2 minute read

TIPS & TRICKS TIL SERVICEBILEN

Next Article
STATUS PÅ OK

STATUS PÅ OK

TIPS & TRICKS

SERVICEBILEN5 RÅD TIL

Advertisement

HUSK VINTERDÆK

Selvom vinterdæk ikke er et krav i Danmark, så er det en rigtig god idé at få skiftet til på servicebilen, når vinteren nærmer sig. De bremser markant bedre end andre dæk. Helsårsdæk kan lyde som en god løsning, men det er de kun, hvis ikke du skal ud at køre de dage, hvor der falder sne – viser en test foretaget af FDM.

FIND DET BILLIGSTE STED AT PARKERE

Det kan hurtigt blive en dyr affære at skulle finde et sted, hvor du kan parkere servicebilen. Specielt hvis du kører service i København. Men med en hjemmeside som parkopedia.dk kan du sammenligne, hvad parkeringen koster i parkeringshusene eller på parkeringspladserne i nærheden af, hvor du skal arbejde. Det kan altså være en hjælpende hånd til at finde den billigste parkering.

INDSTIL SÆDE OG RAT RIGTIGT, NÅR DU SKAL KØRE

Når du indstiller sædet, så start med at indstille det i en behagelig afstand til pedalerne. Det skal være sådan, at du kan træde koblingen i bund, uden at det er anstrengende eller kræver, at du strækker dit ben helt ud. Sørg også for at sædet er sat højt, så du har udsyn over trafikken – og ryglænet, så du har en god støtte.

Når du kører ligeud, skal dine hænder være på rattet mellem 9 og 10 og 2 og 3, som var det på en urskive. Og bøjningen i dine arme skal være på omkring 90 grader. Det giver den bedste manøvremulighed.

SÅDAN FÅR DU EN BEDRE DUFT I BILEN

Hvis I oplever problemer med, at luften ikke er særlig god i servicebilen, er der flere ting, I kan gøre.

Først og fremmest kan en grundig rengøring af bilen være en rigtig god idé. Puds vinduerne, rens sæderne med tekstilrens og giv vinylen en omgang vinyl-make up. En ekstra mulighed kan også være at tilføje en luftfrisker.

Lugten kan også komme fra ventilationen i bilen. Her kræver det professionel hjælp at få renset bilens ventilation eller aircondition.

Der findes en såkaldt ozonmaskine, der danner et ozonlag i bilen og angriber lugtkilder. En sådan kan være nødvendigt, hvis ingen af de andre råd virker.

BRUG BILENS AIRCONDITION ELLER KLIMAANLÆG MINDST TO GANGE OM UGEN HELE ÅRET RUNDT

Det er vigtigt jævnligt at benytte bilens aircondition eller klimaanlæg, gerne mindst et kvarter to gange om ugen. Og det gælder hele året rundt. Når anlægget kører, smøres anlæggets pakninger, pakdåse og klimaprocessor nemlig. Det gør, at anlægget holder i længere tid og fungerer bedst.

This article is from: