Kreative Tidende #5 by Andy Madsen

KREATIVE

TIDENDE FEBRUAR 2009 Oplevelsesøkonomi formidlet af ApEx

Kulturarv & oplevelsesøkonomi // Stygge Krumpen // Han Herred Havbåde // Vikingeruten // Arn // Tre internationale eksempler

Kolofon

Redaktion Jens F. Jensen Ansvarshavende redaktør Tlf.: 9940 9028 jensf@apex-center.dk

LEDER

Kulturarv & oplevelsesøkonomi

Af // Jens F. Jensen

Områderne ’kulturarv’ og ’oplevelsesøkono-

Men oplevelser og oplevelsesøkonomi forud-

Det nye – som begge rapporter afspejler – er,

mi’ kan synes at befinde sig fjernt fra hinan-

sætter indhold. Og helst autentisk, troværdigt

at der bliver lagt et nyt perspektiv på kultur-

den. Og sådan har det også hidtil været. Men

og unikt indhold. Derfor er indhold blevet en

arven: et ressourceperspektiv. Tidligere er

inden for de seneste år er de to områder

efterspurgt ressource.

kulturarven hovedsageligt blevet betragtet

stadigt oftere blevet knyttet sammen. Det er

Birgit Jeppesen Medredaktør og skribent Tlf.: 9940 7408 bj@apex-center.dk

Susanne Togeby Medredaktør og skribent Tlf.: 9940 9059 susannet@hum.aau.dk

Andy J.S. Madsen Medredaktør og skribent Tlf.: 9940 9036 ajsm@apex-center.dk

som en passiv ressource, der var pligt til at

sket på mindst tre forskellige måder: 1) Brug af

Et af de områder, der er leveringsdygtigt i

bevare for eftertiden. Men ofte var indtryk-

oplevelsesøkonomi i formidlingen af kultur-

indhold, er kulturarven i form af fortællinger,

ket, at den i realiteten stod i vejen for ud-

arv. 2) Kulturarv som leverandør af indhold til

begivenheder,

personligheder,

viklingen. Det nye er, at kulturarven nu ind-

oplevelsesøkonomiens produkter. 3) Og brug

værdier osv. Og kulturarven har alle de

går som en aktiv ressource, der optræder

af kulturarven som ressource for erhvervsud-

kvaliteter, oplevelsesøkonomien efterspørg-

som drivkraft i udviklingen. At den – primært

vikling og regional udvikling. De tre områder

er: autenticiteten, forankringen i historien,

via oplevelsesøkonomien – bliver tildelt et

udgør forskellige perspektiver på forholdet

tilknytningen til stedet osv. Kvaliteter, der

erhvervsmæssigt potentiale og anerkendt

mellem kulturarv og oplevelsesøkonomi,

gør indholdet modstandsdygtigt overfor slid,

som aktiv ressource i erhvervsudvikling og

men er på varierende vis forbundne og over-

og kvaliteter, der er vanskelige at kopiere af

regional udvikling.

lappende.

andre og på andre steder.

Brug af oplevelsesøkonomi i formidling af kulturarv

Derfor har der i de senere år været en øget

del til politiske og planlægningsmæssige

interesse for kulturarven som leverandør af

mål: at fremme erhvervsudvikling såvel som

Traditionelt har museer og kulturarvsinsti-

indhold til oplevelsesøkonomien. Det kan

regional udvikling.

tutioner stået for en faglig og videnskabelig

være i form af historiske begivenheder og

formidling af kulturarven med vægt på det

steder som ramme for fortællinger i romaner

Nye muligheder

oplysende, informerende og dannende. Men

og i film som Arn Magnusson. Eller det kan

Med koblingen til oplevelsesøkonomien

i dag befinder kulturarvsinstitutioner sig i

være produkter, der får tilknyttet værdi ved

har kulturarven fået tildelt en ny position i

stigende grad i et konkurrencefelt, hvor de

at blive forbundet til en historisk tradition

forhold til den samfundsmæssige udvikling.

udfordres af andre aktører indenfor oplevel-

eller et lokalt tilhørsforhold.

Den har fået en ny samfundsrelevans og

markante

I dette tilfælde bruges kulturarven som mid-

samtidsrelevans. Det giver nye muligheder.

sesøkonomien i form af attraktioner og

Udgivet af: ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi Niels Jernes Vej 14 9220 Aalborg Ø

oplevelsestilbud. Det betyder, at mange

I dette tilfælde bruges kulturarven med andre

Dette nummer af Kreative Tidende handler

museer også er begyndt at bruge oplevelser

ord som middel og indhold til at opnå oplevel-

om disse muligheder.

som redskab i formidlingen af kulturarv.

sesindustriens mål: at producere relevante,

Det sker ved at opprioritere det fortællende,

interessante og kvalitetsrige oplevelser for

For at udnytte mulighederne er det imidlertid

brugerne.

nødvendigt at organisere kulturarvsinstitutionerne i netværk og klynger, så der kan ske

iscenesættende, emotionelle, engagerende

en samordning og koordinering af bestræ-

rent faktuelle og formidlende. Men også

Kulturarv som ressource i erhvervsudvikling og regional udvikling

ved at inddrage nye digitale og interaktive

Men kulturarv bliver også i stigende grad

male synergi. Ligesom det er vigtigt, at kul-

formidlingsformer baseret på web, touch-

betragtet som en central ressource på et

turarvsinstitutionerne etablerer samarbejde

skærme, mobiltelefoner, håndholdte com-

mere generelt plan i erhvervsudvikling og

med andre brancher som f.eks. IKT-området

putere osv.

regional udvikling. I Danmark er det især

såvel som med forskning og uddannelse. Det

Kulturarvsstyrelsen, der har været aktiv på

handler dette nummer af Kreative Tidende

denne front.

også om.

og personligt involverende i forhold til det

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

Udgivet med støtte fra Kulturarvsklyngen, Cultural HeriTALEs

Det markante fokus på oplevelsesøkonomien er af nogle repræsentanter for kulturinstitutionerne blevet opfattet som tab af faglighed.

Kulturarvsstyrelsen og Realdania igangsatte

Af nogen endog som kommercialisering og

i 2005 en analyse, der skulle sætte fokus på,

tivolisering af kulturen og kulturarven. Men

hvordan kulturarven kunne bidrage aktivt

inddragelse af oplevelsesbaseret formidling

til udvikling af lokalområder. Undersøgelsen

behøver ikke nødvendigvis betyde, at kul-

viste, at kulturarven udgør et potentiale, der

turarvsinstitutionerne skal gå på kompromis

kan bruges aktivt som grundlag for at skabe

Kreative Tidende formidler informationer fra og om oplevelsesøkonomien. ApEx modtager gerne ideer til artikler eller tips om nyheder til Kreative Tidende.

med fagligheden. Der er mange eksempler

viden, oplevelser og værdiskabelse, og at

på, at det er muligt at designe oplevelsesori-

kommuner og regioner med stor fordel kan

enteret formidling på et fagligt og sagligt

udnytte kulturarven til udvikling af kommu-

grundlag – og dermed få et større publikum

nernes profil, tiltrækning af borgere, erhverv

i tale.

og turisme. Rapporten opsummerer bl.a., at

ApEx består af følgende partnere: ExCITe, Aalborg Universitet // University College Nordjylland // Region Nordjylland // Kulturaftale Nordjylland // Aalborg Samarbejdet // Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling // samt en række virksomheder inden for oplevelsesøkonomien

I dette tilfælde bruges oplevelsesøkonomien

når der skal skabes og formidles oplevelser”.

som middel til at opfylde et af museernes og

Ligesom rapportens titel samtidig bærer

kulturarvsinstitutionernes formål: formidling

dens hovedkonklusion: Kulturarv – en værdi-

af kulturarv.

fuld ressource for kommunernes udvikling.

Kulturarven som leverandør af indhold til oplevelsesøkonomien

Efterfølgende i 2006 igangsatte Kultur-

’Oplevelser’ og ’oplevelsesøkonomi’ er i de

’kulturarvskommuneprojekt’, hvor 4 kom-

seneste år blevet mantraet, når talen falder

muner blev udpeget til kulturarvskommuner,

på, hvad de højtudviklede vestlige lande skal

heriblandt to nordjyske: Aalborg og Hjørring.

leve af i fremtiden. Forbrugerne efterspørger

Hovedkonklusionen fra projekterne, som

i stigende grad oplevelser og oplevelses-

blev offentliggjort i en rapport under titlen

baserede produkter. Og oplevelseserhver-

“Kulturarven – et aktiv”, viser, at det kan lade

vene og oplevelsesøkonomien er en af de

sig gøre at indarbejde kulturarven i kommu-

hurtigst voksende sektorer i verden.

nernes planlægning – og at det virker.

Kreative Tidende #5 er udkommet februar 2009

”…vores kulturarv er et af de helt stærke kort,

Se mere om ApEx på

www.apex-center.dk hvor du også kan tilmelde dig ApEx’s nyhedsbrev ApExZINET og downloade Kreative Tidende Grafisk opsætning: KROGHTEJG.dk 2

belserne, og så der kan skabes den maksi-

arvsstyrelsen og Realdania det såkaldte

Indholdsfortegnelse Digitales II . . . . . . . . . . . 3 Kulturarvsklyngen . . . . . 4 Erhvervsudvikling . . . . . 6 Han Herred havbåde . . . 7 Kulturarvnord . . . . . . . . 8 Rubjerg Knude . . . . . . . . 9 Struer Museum . . . . . . . 10 MoOz . . . . . . . . . . . . . . . 11 Vikingeruten . . . . . . . . 12 Tre internationale eks. 13 Arn-projektet . . . . . . . . 16 Stygge Krumpen . . . . . 17 Lindholm Høje . . . . . . . 18 Kunstudsmykket KMD . 20 Turistbachelor . . . . . . . 22 Liljeprisen . . . . . . . . . . 23 iTourism . . . . . . . . . . . . 24

Digitales II – Indlevende formidling

den orfra rt, hv o F er v o ngsb s yn o på Ba vde frit ud n e r nke t ha n e rbu smag shav Ildled ttelse æ ederik s r e F b g e in k r s ty omk nde t far va

af besættelsestiden

er til ankomm klasser le o jse i tid sk re e g end t for en sa r e De besø n e cen o Fort. S Bangsb 5 4 9 1 l ti tilbage

Af // Birgit Jeppesen

e medier. n via forskellig rmidles historie fo e er nk bu deltagerne lte så I de enke installationer, le om interaktive ta re væ r de vil Of te spillets gang e til at påvirke er medvirkend

Formidlingsmæssig nytænkning indenfor museumsverdenen i et unikt samarbejde mellem en offentlig kulturinstitution, en kommunikations- og IT-virksomhed, vidensinstitutioner og netværks- og klyngeorganisationer inden for kulturarvsområdet

Spillet er i gang! Deltagerne skal selv navigere rundt mellem bunkere og installationer undervejs i spillet

Besættelsestidens historie i ny indpakning

bringer den besøgende tilbage til 1945 og

værk mellem museer, oplevelsesindustri, er-

ikke nogen stor historisk baggrundsviden,

forener læring og oplevelse i innovativ kul-

hverv og forskning, og tager afsæt i eksister-

og de gider ikke læse plancher. Men hvis vi

Digitales II er et af de projekter inden for

turformidling.

ende formidlingsprojekter, hvor dele af den

bruger involverende rollespil, interaktive

kulturarvsområdet, som Vækstforum Nord-

– Projektet inddrager adskillige nye medier

nye teknologi allerede er implementeret,

teknologier og gode fortællinger, ved vi, at

jylland og Kulturaftale Nordjylland har valgt

som kommunikationsmidler, og deltagerne

forklarer Lasse Jensby Dahl. – Projektet er

vi kan nå dem.

at give økonomisk støtte til. Der er tale om

udlever selv fortællingen igennem en række

unikt i kraft af dets volumen, kombinationen

et konkret udviklingsprojekt, som benytter

handlinger og oplevelser i de forskellige bun-

af en række nye medier og traditionel formid-

Udviklingsprocessen

et tysk befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig

kere, fortæller direktør Lasse Jensby Dahl

ling samt den høje grad af interaktion.

Udviklingen af Digitales II er igangsat og

som ramme om formidling af besættelses-

fra SHRPA og AM Production, som leverer

tidens historie.

teknologi og indhold til Bangsbo Fort-instal-

– Det er et innovationsprojekt, som vil til-

projektkonceptet, hvor forskellige tilgange

lationen.

trække flere turister og nye målgrupper,

og muligheder blev afprøvet og testet i min-

men vigtigst er, at det vil inddrage og invol-

dre pilotprojekter. I 2009 realiseres de første

I flere af Bangsbo Forts mange bunkere skal

forventes færdigt i 2010. I 2008 udvikledes

der installeres formidlingspunkter og oplev-

Digitales II er en overbygning på Digitales I,

vere børn og unge i et formidlingsunivers,

installationer og ruter med medieindhold og

elsesorienterede installationer, som sætter

som Bangsbo Museum gennemførte i 2006-

fortæller leder af Bangsbo Museum, Hans

den grundlæggende navigation. Planen er at

rammen for de besøgende. Gennem forskel-

2007 sammen med kommunikationsfirmaet

Munk Pedersen.

første fase af installationen skal være klar til

lige ruter i området kan de besøgende gen-

AM Production i Aalborg (nuværende: SHRPA).

nemleve situationer og begivenheder, som

Digitales I, som stadig kan opleves i forhørs-

Hensigten er, at den besøgendes nysgerrig-

kunne være foregået under besættelsestiden

bunkeren på Bangsbo Fort, gik så godt og

hed og indlevelse skal vækkes. Ved at op-

Ud over Bangsbo Museum og AM Produc-

på fortet.

havde så mange spændende muligheder i

træde som aktør i historien fortælles besøg-

tion/SHRPA deltager Danfoss Universe Re-

sig, at AM Production og Bangsbo Museum

ende om besættelsestiden på en ny og

search Lab, videninstitutionerne Aalborg

Målsætningen for projektet er at inddrage

valgte at arbejde videre med et meget større

fængslende måde. Målgruppen for projektet

Universitet og Århus Universitet, netværksor-

gæsterne i selve historien, idet den besøg-

projekt under titlen Digitales II. Et projekt til

er 6. klasse til 3.g.

ganisationen Kulturarvnord og klyngeorgani-

ende skal påtage sig en rolle og identitet og

ca. 16 mio. kr.

derigennem udleve rollens valg, handlinger

at tage imod besøgende i starten af 2010.

sationen ApEx (herunder Cultural HeriTALEs) – Det er en svær målgruppe at nå, da de

og bevægelser. Den indlevende historiefor-

Et stærkt netværk

typisk kun kommer på museer under tvang,

midling forudsætter et autentisk univers, der

– Projektet baserer sig på eksisterende net-

fortsætter Hans Munk Pedersen. – De har

som samarbejdspartnere i projektet. Illustrationer : Brian Toft © SHERPA, 2008

FUNKy kulturarvsformidling – ny klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi:

Kulturarvsklyngen Af // Jens F. Jensen

Mellem kulturarv og oplevelsesøkonomi

angår den historiske og stedsbestemte for-

fortællende, oplevelsesbaseret, engagerende,

hvilket kan hæmme og sætte grænser for

ankring, det autentiske og det unikke. På

involverende formidling af kulturarv, kunst og

samarbejdet.

I oplevelsesøkonomien konkurrerer alle ty-

dette område har de i bogstaveligste for-

natur – primært ved inddragelse af interaktive

per af oplevelser med hinanden uanset type,

stand mere direkte adgang til arvesølvet end

digitale teknologier og medier.

form og indhold. Det er ikke sådan, at forbru-

de fleste andre oplevelsesproducenter. Det

gerne har afmålte tidsmæssige og økonomi-

sikrer produktet mod hurtig opslidning på

Cultural HeriTALEs er både en klynge af mu-

sige, at den består af institutioner og virk-

ske ressourcer til de enkelte oplevelsestyper:

oplevelsesmarkedet, og gør oplevelsestil-

seer og teknologivirksomheder, der arbejder

somheder, der ligger i forskellige led af vær-

så meget til museer, så meget til biografen,

buddene sværere at kopiere for andre. Men

med teknologisk formidling af kulturarv og

dikæden som f.eks. museer, teknologiprodu-

så meget til fodbold osv. Alle oplevelsestyper

museer og kulturinstitutioner har ikke altid

selve den klyngeorganisation, der organise-

center, indholdsproducenter osv. Klyngens

indgår i fri konkurrence med hinanden om

spidskompetencer i forhold til oplevelsesde-

rer og faciliterer klyngen.

deltagere fungerer således som leverandører

forbrugernes disponible tid og økonomiske

sign og oplevelsesbaseret formidling.

Det særlige ved Cultural HeriTALEs som klynge er, at den er organiseret vertikalt. Det vil

og aftagere af produkter og tjenester til og

ressourcer.

En klynge er betegnelsen for en gruppe af

fra hinanden. Derfor er der i udgangspunk-

oplevelsesdesignere

beslægtede eller relaterede virksomheder

tet ikke konkurrence mellem parterne, men

På dette marked sættes referencegrund-

og mediehuse har på den anden side ofte

inden for et geografisk afgrænset område,

tværtimod fælles interesse i at samarbejde

laget og kvalitetsstandarden for oplevelses-

høje kompetencer inden for formidling og

som indgår i tætte samarbejdsrelationer

om at skabe de bedst mulige produkter og

tilbuddene i stigende grad af professionelle

oplevelsesbaseret

men

med hinanden. Hensigten er, at virksomhe-

oplevelser.

oplevelsesprodukter

Hollywoodfilm,

mangler i mange tilfælde indhold, gode for-

derne i klyngen – på trods af at nogle af dem

computerspil, højtprofilerede events, store

tællinger, autentisk materiale forankret i en

indgår i indbyrdes konkurrence – i fællesskab

Der fremkaldes på denne måde en positiv sy-

sportsbegivenheder, VR-installationer i for-

bestemt lokalitet og historie som grundlag

produktudvikler, løser fælles opgaver og når

nergieffekt mellem de forskellige brancher.

lystelsesparker osv. Oplevelsessamfundets

for formidlingen.

fælles mål.

På den ene side skaber de nye digitale for-

velsesorienterede, det underholdende og det

Der kan derfor skabes positiv synergi ved at

Og en klyngeorganisation er på sin side en

tutionerne, der kan tiltrække nye besøgende,

professionelt designede og producerede.

etablere samarbejder mellem museer og kul-

organisation, der arbejder for at koordinere

nye publikumsgrupper, turister osv. Og på

turinstitutioner på den ene side og medie-

samarbejdet i klyngen og at understøtte

den anden side skaber udviklingen af nye

På den anden side vil forbrugerne også ger-

virksomheder og indholdsproducenter på

klyngens formål og aktiviteter. Klyngeorga-

digitale produkter også innovative produkt-

ne have det autentiske, det der er forankret

den anden. Hermed kan der skabes grundlag

nisationens opgaver er bl.a.: at styrke samar-

typer, koncepter og kompetenceområder

i sted og historie, det unikke, de virkelige

for produktionen af tidssvarende, oplevelses-

bejdet intern i klyngen, at importere interna-

hos teknologi-, indholds- og medievirksom-

fortællinger. Udbydere af oplevelser er nødt

baseret formidling af kulturarv – lad os bare

tional viden til klyngen, og at synliggøre og

hederne, som senere kan eksporteres ud af

til at møde begge behov – både det oplevel-

kaldet det for funky kulturarvsformidling.

formidle klyngens kompetencer og produk-

regionen til det nationale såvel som det in-

ter i omverdenen.

ternationale marked.

Indholdsproducenter,

som

kommunikation,

forbrugere forventer med andre ord det ople-

midlingsformer nye attraktioner i kulturinsti-

sesorienterede og det autentiske – hvis de vil nå deres publikum. Publikum forventer med

I Nordjylland er der nu taget initiativ til at

andre ord – lidt populært formuleret – op-

samle kulturinstitutioner, medievirksomhe-

Mange internationale eksempler peger i ret-

FUNK-modellen

der og indholdsproducenter i en klynge for at

ning af, at virksomheder og brancher, der

Kulturarvsklyngen Cultural HeriTALEs er orga-

arbejde med disse problemstillinger. Den har

vælger at organisere sig i regionale klynger,

niseret ud fra FUNK-modellen. FUNK-model-

fået navnet Cultural HeriTALEs – klyngeorga-

opnår en konkurrencefordel i forhold til

len er en udviklings- og vækstmodel udviklet

nisation for oplevelsesorienteret museumsfor-

virksomheder, der ikke organiserer sig, men

i forbindelse med oplevelsesøkonomien af

midling og ny teknologi i Region Nordjylland.

i stedet har en tendens til at betragte de

den svenske KK-stiftelse.

Eller kort Kulturarvsklyngen.

nærmeste nabovirksomheder som de værste

levelsen af Gravballemanden produceret af Universal Studios, oplevelsen af livet i vikingetiden levendegjort af Disney, historien om guldhornene fortalt af Dan Brown. Det er i korthed en af kulturinstitutionernes og museernes store udfordringer i det aktu-

konkurrenter.

FUNK refererer til forbogstaverne på hen-

museerne og kulturarvsinstitutionerne må

Men hvad er Cultural HeriTALEs, egentlig?

Klynger er normalt organiseret horisontalt,

Näring (Erhverv) og Kultur, der således sta-

gøre sig konkurrenceduelige på markedet

Navnet Cultural HeriTALEs henviser naturligvis

dvs. at klyngen består af virksomheder af

ver FUNK. Modellens hovedpointe er, at det

for oplevelsestilbud.

til det engelske Cultural Heritage, der betyder

samme type eller virksomheder, der ligger

er disse fire områder eller aktørgrupper, der

kulturarv. Men her i en modificeret form som

på samme niveau i værdikæden. Problemet

først og fremmest skal aktiveres for at skabe

Museer og kulturinstitutioner har rige res-

Cultural HeriTALEs, hvor TALEs skal referere til

er her ofte, at virksomhederne er i mere eller

gunstige forudsætninger for vækst i oplevel-

sourcer og høje faglige kvalifikationer, hvad

kulturarvsfortællinger. Det dækker bredt over

mindre direkte konkurrence med hinanden,

sesøkonomien. Ikke mindst skal de fire områ-

elle oplevelsesøkonomiske samfund. Også

holdsvis Forskning, Utbildning (Uddannelse),

Af // Jens F. Jensen

Kulturarvsklyngens arbejdsopgaver Cultural HeriTALEs har som klyngeorganisation for kulturarvsinstitutioner og teknologivirksomheder en lang række arbejdsopgaver. Mest overordnet skal klyngen med et fagligt og sagligt udgangspunkt arbejde med nye typer af formidling af kulturarv baseret på oplevelsesorientering og interaktive, digitale medier.

der indgå i tætte koblinger og samarbejder for at realisere potentialerne i oplevelsesindustrien. Derudover pointerer modellen især styrkelsen af infrastrukturen – den kreative infrastruktur – dvs. rammebetingelserne for de oplevelsesøkonomiske tiltag og derfor også

Det drejer sig om udvikling af anderledes, innovative oplevelser og attraktioner på museerne, men også om generel opbygning af viden og kompetencer hos teknologivirksomheder, indholdsproducenter og oplevelsesdesignere, der arbejder med formidling af kulturarv. Det drejer sig om netværksskabelse, videndeling og styrkelse af innovationskapaciteten bl.a. gennem kompetenceudviklingsforløb, og om at kortlægge klyngens og de enkelte virksomheders eksisterende kompetencer, ressourcer og potentialer. Og det drejer sig om import af den nyeste internationale viden til klyngen, samt om at synliggøre klyngens aktiviteter, kompetencer og produkter gennem etableringen af vinduer for klyngen i en større international sammenhæng.

helhedssystemet. I den nordjyske model er aktørgruppen blevet udvidet med en femte part: offentlige myndigheder, fordi kommuner, regioner og staten spiller en vigtig rolle i forhold til fastsættelsen af rammebetingelserne for arbejdet med kulturarven, politikskabelse, offentlige bevillinger osv. Med y’et løftet fra de offentlige mYndigheder, får vi således en særlig FUNKy model for museumsformidling,

Derigennem skal kulturen, kulturarven og kulturinstitutionerne gøres til drivkraft for innovation, vækst og beskæftigelse i regionen. Der skal både skabes nye attraktioner på kulturinstitutionerne, men også opbygges viden og kompetencer i virksomhederne. Regional viden på dette felt såvel som konkrete IT-baserede oplevelseskoncepter kan blive en vigtig konkurrenceparameter og eksportartikel i fremtidens globale oplevelsesøkonomi. Initiativet har således markante momenter af kultur- og erhvervssamarbejde samt erhvervsudvikling.

FUNKy kulturarvsformidling. Det FUNKy i

Kulturarvsklyngen.

Kulturarvsklyngen er derudover karakteriseret ved en række tilgangsvinkler og måder at arbejde på, hvor der her blot skal nævnes fire: brugerdreven innovation, indholdsdreven teknologi, innovationshøjde og -bredde og performanceregnskab.

Kulturarvsklyngen er støttet økonomisk af

Brugerdreven innovation

modellen indebærer bl.a., at der både sidder repræsentanter for kulturarvsinstitutioner, virksomheder, forskning, uddannelse, politikere og embedsmænd i styregruppen for

både det nordjyske Vækstforum og af Kulturaftale Nordjylland, og den er organiseret som en subklynge under ApEx, Center for

Museumsområdet har traditionelt ikke været stærkt, hvad angår inddragelse af brugeren, deltagende eller brugercentreret design og brugerdreven innovation.

Anvendt oplevelsesøkonomi. ApEx er den generelle klyngeorganisation for oplevelsesøkonomi i Region Nordjylland, der arbejder for at fremme og koordinere tiltag inden for oplevelsesøkonomien. ApEx driver dels en række netværk inden for oplevelsesøkonomiens temaer, dels en række innovationsprojekter med mere målrettede indsatser inden for specifikke områder, og endelig subklynger inden for afgrænsede oplevelsesøkonomiske brancher, hvoraf Kulturarvsklyngen er

I forhold til at anvende brugeren som ressource til innovation og hensigtsmæssig design ligger der imidlertid en lang række rige erfaringer og en stor viden inden for IT-branchen og i forsknings- og uddannelsesmiljøerne omkring digitale medier. De kan i modificerede former overføres og tages i anvendelse i museumsverdenen. Det drejer sig om metoder som fokusgruppeinterviews, medieetnografi, deltagende design, scenarieteknikker, designspil, kulturelle sonder eller fjernetnografi osv.

Indholdsdreven innovation og teknologi I de enkelte projekter fokuseres der naturligvis på konkrete teknologisk og geografisk funderede løsninger. Projekterne retter sig imidlertid ikke mod én bestemt type af teknologi. I dette aspekt hælder klyngen mere til: indholdsdreven innovation. Det vil sige, at løsninger og innovation drives af indholdet, og de givne teknologier og teknologiske løsninger vælges ud fra, hvad der bedst understøtter det givne koncept og det givne indhold. Kulturarvsklyngen vil således i princippet arbejde med hele spektret af teknologier fra 3D-virtual reality, mixed reality, augmented reality over 3D-lyd, mobilt indhold og lokationsbaserede tjenester, digitale simulationer, web-løsninger helt over til virtuelle fællesskaber og sociale medier – men altid motiveret af indholdet og den konkrete brugergruppe.

Innovationshøjde og -bredde Klyngeorganisationen vil understøtte en række fyrtårnsprojekter og demoprojekter, der kan fungere som drivere for udviklingen. Hermed skal innovationshøjden sikres. Men klyngeorganisationen vil også sørge for at den viden, der oparbejdes i fyrtårnsprojekterne kommer andre aktører til gavn via formidlingsveje og kompetenceoverførelse, således at der også skabes en kritisk masse. Hermed skal innovationsbredden sikres. Denne dobbeltstrategi skal garantere, at de mest aktive aktører kan bruges som lokomotiv for en samlet udvikling. Initiativet vil således både sikre højde og bredde.

Oplevelsesøkonomisk effektregnskab Som en integreret del af klyngens aktiviteter indgår også udviklingen af en ny og mere omfattende evalueringsmetode og -model for effekten af oplevelsesøkonomiske aktiviteter og tiltag: et oplevelsesøkonomisk regnskab og evaluering. Det er en model, der ikke alene måler alle de direkte og indirekte økonomiske virkninger af givne oplevelsesøkonomiske aktiviteter og tiltag, men også måler og evaluerer alle de mindre håndgribelige kulturelle effekter i form af kulturel og social mening, identitetsdannelse, livskvalitet; herunder også sammenhængen mellem oplevelsesøkonomiske tiltag og aktiviteter på den ene side og fremme af innovation, kreativitet, samarbejde og mangfoldighed på den anden. Det er i korthed Cultural HeriTALEs opskrift på opnåelsen af FUNKy kulturarvsformidling.

det første eksempel.

Kulturarvsklyngen vil med afsæt i denne viden udvikle nye, specialdesignede metoder til brugerdreven innovation i forhold til formidling på museer og kulturinstitutioner.

Erhvervsudvikling og vækst gennem oplevelsesøkonomi og kulturarvsformidling

Så på alle fronter – og i en samordnet plan

områder, der har haft det største potentiale

Oplevelsesøkonomien – højt på dagsordenen

institutionerne sat højt på dagsordenen.

Kulturarvsområdet har modtaget udviklings-

I processen omkring udvælgelse af hvilke

midler fra Vækstforum Nordjylland. Projekterne har en samlet økonomi på ca. kr. 64

Af // Birgit Jeppesen

til at styrke erhvervsudviklingen, har hhv. Vi-

Kultur- og oplevelsesøkonomien står højt

mio. I alt har Vækstforum støttet syv større

sitNordjylland, ApEx og de nordjyske museer

på dagsordenen, både i de regionale strate-

projekter indenfor feltet med hovedvægt

er oplevelsesøkonomien og også kulturarvs-

gjort sig særligt bemærkede. Museerne kom

giplaner, og når det handler om at give støtte

Fremtiden

på museumsområdet. I satsningen på op-

med projektideer, som dækker flere kom-

til gode projekter.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi (RE-

levelsesøkonomien har Vækstforum særlig

muner og som ydermere inddrager viden-

fokus på digital formidling af kulturarven.

US) strækker sig fra 2007-2010, og den tilknyt-

institutioner og ApEx som formidlings- og

Region Nordjyllands regionale udviklings-

tede handlingsplan gælder for 2008 og 2009.

videnopsamlingsenhed. Netop denne sam-

plan (også kaldet RUP’en) ”Mulighedernes

Derfor sker der ikke de store ændringer i den

mensætning og indsats fra museerne, som

Nordjylland” har turisme- og oplevelsesøko-

allernærmeste fremtid. Fra Vækstforums side

satser på styrkelse af samarbejde mellem

nomi som prioriterede temaer. Her hedder

er det hensigten, at nye projekter og nye ak-

institutioner af samme type og videndeling,

det bl.a., at oplevelsesøkonomien skal være

tører skal samarbejde med eksisterende pro-

har Vækstforums bevågenhed.

en af Nordjyllands stærkeste klynger med en

jekter og aktører. – Der skal ske sparring mel-

mulere vækst og erhvervsudvikling, forklarer

stærk klyngeorganisation, klyngeidentitet

lem nuværende og kommende projekter og

regional udviklingsdirektør Dorte Stigaard.

Dorte Stigaard fremhæver, at Regionen er

og med stærk regional forankring. Særlige

dermed skal der skabes en synergi. Man kan

glad for at være udpeget til at sekretariats-

indsatsområder er kreative alliancer mellem

vel tale om en samordning og en art effektivi-

betjene Vækstforum. Regionens konsulen-

kultur, erhverv, uddannelse og forskning og

sering af projekterne, slutter kulturkonsulent Finn Rindom Madsen.

Vækstforum Nordjylland vil have erhvervsudvikling – For Vækstforum er kulturen egentlig ikke i fokus. Vækstforum er sat i verden for at sti-

– Et af de redskaber, som kan bruges til at skabe denne udvikling, er kultur- og oplevelsesøkonomien. Der foreligger dokumen-

ter ved noget om teknikaliteterne bag sys-

etablering af en subklynge inden for digital

tation for, at oplevelsesøkonomi kan bruges

temet og er også ressourcepersoner inden-

formidling af kulturinstitutioner i samarbejde

som vækstfremmer, og dette støtter Vækst-

for Vækstforums indsatsområder. – Derfor er

med IKT-virksomheder, forskning og uddan-

– Den større pose penge til udvikling på

oplevelsesøkonomi- og kulturkonsulenterne

nelse. Regionen understøtter også kulturen

kulturarvsområdet kan forhåbentligt fjerne

fra Region Nordjylland sparringspartnere i

via den årlige kulturbevilling på 4 mio.

noget af den regionale skepsis, som man

forum sig til. – I oplevelsesøkonomien ser Vækstforum potentialer i samarbejdet mellem erhvervslivet

oplever, omkring det at give penge til kultur-

projektudviklingsfaserne for projekterne, Vækstforums regionale erhvervsudviklings-

og oplevelsesøkonomien for at stimulere er-

og Aalborg Universitet og de deraf følgende

strategi (også kaldet REUS) ”Vækst og Ba-

hvervsmæssig vækst og udvikling, siger

effekter. Det gælder for hele tænkningen

Med andre ord har Region Nordjylland valgt

lance” har oplevelsesøkonomi som et af sine

Dorte Stigaard. Hun mener, at det tager 5-10

at bidrage til udviklingsprocessen ved at stil-

syv særlige indsatsområder. Her hedder det

år før den egentlige effekt af satsningen kan

le bistand til rådighed for aktører ”i marken”.

bl.a., at Vækstforum vil udvikle styrkepositio-

måles, men at den massive mængde midler

– Konsulenternes opgave er at hjælpe med

ner og udviklingspotentialer i den nordjyske

kan være med til at åbne døre for samarbejder

at samle trådene og være sparringspartnere

oplevelsesøkonomi ved at styrke innovation,

og gøre det synligt, at oplevelsesøkonomien flytter noget for det nordjyske erhvervsliv.

omkring ”viden flytter ud”. Vækstforum vil udvikle nye produkter og services, stimulere fremvæksten af nye virksomheder, fastholde kreative mennesker i regionen og stimulere den kunstneriske produktion. Vækstforum

forklarer direktøren.

i det tunge arbejde med at få konsortier og

udvikling, uddannelse og forskning. Der er i

prioriterer, hvad virksomhederne efterlyser

projekter stablet på benene. Konsulenterne

2007-2008 indgivet positiv indstilling for om-

af viden og udvikling, og hvad der er praktisk

er med i fasen frem til projekterne kommer i

kring 80,5 mio. kr. til oplevelsesøkonomien,

anvendeligt, forklarer den regionale udvik-

hus, fortæller Dorte Stigaard.

bl.a. til projekter som Han Herred Havbåde

lingsdirektør.

og MoOZ – Mobile OplevelsesZoner. Her-

Der er flere penge

under er der indgivet positiv indstilling til

I tråd med erhvervsudviklingsstrategien

Dorte Stigaard fortsætter med at fortælle,

kulturarvsprojekter for i alt ca. 33 mio. kr. i

at alle tilgængelige midler til denne type

samme periode.

– Fra Vækstforums side er der en klar for-

udvikling langt fra bliver brugt på hverken

ventning om succes for projekterne, og på

dansk eller europæisk plan. Det er hun og

Endelig har Kulturaftale Nordjylland oplevel-

nuværende tidspunkt ser de lovende ud. Det

Vækstforums rådgivende udvalg blevet gjort

sesøkonomi med som et af seks prioriterede

er ambitiøse projekter, der vil gøre en forskel,

opmærksomme på ved besøg i Bruxelles. På

temaer. Kulturaftalen er en udviklingsaftale

fortæller kulturkonsulent ved Region Nord-

turen var der ros til Nordjylland, som en af de

mellem alle kommuner i Nordjylland, Re-

jylland Finn Rindom Madsen. – Alle kultur-

regioner, der er bedre til at hjælpe med at

gion Nordjylland og Kulturministeriet. Her

arvsprojekterne er interessante, innovative

bane vejen for midlerne.

lægges der bl.a. vægt på at se kulturen som

og har et stort potentiale, fortsætter kulturkonsulenten.

en del af oplevelsesøkonomien og som en - Udviklingsmidlerne er der altså – det hand-

kilde til fornyelse og vækst. Specielt i forhold

ler ’bare’ om at sikre, at projekterne lever op

til museumsområdet arbejder Kulturaftale

Vækstforum Nordjylland har bevilget midler

til de kriterier, der er udstukket fra Vækst-

Nordjylland med temaet: Kulturarvsklyngen.

til innovative udviklingsprojekter med fokus

forum. Vækstforum og Region Nordjylland

Formålet er her at professionalisere de lokale

på formidling ved hjælp af den nyeste tekno-

lægger strategier og rammer – aktørerne skal

museer og se deres virke i en større sammen-

logi, som kan styrke Nordjyllands udviklings-

sætte handling bag ordene. Her er to hoved-

hæng. Hermed skal de gøres til drivkræfter

potentiale. Dette er i tråd med den regionale

kriterier altafgørende: at projektets partnere

for innovation, vækst og beskæftigelse i re-

erhvervsudviklingsstrategi (REUS).

selv kan finansiere halvdelen, og at der er tale

gionen. Kulturaftale Nordjylland har i 2007-

om et projekt, der kan bidrage til at generere

2008 bevilget ca. kr. 2,9 mio. til projekter

– Vækstforums opgave har været at rådgive

erhvervsmæssig vækst og udvikling i Nord-

inden for temaerne Oplevelsesøkonomi og

institutioner og virksomheder i udviklingen

jylland. Og det gælder om at være skarp og

Kulturarvsklyngen.

af oplevelsesøkonomiske projekter, som har

konkret med hensyn til de målbare effekter,

et potentiale til at styrke den regionale er-

forklarer Dorte Stigaard.

hvervsudviklingsplan, fortæller Finn Rindom Madsen.

Følgende kulturarvsprojekter er støttet af Vækstforum Nordjylland • Netværksplatform til kulturoplevelser (godt 7 mio. kr.) • Museet som kulturøkonomisk drivkraft i yderområdet (knap 5 mio. kr.) • Digitales II – Aktør i historien – “det svære valg” (godt 16 mio. kr.) • Rubjerg Knude – formidling af naturen gennem edutainment og sansning (knap 3 mio. kr.) • Skagen Odde Interaktions Projekt (knap 5 mio. kr.) • Cultural HeriTALEs, klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi (godt 2 mio. kr.). • Han Herred Havbåde (ca. 35 mio. kr.)

En klinkbygget båd er betegnelsen på en bestemt skrogkonstruktion, hvor plankerne overlapper hinanden. Fordelen ved denne konstruktion er, at plankerne ikke behøver at være så tykke, hvorfor båden bliver let og dermed også lettere kan trækkes på land.

Havbåden er bygget med en fyldig forende og lidt slankere bagende. Dermed kan båden løbe med søerne, når den skal lande på åben strand. Den stikker en lille meter. Båden konstrueres så den er sikker på at holde skruen i vandet, også

når den løber med bølgerne. Den skal kunne løfte forenden op uden at skære ud til en af siderne. En havbåd kan løbe 15-20 knob.

Nye gamle både – Gamle kystbåde på havet igen

Af // Andy J. S. Madsen

Han Herred Havbåde er centreret omkring opretholdelsen og videreudviklingen af det klassiske bådebyggeri med den traditionelle klinkbyggede båd, der har aner mere end 1000 år tilbage. Visionen er at kunne opbygge et nationalt center for udforskning, bygning og brug af klinkbyggede havbåde, udvikle håndværket samt oplære og uddanne unge havbådebyggere, så håndværket kan gives videre til de kommende generationer.

– Kystbåde er specielt byggede, for de skal

Den årligt tilbagevendende søsætning af

kunne trækkes op på stranden. Derfor er de

et nyt fartøj, stævnrejsning af det næste,

sjældne. Så det er vigtigt, at der er mulighed

skibsbesøg, sejladstogter, særlige fangster,

for at få bygget nye kystbåde. Håbet er nem-

arrangementer, udstillinger, kurser, stævner

lig på sigt, at man også på markedsvilkår kan

osv. vil give projektet stor synlighed i offent-

bygge nye både. Så bådebyggernes kunnen

ligheden og sætte fokus på det gode liv i

og viden må ikke gå tabt, men skal fastholdes

maritimt regi.

Fra vikingetiden og frem til for få år siden

der ligger omkring bådene, hvordan er de

og være tilgængelig. Derfor er planen også

dannede den klinkbyggede båd, der blev

blevet brugt, hvor har de været hjemme-

at uddanne nye bådebyggere, gerne i sam-

søsat fra åben strand, grundlaget for fiskeri

hørende, hvor de er bygget m.m.

arbejde med andre værfter, fortæller Kirsten

og skudefart i Danmark og i det øvrige Norden.

Monrad Hansen. Der er også et lokalt perspektiv. Det er meningen, at de nybyggede og renoverede

Fremtidens fangster og oplevelser

Som det eneste sted i Danmark bruges den

både skal ud at sejle. Ikke i erhvervsfiskeri,

En bærende idé i projektet er det åbne værk-

klinkbyggede båd stadig til erhvervsfiskeri

men i foreningsregi. Der opbygges fire bå-

sted, hvor besøgende kan se, føle, lugte og

fra Han Herreds kyst. Fiskeriet har dog været

delaug omkring fire både, der renoveres

få svar på en lang række spørgsmål. Der er

på retur, og fra mange af kystlandingsplad-

eller bygges fra ny. Man får dermed nogle

også interregionale perspektiver i projektet.

serne drives der ikke fiskeri mere. Den sidste

personer, der tager ansvar for bådene, man

Han Herred Havbåde vil gøre brug af kontak-

båd forlod Slettestrand for knap 10 år siden.

holder dem ved lige og sejler med dem. Man

ter på tværs af Kattegat og Skagerak. Det er

De klassiske kystbåde og det bådebygger-

kan komme ud at sejle med bådene, så længe

tanken en dag at genoplive den skudefart,

håndværk, der er knyttet til dem, stod til at

man er medlem af foreningen.

der har fundet sted fra Han Herreds kyst først og fremmest til Norge, men også til andre

forsvinde. Nogle fiskere, en gårdmand, en

steder.

smed og andre interesserede på egnen greb

– Det gælder ikke kun om at bevare selve

ind og reddede fire af de sidste havbåde fra at

håndværket, men også viden om brugen af

blive hugget op og glemt for altid. Man stif-

bådene på havet, hvordan man fisker med

På sigt er det planen at kunne samarbejde

tede en forening med det formål at bevare

dem, hvordan man navigerer, og hvordan

med en række undervisningsinstitutioner

kystkulturens klassiske både.

man styrer ind over revlerne, forklarer Kirsten

– lige fra en skoletjeneste over selve både-

Monrad Hansen.

byggeruddannelsen til universitetsniveau, da projektet indeholder flere muligheder for

I dag er den første nye båd bygget efter de

forskning.

gamle principper – en kopi af en over 100 år

Fiskeriet og bådebyggeriet er med tiden

gammel havbåd – og flere er på vej. Planer-

svundet ind til en brøkdel af tidligere tiders

ne med Han Herred Havbåde er at etablere

storhed. I Thorupstrand findes landets eneste

Hele projektet skal endvidere formidles. I

et decideret Kystkulturcenter, et nationalt

store kystlandingsplads med over 20 både

øjeblikket sker det først og fremmest via et

center for kulturen omkring klinkbyggede

og 40 aktive erhvervsfiskere. Så det sjældne

website og nyhedsbreve, ligesom en stor del

havbåde. Formålet er at reparere bådene,

erhverv lever stadig. På det seneste er der

af tiden bruges på at fortælle de besøgende

men også at indsamle og formidle viden om

også kommet en optimisme ind i fiskeriet, så

historien om den klinkbyggede båd og både-

brugen af havbådene, om de folk, der har

man begynder at tænke på nye både. Denne

byggerhåndværket. Hertil kommer foredrag

haft og brugt bådene samt bibeholde og vi-

udvikling spiller sammen med projektet om

og guidede ture. I fremtiden udgives også

dereføre de nødvendige kompetencer inden

Han Herred Havbåde. Et formål med projek-

hvert år et skrift, der fortæller om den båd,

for bådebyggerfaget. Foreningen arbejder

tet er nemlig, at man bibeholder en reel mu-

der det forløbne år er blevet bygget.

på at opføre en ny og moderne bygning til

lighed for at få bygget nye kystbåde.

havbådebyggeri. Indtil videre er den første

• Finansieringen af det nye bådebyggeri, nye både, spil m.m. kommer fra Vækstforum Nordjylland, Jammerbugt Kommune, Realdania samt andre fonde, med et samlet budget på ca. 35 mio. kr. • Målsætningen for projektet er at gøre området til et nationalt center for kulturen omkring klinkbyggede havbåde. • Projektet omfatter bl.a. bygningen af et nyt bådeværft, samt at et tidligere fiskepakhus og spilhuset på stranden renoveres. Selve spillet er blevet fornyet i 2008, så der nu igen kan trækkes både på land. Selve byggeriet begynder i 2009. • Foreningen Han Herred Havbåde har over 200 medlemmer. • Der er allerede i dag åbent værksted for besøgende i den gamle redningsstation på Slettestrand. Der er åbent næsten alle hverdage samt åbent hus første lørdag i hver måned. Se mere på

www.havbaade.dk

båd bygget i den gamle redningsstations bådehus på Slettestrand.

På havet igen – Det er flere formål med projektet, fortæller Kirsten Monrad Hansen, der er forsknings- og formidlingsmedarbejder på projektet. Hun uddyber: – Håbet for Slettestrand og Kystkulturcentret er, at man får etableret et regulært åbent værksted, hvor turister og andre interesserede i havbåde og byggeri af både kan komme ind og kigge på. Man får bevaret den viden, ekspertise og de informationer,

De fem projekter under Kulturarvnord, der alle er støttet af det nordjyske vækstforum, er: Digitales II: Et udviklingsprojekt, som udnytter et tysk befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig som ramme om formidling af besættelsestidens historie. Forankret på Bangsbo Museum. Læs artikel s. 3.

et regionalt netværk, der ønsker at bruge museet som ramme for udvikling af ”det gode liv”. Forankret på Skagen Museum.

Ny netværksplatform for nordjyske museer

Naturen som oplevelse: Et projekt, der kredser om formidling af naturen som oplevelse gennem edutainment og sansning. Projektet er en del af Toppen af Danmarks aktiviteter med fokus på ”Naturen Plus”. Forankret på Vendsyssel Historiske Museum.

Projektet Skagen Odde Interaktion: Et projekt fokuseret på udvikling af lærende oplevelser, som øger gæsternes forståelse af naturens kræfter og dynamik i samspillet med kulturhistorien. Forankret på Skagen By- og Egnsmuseum.

Museumsnetværket: Et paraplyprojekt, der retter sig mod udvikling af en netværksplatform for alle deltagere i museumsnetværket Kulturarvnord. Platformen skal understøtte innovationsprojekter og løfte anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier.

Kunsten som oplevelse: Et projekt, der drejer sig om udvikling af museet som oplevelsesmedie for besøgende samt etablering af

Af // Birgit Jeppesen

Museernes netværksplatform

•m edievirksomheder, IKT-virksomheder og

– Vi vil udvikle en netværksplatform, som

indholdsproducenter

samler de nordjyske museer, siger en af ini-

• t uristsektoren (herunder særligt VisitNord-

tiativtagerne til Kulturarvnord, Hans Munk

jylland som den samlende turismeaktør i

Pedersen, som også er direktør på Bangsbo

det nordjyske)

Museum i Frederikshavn.

•o g internationale samarbejdspartnere (her kan bl.a. nævnes norske og svenske aktø-

Kulturarvnord skal dels understøtte muse-

rer som samarbejder i et af Kulturarvnords

ernes innovationsprojekter, dels løfte mu-

cecenter i forhold til forskellige faglige og

• Sikring af ekspertise og konsulentassistance

nordiske projekter under titlen IKON, som

seumsnetværkets anvendelse af informati-

pædagogiske områder.

• Optimering af markedsføring

endnu er i opstartsfasen).

statsanerkendte nordjyske museer er gået

Det andet indsatsområde for netværket er etablering af en støttefunktion i forbindelse

Museerne og samarbejdspartnerne

Signaler fra Kulturarvnord

sammen i et samarbejde under navnet Kulturarvnord. Formålet er at samarbejde om

med museumsnetværkets udvikling, imple-

Ud over at Kulturarvnord har samlet alle de

med museernes netværksorganisering:

udstillinger og ideer samt at blive bedre til

mentering, anvendelse og evaluering af sy-

15 nordjyske statsanerkendte museer i et net-

at spare ressourcer og at søge om offentlige

stemplatformen. Støttefunktionen etableres

værk, er der også tale om et samarbejde, som

– Fra museernes side vil vi byde os til og være

og private midler. Kulturarvnord har allerede

som en fælles human ressource-funktion i

strækker sig ud over museumsverdenen.

stærke samarbejdspartnere. Samtidig vil mu-

fået 3.6 mio. kr. fra det nordjyske vækst-

museernes netværksorganisation og vil om-

forum.

fatte e-læring, træning, kurser og konsulent-

– Vores netværk skal gøre det muligt for

projektudvikling. Endelig er det hensigten, at

støtte til alle deltagere i netværket.

museerne at blive stærke og ligeværdige

museerne skal betragtes som et investerings-

partnere i samarbejdet med myndigheder,

objekt for samfundet – ikke en udgift.

ons- og kommunikationsteknologier. Alle de

– Projektet sigter mod at forbedre museernes

Ifølge Hans Munk Pedersen er der flere mål

seerne være med til at stille betingelserne for

elektroniske forretnings- og formidlingssy-

Tredje indsatsområde omfatter en effektvur-

erhvervslivet,

forskningsinstitutioner

stemer på tværs af oplevelsesfunktioner, ad-

dering af netværksplatformen og de iværk-

turisterhvervet. Kun på den måde tror vi, at

Investeringer i museerne skal også give et af-

ministration, kommunikation og museernes

satte innovationsprojekter. Vurderingen af

museerne får en reel chance for at være med

kast. Kulturarvnord mener, at det er realistisk,

digitale kompetencer. Ved at etablere en net-

museernes udviklingsaktiviteter udmøntes

til at sætte dagsordenen på de områder,

at outputtet fra investeringerne kommer til

værksplatform tror vi på, at vi kan gennem-

i et periodeafgrænset oplevelsesregnskab,

hvor kulturarven kan blive en væsentlig fak-

udbetaling i form af innovative kulturarvs-

føre museernes innovationsprojekter mere

som skal udarbejdes i samarbejde med ApEx

tor i den overordnede udvikling af region

projekter, eksponering af den lokale kultur-

effektivt, fortæller Hans Munk Pedersen.

– Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi.

Nordjylland, forklarer Hans Munk Pedersen.

arv, utraditionelle netværkssamarbejder og

Indsatsområder

På spørgsmålet om, hvad der skal komme ud

Museerne kan tydeliggøre deres store po-

Kulturarvnord har tre prioriterede indsats-

af netværkssamarbejdet, svarer Hans Munk

tentiale og få styrke til at gå i front, når der

Et eksempel på, hvad det betyder at få tilført

områder:

Pedersen: – Vi forventer at etableringen af

skal udvikles kulturprojekter. Projekter med

ekstern kapital, er projektet Digitales II, som

netværksplatformen kan føre til en væsent-

kulturarven i centrum vil tiltrække flere tu-

er igangsat under Kulturarvnord (omtalt på

– Vores første indsatsområde er udvikling

lig kulturøkonomisk effekt for regionen. Her

rister til området, gøre det mere attraktivt

side 3):

og implementering af en integreret og frem-

tænker vi på en forøgelse af den turistmæs-

at etablere nye virksomheder og tiltrække

tidsorienteret systemplatform i form af inter-

sige omsætning, en positiv virkning på bo-

dygtige medarbejdere til Nordjylland. Samti-

– Vi har på Bangsbo Museum i samarbejde

aktive medier og kommunikationsredska-

sætningen samt et styrket samspil mellem

dig vil den styrkelse af museerne, som dette

med Kulturarvnord og AM Production ud-

ber. Platformen skal hjælpe os med at sikre

museer, vidensinstitutioner og turisterhverv.

samarbejde medfører, give bedre og mere

viklet projektet Digitales II, siger Hans Munk

spændende museer til glæde for regionens

Pedersen: – Projektet har et budget på kr.

egen befolkning.

16.1 mio., hvoraf de ca. 15 er hentet udenfor

tilførsel af ekstern kapital.

mangfoldigheden, tilgængeligheden og udviklingen af museernes oplevelseskoncepter,

Udviklingsprocesserne og aktiviteterne skal

fortæller Hans Munk Pedersen.

bl.a. føre til:

regionens grænser. Frederikshavn Kommune

• Optimering af formidlingsprocessen

Samarbejdspartnerne for netværket inklu-

Planen er at anvende it-teknologier i form

• Optimering af forretningsprocessen

derer:

af multimedier, audiovisuelle midler og in-

• Optimering af projektstyring

• vidensinstitutioner (herunder i det nordjyske:

ternet til at muliggøre et museumsnetværk

• Udvikling af en fremtidsorienteret

uden grænser, der kan fungere som ressour-

IKT-platform

Aalborg Universitet, University College Nordjylland og Nordjyllands Erhvervs-akademi)

har bevilget kr. 100.000,-.

Rubjerg Knude

– Det gamle fyr viser igen vejen Et fyrtårn fra år 1900, der for længst er slukket, lyser igen op. Men på en helt anden måde. Rubjerg Knude fyr og den nærliggende Strandfogedgård er sammen med det mellemliggende, fredede naturområde en del af vores natur- og kulturarv. Med edutainment og nye midler er fyret og dets omgivelser vakt til live igen – virtuelt på nettet og snart med interaktive medier på stedets fysiske placering. Af // Andy J.S. Madsen

oplevelser og læringsmuligheder. Man kan bl.a. mærke suset i maven på en animeret flyvetur over det gamle fyrtårn og de im-

svar på, om alt er

ponerende skrænter langs kysten. Eller

lykkes, f.eks. om det også

også tage tidsmaskinen tilbage i tiden og

har været muligt at nå nogle af de

opleve områdets spændende historie med

aldersgrupper, som det normalt regnes

ishav, sandflugt og frygtløse vikinger. En-

for svært at nå ud til.

delig er der animationer, videoer og spil på websitet, hvor man kan lære om menneskets

Hvad bringer fremtiden for dette projekt?

kamp mod den barske og foranderlige natur

– Håbet er naturligvis, at stadig flere vil be-

gennem tiderne.

nytte stedet som udgangspunkt, både i virkeligheden og virtuelt, for ture i området

Udstillingen på Strandfogedgården og de

og til opnåelse af øget viden om naturen

øvrige oplevelser ved Rubjerg Knude er en

og kulturhistorien. Et andet håb er, at det vil

del af et større projekt, der gennemføres af

lykkes os at skabe en dynamisk formidling af

Vendsyssel Historiske Museum i samarbejde

området, hvor vi stadig øger vores viden og

med bl.a. museumsnetværket KulturarvNord

videregiver den til brugerne.

og med økonomisk støtte fra Vækstforum

Foto: Kristian Krogh

Nordjylland. Formålet er at udvikle lærende

Hvilken betydning har det for jer som mu-

oplevelser, der kan forøge gæsternes forstå-

seumsformidlere at arbejde med disse for-

else af naturens kræfter. Projektet kobler for-

holdsvis nye formidlingsformer?

midling af den regionale natur- og kulturarv

– Noget af det fascinerende for os er, at vi har

med anvendelse af nye interaktive medier og

fået endnu flere strenge at spille på. Vi kan

naturvidenskab for derigennem at skabe en

i langt højere grad vælge det medie, som

moderne formidlingsplatform for lærende

egner sig til budskabet og til den målgruppe,

oplevelser.

som vi sigter på. Vi kan skabe en langt større vifte af tilbud til de besøgende, som i høj grad

Øget opmærksomhed og viden

er familier på ferie i området, hvor de enkelte

På Rubjerg Knude kan man tage aktivt del i

– Området ved Rubjerg Knude gemmer på

Museumsdirektør Mogens Thøgersen fra

familiemedlemmer så altid kan finde noget,

historien. Blandt andet er der i Strandfoged-

en fantastisk fortælling om kampen mellem

Vendsyssel Historiske Museum gør sammen

der appellerer til dem. Samtidig er det en stor

gården indrettet en tidsmaskine, hvormed

mennesker og elementerne, hvilket kan op-

men Kreative Tidende status på projektet om

styrke, at oplevelsen ikke er begrænset til sel-

man kan tage tilbage til dengang ismasserne

leves på nært hold både ved fyrtårnet, ved

Rubjerg Knude.

ve besøget. Man kan i kraft af hjemmesiden

og senere havet for mange tusinde år siden

Mårup Kirke lidt længere oppe ad kysten og

skabte den imponerende klint. Eller opleve

ved den forladte Rubjerg kirkegård tæt ved

Har I opnået det, I ville med projektet?

man f.eks. i forbindelse med undervisning

hvordan sandflugten lagde landsbyer øde og

Strandfogedgården. Det er en kamp, der

– Vi har allerede fået rigtig mange positive til-

kan forberede besøget før de tager ud på ste-

siden begravede fyret.

kan give os en enestående forståelse af vo-

bagemeldinger, selvom hverken udstillinger

det. Den nye teknik giver os også muligheder

res egen historie og ikke mindst af naturens

eller hjemmeside endnu er helt færdiggjorte,

for at formidle til besøgende uanset årstid og

For initiativtagerne bag projektet hos Vend-

mægtige kræfter, forklarer museumsdirektør

så noget tyder på, at vi har opnået noget af

uanset tidspunkt på døgnet, både via nettet

syssel Historiske Museum har det været et

Mogens Thøgersen fra Vendsyssel Historiske

det, vi ville med projektet, nemlig at skabe

og via mobiltelefoni, slutter museumsdirek-

vigtigt mål at nå ud til besøgende i alle al-

Museum.

øget opmærksomhed og øget viden om dette

tør Mogens Thøgersen.

til stadighed vende tilbage til stedet, ligesom

enestående sted, siger Mogens Thøgersen, og

dersgrupper med budskabet om, at Rubjerg Knude har andet og mere at byde på end

Som en del af projektet har Vendsyssel His-

han fortsætter: – Når alle planer er gennem-

blot det gamle fyrtårn og en flot udsigt over

toriske Museum lanceret et helt ny website

ført sidst i 2009, er det meningen, at der skal

Vesterhavet.

for Rubjerg Knude med mange interaktive

gennemføres en evaluering, som skal give os

Se mere www.rubjergknude.dk

Det intelligente museum Mobiltelefonen bruges som håndholdt un-

Kan mobiltelefoner bruges til at formidle kulturarven på en vedkommende måde? Og kan museernes kulturhistoriske skatkamre åbnes for alle ved hjælp af internettet? Dét og andre digitale redskaber arbejdes der målrettet med på Struer Museum.

dervisningskonsol. Ved at tilføje et mindre program kan man via kameraet aflæse ’tags’. Mobilen erstatter tidligere tiders opgaveark og udfolder dagens muligheder for at bruge lyd, billeder og forskellige spil.

Af // Andy J. S. Madsen – Vi håber altså på at kunne bruge informaDa vikingeskibet Havhingsten nærmede sig

Byskriveren

tionsteknologien til at skabe motivation og

Limfjorden på den dristige sejlads fra Dublin

Et andet sted på museet sættes der endnu

dermed et spændende museumsbesøg for

til Roskilde, blev skibets position og forvente-

større streg under det interaktive. Struer Mu-

de ellers ressourcesvage elever. Det legende

de ankomst til Oddesund systematisk rund-

seum har gennem flere år arbejdet på at ud-

element, som mobiltelefonen og alle de nye

sendt via SMS-service. Flere tusinde personer

vikle ’Byskriveren’. Her kombineres museets

funktioner muliggør – tror vi – er en stærkt

så Havhingsten passere. Knap 700 personer

viden og genstande med borgernes bidrag,

motiverende faktor, fortæller Torben Holm

havde tilmeldt sig en SMS-service, så de med

og der suppleres løbende med lydoptagel-

om idéen. – Om vi har ret, vil tiden vise. Pro-

den moderne teknologis hjælp kunne være

ser, film, videointerviews, fotografier, avisud-

jektet er et forsøg på at gøre adgangen til

på det rigtige tidspunkt for at se det enestå-

klip m.m.

kulturarven lettere – også for nogle af de sva-

ende syn af vikingeskibet på Limfjorden.

geste i vores samfund. Hensigten er at indsamle og formidle byens

Bag SMS-servicen er Struer Museum. Initiati-

og egnens historie gennem en levende, in-

De intelligente museer

vet er et af flere fra museet, der søger at gøre

teraktiv fortælling, der aktivt inddrager bor-

Struer Museum har også ideer til fremtiden.

brug af nye teknologiske muligheder. Et an-

gerne, unge som ældre. Det strukturerende

Samme med andre museer i det midt- og

det eksempel er en såkaldt ”Kultursafari” med

element er en interaktiv tidslinie, hvor man

vestjyske, og med støtte af bl.a. den regio-

titlen ”Jagten på den forsvundne kulturarv”.

kan dykke ned i konkrete tidslommer.

nale kulturaftale for området, arbejdes der videre med mobiltelefoners muligheder.

Her lyder opfordringen: ”Tag på kultursafari med din mormor i den ene hånd og din mobil

– Man kan sige, at vi skamløst udstiller vores

i den anden. Med sms’er og billedbeskeder

uvidenhed på den 80” store touchskærm,

Det er bl.a. tanken at udvikle en mobil muse-

går vi på jagt efter den forsvundne kultur-

fortæller Torben Holm. – Vi håber, at vores

umsguide, udvikle formidlingen yderligere

arv.” Med en SMS er man med i jagten – enten

gæster vil bidrage med deres viden og også

via mobiltelefoner og herunder især udnytte

rundt i Struer og på Thyholm ca. 80 km, eller

rette de konkrete fejl, som vi helt sikkert be-

sms-teknologien i nye sammenhænge sam-

en kortere tur rundt i Struer by i ca. en time.

går med jævne mellemrum. Men det er sam-

men med en række andre konkrete idéer.

tidig en teknologisk platform, hvor gæsterne

Erfaringerne skal fastholdes gennem opbyg-

– Vi vil med dette initiativ nå de unge og dem,

både kan være lokalhistoriske producenter

ning af et fælles udviklings- og kompetence-

der normalt ikke kommer indenfor i et muse-

og slutbrugere.

center indenfor området.

rektør Torben Holm. – Vi bruger teknologien,

Gæsterne kan bidrage på flere måder. F.eks.

Projektet ”De intelligente museer i Midt- og

ikke for at blive fri for folk, men for bedre at

kan en telefon bruges til at indtale kortere

Vestjylland” vil løbende blive visualiseret via

komme i kontakt med dem.

kommentarer. Man kan også henvende sig

forskellige digitale platforme som et led i en

til Byskriveren gennem en person, som er

målbevidst vidensdeling. Det endelige for-

Alle sanser i spil

fysisk til stede i udstillingen. Der findes også

mål er, at museerne i området bliver bedre

Inde i Struer Museum er nye digitale formid-

en web-version, som gør det muligt at dykke

til at formidle kulturarven til glæde for muse-

lingsmetoder også i spil. Huset rummer man-

ned i fortællingerne fra ens egen computer,

umsgæster og andre kulturbrugere.

ge forsøg på at inddrage informations- og

ligesom man kan bidrage med bl.a. tekster,

kommunikationsteknologi i formidlingen.

fotografier og video.

– Jeg ønskede f.eks., at indgangen til museets

Konceptudviklingen foregår i en løbende

endelig, så vil man også kunne bruge den op-

B&O-afdeling skulle markeres som en faktisk

proces, og det er Struer Museums hensigt at

byggede viden andre steder, slutter Torben

overgang fra den mere traditionelle lokalhi-

fortsætte udviklingsarbejdet som en vigtig

Holm.

storiske udstilling til et nyt univers, fortæller

og integreret del af museets arbejde med

Torben Holm, mens han viser rundt i muse-

den lokale historie.

ums støvede lokaler, fortæller museumsdi-

– Visionen er at gøre museerne i Vestjylland førende inden for mobil kulturformidling. Og

et. – Vi har en interaktiv lydinstallation, som giver vore gæster en lydlig oplevelse af den

– Det er vores ambition at finde veje til at for-

historiske udvikling, som teknik, kultur og

vandle museumsgæsten fra passiv tilskuer til

samfund har gennemgået i takt med radio-

aktiv bidragyder. Efter min mening karakte-

ens og fjernsynets udvikling. Resultatet er, at

riseres det intelligente museum nemlig ikke

hver eneste gæst får en unik lydlig introduk-

mindst af, at der er optimale muligheder for

tion til vores B&O-udstilling. Vi håber på den

at lytte, se, opleve, deltage – og især bidrage,

måde at kunne ’massere’ gæsternes erindrin-

siger Torben Holm.

ger om radioer og fjernsyns betydning i vores dagligdag.

Så er det tid til at lege! Også mobiltelefonens muligheder forsøger

Installationen fungerer som en præcis stem-

Struer Museum konkret at udnytte, bl.a. i for-

ningsouverture. Små kameraer i loftet holder

hold til ressourcesvage skoleelever. Mobilte-

Et eksempel på et ”tag”, også kaldet en ”Sema-

øje med, hvor gæsterne befinder sig og lyden

lefoners kamera og det mobile internet spil-

code” eller QR-code, der står som forkortelse for

afvikles i forhold hertil. Hver tur gennem gan-

ler en væsentlig rolle i forsøget på at aktivere

Quick Respons code

gen præsenterer en selvstændig historie.

personer.

Det nye Struer Museum åbnede for publikum den 25. maj 2008. Der er investeret ca. 40 mio. kr. i nye bygningsmæssige rammer. Målet med det nye museum er at skabe et innovativt og dynamisk kulturhistorisk lokalmuseum, der satser på oplevelser baseret på kvalitet og brug af den nyeste informations- og kommunikationsteknologi i formidlingen. På adressen www.struermuseum.dk kan man få et indtryk af projektets indhold og omfang.

Af // Jens F. Jensen

MoOZ

– Mobile OplevelsesZoner Nye digitale oplevelser på attraktionerne

Deltagerne i projektet er nogle af de største attraktioner i Nordjylland: Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Karolinelund og Skallerup Klit. Som projektholder står ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi. I netværket omkring projektet indgår bl.a. VisitNordjylland. Projektet har et samlet budget på 6.2 mio., hvorfra de 3.1 mio. kommer fra Vækstforum Nordjylland. Efter planen startes projektet op i 2009.

Spil, der bruger mobiltelefonen som teknologisk platform og attraktionens fysiske geo-

herunder også viral markedsføring, der sen-

grafi som spillebræt. Tjenester som sikrer, at

des videre fra bruger til bruger.

du modtager information, som er relevant i

hænge mellem, hvornår og efter hvilket møn-

gende overfører indhold fra downloadvæg-

ster den enkelte gæst besøger de forskellige

gen til deres mobiltelefoner, og hver person,

attraktioner.

der bruger væggen, overfører i gennemsnit

forhold til det sted, du befinder dig på, og den

De typer af indhold og tjenester, der vil blive

aktuelle tid. Indhold, som forlænger oplevel-

udviklet, vil bl.a. være spil, der foregår på at-

sen, ikke alene efter besøget på attraktionen,

traktionen, idet attraktionen fungerer som

MoOZ – på forskud

meget stor interesse for lokationsbaserede

men også før. Det er nogle af de tjenester og

en art spillebræt eller kulisse for spillet, og

Der er allerede i en vis forstand taget forskud

tjenester. Det er især – måske ikke overra-

indholdstyper, der udvikles i et nyt nordjysk

mobiltelefonen fungerer som teknologisk

på MoOZ-projektet. Nordsøen Oceanarium

skende – det yngre publikum og dermed de

projekt. Projektet har fået navnet MoOZ – der

platform og kommunikationsredskab. Men

og mobil- marketing-virksomheden More

primære brugere af mobiltelefoner, som bru-

står som forkortelse for Mobile Oplevelses-

der vil også være indhold og tjenester som:

Mobile Relations etablerede allerede i 2008

ger de digitale oplevelsesmuligheder.

Zoner. Med i projektet er nogle af de største

videoclips eller billeder, der tematiserer spe-

en løsning baseret på lokationsbaserede tje-

attraktioner i regionen: Fårup Sommerland,

cielle oplevelser eller events på attraktionen,

nester.

Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Karoli-

wallpapers og ringetoner, samt praktiske

nelund og Skallerup Klit.

oplysninger som kort over parken eller forly-

Nordsøen Oceanarium, der er det største

sitive erfaringer og udvikle endnu mere avan-

stelser, tider og priser, events og aktiviteter,

akvarium i Nordeuropa og en af Danmarks

cerede og attraktive tjenester og indhold.

Mobilt indhold og lokationsbaserede tjenester

spise- og shoppingmuligheder og nyheder

største attraktioner, ønskede at berige den

om attraktioner. Hver attraktion vil udvikle

eksisterende attraktion med nye digitale op-

Formålet med projektet er først og fremmest

I løbet af projektets tre års løbetid vil der

indhold og tjenester, som er relevant for net-

levelser og gøre det muligt for de besøgende

at udvikle oplevelsesorienteret indhold til

blive opstillet ca. 15 Bluetooth-noder på de

op denne attraktionstype.

at bringe noget med hjem fra deres besøg,

mobile medier og lokationsbaserede tje-

herunder også i form af viral markedsføring.

nester til brug på attraktioner og i forlystel-

fem nordjyske attraktioner. Tilsvarende vil

2,75 applikationer. Tallene demonstrerer en

I det store billede MoOZ-projektet vil bygge videre på disse po-

der blive udviklet nye typer af mobilt indhold

Efter at Bluetooth-noderne er opstillet og

Sammen med More Mobile Relations udvik-

sesparker, samt at opbygge viden om, hvilke

og lokationsbaserede tjenester, som særligt

indholdet er udviklet, vil projektet undersø-

lede man derfor en løsning baseret på en

mobile tjenester og hvilket mobilt indhold

retter sig mod den specielle brugssammen-

ge, hvordan de besøgende på attraktionerne

downloadvæg med 4 downloadzoner med

forbrugerne efterspørger. På det mere al-

hæng, som udgøres af attraktionerne.

tager de mobile tjenester og det digitale ind-

nyttig og lærerig information om Oceanariet.

mene plan har projektet også til formål at udbrede moderne informationsteknologi og

hold i brug, og hvilke typer af indhold og tjeMobilt indhold skal her forstås som multi-

nester, de efterspørger. Denne viden vil blive

Når besøgende ankommer til Nordsøen Oce-

digitale medier på områder, hvor disse ikke i

medieindhold, der kan afvikles og vises på

forarbejdet og formidlet, så der kan skabes

anarium, møder de som det første en farve-

forvejen udnyttes i særlig høj grad. Ligesom

bærbare håndholdte apparater som mobil-

endnu mere interessant og relevant indhold

rig download-væg på 2 gange 4 meter. Her

det har til formål generelt at understøtte

telefoner. Og lokationsbaserede services skal

til brugerne i fremtiden.

kan de få adgang til 4 forskellige typer af

viden, samarbejde og innovation inden for

indhold til deres mobiltelefon, simpelthen

lokationsbaserede tjenester og mobilt indhold.

forstås som tjenester, der udover at være mobile, også er kendetegnet ved at levere multi-

Bluetooth-netværket giver også mulighed

ved at holde telefonen tæt på det indhold,

medieindhold direkte til brugeren afhængigt

for at få forholdsvis detaljeret viden om de

de ønsker at downloade. Det drejer sig bl.a.

af dennes geografiske placering, tidspunktet

besøgenes adfærds- og bevægelsesmøn-

om videoclips med sæler, ål og pighvar,

De attraktioner, der deltager i projektet, lig-

og eventuelt også personlige profiler eller

stre på attraktionen. Det er f.eks. muligt at

wallpapers med billeder af dykkere, hajer og

ger ikke inden for museumsområdet. Men de

præferencer defineret af brug-eren.

få statistisk information om, hvor ofte de be-

klumpfisk – Oceanariums største attraktion,

teknologiske platforme og koncepter, som

søgende kommer på attraktionen, på hvilke

vouchers til forskellige varer, der kan købes i

bliver udviklet under projektet, vil mere el-

De udviklede tjenester og indhold vil bl.a.

tidspunkter der er størst trafik, og hvor lang

butikken, samt en applikation med nyheder,

ler mindre direkte kunne overføres til andre

kunne lægge et ekstra digitalt oplevelseslag

tid den enkelte besøgende opholder sig på

programmer, tilbud og praktiske oplysninger

områder, herunder også til oplevelsesbaseret

eller en ekstra oplevelsesdimension oven

lokaliteten. Placeres noderne på passende

om Oceanarium.

kulturarvsformidling.

på den egentlige oplevelse og den fysiske

steder, er det også muligt at få information

lokalitet. De vil kunne forlænge oplevelsen

om bevægelsesmønstre på attraktionen og

I løbet af 2008 regner man med, at der er

ved at understøtte aktiviteter både ’før’ og

køtider på udvalgte punkter. Da der er flere

foretaget 67.000 downloads af mobile ap-

’efter’ selve besøget på attraktionen. Og de

attraktioner, der deltager i projektet, er der

plikationer fra Bluetoothvæggen. Det svarer

vil kunne skabe nye veje for markedsføring,

yderligere mulighed for at få belyst sammen

til en responsrate på 28 %.10 % af de besø-

Vikingeruten Send en SMS til Svend Tveskæg eller få et opkald på mobilen fra Harald Blåtand

Af // Jens F. Jensen

”Thorsten! Jeg hører, at der står 120 mand og venter på tømmer til at bygge langhusene med. Jeg vil have Fyrkat færdig om 6 måneder, om du så selv skal ud og fælde træerne! Se at få det løst!”

Vikingeruten består af flere lag. Der er et fortællemæssigt lag, som beretter historien og

Derfor er han kommet til at stå som symbol

indeholder de forskellige quests. Dette lag

på samling og enhed og dermed også på

bliver hovedsagelig formidlet via SMS-be-

Bluetooth-projektets grundlæggende for-

skeder, der sendes til og fra spilleren, og via

mål, at skabe et integreret system, hvor alle

telefonopkald fra historiens personer – f.eks.

enheder kan kommunikere med hinanden.

Oplevelsesbaseret historieformidling

I vikingeruten møder Blåtand således Blue-

Formålet med Vikingeruten er ved hjælp af

tooth – og nye spil opstår.

mobiltelefonen, fortællinger og spil at lægge

Sådan lyder telefonbeskeden fra Harald Blå-

Harald Blåtand – til den enkelte spillers mo-

tand, før man hører Heimfaxes hovslag og

biltelefon.

der lægges på. Årstallet er 980 e.Kr., stedet er vikingeborgen Fyrkat … og DU er hovedpersonen!

Vikingeruten Ovenstående telefonsamtale er et uddrag fra

et nyt lag af oplevelser oven på den umid-

Der er også et faktalag med informationer, som giver svar på de spørgsmål, man typisk

Augmented reality games

delbare oplevelse af attraktionen og dermed

stiller sig selv, når man besøger vikingeste-

Vikingeruten er et såkaldt ARG, der står som

at formidle historien og de historiske attrak-

derne: Hvordan byggede de deres langhuse?

forkortelse for augmented reality game. Nav-

tioner på en ny og oplevelsesbaseret måde. Formålet er også at forbinde de forskellige vikingeattraktioner i regionen, så man får lyst

Hvordan navigerede de skibene? Hvilke dag-

net henviser til, at disse spil skaber en alterna-

et spil, der udspiller sig på og mellem de fire

lige gøremål havde en kvinde i en almindelig

tiv virkelighed eller udvidet virkelighed.

største attraktioner med tilknytning til vikin-

vikingefamilie? Hvad lavede mændene, når

gerne i Himmerland og omkring Limfjorden:

Projektet Vikingeruten er blevet til i et samarbejde mellem Nordjyllands Historiske Museum (projektholder), ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi, mobile marketing-firmaet More Mobile Relations og tekst-forfatter Thorkild Jørgensen fra BlissArt. Projektet er støttet af det nordjyske Vækstforum. Udover almindelig takst for afsendelse af SMS’er er spillet gratis at deltage i.

til at opleve mere, når man først har besøgt

de ikke drog på togt for at handle og plyndre?

