KULTUR 2

S Ø N D A G S K U LT U R M A G A S I N

0 2 • 2 0 19

MAMMA MIA! ABBA-FEBEREN RASER IGEN

Mette Fugl skriver om Leonard Cohen

VI BLEV VENNER – OG LIDT MERE

TEMA: HVAD ER DANSKHED?

Mød de 3 stærke kvinder fra – the musical

KULT URK AL ENDER

S Ø N D A G S K U LT U R M A G A S I N

RUNDT OM: Abba – en fans bekendelser

4......10

Astrid Lindgrens bedste 12......13 PORTRÆT: Mette Fugl om Leonard Cohen

14......17

Det’ dansk – 10 kendtes bud på danskhed

18......22

BogForum – derfor skal du glæde dig

24......26

INTERVIEW: Bogaktuelle Christian Mørk

28......31

Festivaler, du muligvis ikke har hørt om

32......33

3 x Sanne – Andrea, Nina Maria og Gry

34......41

INTERVIEW: Ulla Didriksen – kvinden bag Kulturnatten 42......45 ARKITEKTUR: 100 år med Bauhaus

46......50

INTERVIEW: Kizzy Matiakis – solodanserinde

52......57

Shakespeare for nybegyndere

58......59

INTERVIEW: Ann-Mari Max Hansen og Tommy Kenter

60......64

Den klassiske musiks ”Last Christmas”

66......68

GUIDE: Kultur-kalenderen

70......74

KLUMME: Har romanen en fremtid?

75

Kære læser Ja, så er vi tilbage! Efter den ­meget positive modtagelse, som premierenummeret af Kultour fik, gik vi straks i gang med at planlægge dette nummer med efterårets store kulturoplevelser. For er der egentlig noget bedre – mens løvet falmer, og vinden rusker – at komme en tur i biografen eller teatret, se en spændende udstilling, høre gribende musik eller fortabe sig i en af efterårets nye romaner?

I magasinet, du holder i hånden, er der i hvert fald masser af inspiration til at komme ud at opleve. Må jeg fremhæve den store udstilling om Leonard Cohen i København, som journalist Mette Fugl lægger op til med et portræt af manden og musikeren, hun kendte og holdt af.

Men der er så meget andet. Bladr bare videre, og se selv.

Redaktionschef Karen Ellehøj

KO L O F O N Redaktion: Britta Bjerre, Dorthe Liljensøe, Katja Ottosson, Camilla Korntved, Rikke Hast, Karen Ellehøj. Layout: Linda Christiansen.

Chefredaktør (ansv.): Charlotte Riparbelli. Copyright: SØNDAG 2019. Forsidefoto: Kasper Kristoffersen.

KULTOUR 2

3

Lidt Dancing Queen er man vel altid ...

Af RIKKE HAST rikke.hast@soendag.dk Tekstbokse: CAMILLA KORNTVED Foto: HEIDI MAXMILING, HANNE LOOP, SHUTTERSTOCK, SCANPIX og PRIVAT

4

KULTOUR 2

Chefredaktør på Billed-Bladet Annemette Krakau har været fan af Abba, siden hun som 7-årig så dem vinde det internationale Melodi Grand Prix i Brighton med nummeret "Waterloo". Her er hendes historie om en barndom, ungdom og siden også et voksenliv med den svenske supergruppe.

ABBA: E N FA N FOR TÆ L L E R

V

i er i 1974. Det er en april-aften i Korsør. På trods af det spirende forår ligger villavejene øde hen, for stort set alle sidder i sofaen foran tv'et og hygger sig med slik og kage.

Det internationale Melodi Grand Prix har mange seere, på trods af at Danmark ikke er med dette år. En af dem, der har glædet sig rigtig meget, er 7-årige Annemette, som har fået lov til at være længe oppe for at se Melodi Grand Prix sammen med sine forældre.

– Det var jo det store Internationale Melodi Grand Prix, som var en kæmpe begivenhed for os dengang. Jeg kendte ikke Abba i for-

vejen, og jeg blev virkelig fortryllet af dem og ikke mindst af deres musik, siger Annemette, der i dag er chefredaktør på Billed-Bladet og privat bor i Lynge.

Og Abba's Melodi Grand Prix-optræden dengang i 1974 var vitterligt en magisk oplevelse. Hvilken ung pige eller kvinde husker ikke Agnetha Fältskogs skinnende lyse hår og hendes fantastiske koboltblå sæt eller den smukke måde, hendes vokal smeltede sammen med den lige så bjergtagende Anni-Frid Lyngstads på?

Desuden var "Waterloo" så fængende, at mange af os, der så Melodi Grand Prix'et den aften, ikke kunne lade være med at nynne nummeret adskillige gange i løbet af dagene, der fulgte.

KULTOUR 2

5

ABBA – The Museum I Stockholm kan du synge og danse dig igennem det interaktive ABBA – The Museum. Du får både lov til selv at synge i pladestudiet og at opleve de farverige kostumer fra ABBAs optrædener og filmen "Mamma Mia!".

Udlev også ungdomsdrømmen, når du selv befinder dig midt på scenen, sammen med ABBA. Museet er blevet til i samråd med ABBA-medlemmerne, og en stor del af rekvisitterne og kostumerne er doneret af bandet. Du kan høre deres egne minder og fortællinger i en audioguide.

Udstillingen på museet var i 2010 på verdensturné. Den kunne blandt andet opleves i London, Sydney og Tjekkiet, inden den permanent flyttede ind i Ekoparken i Stockholm i 2013.

6

KULTOUR 2

– Efter den aften blev jeg giga-fan af Abba, særligt af "den lyshårede", som vi dengang kaldte Agnetha, siger Annemette, der har gemt en tegning, hun lavede som barn. På tegningen har hun skrevet de fire Abba-medlemmers navne og fødselsdatoer.

Tegningen er sirligt farvelagt, og hun har tydeligvis gjort sig umage.

– Tegningen er på magisk vis stadig hel og har fulgt mig igennem årene. Jeg er en rigtig gemmer og har klart en nostalgisk åre, og jeg er næsten sikker på, at jeg også tegnede Abba-medlemmerne som påklædningsdukker. Heldigt nok for mig var jeg lyshåret som Agnetha, så når min veninde og jeg gav den som Abba hjemme i stuen i Korsør, var det helt naturligt, at det var mig, der fik lov at være Agnetha. Vi kunne mime til Abbas musik i timevis og optrådte efterfølgende gerne for vores forældre, akkurat som jeg tror, mange andre piger på vores alder gjorde. Jeg kan desuden huske, at jeg stærkt inspireret af Agnetha og Anni-Frid, sammen med min mor, fik indkøbt både glimmerbælte og kedeldragt, fortæller Annemette, der på sit værelse havde mange plakater og billeder af Abba.

De fleste af dem var nogle, hun havde fået fra de blade, hun dengang købte – særligt "Vi Unge" og det tyske "Bravo".

Annemette elskede at danse til Abbas musik,

først ved klassefester, og sidenhen da hun begyndte at gå i byen. Abbas musik fulgte i det hele taget Annemette overalt lige fra den første forelskelse, til hun som lidt ældre sammen med vennerne skålede nytåret ind til tonerne af "Happy New Year".

– Der er så meget livsglæde og energi i Abbas musik. Folk er altid på dansegulvet, når der bliver spillet Abba, og ingen kan lade være med at synge og danse med. Det slår aldrig fejl. Lidt Dancing Queen er man vel altid ..!

Drømmen om interviewet Når Annemette i dag følger med i de fire Abbamedlemmers liv, er det ikke kun af ren og skær personlig interesse.

– Jeg har altid fulgt med i, hvad der bliver skrevet og fortalt om dem. Både fordi jeg er nysgerrig, og også af professionel og journalistisk interesse.

Billed-Bladets læsere er meget interesserede i Abba. De vil gerne dykke ned i nostalgien og dyrke historien bag. På vores website kan man da også finde quizzer om Abba. Så jo ... Abba lever i bedste velgående, både i vores spalter og digitalt. Og vi kunne i den grad godt tænke os det helt store interview med dem. Men måske bliver det ved drømmen, for nogle af Abba-medlemmerne lever jo mere tilbagetrukket end andre.

Annemette opdagede Abba som 7-årig efter at have set dem vinde det ­internationale Melodi Grand Prix med "Waterloo". – Jeg ser stadigvæk Melodi Grand Prix, også selv om det er blevet noget andet nu, end da jeg var barn.

Hver eneste gang jeg hører enten ”Dancing Queen” eller ”Slipping Through My Fingers”, får jeg gåsehud.

KULTOUR 2

7

Benny Andersson

Født

1946

Benny Andersson var sammen med Björn gruppens sangskriver. Siden Abbabruddet har Benny og Bjørn blandt andet markeret sig musikalsk med musicals som ”Chess” og ”Mamma Mia!”.

Han udgav i 2017 soloalbummet ”Piano”.

Björn Ulvaeus

Født

1945

Björn Ulvaeus dannede i en årrække par med Agnetha og sammen fik de to børn.

Björn er stadig engageret i Abbas musik, bl.a. har han skabt restaurantoplevelsen ”Mamma Mia! The Party”.

Hvad laver de nu?

Anni-Frid Lyngstad

Født

1945

Anni-Frid Lyngstad var bedre kendt som Frida. I dag bruger hun sin tid på velgørende arbejde og bor i Schweiz med sin britiske kæreste.

8

KULTOUR 2

Agnetha Fältskog

Født

1950

Agnetha Fältskog var i Abbatiden kendt for sine lange lyse lokker. I dag laver hun stadig musik og har senest udgivet albummet ”A” i 2013.

Annemette beskriver sig selv som et følelsesmenneske – ikke mindst i forhold til musik. Hun kan blive virkelig rørt, når hun lytter til noget, hun føler taler til hende.

– Jeg har mange Abba-yndlingsnumre, men hver eneste gang jeg hører enten "Dancing Queen" eller "Slipping Through My Fingers", får jeg gåsehud.

"Dancing Queen" er så velkomponeret et stykke musik. Jeg har hørt flere dygtige sangskrivere rose Abba for den måde, de komponerede deres musik på. Der har da også været mange efterligninger igennem tiden, og selv om meget er godt, er intet lige så godt som den ægte vare. Der er et eller andet ved Abbas musik, der i den grad sætter gang i mine følelser, siger Annemette og uddyber: – Jeg har musikken i adskillige indspilninger og afskygninger. Ofte lytter jeg til den, når jeg kører bil. Jeg er nok lidt af en Abba-nørd uden dog at være fuldstændig kuk-fan, og jeg har altid stået ved, at jeg godt kan lide Abbas musik, også i de perioder af mit liv, hvor det ifølge andre måske ikke var Abba, der var det mest hippe, siger Annemette, der blandt andet viste sin dedikation, da hun for nogle år siden medvirkede i livsstilsprogrammet "Kender du typen" på DR1.

– Da jeg var yngre, var jeg mest til Abbas første albums, hvor der var gang i den. Men efter jeg blev ældre, er det de sene albums, som er mere eftertænksomme og vemodige, jeg bliver mest grebet af.

Jeg kan godt lide det spænd, der er i Abbas musik.

De havde jo også personligt nogle svære år med udfordringer som opbrud og skilsmisse, og de erfaringer, de gjorde sig livet igennem, formidlede de jo rent kunstnerisk naturligt nok via deres musik. I øjeblikket lytter jeg meget til albummet "Piano", hvor Benny Andersson er gået solo og ved sit berømte piano spiller 21 velkomponerede Andersson og Ulveaus-numre på stilfærdig og klassisk vis, uden sang og yderligere instrumentering. Og jeg kan mærke, at det trykker på nogle store følelsesmæssige knapper i mig.

nem vinduet så deres datter gå ned ad havestien med sin skoletaske på ryggen på vej til skole. Det at give slip på sine børn og sende dem ud i verden er en svær følelse, som alle forældre kan genkende, og netop den følelse er så smukt indfanget i det nummer. Når jeg hører det, tænker jeg naturligvis fluks tilbage på alle de gange, hvor jeg selv har afleveret mine børn i institutioner eller i skoler, og på, hvor vemodigt det er, at tiden bare går og går, og en dag er børnene store og flyttet hjemmefra. En sjov detalje er, at man på Abba-museet i Stockholm har genskabt Björns og Agnethas køkken i fuld størrelse, så man kan se, hvordan det så ud dengang.

Annemette har besøgt ABBA The Museum i Stockholm flere gange, hver gang har hun været meget begejstret, ikke mindst for museets interaktive islæt.

– Jeg kan varmt anbefale det. Folkene bag museet er jo også så geniale forretningsmæssigt, at de tilføjer noget nyt hele tiden, og så må man jo bare tage op og se det igen. Senest fik "Mamma Mia!" sit eget område. Det har jeg ikke set endnu.

Så der er en tur til Stockholm under opsejling.

Det er i det hele taget et genialt museum. Abbamedlemmerne har selv været med til at indrette det med egne klenodier og nostalgiske effekter og

Mens vi venter på Mamma Mia! I januar 2020 er der premiere på den nye opsætning af Mamma Mia! i Tivolis Koncertsal. I rollen som Donna ses Annette Heick.

Sidst musicalen blev opført på dansk var i 2010. Det er i år 20 år siden, at Mamma Mia! første gang blev opført som musical. Premieren var dengang i London.

– Abbas musik har været lydsporet til mit liv. Det har fulgt mig igennem min barndom og ungdom, og jeg lytter stadig til det, siger Annemette.

I Abbas fodspor Et af de mere vemodige Abba-numre, som Annemette især holder af, er nummeret "Slipping Through my Fingers", som er skrevet af Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

– Jeg har ladet mig fortælle, at Björn Ulvaeus, der dengang dannede par med Agnetha, lod sig inspirere til det nummer en dag, hvor han en tidlig morgen stod i køkkenet hjemme i deres hus og igenKULTOUR 2

9

ABBA: E N FA N FOR TÆ L L E R

The winner takes it all: Abba i 1974, da de havde vundet det internationale Melodi Grand Prix.

kostumer, hvilket gør museet helt unikt. Og det er deres stemmer, man har i høretelefonerne, når man går rundt og kigger. På museet har de også en rød "Ring Ring-telefon" stående, og hvis den ringer, så er det en af Abba-medlemmerne, der er i røret. Forleden var det Anni-Frid, har jeg lige læst. En museumsgæst tog telefonen, og Anni-Frid var i røret, men gæsten troede ikke på det til at begynde med. Det er sjovt, at Abba-medlemmerne på den måde fortsat er aktivt involverede.

En på opleveren I Stockholm har Annemette også besøgt "Mamma Mia! The Party" – en restaurant, hvor interiøret er som i musicalen, og hvor der serveres mad fra det mediterrane køkken.

– Björn Ulveaus har været involveret fra idéen til driften og forretningen. Man føler sig helt hensat til den græske ø Skopelos, hvor filmen delvist er optaget. Man bliver bænket, spiser, og for ens øjne udspiller der sig det mest fantastiske show med optrædener a la musicalen, hvor man også som gæst bliver inddraget. Når forestillingen slutter, kommer der et Abba-kopiband, der spiller op til dans. Det var jeg nu ikke med til, men det er så autentisk lavet, og det giver virkelig en på Abba-opleveren. Men der er venteliste, så man skal skrive sig på i god tid, råder Annemette, der har sin egen favoritscene fra musicalen.

– Den scene, hvor Donna gør sin datter Sophie klar til brylluppet, og de synger duet i "Slipping Through my Fingers". Det er så fint et "mor og 10

KULTOUR 2

datter-moment". Meget smukt. Og jeg synes, at Meryl Streeps stemme går så godt i spænd med Amanda Seyfrieds.

Annemette glæder sig til næste år, hvor musicalen "Mamma Mia!" kan opleves i Danmark. Her er det Annette Heick, der spiller rollen som Donna, mens Sofie, som navnet staves i den danske udgave, spilles af Matilde Zeuner Nielsen.

– Jeg er sikker på, at publikum efter forestillingen kommer ud med store smil på læberne. Jeg så "Mamma Mia!" i London for efterhånden et års tid siden, og der var så megen gang i den. Næsten som til en koncert. Publikum gik all in og dansede og sang med.

Drømmer ikke om genforening På trods af Annemettes store kærlighed til Abba og deres musik, og selv om hun glæder sig meget til at høre de to nye Abba-numre, der formentligt bliver udgivet her i løbet af efteråret, går hun ikke rundt med en uforløst drøm om, at Abba bliver genforenet som gruppe.

– Der er altid nogen, der siger: Kunne det ikke være godt, hvis Abba blev gendannet. Men det synes jeg ikke. Jeg tror, det bedste er, at man lader det være, som det er, for det bliver jo alligevel aldrig helt det samme. Jeg har også læst, at Abba-medlemmerne heller ikke selv ønsker en gendannelse, og det er jo det vigtigste parameter. Men deres musik. Hold nu op ... jeg holder aldrig op med at høre Abba ..!

Koncert: 11. oktober 25. oktober 1. novmber 2. novmber 14. novmber 29. novmber

Teater: 26. oktober 29. oktober 14. novmber 26. novmber

Elisabeth og De Unge Mænd Jakob Illeborg Bowie Tribute Hush og Aske Jacoby Pernille Rosendahl Peter Viskinde Meaninglessness Jump Selvtægt Marienborg Nej Tak!

KULTURIUM MUSIKTEATER, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj Se det fulde program på www.kulturium.dk•43 54 55 11 • www.ticketmaster.dk/ikc

Ugebladet_sondag_3.indd 1

Ishøj Kommun

15-08-2019 08:34:31

ARTIKEL: ASTRID LINDGRENS BEDSTE

Af DORTHE LILJENSØE dorthe.liljensoe@ soendag.dk Foto: PR

Brødrene Løvehjerte, Emil, Pippi og alle de andre elskede figurer i Astrid Lindgrens forunderlige verden.

Løvehjerte og andre helte Nu skal jeg fortælle om min bror. Min bror, Jonatan Løvehjerte, ham vil jeg fortælle om ...

Sådan starter Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte" fra 1973. En smuk og rørende historie om mod, søskendekærlighed, kampen mod det onde og ikke mindst døden.

Især det sidste skabte en del uro, da bogen udkom. Døden var ikke noget, man skrev til børn om, og Jonatan og Tvebak begår jo nærmest selvmord!!! Uhørt.

Ikke desto mindre er den blevet en af de mest elskede børnebøger, som både voksne og børn har grædt over – flere gange.

Den handler om 10-årige Tvebak, som er dødssyg og bange. Men hans storebror Jonathan fortæller om landet Nangijala, hvor man kommer hen, når man dør. Det er lejrbålenes og eventyrenes sted. Skæbnen vil, at Jonathan omkommer i en brand, og de to drenge genforenes i Nangijala som brødrene Løvehjerte og trodser ondskab og farer i det godes tjeneste, for som Jonatan siger: “Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men kun en lille lort“.

En bedre verden er også omdrejningspunktet i "Mio min Mio" fra 1954.

Her opfinder det misrøgtede plejebarn Bo Vilhelm Olsen fantasilandet 12

KULTOUR 2

Til november sætter Det Kongelige Teater Astrid Lindgrens udødelige "Brødrene Løvehjerte" op.

En historie, som ingen, der har læst den, glemmer.

Men der er flere uforglemmelige bøger i Lindgrens verden – her er vores bud.

"Landet i det fjerne", hvor hans far er konge og giver ham navnet Mio. Men også her hersker der onskab, som skal bekæmpes. Ligesom i "Brødrene Løvehjerte" fokuserer Lindgren på sorg og savn, men også børns ufattelige og lindrende fantasi.

"Pippi Langstrømpe" udkom i 1945 og var ret kontroversiel. For et barn, der opførte sig som Pippi, var uhørt. Pippi er verdens stærkeste pige, selvstændig og rig og kan gøre, lige hvad hun har lyst til. Og det gør hun, så alle piger (og drenge) på et eller andet tidspunkt har drømt om at være Pippi.

"Emil fra Lønneberg" fra 1963 er en af de mest elskede Lindgrenfigurer. Den charmerende gavstrik, som finder på de mest fantastiske skarnstreger, som han ofte må "sidde af" på værkstedet. Emilbøgerne oser af barnlig livsglæde og en kærlig barndom.

Livsglæde og harmoni er også fremherskende i "Alle vi børn i Bulderby".

Bogen fra 1947 fortæller om børnene Britta, Anna, Lisa, Lasse, Bosse og Ole, hvis barndom på landet er fuld af frihed og leg baseret på "tryghed, varme og venlighed", som Astrid Lindgren selv har formuleret det.

– Mange voksne må have en voldsom skræk for døden, har jeg fundet ud af, efter at Brødrene Løvehjerte er udkommet … Børn er ikke bange for døden endnu. De er bange for at blive ladt alene, sagde Astrid Lindgren i et interview til Politiken i 1973.

• Født 14. november 1907 i Vimmerby.

• Død 28. januar 2002 i Stockholm.

• Voksede op på gården Näs nær Vimmerby i Småland.

• Debuterede i 1944 med pigebogen ”Britt-Mari lättar sitt hjärta”, der vandt andenpris i en børnebogskonkurrence.

• Er oversat til omkring 90 sprog i 100 lande og har solgt over 100 millioner eksemplarer.

"Brødrene Løvehjerte" spiller på Det Kongelige Teater fra 22. november 2019 til 11. januar 2020 med Morten Hee Andersen som Tvebak og Alvin Olid Bursøe som Jonatan.

KULTOUR 2

13

Af METTE FUGL soendag@soendag.dk Foto: ROBIN BARTON, TORBEN CHRISTENSEN, COURTESY OF OLD IDEAS, LCC, POUL ERNSTVED, SCANPIX og JOSEPH BACKES

14

KULTOUR 2

PORTRÆT: LEONA RD COHEN

LÆNGSLENS MESTER Lige siden dengang på ungpigeværelset har journalisten Mette Fugl været betaget af Leonard Cohen. Hans ord og hans tusmørkestemme. Senere kom hun til at møde ham. De blev venner – og lidt til. Her er hendes portræt af musikeren, som er hovedperson i en udstilling på Gammel Strand i København.

KULTOUR 2

15

F

ortællingerne kunne ikke slides op, selv om nålen af og til bevægede sig uhensigtsmæssigt i rillerne på de sorte grammofonplader. Der var pop, rock og jazz. Men der var især den magiske tusmørkestemme. Den fik mig til at forstå, hvem der var den egentlige længslens mester. Leonard Cohen.

Alene på ungpigeværelset dengang havde jeg ellers længe opfattet mig selv som den sandeste mester.

Melankolsk og livsforskrækket – som det hørte sig til på grænsen mellem teenager og voksen.

Musikken og teksterne var overvældende og dysterheden med til at give drømmene og håbet en retning, der ikke kunne findes i banale rim på tidens hitlister. Hans ord, som jeg ikke altid forstod, greb mig. Det skulle vise sig at være andet og mere end øjeblikkets fascination. Det blev til en betagelse, der aldrig er gået over.

Jeg lærte ham at kende. Vi blev venner. Og lidt mere end det. Med en blanding af viljestyrke og flossede nerver mødte jeg op til en interviewaftale. Vi gav hånd.

Min var svedig. Han var imødekommende, høflig, klog.

Og interesseret. Også i mig.

Da kameraholdet havde pakket sammen og var parat til at gå, lod jeg som ingenting. Blev bare siddende. Ikke til at rokke og talende som gjaldt det livet. Hvad det nok også gjorde dengang. Jeg faldt først til ro, da han spurgte, om han måtte gøre sig det behageligt og derefter ringede til roomservice for at bestille en flaske Sort Renault. Og til receptionen for at få blokeret eventuelle telefonopkald. Vi skulle ikke forstyrres.

Det blev til mange møder. Mange steder. Med fortrolig snak om angst og depression og søvnløshed.

Om dæmoner. Velkendte størrelser for os begge. Og naturligvis talte vi om sangene. Han var ikke meget for at bidrage til fortolkning. Der var en enkelt aften, hvor vi lyttede til ”Dance Me to The End of Love”. ”Hjælp mig dansende gennem panikken, til jeg igen er tryg. Og vis mig langsomt, hvad jeg kun har set på afstand”.

Lige her ville han gerne give teksten mening. ”Dance me to your beauty with a burning violin”.

Det er fortællingen om nazisternes dødslejre. Den brændende violin fra orkestrene i Auschwitz, Treblinka, Dachau. De spillede for medfanger på vej til gaskamre. Eller for bødlerne.

Tidligt fik Cohen udgivet digtsamlingen ”Flowers for Hitler”. Den gyldne romantiker ville vise, at han også kunne rapportere fra de mest beskidte zoner.

Hans generation og generationer efter var meget påvirkede af 2. verdenskrigs brutalitet.

Vi talte om tro og sangenes religiøse dimensioner.

Jeg kan se ham læne sig op ad en vindueskarm og høre ham citere lange afsnit fra Bjergprædiken. Han afviste at kende til en fuldkommen religion. Hvad enten det var kristendom eller jødedom, mente han, at spiritualitet kunne opfattes som et fristed, der kunne trøste. Og Hallelujah? En lovprisning?

16

KULTOUR 2

”Kald det Gud, eller hvad du nu har lyst til”.

Det varede, indtil afslutningen rykkede tæt på.

Jeg kan høre ham synge en helt anden sang for mig. Det var min egen skyld. Jeg begyndte: ”So the great affair is over …”. Han fortsatte: ”... but whoever would have guessed/ it would leave us all so vacant/ and so deeply unimpressed”.

Fra ”Death of a Ladies Man”. En dameelskers tragiske, muligvis komiske endeligt.

Et kontroversielt album – som han ikke længere brød sig om. Det gjorde jeg så heller ikke. Det var en skræmmende gravskrift over den store kærligheds gentagelser. ”Så inderligt uimponeret”.

Tungt og dumt spurgte jeg, om formuleringen var en slags selvforsvarsmekanisme. Ulykkelige forelskelser og den slags? Han svarede med det smil, der var mere genert end afvisende. Han medgav, at man da godt kunne bruge flere af hans tekster, hvis man ikke selv magtede at formulere sig ud af livets prøvelser.

Afvisende kunne han være Backstage på Roskilde sad jeg og følte mig privilegeret, drak rødvin og holdt i hånd under bordet. Og alligevel blev jeg nervøs over alle de andre kvinder,

Mette Fugl, tidligere DR-korrespondent, er i dag forfatter, freelancejournalist, foredragsholder og klummeskriver.

PORTRÆT: LEONA RD COHEN

der flokkedes. Indtil den insisterende Rita fra Holland blev sendt hjem med påtaget venlighed. Han sagde bare: ”Og nu farvel, Rita. Du har et dejligt smil”. Jeg fik ondt. En dag ville det blive min tur.

Og der kom pauser. Han ringede en enkelt gang og indledte med: ”Du og jeg har altid kunnet være ærlige over for hinanden”. Med det ville han sige, at han skulle møde en anden, før vi kunne ses igen.

Det var ikke forbi. Der kom mange flere venskabets samtaler. Helt specielt om yndlingsdigteren, Federico Garcia Lorca. Han blev skudt af fascisterne under den spanske borgerkrig. Lorcas sprog blev åbenbaringen for Leonard Cohen. Han kaldte det et digterisk landskab, som han umiddelbart flyttede ind i for så at blive væltet omkuld af magien. Lorca skrev om kvindelår, der smuttede væk som sølvkarper.

Og om morgener, der kastede håndfulde af myrer i hovedet på ham. For den helt unge Leonard var det uhørte metaforer og følelser, der skulle forfølge ham.

Han opkaldte sin datter efter Lorca.

En eller anden har engang sagt: ”Bliv ved med at stirre på den navle, Leonard, du har englestøv i den”.

Han var også blufærdig. Da vi spiste sammen en aften før, vi skulle mødes i studiet til endnu et interview, fortalte han, at han foretrak poesibogsspørgsmål frem for de lange og komplicerede.

– Du mener de fortænkte, spurgte jeg.

Han grinede og nikkede.

Så jeg forsøgte med ”Hvad er din yndlingsfarve?”

Den var gul.

Og det næste: ”Hvad er din yndlingsleg?”

Det var en henvisning til en af Cohens romaner, ”The Favourite Game”. Et portræt af digteren som ung jøde og mand i Montreal. En poetisk og sexfikseret udviklingsfortælling.

Han gennemskuede mig og svarede, at yndlingslegen var tommelfingerbrydning.

Han udfordrede mig til kamp for åben skærm. Jeg

prøvede, men det var en omgang, jeg ikke kunne vinde.

Jeg slog øjnene ned. Ikke som en koket handling. Jeg turde ikke se på ham. Jeg tænkte også på, om min negl var ren nok til nærbillede.

Midt i 90'erne gled venskabet ud. Helt udramatisk. Vi var i forskellige hjørner af verden og livet. Jeg lyttede dog til nummeret ”Because Of”. Jeg sang bare ikke med på omkvædet ”... Look at me, Leonard. Look at me one last time”.

Det var der garanteret mange kvinder, der gjorde, mens de satte sorgen på repeat. En sidste gang? Han var kun sjældent nærig med sin omsorg. Den blev uforglemmelig for de utallige beundrere.

Cohen døde som 83-årig i 2016. Det var ikke uventet. Venskabet var naturligvis til stede i min erindring.

Musikken blev ved at spille. Der var de nye nætter, hvor jeg alene hørte ”You Want it Darker”. Tusmørkestemmen var uden melodi, da han sagde farvel.

Skal det være mørkere?

Svaret var tydeligt med den gentagne brug af det hebraiske ord Hineni. Jeg er klar, betyder det. Og kan tolkes som at stå til rådighed for Gud og Skaberkraften. ”Hineni, Hineni. I’m ready, my Lord”.

En nat i november 2016 ringede telefonen uafbrudt. Mine nærmeste i Bruxelles, New York, Los Angeles spurgte, om jeg kunne mærke deres arme omkring mig. Jeg var ikke trist. Mest taknemmelig for de mange glimt af et stort menneske.

Det sker, jeg bladrer i breve og billeder, og at jeg genlæser digtsamlinger. Jeg vil, at sentimentalitet bliver overhalet af min viden om, at det trods alt var ham, der var den største af længslens mestre. Slet ikke mig. På den anden side. Jeg kom for sent til den koncert, hvor jeg så ham sidste gang og listede mig på plads, mens han sang The Future: ”Give me back my broken night/ my mirrored room/ my secret life/ It’s lonely here”.

Leonard Cohen i en afslappet stund.

Helt tæt på

Op mod 40 internationale samtidskunstnere og musikere fortolker Leonard Cohens liv og værker i en stort opsat udstilling, der åbner i København 24. oktober i Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal. Alle værker er skabt specielt til udstillingen, og på hver sin måde formidler kunstnerne den canadiske verdensstjernes unikke måde at kombinere tekst og musik.

Blandt værkerne indgår f.eks. en større installation, der dækker fem årtier af Cohens koncerter. Under hele udstillingsperioden afholdes en lang række arrangementer, herunder talks, saloner, foredrag, koncerter og intimkoncerter. Leonard Cohen kendte til udstillingen og accepterede konceptet bag, hvor det var op til kunstnerne selv at fortolke hans liv og værker. Desværre nåede han ikke at se den inden sin død.

Udstillingen Leonard Cohen: ”A Crack in Everything” kan opleves i Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal fra 24. oktober 2019 til 13. april 2020.

Entrébillet gælder til begge udstillingssteder.

KULTOUR 2

17

Sognepræst og debattør Kathrine Lilleør Sanger Niels Hausgaard

Beskriv danskhed med ét ord.

Dannebrog.

Beskriv danskhed med ét ord.

Tillid.

Hvornår føler du dig mest dansk?

I udlandet.

Hvornår føler du dig mest dansk?

I udlandet.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Ligestilling. Højskolesangbogen. Folkekirken.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Idéen om det solidariske velfærdssamfund.

Den forholdsvis høje skat med topskat. Danmarks Radio.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Den småtskårne nationalisme.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Hundelev Brugs og livet omkring den.

Sangerinde Hilda Heick Beskriv danskhed med ét ord.

Hygge.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Når jeg befinder mig uden for Danmarks grænse.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Vores demokrati. Vores sociale velfærd. Vores ytringsfrihed.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Når folk misbruger ytringsfriheden uden omtanke.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Jeg kunne tage vedkommende med rundt utallige smukke steder, men jeg kan nøjes med at vise dem rundt i mit eget område med en radius på fem kilometer. Jeg er heldig at bo i nærheden af skov og strand.

18

KULTOUR 2

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Historieløsheden.

Selvgodheden. Festivalkulturen.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Storebæltsbroen.

Af RIKKE HAST Foto: MARIANNE LETH, MIKAEL RIECK, JESPER SUNESEN, HEIDI MAXMILING, HANNE LOOP, HELLE MOOS, SØREN LAMBERTH og MORTEN MEJNECKE

Er det dannebrog, der vajer i vinden, som får dig til at føle dig dansk, eller er det højskolesangbogen eller vores høje grad af tolerance og tillidsfuldhed. Hvordan beskriver man, hvad det vil sige at være dansk? I løbet af efteråret kan du på syv danske kunstmuseer opleve, hvordan danske og internationale kunstnere fortolker begrebet national identitet. Således inspireret har vi bedt en række kendte danske kulturpersonligheder om at forholde sig til danskhed og identitet. Det er der kommet mange forskellige og ikke mindst interessante svar ud af.

KULTOUR 2

19

Livsstilsekspert Anne Glad Beskriv danskhed med ét ord.

Næstekærligt.

Politiker Pia Kjærsgaard Beskriv danskhed med ét ord.

Kærlighed.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Når jeg kører rundt i Danmark og ser det smukke land.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Vores demokrati, den værdi- og kulturelle sammenhængskraft og ikke mindst velfærdssamfundet.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Når vi giver køb på vores danskhed for at tilpasse os en fremmed kultur med andre normer og værdier, som ikke er forenelige med det at være dansk.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Amalienborg, som er særdeles smukt, og samtidig symboliserer noget, der i den grad er dansk, og som ovenikøbet er verdens ældste monarki.

20

KULTOUR 2

Sangerinde og sangskriver Anne Dorte Michelsen Beskriv danskhed med ét ord.

Tillidsfuldhed.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Jeg føler mig altid dansk, det er en grundtone.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Velfærdssamfundet, viljen og evnen til at løse stridigheder med samtale og kompromis, danskernes dygtighed.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Den til tider snævre horisont, den voksende manglende vilje til ligestilling i forhold til vore nabolande.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Sydfyn, Vesterbro, Tøndermarsken.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Jeg kan blive helt rørstrømsk, når jeg kører gennem en granskov eller et lynglandskab på de jyske landeveje. Men den oplevelse, hvor jeg var mest taknemmelig over at være dansk, var helt klart, da jeg fødte min søn på Rigshospitalet. Der blev der passet på os.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Der er virkelig mange ting. Men top-3 er nok danskernes store engagement i foreningslivet, gratis adgang til et godt sundhedssystem og SU til alle – høj som lav.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

I tiden under og efter Muhammedkrisen talte jeg ikke højt om, at jeg var dansk, når jeg var ude at rejse. Jeg havde simpelthen ingen gode argumenter for vores officielle nationale standpunkt.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Jeg tager dem som regel med ud at sejle. En kanalrundfart i hovedstaden kan godt gøre det. Men det er særligt dansk, at vi er omgivet af vand.

Det gjorde os tidligt til dygtige søfarere og brobyggere – og at vores lille land består af omkring 400 øer er ret særligt.

Direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky Beskriv danskhed med ét ord.

Det synes jeg ikke, man kan uden at ramme ved siden af.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Når en russer tror, at en forklaring på et afslag er et oplæg til en forhandling. Når vi er ramt af hedebølge og lader vinduerne stå åbne hele døgnet til spaniernes forundring (for så bliver der jo også varmt indenfor). Når det er flagdag 5. september (selv om vi har nuppet idéen fra amerikanerne) og nytårsaften på grund af sangene og vores afsindige forbrug af fyrværkeri.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Ligestilling, Karen Blixen, og at man kan finde ud af at lave en afspærring til Royal Run med en lastbil i stedet for store uhåndterlige betonklodser.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Vores til tider selvtilfredse middelmådighed.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Det afhænger af gæsten, men jeg tager som regel udlændinge på kanalrundfart i København, fordi det er en smuk måde at se byen på. Ellers er bøgeskove meget højt på listen. Sammen med Vesterhavet, Storebæltsbroen, Runde Tårn, Operaen og Det fynske øhav.

Beskriv danskhed med ét ord.

Tolerance.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Det gør jeg på en dejlig sommerdag, hvor der står sol og strand på programmet. Dét kombineret med jordbær og hyldeblomstdrik giver en helt særlig følelse i kroppen – følelsen af at være dansk.

Se og oplev De syv kunstmuseer, der inviterer til udstillinger med omdrejningspunkt i national identitet, er: Randers Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Skive Museum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Udstillingerne byder på værker inden for en række genrer, bl.a. maleri, skulptur, glas, video og konceptuel kunst. Her er værker af både danske og internationale kunstnere.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk?

Vores demokrati, vores rummelighed og vores stærke samfundsmodel generelt.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Tendenser i retningen af at gå i for små sko, reducere politik til et spørgsmål om at have den største gavebod og at være sig selv nok.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Jeg ville vise dem det indre af København. Her er fantastiske, historiske bygninger som for eksempel Amalienborg, Christiansborg og Børsen. Her er der utallige unikke kulturtilbud, og det vrimler med interessante butikker. Uanset ens smag tror jeg ikke, at man kan undgå at blive imponeret.

KULTOUR 2

21

Tv-vært Gertrud Thisted Højlund Beskriv danskhed med et ord: Kompleks.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Når jeg mærker en særlig glæde ved selv de mindre opsigtsvækkende dele af den danske natur. Bløde, bakkede kornmarker, en gård i det fjerne, lidt bøgetræer. Det helt almindelige, som jeg tror har sværere ved at vække følelser i dem, der kommer andre steder fra. Det der med at kigge på ting omkring mig og mærke, at det vækker historier og højskolesange i mig.

Det vækker følelser i mig, fordi det er mit hjem, mine rammer, min fortid, mine forfædres, min arv og mit fællesskab. Og det skal man nok være dansk for at opleve.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Jeg er stolt over vores samfundsopbygning, der sikrer stabilitet, demokratisk deltagelse og stærke institutioner.

Vi har været gode til at opbygge et stærkt

og sammenhængende samfund, hvor man kan leve frit og godt. Jeg er stolt over, at viden og uddannelse er kollektivt finansieret og let tilgængeligt her i landet.

Fra folkeskole og folkebiblioteker til de højere læreanstalter. Og på den mere lavpraktiske scene, og når jeg får gæster udefra, synes jeg, det er skønt at kunne præsentere dem for så fantastisk en restaurantscene som den, man finder mange steder i Danmark efterhånden.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

Når vi ikke formår at sikre infrastruktur, postleverancer, mobildækning, offentlig transport og service til hele landet. Det undrer mig, når landet trods alt ikke er større. Og så kan jeg skamme mig lidt over, når danskere rejser ud i verden, men glemmer at tage nysgerrigheden med, så de opsøger danske restauranter og har rugbrød med i kufferten.

Fordi de skal være en uge i Tyrkiet. Det fatter jeg ikke. Det er jo okay, hvis man ikke vil have udvidet sin horisont, men så kan man måske bare blive hjemme ved den horisont, man kender. Selv om det regner lidt.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

– Ry Højskole og Svinkløv Badehotel.

22

KULTOUR 2

Grevinde Alexandra Beskriv danskhed med ét ord.

Hygge.

Hvornår føler du dig mest dansk?

Når jeg rejser til udlandet.

Nævn tre ting, der gør dig stolt over at være dansk.

Vores tillid, vores frisind, den danske natur.

Hvad gør dig knap så stolt over at være dansk?

At vi bliver ved med at tale dansk med hinanden, selv hvis der er nogen i gruppen, der ikke forstår det danske sprog.

Hvilket særligt dansk sted ville du vise en udenlandsk gæst?

Frederiksborg Slot – den pragtfulde bygning med sin smukke kirke, de historiske våbenskjolde og den imponerende barokhave.

Naturlig, luksuriøs hudplejeserie AVIVIR Baobabs absolutte hovedingrediens er baobabolien. Olien udvindes fra de afrikanske træers frugtkerner og er med en særlig sammensætning af fedtsyrer og et rigt indhold af phytosteroler, E-vitamin og omega 6 og 9 helt enestående til pleje af hud og hår. I serien anvendes der jomfruolie, som er den fineste, koldpressede olie. Ved netop at anvende jomfruolie i produkterne sikrer man, at oliens gode egenskaber og høje indhold af E-vitamin og phytosteroler også findes i slutproduktet. Med serien kan du få den rene Baobabolie, der som små gyldne dråber plejer og regenerer huden, der hvor du har allermest brug for den, eller som vigtig ingrediens i balm, creme eller scrub. Her får olien også selskab af Aloe vera, der lindrer rødme og irritation og virker beroligende på huden.

Prøv Avivir Baobab, fordi baobabolien: - Styrker hudens barrierefunktion - Styrker kollagenet - Kan reducere synligheden af strækmærker - Kan reducere rødmen - Kan hjælpe på ubalancer i huden - Nærer, plejer og blødgør - Har antioxidant effekt -

SERIEN INDEHOLDER NU: Serumolie til ansigtet, Magic balm til læber og tørre områder, Body Scrub med og uden duft, plejende kropsolie med og uden duft og en fortryllende let og luftig Body Creme, som også fås med og uden duft.

Produkterne kan købes hos Matas, helsekostforretninger og udvalgte apoteker landet over.

Kontaktoplysninger: AVIVIR ApS - Vangedevej 225 - 2870 Dyssegård - Tel: +45 39 69 08 14 www.AVIVIR.dk og facebook.com/avivirbaobab

materialisten_NY_bundtekst_korr1.indd 1

22/11/2018 09.42

BOGFORUM

BOGELSKERNES Af BIRGITTE BARTHOLDY. Foto: JAN FREJLEV m.fl.

yndlingsfest

Fra 15. til 17. november strømmer tusindvis af læsere fra nær og fjern til BogForum i Bella Center. Stadig flere er vilde med markedsstemningen ved den største danske begivenhed i bøgernes verden – her fortæller vi hvorfor.

24

KULTOUR 2

-

Master Fatman leverede lidt af et show, da han interviewede Ulla Hinge Thomsen om hendes novellesamling på BogForum sidste år. Et halvt år senere, i marts i år, døde han. – Derfor betyder det minde noget helt særligt for mig, siger hun.

En af topscorerne sidste år var grevinde Alexandra, der præsenterede sin bog "Mit lykkelige land".

M

ange bogelskere glæder sig til BogForum, som børn glæder sig til juleaften. Fulde af forventning læser de årets program, sætter kryds ved de forfattere, der bare må opleves, laver ønskesedler over bøger, som skal købes, og beslutter sig for, hvad indkøbene skal transporteres i.

Janne, en 60-årig storlæser af historiske romaner, som jeg sidste år mødte på BogForum, fortalte, at det nærmest var en åbenbaring, da hun fandt på at tage en rullekuffert med.

– Hvis jeg pakker den rigtigt, kan jeg drage hjem med 35 bøger uden at få mine arme revet af led, sagde hun.

Jeg mødte hende, da hun sammen med sin bedste veninde og mange hundrede andre ventede på at storme ind, så snart BogForum åbnede fredag morgen. Formiddagene på messen er nemlig i hendes optik de bedste.

– Alle smiler bare lidt mere. Om eftermiddagen er alle trætte, sagde hun.

Også i år er der helt sikkert kø, når den største begivenhed i bøgernes verden åbner i Bella Center på Amager fredag den 15. november klokken 10.

48 pct. af de besøgende bruger over fire timer på messen.

Hvis det bliver som de andre år, vil mylderet i gangene mellem standene tage til hen over weekenden, toppe lørdag eftermiddag og midt på søndagen for at fade ud hen mod lukningen søndag.

Med til at tiltrække et stort publikum er uden tvivl krimikongen Jussi Adler-Olsen og krimidronninger som Sara Blædel, Katrine Engberg og Elsebeth Egholm.

En anden med publikumstække er den flittige psykologiprofessor Svend Brinkmann.

I år overrasker han ved at præsentere sin debut som skønlitterær forfatter med dannelsesromanen ”Hvad er et menneske?”

I det hele taget vil der vanen tro blive interviewet et stort antal kendisser. Både dem, der skrives bøger om som Lis Sørensen, og dem, der selv skriver. Til den sidste kategori hører blandt andet Ritt Bjerregaard, Puk Elgård og Peter Lund Madsen.

Sjov og alvor En god dag på BogForum kan svinge fra det underholdende over det oplysende og pudsige til det alvorlige.

Vil man være sikker på at få et godt grin, kan det anbefales at være på plads, når skuespillerduoen Ditte Hansen og Louise Mieritz fortæller om deres bog ”Gode kasser”, som de beskriver som en lystig, liderlig og skamløs blanding af tekster, tegninger, quiz, tvivl og vred latter.

Omvendt kan man opleve både dybde og alvor, når forfatteren Peter Øvig Knudsen fortæller om sin bog ”Min mor var besat”. En hudløs beretning om hans opvækst med en psykisk syg mor og om den depression, der ramte ham, mens han skrev.

Det fine er, at man kan sammensætte sin tur, så den passer lige til en selv. Hvad enten man er til smal litteratur, kærlighedsromaner, spænding, biografier, tegneserier, børnebøger,

KULTOUR 2

25

Forfatteren Elsebeth Egholm er vant til at blive interviewet på bogmesser – her fra Krimimessen i Horsens.

70 %

af de besøgende er kvinder

Tre andre forfattere, der optræder…

Maria Helleberg fortæller om sin nye roman ”Søstrene fra Thy”.

Audur Ava Ólafsdóttir, årets modtager af Nordisk Råds Pris, fortæller om sin roman ”Ar”.

Maren Uthaug fortæller om romanen ”En lykkelig slutning”.

26

KULTOUR 2

kogebøger, strikkebøger eller noget helt 9. eller 10.

For forlagsfolkene er det noget af en tour de force at være på tæerne tre lange dage i træk på deres stande, men de gør det gerne.

Ikke bare fordi de sælger tusindvis af bøger, men også fordi messen giver en usædvanlig tæt kontakt mellem læserne og forfatterne.

Helt så begejstret var forlagene ikke, da bogmessen første gang blev lanceret i 1992 i Forum på Frederiksberg under titlen Vild med bøger.

Dengang var Den Danske Forlæggerforening ligefrem imod initiativet, og flere af de store forlag blev væk.

De syntes, det var for meget af et fjollet gedemarked at udsætte deres forfattere for. Litteraturanmeldere var også kritiske. Skulle litteratur nu gøres til et show?

Men efterhånden som publikum strømmede til, svandt kritikken ind.

– Når nogen spørger, hvad jeg siger til, at det er et bogcirkus og kræmmermarked, så siger jeg: Ja, det er det. Vi har ikke det fjerneste mod at sælge bøger herude, svarede initiativtageren Poul Bjørnholt sine kritikere.

For krimiforfatteren Elsebeth Egholm er det blevet en del af hendes arbejdscyklus at deltage på BogForum. I år glæder hun sig til at fortælle om sin nye krimi ”Frit fald”.

– Først og fremmest er jeg glad for at kunne møde mine læsere og for, at de kan møde mig. Men desuden får jeg også mulighed for at snakke med forfatterkolleger, med forlagsfolk og agenter. Det er superhyggeligt, men det kræver kræfter. Jeg sørger altid for at have fornuftige sko på og har skullet øve mig i at lukke larmen ude. En hel dag på Bella, så er jeg godt mørbanket både i hoved og fødder, siger hun.

Foruden at hun er blevet interviewet et utal af gange om sine bøger på messen, har hun også selv prøvet at være interviewer.

– For fire år siden interviewede jeg den britiske forfatter Kate Atkinson, og det var for mig et stort øjeblik. Jeg er stor fan, og hun var meget venlig, omend noget træt af at turnere med sin roman, som havde vundet en hel masse priser på vejen.

Hun havde sin datter med, som jeg fejlagtigt troede var hendes barnebarn. Det tog hun nu meget pænt.

En anden forfatter, der har haft mulighed for

at møde sine idoler på messen, er 48-årige Ulla Hinge Thomsen, som har været gæst helt tilbage fra begyndelsen i 1990’erne, hvor hun blev hevet med af sin mor.

– At komme på messen var lidt af en drøm for en som mig, der har levet med og for bøger altid.

Jeg kunne næsten ikke tro, at der fandtes sådan en messe, hvor alt handler om bøger. Jeg ved godt, at nogen kalder det et gedemarked, men jeg elsker, at jeg kan høre Lars Bukdahl interviewe en ung sart lyriker, overvære Linse Kessler holde hof og se Jussi Adler dele kram ud fra egen stand på ét og samme sted.

Siden er Ulla Hinge Thomsen selv blevet forfatter.

Sit mest rørende BogForum-øjeblik oplevede hun sidste år, da hun på den sidste messedag blev interviewet af den nu afdøde Master Fatman om sin erotiske novellesamling "En duft af appelsin".

– Master Fatman var en boblende, tryg og varm interviewer, der gjorde oplevelsen til noget helt særligt. Traditionen tro opfordrede han alle blandt publikum til at elske mere. Publikum fik røde kinder, og det gjorde jeg også, da han afsluttede interviewet med at give mig et smækkys! Jeg vil aldrig glemme det kys og ham.

Mange gengangere Det er ingen hemmelighed, at kvinder over 50 udgør det store flertal blandt de besøgende. De kommer med veninder, med deres læsegrupper, med døtre, mænd eller mødre, og de kommer alene.

– Vi er meget glade for denne store, trofaste gruppe af engagerede gæster. Men også glade for, at vi i de senere år har haft succes med at tiltrække flere mænd. Efter vi har fået vores nye store områder for børne- og ungdomsbøger og arrangementer for gymnasier og skoler, har vi også fået flere gæster i de yngre aldersklasser.

Jeg tror, at alle har glæde af, at publikum er blevet mere mangfoldigt, siger BogForums udstillingschef, Andreas Nordkild Poulsen.

Sammen med sit team har han undersøgt, hvad gæsterne især holder af ved at komme på messen.

– Overraskende nok er topscoreren ikke forfatterarrangementerne eller de gode messetilbud, men stemningen. Blandingen af det hele, som er svær at sætte på formel. Mange bliver på messen i timevis. De gør det til en udflugt, hvor de samler inspiration, møder andre, som er vilde med bøger, får en snak med deres yndlingsforfattere, køber julegaver og spiser i en af vores caféer. De kan med andre ord lide den vrimmel, som andre synes er for meget. Og de kommer igen, de bliver afhængige.

I dag vrimler det med bogfestivaler rundtomkring i Danmark. Men Andreas Nordkild Poulsen mener ikke, at de stjæler publikum fra BogForum.

– Tværtimod betyder det bare, at flere opdager, hvor spændende en dag man kan have, når man er i selskab med bøger og deres forfattere.

zombie_208x278mm+5mm.indd 1

30/08/2019 14.54

I sin farfars fodspor Af BIRGITTE BARTHOLDY soendag@soendag.dk Foto: CHRISTINA HAUSCHILDT og PANTHERMEDIA

28

KULTOUR 2

Med sin nye roman ”Amerikaneren” digter Christian Mørk videre på det liv, der mødte hans farfar, da han i 1930 på opfordring af sin kone emigrerede til USA og slog sig ned i New York. Samtidig afspejler romanen de udfordringer og bekymringer, han selv har oplevet som indvandrer i USA, fortæller han i dette interview.

INTERVIEW: CH R IST I A N MØR K

C

hristian Mørk har aldrig mødt sin farfar, Max. Han døde i 1956 i New York-bydelen Brooklyn, 10 år før han selv blev født. Men han ved, at hans farfar var immigrant i USA, ligesom han selv har været det i snart 32 år.

Farfaren ankom bare to generationer tidligere og tog af sted fra Danmark under helt andre vilkår, end han selv gjorde.

Max drak, havde svært ved at finde arbejde herhjemme og var ikke nogen særlig god ægtemand og far.

En dag i 1930 foreslog hans kone, Emma, at han skulle tage til Amerika.

Handlekraftig, som hun var, købte hun selv sin mands enkeltbillet. Måske var det Emmas tanke, at hun efter nogen tid ville følge efter med deres lille søn Erik. Men det gjorde hun aldrig, for i mellemtiden fik hun selv en forretning op at stå i København.

Så mens Max klarede sig igennem som jord- og betonarbejder i New York, blev Emma og sønnen i Danmark, og de så kun hinanden to gange siden.

I dag ligger Max begravet ude på Long Island, hvor Christian Mørk har været ude at se hans grav.

Detaljerne om, hvordan han levede i USA, ved han meget lidt om.

Netop derfor har han nu skrevet romanen om ham for, som han siger, at vække ham til live igen.

– Jeg har simpelthen digtet min egen historie om, hvad min farfar kom ud for. I min version tager hans liv flere dramatiske drejninger, der forbinder ham med store historiske begivenheder dengang såsom depressionen og den spirende fascisme. Idéen til bogen opstod, fordi jeg selv har boet i USA så længe, og der gradvist er sket dramatiske forandringer, som kan minde om det, der foregik i 1930’erne. For eksempel er nationalismen blomstret op og blevet mere åbenlys og barsk.

Et ben i to lejre Vi sidder på Christian Mørks danske forlag en varm dag og taler om den nye roman. Svedende klager han over, at vi danskere ikke er tilhængere af aircondition.

– I USA ville et møderum som det her være behageligt afkølet.

Næsten hele sit voksenliv har han levet med et ben i Danmark, hvor hans mor, Susse Wold, og stedfar, Bent Mejding, bor, og hvor han stadig har mange venner.

Det andet ben er solidt plantet i USA, hvor han har taget sin uddannelse, haft hele sit arbejdsliv og i dag skriver på sine romaner i en lejlighed midt i Brooklyn.

Skæbnen vil, at den ikke ligger langt fra, hvor hans farfar, Max, boede.

– Når jeg går rundt derovre, har jeg naturligvis tænkt på, hvordan New York så ud og var på hans tid med en blanding af hele legioner af hjemløse på gaden og samtidig gnister af en ny tid med motorveje og passagerfly.

Dengang som nu presser byen New York de nyankomne.

– Det er jeg sikker på, at Max også oplevede, da han ankom i 1930’erne.

KULTOUR 2

29

INTERVIEW: CH R IST I A N MØR K

I bogen lader jeg ham både se nazisterne før 2. verdenskrig marchere i uniform i New York, han bliver vidne til jødeforfølgelse, politivold og bandeopgør. Samtidig møder han den utrolige fremtidstro, som er en stor del af den amerikanske mentalitet. På Manhattan rejser en skyskraber som Empire State Building sig op imellem skyerne, selv om byen er ludfattig, og han bliver involveret i at skabe New York World’s Fair, verdensudstillingen, der åbnede i april i 1939 og var den største af sin slags nogensinde. Temaet var "Verden af i morgen", og der blev fremvist privatbiler, køleskabe og meget mere for de millioner, der valfartede til. Den moderne tidsalder blev født netop der.

Også i dag oplever Christian Mørk stærke kontraster i sin adopterede hjemby.

På den ene side bor der folk fra hele verden, og der er en stor åbenhed over for andre kulturer. På den anden side er der mere fremmedhad, end han nogensinde før har oplevet.

For nylig så han et hagekors malet på en mur i sit kvarter.

folkesang fra 1920’erne om baseball, slog jeg ordene op, lærte at udtale dem perfekt og fandt ud af historien bag dem. På den måde har jeg langsomt fået fat i sprogtonen og opsamlet viden om alle mulige emner, som jeg efterhånden kan trække tråde imellem. Alle indvandrere kender fornemmelsen af de små sejre, man opnår, når man gennemskuer de kulturelle og sociale koder, der er så selvfølgelige for de indfødte. Når man begynder at forstå noget af alt det, der er underforstået, bliver man stolt.

Den oplevelse giver jeg til Max i romanen, så han kan klare skærene.

Når Christian er i Danmark, kan han godt pludselig mærke sin amerikanske identitet træde frem. Det kan for eksempel ske, når han sidder i møde, og der skal træffes en vanskelig beslutning.

– Så går danskerne tit rundt om den varme grød. Det er vigtigere, at alle har det godt og bliver hørt, end at vi får løst problemet. Jeg kan godt lide, at tingene foregår i fordragelighed.

Jeg vil bare også gerne, at vi finder ud af, hvad

– For egentlig var jeg meget sky, da jeg var ung.

Men jeg kunne lynhurtigt se, at det kom jeg ingen vegne med Bogen beskriver i detaljer det kunststykke, det er at være immigrant sådan et sted.

Ikke alle er nødt til at puste sig op, som Max gør, når han flere gange lyver sig til at være lidt mere, end han er. Men Christian Mørk har på egen krop oplevet, at det har krævet, at han udviste mod og var omstillingsparat.

Han havde læst japansk i et år på universitetet herhjemme, da han i 1988, 21 år gammel, besluttede at fortsætte sin uddannelse i USA. Først uddannede han sig på et college i Vermont i sociologi og historie. Siden tog han en mastergrad i journalistik i New York og har arbejdet både som journalist og filmproducent i USA, inden han blev forfatter på fuld tid.

– Det var ikke sådan, at jeg fra starten besluttede at slå mig fast ned. Det blev bare sådan efterhånden. I dag føler jeg mig helt automatisk amerikansk, når jeg er i USA. Men når jeg sidder her og taler med dig, er jeg så dansk, som jeg altid har været. Jeg har aldrig opgivet min kerne.

Ikke til lange ferier En af de metoder, Christian Mørk har brugt for at få Amerika ind under huden, er at være sin egen kulturelle detektiv, som han kalder det.

– Hvis jeg for eksempel hørte en gammel 30

KULTOUR 2

vi vil opnå, og siger det højt. Der er jeg nok ikke så bange for at ødelægge den gode stemning, hvis det kræves.

En anden ting, han ser som meget dansk og føler sig fremmed overfor, er vores evige lyst til at holde ferie.

– Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre at holde månedlange ferier, og det må da være skønt at have. Ikke ret mange har mulighed for at tage sådan nogle i USA, og jeg tager dem heller aldrig selv. Jeg kender folk i New York, der næsten aldrig holder ferie og har to-tre jobs for at få tingene til at hænge sammen.

Til gengæld føler han sig i USA meget dansk, når han igen og igen støder ind i den altoverskyggende fortælling om, at alle har uudtømmelige muligheder for at skabe deres egen lykke.

– For selvfølgelig har de ikke det, siger han.

– Omvendt er det sandt, at man i USA oftere ser på, om en jobkandidat er dygtig, fremfor hvor perfekt cv'et nu er.

Som et eksempel fortæller han historien om, da han var nyuddannet journalist i New York i 1992 og nervøs for, om han kunne få noget at lave. Han funderede over, hvad han vidste noget om. Både hans mor, mormor (Marguerite Viby), far og stedfar arbejdede med film og teater, så

de områder havde han mere forstand på end på finans eller politik.

– I kiosken på hjørnet købte jeg et teaterblad og et filmblad og skrev en flabet uopfordret ansøgning til dem begge to om, hvad jeg kunne lide og gerne ville være med til at forbedre.

Teaterbladet hørte jeg aldrig fra, men et par dage senere lå der en besked på min telefonsvarer om, at chefredaktøren på filmbladet Variety ville møde mig den følgende mandag.

Jeg mødte op i et nyindkøbt jakkesæt og slips.

Efter et 18 minutters jobinterview sagde chefredaktøren: "Okay, smarte fyr, så kom herind på mandag og bevis, hvad du kan." Jeg ringede straks hjem til min mor, der ikke mente, det kunne passe. For sådan ville det aldrig være foregået i Danmark. Men det passede. Jeg mødte på arbejde, og inden der var gået en uge, skrev jeg forsidehistorier.

Emma blev hjemme En central ting, som alle indvandrere bakser med, er savnet efter dem, der bliver efterladt i fædrelandet.

Selv om Christian Mørks farfar ikke var verdens bedste far, er der ingen tvivl om, at han savnede sin søn og kone.

– Min farfar kom hjem fra USA to gange på besøg. Sikkert for at høre, om min farmor og far kom over eller hvad. Det gjorde de så ikke. Min far har aldrig fortalt, om han savnede sin far.

Jeg tror, han vænnede sig til at vokse op uden.

Til gengæld havde Christians far sin mor, Emma. Christian beskriver sin farmor som en lille, virkelig bestemt dame, der var lavet af jern og beton.

– Hun havde, som jeg også skriver i bogen, en systue på Østerbrogade nummer 100, hvor hun levede udmærket af at lave damehatte, stolaer og handsker. Åbenbart så hun det som en bedre tjans end at jage af sted til Amerika, selv om hun jo var enlig mor, og det ikke var nemt dengang i 1930’erne. Jeg tror sagtens, hun havde kunnet få et arbejde i New York, for hun var dygtig, men hun ville ikke. Hun har sikkert tænkt, at min fars opvækst havde været kaotisk nok, og nu skulle der være lidt fred og faste rammer, og det var sikkert rigtigt.

Selv kommer Christian Mørk så ofte til Danmark, at han ikke når at savne sin familie.

– Men med årene er det blevet sværere på den måde, at mine forældre bliver ældre, og derfor vil vi gerne se hinanden så meget som muligt. Selvfølgelig ville jeg kunne se dem endnu oftere, hvis jeg boede her. Men jeg er på besøg flere gange om året og tror til gengæld, at jeg gør mig mere umage for at være omsorgsfuld og til stede hver gang, netop fordi jeg ikke bare kan smutte forbi.

En anden god grund til at komme her ofte er

de mange bøger, han udgiver på sit modersmål. ”Amerikaneren” er hans 12. bog på dansk siden 2006. På et spørgsmål om, hvorvidt han har følt sig ensom som indvandrer, svarer han straks, at det aldrig er sket. Til gengæld har han tit følt, at det var ensomt at være forfatter.

– Som forfatter sætter jeg mig naturstridigt for mig selv og arbejder i timevis uden at se nogen, selv om jeg faktisk er ret selskabelig.

Men det er jo, fordi jeg har valgt det. Så sørger jeg til gengæld for at se nogle folk hver dag, så jeg ikke sidder for mig selv og bliver sær.

Risikoen er min ven

Hovedpersonen i ”Amerikaneren” er Christian Mørks farfar, Max, som udvandrede til USA i 1930. – Jeg har simpelthen digtet min egen historie om, hvad han kom ud for, og forbinder ham med store historiske begivenheder dengang, siger Christian Mørk.

I New York bor han i Brooklyn Heights på den anden side af Brooklyn Bridge i nogle små gader, der minder om Kartoffelrækkerne i København.

Hans lejlighed på 43 kvadratmeter ligger i et tidligere hotel. Der er stadig en foyer med gammelt træ, som ser ud, som det gjorde i 1928, og hvor der sidder en vagt 24 timer i døgnet.

Han lægger ikke skjul på, at ”Amerikaneren” i høj grad også er en kærlighedserklæring til byen, han bliver ved med at føle sig forbundet med.

Han nåede at dele sin glæde for den med sin far, Erik Mørk, som besøgte ham i 1991, kort før sin død.

– Vi gik naturligvis hen sammen og så min farfars kvarter nogle subwaystationer væk, og jeg fornemmede en stor stilhed i min far, da vi stod foran det hus, hvor Max havde boet. Jeg tror, at han følte sorg over, at han ikke havde lært ham bedre at kende. Min far var også i sit stille sind ærgerlig over, at han ikke havde haft mere mod til at forsøge sig som skuespiller, da han besøgte sin far derovre i 1951-52. Dengang blev han prøvefilmet i Hollywood og fik tilbudt en rolle i en film om Titanic, som han endte med ikke at tage. Han turde ikke, og det fortrød han.

Også selv om han bagefter derhjemme fik en rolle som Hamlet, som blev hans store gennembrud som dramatisk skuespiller.

På det område har Christian Mørk været bedre til at overvinde sin indre tøven.

– For egentlig var jeg meget sky, da jeg var ung. Men jeg kunne lynhurtigt se, at det kom jeg ingen vegne med. Da jeg tog til Amerika, oparbejdede jeg et mod og trådte i karakter som mig selv. Jeg var i dette fremmede land alene, og når man er det, er man hele tiden til optagelsesprøve. Jeg var nødt til at kaste mig ud i alt muligt, for det var nødvendigt, hvis jeg skulle klare mig. Sådan er det for alle immigranter, som jeg også skriver om i ”Amerikaneren”.

Og mens jeg kastede mig ud i forandringerne, oplevede jeg, at jeg faktisk godt kunne lide risikoen og gradvist blev god til at tackle den.

I dag er den min tro følgesvend.

KULTOUR 2

31

OKT.

5

Helsingør Vinfestival 5. oktober i Helsingør Toldkammer

HÖST 25.-26. oktober på Johan Borups Højskole i København Nordisk Litteraturfestival, der undersøger identitet, politik og mangfoldighed i den nordiske samtidslitteratur, performance, musik og kunst. Årets tema er kærligheden: den romantiske, den platoniske, den familiære, den erotiske … Via litteraturen afdækkes alle afkroge af kærlighedens væsen – gennem talks, oplæsninger, livepodcast, koncerter og brandtaler med en lang række spændende nordiske forfattere, kritikere, podcastere og musikere.

Se mere på johanborups.dk.

32

KULTOUR 2

Odense Tartelet Festival 5. oktober kl. 18-01, dok 5000, Odense Afvikles for 10. gang. Restaurant Grønttorvet hylder i samarbejde med Humlum Brød & Albani den lækre, sprøde tartelet med et fantastisk musikprogram og 13.000 sprøde, fyldte tarteletter. Yderligere information på odensetarteletfestival.dk.

28

OKT.

25

OKT.

5

OKT.

