ORGANISERINGSSEKRETARIAET FYLdER 1 ÅR

50O BESØG PÅ ÉT ÅR

Organiseringssekretariatet kunne 1. september fejre et års jubilæum. Et år, hvor de er blevet mange besøg og erfaringer rigere.

Organiseringssekretariatet startede op 1. september 2021. De har altså nu rundet det første år, et år, der har givet gode erfaringer og brugbar viden med i det fortsatte arbejde.

Organiseringssekretariatet blev etableret med det formål at forsætte den medlemsfremgang, Blik- og Rørarbejderforbundet har oplevet igennem flere år. Både i form af organisering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende. Og i det år organiseringssekretariatet har eksisteret, er Blik- og Rør da også gået frem med 140 flere medlemmer.

Leder af organiseringssekretariatet er Henrik Roos. Det består derudover af de to faglige organisatorer, Bjarke Krebs Arnbo og Carsten Sejr, der kører rundt i landet hhv. øst og vest for Storebælt.

95 UD AF 100 ER GODE BESØG

På det første år har organiseringssekretariatet været ude på 500 besøg. Besøgene dækker over alt fra aftaler med tillidsrepræsentanter, besøgte byggepladser, grossister, til folk i branchen, de har mødt på gaden. Henrik Roos, leder af sekretariatet, fortæller, at de generelt bliver rigtigt godt modtaget.”99 ud af 100 er gode besøg”, fortæller Henrik Roos, og korrigerer det lidt nedad til ”i hvert fald 95 ud af 100”. Det er selvom, at besøgene både har været i form af anmeldte og uanmeldte besøg.

- Der er stor forskel på, om vi er ude på et anmeldt eller uanmeldt besøg. På de anmeldte besøg bliver det tit til en snak om fagforeningens værdier. På de uanmeldte besøg er snakken ofte mere løs. Vi får flere informationer ud af det - så er der nogen, der siger: prøv lige at tjek dem derovre. Vi hører også mere om firmaerne, fortæller Henrik Roos.

Som en start besøgte organiseringssekretariatet tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter rundt i landet. Men målet har hele tiden været, at komme ud til så mange som muligt – og det er de altså kommet rigtig godt i gang med det.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

GIK FRA SKEPTISK TIL MEDLEM

Når man spøger til eksempler på gode historier fra deres arbejde, kommer Henrik Roos hurtigt med et par eksempler.

- Carsten kørte rundt i Jylland, hvor han kom til et nybyggerkvarter, hvor han snakkede med én, der fandeme ikke skulle have noget med fagforeninger at gøre. Carsten gav ham sit kort, så kunne han altid ringe, hvis det var. Så ringede han sgu to timer efter, og meldte sig ind, så havde han tænkt over det.

Henrik tilføjer:

- Der var en mester, der kontaktede Bjarke, fordi han kunne se, Bjarke havde Blik- og Rørs logo på ryggen. Mesteren ville gerne ud på nogle skoler, så han kunne få nogle flere lærlinge i virksomheden. Det er en god historie, at folk kommer til os, fordi de gerne vil snakke.

UDEN DE FAGLIGT AKTIVE UDE LOKALT, KAN MÅLENE IKKE NÅS

Det næste stykke tid kommer sekretariatet til at fokusere på ø’erne rundt om i landet, Henrik Roos nævner blandt andet Bornholm, Ærø og Samsø. De vil også besøge flere skorstensfejere. - Vi har også været glade for at møde nogle skorstensfejere. Det er sværere at komme til at snakke med skorstensfejerne, fordi de arbejder mere alene. Så det skal være aftalt, vi kan ikke bare finde dem, fortæller Henrik Roos.

Han er utrolig klar i mælet om, at sekretariatet ikke kan løse opgaven alene, men at det handler om samarbejde

- Vi kommer til at fortsætte med at fokusere på netværksmøderne og på at tillidsfolkene står stærkere ude lokalt. Samarbejde og kurser, det er de redskaber, vi kommer til at bruge. Uden folkene derude, kan vi ikke nå vores mål. Det er dem, der er vores styrke, lyder det fra Henrik Roos.

DE GØR ET VIGTIGT STYKKE ARBEJDE

Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og politisk ansvarlig for organiseringsindsatsen, er rigtig godt tilfreds med, hvordan det første år er gået.

- Jeg synes, de er kommet godt fra start. Det er et vigtigt arbejde, de laver. Selvfølgelig har de også lige skulle finde deres ben at stå på, og finde ud af, hvad der virker. Men de første erfaringer er gjort, og jeg tror, der er skabt grobunden for, at der i fremtiden kun vil være en endnu stærkere indsats i forhold til synlighed, hvervning og fastholdelse, lyder det fra Niels Braaby.

DET FØRSTE ÅR

Organiseringssekretariatet startede 1. SEPTEMBER 2021 og har altså kunnet fejre ét års jubilæum

På det første år har de været ude på 500 BESØG

De har i forbindelse med arbejdet kørt 70.000 KM. Det er det samme antal kilometer, som der er vejanlæg i Danmark. Eller 1,5 GANG RUNDT OM JORDEN.

REGERINGEN FORESLÅR AUTORISATION PÅ BLIK & RØR BAKKER OP ASBESTARBEJdE

Nu foreslår regeringen, at asbestarbejde skal kræve en autorisation. Blik- og Rørarbejderforbundet bakker op.

TEKST

Kiki Jano Nielsen & Andreas Petersson

Der skal være autorisation for virksomheder, der arbejder med asbest. Det foreslår regeringen i et nyt forslag til en arbejdsmiljøaftale, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde 1. september.

