1 minute read

FAMILIEDYR OG HUNDEKØD

Dansk dyrepoliti er kommet godt fra start I år så vi de første frugter af det lange arbejde for et dyrepoliti i Danmark. Der er foreløbigt blevet oprettet 3 specialenheder, der dækker hele landet. Her sidder engagerede politifolk, der efterforsker forbrydelser mod dyr. Enhederne har især haft fokus på hvalpefabrikker, hvor organiserede kriminelle tjener penge på at sælge syge hunde.

“Vi har været i gang siden 1. juli, og vores

Advertisement

helt store fokus har været hvalpefabrikker. Vi har fundet ud af, at der ikke er sådan nogle store steder, men i stedet bagmænd,

som importerer hundene” , siger sektionslederen. Enheden har fundet flere røde tråde i forhold til, hvor hundene importeres fra, og mange af dem hentes herop fra Polen og Ukraine, beretter lederen af dyreværnsenheden i Nordjylland Henrik Taagaard. Anima er netop aktiv i de lande, hvor vi forsøger at hæve dyrevelfærden generelt.

Med det fokuserede arbejde i specialenhederne kan større sager optrevles, og de erfarne betjente får viden, der kan forebygge og stoppe vanrøgt og mishandling. Fx er politiet blevet opmærksomme på problemer med ulovlig slagtning og killingefabrikker, som ellers ikke ville være blevet efterforsket.

“Nu skal vi bruge vores politifærdigheder på dyreværnsområdet, og det er ikke noget, der som sådan er blevet gjort før i forhold til ransagninger, beslaglæggelser og sikring af

spor ”, afslutter Henrik. Og der er nok at tage fat på, for alle dyr fortjener både beskyttelse og retfærdighed.

Det er et kæmpe fremskridt og vi kæmper for flere ressourcer til enhederne og et landsdækkende dyrepoliti. Sydkorea lukker store hundekødsmarkeder og hundeslagterier. Sydkorea er det eneste land i Asien, hvor hunde opdrættes på industrielle farme for at blive spist. Men i de senere år er modstanden heldigvis vokset og det har fået politikerne til at hand-le. GUPO-markedet i den koreanske by Busan er berygtet for at være et grumt marked, hvor levende hunde er blevet slagtet direkte ved boderne.

Hundekød bliver stadig mere upopulært, og nu har det lokale bystyre lovet at lukke markedet og omdanne det til en offentlig park. 19 sælgere af hundekød vil lukke deres boder i juli måned og herefter begynder arbejdet.

Aftalen kommer efter pres fra myndighederne og er endnu et vigtigt skridt mod at stoppe generallandets hundefarme.

This article is from: