Internetbrugere læser ikke på nettet. Det viser flere undersøgelser. Netaviser besøges kun to til fem gange om måneden, og de færreste webmedier kan prale af mere end en håndfuld pageviews pr. besøg. Tjek logfilen på dit website for at se, hvor meget folk bruger de printervenlige versioner af dine artikler. Du bliver formentlig chokeret. Når læserne udskriver websitets tekster på papir, må jeg konstatere, at det ikke rigtigt er lykkedes at skabe en netvenlig, interaktiv læseoplevelse. Netsurfere virker overfladiske og utålmodige. De surfer og zapper hellere, end de læser. Er læserne dumme? Nej, tværtimod er netbrugere blandt samfundets højest uddannede. Når læserne ikke gider læse på nettet, skyldes det i høj grad, at netmedierne konsekvent undlader at gøre brug af de virkemidler, der gør en tekst rar at læse på nettet.
1
Brug store bogstaver -- mindst 12 punkt og gerne 14. Brugen af bittesmå bogstaver er en trend, der breder sig på webbet. Selv lange artikler skrives i 8 eller 10 punkts skriftstørrelse for at undgå sider, der skroller. Det er rigtigt, at en endeløs rullen af tekst ikke er særligt læservenligt, men løsningen er at skrive kort og dele teksten op -- ikke at sætte skriftstørrelsen ned. Værre endnu bliver det, fordi mange websites låser skriftstørrelsen fast ved brug af style sheets, sådan at læserens mulighed for at indstille individuel tekststørrelse i browseren tages fra ham. Vi ved, at en skærm ikke bare er svær, men også træls at læse på. Der er ingen grund til at gøre det værre endnu.
2
Del din tekst op i små, logiske bidder og slet overflødige ord og overgange. Der har bredt sig den myte, at tekster på nettet altid skal være korte, og at artikler på webbet derfor er overfladiske i forhold til de dybe, lange tekster, vi kender fra bøger, blade og aviser. Det modsatte er sandt! På World Wide Web er vi ikke begrænset af plads. Hypertekster kan være uendeligt lange og dybe. Der er ingen grænser for, hvor mange ord, der må være i en tekst -- men der er grænser for hvor store grå masser af bogstaver, den menneskelige korttidshukommelse kan kapere på én gang. Derfor er det vigtigt at dele teksten op i små, logiske bidder og give hver bid en klar overskrift. Om du så vil præsentere alle de små bidder på én side eller binde dem sammen i en hypertekst -- det er en helt anden diskussion. Siden vi i folkeskolen skrev dansk stil, har vi lært at binde afsnit i en tekst sammen med overgange. »Men det er ikke alene «, »Det er denne«, »Et andet argument«, »Også«, »I øvrigt« er ord og vendinger, der kæder afsnit sammen, men de bærer ikke nogen mening og er efter min mening overflødige. Slet dem -- og lad i stedet tekstens nøgleord komme frem i starten af hver sætning. Overgange binder afsnittene i en tekst sammen i en bestemt rækkefølge -- altså det modsatte af non-lineær fortælleteknik, som er idealet på nettet.
3
Gør det nemt at få overblik på enhver webside og gør det let at skimme teksten. Vi har tendens til at opbygge websider som noget, der starter i øverste venstre hjørne og derefter bevæger sig linie for linie nedad. I virkeligheden læser man på en helt anden måde. Læserne bruger mere en side som et landkort. Ingen har nogensinde læst et landkort i rækkefølgen A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7; B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7 og så videre. Nej, øjet bliver fanget af et eller andet på kortet, man skimmer ned over det for at finde den by eller den vej, man leder efter. Hvad enten vi kan lide det eller ej, skimmer læserne også ned over en webside for at finde de informationer, han søger. Skanbarheden på en webside kan understøttes af mange og klare overskrifter. Brug tekstens nøgleord i overskriften og lad være med at gøre overskrifterne kreative, smarte og dermed uforståelige. I afsnit kan nøgleord fremhæves med fed. Links, der vises som farvede og understregede tekster, er også navigationspunkter i en ellers grå tekst. Brug dem til at give læseren pejling på mulighederne for at gå i dybden. Lister giver overblik. Dine egne notater er ofte skrevet i listeform. Det gjorde du for at gøre det nemt for dig selv. Husk også at gøre
4
lĂŚsningen nem for dine lĂŚsere.