ARGs er kendetegnet ved at være spil eller

Fyrkat, Aggersborg, Lindholm Høje og Seb-

Dette lag kører primært på det mobile inter-

quests, der ikke foregår på et spillebræt eller

bersund.

net og kan indeholde både tekst, grafik, bil-

på computerskærmen, men ude i den virke-

Målgruppen er børnefamilier, og spillet er

leder og små videoklip.

lige verden, hvor de fysiske omgivelser tje-

designet på en sådan måde, at det bliver til

ner som spilleplade eller kulisse. Tilsvarende

en fælles oplevelse for børn og voksne. Det er

På hver af de fire vikingeattraktioner er der

et af stederne.

en fortælling og en quest, som knytter sig

Blåtand møder Bluetooth

er de kendetegnet ved at basere sig på den

nødvendigt at tale om opgaverne og hjælpe

til lokaliteten og som guider den besøgende

Endelig er der også mulighed for at down-

virkelige verdens kommunikationsmedier

hinanden med at løse de forskellige quest-

rundt på stedet. Fortællingen og opgaven

loade forskellige typer indhold til sin mobil-

som f.eks. mobiltelefoner og ved at forsøge

opgaver i fællesskab. Mens børnene kan tage

udgør en selvstændig og afrundet enhed.

telefon. På Lindholm Høje opstilles et down-

at udviske grænsen mellem spil og virkelig-

føringen i det dramatiske spor i fortællingen

Men samtidig er der links og forbindelser til

loadcenter formet som en runesten, hvor den

hed. Spillet optræder med andre ord som en

på deres helt eget medie: mobiltelefonen,

de andre vikingesteder, hvis den besøgende

besøgende trådløst kan overføre indhold til

del af virkeligheden, og det er vanskeligt at

kan mor og far gå på opdagelse i faktalaget

vil vide mere. Hvis man vil have hele historien

sin egen mobiltelefon via Bluetooth. Det kan

afgøre, hvor grænsen mellem spil og virkelig-

med interessante oplysninger om livet som

eller løse den overordnede gåde, må man

være små videoklip, der gengiver begivenhe-

hed går.

viking.

derfor bevæge sig mellem alle fire vikinge-

der, som de kunne have set ud i vikingetiden.

steder. Deraf navnet Vikingeruten. Besøgene

Det kan være billeder af de mest interessante

Nordjyllands Historiske Museum og ApEx

på de forskellige steder kan aflægges i vilkår-

fund. Det kan være ringetoner eller små spil

har tidligere anvendt ARGs til formidling af

lig rækkefølge, ligesom man kan starte turen

med vikingetema. Eller det kan være tekst,

historie og kulturarv. Det foregik i projek-

på alle fire attraktioner.

der beskriver vikingernes hverdag, tro og

tet ”Industrikultur – Kulturarv”, da Aalborg i

forestillingsverden.

2006 blev udnævnt til kulturarvskommune.

Man tilmelder sig spillet ved at sende en SMS

Konkret har det udmøntet sig i spillene: DAC-

ude på lokaliteten. Via tilmeldingen påtager

At projektet også inddrager Bluetooth-

MAN, der foregår på Dansk Andels Cement-

man sig samtidig at løse opgaverne og op-

teknologi har en særlig pointe. Bluetooth er

fabriks grund i Lindholm og handler om en

klare gåden. Spilleren får rollen som vikingen

det engelske navn for vikingekongen Harald

arbejder fra fabrikken, og Vera fra Vestbyen,

Thorsten, der er kriger og øverstbefalende

Blåtand. Grunden til, at man har valgt at op-

der udspiller sig i Aalborgs vestlige bydel og

hirdmand under Harald Blåtand og bl.a. har

kalde en teknologi til trådløs dataoverførsel

tematiserer byens forvandling fra 30erne til

ansvaret for bygningen af ringborgene Fyr-

efter den danske konge er, at Blåtand i det 10.

i dag set fra en skolepiges perspektiv. Disse

kat og Aggersborg. Borgene skal bygges for,

århundrede samlede mange af de stridende

spil kan stadig spilles (www.industrikultur-

at Blåtand kan befæste sin magt og samle

vikingekongedømmer i Danmark og Norge.

kulturarv.dk).

landet.

Foto: Cees van Roeden

1 2 3 Oplevelsesorienteret kulturarvsformidling - tre internationale eksempler på best practice Af // Jens F. Jensen

Museer og kulturarvsattraktioner tager i stigende grad nye oplevelsesorienterede formidlingsformer i brug. Det foregår ofte med inddragelse af nye digitale og interaktive medier. På de følgende sider omtales tre internationale cases, der fremstår som gode eksempler på både oplevelsesorienteret og i et vist omfang også digitalt formidlet museums- og kulturarvsformidling.

I september måned år 9 e. Kr. begav den rom-

man er sikker på placeringen, står de tæt,

erske hær i Germanien sig på sin rutinemæs-

hvor man er usikker, står de mere spredt.

sige tilbagetrækning fra sommerlejren vest

Romernes marchrute er angivet ved stål-

for floden Weser til vinterkvarteret nær ved

plader, der ligger forskudt på jorden og tager

Rhinen. Hæren var anført af Publius Quinctil-

sig ud som henkastede skjolde eller gravsten.

ius Varus og bestod af 3 legioner, 3 kavaleri-

Nogle af dem er forsynet med inskriptioner,

eskadroner samt hjælpetropper, der i alt talte

som den besøgende kan samle op fra jorden,

10-15.000 mand. Undervejs blev de imidlertid

som var de arkæologiske fund.

lokket i et uventet baghold, listigt og dristigt udtænkt af et forbund af germanske stam-

Et 1600-kvadratmeter stort tidsvindue mark-

mer under ledelse af cheruskerhøvdingen

eret af rustne spunsvægge gengiver voldens

Arminius. Under slaget – der senere fik nav-

udseende og den daværende bevoksning på

net Varusslaget efter den romerske hærfører

det oprindelige, dybereliggende jordniveau.

– blev den romerske hær totalt udslettet.

Spredt ud over landskabet er der placeret tre pavilloner med titlerne: ’at se’, ’at høre’ og ’at

Den germanske sejr betød, at ca. halvdelen

spørge’, der giver forskellige sansemæssige

af den samlede romerske rhinhær blev sat

bearbejdninger og perspektiver på stedet.

ud af spillet. Det stoppede den romerske eks-

Udstillingsdesignet giver således en både

pansion i det nordlige Europa og etablerede

meget abstrakt og meget intensiv sanse-

Rhinen som grænse for det romerske imperi-

mæssig formidling af lokaliteten, hvor den

um i de følgende århundreder. Slaget er der-

egentlige udstillingsgenstand, landskabet,

for en nøglebegivenhed i europæisk historie.

begynder at fortælle sin historie.

I fiktionens verden er slaget bl.a. gengivet i Robert Graves roman: I, Claudius og i den se-

Den permanente udstilling i det museum,

nere BBC-serie med samme navn baseret på

der er blevet opført ved slagmarken, følger

romanen.

de samme principper. Også her har man valgt en abstrakt og symbolsk repræsentation af

Slaget har været kendt fra den klassiske rom-

historien frem for en bogstavelig. I stedet for

erske litteratur. Hvor slaget præcist fandt sted

at præsentere slaget via modeller og kon-

har indtil for nyligt været usikkert. I 1987-88

krete visualiseringer eller at præsentere den

begyndte man imidlertid at gøre arkæolo-

besøgende for fakta og resultater bliver man

giske fund i Kalkriese ca. 20 km. nord for Os-

selv kastet ud i undersøgelsesprocessen og i

nabrück. Fund i form af romerske mønter alle

rollen som detektiv i en kriminalhistorie. Ud-

præget før år 9 e. Kr., fragmenter af romersk

stillingen inviterer den besøgende til at følge

militærudstyr, menneskeknogler med tegn

labyrinten af spor og indicier for at afdække

på fatale skader samt resterne af et 400 me-

de meningsfulde sammenhænge, vurdere

ter langt voldanlæg med brystværn bygget i

argumenter og deltage i fortolkningen af

en strategisk ideel position til et bagholdsan-

stedet, hvorunder der også indgår multime-

greb. Lokaliteten har siden slut80erne været

diepræsentationer. Hvad der skete i Kalkriese

under konstant arkæologisk udgravning og

for 2000 år siden, er op til den besøgende at

har afsløret stadig flere fund. Der er således

finde ud af.

meget, der taler for, at de afgørende faser af det historiske Varusslag fandt sted i området

Både den symbolske repræsentation af slag-

omkring Kalkriese.

marken og historien og den detektiviske tilgang i udstillingen stiller høje krav til den

Men hvordan kan man repræsentere og for-

besøgende. Det fremtvinger på den anden

midle et slag, der fandt sted for 2000 år siden,

side også en aktiv, involverende og oplev-

når der ikke er umiddelbare synlige tegn på

elsesbaseret afsøgning af stedet, historien,

begivenheden længere, og stedet i sig selv

Varusslaget – og af den specielle måde at (re)

ikke er særligt spektakulært?

præsentere historien på.

I 1998 blev der udskrevet en international

Museet og parken i Kalkriese fik i 2004 EUs

arkitektkonkurrence om konceptet til en ny

pris ”European cultural heritage”. Prisen blev

museumsbygning og en arkæologisk park.

givet for den ”innovative fortolkning af en

Konkurrencen blev vundet af det schweiziske

forhistorisk slagmark – som genkalder en be-

arkitektfirma Gigon/Guyer og landskabsarki-

tydningsfuld begivenhed i europæisk histo-

tekterne Zulaus, Seipple og Schweingruber.

rie – og for afkodning og præsentation af de sparsomme rester …”.

Vinderkonceptet er særligt ved ikke at søge en autentisk og detaljeret rekonstruktion af

2009 er 2000-årsdagen for Varusslaget og

stedet og begivenheden, men ved derimod

markeres bl.a. med en ny permanent ud-

at søge en abstrakt og symbolsk repræsenta-

stilling, der opsummerer og præsenterer de

tion. Man har med andre ord valgt en mere

seneste to årtiers arkæologiske resultater og

kunstnerisk eller metaforisk tilgang frem for

videnskabelige konklusioner om det histo-

at repræsentere arkæologiske fund og arte-

riske slag.

fakter direkte. Det bryder med den traditionelle tilgang til, hvordan man repræsenterer

historien i arkæologiske museer og peger i

Kilder:

retning af helt nye måder at arbejde på. Det

Bryndis Sverrisdottir (red.): Reykjavik 871 +/- 2.

gælder både landskabsparken og museet.

Reykjavik City Museum

I den 24-hektar store landskabspark har man

Susanne Greub et al.: Museer i det 21. århundrede.

i stedet for en historisk rekonstruktion valgt

Ideer, projekter, byggerier.

en forholdsvis abstrakt visualiseringsform.

Munich Charlie Gullström et al.: The Mediated

Forløbet af den germanske mur er markeret

Window. Enabling remote presence to cultural

af en række lodretstående jernsteler. Hvor

heritage sites, NODEM 2008

Kalkriese museum og park

Reykjavik 871 +/-2. The Settlement Exhibition Da man i 2000 ville bygge et hotel i Adalstræti i

Det skulle være underholdende, uden at det

indbygget i den ovale væg under landskabs-

plan og de forskellige deles funktioner, lige-

en af de ældste dele af Reykjavik, stødte man

gik ud over saglighed og kvalitet. De udstil-

panoramaet. Derudover er informationerne

som der er informationer om de arkæologiske

på resterne af et meget velbevaret langhus

lede genstande var naturligvis vigtige, men

om vikingehuset primært formidlet via to

fund og livet og arbejdet, som det kan have

fra den periode, hvor de første vikinger bo-

fortolkninger og forklaringer skulle også

innovative digitale medier: et rekonstrukti-

foregået i langhuset. De besøgende kan akti-

satte sig på Island omkring 870-930. Lang-

præsenteres i interaktiv multimedial form

onsvindue og et multimediebord.

vere informationerne ved at røre ved forskel-

huset er fra omkring 930, men nord for selve

kombineret med mere traditionelle udstil-

huset er der fragmenter af en murstruktur af

lingsteknologier.

lige nøgleord på multimediebordet, der så Når den besøgende er nået gennem udstil-

fremkalder informationer i tekst, billeder eller

lingen, leder ruten gennem en dør i den ovale

video. Flere besøgende kan bruge multime-

Langhuset lå ca. 2 meter under den nuvæ-

væg. Her kan man kigge tilbage på langhuset

diebordet samtidigt.

rende jordoverflade, og udstillingen befinder

gennem et vindue og se en 3D-visualisering

Fragmenterne af muren var dækket af et lag

sig derfor i kælderen på den nye bygning,

af, hvordan langhuset oprindeligt kan have

Det særlige ved udstillingen Reykjavik 871 +/-2

af aske fra et vulkansk udbrud, som man via

der blev rejst på stedet. Men det opleves ikke

set ud. 3D-rekonstruktionen kan styres af

er således ikke alene, at fundene kan ses på

videnskabelige metoder kan fastsætte til

som et kælderlokale. Udstillings-rummet

den besøgende via en pult med et touch-

det oprindelige fundsted, hvilket tildeler

omkring 871 med en margin på 2 år til begge

har form som en uregelmæssig oval, såle-

interface, således at man kan navigere rundt

dem en helt speciel betydning, men også at

sider. Muren må altså have stået der, da asken

des at man kan bevæge sig rundt om lang-

om bygningen og undersøge forskellige

udstillingen på en utraditionel måde kobler

faldt i 871. Det er grunden til, at man så præ-

huset mod uret. Til højre side har man re-

detaljer. Her bliver konstruktionsprincipper,

de historiske fund og artefakter med moder-

cist er i stand at datere fundet. Og det er for-

sterne af vikingehuset, og på venstre side på

bygningsteknikker og forskellige teorier om

ne digital teknologi, således at de historiske

klaringen på titlen på udstillingen: Reykjavik

den ovale ydervæg er der opsat et 360-gra-

vikingehuset præsenteret.

livsbetingelser formidles og forklares.

871 +/-2. Muren er dermed det ældste tegn på

ders panoramabillede, der viser udsigten fra

menneskelig aktivitet på Island. Fundene er

stedet, som den kan have set ud, da bosæt-

Reykjavik 871 +/-2 fik i 2006 NODEMs pris for

så meget mere interessante, fordi nogle af de

terne kom til Island i det 10. århundrede. I

det bedste design af digitale oplevelser i mu-

første bosættere på Island ifølge de skriftlige

panoramaet er indlejret små videoskærme,

seer. NODEM står for Nordic Digital Excellence

kilder skulle have slået sig ned netop her.

der aktiveres, når man passerer, og som via

in Museums og er en nordisk organisation og

bevægelige silhuetter visualiserer situationer

konference, der arbejder for digital formid-

Bystyret i Reykjavik besluttede, at resterne af

i bosætternes liv. En lysstribe i væggen angi-

ling af kulturarv. I bedømmelseskomiteens

bygningerne ikke alene skulle bevares, men

ver niveauet for jordoverfladen på det tids-

begrundelse hedder det bl.a., at prisen blev

at de også skulle forblive på selve fundstedet.

punkt, hvor askelaget faldt i 871 +/-2.

givet til ”den visuelt appellerende, instruktive

tørv fra omkring 871, dvs. fra de år, hvor den første bosætning af Island fandt sted.

Udstillingsbygningen skulle med andre ord

og innovative udstilling Reykjavik 871 +/-2.

bygges rundt om det oprindelige langhus og

Selve udstillingen er en kombination af tradi-

rumme en udstilling om bosætningen af Rey-

tionelle udstillingsteknologier og nye tekno-

kjavik. Hensigten var, at udstillingens indhold

logiske formidlingsformer. De vigtigste fund

På multimediebordet gengives en stor model

multipoint adgang og en høj standard i præ-

skulle præsenteres så varieret som muligt.

fra udgravningen er udstillet i glasmontre

af vikingehuset. Her forklares husets grund-

sentationen”.

Denne udstilling viser sensitivitet i forhold til stedet, omhyggelig integration af mixmedia,

’The mediated window’ I 1897 var Stockholm vært for en større kunst-

for, hvordan man kan skabe bedre adgang til

kommunikere og interagere med hinanden.

af den tilsyneladende øjenkontakt. Vinduet

og industriudstilling. Med sine 1.5 mio. be-

kulturarvssteder.

Det ’medierede vindue’ har fysisk udseende

skabte et medieret rum, hvor museet rumligt

af en glasdør på ca. 1 gange 2 meter. Men det

kunne udvides til udgravningsstedet og vice

søgende over seks måneder er det en af de største offentlige attraktioner i Sverige no-

Projektet har angrebet opgaven ud fra to

består i realiteten af to skærme, der er opstil-

versa. Men studiet viste også, at der måtte

gensinde. Udstillingspladsen befandt sig på

sider: For det første besluttede man at ud-

let i henholdsvis museet og på øen i Djurgår-

lånes teknikker fra film, arkitektur, teater og

en ø i det parkområde, der kaldes Djurgår-

grave det sted, hvor modellen ’Olde Stock-

den. Mellem de to skærme kan der kommuni-

brugerinteraktion for at fremkalde denne fø-

den, og omfattede bl.a. en pavillon-by desig-

holm’ var placeret for at finde rester af ’the

keres i lyd og billede. Det gør det muligt for

lelse af tilstedeværelse og nærvær.

net specielt til begivenheden og en model af

lost city’. Den almindelige offentlighed blev

de besøgende i museet at se, høre og tale

middelalderens Stockholm i halv skala, ’Olde

her inviteret til at deltage i udgravningerne,

med deltagerne i udgravningen på udstil-

’Det medierede vindue’ er interessant, fordi

Stockholm’. Her kunne besøgende opleve

vejledt af professionelle arkæologer. Derud-

lingsøen, og omvendt muligt for de delta-

det viser, at man kan nå et stort antal af be-

moderne opfindelser placeret i historiske

over opfordrede man også den almindelige

gende i udgravningen at se, høre og tale med

søgende – og også nye typer af besøgende

omgivelser.

offentlighed til at bidrage med mundtlige

gæsterne på museet – som om de befandt sig

– ved at trække på brugerinddragelse og ved

fortællinger og objekter, der relaterede sig til

i umiddelbar nærhed af hinanden på hver sin

at bruge medieret kommunikation i sam-

Udstillingen er veldokumenteret, men de

udstillingen i 1897. Der var således tale om en

side af glasdøren.

menhæng med kulturarv.

fleste bygninger blev revet ned efter begi-

slags offentlig interaktiv arkæologi, bruger-

venheden, og der er i dag kun få synlige spor

inddragende udgravninger og deltagende

Omkring 7.000 besøgende deltog i begiven-

’The mediated window’ modtog i 2008

tilbage. På trods af sin kulturelle og historiske

indsamlingsprocesser.

heden ved enten at gæste udgravningsste-

NODEMs pris for digital excellence i museer.

betydning bliver stedet ikke betragtet som kulturarvssted.

det eller at besøge museet, og ca. 400 meldte For det andet skabte man i to uger hen over

sig til at deltage i udgravningerne.

sommeren 2008 forbindelse mellem det arSå hvordan bringer man et sådant kultur-

kæologiske udgravningssted i Djurgården

Casestudiet viste, at det ’medierede vindue’

arvssted til nærvær igen? Og hvordan kan

og Museet for Nationale Antikviteter inde

frembragte følelsen af tilstedeværelse på det

man i det hele taget skabe øget offentlig ad-

i Stockholm, der samtidig havde en udstil-

andet sted. Ligesom det viste, at der kunne

gang til kulturarvssteder, der befinder sig på

ling om 1897-udstillingen. Det foregik via et

skabes intuitiv interaktion og nærvær mellem

afstand eller er svære at tilgå. En svensk for-

såkaldt ’mediated window’, der gjorde det

besøgende på de to lokaliteter, og at fornem-

skergruppe har brugt stedet som casestudie

muligt for besøgende på de to lokaliteter at

melsen af nærvær i høj grad var afhængig

gelse af medierende teknologier og digitale interaktive installationer kan skabe oplevelsesbaseret museums- og kulturarvsformidling, der både er interessant og relevant

og holder en saglig og faglig kvalitet.

Efterskrift De nævnte eksempler viser, hvordan man bl.a. gennem symbolske og kunstneriske (re)præsentationer, betoning af stedets betydning, involvering af publikum og inddra-

Tre historiske tidsaldre med ca. 1.000 års interval; tre vidt forskel-

lige måder at håndtere oplevelsesorienteret museums- og kulturarvsformidling, tre internationale eksempler på best practice inden for området.

Turister valfarter til Västra Götaland i Sverige, hvor der omsættes for millioner. Stedet i det kolde nord kan ikke tilbyde varme himmelstrøg eller fremmede kulturers mystik. Turisterne kommer pga. den gode fortælling, eventyret, de historiske bygninger og steder. Det er fiktionens verden, fortællingen om tempelridderen Arn, der har sat det hele i gang. Af // Andy J. S. Madsen

Fra tempelridder til turisme Foto // Erik Aavatsmark og SF Film A/S – Turismen i Västra Götaland er større end an-

ridderen Arn Magnussons eventyr gennem

Hellige land – for langbuer og riddere til hest

dre industrier, fortæller Anja Praesto, leder af

tre bøger. Disse er siden blevet filmatiserede

optræder her for første gang i svenskernes

Arn-projektet ved Västergötlands museum,

som to film og en tv-serie. Fortællingerne gør,

historie.

og fortsætter: – Litteratur og film påvirker

at turisterne valfarter til Västra Götaland.

menneskers lyst til at rejse og ønsker om at

Jan Guillou mener, at den, som byggede kir-

Arn blev født – og han taler svensk

ken i Forshem, var en tempelridder, der var

Bøgerne og filmene om Arn er læst og set

hjemkommen fra det hellige land, og at det

Alle er indblandede i den fælles sag: Museer,

af millioner verden over. Fortrinsvis af sven-

var den samme, som skabte de mirakuløse

regionen, kommunen, kirken og private fir-

skere og andre fra Norden. Men også udenfor

sejre ved Lena og Gestil. Der blev Sverige

maer lige fra den lille håndværker og op til

Norden er Arn og Västra Götaland kendt af

født. Og det er derfor der i dag tales svensk

de største hotelkæder. Alle nyder godt af op-

folk, der er optaget af de stærke elementer i

og ikke dansk i disse områder. På en måde

mærksomheden og får et konkret udbytte,

historien og af middelalderen.

kan man sige, at en person som Arn Magnus-

lære nye ting.

hvad enten det er af økonomisk art eller mu-

son har eksisteret – og at han var svenskernes

ligheden for at formidle viden. Omdrejnings-

Forfatteren Jan Guillou har forklaret, at han

punktet for det hele er udnyttelse af fortæl-

i begyndelsen egentlig søgte en svensk rid-

lingen om tempelridderen Arn.

der for gennem ridderens øjne at skildre kri-

Når turisterne rejser i middelalderens fodspor

stendommens hellige krig mod islam under

– i Arns fodspor – i nutidens Västra Götaland,

– Arn er baseret på en sand historie, frem-

korstogene. Meget hurtigt fandt han frem til,

rejses der for at se de tilbageblevne steder,

hæver Anja Preasto. – Baseret på virkelige

at hovedpersonen burde komme fra Västra

ruiner og områder, og der rejses i historiens

hændelser. Arn i sig selv er en opdigtet per-

Götaland og være født omkring år 1150. Det

og filmens verden. Der rejses efter oplevelser.

son, men fortællingerne om ham er baseret

blev til en lang studierejse i området, men

De skal opleve den mad, man spiste i middel-

på virkelighed, på virkelige steder, rigtige

snart gik der magi i hans research, som om

alderen. Måske opleve underholdning hertil.

begivenheder og bygninger, der kan ses den

Arn Magnusson, som hovedpersonen blev

Man spiser i de rigtige omgivelser og måske

dag i dag. Og derfor kommer turisterne til

døbt efter hans tiltænkte barndomshjem

sammen med skuespillere, der levendegør

området.

Aranäs, virkelig havde eksisteret. Eller i det

historien. Turisterne skal se steder som klo-

mindste, nogen som ham.

stre og domkirken, gerne på busrejser med

Västra Götaland er et afgrænset geografisk

landsfader.

guides. Man kan købe Arn-vin. Og i det hele

område i det vestlige Sverige, hvor afstanden

Kirken i Forshem og borgen i Aranäs er byg-

taget er ”I Arns fodspor” nu et registreret va-

og forholdende til Stockholm meget vel kan

get af de samme mennesker. Der findes et

remærke, der bruges overalt.

sammenlignes med Nordjyllands forhold

stenrelief, hvor man ser en ridder skænke

til København. I 1100- og 1200-tallene var

kirken samt andre relieffer med tempelrid-

Grundlaget for succes

Västra Götaland et af de områder, som var

derkors. Sammenhængen mellem området

Den første bog om Arn kom i 1998. Herefter

med til at danne kongeriget Sverige, og det

og tempelridderne sandsynliggøres også

tog det fart. Anja Praesto læste bogen og så

var knudepunkt for opbygningen af velstand

ved, at de store kampe svenskerne kæmpede

straks, at den var gratis reklame for området,

og for store fejder. Stederne fra denne tid in-

mod danskerne må antages at være blevet

noget der måtte kunne udnyttes til at mar-

spirerede forfatteren Jan Guillou til tempel-

anført af folk med kendskab til kampe i det

kedsføre regionen på en eller anden måde.

Vejen til Jerusalem begynder i Skara i Västra Götaland. Her indledes beretningen om ridderen Arn Magnusson fra Jan Guillous roman, som tager os med på et eventyr om stærk kærlighed, om heltegerninger og i tempelriddernes rige. Bogen er den første i en populærhistorisk trilogi, som udspiller sig i det middelalderlige Sverige. Den foregår i en tid præget af forandring og fornyelse. Det er her Sverige som rige begynder at tage form. Det er en periode, hvor kristendommen vinder frem i det hedenske Norden, hvilket baner vej for et nyt samfund, en ny civilisation og viden. I de følgende bøger Tempelridderen og Riget ved verdens ende fortsætter Arns eventyr.

Den første Arn-film Arn: Tempelridderen havde biografpremiere i december 2007. Den anden film Arn: Riget ved vejens ende i august 2008. Der er også en tv-serie på vej. Samlet budget er på 30 mio. USD. Det er den største filmsatsning i Norden nogensinde. Finansiering blev bl.a. tilvejebragt ved sponsoreringer fra den regionale filmfond i Västra Götaland ”Film i Väst”, TV4 fra Sverige, Danmarks Radio, YLE fra Finland, TV 2 fra Norge og Telepool fra Tyskland.

Antal besøg på turiststeder med relation til Arn

optræde i Varnhem og udklædte en ”Cecilia”

jen kendt for stor troværdighed i forbindelse

i Husaby. De to ture i sommeren år 2000 var

med videnskabelig forskning i historiske

450000

en succes med det samme. Med årene er Arn-

fakta. Derfor var populærvidenskabelige til-

400000

rejserne kraftigt øget. Bare to år senere gen-

gangsvinkler ikke oplagte skridt – men netop

nemførtes 400 busrejser i Arns fodspor.

noget, der udfordrede eksisterende tilgange.

500000

350000 300000 250000

Bevarelse af kulturarven er med tiden blevet

200000 150000

Varemærke sikrer integriteten

et stort aspekt af projektets udvikling. Ved

100000

Når det professionelle og måske endda det

at pleje og bevare genstande og kulturgen-

videnskabelige skal transformeres over til

stande sikres kulturarven og også turismen i

populærverden, er der en vis frygt for, at

fremtiden. Museet står som garant for dette.

50000 0

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

man ”sælger ud” som museum og som akaAnja Praesto og Västergötlands museum

Det er tydeligt, der har været en større ud-

demisk professionel formidler. En akademisk

At bruge og eje varemærket ”I Arns fodspor”

hoppede derfor på vognen med det samme. I

vikling i antallet af besøgende omkring år-

frygt for, at det populistiske står i vejen for

giver kontrol over udviklingen af produk-

første omgang uden videre at gennemtænke

tusindskiftet. Tallene for 2008 viser en fort-

det videnskabeligt holdbare. Litteraturen og

ter og arrangementer. Og varemærket er i

konceptet ned i alle forretningsdetaljer.

sat stigning, hvor man påregner at ende på

filmene er ligefrem så gode, at visse folk tror

dag et redskab, der sikrer vidensformidling

2004-niveau. En udvikling, der kan tilskrives

på, at Arn virkelig har eksisteret. Som bud på,

ud i hvert enkelt produkt i dette store turis-

– Vi så en chance og skyndte os at hægte os

filmene fra 2007 og 2008, der har betydet

hvordan man kommer over dette problem,

metiltag. Den grundlæggende tanke er, at

på, forklarer Anja Praesto. – Siden kom der

yderligere fokus.

forklarer Anja Praesto:

oplevelsen eller produktet altid skal have

Op til i dag har det for Anja Praesto handlet

– Man skal lade tiden arbejde for sig. Det er

indhold i sig, uanset om det er rundvisninger,

om at lave mange strategiske alliancer, at bry-

rigtigt, at der kan være konflikter mellem den

underholdning, besøg på historiske steder

Starten var meget afgørende for, at timingen

de akademiske områder og bryde grænser.

akademiske profession og udnyttelsen af hi-

eller konkrete produkter. Findes dette ikke,

var korrekt. Sidst i 1990’erne, op imod årtusin-

Den blomstrende turisme sker, fordi man ar-

storierne. Men med tiden mener jeg, at alle

kan varemærket ikke benyttes. Ved at eje

deskiftet, kiggede folk tilbage. De stoppede

bejder sammen. I begyndelsen forsøgte Anja

får og kan se fordelene. At folk interesserer

varemærket, er museet dermed ”projektejer”

op og tænkte på fortiden. Og middelalderen

Praesto sammen med partnere at udvide

sig for Arn betyder også, at de interesserer

og kan ikke ignoreres, når man vil udvikle ar-

begyndte her at blive meget populær. Oven-

nogle busrejser, og siden er det gået stærkt i

sig for historien. Vores payback er umådelig

rangementer og nye produkter.

for ses en oversigt over besøgstal på det, der

alle mulige retninger. Anja Praesto fortæller:

stor i forhold til indsatsen.

– Konkret lavede vi en rejserute og nogle an-

På Anja Praestos eget museum i middelalder-

noncer, fik et par skuespillerstuderende til at

byen Skara i Västra Götaland var man i forve-

Sverige har Arn-turisme. I Norge har man

den industri og turisme, der er opstået om-

undersøgt mulighederne for at skabe en til-

kring Arn. Ifølge udvalgets næstformand,

svarende filmturisme med udgangspunkt i

Susanne Sander, er det ikke utænkeligt, at

en kommende familiefilm med titlen Yohan –

der kan følge noget lignende med filmpro-

barnevandreren, der foregår i sidste halvdel

jektet – at gå i Stygge Krumpens fodspor.

af 1800-tallet. Kunne man forestille sig, at vi

Beretningen om den sidste katolske biskop i

i Nordjylland på tilsvarende vis kunne op-

Børglum Kloster ved Løkken rummer i hvert

bygge en turistindustri omkring en fiktiv eller

fald intriger og drama nok til oplevelsesrige

historisk person?

produkter, og der er flere historiske steder og

større og mere gennemarbejdede planer for projektet.

elementer af viden og uddannelsesmæssig

kaldes ”Arn-steder” – steder, som indgår i fortællingerne om Arn.

I Stygge Krumpens fodspor Af // Susanne Togeby

mindesmærker at besøge. Per Strömberg, som forsker ved Agderforsk-

Yohan - barnevandreren Filmen Yohan – barnevandreren bliver en lettilgængelig familiefilm, der handler om en tid i Norge fra 1830-1910, hvor børn af fattige kår var tvunget til at vandre mange mil for at søge arbejde på de store gårde. Filmen indspilles i det sydlige Norge og produceres også på engelsk med henblik på lancering i udlandet. Mulige afledte produkter kunne være fair-trade merchandise (produkter fremstillet uden brug af børnearbejde) og vandringsruter mellem steder knyttet til børnearbejdet med forskellige attraktioner og overnatninger langs med disse ruter, f.eks. landbomad og gårdturisme. Artiklen ”Filmbaserad kulturnäring med utgångspunkt i historiskt barnarbete”, der beskriver filmprojektet Yohan – barnevandreren, kan downloades fra www.apex-center.dk

ning i Kristiansand, beskriver i en artikel

Faktisk er det allerede muligt at følge en gui-

”Filmbaserad kulturnäring med utgångs-

det tur om Stygge Krumpens storhed og fald,

punkt i historiskt barnarbete”, hvordan film

som består af en række podcastede dramati-

i stigende grad kommer til at fungere som

serede lydspor og et kort i pdf-format, som

markedsføringskanal og igangsætter for

man downloader på forhånd. Lydfilerne læg-

udvikling af turistattraktioner på turistdesti-

ges på en mp3-afspiller eller mobiltelefon, og

nationer. Filmlocations og historiske steder

kortet printes ud. Turen starter ved Børglum

bliver til attraktioner for kulturturismen, og

Kloster, hvor Stygge Krumpen var biskop fra

der findes mange eksempler fra udlandet på,

1519-1536, og går efter en rundtur ved klo-

hvordan regionale turistorganisationer og

stret til Voergård, som var Stygge Krumpens

filmselskaber samarbejder omkring film og

herregård eller fæstning. Gennem de drama-

turisme.

tiserede lydfiler får man samtidig fortalt historien om Stygge Krumpen og den tid, han

I Hjørring har man fået blik for den mulige

levede i.

værdi af filmturisme. Kommunens udvalg for Landdistrikt, Erhverv og Turisme har afsat

Lydsporet om Stygge Krumpens storhed og

100.000 kr. næste år til de første tiltag for et

fald er et af de konkrete resultater af projek-

filmprojekt om Stygge Krumpen. Inspiratio-

tet iTourism, der er gennemført i et samar-

nen til at gå i gang med et sådant filmprojekt

bejde mellem VisitNordjylland, ApEx og Det

er netop hentet i de svenske Arn-film og hele

Hemli’ Teater

Se mere om Arn på det officielle website: www.arnmagnusson.se

Stygge Krumpen Stygge Krumpen var biskop fra 1519 - 1536 – en omskiftelig periode i Danmarkshistorien med reformation, bondeoprør og magtkampe mellem kirken og kongen. Han blev den sidste katolske biskop i Børglum ved Løkken. Han var efter sigende dygtig, men hensynsløs og pengegrisk, og levede et frit og lystigt liv på Voergård – bispens lysthus, som borgen eller herregården også blev kaldt – med sin elskerinde, Elsebeth Gyldenstjerne. Stygge Krumpen spillede en væsentlig rolle som modstander under bondeoprøret i Nordjylland i 1534. Da bønderne nærmede sig Børglum Kloster trak Stygge Krumpen sig tilbage til Voergård. Bondehæren belejrede borgen, og til sidst stormede bønderne den anført af Skipper Clement. Men de fandt ikke Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstjerne! Et rygte fortæller, at de havde gemt sig i en bageovn. I virkeligheden nåede de at flygte inden angrebet – måske til havnebyen, Sæby, hvorfra de kunne sejle væk. Ved reformationen i 1536 blev Stygge Krumpen fængslet, og her sad han indtil knap 10 år før sin død i 1551. Historierne om Børglum Klosters berømte biskop er for længe siden omsat til fiktion i Thit Jensens klassiker fra 1936, Stygge Krumpen.

Foto // Bent Næsby

Foto // John Vang Poulsen

Du skal ro noget mere! Af // Susanne Togeby

– Kom nu, du skal ro noget mere – ellers kæntrer vi. Sofie og Taja sidder i en vikingebåd og har

jætten Mimer. Forud for sejlturen måtte de

- Det er fedt, at det ikke er den samme tur,

– Man bliver virkelig grebet af stemningen

godt fat i hver deres træåre. På hovedet har

nemlig finde Mimers brønd og lytte til, hvad

man får hver gang. At der sker noget forskel-

og opmuntrer hinanden til at ro til, supplerer

de store tunge vikingehjelme. De er på en

den kloge jætte havde at fortælle. Mimer

ligt, når man prøver turen flere gange, siger

Sofie. - Jeg tror, alle vil synes, det her er sjovt.

sejlads over Limfjorden og har netop med

havde det kodeord – skrevet i runer – som

Sofie.

Man får fat i en meget større målgruppe. Det

nød og næppe undgået at støde på nogle

de skulle riste ind på runestenen for at starte

store sten, der rager op over vandet. Båden

den virtuelle sejltur. For det er, hvad der er

Begge fortæller, at de levede sig så meget ind

gasjovt for børnene, at de kan komme og

tipper endnu. De puster lidt, for der er mod-

tale om. I virkeligheden befinder vi os lunt og

i handlingen, at de blev helt nervøse, da Kukki

være med og mærke, hvordan det var den-

vind, og årerne giver god modstand. Foran

tørt på Lindholm Høje Museet. Scenen, der

begyndte at spørge til de kristne symboler.

gang, siger Taja.

i båden sidder Kukki, Thorleifs søn, og viser

udspiller sig for øjnene af Sofie og Taja, er en

vej. Han er fra Lindholm Høje og fortæller om

3D-projektion, og de særlige briller, som man

– Jeg skulle lige mærke efter, om jeg havde et

Sofie fortæller også, at hun blev overrasket

det travle farvand, om den nykronede konge,

skal bruge for at opleve filmen tredimensio-

smykkekors på; om det var min skyld, at Thor

over, så hårdt det var at ro, og hvor besværligt

Svend Tveskæg og om Aggersborg – den nye

nelt, er gemt i vikingehjelmen.

var blevet gal, griner Sofie.

det i det hele taget var at rejse dengang.

til, for han har mistet sin thorshammer-amu-

De interaktive elementer i fortællingen er

Der er heller ingen tvivl om, at den digitale

– Man kunne ikke bare komme fra A til B; man

let, og Thor er blevet vred. Måske fordi der er

med til at engagere deltagerne. Oplevel-

fortælleform er med til at inddrage publi-

var nødt til at tage hensyn til vind og vejr. Jeg

nogen i båden, som bærer kristne symboler.

serne i båden er meget virkelighedstro, bl.a.

kum:

gad nok ikke være viking, slutter hun med et

Kukki tror stadig på de gamle guder og beder

fordi turen bliver forskellig alt efter, hvordan

passagererne om at finde Thors hammer, så

brugerne gebærder sig i båden. Det er f.eks.