Afholdes for 21. gang. Festivalen er i tre afdelinger: 1. afd. kl. 10.30-13, 2. afd. kl. 13.3015.45 og 3. afd. kl. 16.15-18.30. Billetter kan købes på Ticketmaster – ticketmaster.dk.

Yderligere oplysninger på vinfestival.dk.

Spil Dansk Ugen 28. oktober til 3. november Først var der 12, så var der 22, og i år bakker hele 32 kommuner op om Spil Dansk Ugen, som er Danmarks største musikbegivenhed. Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse m.m. Læs mere på spildansk.dk.

OKT.

25

Solo Performance Festival 25. oktober-2. november i det nye teaterhus i Irma Pedersens Gade.

Teatret Gruppe 38 i Aarhus står for fjerde gang bag ENESTÅENDE. En Solo Performance Festival, der hylder soloen – fra den traditionelle monolog til de mere skæve og finurlige fortolkninger af sologenren. Programmet byder på vidunderlig humor, stor musikalitet og bevægende drama fra internationale solo-produktioner fra Belgien, Spanien, Frankrig og Danmark. Se mere på gruppe38.dk.

Sig festival – og de fleste begynder at remse op af store musikfestivaler og -events. Men festival er andet end musik – og findes også i meget små udgaver. Her er en håndfuld af efterårets mindre kendte og anderledes festivaler og events.

26

OKT.

Af DORTHE LILJENSØE dorthe.liljensoe@soendag.dk Foto: ALLER MEDIA, PR

Oktoberfest 26. oktober kl. 18-02, Plastfabrikken 12, Ringsted Er du vild med oktoberfest, kolde fadøl og dans på bordene? Så skal du med til kæmpe oktoberfest i Ringsted, der byder på lækker mad, øl i kæmpe krus og sublim, folkelig underholdning. Yderligere info på ringstedfestival.dk.

KULTOUR 2

I Spil Dansk Ugen kan du hver aften deltage

33

INTERVIEW: A N DR E A , N I NA M A R I A OG GRY

34

KULTOUR 2

Historien om hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, bliver udfoldet i "Sanne – The Musical", der lige nu kan opleves i Tivolis Koncertsal.

Hovedrollen som Sanne bliver spillet af Andrea Heick Gadeberg, Nina Maria Schjødt LybækHansen og Gry Trampedach.

Vi har mødt de tre til en snak om Sanne – musikken og mennesket.

Af RIKKE HAST rikke.hast@soendag.dk Foto: KASPER KRISTOFFERSEN Makeup: ULLA JACOBSEN

KULTOUR 2

35

Hvad betyder det for dig at have fået netop denne rolle?

– Det er en stor cadeau, for det er et par kæmpesko, jeg skal prøve at fylde bare en lille smule ud. Jeg går ydmygt til opgaven, men der er ikke noget, jeg hellere ville synge end Sannes sange. Jeg er også vildt spændt på, om hun kan lide det, og om hun kan genkende noget af sig selv. Det er jo hendes liv, vi gengiver, og vi forsøger at gøre det med en masse kærlighed til og respekt for hende.

Hvad kendte du til Sanne og hendes musik før arbejdet med musicalen?

– Jeg har altid været fan af hende. Det begyndte nok med min mor (Red: Andreas mor er sangerinde og entertainer Trine Gadeberg). Hun lyttede meget til Sannes musik og introducerede mig for de største sange. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har hørt "Det ikke det du siger" i bilen og begge skrålet vores lunger tomme. Gad vide, hvad de andre bilister har tænkt. Når vi havde andre passagerer med, blev skrålene bare endnu højere. Alle var vilde med Sanne i min familie.

Har musicalen ændret noget i forhold til det indtryk, du før havde af Sanne og hendes musik?

– Det har den. Jeg har altid set Sanne som en enormt dygtig sangerinde, men efter at have læst manuskriptet er det for alvor gået op for mig, hvor meget hun har været igennem både professionelt, men også menneskeligt, og det er måske også derfor, at hun har så meget at synge om. Jeg føler i hvert fald, at jeg har lært hende bedre at kende igennem arbejdet med musicalen. Historien om hende er blevet udbygget med flere kapitler, og i Andrea: mine øjne er hun nu endnu mere sej, end hun allerede var.

– Man er

aldrig helt alene, når man lytter til Sannes musik

Hvornår og hvordan mødte du Sanne første gang?

– Det var til den sidste casting på musicalen. Inden jeg skulle ind og møde hende, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville være supercool og ikke falde på halen. Men min plan faldt totalt til jorden. Jeg var så starstrucked og meganervøs.

Andrea Heick Gadeberg Født: 1998 Bor sammen med sin kæreste i en lejlighed i København.

Kendt fra bl.a. DR’s julekalender ”Pagten”, fra filmen ”Ser du månen, Daniel” og fra musicals som ”Annie” og ”Sound of Music”.

Hvilket indtryk gjorde hun på dig?

– Hun var så sød, kærlig og meget nærværende. Bagefter kom hun ud og snakkede med mig om castingsituationen. Sanne er sådan et menneske, man har lyst til at drikke en kop kaffe med og lære at kende, for hun sprudler af liv.

Er der en egenskab ved Sanne, som du misunder hende eller kan lære noget af?

– Jeg kan godt misunde hende, at hun altid er tro imod sig selv. At hun så konsekvent stoler på sin mavefornemmelse og følger sit hjerte.

Har du nogensinde kopieret et ”Sanne-look”?

– Med håret, tror jeg. Jeg var rødhåret som lille. Dengang kunne jeg ikke lide det, så i mange år farvede jeg det platinblond. Nu synes jeg, at det ser fedt ud.

Sanne er også rødhåret og megasej, og hun står ved det, så det gør jeg også nu.

Hvad gør Sanne unik som kunstner?

– Hendes nærvær. Hun er i den grad til stede i alt, hvad hun gør. Hun giver meget af sig selv i sin musik. Den er generøs og tidløs, synes jeg, fordi den rammer og berører os alle. Jeg tror også, at alle danske sangerinder på et tidspunkt har lyttet til hende.

36

KULTOUR 2

Hvilket nummer med Sanne er dit favoritnummer?

– Min kusine og jeg var begge vilde med Sanne, da vi var små. Vi dannede et lille band, hvor vi optrådte med ét nummer: "Sui Sui". Vi lavede koreografi, brugte vores hårbørster som mikrofoner og optrådte for vores fans, det vil sige vores forældre. Så når jeg hører det nummer, tænker jeg tilbage på den tid, og det gør mig enormt glad. Mit yndlingsnummer er "Misbrugt og forladt". Teksten er enormt smuk, og jeg har brugt den melankoli, nummeret har, når jeg har følt mig ensom og alene.

Det er i øvrigt et nummer, jeg skal synge i musicalen, og det bliver for vildt, for jeg synes jo ikke, at der er nogen, der kan synge det så indlevende som Sanne.

Hvad er det, Sannes musik kan?

– Røre folk og gribe dem om hjertet. Man er aldrig helt alene, når man lytter til Sannes musik. Hun rammer virkelig med sin stemme. Og så er hun jo soundtracket til så mange menneskers liv.

Hvilken musik lytter du ellers til?

– Jeg har en meget bred musiksmag. Det eneste, jeg ikke lytter til, er metal. Jeg lytter til pop, rap, instrumentalmusik, og så lytter jeg til min kærestes musik.

Han spiller i et indierockband, der hedder Blaue Blume.

Jeg havde samlet mod til mig og gik efter en koncert over til ham og erklærede, at jeg var fan. I dag har vi været sammen i mere end tre år.

Hvad vil du tage med dig fremover fra musicalen om Sanne?

– Sanne har brugt meget tid på at finde sin egen stemme, og det er noget af det, jeg selv bruger meget energi på. Min mor er en kendt sangerinde, og jeg er enormt stolt af hende og elsker hende højt. Det er skønt, at vi kan dele vores store musikalske interesse, men jeg har også et behov for at finde et ståsted, der bare er mit. Desuden tror jeg, at jeg kommer til at lære meget af det samarbejde, der er omkring musicalen, mine kollegaer og hele arbejdsprocessen.

– Yngs te S anne

KULTOUR 2

37

– Vok sne S anne

38

KULTOUR 2

Hvad betyder det for dig at have fået netop denne rolle?

– Flere forskellige ting. For det første er det første gang, jeg føler, at jeg har fået en rolle, der passer til mig og dét, jeg har at byde på. Jeg har spillet så mange "pæn pige-roller" i musicals, og de roller repræsenterer naturligvis også en del af mig. Jeg har sunget i bands i rigtig mange år, og med denne rolle som Sanne føler jeg, at den mere rockede side af mig også bliver forløst.

Samtidig er det bare vildt at skulle spille Sanne. Det er virkelig en professionel milepæl for mig, for hun er et stort forbillede for mig.

Hvad kendte du til Sanne og hendes musik før arbejdet med musicalen?

– Første gang, jeg husker at have hørt Sanne, var i min barndom. Min noget ældre fætter havde et rockband, som øvede i en kælder i Åbyhøj. Her hørte jeg blandt andet Sneakers-nummeret "Johnny på havet". Som 19-årig kom jeg med i et coverband, der spillede dansk 80'er-musik, og der var Sannes musik ikke til at komme udenom. Jeg har også været til koncerter med Sanne flere gange og har beundret hendes energi både som kunstner og menneske.

digt og respektindgydende. Hun er en fri sjæl og en alsidig kunstner, der har sin egen helt unikke lyd. Hun står virkelig skarpt både som kunstner og som kvinde.

Har musicalen ændret noget i forhold til det indtryk, du før havde af Sanne og hendes musik?

– Jeg har for alvor bemærket den store frihedstrang, som hun har haft brug for at udfolde. Det virker, som om at både den og hendes selvstændighed i høj grad har været temaer i hendes liv. Desuden er jeg blevet meget betaget af hendes måde at leve spirituelt på og hendes evne til at tage sin plads her i verden. Selv har jeg nok altid været lidt forsigtig med at "fylde" i et rum. I mange private og profesNina Maria: sionelle sammenhænge har jeg ofte været – Så snart den yngste og/eller mest uerfarne og har jeg hører måske af den grund holdt mig lidt tilbage.

Men det er slut med det nu. introen til

"Det er ikke det du siger", kan jeg begynde at græde

Hvornår og hvordan mødte du Sanne første gang?

– Det var i virkeligheden en lidt kikset oplevelse, og det var i forbindelse med castingen til rollen som Sanne.

Jeg havde været til min første audition om morgenen og var blevet kaldt ind igen samme eftermiddag, hvor jeg forinden havde hørt forlydender om, at Sanne ville komme. Jeg var så spændt og nervøs og skulle lige forbi dametoilettet. På vej ud af toiletdøren møder jeg så selvfølgelig Sanne, som skulle ind dér, hvor jeg kom ud, og som bare sagde "Hej". Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at det var sådan, mit første møde med hende ville finde sted.

Er der en egenskab ved Sanne, som du misunder hende eller kan lære noget af?

– Hendes integritet. Sanne er meget ”hjemme i sin egen butik”. Hun står for noget rent og ægte og har en beundringsværdig jordforbindelse og urkraft i sig.

Jeg er selv af natur mere flagrende og luftig og skal gøre mig umage for at stå fast på jorden under mig.

Har du nogensinde kopieret et ”Sanne-look”?

– I min tid i 80'er-bandet gav jeg den gas med masser af øjenskygge, eyeliner og kindrødt. Jeg elsker det rå look, og i mange år er jeg hoppet i stramme sorte jeans, læderjakker og "smokey eyes". Jeg har også et par slangeskindsstøvler.

Hvad gør Sanne unik som kunstner?

– Mange ting. Men blandt andet det faktum, at hun har haft 50-års jubilæum i branchen. Kort efter hun blev opdaget, blev hun kaldt "Lille Sanne Superstar", og hun har været stjerne lige siden. Dét er bemærkelsesvær-

Hvilket nummer med Sanne er dit favoritnummer?

– Så snart jeg hører introen til "Det er ikke det du siger", kan jeg begynde at græde. Den rammer mig virkelig – den er så stærk, at jeg får gåsehud bare af at tænke på den. I det hele taget er jeg vild med hendes inderlighed. Sanne er generøs med sin sårbarhed.

Er der noget af hendes musik, du umiddelbart forbinder med dit eget liv?

– Nummeret "Uden dig". Det kan jeg relatere til, og jeg bruger det til at ”rense ud med”, når der er noget med kærestesorger.

Hvad er det, Sannes musik kan?

– Den kan få én til at føle sig som "dronning af verden", men den kan også få én til at føle sig mødt og forstået, når man tumler med mange følelser. Hun har så meget musikalitet og kærlighed i sig, hvilket hun formår at udtrykke igennem musikken, så man virkelig bliver rørt.

Hun er både superstjerne og i øjenhøjde på samme tid, hvilket i mine øjne gør hende til noget helt særligt.

Hvilken musik lytter du ellers til?

– Jeg er en poptøs, og jeg elsker de store divaer. Men jeg lytter også meget til jazz, soul, rock, klassisk musik med mere.

Hvad vil du tage med dig fremover fra musicalen om Sanne?

– Af arbejdet med rollen har jeg lært, at jeg skal tro på mig selv og tage min plads. Der er ikke nogen, der skal lægge låg på min energi – ekspandér! Jeg har også lært en masse teknisk, blandt andet om fraseringer, vi har jo virkelig nørdet Sanne: studeret hendes måde at synge på, læst biografier, set klip og koncerter og så videre. Jeg føler, at jeg har ligget i "Sanne-marinade" hele sommeren.

Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen Født: 1988 Bor: På Amager i København.

Kendt fra: Nina Maria er uddannet på Musicalakademiet i Fredericia. Hun har haft en lang række roller i musicals, bl.a. i ”Seebach – The Musical”, og hun har desuden sunget lead i mange forskellige bands og kor for en række kendte danske kunstnere.

KULTOUR 2

39

Gry Trampedach Født: 1978 Bor: I Allerød, gift med Anders, som er dubbing­ instruktør og musiker.

Sammen har parret søn­ nerne Villum, 4, og Lui, 12.

Kendt fra: Som 17-årig vandt Gry talentkonkurren­ cen ”Stjerneskud” på TV3, siden har hun sunget kor på en række udgivelser og har optrådt som korpige både live og på tv for en række kendte danske kunstnere, bl.a. Sanne Salomonsen.

Har siden 2015 haft sit eget malerfirma ved siden af musikken.

40

KULTOUR 2

Hvad betyder det for dig at have fået netop denne rolle? Hun har hele pakken. Hun flakker ikke rundt, men er – Det er ret stort, for jeg begyndte jo min karriere til stede og er ægte. Sanne er bare Sanne. med som 17-årig at "være" Sanne i tv-udsendelsen "Stjerneskud", hvor man skulle synge som og ligne Har musicalen ændret noget i forhold til det indtryk, du en kendt kunstner. Det er ret vildt at vende tilbage til før havde af Sanne og hendes musik? hende nu efter så mange år. Efter "Stjerneskud" var – Da Sanne blev ramt af en blodprop, blev jeg enormt der så mange, der fortalte mig, at jeg lignede Sanne berørt. Min kæreste og jeg havde lige været med til helt vildt, og at jeg lød som hende. Det har hendes 50-års fødselsdag i Den Grå Hal. nok betydet, at jeg i årene efter ubevidst Jeg var ikke i den nære omgangskreds, så arbejdede med at trække min lyd i en helt jeg tror aldrig, jeg har sagt til hende, hvor anden retning. Nu skal jeg så genfinde berørt jeg blev, men det kan jeg virkelig Gry: mærke nu, hvor jeg igennem musicalen Sanne, og det er fedt at skulle "nørde" – Jeg har gennemlever den fase af hendes liv. Jeg hende igen. elsket alt med spiller jo den ældste af de tre Sanner, og det er der, hvor hun bliver syg. Min kærHvornår og hvordan mødte du Sanne første Sneakers og lighed til hende her efter musicalen er gang? alle Sannes – Det gjorde jeg året efter "Stjerneskud", måske endda endnu større. hvor hun ringede til mig, fordi hun var 90'er-plader Hvilket nummer med Sanne er dit favoved at arrangere en overraskelse, som ritnummer? hun gerne ville have, at jeg skulle være – Åh ... der er mange. Jeg har elsket alt en del af. Jeg var ved at tabe røret, da hun ringede. Hun ville have mig til Tyskland, hvor jeg ef- med Sneakers og alle Sannes 90'er-plader. Hendes terfølgende kørte ned sammen med hendes manager. stil og musik taler bare til mig. Hendes 1996'er-plade På hotellet mødte vi så Sanne, der svømmede rundt var min ultimative favoritplade. Jeg har altid tænkt: i poolen. Det var mit første rigtige møde med hende. Det var den plade, jeg skulle have lavet. Hun har lavet virkelig meget forskelligt, og man tror på det hele, Hvilket indtryk gjorde hun på dig? fordi det er hende.

– Hun var vildt sød og dejlig. Sanne er udmærket klar over, at andre godt kan blive lidt befippede i hendes Er der noget af hendes musik, du umiddelbart forbinder selskab, så hun gør, hvad hun kan for at være afslappet med dit eget liv?

– Meget af det. Især det, som blev udgivet i begyndelog imødekommende. sen af 1990'erne og fem år frem. I årene, der fulgte, Er der en egenskab ved Sanne, som du misunder hende begyndte jeg selv at spille musik, og så ændrede mit fokus sig lidt. Jeg tænkte så også over, at jeg ikke skulle eller kan lære noget af?

– Det er nok evnen til at kunne aflæse, hvordan andre være for "Sanne-agtig", for det hang virkelig ved mig i har det, og efterfølgende skabe den her behagelige mange år efter "Stjerneskud". stemning. Hendes kærlige væsen er jeg kæmpefan af. Jeg har altid håbet, at hun har kunnet mærke min Hvilken musik lytter du ellers til?

– I mine unge år var det rock, gerne funkrock. I de seenorme kærlighed til hende. nere år er jeg blevet lidt blødere. Jeg kan virkelig godt Har du nogensinde kopieret et ”Sanne-look”? lide en velproduceret popsang og musik fra 1970'erne.

– Selvfølgelig i forbindelse med "Stjerneskud", hvor vi Jeg hørte David Bowie i bilen i dag. Hjemme hører jeg jo var sminket og klædt på efter alle kunstens regler. meget radio, og jeg synger altid med. Det er sådan en Det vilde var, at den dag, der var finale, var det Sannes erhvervsskade, tror jeg.

40-års fødselsdag, og der vandt jeg showet. Det var hendes dag, og jeg stod der 17 år gammel og "full- Hvad vil du tage med dig fremover fra musicalen om blown" Sanne. I dag er jeg selv 41 år, og det er sjovt at Sanne? tænke på, at det var der, hun var i sit liv dengang. Nu – Jeg har aldrig prøvet at lave musical før, og det er skal jeg jo igen i forbindelse med musicalen iføre mig første gang, jeg arbejder med replikker. Så det er en det fulde Sanne-look. Sidst jeg så hende, sagde hun i ny oplevelse for mig. På vej til prøve i dag kunne jeg øvrigt til mig i forbindelse med min rolle i musicalen: mærke en vild taknemmelighed over, at det her er "Du kan glæde dig, Gry, for du får jo den periode med mit arbejde. Jeg håber, at jeg tager den følelse med al garnet..!" mig, og at jeg kommer til at gøre alt det nye godt. Og så tror jeg, at jeg kommer til at lære meget af mine Hvad gør Sanne unik som kunstner? dygtige og rutinerede kollegaer. Jeg føler mig virkelig – Hun er musik. Hun er kærlighed. Hun er nærvær. i gode hænder.

– Ældre S anne

KULTOUR 2

41

– Da jeg arbejdede i Zoo, kom jeg aldrig til Kulturnat, for der havde vi jo travlt med selv at afvikle vores aktiviteter. Nu kommer jeg ud og prøver at nå så meget, jeg kan, siger Ulla, her foran Frederiksberg Slot.

42

KULTOUR 2

INTERVIEW: U L L A DI DR I K SE N

Af RIKKE HAST OG CAMILLA KORNTVED Foto: CHRISTINA HAUSCHILDT, ASTRID MARIA B. RASMUSSEN og MARIA SATTRUP (SATTRUP & HØST), KULTURNATTEN

V

11. oktober er der Kulturnat, og København og Frederiksberg står dermed atter i kulturens tegn. En af de mange, der glæder sig til at opleve den helt særlige aften, hvor byens kulturinstitutioner inviterer indenfor, er Ulla Didriksen, som er formand for Foreningen Kulturnatten.

Vi mødte hende – iført gummistøvler ...

i mødes foran Cisternerne – det tidligere vandreservoir under Søndermarken i København, som nu huser et stemningsfuldt underjordisk udstillingssted.

Ulla Didriksen kommer på cykel. Hun har sine hvide gummistøvler på. Hvorfor hun har det, vender vi tilbage til.

Ulla er formand for Foreningen Kulturnatten. Siden 1993 har Københavns og Frederiksbergs kulturinstitutioner åbnet dørene og budt indenfor til en række spændende kulturelle arrangementer, og Kulturnatten er blevet et tilløbsstykke uden lige.

Sidste år blev der således solgt lige i underkanten af 100.000 kulturpas, der giver adgang til alle de spændende oplevelser, programmet byder på. I år er der flere end 200 museer, biblioteker, teatre, kirker med mere, der byder på ekstraordinære oplevelser.

– Kulturnatten er Københavns største årlige endags-begivenhed. Den binder i den grad byen sammen, for der foregår noget i alle dele af København. Kriteriet er, at man i forbindelse med Kulturnatten skal præsentere publikum for noget nyt. Enten skal arrangørerne åbne op for noget, der aldrig er vist før, eller også skal de lave nogle aktiviteter, som er møntet på Kulturnatten. Det giver nogle helt unikke muligheder både for de besøgende, men også for arrangørerne, siger Ulla.

Rejsen ind i fremtiden Nu, hvor vi mødes med Ulla ved Cisternerne, kan det nævnes, at gæsterne her i år kan opleve, hvordan kunstnerkollektivet Superflex har transformeret Cisternerne i forbindelse med udstillingen ”It is not the end of the world”.

Vi skal forestille os, at vi mennesker ikke længere eksisterer, og hvordan ser det så ud, hvis vi rejser ind i fremtiden? Gummistøvlerne de skal til, fordi oversvømning er en del af udstillingen.

– Folk synes, det er spændende at komme ned i Cisternerne. Det er et af de steder, der altid er velbesøgt KULTOUR 2

43

Thorvaldsens Museum.

Der studeres kort over Kulturnatten ved Kastellet.

Du kan bl.a. opleve:

ved Kulturnatten. I år skal man have gummistøvler på. Man kan faktisk kun komme derned iført gummistøvler, så dem skal man huske at tage med hjemmefra, og derfor har jeg taget dem på i dag, siger Ulla, der oprindelig er uddannet biolog. Det var igennem sit job i Zoologisk Have, hvor hun først var skoletjenesteleder og siden publikumschef, at hun kom med i driftsgruppen bag ”Kulturnatten”.

Museernes goodwill Formålet bag Kulturnatten var fra begyndelsen at synliggøre al den kultur, der findes i København og på Frederiksberg. Lige fra begyndelsen har det været en succes, der kun har vokset sig større med årene.

– Arbejdet begyndte i 1993, og Zoologisk Have, hvor jeg arbejdede, var med fra begyndelsen, siger Ulla, som i dag arbejder i skoletjenesten på Bornholm og som konsulent for kommunen.

Ulla, der bor delvist med sin mand i Svaneke på Bornholm, er fortsat som formand for Foreningen Kulturnatten. En post, hun har haft siden 2012.

– Det er en ulønnet post, så for mig er det interessen, der driver værket. Det er sjovt at arbejde med, og igennem årene er mit netværk inden for kulturområdet blevet kolossalt. Vi har i bestyrelsen 44

KULTOUR 2

flere gange været rundt for at samle inspiration i andre byer. Blandt andet har vi været i Amsterdam, Lyon, Stockholm og Dublin. Mange har også besøgt os. Det giver en stor udveksling af erfaringer og viden. Foreningen for Kulturnatten er egenfinansieret, men arbejdet bygger jo på museernes goodwill; uden dem ville vi ikke have kunnet bygge arrangementet op. Vi laver Megafon-interviews hvert andet år, og vi får en utrolig positiv respons på Kulturnatten, forklarer Ulla og husker, hvordan vejret under sidste års Kulturnat var helt fantastisk.

– Selv om der var mange mennesker på gaden, og det af og til giver kø på selve aftenen, så hyggede folk sig og stod udenfor og småsludrede, mens de ventede. Der er altid en rigtig god stemning under Kulturnatten, for alle har glædet sig til enten at komme ud og få nogle oplevelser eller for kulturinstitutionernes vedkommende til at præsentere noget særligt. Jeg synes, det er et fantastisk arrangement. Selv prøver jeg at se noget nyt hvert år.

Det er dog først de senere år, jeg har kunnet tage med som gæst, for tidligere havde jeg jo travlt med at afvikle vores egne aktiviteter i Zoologisk Have.

Hvad skal du selv opleve på Kulturnatten?

– Jeg prøver at nå så meget, jeg overhovedet kan.

Men det handler også meget om, hvem jeg har med.

• Rundt om månen i Rundetårn: Besøg observatoriet, lyt til rumhits, eller bevæg dig en tur ud i rummet.

• H.C. Ørstedinstituttet: Lær om ”superinsekter” og danske bier.

• Det Kongelige Bibliotek: Cirkus' historie gennem billeder, lyd og videooptagelser fra arkiverne.

• Arbejdermuseet: Lærlinge med danmarksmestertitler lærer fra sig på udstillingen "Håndens Arbejde".

• Det Danske Filminstitut: En heltetræner lærer børn, hvordan man bliver en ægte helt.

• "Lysende mørke" vender en række bygninger på vrangen, når de med fotonegativer skaber lys i mørket.

• Information om Kulturnatten finder du på kulturnatten.dk.

– Jeg bor både i Svaneke på Bornholm og på Frederiksberg og pendler frem og tilbage, siger Ulla, der siden 2012 har været formand for Foreningen Kulturnatten.

Er det børn, så går jeg efter noget, hvor der er noget sanseligt og umiddelbart at opleve. Arbejdermuseet synes jeg for eksempel er rigtig gode til at formidle til både børn og voksne. Eller Biologisk Institut, hvor en række meget engagerede unge mennesker fortæller om deres projekter. Sidste år var jeg også på den franske ambassade. Det var en virkelig fin oplevelse. Alt er, som det var, og meget autentisk.

Jeg så også Thomas Winding-udstillingen på Det Kgl. Bibliotek i "Den Sorte Diamant", det var en skøn udstilling, som jeg ikke havde set før.

Kom rundt Kulturpasset koster 95 kroner, og en stor del af indtægterne går tilbage til arrangørerne til dækning af de udgifter, de har haft i forbindelse med afviklingen af Kulturnatten.

– Vi har et partnerskab med Movia under Kulturnatten, så alle kan tage bus, tog, metro eller sågar havnebus, så folk nemt kan komme rundt og dermed kan nå frem til de aktiviteter, de ønsker at besøge. Man skal bare vise sit kulturpas, så er transporten fri.

Sidste år blev Kulturnatten udbygget med ”Den lille kulturnat”. Det er en kulturnat for børn, som bliver afviklet for anden gang til marts 2020.

– Det er for de små, og det handler naturligvis om kultur i børnehøjde. En stor del af kulturinstitutionerne stillede op, og det var helt fantastisk.

Mange af museerne har jo også skoletjenester og er i det hele taget gode til at formidle til børn. At se børnene opdage noget nyt og blive inspireret, det er dejligt, understreger Ulla, der mener, at der er en ganske naturlig kobling imellem hendes baggrund som biolog og interessen for kultur.

– Næsten al natur i Danmark er kultur. Stort set alt er kulturskabt og på et eller andet tidspunkt ført af eller berørt af menneskehænder. Vores skove er plantet, og selv vores klitter på strandene er påvirket af menneskelig adfærd. Det tænker man bare ikke lige over i det daglige, når man for eksempel færdes i en park eller skov.

– Kulturen er en stor og vigtig del af vores åndsliv, så selvfølgelig skal der penge til kulturen. Men hvis man helt urealistisk lukkede alle kulturhuse eller institutioner, så ville kulturen alligevel poppe op, for vi mennesker kan slet ikke lade være med at udtrykke os: Vi vil tegne, male, skrive, synge og dramatisere – et eller andet. Det er en del af vores medfødte udviklingspotentiale og fælles fortælling.

Det er vigtigt for os at vide, hvad vi kommer af ..!

Arrangementerne på Kulturnatten kræver Kulturpas, der kan købes i alle 7-Elevenbutikker i Hovedstadsområdet samt på biblioteker og museer i København og på Frederiksberg.

Lys på Carlsberg.

KULTOUR 2

45

100 Å R M ED BAU H AUS

Den moderne minimalismes moder

Restaurant Kornhaus ligger smukt ned mod Elben i Dessau.

Bordlampen Wangenfeld, en ægte Bauhausklassiker fra 1924, set i Klassik Stiftung Weimars museumsbutik, Frauentorstrasse 4 i Weimar.

Af HANNE HØIBERG Foto: MICHAEL BRÜEL, KLASSIK STIFTUNG WEIMAR, THOMAS MÜLLER, PR

46

KULTOUR 2

Er du bare det mindste interesseret i design og arkitektur, har du et forhold til Bauhaus. Den tyske bevægelse, som skabte den moderne minimalistiske arkitektur, opstod i Tyskland for 100 år siden.

Mogens Lassen er blandt de danske arkitekter, der lod sig inspirere af Bauhaus. Hvilket tydeligt ses i kubusstagen, der i dag produceres af by Lassen.

Selv lyskontakterne blev specielt designet til Haus am Horn i 1923.

Walter Gropius' nye Bauhausskole blev indviet i Dessau i 1926. Dengang tog folk sig til hovedet. I dag er bygningen ikonisk.

D

et smørgule borgerhus fra slutningen af 1700-tallet føjer sig til rækken af velholdte historiske bygninger på den hyggelige gågade Schillerstrasse. Her boede Tysklands store klassiske nationalpoet Friedrich Schiller i sine sidste leveår frem til 1805. Og her instruerede han skuespillerne til de stykker, han skrev sammen med sin ven Johann Wolfgang von Goethe, der var direktør på teatret tre minutters gang herfra.

En gåtur rundt i det gamle Weimar fører også forbi Goethes hus i barokstil på Frauenplan og hertuginde Anna Amalias overdådige bibliotek i svungen rokoko.

Weimar var i århundreder centrum for det tyske åndsliv og oplevede en speciel opblomstring i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor virker det naturligt, at det også var her, design- og arkitekturbevægelsen Bauhaus opstod.

I år for 100 år siden.

Dét bliver fejret flere steder i Tyskland med særudstillinger, nye museer og nyrestaurerede Bauhausbygninger, der er oplagte at besøge, for eksempel på en forlænget weekend.

I Danmark kender vi Bauhaus som funkis eller funktionalisme, og mange store danske arkitekter som Mogens Lassen og Arne Jacobsen var inspireret af bevægelsen, der fik afgørende betydning for design og arkitektur, også internationalt.

Tag bare et rimeligt designinteresseret dansk hjem, hvor Mogens Lassens kubuslysestage og Arne Jacobsens ikoniske standerlampe står, som eksempler på, at Bauhaus stadig har fat i vores hverdag.

Det begyndte i Weimar …

I Weimar er et stort banner spændt ud mellem ahorntræerne i Schillerstrasse for at markere ”Bauhaus-Museum Weimar” og ”100 Jahre Bauhaus.”

Det spritnye museum, dedikeret til de bare seks år, Bauhaus-bevæ-

Marcel Breuers farvestrålende udtræksborde fra 1925 indgår i udstillingen på Bauhaus-Museum Weimar.

Da nazisterne tog kontrol over byrådet i Dessau, blev Bauhaus igen tvunget til at flytte

Verdensarv: Bauhaus-Universität og Haus am Horn i Weimar har sammen med Bauhausskolen og Meisterhäuser i Dessau været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996, whc.unesco.org.

Alt om Bauhaus: Få overblik over Bauhausbevægelsen, nye museer og aktuelle arrangementer i Tyskland på bauhaus100.com.

Mies van der Rohe, direktør for Bauhausskolen fra 1930 til lukningen i 1933, designede sin berømte Barcelonastol i 1926. Set på Bauhaus-Museum Weimar.

Weimar: Det nye Bauhaus-Museum Weimar, rundvisning på det lille fine Bauhaus-Universität Weimar samt besøg i Haus am Horn er blandt mulighederne i Bauhaus’ fødeby. Info på turistsitet weimar.de.

Dessau: Besøg på Bauhausskolen og i Meisterhäuser, en særlig Bauhaus-cykelrute og et spritnyt museum, Bauhaus Museum Dessau, er højdepunkterne her. Info på turistsitet tourismus.dessau-rosslau.de.

gelsen befandt sig i Weimar, har oplevet rekordbesøg i sin korte levetid, mens byens eneste oprindelige villa i Bauhaus-stil, Haus am Horn, lyser nyrestaureret op i udkanten af Park an der Ilm. Tilbage i 1919 var 1. verdenskrig lige afsluttet, tiden stod på opbrud og nytænkning. Kejserdømmet blev til demokrati, hvor selv kvinderne fik valgret. På den baggrund fik den tyske arkitekt Walter Gropius mulighed for at rykke ind i den fine kunsthøjskole i jugend-stil (i dag Bauhaus Universität) og begynde sit arbejde.

Han ville bryde med traditionelle idéer og måder at leve på – ville kombinere kunsthåndværk med maleri, håndværk, arkitektur og teknik til en helt ny, eksperimenterende kunstart. Derfor er Bauhaus heller ikke kun en stil, men også en åndelig bevægelse med mange kunstneriske retninger.

Uvelkommen avantgarde – Bauhaus-bevægelsen var bestemt ikke elsket af alle i Weimar. Eleverne klædte sig mærkeligt, mændene havde langt hår, kvinderne korte nederdele, og de lavede åndedrætsøvelser i parkerne .., fortæller Anke 48

KULTOUR 2

Blümm, kunsthistoriker på Bauhaus-Museum Weimar og fortsætter: – Da Haus am Horn blev bygget til den første officielle Bauhausudstilling i 1923, virkede det kvadratiske hus som noget fra en fjern planet på byens indbyggere, der var mere vant til klunkestil.

Haus am Horn fungerer i dag som museum og ligner udefra en af de små bungalows, der blev almindelige i Danmark fra 1930'erne og frem. Et enkelt hus med fladt tag, der rejser sig over opholdsstuen midt i huset. Også møblerne er rendyrket Bauhaus, omend kun ganske få er originale.

Nyt hjem i Dessau Selv om Bauhaus-udstillingen i 1923 blev en succes internationalt, var der allerede utilfredshed i den stadigt mere konservative/nationalistiske regering i Thüringen, som havde givet tilskud til skolen.

Da nazisterne blev valgt til parlamentet i 1924, og tilskuddet til skolen blev halveret, begyndte Gropius & co. at se sig om efter et andet sted at dyrke deres idéer.

I den driftige industriby Dessau 160 kilometer mod nordøst var styret

De fire Meisterhäuser ligger i en fyrrelund og ligner – næsten – noget, der kunne være bygget i dag.

mere liberalt og ville gerne have en uddannelse, der kunne kombinere kunst og teknik i ny, moderne æra.

Så ikke alene tilbød Dessau en grund til at bygge en skole på, men byen gav også løfte om byggeopgaver, blandt andet boliger til arbejderne i den hastigt voksende industri.

Med økonomisk hjælp fra ejeren af flyfabrikkerne Junkers blev Walter Gropius' nye skole indviet i 1926. Kunstnere, arkitekter, håndværkere og elever rykkede ind i den epokegørende, ikoniske bygning, der siden 1996 har været på UNESCOs verdensarvsliste og stadig virker både velkendt og moderne.

Dengang har kombinationen af store facader i glas og stål og det asymmetriske layout i grå beton virket som en alien, som noget fremmed fra rummet …

Skolen rummede både væveri, keramikværksted, møbelsnedkeri og metalsløjdlokale, hvor der blev arbejdet tværfagligt med fokus på produktion i industrien. Plus teatersal, stor kantine og værelser til de studerende.

Alt holdt i rene, enkle linjer – hvide vægflader med kontraster i ko-

boltblå, dyb hindbærrød og sennepsgul. Hertil kommer møbler i træ og stål af blandt andet Marcel Breuer og genialt tænkte detaljer i alt fra dørhåndtag og lyskontakter til lamper og gelændere.

Spis og bo i Bauhaus Samtidig med at Walter Gropius var i gang med at opføre Bauhausbygningen, gav bystyret ham grønt lys til at bygge fire såkaldte Meisterhaüser (mesterhuse) i en nærliggende lund af fyrretræer.

Her boede han selv sammen med de øvrige Bauhaus-kunstnere og deres familier, blandt andet Wassily Kandinsky og Paul Klee. Og dermed blev industribyen for alvor sat på arkitekturens verdenskort.

I dag drives Bauhaus Dessau af en fond og bruges til forskning, undervisning og som en slags museum og kulturscene for hele området.

Det er muligt at komme på rundvisning både på skolen og i Meisterhaüser – eller selv gå med elektronisk guide. Man kan også spise frokost i den selvsamme kantine, hvor elever og lærere indtog deres måltider.

Eller overnatte i et af de 28 spartansk indrettede værelser i studiebygningen for mellem 40 og 60 euro pr. nat. Her i jubilæumsåret er det KULTOUR 2

49

Walter Gropius' tekande produceres i dag af Rosenthal. Set i museumsbutikken i Bauhaus Dessau.

De fire Meisterhäuser står tomme i dag. Til gengæld får den karakteristiske Bauhausfarvesammensætning lov at tale for sig selv.

Den ikoniske vugge, designet af Wassily Kandinsky i 1922, er blevet symbol for Bauhausbevægelsen i Weimar. Originalen står på BauhausMuseum Weimar.

dog næsten umuligt at finde et ledigt værelse …

Til frokost er det oplagt at sætte kurs mod restaurant Kornhaus, endnu et stykke Bauhaus-arkitektur lige i nærheden.

Den cirkelrunde, hvide restaurant, tegnet af Carl Fieger og åbnet i 1930, ligger smukt, hvor Elben slår en bugt, og serverer gedigne tyske retter baseret på lokale produkter. Dog har indretningen ikke længere noget med Bauhaus at gøre.

Verdensmester Dessau er ifølge turistorganisationen Visit Dessau den by i verden, der har det højeste antal Bauhaus-bygninger. Blandt andet 314 rækkehuse i bebyggelsen Dessau-Törten og etagebyggeriet Laubenganghäusern med 90 lejligheder.

De opleves allerbedst på en særlig Bauhaus-cykelrute på i alt 22 kilo50

KULTOUR 2

meter delt op i en nord- og en sydrute på 8,5 kilometer og 13,5 kilometer.

Ruten passerer også det funklende nye Bauhaus Museum Dessau i centrum. Den lette, rektangulære bygning i glas og stål blev indviet 8. september, men var byggeplads under SØNDAGs besøg.

Da nazisterne tog kontrol over byrådet i Dessau, blev Bauhaus igen tvunget til at flytte. I 1932 etablerede Mies van der Rohe sin Bauhausskole i en nedlagt fabriksbygning i Berlin. Denne gang for egne penge.

Men 10 måneder senere – i august 1933 – lukkede Gestapo Bauhaus for altid, da Hitler kom til magten i Tyskland. Alligevel er der også en del Bauhausarkitektur i den tyske hovedstad.

14 legendariske år. Det var, hvad Bauhaus fik i Tyskland. Men bevægelsen døde ikke – den udvandrede i stedet fra Nazityskland til Vesteuropa, Israel og USA. Og formåede rent faktisk at slå rødder i vores hverdag. Helt frem til i dag.

Annonce

Hvordan har du det?

Magnesiummangel?

Kramper, spændinger og uro i kroppen!

Altiderm, er et effektivt produkt til at genvinde og opretholde et normalt magnesiumniveauet i cellerne.

Magnesiumolien absorberes hurtigt i huden og det underliggende væv via receptorer i svedkirtlerne. Denne form for magnesium optages væsentlig hurtigere og mere effektivt end magnesium i oral form (citrat). Særdeles velegnet, både til dig, der motionerer let, til dig der dyrker intens sport og til dig, der døjer med eksempelvis nattekramper.

Altiderm afhjælper effektivt, muskelspændinger, kramper og uro i kroppen, samt forbedrer muskelfunktionen, øger energiniveauet og indgår i immunforsvarets funktion.

Den daglige dosering er en tsk. som let pumpes ud i hånden og svarer til 400 mg. magnesium.

TIP: Lad flasken stå ved sengen, og brug den ved nattekramper. Den virker inden for 5 minutter 100 ml. spray koster 169,200 ml.spray koster 249,NU også som Gel: 200 ml. koster 269,-

Easy Sun – lige så let som det lyder

Easy Sun spray med 200 ml. kr. 99,Easy Sun bodylotion 200 ml. kr. 99,Easy Sun serviet kr. 10,-

Smil og glæde s

mitter

Det kræver 17 m

Bevar sommergløden - uden stråler og skadelige stoffer Ville det ikke være dejligt at bevare sommerens lød og glød gennem efteråret og vinteren? Easy Sun produkterne er effektive, nemme at håndtere og nænsomme mod huden – et perfekt alternativ til solariets og solens hårde stråler - og så til en fornuftig pris.

EasySun giver en naturlig solbrun farve i løbet af få timer – helt uskadeligt! Easy Sun indeholder bl.a. sukkerstoffet, DHA som iværksætter en naturlig proces i hudens øverste lag og giver en ensartet, naturlig gyldenbrun farve efter bare 6-8 timer.

Vidste du at...

NYHED Nu også som bodylotion

uskler at smile og 43 at se sur ud .

Hvorfor anstreng e sig?

Overgangsalder Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen, der ofte lider af hedeture, dårlig søvn, træthed og humørsvingninger.

Følelsen af ikke rigtigt at genkende sig selv og sine rekationer er ikke ualmindelig, og for mange kvinder indebærer overgangsalderen en tid hvor man har ekstra behov for balance og velbehag. Melbrozan indeholder naturligt pollen-ekstrakt, gelée royale, Acerola samt D-, E- og B-vitaminer.

Melbrozan Plus indeholder Rødkløver, som er specielt effektiv mod hedeture.

Vejl. udsalgspris er kr. 349,- for Melbrozan Classic med 120 kapsler eller Melbrozan Plus med 60 kapsler

Musikeren, Keld Heick om at tage ingefærproduktet, ZinCuFlex:

“Ømheden i fingrene og leddene er væk” Livet er lidt sjovere, når man kan gøre det man bedst kan lide, uden ledproblemer.

Mange forbinder sikker ingefær og gurkemeje med madlavning. Men i ZinCuFlex er det en unik sammensætning af standardiserede ekstrakter fra netop ingefær og gurkemeje, som hjælper med ledproblemer Dette kompleks er ydermere tilsat C-Vitamin, som også har en betydning for normalt fungerende knogler og brusk.

- Keld Heick fortæller: ”Efter kun fire uger med kapslerne, kunne jeg mærke en forskel. Jeg mærkede, at det at lade fingrene løbe henover strengene på guitaren var blevet nemmere, ømheden var stort set væk, og sådan er det stadig med kun en kapsel dagligt” Kr. 279,- for 60 kapsler - Tilfreds eller pengene tilbage.

Produkterne forhandles hos Matas, i Helsebutikker, på udvalgte apoteker eller på vores hjemmside www.medicwiotech.dk - Yderligere information på tlf. 4611 6669

It came helt bag på mig ...

Af BRITTA BJERRE Foto: SUSANNE GRINDER, HEIDI MAXMILING, HENRIK STENBERG, KLAUS VEDFELT og CAMILLA WINTHER

Det er Kizzys veninde Susanne Grinder, der fangede billedet her af Kizzy på scenegulvet.