Forslaget kommer på baggrund af regeringens forslag til finansloven for 2023, hvor der afsættes 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026 til arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping.

Udspillet til en ny arbejdsmiljøaftale indeholder – udover bl.a. en fast bevilling til Arbejdstilsynet og midler til myndighedernes indsats mod social dumping – et forslag om at styrke indsatsen mod udsættelse for asbest. Regeringen foreslår bl.a. et øget tilsyn med asbestarbejde og en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest.

Forslaget møder opbakning fra Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet. – Jeg er utroligt glad for, at regeringen tager problemet og vores opråb seriøst. Asbest er et frygteligt materiale, som stadig tager livet af alt for mange danskere. Og vi må desværre konstatere, at der er virksomheder, der tager alt for let på det, siger Henrik W. Petersen.

Blik- og Rørarbejderforbundet har længe arbejdet for at sætte fokus på behovet for strammere krav til arbejde med asbest. Forbundet offentliggjorde i maj 2021 et udspil under overskriften "Vejen mod et asbestfrit Danmark", hvor en autorisationsordning på asbestarbejde var en af otte anbefalinger.

FÆLLES UDTALELSE FRA LØNMODTAGERE OG ARBEJDSGIVERE

Sidste måned sendte repræsentanter fra både arbejdstagere og arbejdsgivere en fælles udtalelse til beskæftigelsesministeren, hvor de anerkendte behovet for en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Det bør få partierne på Christiansborg til at stemme ja til regeringens forslag om en autorisationsordning, mener Henrik W. Petersen.

– Jeg forventer selvfølgelig, at alle Folketingets partier lytter til den fælles udtalelse, vi er kommet med fra henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiversiden og vedtager en autorisationsordning på asbestarbejde. Arbejdsmarkedets parter har foreslået en mulig vej – nu er det politikernes tur til at tage de første skridt, siger Henrik W. Petersen.

90%

... AF MEDLEMMERNE AF BLIK & RØR MENER, DER SKAL INDFØRES KRAV OM AUTORISATION PÅ ASBESTARBEJDE*

FAKTA OM ASBEST

• DET SKØNNES, AT DER FINDES

ASBEST I OMKRING EN TREDJEDEL

AF DEN EKSISTERENDE BYGNINGS-

MASSE

• OMKRING 300 MENNESKER MISTER

HVERT ÅR LIVET AF ASBESTRELATE-

REDE SYGDOMME I DANMARK

• I MODSÆTNING TIL SVERIGE,

NORGE OG FINLAND ER ANTALLET

AF TILFÆLDE AF LUNGEHINDEKRÆFT – SOM SKYLDES ASBEST – STEGET DE

SENESTE 20 ÅR

• DR KONTANT HAR FOR NYLIGT

DOKUMENTERET, AT FLERE FIRMAER

BRYDER REGLERNE, NÅR DE FJERNER

OG HÅNDTERER ASBEST

• ARBEJDE MED ASBEST (FX NEDRIV-

NING OG FJERNELSE) ER IKKE

AUTORISATIONSBELAGT I DANMARK

• 10 UD AF 15 EUROPÆISKE LANDE

HAR EN ORDNING, HVOR ARBEJDE

MED ASBEST KRÆVER AUTORISATI-

ON ELLER LIGNENDE.

HVAd SIGER BESKÆFTIGELSESMINISTEREN?

”Jeg vil sige, at hele vejen igennem har både min dialog med Henrik (forbundsformand Henrik W. Petersen, red.) og i øvrigt med en lang række forskellige organisationer – især Blik- og Rørarbejderforbundet – jo gjort mig opmærksom på, at vi var nødt til at tage større skridt. Vi lavede den aftale med Folketingets partier i den asbestaftale tilbage i maj måned, og heldigvis er parterne kommet tilbage ret hurtigt med en anbefaling om, at man skal have en autorisationsordning, og det er den, vi så nu griber med det samme og siger ”ja, det skal vi”. Og det er nu blevet en del af vores oplæg til en arbejdsmiljøaftale – og at asbestområdet – udover at vi vil lovgive om en autorisationsordning – at vi så også derudover vil prioritere en del af de afsatte midler til fokus på asbest i arbejdsmiljøindsatsen".

ASBEST BLEV ALLEREDE FORBUDT I DANMARK I 1980’ERNE. BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HAR LÆNGE RÅBT OP OM BEHOVET FOR EN AUTORISATIONSORDNING. NU ER DER UDSIGT TIL, AT DER ENDELIG KOMMER AUTORISATION PÅ ASBESTARBEJDE. MEN HVORFOR SKULLE DER GÅ SÅ LANG TID?

Det grundlæggende er vel, at det fokus, der er på området og har været de senere år, det skyldes jo i høj grad også, at vi er begyndt – og at mange håndværksfirmaer er begyndt – for alvor at lave gennemrenoveringer af mange af de ældre bygninger, hvor det er, at man så støder på asbest ved enten nedrivning eller renovering, og at vi kan begynde at se resultatet af, at folk bliver syge af det. Og det har jo så skabt fornyet politisk fokus. Det, der jo er så vanskeligt ved det, det er jo, at vi har svært ved at vide, hvor det er, og vi har svært ved at kortlægge det. Derfor er der behov for et nyt og stærkere fokus, og derfor synes jeg, det er så godt, at Blik- og Rørarbejderforbundet har sat så skarpt fokus på det og i virkeligheden bedt os politikere om at finde på nye værktøjer”.