4
Artikelformen fungerer ikke optimalt på nettet. Gør brug af genrer, der ikke imiterer andre medier, men som er velegnede til nettet. FAQ'er og weblogs er eksempler på genrer, der er født på nettet, og som derfor ikke har traditionelle artiklers problemer på en skærm. De er korte, overskuelige, non-lineære og kan læses bid for bid. Man læser ikke baggrundsartikler op på tv. Man trykker ikke teaterstykker i en avis. Hvorfor udgiver man så avisartikler på nettet? Netvenlige genrer inkluderer oversigter, resumeer, lister, leksikale og biografiske opslag, billedgallerier og tidsliner.
5
Forudse læserens næste skridt og lav links, der uddyber, forklarer, dokumenterer, giver baggrund, flere synsvinkler eller tilbyder mere af samme slags indhold. Links er det fænomen, der får os til at 'bladre' på nettet. Hvis ikke en side indeholder hyperlinks, der sætter teksten i sammenhæng, vil læserne blot gå til det stof, de i forvejen havde besluttet sig for. De går ind på forsiden, klikker på et link, finder den information, de skal bruge, og skrider igen. Der er ingen mening i at udgive et website med flere tusinde sider, hvis læserne kun laver to eller tre klik og derefter møder en død ende.
Selv mange fødte internetmedier bruger slet ikke links, der relaterer til deres artikler. Derimod plastres websiderne ofte til med links til samtlige sektioner og funktioner på websitet, partner-sites, seneste nyheder og andet gøgl, som er helt uden for indholdets kontekst. Link i stedet til profiler af de personer, der er omtalt i artiklen; kildematerialet, der ligger bag historien; kommentarer fra parterne i sagen; eller giv surferen mulighed for at få historien fortalt på en alternativ måde (lyd, billeder, video, debat, resume). Nathan Wallace har i sin artikel Web Writing for Many Interest Levels beskrevet, hvordan man med hypertekst kan ramme flere målgrupper på én gang -- fra den overfladisk interesserede til den dybt engagerede læser.
6
Gør læsning på webbet til en visuelt interessant oplevelse. Brug fotos, infografik, tegninger og ikoner. Konverteringsproblemer, elendige publiceringssystemer, copyright-spørgsmål og formentlig mangel på fantasi er tilsammen skyld i, at netmedierne langt fra er så visuelle som deres trykte slægtninge. Fotos og informationsgrafik forsvinder ofte, når netaviserne skovler deres papirindhold ud på nettet, og selv fødte netmedier præsterer at udgive forsider helt uden illustrationer. Hvis der bruges billeder online, er de oftest fotograferet til at blive bragt i stort format i et papirmedie, og de dyrker nuancer og gråtoner, hvor nettet stiller krav om enkle billeder, der er slagkraftige i små formater. Hvis journalister ikke helt har omstillet sig til webpublicering endnu, så er fotograferne overhovedet ikke begyndt på det.
7
Mind læserne om dit websites eksistens med email-nyhedsbreve. Tilbyd 'alarmer', der sender en email, når der er nyt om et bestemt emne. Få læsere besøger dit website hver dag. Ja, faktisk er der få, der besøger det hver uge. Hvis de kommer forbi et par gange om måneden, er du heldig. Men de fleste mennesker læser email hver dag. Nyhedsbreve udsendt som daglige, ugentlige eller månedlige emails er derfor en oplagt mulighed for at minde læserne om dit medies eksistens og knytte dem tættere til dit site.
Undgå at lave nyhedsbreve, der udelukkende er en markedsføring af dit site. Få mennesker ønsker at modtage reklamer i deres e-mailboks. Nyhedsbrevet bør give læserne en service i form af overblik, aktualitet, nytte eller underholdning. Tilbyd også alerts (eller 'email-alarmer'), der udløser en besked, når en bestemt begivenhed indtræffer, eller når der er nyheder om et bestemt emne. CNN tilbød under efterspillet til det amerikanske præsidentvalg en alert, når det endelige udfald af præsidentvalget forelå. På AOK kan du med Kulturspionen bestille en besked, når dit yndlingsband er i byen, din favoritskuespiller optræder, eller din foretrukne instruktør har begået en ny film. Yahoo News giver i bunden af en nyhedsartikel mulighed for at opsætte en alarm på historiens nøgleord og involverede personer.
8
Amazon.com, vis andre tilbud ‌ osv.
9
Alt sammen er med til at konvertere websurfere til lĂŚsere.
10