– Det var virkelig en god oplevelse; man bli-

de kan få beroliget tordenguden.

først, da Sofie og Taja tager turen for tredje

ver inddraget i historien og føler næsten, at

gang, at det lykkes dem at styre uden om ste-

man er i vikingetiden, siger Taja.

er sjovt for forældrene, og det vil være me-

ringborg. Kukki bliver nervøs, da uvejret tager

Sofie og Taja har tidligere stiftet bekendtskab med en af de andre figurer i nordisk mytologi,

nene, så de undgår at kæntre.

grin.

Formidling af kulturarven for krop og sanser

Foto // VisitAalborg og John Vang Poulsen

Af // Susanne Togeby

Fysisk udfoldelse kan være krogen, der trækker museumsgæsterne til udstillingens øvrige genstande. Når publikum får lov at bruge kroppen, og sanserne stimuleres, bliver de interesserede i at opsøge mere viden om forhistorien. Vikingeskibet på Lindholm Høje Museet er en

– De reaktioner, vi får fra publikum, er, at det

del af en større udstilling, der benytter sig af

er en anden måde at være på museum, fort-

alternative formidlingsformer. På museet vil

sætter Elisabeth Carlsen. – Folk synes, det er

man gerne formidle oldtiden på en anden

godt. Det, at de får lov at bruge kroppen, gør

måde, end blot ved at lægge museumsgen-

også, at de er mere interesserede i den øvrige

stande frem i montrer, fortælle museumsin-

del af udstillingen. Det er vigtigt for os fag-

spektør Elisabeth Barfod Carlsen.

folk at formidle kulturarven så bredt som muligt. Og her har de digitale medier en fordel:

– Folk skal kunne agere i en udstilling og ikke

vi kan fortælle den samme historie fra flere

bare gå rundt med hænderne på ryggen. Når

forskellige vinkler.

vi kan ramme folk på sanserne, får de noget med hjem og bliver måske mere interesse-

F.eks. kan man, udover at få oplevelsen af

rede i at opsøge yderligere viden.

branden i jernaldergården beskrevet af et opdigtet vidne, vælge at få historien opklaret

Bl.a. kan man på nært hold opleve ildebran-

og fortalt af retsmedicineren eller af arkæo-

den på en gård i Nørretranders, som brændte

logen.

Blandt de nye tiltag på Lindholm Høje Museet er vikingeskibet og en ny tilbygning på ca. 1000 kvadratmeter med bl.a. helt nye udstillinger. Tilbygningen og vikingeskibet blev indviet d. 3. september 2008 af Dronning Margrethe. Efter indvielsen er besøgstallet steget markant. I september 2008 var museets besøgstal fordoblet sammenlignet med september året før, og antallet af besøgende i oktober var øget med næsten 40 % i forhold til 2007.

ned for 2000 år siden, og hvor husets beboere og dyr på tragisk vis omkom i branden.

– De digitale medier gør det nemmere at for-

Branden, eller oplevelsen af den, er skabt af

midle til besøgende med forskellige forud-

lys og lyd. Et andet nyt tiltag er en udstilling

sætninger, og derved kan vi ramme bredere.

om perler, der inkluderer en video med de-

Hvis man f.eks. ikke har lyst eller evner til at

monstration af, hvordan man i oldtiden frem-

læse tekster, kan man jo tage en tur i vikinge-

stillede perler. Bagefter kan børn og andre

skibet og få historien oplevet og fortalt gen-

med en sød tand trække perlebolsjer med

nem lyd og billeder.

Projektet blev en realitet via bevillinger fra Kulturministeriet, Aalborg Kommune, Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond på tilsammen 8.5 mio.

de originale udsmykninger i en automat ved udstillingen.

Interview med John Tørring

Museumsgæsterne skal inddrages og være (inter)aktive Af // Susanne Togeby

Brugerinddragelse er et af de principper, der kan hjælpe museumsverdenen til at imødekomme oplevelsesøkonomiens udfordringer. Det er også et ønske om at inddrage museumsgæsterne, der ligger bag udformningen af den nye interaktive installation, vikingeskibet på Lindholm Høje Museet. Kreative Tidende har talt med John Tørring fra Edvantage group, som leverede teknologien til Mimer i brønden og 3D-sejladsen over Limfjorden.

Hvorfor valgte Edvantage group at gå ind i

Hvilken effekt ønsker I at opnå hos brugerne?

Hvad er det, digitale medier kan i forbindelse

dette projekt?

– Med vikingeskibet involverer vi publikum

med kulturarvsformidling?

– Vi syntes, vi havde en spændende idé med

på en anden måde, end en montre eller pla-

– Det, man opnår ved at benytte digitale me-

denne interaktive model af et vikingeskib,

kat gør. En almindelig film vil i princippet altid

dier i denne kombination af oplevelses- og

og vi havde de tekniske forudsætninger for

være lineær – fortællingen bevæger sig fra

museumsverdenen, er at skabe opmærk-

at arbejde med 3D-visualisering fra vores

A til B, og publikum er tilskuere og ikke del-

somhed og gøre det mere attraktivt at gå på

samarbejde med VR Media Lab på Aalborg

tagere. Vi har ønsket at inddrage brugerne i

museum. Tanken med at kombinere digitale

Universitet. Vi havde formidlingskompe-

selve det at skabe historien og oplevelsen, så

medier og fysisk aktivitet er, at museumsgæ-

tencerne, mens museets arkæologer havde

vi har lavet en interaktiv fortælling, der ænd-

sterne opnår deltagelse og fysisk involvering,

nogle historiske fakta, som skulle formidles.

rer sig efter brugerens måder at agere på.

som de normalt ikke oplever på et museum,

Der var derfor tale om en balancegang mel-

Publikum skal selv være aktivt for at få histo-

og det kan være med til at trække flere folk

lem oplevelse og faglighed, hvor arkæo-

rien til at gå videre ved at finde Mimers brønd

til. Besøgstiden øges, og folk bruger længere

logerne var interesserede i at formidle så

og få historien startet, og de skal rent faktisk

tid på museet.

korrekt som muligt, mens vi havde fokus på

sætte sig ned i båden og ro.

3D-teknologi Det er Edvantage group, som har leveret teknologien til Mimers brønd og den virtuelle vikingesejlads. Filmoplevelsen i vikingebåden bygger på visuel 3D-stereoteknologi, som også kendes fra f.eks. Planetariet i København. Effekten opnås ved at lade to kameraer optage synkront i en bestemt afstand, og der bliver således en film til højre og en film til venstre øje, som kører let forskudt. Billederne samles derefter, så man – når man bærer 3D-briller – snyder hjernen til at opleve filmen som tredimensionel. Fordelen ved den konkrete teknik, der er benyttet i vikingesejladsen, er, at filmen kan visualiseres på et helt normalt lærred med en almindelig projektor eller for den sags skyld på en pc – når blot man ser den gennem 3D-brillerne.

oplevelsesdimensionen. Det var et vigtigt samarbejde, for der skulle jo selvfølgelig være hold i informationerne.

Ny teknologi og nye oplevelser

Foto // Jørgen Riber Christensen

- At udstille kunst, der ikke er tilgængelig Af // Jørgen Riber Christensen og Andy J. S. Madsen

KMDs nye seksetagers bygning på havnefronten i Aalborg er udsmykket med kunst fra Nordjylland. Et unikt kunstprojekt, hvor 13 kunstnere har haft frie rammer til på alle måder at udsmykke en ellers traditionelt udseende kontorbygning. Det almindelige publikum er dog afskåret fra at opleve kunsten, da bygningen ikke er åben for alle. I forsøget på at gøre denne kunst tilgængelig bruges bl.a. ny teknologi i en udstilling på Kunsten, det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum. Resultatet er nye oplevelser og et større publikum.

udstillingsteknologien kan ophæve fraværet af den udstillede genstand. Publikum kan herved gives en virtuel og sanselig oplevelse af kunstværkerne, der reflekterer deres kontekst, samtidig med der tilføjes ekstra værdier i form af håndterlighed, formidling og

På udstillingen på Kunsten kan tre af kunst-

en trykfølsom fladskærm. Firmaerne SHRPA

stræbt efter at optimere brugervenligheden

erfaringsdannende elementer. Det var altså

neren Jenny Hansens fem gobeliner ses.

og Digitales har samarbejdet om at program-

og navigationen på deres præmisser. Dog

kombinationen af publikumsinvolvering og

Udstillingen formidler værkerne i en anden

mere og udvikle indhold specifikt til pro-

uden at udlevere det hele på én gang – der

digital, interaktiv gengivelse, der var pro-

kontekst end den originalt tiltænkte. Kunst-

jektet. Publikum kan med Surface-boardet

skal stadig være en udfordring i oplevelsen.

jektets vision, og museets sale skulle ikke

neren mener ikke, at dette nødvendigvis er

bevæge sig rundt i KMD-domicilets trap-

Så jeg håber, vi sammen kan udvikle platfor-

begrænse udstillingen. Kunst kan via tekno-

en ulempe.

petårne og f.eks. udforske Gorm Spaabæks

men yderligere i fremtiden til at levere man-

logien bringes virtuelt ud i byens rum, f.eks.

granitrelieffers visuelle kilder, der er spredt

ge andre typer oplevelser og aktivt søge de

i læskure, så grundprincippet om at udstille

– Tværtimod. På denne måde når jeg ud til et

rundt om i regionens kulturarv. Man kan

nye formidlingsmuligheder, der kan være til

en fraværende genstand kan udvide et mu-

større publikum og dét er positivt, fortæller

også følge tilblivelsesprocesser i kunstnernes

gavn for, ja, stort set alle, siger Jesper Johan-

seums rum til byens rum. Den interaktive

Jenny Hansen, en af de 13 nordjyske kunstne-

værksteder. Alt indhold kan tilgås på intuitiv

sen fra SHRPA.

håndterlighed og ønsket om publikumsin-

re. – Striberne virker godt nok helt anderle-

vis som det kendes fra f.eks. iPhone. Det for-

des, når de som her hænger ved siden af hin-

drer ingen forhåndsviden hos brugerne om

Ud over udstillingen på Kunsten og boardet

kunstværkets autonomi og ukrænkelighed. I

anden, frem for på KMD, hvor de hænger over

hverken medie eller applikation.

er der også udgivet en gennemillustreret

hvor høj grad kan en professionel museums-

hinanden i et trappetårn over fem etager. Jeg

bog, Idé-landet. Kunsten og Virksomheden

kurator tillade, at kunstneres værker samples

har lagt meget arbejde i ud fra mulighederne

– Umiddelbart havde jeg nok på forhånd

med beskrivelser af hele projektet og analy-

og modificeres og måske endog reproduce-

og placeringen på stedet at arbejde med

forventet en lidt større berøringsangst, når

ser af kunstværkerne baseret på interviews

res i modificeret form af publikum?

idéerne til værkerne. Men i forbindelse med

mediet er så nyt som dette her. Så det er en

med både kunstnere og KMD-ansatte, en lille

udstillingen på Kunsten har jeg til gengæld

stor glæde og succesfølelse, jeg står med, når

16-siders brochure til uddeling samt en dvd,

XXL-modellens svaghed viste sig at være en

mulighed for at snakke om værkerne, jeg har

jeg ser, installationen er et tilløbsstykke i den

13 kunstnere og KMD.

manglende indsigt i og oversigt over de aller-

mødt publikum, og der er mange flere perso-

samlede udstilling. De besøgende bliver en

ner, der oplever mit værk.

oplevelse rigere, siger Jesper Johansen fra SHRPA.

I KMDs bygning på havnen i Aalborg har

nyeste teknologier og teknologimuligheder

Udstillingsteknologier og nye receptionsformer i fremtiden

inden for udstilling og kuratering, og dette

Planlægningen af udstillingen på Kunsten

international konference om dette på Kun-

forhold har affødt idéen til afholdelse af en

kunstnere fra hver af regionens 11 kommu-

– Noget går selvfølgelig tabt, mener Jenny

opererede først med to modeller: S og XXL.

sten, så der kan opbygges en faglig viden,

ner lavet udsmykninger i glas, vævning, in-

Hansen, der selv har udforsket Surface-boar-

Senere kom den endelige model, M, til. Den

der rækker ud over cutting-edge-teknolo-

stallation, lys, maleri, skulptur, keramik, foto

det. Jeg kan bedre lide det, der er i virkelig-

lille model bestod af en ren analog udstilling,

gierne. Denne konference skal planlægges i

og grafik. Det er foregået i trappetårnene, på

heden. Men det er en skæg og anderledes

hvor et udvalg af de værker fra KMD-bygnin-

samarbejde med Kulturarvstyrelsen og Kul-

gangene, i mødelokaler og i kantinen. Ad-

måde at formidle på. Og der er ingen tvivl

gen, der ikke var nagelfaste og som var til at

turarvsklyngen: Cultural HeriTALEs, der er

gangen til bygningen er stærkt begrænset.

om, man kan bruge det i fremtiden. Vi kom-

transportere, blev udstillet på museet.

en sammenslutning af nordjyske museer og

KMDs sikkerhedskrav er høje pga. det fortro-

mer til at se dette her mange steder.

teknologivirksomheder. XXL-modellen, der har kostet sved og printer-

lige datamateriale, som virksomheden for-

volvering rejste et interessant problem om

valter. Tidligt i samarbejdet stillede aktørerne

Surface-boardet tiltrak sig stor opmærksom-

blæk, havde som sin ambition at innovative

Videre fremtidsperspektiver kan være en helt

derfor hinanden spørgsmålet: ”Hvordan kan

hed lige fra udstillingens åbning, hvor der

digitale udstillingsteknologier blev udviklet

ny XXL-udstilling med (ny) kunst, der er spe-

vi udstille kunst, der ikke er tilgængelig?”

konstant var nysgerrige blikke samlet om-

i samarbejde med regionens IT-firmaer og

cielt produceret til sampling, mediering og

Udstillingen på Kunsten, KMD - 12 Nordjyske

kring bordet. Resultatet er social interaktion

kunstneren Oscar Vela. Der blev udarbejdet

publikumsinvolvering, og som eksperimen-

Kunstudsmykninger, er ét resultat af de dis-

med fokus på kunsten. Folk går på virtuelle

skitser og beskrivelser og især ansøgninger

terer med grænserne inden for kuratering.

kuterede muligheder. Den viser hele og dele

oplevelser og løser puslespillene i fællesskab

til Kulturaftale Nordjylland/ Kulturministe-

Erfaringerne fra konferencen og en XXL-ud-

af værker, skitser og eksempler og gør også

og betragter de indlagte videoer og billeder,

riet og Vækstforum. Ansøgningerne gav kun

stilling kan udstrækkes fra kunstformidling

brug af nye teknologiske muligheder.

som ivrigt flyttes rundt på bordet.

delvist et positivt resultat, så XXL-modellen

til også at omfatte kommerciel udstilling og

blev skrinlagt af praktiske hensyn. Intentio-

markedsføring, hvor firmaer kan promovere

Ny teknologi i brug

– Jeg fornemmer, at de besøgende med

nen i modellen var at udvikle en interaktiv,

deres produkter, så afstande ophører med at

I udstillingen bruges et Surface-board, der er

Surface-boardet kan mærke, vi virkelig har

digital udstillingsteknologi for museer, så

være en hindring.

KMD - It med indsigt KMD er eksperter i offentlig it og står bag en række af danmarkshistoriens største it-projekter som for eksempel it-kommunalreformen, Nemkonto, Netborger, e-Boks og lønadministration til Københavns Kommune. KMD’s mangeårige erfaring og indsigt gør, at vi er i stand til at håndtere meget omfattende og komplicerede it-projekter. KMD’s 3000 it-eksperter samarbejder med offentlige og private virksomheder om at effektivisere og udvikle kundens forretning. It-outsourcing er et af de områder, hvor KMD i øjeblikket har stor succes. KMD er en dansk it-virksomhed. Vi har faciliteter i de fire store universitetsbyer, hvorfra KMD naturligt kan rekruttere og samarbejde med universiteterne. At KMD er en stor dansk virksomhed giver naturlig nærhed og fleksibilitet i forhold til vores kunder.

Telefon 4460 1000 www.kmd.dk

KROGHTEJG.DK

Natur- og kulturformidling på nordjysk Af // Birgit Jeppesen

Pædagogik er et fy-ord, formidling et plus-ord

Uddannelsen tæt på den samfundsmæssige virkelighed

skabe et bæredygtigt projekt med fokus på

på University College Nordjylland skal de studerende lære at skabe innovation i op-

Pædagogik og didaktik er i udgangspunktet

– Uddannelsens særkende ligger i at være en

Brinckmann.

levelses- og turisterhverv. Formidling er det

væsentlige elementer, når vi taler om formid-

innovativ uddannelse, hvor de studerende er

centrale i uddannelsen, og på skemaet er fag

ling af museernes og kulturarvsområdets

med til at udvikle egne interesser og evt. jobs

som naturformidling, kulturformidling og

massive og velfunderede faglige indhold.

ud fra en bred forståelsesramme. Og samti-

Fremtiden for Natur- og kulturformidlingsuddannelsen

formidlingsformer.

Men pædagogik er et fy-ord, i hvert fald i de

dig er vi optaget af at arbejde i krydsfeltet

En række aktører både i Danmark og i udlan-

studerendes univers, ifølge Mogens Søren-

mellem det offentlige og private, mellem kul-

det er interesserede i samarbejde med UCN

Nordjysk bacheloruddannelse i oplevelsesøkonomi

sen:

tur og erhverv, hvor vi tror, der er de største

om udvikling af uddannelsen. Der er søgning

udviklingsmuligheder, fortæller Mogens Sø-

til uddannelsen fra så fjerne og forskellige

Uddannelsen til professionsbachelor på Uni-

– De studerende vil hellere tale om formid-

rensen. – Hjørring, hvor uddannelsen er for-

steder som Spanien og Grønland, og UCN

versity College Nordjylland (UCN) retter sig

ling, som opfattes som langt bredere. Der

ankret, ligger midt i et oplevelsesøkonomisk

arbejder også med at udvikle e-læringsmo-

mod personer, som vil arbejde med formid-

ligger også det i det, at målgruppen ikke kun

stærkt område med et utal af udviklingsmu-

duler og evt. hele uddannelsen som fjernud-

ling af både kultur og natur. Det skal forstås

er børn, og derfor vil de studerende helst

ligheder og etablerede attraktioner, museer

dannelse.

bredt og dækker også over formidling af kul-

ikke kun tale om pædagogik, siger Mogens

og natur, supplerer Henning Brinckmann.

turarv. Der er tale om en praktisk uddannelse,

Sørensen.

På uddannelsen i Natur- og kulturformidling

hvor feltarbejde og praktik indgår, men det

bevaring af kulturarven, fortæller Henning

– I forbindelse med e-læring og fjernunderDet er UCNs ønske at knytte uddannelsen så

visningstanken arbejder vi på at samarbejde

Henning Brinckmann, som underviser på ud-

tæt til det omgivende samfund som muligt,

med uddannelsesaktører rundt om i landet,

dannelsen, fortæller, at de studerende ikke

og UCN arbejder på at oprette en projekt-

hvor de studerende kan tage enkelte kurser

De færdiguddannede bachelorer kan søge

kun arbejder med kulturarv, men bredt med

bank, hvor virksomheder kan annoncere

og samtidig specialisere sig indenfor deres

arbejde som formidlere eller vejledere i både

kultur- og naturforståelse: – Vi sigter mod

projekter, som de gerne vil have studerende

interessefelt. På nuværende tidspunkt er der

offentlige og private virksomheder. Her kan

at arbejde fremadrettet og ikke blot bagud-

til at arbejde med. Eksempelvis har en af de

f.eks. planer om et samarbejde med Skovsko-

de finde arbejde ved kultur- og fritidsfor-

skuende. Uddannelsens kerne er aktualitet,

studerende på uddannelsen i en praktikperi-

len i Nødebo, som også er optaget af oplevel-

valtninger, museer, naturcentre, kulturhuse,

tværfagligt arbejde og formidling af egent-

ode på Vendsyssel Historiske Museum været

sesøkonomi, slutter Mogens Sørensen.

teatre,

lige fortællinger. Det er vigtigt at sige, at vi

involveret i det digitale projekt: ”At klæde sig

mange andre steder, eller de kan vælge at

ikke kun uddanner formidlingsteknikere,

på”, der omhandler tøj i perioden 1770-1870

læse videre, f.eks. på kandidatuddannelserne

men lægger vægt på indholdet og arbejdet

og de mennesker, der brugte tøjet.

i turisme eller oplevelsesdesign på Aalborg

med formidling af fagligt indhold. De stu-

Universitet.

derende arbejder ikke blot med at skabe en

– I støbeskeen har vi også en idé om at kunne

overfladisk historie, men med at formidle den

knytte studerende til Uggerbyvraget ved

– Der er tale om en professionsbachelorud-

gode historie, den egentlige fortælling og

Frederikshavn. Det er et skibsvrag, som vil

dannelse ’uden profession’, eller måske ret-

dermed en historisk bevidsthed, understre-

være oplagt at få bragt til Bangsbo Museum.

Billederne venligst udlånt af Ines Geishauser

tere med 1000 professioner, siger studiechef

ger Henning Brinckmann.

Det vil være en interessant opgave for stude-

og stammer fra arbejdet med bogen “Nordpå -

rende, og forhåbentlig kan vi være med til at

livet mellem land og hav”. Dafolo Forlag 2008.

er samtidig også en teoretisk uddannelse.

skoletjenester,

turistkontorer

på UCN Mogens Sørensen.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.turistbachelor.dk

’Nordjyske Kreative Alliancer’

vandt liljeprisen Af // Susanne Togeby Nordjyske Kreative Alliancer har modtaget

kernen i oplevelsesøkonomien, nemlig kun-

kunne bidrage med nytænkning og kreati-

optageteknik, der giver dykkerne langt mere

Dansk Oplevelsesøkonomis liljepris, som ud-

sten og kunstnerne, med virksomhedsdrift,

vitet i forhold til at løse konkrete udfordrin-

frihed i akvariet, formidlerne en udfordrende

deles til en virksomhed eller organisation,

produktudvikling og branding. Et projekt

ger i virksomhederne. Nordsøen Oceanarium

og afvekslende hverdag og publikum en

der med succes har kombineret innovation

som imponerede os i sin alsidighed og med

i Hirtshals indgik eksempelvis en alliance

mere levende og spændende oplevelse. I alt

og oplevelser med økonomisk vækst.

hvor bredt, det nåede ud. Et projekt, som på

med coach, instruktør og skuespiller Mogens

10 alliancer blev indgået mellem virksomhe-

samme tid er så jordnært, at det er til at for-

Lausen. Udfordringen var at skabe fornyelse

der og kreative kræfter i Nordjylland. Man

I begrundelsen for kåringen hedder det: ”Vi

stå for alle – og så visionært, at det næsten er

omkring fodringen af ﬁskene. Dykkerne og

kan læse om de kreative alliancer i Kreative

har valgt at give prisen til et projekt, som har

forud for sin tid.”

guiderne havde efterhånden været igennem

Tidende 4, som kan downloades fra www.

præsentationen op til 1000 gange, så den var

apex-center.dk.

vist mod, innovationskraft og entreprenørånd i en region, hvor det er højst påkrævet.

Projektet ’Nordjyske Kreative Alliancer’ kob-

blevet ren rutine. Løsningen blev udvikling

Et projekt, som har kombineret det inderste,

lede virksomheder med kunstnere, som

af et såkaldt dogmedyk - en ny kamera- og

Nye bøger

--- 140 mm ---

ExCITe-serien er Aalborg Universitetsforlags skriftserie om oplevelsesøkonomi, oplevelsesdesign og IT-støttede oplevelser. Læs mere om bøgerne og download prøvekapitler på www.forlag.aau.dk

3 mm ----- 165 mm +

8,7

EN ESK IFT DET STO RE SC

takulær iscenesættelse, der ikke skjuler andet end ophavs-

tive samfund’.

mandens trang til at tjene penge. Fremover vil vi, inden vi finder pengepungen frem, se nøje på, om et projekt, et

I det kommunikative samfund er vi ikke færdige med at

produkt, en oplevelse eller en event kommunikerer stærke

hungre efter oplevelser. Tværtimod! Ethvert budskab, der

etiske budskaber og meningsfyldte perspektiver, som vi kan

kommunikeres til os, skal i fremtiden være en oplevelse.

bruge i arbejdet med at opbygge vores egen, helt unikke

Ellers vender vi det døve øre til. Og det gælder uanset, om

identitet. Bogen er den 4. i ExCITe-serien.

det kommer fra chefen, den lokale købmand eller en stor international filmproduktion.

HAV E

4 08-09-2008 13:53:46

38-6

hvad der kan fremme kreativitet, baseret på især psykolo-

tion. Tendensen synes at være, at rosen, kaffen og turen i

giske forskningsundersøgelser. Det hævdes fra flere sider, at vi som land ideer, at turde skal leve af at prøve nyt og få af at udvikle produkter før nye og bedre andre. Men hvad gør såkald nesker for at t kreative menvære kreativ e, og hvorda skoler og arbejd n kan man spladser med lave kreative læring I bogen fremsæ smiljøer? ttes en række eksempler på, kan fremme hvad der kreativitet basere t på især psykol ningsundersø ogiske forskgelser. Bogen s ærinde er konstruktivt ind således at i kreativitetsde gå batten, men dre vanlige også at udforantagelser om, at kreativitet viduel egens alene er en kab, eller at indidet udelukkende samfundskla er bestemte sser, som er kreative. Der den tese, at fremsættes kreativitet kan i stedet forudsætte, gang til at at man får lære i nogle adbestemte samm muligvis også enhænge, og på nogle bestemte måde diskuteres værdie r. Herunder n af mesterlæreli gnende organ af undervisning, iseringer og spørgsmål om ledelse af arbejdsplads kreativitet på er. Bogen kan anbef ales arbejder med til den læser, at fremme der kreativitet, til lange og mellem studerende lange videre ved gående uddan praktikere indenf nelser, og til or forskellige professionsom råder.

en svømmetur. De skal i stedet sælges med en særskilt his-

Bogen sætter fokus på kreativitet i arbejdslivet, men tema-

torie tilknyttet, der kan give kunden en særlig oplevelse.

tiserer også, hvordan man kan organisere undervisningen

Produktet skal ikke bare være billigere, men snarere bedre,

i skolen, så den fremmer kreativitet. En hovedpointe er, at

anderledes og gerne dyrere end konkurrentens. Det kræver,

kreativitet ikke er en isoleret personlig egenskab og heller

at man tænker og handler kreativt.

ikke et resultat af ”guddommelig inspiration”, men betragtes almindelige menneskes liv. Bogen er den 5. i ExCITe-serien.

at indkredse, hvad kreativitet er – i vores liv med hinanden som mennesker. Der fremsættes en række eksempler på,

10136_AAUF_Om

slag_Kreativitet4.i

ndd 1

AAlborg Univer sitetsforlA

Andre bøger i ExCITe serien Første bind, ”Oplev elser: Koblinger og transformationer”, om kreative allianc er og opleve sesdesign, 2006. l-

Når talent bliver til innovation Lene Tanggaard

Andet bind, ”Oplevelsesø konomi. Vinkle forbrug” giver r på en teoretisk belysning af elsesbegrebe oplevt i oplevelsesøk onomien, 2007. Tredje bind, ”Forbrugssitua tioner. Perspe på oplevelsesøk ktiver onomi”. Bogen s 12 analyser bidrager med nye indsigt er i det moder opleve

lsesorientered ne e forbrug, 2007. Fjerde bind, “Det store scene skift”, om version 2.0 af opleve lsesøkonomi en: Det komm tive samfund, unika2008.

Lene Tanggaard

som noget, der kan beskrives, forstås og læres som led i det I bogen ”Kreativitet skal læres” forsøger Lene Tanggaard

til innovation

Lene Tangga ard er cand. psych., Ph.d. og profess or i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Univers itet og leder af Center for Kvalitat iv Metodeudviklin g i samarb ejde med Svend Brinkmann, Århus Universitet. Hun forsker i læring i praksis, og har bl.a. udgive t bøgerne ”Læring og Identitet” , Aalborg Univers itetsforlag og ”Psykologi: forsknin g og profession”, Hans Reitzels Forlag. Hun er herunder forfatter til en række bogkapitler, nationale og internationale tidsskrif tsartikler.

svømmehallen ikke bare sælges som rose, kaffe eller som

Kreativitet skal læres!

Når talent bliver

Danmark skal i fremtiden leve af kreativitet og innova-

Kreativitet skal læres!

mode, ommunikation.

Vi er ved at være trætte af glitrende indpakning og spek-

ændrer karakter, og at vi bevæger os mod ’det kommunika-

ATI ON KO MM UN IK FRE MT IDENS VE CH RIS TIA N HA

CHR ISTIA N

r er sine pointe ld til der lup i forho

ny alliance mellem det kommercielle og det substantielle.

version 2.0. Christian Have argumenterer for, at samfundet

t den afgørende samfund er bleve skabt kanaler og ngig af, at der er er langt mere afhæ for udvekslingen lige forudsætninger der frugtbare ånde af grønne områ mennesker, end af ideer mellem ktur. og moderne arkite sige, at det kommunikative man nedbryder Ja faktisk kan ring enere ående idég har etableret i samfunds tværg skel, som vi ellers n de rammer og iller Københav n, og som adsk og den fysiske verde primitive samfund ive miljøer fra fra Kairo, kreat mit fra dit.”

ION

ier i spil i ns rbedre kunde re på for at orbrugerens

Men efterspørgslen vil ændre karakter. Der vil opstå en

kommunikative Christian Have sit bud på oplevelsesøkonomien der med det ring,præsenterer r, ”Den idégenere økonomiske fakto

79386 788773 0

AAlborg Univer sitetsforlA

MILANO JACOBS DKNY LONDON R YSL MARC GaedeAARD FalkNØRG WOMAN COVE MADS af Anja E& BIRGER NE andlen I PRADA EURO PANY D H&M DOLC i i detailh S MALE elsesøkonom COM O LAGERFEL E HERMES GUCC der Oplev GUESS TOKY BESTSELL-ER CHANEL VOGU NSENkun dine SIMO I JIL SANDER i med ION ELLE COCO god THE PLUS IN KLEIN FEND NGI MUNkem MODE FASH BALEb CHOLÉ CALV PEN Ska MODA PEJ GRUP DIESEL BURBERRY PARIS NEW YORK DIOR

e kendskab til ederne inden skabe god kemi

KOM MUN IKAT

t gå ned for det er i på scenen træd ange år, og ind komsøkonomien: Det 0 af oplevelse ige ikke, at vi er færd nd. Det betyder Ethvert r. Tværtimod! velse ople efter iden os, skal i fremt ommunikeres til det er uanset, om gæld det og else, en stor købmand eller fen, den lokale slen vil Men efterspørg mproduktion. mellem en ny alliance opstå vil Der r. telse, takulær iscenesæt akning og spek over tjene penge. Frem ukt, ens trang til at et projekt, et prod se nøje på, om ngskaber og meni buds etiske e r stærk egen at opbygge vores med jdet arbe

E FT SC KEIN

FREM TIDE NS

IFT E SC EN ESK und, oplevelsessamf

-7307-9 I S B N 978-87

DET STORE

I bogen “Det store sceneskift – fremtidens kommunikation”

06/08/08 14:57:13

er dine kund mi medkon i i detailhandlen Skab god keOp levelsesø om de Anja Falk Gae

e er cand. mag. Anja Falk Gaed 2006. Forfatterinden rg Universitet tion fra Aalbo er med trendi Kommunika lent og arbejd I dag er hun konsu og kommunikation inden ling formid ing, forskn cherne. for livsstilsbran kunder dine med t en er bleve Skab god kemi mi i detailhandl Oplevelsesøkono forfatterindens afsluttende af af Lektor til på baggrund under vejledning rg Universpecialestudier ussen på Aalbo Tove Arendt Rasm sitet.

Oplevelsesøkonomi er tidens buzzword, som mange

oplevelse. Viden om forbrugeren skal derfor bruges til at

brancher gerne vil have kendskab til og drage nytte af. De-

skabe rammer og faktorer, som fremmer nydelse, oplevelser

tailhandlen ikke mindst. I Anja Falk Gaedes bog ”Skab god

og emotioner.

kemi med dine kunder” undersøges mulighederne inden for oplevelsesøkonomi i detailhandlen og konklusionen er

Bogens cases er udarbejdet i modebranchen, men alle der

klar. Det handler om at skabe god kemi med kunden.

har direkte kundekontakt, kan drage nytte af bogens undersøgelser, forslag og konklusioner, der blandt andet besvarer

Den moderne forbruger stiller krav til andet og mere end

spørgsmål som: Hvad skal butikken fokusere på for at skabe

selve produktet. En vares pris er derfor ikke længere det

det rette købsfremmende miljø, og hvad er det egentlig, der

altafgørende parameter. Selve købshandlingen og den

påvirker forbrugernes køb? Bogen er den 6. i ExCITe-serien

15/12/08 12.53

AAlborg U

rlAg nive rsite tsfo

forudgående søgen efter det rette produkt skal være en

Aalborg Universitetsforlag

www.forlag.aau.dk

En guidet slentretur

gennem det historiske Aalborg

Af // Susanne Togeby Guidede ture til seværdigheder i Aalborg,

hele byens historie. Hov, jeg må hellere præ-

ser næsten ud, som om figuren rækker tunge

Skagen eller Vendsyssel en sen aften eller

sentere mig selv. Ja, jeg hedder Marie. Jeg er

og viser os Jens Bangs mening om bystyret.

en tidlig søndag morgen for den sags skyld.

blot en lille tjenestepige. Jeg kender byen

Vi stopper afspilningen og går alle på jagt for

Kan det lade sig gøre? Med iTourism kan det.

her. Hver en krog og hvert et hjørne og til alle

at finde figuren, der rækker tunge. Tobias får

ApEx har i samarbejde med Det Hem’lige Te-

tider. Synes du, jeg snakker for meget? Min

øje på den over et vindue i købmandsgården,

ater og VisitNordjylland udarbejdet tre ture

frue siger, jeg knevrer løs. Men du kan jo bare

og vi fortsætter turen.

med dramatiseret turistinformation i form

spole videre til næste stop, hvis du keder dig.

af mp3-lydfiler og bykort. Kreative Tidendes

Du kan se på kortet, hvornår vi kommer til et

udsendte har taget familien under armen for

nyt stop. Hvis du trænger til at hvile ørerne,

helt tilbage til forrige årtusindeskifte. Under-

at prøve den ene af de tre ture: ’Det historiske

kan du også stoppe. Jeg er her igen, når du er

vejs får vi fortalt grumme historier om hæng-

Aalborg’.

klar til at høre mere.”

ninger, hekse, forbudte kærlighedshistorier

Vi ankommer til Aalborg centrum en forblæst

Marie beder os følge med over Østerågade

gårde, kirker, klostre og fabrikker. Alt sammen

efterårslørdag efter frokost. Turistbureauet

og fortæller os, at den førhen ikke var færd-

malende beskrevet med stemningsmusik og

ligger mørkt og stille hen. De fleste af butik-

selsåre for kørende og gående trafik, men for

lydkulisser, der underbygger fortællingerne.

kerne omkring har lukket, men der er stadig

sejlende. Østerågade er nemlig bygget oven

liv i gaderne. På forhånd har vi forberedt os

på Aalborgs største å, som for 400 år siden,

Til sidst ender vi ved udgangspunktet – turen

ved at downloade en række lydfiler og printe

da vores historie begynder, var lige så bred

er slut. Men skulle vi have lyst, kan vi jo prøve

et medfølgende kort over Aalborg centrum.

som den nuværende gade. Vi hører det ty-

den igen en anden gang – turen gennem Aal-

deligt i vores headset: vandet risler forbi, og

borg, som vi ved betyder ’borgen ved vand-

Turen starter foran Aalborgs Turistbureau,

mågerne skriger. Imens fortæller Marie, hvor-

renderne’.

VisitAalborg. Udstyret med mobiltelefoner

dan åen ikke bare benyttes til anløbsplads

og mp3-afspillere med de downloadede filer

og drikkevand, men også til losseplads for

begynder vi vores rundtur til nogle af sevær-

affald og døde dyr. Man fornemmer næsten

dighederne i Aalborg. I ørerne hører vi vores

stanken.

Vi føres nu videre ind og ud gennem tiderne

og krige. Og vi får udpeget byens købmands-

guide præsentere sig selv: Marie udpeger Jens Bangs Stenhus og fortæl-

”Velkommen til Aalborg. Jeg vil nu tage dig

ler om huset og købmanden, der byggede

med en tur gennem byens gader og fortælle

det. Hun beskriver en figur på muren, der ven-

dig om livet her. Ja ikke kun nu, men gennem

der over mod det gamle gule rådhus. – Det

Der er udarbejdet tre ture: ’En rundtur i det historiske Aalborg’, ’Stygge Krumpens storhed og fald’ og ’En Bytur i Skagen’. Turene er både på dansk og engelsk, og der følger et kort i pdf-format med til hver tur. Lars Svendsen og Pia Bredow fra Det Hem’lige Teater har skrevet manuskripterne til turene, og det er teatrets egne skuespillere, som levendegør fortællingerne og har opbygget de mange lydkulisser. Temamusikken er komponeret til turene af Søren Kollerup. Læs mere og download lydfilerne på www.visitnordjylland.dk under ”Turistinformation”. De tre ture er et helt konkret resultat af ApEx’ innovationsprojekt iTourism, der står for interactive tourism eller informationsteknologiske turismeprojekter. Projektets formål har været – gennem innovativ produktudvikling, udviklingsaktiviteter og demo-cases – at undersøge mulighederne for at berige turismeprodukter og -oplevelser via informationsteknologi og interaktive digitale medier.