Susanne Grinder er selv tidligere solodanser, men er studerende i dag.

52

KULTOUR 2

INTERVIEW: K I Z Z Y M AT I A K IS

En ballerina, der smed sig på scenegulvet af ren lykke. En balletchef, der havde en tåre i øjenkrogen. Følelserne gik højt, da Kizzy Matiakis blev udnævnt til solodanser. Den engelske solodanserinde hører til Den Kongelige Ballets faste kompagni. Og hendes historie er ret forrygende. Som hun selv.

KULTOUR 2

53

Balletten "Spar dame" sættes op igen. Det er også en ballet, der er skrevet til Kizzy.

– Jeg tænkte: “Jeg taber bare lige ét kilo mere, så er jeg glad!”

54

KULTOUR 2

D

et siger alt om status, når man skal danse de store solopartier i hele to af de største balletter, som Den Kongelige Ballet sætter op her i efteråret. Den status har Kizzy Matiakis.

Først danser hun ”Spar dame”, balletten, som hun også dansede i forrige sæson, og som er skrevet specielt til hende. Derefter bliver det ”Blixen”, som er en helt nyskrevet ballet, der også er, ja, skrevet til Kizzy, og som handler om Karen Blixens liv.

Det er altså hende, den store solodanserinde, selvsamme Kizzy, som lige nu står bøjet hen over en opvaskemaskine i et haveforeningshus på Amager og leende og livfuld undskylder: ”I just take the opvask”, mens hun med raske bevægelser lige langer den sidste service indenbords i maskinen og samtidig får givet instrukser til sønnen, 7-årige Milo, der sidder ved køkkenbordet fordybet i en film på computeren.

Det her er hendes ene verden: familien, der også tæller Milos far, Tim Matiakis, kunstnerisk leder af Den Kongelige Ballets dansekompagni Corpus, men som vi nøjes med at skotte til dér på væggen, hvor han hænger i øm omfavnelse med Kizzy i noget, der kandiderer til titlen som verdens smukkeste bryllupsbillede, taget af en ven, da de blev gift i 2009.

Hendes anden verden er ballettens. Den, hun har levet og åndet for, siden hun var syv år, og som i 2003 førte hende til Den Kongelige Ballet i Danmark, hvor hun har været en del af kompagniet lige siden. Men solodanser – det højeste, man kan opnå som balletdanser – blev hun først som 35-årig, hvilket er helt usædvanligt, fordi det er den alder, hvor de fleste balletdansere begynder at tænke på pension. Solodanser bliver man typisk i 20'erne.

Men 35! Og ikke nok med det. Også mor. Tilbage efter barsel tog Kizzy turen nedefra og dansede sig op til sit bedste igen. Og videre. Op til sin karrieres højdepunkt. Op til den lørdag aften, hvor hun efter aftenens udgave af ”Svanesøen” stod på Gamle Scene under fremkaldelsen, og balletchef Nikolaj Hübbe så pludselig trådte ind på scenen og havde en overraskelse i ærmet. Hendes udnævnelse til solodanser.

Scenetæppet røg op

én, graciøs og porcelænsfin på den ene side og omvendt bomstærk på den anden.

– Jeg kan huske, jeg stod og tænkte, mens Nikolaj talte: ”Gør nu ikke noget dumt, som du fortryder bagefter!” For det ville være typisk mig.

At bryde ud i et ”Yeeeeeh”. Eller noget i den stil. Og jeg var træt, jeg var overvældet – og lykkelig jo. Men jeg holdt fast i mig selv. Lige indtil tæppet var gået ned. Så smed jeg mig på gulvet. Og hvad gør regissøren? Han trækker scenetæppet op igen. ”Dammit”, tænkte jeg. Jeg ville gerne have bevaret facaden som en fornuftig, moden kvinde. Men dér lå jeg altså. Og okay ..., det afspejlede alligevel bare den, jeg er!

– Jeg vil også gerne sige, at jeg husker, at Nikolaj var lige ved at fælde en tåre. Og det føltes rart for mig. Han har kendt mig, siden jeg var i begyndelsen af 20'erne. Og det virkede, som om det også var specielt for ham at udnævne mig, fordi han godt vidste, at jeg ikke var den typiske danser at udnævne.

Nødtvungen accept At Kizzy først avancerede til solodanser, efter hun var blevet mor, satte nogle tanker i gang og fik også nogle ting til at falde på plads for hende, forklarer hun.

– Jeg har altid troet fuldt og fast på, at jeg nok skulle klare at få begge dele: BÅDE balletkarriere OG familie. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville have børn.

– Alligevel overraskede det mig, hvor langt bagud jeg var kommet i forhold til de andre, da jeg vendte tilbage efter barsel. Det går bare SÅ stærkt i balletverdenen. Og selvfølgelig måtte jeg træde et skridt tilbage for dem, der var rykket op, mens jeg var væk. Det respekterede jeg fuldt ud. Sådan er det. Men jeg var også frustreret. For det slog mig, hvor fundamentalt det er, at en kvinde er nødt til at acceptere et ”step back” i sin professionelle karriere for at kunne få et barn, mens det på ingen måde har konsekvenser for mænds karrierer. Det gik jeg virkelig og kæmpede med længe.

– Men jeg må også sande: Det er jo lykkedes mig. Jeg har fået Milo. Han er simpelthen det bedste, der er sket i mit liv. Og samtidig er de bedste år i min karriere kommet netop efter Milo.

Tre søstre, tre dansere – Om jeg ikke vidste noget på forhånd?

Hun gentager spørgsmålet på dansk, som hun På engelsk hedder solodanserinde Kizzy kommer fra England og hed i øvrigt Howard, forstår til fulde, men skifter så til engelsk, sådan eller solodanser: "principal dancer". før hun giftede sig med Tim. Hun er ud af en søskendeflok på fem, hvoraf de tre er piger, og alle Kizzy kan godt lide det danske ord. som hun gør konstant.

Eller rettere: kan bedst lide det For her i huset tales der på kryds og tværs tre piger er gået balletvejen. Ingen af forældrene danske. af dansk, engelsk, svensk og græsk. Det sidhar danset. ste skyldes Milos far, der er halvt svensk, halvt Det begyndte helt tilfældigt med, at hendes græsk. Hun er i øvrigt vant til mange sprog, også bedstemor inviterede den ældste søster ind og fra sin ”familie inde på teatret”. For det danske se ”Nøddeknækkeren”. Det tændte en ild, og det smittede de to andre. balletkompagni rummer efterhånden flere og flere udenlandske dansere fra mange forskelI dag er Kizzys to søstre, der er 10 og syv år lige nationer. ældre, pensioneret fra balletten. Men hendes – Men nej, forklarer hun videre, – jeg havde ikke engang drømt om, yngste storesøster, JoJo Bowman, dansede også i Den Kongelige Balat det kunne ske. Selvfølgelig er det en drøm for alle dansere at blive let i en årrække. Hun bor her stadigvæk og er i dag en af stifterne af solodanser. Men det løb var kørt for mig, var jeg sikker på. Især på Wounded Warriors Project, som arbejder med genoptræning af skadede, grund af min alder. Så, really, it came … helt bag på mig! hjemvendte soldater.

Hun ler. Og ler meget. Det slår én, at hun ler på samme spændstige, Kizzy blev færdiguddannet som balletdanser i 2000 og søgte faktisk udtryksfulde måde, som hun danser og også virker her siddende foran ind hos Den Kongelige Ballet, men fik ikke jobbet og blev i stedet ansat KULTOUR 2

55

Den Kongelige Ballet har et kompagni af cirka 80 dansere, som kommer fra Danmark, England, USA, Frankrig, Belgien, Polen, Østrig, Sverige, Spanien, Australien, Canada, Brasilien, Korea, Rumænien, Monaco og Kasakhstan.

Dansehierarkiet: Solodansere: Øverste trin på karrierestigen er solodanser. Det er de rigtig dygtige solister, der opnår dén rang. Solodanserne er dem, der altid danser hovedpartierne i balletten – dansere med lige det ekstra, hvor teknik og udtryk er sublimt og med en sceneudstråling, der når ud til bagerste række.

Udnævnes af kompagniets ledelse.

Solister: Nogle korpsdansere udmærker sig og udnævnes derfor til solister.

Solister kan både danse hovedpartier og mindre roller i korpset. Udnævnes af kompagniets ledelse.

Korpsdansere: Korpsdanserne udgør størstedelen af kompagniet.

En korpsdanser har ofte flere roller i den samme ballet, hvilket betyder en del flyvende kostumeskift og ofte mere tid på scenen end solister og solodansere.

Kilde: kglteater.dk

56

KULTOUR 2

hos den svenske kongelige ballet. Her mødte hun Tim, som var solist i balletten, og som hun siger: – Det var bare: Wauuw, hvem er ham den flotte mand, der bevæger sig som en panter?!

De blev kærester og ikke kærester og kærester igen. Da hun i 2003 endnu en gang søgte ind i det danske balletkompagni og blev optaget, dansede Tim i The Royal Ballet i London og havde gjort det i et år.

– Det sidste år, jeg boede i Sverige, og Tim var i London, var det år, hvor vi begge indså, hvor meget vi savnede at være sammen. Det afgjorde det. Og da jeg lykkeligvis kom til Danmark, fik jeg trukket Tim med. Men jeg tror heller ikke, vi havde været sammen i dag, hvis ikke vi havde haft det år væk fra hinanden.

havde synsforstyrrelser. Hvis det var fortsat, havde jeg ikke overlevet, simpelthen. Det var til alt held også det, der for alvor begyndte at gå op for mig det sidste år i Sverige. Og endelig kom jeg i gang med en behandling, som jeg fortsatte, da jeg kom til Danmark.

Masser af tålmodighed

Kizzy var faktisk ekstremt tynd, da hun fik jobbet i Danmark, fortæller hun videre.

– Da jeg så kom tilbage nogle måneder senere for at starte i jobbet, var tingene begyndt at vende, og jeg så allerede dramatisk anderledes ud. Balletmesteren kiggede på mig og var nødt til at spørge: “Hvad sker der egentlig med dig?” Jeg forklarede, og han forstod.

Han kunne lige så godt have sagt: “Du er ikke den Anoreksien danser, vi ansatte”. Men han sørgede straks for en Det var på mange måder det år, der skulle til, forklarer psykolog til mig. Han var utrolig tålmodig med mig. hun, for at især hun kunne komme videre. Sagen var Teatret var utrolig tålmodigt. Det samme gælder nemlig: Kizzy kæmpede med anoreksi. min familie. Og Tim. Alle ventede tålmodigt på mig.

– Og det var slemt. Rigtig, rigtig slemt. Men lad mig – Det er jeg jo lykkelig for. Hvis jeg var stoppet lige slå fast: Anoreksi er med at danse dengang, ikke nær så almindeligt i tror jeg ikke, jeg var komballetverdenen, som folk met i gang igen. Jeg bemåske tror. Den er der, ja. sluttede på et tidspunkt: Men nej, ikke alle dansere “Hvis min krop ikke selv har anoreksi. Og det er kan finde ud af at ligne svært at forstå, hvordan en dansers, kan jeg ikke det gik til, at jeg fik den. blive ved med at tvinge – Det var nærmest en den. Så må jeg stoppe”. joke i familien, at ”Kizzy, Men heldigvis havde alle hun er den sidste, det omkring mig det, der ville ramme”. For jeg har kræves: tålmodighed nok altid spist meget og altid til at vente længe nok. Det været tynd. Men i pubertog fire år. Men det lykketeten begyndte jeg at få des at komme ud på den former. Jeg fik hofter. Jeg anden side. Jeg skylder fik bryster. Samtidig var dem alt og kan ikke takke jeg lige flyttet til London dem nok for at have været der for mig. og boede for mig selv.

Og netop på det forkerte Som 38-årig har Kizzy to tidspunkt kom lige netop år tilbage af sin kontrakt. den forkerte balletlærer I Danmark er man færog sagde til mig, at jeg dig som balletdanser, når burde tabe mig. man fylder 40. “The ma– Det gjorde jeg så.

Kizzy har et travlt efterår, hvor hun både danser gic Forty”, siger hun. Men Jeg gik på diæt og tabte "Spar dame" om aftenen og går til prøver på hvad skal hun så lave?

– Jeg ved det ikke. Der "Blixen" om dagen. mig. Og efterfølgende kom så en anden lærer, er masser af ting, jeg en fantastisk lærer, som kunne have lyst til, men jeg holder meget af, men jeg ved ikke, om det kan som helt uden bagtanke lade sig gøre. Jeg ved helslyngede ud: “Jeg ved ler ikke, hvordan det liv ikke, hvad du har gjort. Men bliv ved med dét. For bliver. Jeg kender jo nærmest ikke til et liv uden ballet. det ser virkelig godt ud!”

Jeg kender nærmest ikke mig selv uden balletten!

– Bang! En utilsigtet bemærkning, der røg direkte – Det er på samme tid både vildt spændende og ind i min hjerne og satte sig fast. Jeg tænkte: “Jeg temmelig skræmmende. For hvordan genfinder jeg taber bare lige ét kilo mere, så er jeg glad!” Og fire det, det har givet mig at have et arbejde, hvor 2.000 år senere var jeg stadig i gang: “Bare ét kilo mere” mennesker sidder og klapper ad dig, når du har gjort og “ét kilo mere“ ... dit arbejde? Men mon ikke, jeg finder på noget, der på – Det var forfærdeligt. Jeg blev tyndhåret. Jeg en eller anden måde har med teater at gøre?

– Selvfølgelig er det en drøm for alle dansere at blive solodanser. Men det løb var kørt for mig, var jeg sikker på

KULTOUR 2

57

for nybegyndere To be, or not to be, that is the question. At være eller ikke at være, det er spørgsmålet.

Der er ikke mange citater, der står stærkere end netop de ord, som den engelske dramatiker og digter William Shakespeare lod den danske prins Hamlet fremføre i det skuespil, som formentligt blev opført første gang i – 1602.

Det er længe siden, handske­ magerens ret mageløse søn fra Stratford-upon-Avon levede og med sin pen satte ord på noget, der åbenbart ramte så rent og evigtgyldigt, at vi den dag i dag stadig ser hans teaterstykker blive opført verden over og i øvrigt være inspirationskilde til mangt og meget.

Bare få eksempler: I sommer spillede Grønnegårdsteatret ”Hel­ ligtrekongersaften”.

Teatertruppen Shakes ser­ verede ”gratis Shakespeare til folket” og havde ”Stor ståhej for ingenting” på programmet. Og på Kronborg, hvor Shakespeare Festivalen hvert år tilbyder Shake­ speare under åben sommerhim­ mel, havde HamletScenen i år gang i ”Richard 3.”.

Men hvad er det, der gør, at Shakespeare stadig dur, og er der hjælp at hente, hvis man er en af dem, der aldrig rigtigt er kommet ind på livet af Shakespeare, men har fået mod på at blive nybegyn­ der?

58

KULTOUR 2

For fint. For svært. For højtravende.

Måske har du stille listet dig uden om ham Shakespeare, selv om hans værker her mere end 400 år efter hans død stadig lever, læses og spilles på teatre verden over.

Men det er – vist – aldrig for sent at blive Shakespeare-begynder.

Traditionen med at spille Shakespeare på Kronborg går helt tilbage til 1816, som var 200-året for Shakespeares død.

Her er det fra sommerens forestilling "Richard 3.".

Det har Shakespeare-ekspert og ekstern lektor Søs Haugaard både et svar på og nogle fif til.

For det første vil hun gerne prik­ ke til myten om, at Shakespeare er finkultur.

– Hvis man skal forklare, hvad Shakespeares hemmelighed er, er det i virkeligheden, at han er så almen og så bred, netop i modsætning til, hvordan han ofte opfattes. Men tænk på, at Shakespeare skrev i vid udstrækning for analfabeter. Der var ikke mange, der kunne læse eller skrive på Shakespeares tid.

Han har, vil jeg vove at påstå, mere end nogen anden digter, i hvert fald engelsksprogede digtere, været med til at definere, hvad det er at være menneske.

Og når han er så enestående, har det noget at gøre med hans sprog og med bredden af den menneskelige erfaring, som han formår at gengive.

– Lad mig sige det sådan: Det er, som om at hvilken som helst menneskelig erfaring, man kan gøre sig, hvad enten det er med sorg, tab, lykke, kærlighed, mis­ undelse, alt, hvad et menneske kan opleve, det har Shakespeare ”oplevet” et eller andet sted i sine værker. Og på den måde kan det moderne menneske altid finde en genklang hos Shakespeare.

Søs Haugaard mener bestemt, at det er umagen værd at give

MINI-GUIDE: SHAKESPEARE

Af BRITTA BJERRE Foto: BO NYMANN og KENNET HAVGAARD

få virkemidler, hvor det er ordet, der virker. Det er ordet, der går ind i øret på folk. Shakespeare selv var også meget optaget af øret som en åbning ind i kroppen.

– Det er altså min opfordring: Find nogle lydbøger. Jeg kan anbefale lydbøger udgivet f.eks. af Naxos, se på naxosaudiobooks. com. Og sid så simpelthen med lukkede øjne, og få ordene ind gennem øret.

– Eller læs Shakespeare. Og igen, især Penguin har gode bøger for nybegyndere. De er ret billige. Og husk, køb dem MED noter. Shakespeare er praktisk talt umuligt at læse uden, medmindre man er specialist.

– Og endnu en ting: Læs eller lyt til Shakespeare på engelsk.

Selv om vi er så heldige i Danmark at have, i hvert fald mindst én meget, meget dygtig nulevende oversætter, som er fantastisk og værd at læse, vil jeg sige helt kompromisløst: Gå til originalsproget. Hvis man har et godt skoleengelsk, skal det nok lade sig gøre.

Søs Haugard, formand for Det Danske Shakespeare Selskab: – Jeg begyndte at læse Shakespeare som ung studerende, nu er jeg midt i 50'erne, og det har talt til mig på forskellige måder igennem årene.

Shakespeare en chance, og det er aldrig for sent. Første skridt kunne være at læse eller lytte til Shakespeare, forklarer hun: – Jeg har haft mange fantasti-

ske oplevelser med Shakespeare i teatret, men de mest intense oplevelser, jeg har med ham, er, når jeg læser ham – eller lytter.

Shakespeares teater er teater med

Glem alt om handling Hvis det alligevel virker som en for stor mundfuld, og teatret trækker mere, har Søs Haugaard lidt råd og konkrete anbefalinger: – Det første, man skal smide over bord, er forventningen om, at handlingen er vigtig eller interessant i sig selv. Hos Shakespeare

er handlingen kun et skelet, som sproget og menneskekarakteristikken er bygget op omkring.

– Med hensyn til konkrete stykker har jeg mine yndlinge og nogle gode steder at begynde, og det gælder, hvad enten det er at læse eller lytte eller gå i teatret: ”Romeo og Julie” og ”Helligtrekongersaften”. Det er begge kærlighedshistorier, den ene er en tragedie, den anden en komedie, dog en lidt vemodig komedie.

– ”Romeo og Julie” er uden sidestykke. Det vil betage enhver, der læser det, tror jeg. Julie er så veltalende. Det er også ret rørende, faktisk, for der er nogle, der gerne vil fremstille Shakespeare som kvindefjendsk, og det protesterer jeg altid imod. Han har nogle stemmer, der er kvindefjendske, men han har også skabt nogle helt fantastiske kvindefigurer, og af dem er Julie min yndling, forklarer altså Søs Haugaard, som slutter af med let leende at tilføje: – Jeg gør det ellers til en dyd, uagtet at jeg også underviser i Shakespeare på universitetet, at jeg aldrig gør noget for at overtale folk til at læse Shakespeare.

Shakespeare behøver ingen anbefaling. Det klarer teksten selv.

– Når jeg så alligevel bliver spurgt: ”Hvorfor Shakespeare?!”, må jeg svare: Hvorfor skal man dufte til en rose eller vide, hvordan et æble smager, eller høre Mozart?

Jo, fordi hvis man ikke gør det, snyder man sig selv for det bedste, og alt, hvad man ellers kan dufte eller smage eller lægge øre til, vil kun være halvt så godt.

KULTOUR 2

59

AF BRITTA BJERRE FOTO: KENNET HAVGAARD

INTERVIEW: Ann-Mari Max Hansen o g To m m y K e n t e r

60

KULTOUR 2

Der er noget særligt på spil, når én skuespiller, der vendte teaterscenen ryggen for 18 år siden, vender tilbage, og en anden spiller sin sidste teaterrolle i en lang skuespillerkarriere. Ann- Mari Max Hansen og Tommy Kenter er genforenet som par på Det Ny Teater. De var kærester engang, har en datter sammen og har altid, som Tommy siger, ”fulgtes i tykt og – tykt!”

I starten tænkte både Ann-Mari og Tommy, at ”Spillemand på en tagryg” var et noget bedaget stykke, men de er enige om, at det faktisk er teater til tiden.

KULTOUR 2

61

Ann-Mari var 12 år, da hun fik sin skuespillerdebut på scenen på Helsingborg Stadsteater. Senere, men stadig som ganske ung, spillede hun med i en Picasso-forestilling på Det Kongelige Teater, hvor instruktøren hed Daniel Bohr. Samme Bohr har nu instrueret hende i ”Spillemand på en tagryg”.

Sådan er der på mange måder noget særligt på spil i denne her forestilling. Det er de begge, AnnMari og Tommy, helt enige om, da vi møder dem i et endnu næsten mennesketomt og tyst teater, som alligevel hvisker tonsvis af teaterhistorie ud – Men blev imod os, mens viså sidder dérjeg med kaffe i kopperne, og Tommys drillende, knastørre lokket. Med slesk humor slår smut inden om alting for at finde noget at slå ned på, og tale og billig portvin Ann-Mari skiftevis ler og agerer den, der puffer samtalen tilbage på sporet.

Nej, nej, NEJ!

Ann-Mari om Tommy: – Tommy mestrer både det komiske og det tragiske. Det er der ikke mange, der gør.

Ann-Mari kort • Født 14. januar 1949. Autodidakt skuespiller.

• Debuterede som skuespiller som 12-årig, hvor hun havde hovedrollen i stykket ”Miraklet” på Helsingborg Stadsteater.

• Teaterdebuterede i Danmark i 1963 som Anne Frank i ”Anne Franks dagbog”.

• Bortset fra fem års ansættelse på Det Kongelige Teater har hun været freelanceskuespiller det meste af sin karriere. Har optrådt på de fleste danske teatre. Også Det Ny Teater, hvor hun tidligere har spillet syv-otte store roller.

• Har medvirket i en række film, men mest kendt er hun nok for sin rolle i ”Vinterbørn” fra 1978.

• Har modtaget bl.a. Reumertprisen og Henkel-prisen.

62

KULTOUR 2

H

vornår stopper man og træder ned af den scene, man har stået på det meste af sit liv, og som har været så definerende for en, at de skrå teaterbrædder i perioder også har fyldt HELE ens liv?

Ann-Mari Max Hansen gjorde det for 18 år siden.

Og meget kategorisk: – Min mening var, at jeg aldrig nogensinde skulle spille teater igen, siger hun.

Tommy Kenter gør det i slutningen af december.

Knap så kategorisk. Hans hovedrolle i musicalen ”Spillemand på en tagryg” på Det Ny Teater bliver hans sidste store teaterrolle: – Men jeg holder sgu ikke op. Der er så meget andet at tage fat på som skuespiller. Man behøver ikke at holde op med at være skuespiller, bare fordi man stopper med at spille teaterstykker, siger han.

Ann-Mari Max Hansen er 70. Tommy Kenter er 69. De begyndte begge som børneskuespillere.

Tommy Kenter tog sine første skridt ind på de skrå brædder på selv samme teater, som han nu kan tælle ned til at tage sine sidste skridt ud fra igen. Det gør han præcis 60 år efter, at han i en alder af ni år stod her første gang og spillede med i en forestilling.

Da Niels Bo Valbro, direktør for Det Ny Teater, første gang kontaktede Ann-Mari for at høre, om hun ville spille Golde, der er gift med Tevye, var hendes reaktion: ”Nej, nej, NEJ!” Tommy: – Niels Bo havde nævnt for mig, at han ville spørge Ann-Mari. ”Det kan du godt opgive”, sagde jeg. For Ann-Mari har så tit gjort mig opmærksom på, hvor glad og lykkelig hun er for sin nok er nok-beslutning og for det, hun laver i dag.

Ann-Mari: – Men så blev jeg lokket. Med slesk tale og billig portvin. Ha, ha. ”Vil du ikke komme ind og besøge os på teatret”, spurgte Niels. Pludselig sad jeg her og overværede to timers audition med de unge mennesker, der var inde for at synge og danse.

Det var meget inspirerende. Og meget skægt. Da det var overstået, fór der en djævel i mig. ”Nu går jeg sgu op og synger "Over the rainbow"”, tænkte jeg. Og det gjorde jeg!

– Bagefter stod Daniel Bohr der og spurgte, om jeg alligevel ikke ville være med. Men nej, dét ville jeg ikke. Så gik der et par dage. Og pludselig kunne jeg mærke den der gamle cirkushest. Den begyndte bare at sprælle helt vildt i min mave. Det var SÅ besynderligt. Det var virkelig noget, der kom indefra og bare ville ud. Og så ringede jeg til Daniel og sagde: ”Det vil jeg gerne”. Og Niels Bo sendte en kontrakt. Ja, sådan gik det til.

Hun ler og fortsætter: – Det er også kommet fuldstændig bag på mig selv. Jeg er egentlig stadigvæk lidt paf over det.

Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden, havde jeg sagt: ”Never ever!”

Forelskede sig De dannede par engang, Ann-Mari og Tommy. Mødte hinanden i forbindelse med en forestilling på Gladsaxe Teater i 1973. Forelskede sig hen over en stak plader, de lånte af hinanden. Og da han begyndte at spille på det gamle, opretstående klaver, hun havde, og hun begyndte at synge til, så … ”ja, så gik det jo galt”.

Et år efter blev de forældre til en datter, Sarah.

INTERVIEW: A N N-M A R I M A X H A NSE N OG T OM M Y K E N T E R

Og to år senere gik de fra hinanden. Men uden at give slip på hinanden.

Ann-Mari: – Vi var unge og smadder umodne, men holdt jo af hinanden, vi skulle bare ikke leve sammen. Vi har kendt hinanden lige siden og har holdt sammen omkring vores datter og været samlet til alle mulige fødselsdage og adskillige juleaftener og har fulgtes …

Her bryder Tommy ind: – Vi har fulgtes i tykt og – tykt. Ikke tyndt, kun tykt! Det, vi har, er et livslangt venskab. Derfor er jeg også lykkelig for, at det blev Ann-Mari, der kom til at spille min kone i netop den forestilling, der bliver min sidste. Det er en gave, simpelthen.

De fik mig altså Der vil – måske – være nogen, der tænker, at en musical som ”Spillemand på en tagryg” er et lidt bedaget stykke at afslutte en lang teaterkarriere og kortslutte en farvel til teatret-beslutning med?

De nikker. Kigger på hinanden. Nikker igen. Noget i den retning strejfede også dem selv i begyndelsen.

For ingen af dem kendte i virkeligheden stykket særligt godt, da det kom til stykket, opdagede de.

Tommy: – Jeg havde netop mest indtrykket af, at det var noget gammelt, outdated noget. Men så så jeg filmen, der er lavet. En meget vidunderlig film fra 1971 med en skøn israelsk skuespiller, Chaim Topol, i hovedrollen. Den bevægede mig faktisk, rigtigt meget endda.

– Jeg tog så en længere snak med Niels Bo. Også om Tevye, der i stykket er en mand i 50'erne, og jeg er altså 69. Jeg var godt klar over, at man skal stå tidligt op, hvis man skal kunne spille den rolle.

Til gengæld vidste jeg ikke rigtigt, om det var al ulejligheden værd.

– Derefter tog vi til London, Niels Bo og jeg, og så forestillingen live. Og jeg må bare sige: Fem minutter inde i anden akt fik de mig altså. Da fik jeg simpelthen en klump i halsen, og tårerne begyndte at løbe. Det er ellers ikke noget, der sker tit i min alder og med alle de teaterstykker, jeg har set.

– Samtidig blev jeg også skræmt fra vid og sans over at se den skuespiller, der hoppede rundt oppe på scenen som Tevye. For Gud fri mig vel, var det dét, jeg skulle igennem? Det var meget ambivalent.

Men da jeg blev ved med at sidde dér og kæmpe med tårerne, tænkte jeg: ”Hvis jeg kan være med til at få andre mennesker til at sidde med samme følelse, som jeg har lige nu, er det trods alt nok al ulejlighed værd”. Det er jo sådan set også derfor, man er blevet skuespiller!

ket handler om, bliver fordrevet fra deres landsby af zarens soldater, får jeg i hvert fald automatisk billeder på nethinden af flygtninge, der går på de danske motorveje.

– Titlen ”Spillemand på en tagryg” er egentlig noget, Tevye siger i stykket og bruger som en metafor for den balanceakt, som jøderne må leve deres liv i: på den ene side at leve tro imod deres traditioner, og på den anden side at leve i konstant frygt for soldaterne. Den balanceakt sammenligner Tevye med at sidde som en spillemand på en tagryg og spille. Og i stykket er Tevye slet ikke en spillemand, som mange tror, men en almindelig mælkemand, der går og drømmer: ”Hvis jeg var en rig mand”.

På scenen visualiseres det med en spillemand siddende på en tagryg. Men en egentlig karakter i stykket er spillemanden altså ikke.

Mange mennesker oplever, at de får sværere ved at huske med alderen. Men da jeg spørger Tommy om, hvordan det er som skuespiller at lære en så ordrig rolle som Tevyes, er reaktionen sådan her: – Det er mærkværdigt. De fleste mennesker siger: ”Hvordan kan I lære alt det udenad?” Det er dét, de beundrer mest. Det dér med, hvordan vi spiller rollerne, det kommer i anden række. Faktisk er det ret absurd. Fordi der er overhovedet ingen hemmeligheder forbundet med at lære udenad. Alle kan gøre det. Det er kun et spørgsmål om at sætte sig ned på sin røv og gentage ordene tilstrækkeligt mange gange. Det er hamrende kedeligt, men jeg gentager, ALLE kan. Sagen er bare, at de færreste

Kenter kort • Født 15. april 1950. Uddannet fra Statens Teaterskole.

• Debuterede som 9-årig på Det Ny Teater i forestillingen ”Den forelskede kamphane”.

• Fik sin filmdebut som 11-årig i ”Cirkus Buster”, hvor han spillede over for Buster Larsen, som han mødte netop på Det Ny Teater, og som tog Tommy med ud til Nordisk Film.

• Blev landskendt som Fru Christoff i satireprogrammet ”Dansk naturgas”.

• Har sat en række soloshows op.

Bl.a. ”Kentex – en mand du ikke kan nå”.

• Har fået en Robert-pris og tre Bodil'er, senest i 2013 for bedste birolle i "Marie Krøyer".

Tommy om AnnMari: – Ann-Mari er simpelthen skabt til at stå på en scene.

Teater til tiden Både Tommy og Ann-Mari sad uafhængigt af hinanden og blev ramt af, hvor aktuelt og tidløst stykket virker i forhold til den verden, vi lever i i dag, fortæller de.

Tommy: – Her kan man virkelig tale om ”teater til tiden”. Når den lille jødiske familie, som stykKULTOUR 2

63

INTERVIEW: A N N-M A R I M A X H A NSE N OG T OM M Y K E N T E R

mennesker har brug for det, og desuden gider de ikke bruge deres tid på sådan noget. Men vi får penge for det. Det er vores arbejde. Derfor gør vi det.

Ann-Mari: – Som skuespiller får man netop tit det spørgsmål, hvordan vi kan lære alt det udenad.

Jeg siger altid: Kunsten er ikke at lære det udenad.

Kunsten er at få det ud af munden på den rigtige måde. Det er dét, det handler om.

Tommy: – Kunsten er at få folk til at koncentrere sig om det, der foregår på scenen, og lytte til det. Du kan sagtens sidde i en teatersal uden rigtigt at lytte til, hvad der foregår. Du kan også sidde og brække dig af grin og så komme hjem og overhovedet ikke kunne huske, hvad du grinede af. Jeg har sådan set altid prøvet at arbejde henimod, at publikum kunne huske, hvad de grinede af, når de kom hjem. Ikke, at det behøver at sætte sig uudslettelige spor. Det er ikke, fordi jeg vil belaste folk resten af livet. Der er trods alt andre ting i verden end teater ...

– Eller ER der? (Ha, ha) Skuespillere indbyrdes har en floskel, vi lufter, hvor vi siger til hinanden: ”Der er jo andet i livet end teater”, hvorefter vi stirrer tomt på hinanden og spørger: ”Hvaaaad?”

Ann-Mari, leende: – Men det kan jeg skrive under på, at dét er der!!!

Gider ikke mere

– Jeg stopper med at spille teater, fordi jeg ikke gider mere

Er det vemodigt at vide, at man er i gang med sin sidste teaterforestilling? Nej, det synes Tommy absolut ikke.

Tommy: – Jeg stopper med at spille teater, fordi jeg ikke gider mere. Jeg har ikke de samme kræfter længere. Jeg har fået indfriet mine ambitioner. Der er ikke noget, der er gået min næse forbi. Jeg har så heller ikke haft vanvittigt høje ambitioner. Da jeg kom ud fra teaterskolen, ville jeg gerne opnå at være stjerne i Cirkusrevyen, spille Lennie i ”Mus

og mænd” og medvirke i ”Den grønne elevator”.

Det er alt sammen gået i opfyldelse. Så behøver jeg sådan set ikke mere.

– At jeg så nu har fået lov at spille Tevye i ”Spillemand på en tagryg” på Det Ny Teater, hvor det hele begyndte for 60 år siden, det ser jeg som en uventet og gigantisk afslutning. Og igen, jeg stopper jo ikke som skuespiller. Jeg har masser af lyst til at lave film og tv, og jeg producerer også stadig mine egne små shows, som jeg tager rundt med til teaterforeningerne.

Alligevel forstod Tommy til fulde Ann-Maris beslutning, da hun valgte at stoppe helt som skuespiller.

Tommy: – Ih, jeg kunne så godt forstå hende! Når batterierne er løbet tør for strøm, så er de løbet tør.

Der er ikke noget at gøre. Det har jeg også oplevet nogle gange. Da har jeg så holdt nogle pauser og lavet noget andet end at stå på en teaterscene.

Men hvad fik egentlig Ann-Mari til at tage den beslutning?

Ann-Mari: – Jeg var simpelthen overloadet. Overmættet. Jeg havde ekstremt meget brug for at bevæge mig ud i andre miljøer og arbejde med en anden slags mennesker og opleve verden fra andre vinkler end teatrets. Husk på, at jeg er vokset op i den verden. Min far var også skuespiller og sanger.

Min bror er skuespiller. Jeg kunne bare ikke mere.

Jeg havde det, som om at hvis jeg ikke holdt op, ville jeg blive syg.

Efter hun forlod skuespillerfaget, tog hun en helt ny uddannelse og blev gestaltterapeut, som er en 5-årig uddannelse på Nordisk Gestalt-Institut. Siden har hun også undervist i kommunikation og blandt andet arbejdet i Miljøministeriet i mange år med et stort, kreativt projekt.

– Det var også voldsomt for mig at lukke døren så fast i, som jeg gjorde. Det var en befrielse, ja.

Men det var sandelig også skræmmende. En meget stor del af min identitet lå jo i at være skuespiller.

Så hvad nu? Og hvordan? Jeg anede det ikke. Jeg havde bare ikke noget valg.

– Det sjove er så, at selv om jeg lykkelig og glad har været væk fra scenen i 18 år, var det, som om det var 14 dage siden, da jeg kom til de første prøver her. Det ligger altså dybt i én, når man har været i et fag i 40 år. Men det er også interessant, at livet tager sådan nogle sving. For nu sidder jeg jo her, selv om jeg ville have forsvoret det.

Tommy: – Der har hele tiden været noget særligt over denne her forestilling. Der har været så mange forhindringer undervejs, at man tror, det er løgn. Det hele har hængt i en tynd tråd adskillige gange. Og så pludselig passede alle faktorer sammen. Det var, som om der var en atmosfære af: Det er nu eller aldrig.

Ann-Mari: – Som om det var meant to be. ”Spillemand på en tagryg” opføres på Det Ny Teater frem til 15. december.

64

KULTOUR 2

’Before the Fall of the Wall’ 31.08.19 – januar 2020

I år er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Med værker fra museets omfattende samling af kunst fra 1980’erne sætter ’Before the Fall of the Wall’ fokus på den kreative eksplosion, der fandt sted i dansk maleri i årene op til Berlinmurens fald.

ÅBNINGSTIDER Tirsdag – fredag 10-21 Lørdag – søndag 10-17 www.aros.dk

Åbner 12. okt

’Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction’ 12.10.19 – 01.03.20

Udstillingsintroduktioner

Udstillingen er en stor international skulpturudstilling med værker fra 1960 og frem til i dag og er blevet til i tæt samarbejde med Tate, London.

kl. 15 og 15.30

’Douglas Gordon – In My Shadow’ 8. september

’Before the fall of the wall’ 22. september

Organised by ARoS in association with Tate, London

aros.dk/kalender

Tirsdag-fredag fra kl. 17 1 ret

kr. 89

3 serveringer

kr. 180

’Douglas Gordon – In My Shadow’ 07.09.19 – 16.02.20

ARoS MARKED Det nye ARoS Marked ligger ved indgangen og består af en ny shop, café, orangeri og lounge-område.

ARoS har med åbningen af ARoS Marked fået længere åbningstider, hvilket betyder flere timer til at opleve kunsten, Aarhus Skyline, den gode mad, de spændende foredrag og lækkert design i shoppen.

ALTID FRI ADGANG TIL ARoS MARKED

Den skotske kunstner Douglas Gordon er en af nyere tids vigtigste videokunstnere. Udstillingen på ARoS, der er den hidtil største præsentation af Douglas Gordons værker i Europa, viser et bredt udsnit af kunstnerens mest markante værker.

Den tysk-engelske komponist Georg Friedrich Händel levede fra 1685 til 1759 og komponerede bl.a. det verdensberømte oratorium ”Messias”.

Måske har du personligt overværet en fremførelse af Georg Friedrich Händels berømte ”Messias”, og så var det helt sikkert en ganske særlig oplevelse.

Værket har næsten 300 år bag sig, men musikken, ja, den er udødelig.

66

KULTOUR 2

Den klassiske musiks

Hal-le-lu-ja! Hal-le-lu-ja ...

Jo, tonerne af den tysk-engelske komponist Georg Friedrich Händels ”Messias” genkender de fleste af os nok, når vi hører dem, især for det højstemte og dramatiske halleluja-kor, som sætter den storladne stemning for resten af dette musikalske værk.

Og selv om musikken tæller tæt på 300 år, forbliver det nu engang en udødelig klassiker, ja, nok det berømteste af alle Händels værker, der den dag i dag fremføres over hele kloden af nyere som rutinerede kor, skoleklasser såvel som verdensberømte symfoniorkestre.

En juleklassiker Tonerne til ”Messias” forbinder de fleste af os nok med juletiden. Men stykket er sådan set oprindeligt et påskeoratorium, som over årene simpelthen har vundet indpas som koncerter i kirker og diverse musikhuse december måned igennem.

Selv om det klassiske værk nok har høstet stor hæder siden Händel komponerede det i midten af 1700-tallet, skulle der i dets samtid gå flere år, før det for alvor vandt folkets popularitet.

Publikum forventede formentlig noget ganske andet, da de første gang skulle overvære Händels nykomponerede værk, ”Messias”.

For det var ikke et stykke klassisk Händel – et højt opsat drama med kærlighedsforviklinger og krig – de skulle til at høre. ”Messias” viste sig snarere at være en Koncert i DR Koncerthuset, der opfører Händels ”Messias” med DR Underholdningsorkestret for år tilbage.

abstrakt kredsen om den himmelske frelser, Kristus, og teksten var hentet fra Bibelen selv; på alle måder en bedrift af Händel, som publikum ikke syntes at omfavne lige med det samme.

En ung virtuos Men hvem var egentlig denne tysk-engelske komponist, der kom til at producere en for eftertiden aldeles udødelig musikalsk klassiker?

Den unge Händel begyndte sin professionelle musiske karriere allerede som 17-årig, da han tiltrådte embedet som organist ved domkirken i Halle i Tyskland.

Allerede året efter blev han ansat som violinist og cembalist ved Hamburgoperaen, og det blev her i Hamburg, at Händel skrev sin tidligste kammermusik og sin første opera, ”Almira”.

Interessen for operagenren førte ham siden til Italien, hvor han rejste rundt i flere år og kom til at lære netop denne særlige genre at kende indefra.

HÄNDELS ”MESSIAS”

Af KATJA OTTOSSON soendag@soendag.dk Foto: MEGA AGENCY, RITZAU/SCANPIX

Ven af kongehuset Senere, som 27-årig, slog Händel sig ned i England, hvor han, støttet af adelen og kongehuset, fik en ganske central placering på den engelske musikscene.

Händel skulle komme til at blive en af de første komponister, der formåede at skabe sig en karriere uafhængigt af større indblanding fra kirke og hof.

Men kongehuset kom han til at nære en dyb hengivenhed til, og han kom således til at komponere

Teksten til ”Messias” er sammensat af udvalgte citater fra hhv. Det Gamle og Nye Testamente.

De tre dele af oratoriet handler om hhv. Frelserens, dvs. Messias', komme, herefter Kristi lidelse og død, menneskets forkastelse af ham og Jesu genopstandelse og slutteligt menneskets tak til Gud for frelsen.

KULTOUR 2

67

Maleri af kunstner Edouard Hamman, der portrætterer Händel på en kongelig kortege ned ad Themsen, hvor han opfører sin ”The Water Music” for den engelske kong George 1.

HER KAN DU HØRE ”MESSIAS” I ÅR I Danmark: Trinitatis Kirke, København, 6. december kl. 19.30 Holmens Kirke, København, 6. og 7. december kl. 19.30 Nyvangskirken, Kalundborg, 7. december kl. 16 Fredens Kirke, Odense, 7. december kl. 16 Den Sorte Diamant, København, 7. december kl. 16

Samtidstegning af en opførelse af Händels ”Messias” på Crystal Palace i London i juni 1865 med 400 instrumentalister og et kor på over 3.600 vokaler.

Händel portrætteret som barn, hvor forældrene finder ham ved tangenterne midt om natten ... Billede fra Natural History Museum.

Frederiksborg Slotskirke, Hillerød, 8. december kl. 16 Musikkens Hus, Aalborg, 19. december kl. 19.30 Grundtvigs Kirke, København, 19. december kl. 19.30

musik til flere forskellige kongelige lejligheder – musik, der sågar stadig benyttes ved selvsamme royale anledninger i dag.

Det gælder for eksempel fire hymner, der blev brugt ved kroningen af George 2., hvoraf den ene, ”Zadok the Priest”, har været anvendt ved kongelige kroningsceremonier lige siden.

Händel komponerede ligeledes musik til prinsen af Wales’ bryllup i 1736, dronning Carolines begravelse i 1737 og adskillige andre begivenheder.

Det engelske oratorium, et stort anlagt musikstykke med solister, kor og orkester, der fremfører en dramatisk handling, ofte kredsende omkring en bibelsk fortælling, kom Händel i løbet af sin tid i England til at vie megen af sin opmærksomhed til.

Genren vendte han tilbage til igen og igen over de kommende år, hvor han producerede værker som ”Deborah”, ”Athalia”, ”Saul”, ”Israel i Egypten” – og så altså ”Messias”.

68

KULTOUR 2

Sidstnævnte skrev Händel i en alder af 56 efter at have beskæftiget sig med flere klassiske genrer i adskillige år i det tyske, italienske og engelske musikliv.

Stykket er han kendt for at have komponeret på blot 24 dage.

Et stykke musikhistorie ”Messias” blev hurtigt det hyppigst opførte oratorium i Händels egen levetid. Det blev uropført i Dublin i april 1742, og det nåede i alt at blive opført 36 gange i Händels levetid, sidste gang blot få dage før komponistens død i 1759.

Händel ligger begravet i Westminster Abbey i London. Tre år efter hans død opstilledes hans gravmonument i kirken, hvor komponisten med sin ene hånd peger på David med harpen, mens han i den anden holder et nodeark med sopran-arien fra netop ”Messias” med ordene ”I know that my Redeemer liveth”.

Roskilde Domkirke, 19. december kl. 19 Billetter via hhv. Billetto, Billetlugen og Ticketmaster.

I udlandet: Storkyrkan, Stockholm, 2. december kl. 16 Rudolfinum, Prag, 10. december kl. 19.30 Theater an der Wien, 16. december kl. 19 Royal Albert Hall, London, 18. december kl. 14.30 og 19.30 Billetter via de respektive udlandske spillesteders hjemmesider.

Dansk klinisk undersøgelse* • 95% forbedret hårkvalitet • 95% forbedret hårglans • 89% øget hårvolumen • 79% forbedret hårtæthed

Træt af tyndt hår?

Plantebaseret testet shampooo fremmer hårets vækst og giver et kraftigere, tættere og mere glansfuldt hår.

Både mænd og kvinder kan tabe mange hår og håret bliver tyndere. Hos mænd starter det som oftest i tindingen og på issen, men kvinder kan også lide af denne form for hårreduktion, som viser sig ved tyndhårethed.

Danske forskere har testet Gibidyl Advanced Shampoo Gibidyl Advanced og undersøgelsen bekræftede, at Gibidyl giver et Shampoo kraftigere, tættere og mere glansfuldt hår.*

Indholdsstofferne Ginkgo biloba, agerpadderok, stor nælde, biotin, selen, zink og kobber stimulerer hårets vækstmuligheder indefra og tilfører hårrødderne de naturlige næringsstoffer, som er gavnlig for en sund hårvækst.

Få hårvækst og styrke tilbage. Kosttilskud, kun 1 tablet om dagen.

Gibidyl Hairtabs

Er en intensiv plante- og vitaminbaseret hovedbundsbehandling, der modvirker tyndhårethed og tilfører ekstra næring til hårrødderne. Anvendes 1 gang daglig.

Påfør få dråber på de udsatte steder. Fordel med fingerspidserne og masser let.

Gibidyl Hair Booster

Gibidyl Volume & Styling Hair Cream er særlig velegnet til

NYHED mere hårfylde/volume, udseende og glans samtidig med, at håret bevarer sin naturlige bevægelse og smidighed.

Let at anvende, nemt at sætte håret uden at gøre det hverken fedtet eller olieret. Indeholder testede planteekstrakter, provitamin B5 samt Pisum sativum peptide, udvundet af ærter, der i undersøgelser har vist at øge volume/hårfylde med 14%.

NYHED

Gibidyl serien er velegnet til både kvinder og mænd i alle aldre.

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger. Udviklet og produceret i Danmark. Læs mere på www.cosborg.dk *Et prospektivt, enkelt-center forsøg med undersøgelse af subjektiv og objektiv effekt og sikkerhed af Gibidyl Advanced Shampoo hos personer med klager over hårproblemer.

NU OG FREM TIL

26. NOVEMBER

NU OG FREM TIL 24. OKTOBER Poul Krebs & Henning Kvitnes tour

RYG – et portræt af Jørgen Ryg

NU OG FREM TIL 26. NOVEMBER Anden bringer ud

NU OG FREM TIL 12. JANUAR Edderbroderemig

SEPTEMBER Frem til 24. oktober: Poul Krebs & Henning Kvitnes tour.

Frem til 6. juni: ”Papmachéreglen”, foredrag med Hella Joof.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 10. juni: ”Mit liv som Elkjær”, et foredrag med Preben Elkjær.

Kan opleves i det meste af landet

70

KULTOUR 2

Frem til 1. februar: ”Forført”, et foredrag med Jan Hellesøe.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 3. november: ”Adressaten ubekendt”, en klassiker med Søren SætterLassen og Lars Mikkelsen.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 13. oktober: ”Brøgger”, en musikalsk fortolkning af

Suzanne Brøggers univers. Østerbro Teater Frem til 2. oktober: ”Hvis jeg bliver gammel”, en dokumentarisk forestilling om at ældes i en tid, der elsker ungdom.

Odense Teater Frem til 12. oktober: ”I Love Dick” baseret på Chris Kraus' roman af samme navn med bl.a.

Marina Bouras.

Husets Teater

Frem til 15. december: ”Sanne the Musical”, historien om hele Danmarks rockmama.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 15. december: ”Tarzan”, Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical.

Falkoner Salen og Aarhus Musikhus Frem til 15. december: ”Spillemand på en tagryg”, med

Tommy Kenter i hovedrollen.

Det Ny Teater Frem til 16. februar: ”De asylsøgende kvinder”, verdens ældste og mest aktuelle fortælling med et kor af 19 kvinder, Mikael Birkkjær m.fl.

Betty Nansen Teatret Frem til 4. oktober: ”Årets arbejdsplads”, en moderne kabaret om ligeværd og arbejdsliv i Danmark.

Teatergrad

Frem til 26. november: ”RYG”, et portræt af Jørgen Ryg med Bodil Jørgensen i hovedrollen.

Kan opleves i det meste af landet 30. september – 12. oktober: ”Seancen”, en forestilling om tro, spiritualitet og drømmetydning med Ann Hjort i hovedrollen.

Teatret ved Sorte Hest Frem til 2. februar: ”Carmen”,

moderne operaklassiker i en nutidig fortolkning med masser af dans.

Det Kongelige Teater Frem til 13. december: ”Bryan Adams tribute tour”.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 26. november: ”Anden bringer ud”, et show med Anders Matthesen.

Kan opleves i det meste af landet

R

2. OKTOBER

Barberen i Sevilla

3. OKTOBER Jagtsæson

NU OG FREM TIL

13.

OKTOBER Brøgger

NU OG FREM TIL 13. DECEMBER Typisk

Vinterhalvåret inviterer til indendørsoplevelser. Her er det biografer, teatre, kulturhuse, museer og messer, der er fremherskende på den kulturelle front.

Her får du et bredt udvalg af det næste halve års aktiviteter.

Af ANNE BRUHN JØRGENSEN // soendag@soendag.dk // Foto: ROLF KONOW, PR m.fl.

Frem til 13. december: ”Typisk”, et show med Jonatan Spang.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 6. december: ”Plan B”, et show med Lars Hjortshøj.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 15. november: ”Gammel vin på nye tasker”, Citysinglers 10års jubilæumsshow.

Kan opleves

i det meste af landet Frem til 3. november: ”Nostalgi er ikke, hvad det har været”, et show med Eddie Skoller.

Kan opleves i det meste af landet Frem til 12. januar: ”Edderbroderemig”, en udstilling, som sætter fokus på, hvordan man kan udtrykke sig gennem broderi.

Greve Museum

Frem til 22. marts: ”Herfra hvor vi står”, syv jyske kunstmuseer er gået sammen om syv forskellige udstillinger under den fælles titel, som fokuserer på national identitet.

Kan opleves på henholdsvis Randers Kunstmuseum, Horsens Museum, Holstebro Museum, Skive Museum, Viborg Museum, Lemvig Museum og Museum Østjylland i Ebeltoft

Frem til 16. februar: ”Lauren Greenfield – Generation Wealth”, fotografen og dokumentaristen Lauren Greenfield sætter gennem billeder og interviews fokus på de seneste årtiers vilde forbrugsræs.

Louisiana Frem til 19. januar: ”Marsden Hartley”, kendt som Amerikas første store maler i det 20. århundrede.

Louisiana

Frem til 26. februar: ”FUGL 2019”, en udstilling, som tager temperaturen på fuglen i kunsten anno 2019.

Johannes Larsen Museet i Kerteminde

OKTOBER 1. oktober – 19. november: ”Bevægelse”, et foredrag med Susse Wold.

Kan opleves i det meste af landet 2. oktober – 21. november: ”Barberen i Sevilla”, den Reumertprisvindende instruktør Martin Lyngbo står bag den anmelderroste fortolkning af Rossinis klassiker.

Operaen

3. oktober: Biografpremiere på ”Jagtsæson”, dansk komedie med Mille Dinesen, Lærke Winther og Stephania Potalivo.

4. oktober – 27. oktober: ”Klokkeren fra Notre Dame”, en fortolkning af Disneys klassiker.

Fredericia Teater 6. – 7. oktober: John Mayer tour.

Royal Arena og Jyske Bank Boxen

KULTOUR 2

71

20. OKTOBER The Sound of Music

O

12. OKTOBER Elsket af Picasso

12. OKTOBER

En skærsommernats drøm

28. OKTOBER

Jorden rundt med Emil, Theis og Havana

12. OKTOBER Objects of Wonder

10. oktober: Biografpremiere på ”Valhalla”, dansk fantasy/ drama med Roland Møller, Jacob Lohmann, Sanne Salomonsen m.fl.

10. oktober – 12. november: Tina Dickow solotour.

Kan opleves i det meste af landet 12. oktober – 9. november: ”En skærsommernats drøm”, Shakespeares klassiker med Maria Rossing m.fl.

72

KULTOUR 2

Betty Nansen Teatret 12. oktober – 23. februar: ”Elsket af Picasso”, en passioneret fortælling om Pablo Picasso og hans stærke modeller.

Arken 12. oktober – 1. marts: ”Objects of Wonder – From Pedestal to Interaction”, international udstilling med værker fra 1960 og frem til i dag.

Aros Kunstmuseum

15. oktober: Cher ”Here we go again” – tour.

Royal Arena 15. oktober – 15. december: ”Jordens Indre” om Danmarks ukendte verdensstjerne Inge Lehmann, med Jesper Lohmann og Iben Hjejle i hovedrollerne.

Folketeatret 20. oktober – 3. november: ”The Sound of Music”, Rodgers og Hammersteins elskede musical om novicen Maria,

der bliver guvernante hos familien Trapp.

Med Katrine Nørgard og Peter Jorde.

Jysk Musikteater, Silkeborg 24. oktober: Biografpremiere på ”Judy”, drama/musical om den legendariske skuespiller Judy Garland, spillet af Renée Zellweger.

24. oktober – 13. april: ”Leonard Cohen – A crack in everything”.

40 internationale samtids-

kunstnere og musikere fortolker Leonard Cohens liv og værker.

Kunstforeningen Gammel Strand og Nikolaj Kunsthal

27. oktober – 14. november: ”Tristan og Isolde” fortolket af et af verdens bedste Wagnerorkestre.

Det Kongelige Teater

31. oktober: Biografpremiere på ”Kollision”, dansk drama med Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne.

26. – 27. oktober: Michael Bublé.

Royal Arena

28. oktober – 16. december: Jorden rundt med Emil, Theis og Havana, et foredrag med Emil Midé Erichsen og Theis Midé Erichsen.

Kan opleves i det meste af landet

31. oktober – 6. november 2020: ”En fez i en hornlygte”, et show med Ørkenens Sønner.

Kan opleves i det meste af landet

27. oktober: "LIV: Om at få liv i livet", et foredrag med Finn Nørbygaard.

H9 i København

4.

OKTOBER

16. NOVEMBER La Bohéme

Judy

14. DECEMBER Sissels juletour

30. NOVEMBER Nøddeknækkeren

NOVEMBER 7. november: Biografpre­ miere på ”Flugten fra Østtyskland”, tysk thriller/ historisk drama baseret på en sand historie.

7. november: Biografpremi­ ere på ”Ninna”, dansk komedie med Susanne Juhasz, Peter Gantzler m.fl.

7. november: Biografpre­ miere på ”The Personal Hi­ story Of David Copperfield”,

filmatiseringen af Charles Dick­ ens' roman af samme navn.

7. november – 12. december: ”Benny – livet er ikke det værste man har”, en kabaret om Benny An­ dersen og hans viser.

Metronome 11. november – 31. marts: ”Mikkel og den kolde, hvide verden”, foredrag med Mikkel Beha Erichsen.

Kommer rundt i landet

14. november – 21. december: ”Jeppe på Bjer­ get”, Holbergs komedie om at blive trådt på og overtage mag­ ten for en dag.

Vendsyssel Teater 16. november: En aften med Mads & Mono­ polet.

Royal Arena 16. november – 8. december: ”La Bohéme”, fortolkning af Puccinis drama, som nu foregår i 1920. Østre Gasværk Teater

20. november: En aften med Alberte, koncert med Alberte Winding og en række gæstesolister.

Aarhus Musikhus 20. november – 20. december: Stig Rossens julekoncert med Jasmin Gabay.

Kan opleves i det meste af landet 21. november – 21. december: Linie 3 Jule­ show med Trine Gadeberg.

Kan opleves i det meste af landet 21. november: Biografpremi­ ere på ”Selv­ mordsturisten”, dansk drama med Nicolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

22. november – 21. december: Julie Berthel­ sens juletour.

Kan opleves i det meste af landet 28. november: Biografpremi­ ere på ”After the Wedding”,

amerikansk genindspilning af Susanne Biers Oscarnominerede drama "Efter Brylluppet".

30. november – 30. december: ”Nøddeknæk­ keren”.

Det Kongelige Teater samt i Aarhus Musikhus

DECEMBER 1. – 20. december: ”Snedron­ ningen”, en fortolkning af H.C. Andersens klassiske even­ tyr med kostu­ mer af dronning Margrethe og musik af Oh Land.

Tivolis Koncertsal 5. – 16. december: ”Det store juleshow” med Burhan G og Danmarks un­ derholdnings­ orkester.

Kommer landet rundt KULTOUR 2

73

19. DECEMBER

22. JANUAR

Cats

Mamma Mia

19. FEBRUAR Tilløkke Otto

14. – 21. december: Sissel Kyrkjebø, Sissels juletour.

Kan opleves i det meste af landet 19. december: Biografpremiere på ”Cats”, den berømte musical kommer nu fra Broadway til det store biograflærred med bl.a. Dame Judi Dench.

Vinter 2019 – 2020: ”Bag om Badehotellet”, et foredrag med Jens Jacob Tychsen – bedre kendt som hr. Weyse.

Kan opleves i det meste af landet Vinter 2019 – 2020: ”Succes – hvad fanden er det?”

Et foredrag med Thomas Blachman.

Kan opleves i det meste af landet

74

KULTOUR 2

JANUAR 6. januar – 1. marts: ”Linde & Breinholt – en slags forestilling”, med Sofie Linde og Anders Breinholt.

AVENY – T 9. januar: Biografpremiere på ”De forbandede år”, dansk drama om 2. verdenskrig.

10. januar – 1. februar: ”Bonnie & Clyde”, brutalt kærlighedsdrama med Astrid Elbo og Ulrik Birkkjær i hovedrollerne.

Betty Nansen Teatret 11. januar – 1. februar: ”I støvet fra regnen”, et Reumertvindende og anmelderrost drama om krig, sår og broderskab med Paw Henriksen og Martin Hestbæk i hovedrollerne.

Teater Grob

16. januar: Biografpremiere på ”Harpiks”, dansk thriller baseret på Ane Riels bestseller af samme navn med Sofie Gråbøl, Ghita Nørby, Amanda Collin m.fl.

16. januar – 23. februar: ”Så længe mit hjerte slår”, en Giro 413-musical om knuste hjerter med Marie Mondrup, Sonja Oppenhagen m.fl.

Folketeatret 22. januar – 24. maj: "Mamma Mia", hitmusicalen baseret på Abbas største hits.

Kan opleves i det meste af landet 30. januar: Biografpremiere på ”Klovn 3”.

30. januar – 20. maj: ”Håbefuld”, et show med Rune Klan.

Kan opleves i det meste af landet

FEBRUAR 5. februar – maj: ”Midt om natten”, musical med Gustav Wolter, Troels Malling, Jimmy Jørgensen m.fl.

Kan opleves i det meste af landet 19. februar – 4. marts: ”Tilløkke Otto”, et musikalsk portræt af Otto Brandenburg med skuespiller Jesper Lohmann i hovedrollen.

Kan opleves i det meste af landet 20. februar: Biografpremiere på ”En helt almindelig familie”, dansk drama med Mikkel Boe Følsgaard, Neel Rønholt m.fl.

22. februar – 26. april: ”Vild med dans – the musical” med Camilla Bendix, Morten Kjeldgaard, Michael Olesen, Asta Björk m.fl.

Østre Gasværk Teater 29. februar – 28. marts: ”Det Store Stilehæfte”, Europa gennem Kristofs konvekse spejl med Jens Albinus og Olaf Johannessen i hovedrollerne.

Husets Teater

MARTS 5. marts: Biografpremiere på ”Notat”, dansk drama, som tager udgangspunkt i terrorangrebet i København i 2015 med Nikolaj CosterWaldau, Lars Brygman, Sonja Richter m.fl.

5. marts – 9. maj: ”Den skaldede frisør”, en musical af Susanne Bier og Thomas Helmig baseret på Susanne Biers film af samme navn, med Niels Olsen, MariaLucia, Silas Holst m.fl.

Falkoner Salen og Aarhus Musikhus 12. marts: Biografpremiere på ”Kød & blod”, dansk drama med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen.

20. marts – 5. april: ”Shu-bi-dua The Musical 2.0”.

Fredericia Teater 23. marts – 4. april: ”Fru Sauterne”, en kabaret i Kim Larsens univers.

Odense Teater 25. marts – 2. april: ”Modne Damer i morgenkåbe” med Sofie Stougaard, Ann Hjort og Pernille Schrøder.

Bremen Teater, derefter turné rundt i landet Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme datoændringer.

KLUMME: K ATRINE M A RIE GULDAGER

FOTO: CLAUS PEUCKERT

Har romanen en fremtid?

F

Den tid, hvor alle, der havde gået i gymnasiet og var noget ved musikken, orienterede sig mod de samme forfattere, er simpelthen forbi.

Det døde næsten med massemediernes indtog, og det døde helt med internettet.

or nylig var jeg så heldig at få lov til at interviewe Jens Christian Grøndahl til radioen, og det var så skønt, at rollerne var byttet om. Det plejer at være mig, der skal interviewes og svare på alt mellem himmel og jord. Men nu kunne jeg få lov at sende en regn af spørgsmål over til en ældre kollega, og det var skønt. Så skønt, at jeg allerede har spurgt radioen, om de ikke kan bruge mig som interviewer noget mere.

Noget af det, jeg spurgte Jens Christian Grøndahl om, var, hvorfor litteraturen egentlig har tabt terræn de sidste mange år. Hvorfor er der ingen, der sælger, som Klaus Rifbjerg engang gjorde? Selv om det går meget godt for mig, er jeg indimellem bekymret for romanens fremtid.

På en måde kendte jeg godt svaret.

Derfor kom det ikke som noget chok for mig, at Jens Christian straks sagde, at den borgerlige dannelseskultur, der bar forfattere som Rifbjerg, Thorup og Brøgger frem, er for nedadgående. Den tid, hvor alle, der havde gået i gymnasiet og var noget ved musikken, orienterede sig mod de samme forfattere, er simpelthen forbi. Det døde næsten med massemediernes indtog, og det døde helt med internettet. Vores virkelighed er blevet meget mere fragmentarisk, vi læser forskellige bøger, vi læser forskellige anmeldelser.

Mit spørgsmål til Jens Christian var nu, om vi forfattere ikke også selv bærer en del af skylden. Er vi blevet for kedelige? For selvoptagede?

For uambitiøse? Og hvad med kritikken? Hvorfor skal bittesmå værker, der maksimalt sælger 1.000 eksemplarer, rydde forsiden, når nogle af de bøger, folk låner på biblioteket år efter år, ikke nævnes med et ord?

Og selvfølgelig er der grund til selvkritik. Jens Christian og jeg blev vistnok enige om, at vi mangler bøger ”på midten”. Enten har vi vilde, eksperimenterende værker, som meget få forstår, eller også har vi bestsellerne, som så til gengæld ikke bliver taget alvorligt af kritikken.

Både forfattere og kritikere bærer en del af skylden, blev vi enige om.

Men måske skal vi også bare indstille os på, at den borgerlige dannelseskultur er forsvindende, måske skal vi bare lære at leve med, at romanen ikke længere er det store, brede, samfundsskildrende format. Før 1800-tallet levede forfattere fint med at have få læsere, og det var også de færreste, der levede af det.

Mange af dem var overklassebørn, der levede af deres forældres penge.

Så hvad skal man sige?

Nogle bliver født i opgangstider, andre i nedgangstider.

Og så var der alligevel et eller andet, der skurrede i mine ører, da jeg cyklede hjem fra DR. For selv om romanen måske har mistet terræn, så synes jeg, at vi har mere brug for den end nogensinde før.

I en roman får man lov til at gå nogle kilometer, eller måske 1.000, i en andens sko. Måske finder man på dén måde en ny indgang ind i det fælles menneskelige. At læse er at ophæve sin ensomhed, sagde Kirsten Thorup engang, og jeg tror, hun har ret. Gennem anderledes virkelighedserfaringer oplever vi at kunne komme ind i det fælles menneskelige på en ny måde. Vi lærer at se andre virkeligheder end vores egen, vi forstår mere.

Og lyder det ikke som noget, vi kunne have brug for?

Lyder det ikke faktisk som selve kuren i en fragmenteret verden?

Jeg tror det.

Og så var jeg igen pludselig helt fortrøstningsfuld, når det kommer til romanens fremtid.

Katrine Marie Guldager

KULTOUR 2

75

PRINSESSE AF TIDEN H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års Danmarkshistorie

FOTOGRAF CHRISTINA HAUSCHILDT

WWW.KOLDINGHUS.DK 28. april - 3. november 2019

Museet på Koldinghus er under protektion af H.K.H. Prinsesse Benedikte

✶✶✶✶✶✶

JYDSKE VESTKYSTEN

✶✶✶✶✶

BERLINGSKE TIDENDE

♥♥♥♥♥ POLITIKEN