, så de er klædt på til den grønne omstilling, siger Niels Braaby, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

BRUG FOR HÆNDER OG HOVEDER I FREMTIDEN

En tidligere rapport fra Dansk Energi har konkluderet, at VVS-området har brug for faglærte i fremtiden, hvis den grønne omstilling skal realiseres. Og det kræver, at de efteruddanner sig, mener Niels Braaby.

- Vi ved jo, at der bliver brug for hænder og hoveder inden for VVS-branchen i forhold til den grønne omstilling, så jeg vil opfordre medlemmerne af Blik og Rør til at tage imod tilbuddene om efteruddannelse, så de har de rigtige redskaber, når deres arbejdsopgaver skifter. I overenskomsten fra 2020 fik vi forhandlet os frem til en kompetenceudviklingsfond, som netop giver medlemmerne mulighed for at tage efteruddannelse uden at miste løn for de dage, siger Niels Braaby. INDEN FOR VORES BRANCHE ER DEN STØRSTE UDFORDRING FORTSAT AT FÅ OPKVALIFICERET VORES MEDLEMMER GENNEM EFTERUDDANNELSE, SÅ DE ER KLÆDT PÅ TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

- NIELS BRAABY

HAR DU PRØVET

EN VIDEOSAMTALE MED EN PSYKOLOG?

Adgang til videosamtaler har tredoblet antallet af psykologbehandlinger hos PensionDanmarks medlemmer. 60 procent af de behandlede er mænd.

FOTO

Ursula Bach

Mænds psykiske problemer er underopdagede og underbehandlede, og det giver sig udslag i en overrepræsentation af mænd inden for selvmord, ludomani, hjemløshed og alkoholmisbrug.

Men PensionDanmark har fundet en ny vej til at hjælpe mænd med at få taget hånd om de psykiske problemer. Siden efteråret har alle medlemmer haft mulighed for at få videokonsultationer gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark.

Det har tredoblet antallet af psykologbehandlinger fra 1.414 i første kvartal 2021 til 4.154 i første kvartal 2022. 60 procent af de behandlede er mænd, og den udvikling vækker opsigt hos formanden i Forum for Mænds Sundhed.

- Vi ved, at tre gange flere kvinder end mænd bliver henvist til psykolog via deres praktiserende læge. Mange mænd har svært ved erkende, at de har behov for hjælp, og selv når de har erkendt behovet, så er det svært for dem at møde op personligt hos en psykolog. Derfor er det fantastisk, hvis PensionDanmarks initiativ kan være med til at fjerne den barriere, siger Svend Aage Madsen, der til daglig er chefpsykolog og forskningsleder på Rigshospitalet.

PENSIONSSELSKABET TAGER HÅND OM MEDLEMMERNE

Tilbuddet om psykologhjælp over video er for PensionDanmark en naturlig konsekvens af, at mange medlemmer har en hverdag, hvor det kan være svært at passe et fysisk besøg ind hos en psykolog.

- Vi risikerer, at mange medlemmer skubber problemerne til side, især hvis der samtidig er lang ventetid. Med videokonsultationerne når vi en ny gruppe af medlemmer, der er i en svær situation, og hvor professionel hjælp kan gøre en afgørende forskel, siger direktør for kunder og kundeservice i PensionDanmark, Flemming Tovdal Schmidt.

FLERE MÆND SØGER PSYKOLOGHJÆLP FOR FØRSTE GANG

Hos sundhedsvirksomheden Aleris, der udfører psykologsamtalerne for PensionDanmark, har man også bemærket, at det nye tiltag gør en forskel for mange mænd.

- Vi får henvendelser fra mænd, der søger psykologhjælp for første gang, og som har nogle problemer, der rækker langt tilbage, og som burde være behandlet tidligere. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at de ikke behøver at møde fysisk op, men stadig kan få øjenkontakt med psykologen gennem skærmen, når det passer ind i hverdagen,” siger chefpsykolog Annette Gaard fra Aleris Psykologhus.

Du kan få adgang til online psykolog via PensionDanmarks app under punktet "Sundhed".

HAR DU SKIFTET JOB?

TJEK DIN PENSIONSORDNING

Mange har fundet nyt arbejde i det rødglødende danske jobmarked, og i nogle tilfælde begynder man dermed at spare op i et andet pensionsselskab. Jobskifte er under alle omstændigheder en god anledning til at gennemgå sin pensionsordning.

Har du pensionsopsparing flere steder? Og ved du, hvordan dine forsikringer dækker, hvis du bliver alvorligt syg, mister evnen til at arbejde eller går bort? Hvis du ikke kender svarene, så kan det være, at du skal bruge lidt tid på at undersøge, hvordan det egentlig forholder sig. Det kan være særligt relevant at tjekke, hvis du lige har fået nyt job.

HAR DU PENSION FLERE STEDER?

Når du skifter job, kan det være, at din nye arbejdsgiver indbetaler til et nyt pensionsselskab. Her kan det muligvis være en god idé, at du samler dine pensioner et sted. På den måde undgår du nemlig at betale administrationsomkostninger flere steder.

Hvis du ligesom hovedparten af medlemmerne sparer op hos Industriens Pension eller PensionDanmark, nyder du samtidig godt af, at de to selskaber har de laveste omkostninger til administration pr. medlem i hele branchen. Dermed bliver der mere i pension i sidste ende. Inden du eventuelt flytter din pension, så tjek, om du mister nogle favorable vilkår. Det kan fx være en garanteret rente, ydelser eller forsikringsdækninger, du gerne vil beholde. Der kan også være omkostninger forbundet med en overførsel. Få rådgivning i dit pensionsselskab, inden du samler din pension. Ring til PensionDanmark på tlf. 7012 1330 eller Industriens Pension på 7033 7070.

HAR DU DE RETTE FORSIKRINGER?

Du har en række forsikringer som en del af din pensionsordning, der dækker, hvis du får visse kritiske sygdomme, mister din evne til at arbejde, eller hvis du går bort. Dækningerne fra forsikringerne og dermed størrelsen på beløbet kan du selv ændre, så de passer til din situation. Forsikringerne kan variere fra selskab til selskab, og et jobskifte kan derfor være en god grund til at tjekke op på det.

Det kan i samme ombæring også være en god idé at tjekke, hvem du har angivet som såkaldt ’begunstiget’, og som dermed står til at få udbetalt dine pensionspenge, hvis du dør.

SÅDAN TILPASSER DU DIN PENSIONSORDNING

Du kan nemt tilpasse dine forsikringer i din pensionsordning via dit pensionsselskabs app eller hjemmeside. Du kan hente appen i App Store eller i Google Play. Her kan du blot søge efter Industriens Pension eller PensionDanmark (”Din Pension”).

Hvis du foretrækker hjemmesiden, logger du som medlem hos Industriens Pension ind på industrienspension.dk/ Minside. Som medlem hos PensionDanmark logger du ind på pension.dk.

This article is from: