A nna R eventlow
EJENDOMSFORMIDLING

HINDEGADE 5, 1TV
1303 KØBENHAVN K

Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!

HINDEGADE 5, 1TV
1303 KØBENHAVN K
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!
01 HINDEGADE 5, 1 TV - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Hindegade 5, 1 tv og til Anna Reventlow Ejendomsformidling
EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk
Velkommen til Hindegade og Københavns mest eksklusive kvarter, Frederiksstaden. En smuk smaragdgrøn port, byder dig velkommen til nr.5 og denne klassiske ejendom fra 1901. Her venter en stemningsfuld og personlig herskabslejlighed på 114 kvm, med en enestående udsigt til Marmorkirken fra ejendommens exceptionelle tagterrasse. Lejligheden møder dig med en perfekt kombination af parisisk atmosfære og nutidig bekvemmelighed. De imponerende velholdte og originale detaljer går hånd i hånd med en moderne og stilsikker renovering. Hjemmets planløsning har en unik charme og den udnytter smukt alle kvadratmeter. De fire højloftede værelser kan indrettes lige efter dine behov. Lejligheden er for eksempel nu et hjem med tre smukke soveværelser, et luksuriøst badeværelse, samt et socialt samlingspunkt i midten, en hyggestue og et stort og lyst køkken med spiseplads. Med Hindegades centrale beliggenhed mellem Store Kongensgade og Borgergade, er du nabo til Frederiksstadens majestætiske rokokobygninger, og Nyboders karakteristiske gule rækkehuse. Du er desuden en del af det pulserende byliv og kan vælge og vrage mellem de bedste restauranter, butikker og museer. Metrostationen ved Marmorkirken, tager dig hurtigt rundt til resten af byen.
En hoveddør der er pyntet med smukke blågrønne glasdetaljer, åbner op til den hyggelige og lyserøde entré.
Fra entréen kommer du direkte ind til lejlighedens opulente opholdsstue. Den udstråler ægte herskabelighed og fascinerer med et flot lysindfald, og originale detaljer som fantasifuld stuk og vægpaneler.
Stuens smukke franske døre åbner op til dette fashionable og lyse soveværelse.
Det stilfulde køkken ligger som en forlængelse af stuen. Det er et mondænt og funktionelt køkken med pænt integrerede hvidevarer, og masser af opbevaring. Som prikken over i’et, har den en smuk bordplade i lysegrå marmor, perfekt til lejlighedens franske stemning.
Dette lyse soveværelse charmerer med sin dejlige loftshøjde med stuk, og den fine karnap.
Det moderne badeværelse møder dig med et smukt lysindfald og en behagelig atmosfære. Her er der indrettet med kvalitetsmaterialer og rolige farver.
Tæt på badeværelset, ligger dette hyggelige værelse. Det kan indrettes som et privat teenageværelse eller et stille hjemmekontor. Herfra tager du trappen op til ejendommens fælles tagterrasse.
Vejledende tegning uden ansvar
Hindegade 5 er en velholdt herskabsejendom fra 1901 med en uovertruffen beliggenhed i Sankt
Annæ Vester Kvarter, midt i det gamle København. Den sennepsgule facade er udsmykket med dekorative grønne vinduer og karnapper. Højst oppe har beboerne en luksuriøs fælles tagterrasse, med en exceptionel udsigt over Marmorkirken og byens klassiske silhuet. Her kan I byde store selskaber på grillaftener og nyde en varm sommerdag i liggestolene. Til lejligheden hører et loftsrum og ejendommen har cykelkælder og en fælles baggård. Hindegade har fået sit navn efter en hun-hjort, der kaldes en hind, og stammer fra Kong Christian IV´s anlæggelse af kvarteret Nyboder.
HINDEGADE strækker sig mellem Borgergade og Store Kongensgade. Kvarteret Sank Annæ Vester, er nabo med eksklusive Frederiksstaden, hvor du får det bedste af det gamle København. Hele kvarteret præges af den kongelige historie og du kan nyde en storslået europæisk rokokoarkitektur. Her ligger også de hyggelige Nyboder og der er kun en kort gåtur til gallerierne på Bredgade og de hyggelige designbutikker og restauranterne omkring Store Kongensgade. Slentrer du ned ad Borgergade, venter Gothersgade og City. Fra Hindegade kan du nemt vælge at tage S-toget fra Østerport Station eller Metroen ved Marmorkirken. Inden for gåafstand venter desuden Kongens Have, Amalienborg, samt Kastellet. Beliggenheden er ganske enkelt guld værd for det bekvemme city-menneske.
Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow
Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.