Et Hus for Kundskab og Kendskab

ANNA SOPHIE GILLE-UDSEN

ET HUS FOR KUNDSKAB OG KENDSKAB M Ø D E S T E D F O R U D V E K S L I N G A F K U LT U R E R

BA of Arts in Architecture

Habitation - Unit 2/3 D Vejleder: Kätte Bønløkke Andersen Foråret 2017

Arkitektskolen Aarhus

ET H U S FO R K U N D S K A B OG K E N D S K A B M Ø D E S T E D F O R U DV E K S L I N G A F K U LT U R E R

ANNA SOPHIE GILLE-UDSEN BA of Arts in Architecture Habitation - Unit 2/3 D Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Kätte Bønløkke Andersen Foråret 2017

INDHO L D 1. INTRODUKTION / 4 2. KONTEKST / 6

2.1 FYSISK, SOCIAL OG KULTUREL KONTEKST / 7

2.1.1 Indledning / 7 2.1.2 Kontekstundersøgelser / 8 2.1.3 Interview med Rikke Baden og Annette Olsen fra Bak-op / 29

2.2 TYPOLOGISTUDIER OG EKSKURSION TIL KØBENHAVN / 32

2.2.1 BIBLIOTEKET Rentemestervej / 32 2.2.2 Den Grønne Trekant / 48

3. PROGRAM / 60

3.1 INDLEDNING: OPSUMMERING AF KONTEKST-FASEN / 61

3.2 FUNKTIONS- OG RUMPROGRAM / 62

3.2.1 Narrativ / 62 3.2.2 Funktions- og nærhedsdiagram / 64 3.2.3 Størrelsesoversigt og -diagram / 66

3.3 FRA E16 TIL F17 / 68

3.4 KONCEPTSTUDIER / 70

4. CRITICAL WRITTEN REFLECTION / 72

4.1 MELLEM RUM, MELLEM MENNESKER / 73

4.2 BOOKLET; MELLEM RUM / 78

5. DESIGNUDVIKLING / 80

5.1 INDLEDNING / 81

5.2 CASESTUDIER / 82

5.2.1 Le FRAC / 82 5.2.2 Prismen / 84 5.2.3 Moesgaard Museum / 86 5.2.4 Frederiksbjerg Skole / 88

5.2.5 Aarhus Rådhus / 90 5.2.6 Kolumba Museum / 92

5.3 FORTSATTE KONCEPTSTUDIER / 94

5.4 UDVIKLING AF FORM OG PLAN / 98

5.5 FACADEDETALJERING / 108

5.6 BYGNINGENS FORHOLD TIL DEN NÆRE KONTEKST / 114

6. DESIGNFORSLAG / 116

6.1 INDLEDNING / 117

6.2 PRÆSENTATIONSMATERIALE / 118

AFSNIT 1

INTRODUKTION

4

Introduktion I mit arbejde gennem forårets projektsemester, har jeg i samarbejde med Jonathan Meidal Weitling udarbejdet et designforslag til et aktivitetshus i Grønnegade 5 i Aarhus. Ud fra et narrativ om mennesker i bevægelse og mødet mellem disse (s. 62) har vi tegnet et hus, hvis grundlæggende formål er netop at facilitere møder mennesker imellem på tværs af deres forskellige baggrunde.

Vores projekt har vi kaldt Et hus for kundskab og kendskab. Det er et hus for håndværk af alle slags, hvor man kan deltage uanset erfaringsmæssigt niveau. Konceptet bygger på idéen om at der findes en række overordnede almene håndværk, som de forskellige kulturer har forskellige teknikker indenfor. Vi har med vores forslag altså skabt rammerne for at folk med forskellige kundskaber kan mødes om håndværket, og sammen udvide deres tekniske kunnen og kulturelle horisont. På den måde opnåes kendskaber. Både til håndværk, teknikker, kulturer og andre mennesker.

Udviklingen af huset har har bestået i en gennemgang af en række forskellige faser, der alle har været afgørende for det projekt vi er endt med. Først lavede vi kontekstanalyser. Både af helt målfast og af mere abstrakt karakter. Vi lavede også indledende typologistudier og interviewede erfarne frivillige, der til dagligt har med mødet mellem den danske og andre kulturer at gøre. Dette dannede grundlag for udviklingen af vores program. Vi omsatte vores viden fra kontekstanalysen til en række koncepter og undersøgte krav til rumstørrelser og lignende.Sideløbende har vi haft et teoretisk forløb, der er udmundet i den skriftlige opgave Critical Written Reflection. Her har vi læst om porøsitet, artikler om andre relevante aktivitetshuse, om polyvalens og om atmosfære - emner der alle har bidraget til at vi har kunnet kvalificere vores designproces.

Mennesket vil altid bevæge sig, afhængigt af forskellige forhold som økonomi, krig og miljø. Det er en erkendelse vi må gøre, der må trumfe de grænser mennesket ellers har forsøgt at tegne op, siden man etablerede sig i samfund og fællesskaber. Med arkitekturen kan vi hjælpe denne erkendelse på vej. Vi kan skabe de rammer der skal til for at byde endnu ukendte velkommen - rammer der også kan være med til at generere en merværdi i vores eget samfund. Det er det vi har forsøgt på med Et hus for kundskab og kendskab.

5

AFSNIT 2

KONTEKST

I kontekstfasen har vi tilegnet os kendskab til sitet og dets fysiske, sociale og kulturelle kontekst.Vi har blandt andet undersøgt klima-, vejr- og lydforhold, infrastrukturelle forhold, sociale forhold og lokalt materialebrug. Alt dette for at udfolde sitet og dets kompleksitet, som et afsæt for vores kommende arbejde med programmering og design.

“There is no architecture without context (except in utopia)” - Bernard Tschumi 6

Kontekst 2.1 FYSISK, SOCIAL OG KULTUREL KONTEKST 2.1.1 Indledning Vi befinder os i en tid, der på mange punkter er defineret af konflikt og splittelse.Vi har i mange år bevæget os mod en mere globaliseret verden.

En verden hvor nationalstaternes identiteter svækkedes, til fordel for overnationale samarbejder. En verden hvor man ikke længere kun er aarhusianer og dansker, men også er europæer og verdensborger.

Det er dog en bevægelse der over den seneste tid er vendt. Lande og befolkninger lukker sig om sig selv, og store konflikter præget af frygt for det fremmede og uvisse blusser op.Verden befinder sig i en spændingsfyldt situation, som gør at det nu, mere end nogensinde, er vigtigt at etablere fællesskab og sammenhold. Og det på tværs af kulturer og religioner, hvis ikke vores samfund skal knække under en stigende polarisering.

Denne globale situation er af så omfattende karakter, at den også bliver et definerende element i den mere lokale kontekst. Vores projekt består i at udvikle et aktivitetshus der kan udgøre et socialt og kulturelt mødested. Vi er blivet givet sitet Grønnegade 5 som udgangspunkt, og dette vil vi bestræbe os på at lære så dybdegående at kende som muligt, som afsæt for vores videre arbejde.

Med rødder i viden om vores lokale “At lære af det eksisterende landskab er kontekst vil vi forsøge at udvikle et svar på arkitektens måde at være revolutionær på.” konsekvenserne af den globale kontekst. Så - Robert Venturi vi med afsæt i et lokalt tiltag, i stedet for frygt, had og uvidenhed, i fællesskab kan opnå en rigere kultur og et mere favnende og farverigt samfund.

7

Kontekst 2.1.2 Kontekstundersøgelser sommersolhverv 21.06 09:00

jævndøgn 21.09 21.03

vintersolhverv 21.12

12:00

15:00

18:00

8

Kontekst januar

februar

marts

april

maj

juni

juli

august

september

oktober

november

december

9

Figur 2.1 / Modstående Soldiagrammer Sol- og skyggeforhold på sitet Figur 2.2 / Klimanormaler Østjylland Gennemsnitligt antal daglige solskinstimer samt regnvejrsdage, fordelt på årets 12 måneder.

Dagligt antal solskinstimer Månedligt antal regnvejrsdage

Kontekst Figur 2.3 / Støj - dag Lydniveauer på sitet i dagtimerne Figur 2.4 / Modstående Støj - nat Lydniveauer på sitet om natten 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB 50-55 dB

10

Kontekst

11

Kontekst

22 24

21

23 14 15

13 20

6

12 5 4 11

7

19 10

1

3 2

9 8 17

18

16

1) Centrum 2) Holme, Højbjerg, Skåde 3) Viby 4) Hasle 5) Christiansbjerg 6) Vejlby, Risskov 7) Åby 8) Tranbjerg 9) Hasselager, Kolt 10) Stavtrup, Ormslev 11)Brabrand, Gellerup 12) Tilst, Brabrand Nord 13) Skejby, Lisbjerg 14) Lystrup, Elsted 15) Skæring, Egå 16) Beder, Malling 17) Mårslet 18) Solbjerg 19) Harlev, Framlev 20) Sabro, Borum 21) Trige, Spørring 22) Hårup, Mejlby 23) Hjortshøj 24) Skødstrup, Løgten 12

Kontekst

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

21

18

22

19

23

Figur 2.5 / Modstüende Lokalsamfund Aarhus Kommune Inddeling af Aarhus Kommune i mindre lokalsamfund, der ligger til grund for den følgende figur: Figur 2.6 / Befolkning i Aarhus Fordelt efter statsborgerskab, herkomst og lokalsamfund.

Illustreret er den procentvise andel af den samlede befolkning i det givne omrĂĽde.

Borgere af dansk herkomst

20

Borgere med udenlandsk herkomst Borgere med udenlandsk statsborgerskab

24

Total 13

Kontekst Figur 2.7 / Offentlig transport Busruter i Aarhus og omegn.

Figur 2.8 / ModstĂĽende Parkeringszoner Inddeling af Aarhus by i parkeringszoner.

Betalingszone 2 timer 3 timer 5 timer

14

Kontekst

15

Kontekst

De syv lokationer: 1) Den Gamle By 2) Aarhus Domkirke 3) Musikhuset 4) ARoS 5) Aarhus Rådhus 6) Dokk1 7) Banegården Grønnegade 5

1 2

4

3

6 5

7

16

Kontekst Figur 2.9 / Modstående Aarhus kort De syv lokationers reelle placering i forhold til hinanden, sitet og det øvrige Aarhus.

Figur 2.10 / “Herfra til...”

Mapping udført i februar 2017. På sitet er syv tilfældige århusianere blevet spurgt om vej til syv forskellige lokationer i Aarhus.

Deres tegnede rutevejledninger udgør her tilsammen et kort over hvordan sitets relationer til omkringliggende institutioner i byen opleves.

”One’s destination is never a place but rather a new way of looking at things” - Henry Miller

17

Kontekst Figur 2.11 / Snitlinjer Placering af snit gennem sitets nĂŚre kontekst.

A

Figur 2.12 / ModstĂĽende Snit AA og snit BB Snit gennem sitets nĂŚre kontekst.

B

B

A

18

B

A

19

snit BB

snit AA

B

Kontekst

Kontekst Figur 2.13 / NÌrliggende veje Omkringliggende miljøer og veje ved sitet.

20

Kontekst Kontekst Figur XX 2.14 / Figur Grønnegade fotofotoGrønnegade walk walk Grønnegades forløb forløb Grønnegades nedfældet ved at nedfældet ved at fotografere vejen vejen for for fotografere hver titi skridt skridt gået. gået. hver

21 21

Kontekst Figur 2.15 / Bevægelse bil Bevægelse gennem sitet via. bil Figur 2.16 / Modstående Bevægelse cykel og gang Bevægelse gennem sitet til fods eller via. cykel

22

Kontekst

23

Kontekst Figur 2.17 / Teksturer i Facader, Møllestien

24

Kontekst Figur 2.18 / Teksturer i Facader, Grønnegade

25

Kontekst Figur 2.19 / Teksturer i Facader, Blegdammen

26

Kontekst Figur 2.20 / Teksturer i Facader, Vestergade

27

Kontekst Regler og bestemmelser for byggeri på sitet Beliggenhed: Grønnegade 5 Ejerlav: Århus bygrund Matrikkelnummer : 426a Ejendomsnummer : 322283 Kommuneplanrammer for Grønnegade 5, med plannummer 010111CY, fastslår at i Domkirkekvarteret som Grønnegade 5 er placeret i må man på matriklen 426a bygge med en byggeprocent på 280 og en maksimal etagehøjde på 5 etager. Derudover beskrives det at bebyggelsen skal som hovedregel opføres, som sluttet bebyggelse i facadelinie med nabobebyggelsen. Området omkring Vor Frue Kirke må ikke bebygges yderligere. Grunden er ud over kommuneplanen også underlagt en lokalplan med plannummer 591.

Planen omhandler en Temaplan om strøggadernes anvendelse og bygningers ydre fremtræden og skiltning. Centrale dele af Århus Midtby. Formålet med lokalplanen er at skabe en sammenhæng og helhed af harmoniske og inspirerende facade og skilte i facaderne i midtbyen. Planen fastslår 6 punkter i forhold til bebyggelsens udseende: • Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg samt reklamer tilpasses det omgivende bygningsmiljø på en sådan måde, at der efter Magistratens 2. Afdelings skøn opnås en arkitektonisk og miljømæssig god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

• Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives eller ombygges uden Magistratens 2. Afdelings godkendelse. Det gælder for udvendige bygningssider og tagflader, herunder ved udskiftning af vinduer eller tagbelægning, opsætning eller udskiftning af belysning, skilte, markiser, baldakiner eller reklamer samt maling eller beklædning af facader og lignende.

• Butiksvinduer skal medvirke til at give en åben og oplevelsesrig facade og må derfor ikke være afblændede.

• Elektronisk formidling af budskaber så som reklamer på tag og facader, skal godkendes af Magistratens 2. Afdeling.

• Fritstående skilte og reklamer skal godkendes af Magistratens 2.

Afdeling.

• Skilte, skilteophæng og lignende, der ikke længere anvendes, kan kræves fjernet af Magistratens 2. Afdeling, ligesom retablering herefter kan kræves og skal godkendes af Magistratens 2. Afdeling.

28

Kontekst 2.1.3 Interview med Rikke Baden og Annette Olsen fra Bak-op Skriftligt interview af Rikke Baden, socialpædagog og leder for familieteamet, og Annette Olsen, socialpædagog og souchef i det private socialpædagogiske behandlingstilbud Bak-op Hvor længe har I arbejdet med mennesker af anden etnisk baggrund?

I Bak-op har vi arbejdet med Etniske familier, kvinder, unge og børn siden 2010. I forbindelse med den store flygtningestrøm primært fra Afghanistan og Iran, samt senere fra Syrien, blev Bak-op bedt om at etablere et tilbud både i døgnregi samt til unge og familier der boede for sig selv.

Oplever I, at der er forskel i behovet for hjælp, afhængigt af hvilken etnisk baggrund folk har?

Ja der er forskel på hvor man kommer fra. Afghanske flygtninge kommer med det formål at etablere en tilværelse i Danmark, de har meget lidt eller ingen kontakt til hjemlandet, og er derfor interesseret i at blive integreret og etableret i Danmark. Ofte har flygtningene fra Afghanistan ingen eller meget ringe skolemæssig baggrund med sig.

Iranerne har skolesystemer der er tilsvarende det Danske, det er derfor meget lettere at få etableret skolegang og uddannelseplan.

Syrerne har en anden problematik, idet de har kontakt til familiemedlemmer i hjemlandet som lever under særdeles vanskelige vilkår, fx. familier der sidder i flygtningelejre rundt omkring i verden, eller stadig opholder sig i krigszonen. De familiemedlemmer der er her, har et meget stort pres på sig, idet de skal sørge for at deres familie bliver sammenført.

Syrerne håber næsten alle på at vende tilbage til Syrien, når der bliver fred. De har for de flestes vedkommende haft et godt liv med gode jobs, godt netværk og fine muligheder i landet.

Oplever I, at der er forskel i behovet for hjælp afhængig af, om man er kvinde eller mand, ung eller barn?

Fælles for alle flygtninge er, at alle har brug for at føle de er bragt i sikkerhed. Det er også fælles for alle er at der er brug for at få et realistisk billede af Danmark og de faktiske forhold. Der eksisterer stadig mange fortællinger om hvad der er muligt i Danmark, fortællinger som ofte er langt fra virkligheden.

29

Kontekst Som forældre har man brug for at få konkret viden om hvad forventes af forældre i Danmark, og det er helt ned i detaljer som: Hvad skal en madpakke indeholde, hvorfor har man regntøj med, hvor kan det købes, at man ikke må slå børn i Danmark, og at man i Danmark deltager i forældremøder, samt sociale sammenkomster.

Man har stærk brug for at blive introduceret til Dansk kultur, for eksempel til hvordan det er med drenge, piger og kønslighed.

Familiehierakiet ændre sig, ofte er det børnene der hurtigst lærer det nye samfund at kende og sproget. Dette medvirket at børnenes position bliver mere magtfuld end forældrenes. Børnene bliver også brugt i situationer som børn ikke burde deltage i, eks. forældres sygebesøg, møde med kommuner, jobcenter etc. Børnene udsættes for en kæmpe belastning, nyt samfund, ny skole, nye skikke, forældre de kan mærke ikke er som de plejer at være, bekymringer for familiens økonomi, velbefindende, sammenholdet i familien, og alt dette bliver nærmest børnenes ansvar. Børnene er altså på konstant overarbejde. Deres barndom bliver dem frarøvet. Børnene skal navigere i de regler som forældrene har taget med sig og som kommer til at herske i hjemmet, samt de forventninger de møder i skoler og institutioner som er mindre disciplinære og mere liberalt funderede. De uledsagede børn har brug for tætte voksenrelationer, som kan guide og være kulturformidler og vidensbank for børnene og de unge. De er afgørende at de får nye traditioner og kender ceremonier der giver tryghed og tilhørsforhold.

Hvilke behov har kvinder af anden etnicitet, når de bor i Danmark?

Kvinder har primært behov for at få viden om forventninger til en mor i Danmark, det er vores oplevelse at de kvinder vi har været i forbindelse med, har haft en stor opgave at løfte i forhold til at holde sammen på deres familie. Det er vigtigt at det er klart for kvinderne hvilke muligheder er der i Danmark. De har brug for samvær med andre kvinder ikke kun Etniske men også danske, så vi kan lære af hinanden, grine sammen, og få oplevelser sammen.

Hvad mener I, at et multikulturelt center for blandede etniske grupper af mennesker med fordel kunne tilbyde kvinder?

Måske et multikulturelt center også kunne indeholde reelle arbejdsfunktioner, hvor etniske kvinder kunne rådgive etniske kvinder. Det er vigtigt at der findes aktiviteter der henvender sig til 30

Kontekst både Danske og Etniske kvinder.

Hvilke erfaringer har du med samværet mellem blandede etniske grupper af kvinder?

Vi har mest arbejdet med arbejdet med individuelle kvinder, men vores møde med etniske kvinder som danske kvinder har haft andre aspekter end det faglige, de er alle interesseret i vores almene kvindeliv, fx hvor man har mødt sin mand, hvor længe man har været gift og hvorfor man kun har to børn. De udtrykker undren over måden vi lever på samt interesse og fascination af sammenligningen af os som kvinder.

Hvad mener I ud fra jeres erfaring kunne være samlende for kvinder af blandet etnicitet i et multikulturelt center? Ville det her være vigtigt, at der var plads til børn eller særlige muligheder for at kvinderne kan have deres børn med sig?

Det er vigtigt at kvinderne har et rum uden børn, men selvfølgelig kunne samvær med børn omkring forskellige aktiviteter også være gavnlige.

Hvilke faciliteter, mener I kunne være fremmende for et godt samvær mellem brugerne i et multikulturelt center?

Det er af afgørende betydning at kvinderne finder det relevant og spændende, og det er vores erfaring at projekter af denne art skal løbes kraftigt i gang. Det vil sige at der skal gøres et stort stykke opsøgende arbejde med eksempelvis foldere hos læger, oplæg på sprogskoler og oplæg på folkeskoler til forældremøder.

Hvorfor kan det være betydningsfuldt at have steder, hvor man kan mødes på tværs af forskellig etnicitet?

Det er vigtigt at lære hinanden at kende ved at tale om væsentlige emner og problemstillinger, høre forskellige reaktioner og gå på opdagelse i hinandens historier. Det giver tryghed at have kendskab.

Hvilke erfaringer har I med, om det er vigtigt, at inventar og faciliteter er genkendeligt fra den kultur man har rødder i?

Det er vigtigt at man går på opdagelse i hinandens madkultur, kendt mad og smage skaber gode samværsstunder, ofte er det kvinder som er meget dygtige til at lave mad og bage, det vigtigt at bringe disse kompetencer i spil.

31

Kontekst Figur 2.21 / BIBLIOTEKET COBE, 2011

2.2 TYPOLOGISTUDIER OG EKSKURSION TIL KØBENHAVN

2.2.1 BIBLIOTEKET Rentemestervej Biblioteket Rentemestervej er opført for Københavns Kommune, med formålet at fungere som et lokalt knudepunkt der danner rammerne for et multifunktionelt videns-, aktivitets- og værested.

Det fungerer som både bibliotek og kulturhus, og er udarbejdet med inspiration fra bygninger baseret på lignende typologi-fusioner som fx. Idea Store i London. Bygningen placerer sig i Københavns Nordvestkvarter, der som lokalområde har “Flere og flere brugere ser BIBLIOTEKET haft en række sociale udfordringer, hvorfor som møde- og værested.... et program der fungerer samlende om ... Der er ros for at samle mange funktioner fælles viden og kultur har været efterstræbt i ét hus: borgerservice, bibliotek, for at skabe gunstige rammer for et planlagt medborgercenter, værksteder, café m.m. kvarterløft.

Ofte hører vi udtrykket ‘god stemning’.

Vi har helt været forskånet for hærværk Bygningen kobler sig på et eksisterende og bruger i øvrigt ikke ordet integration, kulturhus og består af fire gyldne volumener, da husets brugere repræsenterer næsten der står “stablet” ovenpå hinanden, forskudt hele verden her i NV.” - Tine Garsdal, og i forskellige størrelser ligesom en stak BIBLIOTEKETs leder bøger. Et børnebibliotek, et ungdomsbibliotek og et bibliotek for voksne fordeler sig i de tre nederste bokse, og så er en koncertsal placeret øverst.

Volumenerne er forbundet af trapper og imellem boksene findes en stribe multifunktionelle områder. Der er arbejdet med skalamæssige variationer, der giver en rumlig diversitet, med både store offentlige arealer og små mere private rum.

32

Kontekst Figur 2.22 / Øverst BIBLIOTEKET COBE, 2011 Figur 2.23 / Nederst BIBLIOTEKET COBE, 2011

33

Kontekst Figur 2.24 / Øverst Plan, St. COBE, 2011 Figur 2.25 / Nederst Plan, 1. sal COBE, 2011

34

Kontekst Figur 2.26 / Ă˜verst Plan, 2. sal COBE, 2011 Figur 2.27 / Nederst Plan, 3. sal COBE, 2011

35

Kontekst Figur 2.28 / Øverst Snit AA COBE, 2011 Figur 2.29 / Nederst Opstalt fotografi COBE, 2011

36

Kontekst Figur 2.30 / Øverst Snit BB COBE, 2011 Figur 2.31 / Nederst Opstalt fotografi COBE, 2011

37

Kontekst Figur 2.32 / Øverst Ankomst, St. Figur 2.33 / Nederst Ankomst, 1. sal Figur 2.34 / Modstående øverst Ankomst, 2. sal Figur 2.35 / Modstående nederst Ankomst, 3. sal

38

Kontekst

39

Kontekst Figur 2.36 / Ă˜verst Plan, St., offentlig/ privat Figur 2.37 / Nederst Plan, 1. sal, offentlig/ privat

40

Kontekst Figur 2.38 / Ă˜verst Plan, 2. sal, offentlig/ privat

.

Figur 2.39 / Nederst Plan, 3. sal, offentlig/ privat Offentligt Semioffentligt Semiprivat Privat

41

Kontekst Figur 2.40 / Øverst Lysindfald, St. Figur 2.41 / Nederst Lysindfald, 1. sal Figur 2.42 / Modstående øverst Lysindfald, 2. sal Figur 2.43 / Modstående nederst Lysindfald, 3. sal

42

Kontekst

43

Kontekst Figur 2.44 / Øverst Bygningens bærende elementer, St. Figur 2.45 / Nederst Bygningens bærende elementer, 1. sal Figur 2.46 / Modstående øverst Bygningens bærende elementer, 2. sal Figur 2.47 / Modstående nederst Bygningens bærende elementer, 3. sal

44

Kontekst

45

Kontekst At høre et bibliotek Nedenfor kan den håndskrevne tekst på modstående side læses.

Det første tekststykke er skrevet i caféen i bibliotekets store åbne rum, hvor det andet tekststykke har sit afsæt i et af de mere intime biblioteksrum: “Taget i betragtning at vi befinder os i et bibliotek, er lydniveauet meget højt. Det store åbne atrium/trapperum åbner niveauerne op ift. hinanden visuelt såvel som auditivt. Hvor der er højt til loftet og hvor væggene placerer sig med større afstand opleves lydene og aktiviteterne også mere volumiøse. I de mindre rum af mere intim karakter, opdelt af reoler/rumdelere og med lavt til loftet sænker der sig en ro, en stilhed, et fokus.”

“Her er stille i de små rum, og det opleves særligt intenst når man lige har været i det store åbne rum, hvor lyden og aktiviteten bumler afsted. Her kan man høre computermusen klikke, når der bliver tastet på tastaturet og når folk sukker dybt, selvom rummet blot afskærmer sig, men ikke er aflukket fra det større rum, er lyden her mere afrundet, dunkel, fordrende for mere ro og stilhed. Man er i kontakt med det øvrige hus, det virke og dets liv (og lyd), men i rammer der ligner typologien for et klassisk bibliotek noget mere. Man kan sidde med udsigt til Rentemestervej med al dens trafik og kun have en basagtig fornemmelse af trafikkens travle brummende lyd. Rummet faciliterer et Shhh! midt i travle, brogede, farverige rammer.”

46

Kontekst Figur 2.48 / Atmosfæretekst udarbejdet i BIBLIOTEKET Noter udfærdiget på to forskellige steder i bygningen, med meget forskellige støjniveauer. Dette har tydeligvis påvirket oplevelsen, da håndskriften varierer afhængigt af larm og distraktioner på et givent sted.

Scanned by CamScanner

47

Kontekst 2.2.2 Aktivitetshuset Den Grønne Trekant Den Grønne Trekant ligger i det nordvestligste hjørne af Nørrebro.

Bygningen er kendetegnet ved sin iøjnefaldende facade, der minder om et gækkebrev. Her er der mulighed for boldspil oppe på taget i 2 etagers højde og med udsigt til Grundvigskirken. Aktivitetshuset er blevet opført af Danmarks største boligforening ”Den Grønne Trekant” og er bygget midt på en parkeringsplads i Vermundsgade.

Boligforeningen havde længe haft behov for et aktivitetshus, der kunne fungere som et samlingspunkt for beboerne. Der har i høj grad været fokus på, at skabe fritidstilbud til børn og unge i området, men bygningen rummer også mulighed for aktiviteter for voksne med f.eks. en stor café i stueetagen.

Aktivitetshusets iøjnefaldende facade består af to sider med hver 104 aluminiumsplader, der har mere eller mindre vilkårlige åbninger.

De mange forskellige åbninger filtrerer ind- og udsyn og giver associationer til et træ med sin stamme og luftige trækrone, hvor bygningen er hævet op på søjler med et åbent plan i stueetagen.

Aktivitetshuset består af tre plan og det første man får øje på, når man ankommer til stedet, er den store boldbane på husets tag, der bevirker at man i området i det indre København har fået et sted til sport og leg. Fra boldbanen har man udsigt ud over byen og facaden er trukket op over boldbanen og lukket med et net for oven, så man frit kan udøve sine sportslige aktiviteter uden frygt for eksempelvis at skyde bolden ud over taget. Man kommer op til boldbanen på taget ved hjælp af de to udendørs trapper, der er koblet på bygningen, hvilket betyder at boldbanen er åben for alle interesserede og kan anvendes på ønskede tidspunkter.

I bygningens stueetage har man et lille cafeområde med tilknyttet køkken, hvor man kan sidde og få en kop kaffe og en bid mad, mens børnene løber rundt oppe på taget og spiller. På bygningens førstesal har man et antal lokaler til møder og klubaktiviteter såsom it-værksted og lektiecafé. Udover de offentlige lokaler er der også et par kontorlokaler.

48

Kontekst Figur 2.49 / Øverst Den Grønne Trekant WITRAZ, 2010 Figur 2.50 / Nederst Den Grønne Trekant WITRAZ, 2010

49

Kontekst

50

Kontekst Figur 2.51 / Modstående øverst Plan, St. WITRAZ, 2010 Figur 2.52 / Modstående midtfor Plan, 1. sal WITRAZ, 2010 Figur 2.53 / Modstående nederst Plan, tag/boldbane WITRAZ, 2010 Figur 2.54 / Tværsnit WITRAZ, 2010 Figur 2.55 / Tværsnit WITRAZ, 2010 Figur 2.56 / Længdesnit WITRAZ, 2010

51

Kontekst Figur 2.57 / Øverst Opstalt WITRAZ, 2010 Figur 2.58 / Midtfor Opstalt WITRAZ, 2010 Figur 2.59 / Nederst Opstalt WITRAZ, 2010

52

Kontekst Figur 2.60 / Øverst Ankomst Ved ankomst, kan man gå ind i selve bygningen eller bevæge sig op af de udvendige trapper og komme direkte op til 1. og 2. sal.

Figur 2.61 / Nederst Bevægelse Bygningens cirkulation centrerer sig omkring de to udvendige trapper der forbinder de 3 plan. Stuen og 1. sal er også forbundet af en indendørs trappe.

53

Kontekst Figur 2.62 / Ă˜verst Plan, St., offentlig/ privat Figur 2.63 / Midtfor Plan, 1. sal, offentlig/ privat Figur 2.64 / Nederst Plan, tag/boldbane, offentlig/privat Bygningen har flest offentlige zoner i stueplanet, pĂĽ 1. sal er der flere private rum, som undervisningslokaler og mødelokaler. 2. sal er et stort offentligt rum.

54

Kontekst Figur 2.65 / Opstalt, offentlig/ privat Bygningens facade er mest åben ved de offentlige zoner, det åbne plan i stuen samt tagterrassens åbne “loft”.

Offentligt Privat

55

Kontekst Figur 2.66 / Øverst Facadens lag Facaden er opbygget af et stålskelet der bærer den meget porøse facade med mere eller mindre vilkårlige åbninger, som består af 26x4 aluminiumplader.

Stålet er med til at danne ramme for mønsteret og sætter de vilkårlige åbninger i et system og bidrager til en ro i facaden.

Figur 2.67 / Nederst Udkig Den porøse skærm begrænser udkigget på 1. sal samt på tagterrassen.

Hvor der er frit udkig i stuen og lodret op på tagterrassen.

56

Kontekst Figur 2.68 / Øverst Bygningens bærende elementer, St. Figur 2.69 / Nederst Bygningens bærende elementer, 1. sal Bygningens bærende elementer i hhv. stueplanet og på 1. sal.

57

Kontekst Mødet med Aktivitetshuset Den Grønne Trekant Jeg ankommer til Aktivitetshuset omkring klokken tre en onsdag eftermiddag, spændt på at se, hvordan de mange gode idéer og tanker, som jeg forinden havde læst om, var udformet i virkeligheden.

Det første der fangede min opmærksomhed var facaden. Ligesom jeg havde forventet det, er bygningen i øjenfaldende. Den gør opmærksom på sig selv, idet den står i stor kontrast til de omkringliggende bygninger, der ikke er præget af stor facadediversitet.

Dette får bygningen til at signalere, at her er noget der er værd at bemærke og mødes omkring. Bygningens placering midt på parkeringspladsen mellem bygningerne er med til at understrege dette. Den centrale tappe på ydersiden er det første, jeg får øje på og den vælger jeg at gå op af. Mens, jeg går op af trappen, forestiller jeg mig, hvordan børnene fra boligområdet vil løbe op og ned af disse trapper om sommeren for at benytte boldbanen på oppe på taget og hvordan udendørsområdet på taget er medvirkende til at skabe et imødekommende miljø for børn og unge i nærområdet.

Men, da jeg træder op på tagterrassen, venter der mig et helt andet og overraskende syn. Nettet der skal sørge for at bolde ikke havner ude på vejen, er faldet ned, så der kun er en halv meters lofthøjde.

Vejr og vind har medført, at banen er gået i stykker og ikke længere kan benyttes. Der er hersker en øde stemning og jeg får oplevelsen af ”forladthed”.

Jeg går sammen med en gruppe medstuderende ind i entreen fra hovedindgangen, hvor vi med det samme sætter os i et sofaområde bestående af to røde IKEA sofaer. Hele huset er indrettet med billige møbler og mange af stolene er havestole. Gulvet er belagt med limegrønt linoleum og man efterlades med det indtryk, at inventaret mangler karakter. Møbler og gulvbelægning fremtræder meget upersonligt og det kunne ligeså godt være et venteværelse i et lægehus. Loftet består af perforerede gipsplader, der suger alt lyd til sig antageligt med den tanke at gøre rummet mere behageligt at opholde sig i. Men i stedet opsuges lyden af vores stemmer og forstærker oplevelsen af at befinde sig i et venterum hos lægen, hvor det netop er ro der efterstræbes. Oplevelsen af bare at sidde i sin egen lille bobbel er signifikant. Rummet er meget mindre end, jeg havde forventet det og ideen om at skulle sidde og hygge sig med en kop kaffe og komme i snak med andre forældre, mens børnene 58

Kontekst løber rundt og spiller bold på taget, virker meget fjern. Jeg sætter mig på et af de større trappetrin i ”atriummet”. Her har tanken sandsynligvis været at skabe en oplevelse af luft, når man sidder der og mulighed for at kunne opholde sig i forskellige niveauer. Men det hele er for kompakt og småt. Det giver ikke en rar oplevelse at sidde der og jeg skal krumme ryggen for ikke at komme til at støde på trappen.

De forskellige rum i bygningen afspejler ikke, hvad de benyttes til og man har valgt at skildre med skrift, hvad rummene er beregnet til.

Dette er medvirkende til at skabe en oplevelse af noget upersonligt uden karakter. De eneste rum, der klart signalerer, hvad de benyttes til, er de kontorer, der ligger på første sal. Her er der store glaspartier ud til trappeopgangen, der gør det muligt at se arbejdsbordene med tilhørende computere. Selvfølgelig skal det tages i betragtning, at det har været et billigt byggeri, men oplevelsen af bygningen har været lidt skuffende. De mange gode ideer og tanker, der har været omkring huset, synes ikke helt at være blevet effektueret. Kom man på besøg en sommerdag, hvor boldbanen var renoveret og børn løb rundt og spillede på taget, er jeg sikker på, at det ville være en anden oplevelse. Jeg synes dog, at det er ærgerlig, at man har indrettet med inventar, der ikke giver de forskellige rum karakter og at de fremstår upersonlige og uden kant. Dette er medvirkende til at ødelægge de intentioner, der er med bygningen. At et cafeområde opleves som et venteværelse og at et børnerum fremstår som et hvidt lokale med et skilt på døren, vækker ikke oplevelsen af en hyggelig atmosfære og det inviterer ikke til, hvad rummene er tiltænkt at være.

Måden bygningens forskellige rum er fordelt på, virker imidlertid rigtig godt. Jeg har forstået bygningen som et samlingspunkt, hvis formål netop er at invitere beboerne i området ind og give dem muligheden for at opleve at have et fællesskab, der ikke kun er centreret omkring brugen af boldbanen på taget, men også ved brugen af de forskellige rum i bygningen.

Jeg synes, at Den Grønne Trekant, er en rigtig interessant bygning, hvor man har gjort sig mange rigtig gode overvejelser. Den måde man har valgt at indrette rummene i bygningen på får imidlertid reduceret de hensigter, der har været med bygningen, idet rummene virker upersonlige uden at appellere til hygge, nærhed og fællesskab.

59

AFSNIT 3

PROGRAM

ET HUS FOR KUNDSKAB OG KENDSKAB

I programfasen har vi sammenfattet vores erfaringer fra kontekstfasen, og har med afsæt i disse defineret en retning for vores design af et aktivitetshus i Grønnegade.Vi har udfoldet vores koncept i blandt andet en række diagrammer og har så at sige stillet de spørgsmål vi med vores design skal forsøge at besvare.

60

Program 3.1 INDLEDNING: OPSUMMERING AF KONTEKST-FASEN Vores arkitektur har afsæt i en kontekst, der i flere henseender gør en stor modstand. På den ene side af sitet står for eksempel en bygning på fem etager, hvor bygningen på den anden side blot er bygget i to plan. I det vores projekt er et infill imellem de to, må vi forstå at arbejde med det spænd der er imellem dem.

De lokalt anvendte byggematerialer, er også et fokus vi vil bringe videre i vores fortsatte arbejde. Med vores sociale program for bygningen er det nødvendigt at arbejde med atmosfæriske greb og virkemidler. Og her er materialitet og taktilitet oplagt at beskæftige sig med. Med et kendskab til de lokale materialer, kan vi enten kontrastere eller komplimentere. Vi kan bearbejde og differentiere rum, så de opnår forskellige grader af åbenhed og intimitet. Den bevidsthed vil vi benytte os af til at facilitere møder på forskellige planer.

Ydermere udfolder der sig en særlig “Først og fremmest er idéen med projektet sammenhæng i kontekstundersøgelserne. at opbygge ikke kun en fysisk, men også en For flere af dem drejer sig om infrastruktur social infrastruktur. Jeg betragter byggeri af forskellig art. Om det så er parkering og som en social proces.” - Katharina Manecke transport, sitets oplevede forhold til andre institutioner i Aarhus, eller i en mere overført forstand, hvilke mennesker der har placeret sig hvor i den bymæssige kontekst. Det har fået os til at reflektere over mennesket i bevægelse, og hvordan en bygning også kan påtage sig en social infrastrukturel karakter.

Denne forståelse af bygningen som ikke blot en fysisk, men også en social infrastruktur, vil være vores afsæt for udviklingen af et hus for kundskab og kendskab.

61

Program 3.2 FUNKTIONS- OG RUMPROGRAM 3.2.1 Narrativ Gennem historien har mennesket altid bevæget sig. Vandret af forskellige årsager med forskellige mål i sinde. Vi har slået os ned, etableret samfund og kulturer over hele verden. Og efterfølgende, når vi har begivet os ud på nye rejser, har det ofte været med medbragte gaver eller handelsvarer, der er frugten af den kultur og de tilhørende håndværk og kundskaber vi selv er rundet af.

For nyligt kunne forskere for eksempel føre bevis for Glasvejens eksistens. En rute der har strukket sig mellem Norden og Middelhavslandenes bronzealderkulturer, hvor man har fundet særlige glasperler, der bevist ved kemiske analyser, alle er udarbejdet af glas fra Mesopotamien. Disse særlige perler, dette stykke kunsthåndværk med rødder i et særligt sted og en særlig kultur, har gennem handel og kulturmøder, i en ellers mere lokalt end globalt forankret tid, spredt sig over et helt kontinent (de er bl.a. fundet i Danmark, Tyskland, Rumænien og Egypten) Perlerne har i deres særegenhed, der er et resultat af kultur og håndværksmæssige kundskaber besiddet en værdi, der har kunnet bestå i handelen gennem hele det europæiske kontinent.

Mennesket bevæger sig stadig, og i dag befinder vi os i en tid, med historisk mange flygtninge og migranter. Også i Danmark er denne globalt omspændende situation en udfordring, da vi som nation, i det vi oplever en større indvandring af flygtninge og migranter, skal forholde os til hvordan vi tager os af de mennesker, og hvilken relation vi som samfund vil bidrage til at de opnår i mødet mellem deres egen og den danske kultur.

På vores studietur til København besøgte vi bl.a. Trampolinhuset, hvor vi talte med husets direktør Morten Goll, som gjorde det klart at det var af stor vigtighed at engagere de nytilkomne, men på en måde, hvor man ikke bare ydede dem en service, uden at forvente noget til gengæld. Da det ikke at forlange en form for investering fra den nytilkomne til gengæld, vil virke devaluerende for det pågældende individ der kommer med en række ressourcer og kundskaber vedkommende kan byde ind med. Det er her vigtigt at understrege at vi med “investering” ikke nødvendigvis tænker 62

Program økonomisk, da det også kan forståes som en investering af energi Figur 3.1 / og ressourcer. Det er her tanken om menneskets bevægelser og Kulturmøder. handelsruter som facilitator for kulturmøder kommer ind i billedet. Kundskaber og kendskaber Vi ønsker at etablere en bygning med forskellige værksteder, der kan Mennesker af alle facilitere forskellige håndværk, på tværs af kulturer og landegrænser. aldre og forskellige Et sted man kan komme og bidrage ved at yde sit håndværk som man baggrunde, mødes kender det hjemmefra, lære et nyt håndværk eller finde inspiration om håndværket i til alternativ udfoldelse indenfor et håndværk man på forhånd Aarhus kender. Huset skal bestå af både “hårde” og “bløde” værksteder, samt køkkener. Desuden vil der imellem alle produktionsarealerne udstrække sig en “markedsplads”. Dog ikke nødvendigvis et marked i sin bogstavelige forstand, men et rum for møde, udstilling, udveksling og dialog håndværkene, kulturerne og menneskerne imellem. Huset bygger på en forestilling om kulturmødet og dialogen, der vil opstå som en følge af “handelen” og udvekslingen af kundskaber og kendskaber, som den til alle tider har gjort. Det bygger på en præmis om at alle håndværk og kulturer hver især rummer en særlig værdi, der gør kulturmødet og kulturudvekslingen lukrativ for den enkelte såvel som på samfundsplan. Det bygger på en respekt for og en investeringslyst i mennesker der kan og vil bidrage og aktiv tage del i et fællesskab med afsæt i netop deres særegne baggrund og kundskaber.

63

Program

Bløde værksteder

Drift og funktionsarealer

Udendørsarealer

Fællesarealer

Figur 3.3 / Modstående Indbyrdes placering Diagram over den indbyrdes placering de forskellige rumlige funktioner imellem.

3.2.2 Funktions- og nærhedsdiagram Produktionsarealer (Indendørs)

Figur 3.2 / Funktioner Diagram over de forskellige rumlige funktioner vi planlægger for byggeriet.

Entré Information

Hårde værksteder

Støbeområde

Køkken til undervisning

Produktionskøkken

Udendørs værksted

Kontorer

Botanisk værksted

Mødelokaler

Spisested

Cykelparkering

Depoter

Mix Zone ”Handelspladsen”

Affald og containere

Toilet

Ophold

Diverse

64

Program Direkte adgang Nært placeret Produktionsarealer Fællesarealer Drift- og funktionsarealer Cykelparkering

Entré Information

Støbeområde

Bløde værksteder

Mix Zone ”Handelspladsen”

Hårde værksteder

Mødelokaler

Depot

Ophold

Kontorer

Toilet

Spisested

Køkken til undervisning

Køkken til produktion

Botanisk værksted

Depot

Diverse

65

Udendørs værksted

Affald

Program 3.2.3 Størrelsesoversigt og -diagram

PLADSFORDELING Produktionsarealer

700 m2 Træ- og metalværksted Køkken Håndarbejdslokale Støbe- og keramikværksted Male- og trykkeriværksted

230 m2 175 m2 125 m2 85 m2 85 m2

Fællesarealer

200 m2 Opholds- og spiseareal “Handelspladsen”

100 m2 100 m2

Drift og funktionsarealer

650 m2 Produktionskøkken Kontorareal Entré og information Mødelokaler Toilet Teknikrum Depotrum Affald

Fordelingsarealer I ALT

50 m2 50 m2 30 m2 100 m2 30 m2 90 m2 200 m2 100 m2 100 m2 1650 m2

Eftersom kommuneplanen siger at grunden må have en bebyggelsesprocent på 280, vil det sige at vi har en margen på 180 m2 at gøre godt med, udover det planlagte pladsforbrug.

66

Program Figur 3.4 / Pladsfordeling Diagrammer over fordelingen af plads de forskellige typer arealer imellem.

Træ- og metalværksted Køkken Håndarbejdslokale Støbe- og keramikværksted Male- og trykkeriværksted

Opholds- og spiseareal “Handelspladsen”

Produktionskøkken Kontorareal Entré og information Mødelokaler Toilet Teknikrum Depotrum Affald

Fordelingsarealer 67

Program Figur 3.5 / Bearbejdning af lysindfald Modelfoto fra researchsemestret E16, udarbejdet af Rikke Palmerston Christensen og Jonathan Meidal Weitling

3.3 FRA E16 TIL F17 I løbet af researchsemestret i efteråret, har vi beskæftiget os med begrebet porøsitet og dets betydning i arkitektonisk forstand. Selvom vi har arbejdet på to forskellige projekter og i andre gruppekonstellationer, har vi alligevel haft et fælles fokus, vi gerne vil bringe videre i vores designproces i dette semester.

Vores undersøgelser bygger på overvejelser om bearbejdninger af grænseflader mellem sluttede tilstande, der faciliterer en kvalitetsudveksling (eller netop skærmer muligheden for en sådan) mellem de to. Dette er illustreret i diagrammerne i figur 3.6. At bearbejde lys og lysindfald med forskellige greb, kan påvirke rum og oplevelsen af disse. Det kan styre hvordan vi forstår og agerer i et særligt rum. Det kan også definere rummet og inddelinger af det. På den måde kan arbejdet med lag, dybder, tæthed, skala og materialitet blive et afgørende redskab i vores designproces. Figur 3.5 viser hvordan arbejdet med åbninger kan bidrage til en rumoplevelse.

Som værktøj vil disse overvejelser måske kunne bidrage til løsninger, når det kommer til afgrænsning og definition af de forskellige rum, når man som vi efterstræber mange funktioner og stor bredde på begrænset plads.Ved at bearbejde kvalitetsudvekslingen, eksempelvis når det kommer til lys, de forskellige rum imellem vil vi forhåbentligt kunne optimere vores pladsbrug, så vi ikke bruger kvadratmeter på rumdeling unødigt.

68

*

* ~

* * ~

~

~ ~ *

*

~

~

*

*

*

Program

* *

*

~

~

*

*

~

* *

~ ~

~

~

~ ~

~

*

Opakt

* * * *

~

*

*

*

~

* ~ * * * ~

~ ~

* ~

*

Opakt Opakt Opakt Translucent Translucent Translucent Transparent Transparent Transparent

~

*

~

~

~

~ *

*

~

*

~ Translucent

*

*

*

*

*

*

* *

~ * * * ~

~ ~

~

*

~

~ ~

* ~

~

~

~

* ~

*

*

~ Opakt Transparent

* * ~ *

* *

*

~

~ *

* *

~ ~

* * *

~ * * * ~

~

*

~

~ ~

* ~

~ ~ *

~

~ Opakt Translucent Transparent

69

Figur 3.6 / Udveksling af kvaliteter Diagrammer fra researchsemestret E16, udarbejdet af Maja Arboe Harild og Anna Sophie Gille-Udsen

Program Figur 3.7 / Planløsninger Diagrammer over mulige kompositioner mellem faciliteterne for hhv. produktion og udveksling/ kulturmøde.

Produktion Udveksling

3.4 KONCEPTSTUDIER I vores konceptstudier har vi valgt at udfolde nogle rumlige muligheder der opstår som følge af tre forskellige mulige planløsninger, vist i diagrammet nedenfor.

Noget af det vigtigste i vores byggeri, er mødet mellem produktionsog værkstedsfaciliteterne samt områderne for udveksling og kulturmøder. Af diagrammerne kan læses tre muligheder: 1) At “handelspladsen” og opholdsarealerne placerer sig i midten af bygningen, og omgives af de forskellige produktionsarealer.

2) At produktionsarealerne udgør en kerne i bygningen der er omgivet af udvekslingsarealerne som en slags ramme.

3) At produktions- og udvekslingsarealerne placerer sige “tilfældigt” mellem hinanden, i en mere fragmenteret struktur.

70

Program Figur 3.8 / Rumlige konceptstudier Baseret pü de tre diagrammer af mulige planløsninger.

Produktion Udveksling

71

AFSNIT 4

CRITICAL WRITTEN REFLECTION

Løbende har vi læst en række teoretiske tekster i Reader Unit D 2-3 år F17 og afholdt teorimøder. Denne proces har været fundament for opgaven Critical Written Reflection (CWR), der består i skiftligt at sammenholde, udfolde og diskutere en teoretisk tekst med sin egent analytiske erfaring. De refleksioner jeg har gjort i forbindelse med det teoretiske arbejde, har i mit praktiske arbejde hjulpet mig med at tage stilling til, argumentere for og kvalificere mine valg.

72

Critical Written Reflection 4.1 MELLEM RUM, MELLEM MENNESKER Porøsitet i arkitekturen kan være mange ting, og i både Mellemrum Mellem Rum og Rum og Mellem Rum har jeg gjort mig overvejelser om det som et arkitektonisk værktøj, der kan facilitere en afskærmning eller en udveksling af kvaliteter imellem to sluttede tilstande. Det kan være i faktisk forstand, hvor udvekslingen af kvaliteter som materiale, temperatur og lys kan være med til at skabe en overgang og en opløsning mellem de to rum eller tilstande, eller det kan være i fænomenologisk forstand, hvor sanselige og perceptionelle indtryk bringes i spil. Jeg har diskuteret både det særlige mellemrum og facaden, der begge fungerer som arkitektoniske tærskler, der gør overgange og udvekslinger til effektive infrastrukturelle aktiver i arkitekturen. Alt dette har fået mig til at overveje, hvad der sker når mennesket møder arkitekturen. Kan den da på samme måde fungere som en tærskel? Som et afsæt for en udveksling af kvaliteter? Kan arkitekturen opnå en social og kulturel porøsitet, og derved få karakter af en social infrastruktur? Med afsæt i teksterne Atmosphere as Mindful Physical Presence in Space af Gernot Böhme, Atmospheres af Peter Zumthor og Hvor taler du flot dansk! af Abdel Aziz Mahmoud, refleksioner over Anthony Giddens’ teorier om modernitet og senmodernitet, samt overvejelser fra vores studietur til Trampolinhuset og Biblioteket Rentemestervej, vil jeg forsøge at udfolde mine overvejelser om disse spørgsmål.

I Atmosphere as Mindful Physical Presence in Space af Gernot Böhme lægges der ud med en række overvejelser om betydningen af netværket for individet og dets karakter og identitet: “We are no longer present as actual people, but as connections.”[1] Hvis man læser dette i relation til Anthony Giddens’ teorier om modernitetens seperation af individet fra gruppen, modernitetens refleksive karakter og senmodernitetens konstante informationsstrøm,[2] vil man kunne få den forståelse, at et individ og dets identitetsforståelse i en højere og højere grad er afhængigt af et netværk og altså noget eller nogen at spejle sig i, som udgangspunkt for ens væren og ageren. I arbejdet med rum der skal fungere som [1] Gernot Böhme: “Atmosphere as Mindful Physical Presence in Space”, s. 151 l. 18-19 i Reader Unit D 2-3 år F17 [2] Morten Hansen Thorndal: “Giddens og ‘det moderne’ ”, s. 56-59 i I: Modernitetens politiske teoretikere

73

Critical Written Reflection en tærskel for et kulturelt møde mellem mennesker, må man som arkitekt derfor forstå at skabe rammer for aktiviteter og brugere der kan bidrage til dette.Vi besøgte Trampolinhuset under vores studietur til København, hvor vi hørte om et initiativ, der organisatorisk netop formåede at gøre dette. Her gjorde initiativtager og direktør Morten Goll det klart, at det var nødvendigt ikke at underkende den enkelte og det denne kan bidrage med, ved at arbejde med det uligevægtige forhold: hjælperen og den hjulpne. Arkitekturen skal kunne byde på rammer der fordrer et ligeværdigt møde. I Trampolinhuset opnåede man dette ved en insisteren på åbenhed og fleksibilitet overfor brugernes ønsker, så man i stedet for at prøve at definere deres behov, lod dem addressere disse selv. Dette kan lade sig gøre i en arkitektur der i sit program udstikker nogle overordnede rammer der dog er tilstrækkeligt elastiske til at kunne imødekomme skiftende brugere og derved skiftende behov.

Udover en grad af fleksibilitet er også atmosfæren en vigtig spiller, hvis arkitektur skal opnå ikke bare en kvalitativ eller fænomenologisk porøsitet, men også en social og kulturel porøsitet. Arkitekturen skal være rum for fysisk tilstedeværelse og nærvær. Et sted man kan mødes og blive konfronteret med sin følsomhed og sanselighed.

Der er brug for rammer med karakter. Forskellig karakter. Store åbne rum og mindre intime rum. Brugen af materialer og rummets struktur, indretning og skala kan definere måden man som menneske vil være tilstede på. Det oplevede vi for eksempel på Biblioteket Rentemestervej, hvor rummenes åbenhed og intimitet varieredes.

Her var der det åbne atrium, hvor lydniveauet og aktiviteten var høj.

Mennesker mødtes med lyd og favntag, som havde vi været på en markedsplads. Et sted for møde og udveksling. Her var duften af mad, lyden af mennesker og materialer og strukturer der tillod lys og lyd at penetrere rummet. Trak man sig i stedet ind i biblioteksrummene, faldt der ro på. Træets varme, de bløde møbler og stilheden der blev understreget, når man kunne høre sagte tasten på computere, bibragte et drastisk atmosfærisk skifte, og dette rum fik karakter af fordybelse.

“What it tells me is something about atmosphere: the composer’s music has that quality too, the ability to touch us - to touch me - within seconds of listening.”[3] Atmosfæriske karakteristika kan i samspil med det perceptionelle, [3] Peter Zumthor: “Atmospheres”, s. 160 l. 24-26 i Reader Unit D 2-3 år F17

74

Critical Written Reflection Figur 4.1 / Trampolinhuset på Facebook Kommunikation om og invitationer til forskellige aktiviteter og begivenheder i Trampolinhuset på Facebook Figur 4.2 / BIBLIOTEKET Man nærmest indsluses i biblioteksrummene, hvor der er lavere til loftet og mere intimt indrettet.

75

Critical Written Reflection i det umiddelbare møde være definerende for oplevelsen. Præcis ligesom Zumthor beskriver musikkens evne til at røre én. Atmosfære virker som noget både umiddelbart og komplekst, noget nødvendigt at efterstræbe men svært at definere præcist; “I ask myself: can I achieve that as an architect - an atmosphere like that, its intensity, its mood. And if so, how do I go about it? And then I think: yes, you can. And I think: no you can’t.”[4] I projektet Et hus for Kundskab og Kendskab er vores mål at kreere en arkitektur der strukturelt og atmosfærisk kan skabe rammerne for møder på tværs af kulturelle baggrunde - rammer for udveksling af kundskaber og kendskaber. Som Abdel Aziz Mahmoud skriver det i sin bog Hvor taler du flot dansk!: “Tænk, hvis alle udlændinge, der kom til Danmark, lærte om landet af en nabo i stedet for af en politiker. Så blev det kontekst i stedet for konflikt og praktik i stedet for paroler.”[5] Og denne tanke i samspil med refleksionerne ovenfor, er netop hvad vores koncept og program har sit afsæt i. Vi har med rødder i historien udviklet et narrativ, der knytter sig til mennesket, der har bevæget sig på tværs af grænser, og med gaver og handelsvarer med rødder i deres egne kulturer hjemmefra, har mødt fremmede og udvekslet disse kulturprodukter. På denne måde har frugten af forskelligt håndværk og materialebearbejdning skabt værdier og relationer på tværs af kulturer. I vores arkitektur vil håndværket og mødet omkring dette derfor være centralt. Mennesker kan uanset kulturel baggrund og håndværksfagligt niveau mødes i bygningen og udøve håndværk. Nogle vil være rutinerede, nogle helt grønne, og nogle vil måske kunne møde nye teknikker indenfor et allerede kendt håndværk i det de møder mennesker fra andre kulturer. Man vil mødes og udveksle kendskab til kundskab. Lære af sin næste.

Vi arbejder med overordnede rammer, der netop kan gøre dette muligt, med fleksible værkstedsarealer, der ikke er mere definerede end højst nødvendigt. Man kan altså som bruger byde ind og aktivere arkitekturen med netop sine egne kundskaber og ambitioner. Sådan får vi et hus for kundskab. Men huset skal mere. For man er der jo ikke alene, og i mødet med de andre brugere, i situationer, om det være sig fællesspisninger, undervisning, markedsdage eller andre mulige udvekslinger man kunne tænke sig, vil man udvide sin [4] Peter Zumthor: “Atmospheres”, s. 160 l. 7-10 i Reader Unit D 2-3 år F17 [5] Abdel Aziz Mahmoud: “Hvor taler du flot dansk!”, s. 43 l. 27-29

76

Critical Written Reflection horisont. Det skal nemlig også være for kendskab. Og det kræver atmosfæriske greb. En rumlig, materiel og perceptionel differentiering, der befordrer netop møder, åbenhed og udveksling.

Kundskaben og kendskabet er centralt. Det dækker bredden og kompleksiteten og favner porøsiteten som et socialt programmatisk potentiale i arkitekturen.

77

Critical Written Reflection 4.2 BOOKLET; MELLEM RUM Eftersom min CWR dette semester har bygget videre på en lille serie, der hidtil har bestået af teksten fra dagsopgaven, Mellemrum Mellem Rum, samt min CWR fra 5. semester, Rum og Mellem Rum, besluttede jeg at samle de tre tekster i en booklet, under den fælles titel: Mellem Rum. På den måde kan de læses i sammenhæng, og de forskellige vinklinger teksterne tager afsæt i, afdækker da tilsammen en bredere forståelse af mine refleksioner om porøsitet som et arkitektonisk begreb og om kvalitetsudveksling af forskellig art i arkitekturen.

78

Critical Written Reflection Figur 4.3 / Booklet Forsiden og en rĂŚkke opslag fra bookletten Mellem Rum

79

AFSNIT 5

DESIGNUDVIKLING

Designudviklingsfasen har bestået i at omsætte vores hidtidige arbejde med kontekstanalyse, programlægning og teoretisk refleksion til et arkitektonisk design.

80

Designudvikling 5.1 INDLEDNING Designudviklingen har haft sit afsæt i den indsamlede empiri fra vores arbejde med teori, kontekst og program. Der kan af vores hidtidige materiale læses en masse spørgsmål, vi så at sige skal besvare med det arkitektoniske design vi udvikler. Vi skal altså formå at skabe en syntese mellem de forskellige processer vi har haft, der skal udmunde i et hus, der udgør gode rammer for møder på tværs af kultur og etnicitet.

Det har vi gjort ved en iterativ deduktiv proces, hvor vi hele tiden har bevæget os mellem vores aktuelle designudkast og nye undersøgelser og skitsering. På den måde har vi konstant underbygget vores teorier og påstande og derved kvalificeret vores arkitektur i forhold til programmet og vores indledende analyser.

81

Designudvikling 5.2 CASESTUDIER 5.2.1 Le FRAC Le FRAC af Lacaton & Vassal er et transformationsprojekt, hvor man kobler sig på et eksisterende byggeri ved at tilføje en bygning med præcis samme silhouet klods op af det. Man refererer altså til den typologi der allerede er herskende på sitet, ved at videreføre formsproget fra det eksisterende.

Dette arbejde med formreference kan give en frihed når det kommer til materialevalg, idet det nye byggeri allerede har en tydelig tilknytning til sin kontekst i sin form, og derved ikke nødvendigivs behøver at pege tilbage på den eksisterende kontekst i materialet også. I Le FRAC’s tilfælde kontrasterer arkitekterne det massive/ opake bådhus ved brugen af et transparent materiale til yderskallen af den nye tilbygning.

82

Designudvikling Figur 5.1 / Ă˜verst Koncept Diagram Det nye byggeri kobler sig pĂĽ det eksisterende, og imiterer det eksisterende formsprog.

Figur 5.2 / Nederst Le FRAC Lacaton & Vassal, 2013

83

Designudvikling 5.2.2 Prismen Prismen er et aktivitetshus i København. Bygningens form udspringer af konteksten, idet den kobles på det eksisterende byggeri, og derfra trækker linjer fra en række punkter. Disse linjer kommer da til at udspænde rammen for det volumen der udgør Prismen.

Ved at trække linjer fra punkter i det eksisterende byggeri, kan man med tydelig forbindelse til det der allerede er, bygge mere abstrakt og i et andet formsprog end hvad der ellers er herskende i den nære kontekst.

84

Designudvikling Figur 5.3 / Øverst Koncept Diagram Der trækkes “linjer” fra den høje bygning til et lavere punkt i konteksten - på den måde skabes en sammenhæng mellem niveauforskelle.

Figur 5.4 / Nederst Prismen Dorte Mandrup Arkitekter, 2006

85

Designudvikling 5.2.3 Moesgaard Museum Henning Larsen Architects Moesgaard Museum er kendt ved sit tag, der aktiverer både landskabet og menneskene omkring det. Det fungerer som en forlængelse og en artikulering af det kuperede landskab, man som besøgende kan “bestige”. Derved bliver oplevelsen af både det byggede og det omgivende landskab fremmet.

Det skrå tagplan med indskudte flader giver mulighed for både bevægelse og ophold på taget. Bredden af potentialer og optimeringen af den omgivende kontekst i form af en artikulering af nogle af stedets eksisterende karakteristika, er nogle af de kvaliteter vi håber at videreføre til vores projekt.

86

Designudvikling Figur 5.5 / Ă˜verst Koncept Diagram SkrĂĽt tagplan med indskudte flader, der giver mulighed for bredere brug af tagarealet.

Figur 5.6 / Nederst Moesgaard Museum Henning Larsen Architects, 2014

87

Designudvikling 5.2.4 Frederiksbjerg Skole Frederiksbjerg Skole er tegnet af Henning Larsen Architects.

Projektet blev udarbejdet under arbejdstitlen Skolen på terrasserne, i det de forskellige tagplaner i byggeriet anvendes aktivt i udfoldelsen af forskellige programpunkter.

Her er både plads til sportslig udfoldelse på boldbaner og til aktiv undervisning og pædagogik. Til dagligt kan denne plads andvendes aktivt i en højere grad, end hvis man havde en klassisk skolegård i gadeplanet, i det udearealerne er bragt tættere på de indendørs undervisningsfaciliteter, når ude og inde er på samme etage.

Bygningens organisering og infrastruktur fordrer altså til vekslen mellem ude- og indeaktiviteter og generelt til en brug og aktivitet på tværs af disse grænser.

88

Designudvikling Figur 5.7 / Ă˜verst Koncept Diagram De forskellige tagplaner aktiveres som brugbare arealer, der kan vĂŚre med til at udfolde forskellige aktiviteter og programpunkter.

Figur 5.8 / Nederst Frederiksbjerg Skole Henning Larsen Architects, 2016

89

Designudvikling 5.2.5 Aarhus Rådhus Aarhus Rådhus fra 1941 er tegnet af Arne Jacobsen. Det er et værk med mange kendetegnende greb og detaljer, men i denne sammenhæng har vores fokus været rettet mod et særligt element i bygningen: Svalegangene.

Svalegangene strækker sig gennem en stor del af rådhuset, og giver en åbenhed og transparens på tværs af dækkene. Denne kontakt på tværs af etagerne, giver en konstant fornemmelse af liv og aktivitet, uanset hvor mange man er, der på et givent tidspunkt opholder sig i rummet.

90

Designudvikling Figur 5.9 / Ă˜verst Koncept Diagram Atrium og svalegange skaber overblik og kontakt etagerne imellem.

Figur 5.10 / Nederst Aarhus RĂĽdhus Arne Jacobsen, 1941

91

Designudvikling 5.2.6 Kolumba Museum Peter Zumthor står bag transformationsprojektet Kolumba Museum.

Det placerer sig i ruinerne af en kirke, der under 2. Verdenskrig blev smadret.

Murværket der er af meget porøs karakter (visuelt - ikke statisk) er kendetegnende for arkitekturen, hvor det både i sig selv giver karakter til byggeriet, ligesom det i sin stærke kontrast til kirkeruinerne understreger historien samt tiden og teknologien der har bevæget sig videre. Det irregulære, nærmest tilfældigt udseende murværk tillægger arkitekturen en dobbelthed, da murværket virker afskærmende og på samme tid synes åbent og transparent.

92

Designudvikling Figur 5.11 / Øverst Koncept Diagram Irregulær forbandt, der giver murværket et porøst udtryk.

Figur 5.12 / Nederst Kolumba Museum Peter Zumthor, 2007

93

Designudvikling Figur 5.13 / 5.3 FORTSATTE KONCEPTSTUDIER Former, opstalt Diagrammer over forskellige formkoncepter, opstalt mod Grønnegade Figur 5.14 / Modstüende Former, plan Diagrammer over forskellige formkoncepter i plan

94

Designudvikling

95

Designudvikling Figur 5.15 / Konceptstudier, modelserie Undersøgelser af forskellige formkoncepter i model.

Figur 5.16 / ModstĂĽende Udvalgt formkoncept Det udvalgte formkoncept fra modelserien.

96

Designudvikling

97

Designudvikling Figur 5.17 / 5.4 UDVIKLING AF FORM OG PLAN Udvikling af formkoncept v 1.0 Vi havde udgangspunkt i ét stort volumen, vi opdelte i en række mindre volumener.

Disse har vi efterfølgende rykket, fjernet og forskudt, for at nå til den nederste form, der blev afsæt for vores koncept.

98

Designudvikling Figur 5.18 / 1. designudkast, Kælder, 1:500 Figur 5.19 / 1. designudkast, St., 1:500

Depot

Figur 5.20 / 1. designudkast, 1. sal, 1:500

Vareindlevering Cykelparkering

Teknik

Træ- og Metalværksted

Udendørs arbejdsareal

Støbe- og Keramikværksted

Emtré/Information ”Handelsplads”

WC

Produktionskøkken

Tagterrasse Ophold

WC Male- og Trykkeriværksted

99

Håndarbejde

Designudvikling Figur 5.21 / 1. designudkast, 2. sal, 1:500 Figur 5.22 / 1. designudkast, 3. sal, 1:500 Figur 5.23 / Modstående Udvikling af formkoncept, fra v 1.0 til v 2.0 Fra den første til den endelige version af vores formkoncept, måtte vi justere nogle ting. Hvor v 1.0 var baseret på en todeling på langs gennem bygningen, var det nødvendigt i v 2.0 i stedet at have afsæt i en tredeling, for at kunne indfri vores foretrukne planløsning fra de indledende konceptstudier (Se Program Figur 3.7) og altså styrke “handelspladsen” som bygningens kerne.

Botanisk værksted

Kontor

WC Køkken

Møde Undervisning

100

Designudvikling

101

Designudvikling Figur 5.24 / 2. designudkast, St., 1:200 Stueplanet rummer følgende programpunkter: 1) Entré 2) Toilet 3) Metalværksted 4) Træværksted 5) Støbe- og keramikværksted 6) “Handelspladsen”

1

2

3

4

6 5

102

Designudvikling Figur 5.25 / 2. designudkast, 1. sal., 1:200 1. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Billedkunst 4) Køkken 5) Botanisk vÌrksted

2

1

3 4

5

103

Designudvikling Figur 5.26 / 2. designudkast, 2. sal, 1:200 2. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Kontor 4) Teknikrum 5) Hündarbejde 6)Botanisk vÌrksted

2

3

1 4 5

6

104

Designudvikling

2

1

4

105

3

Figur 5.27 / 2. designudkast, 3. sal, 1:200 3. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Teori- og mødelokaler 4) Botanisk vÌrksted

Designudvikling Figur 5.28 / 2. designudkast, LÌngdesnit, 1:200 Forbindelse mellem planerne efter indførslen af atriummet.

106

Designudvikling Introduktion af atriummet At indarbejde atriummet var et af de mest signifikante træk, i processen fra 1. til 2. designudkast. Det har, inspireret af vores oplevelser fra Aarhus Rådhus, været et greb der kunne åbne bygningen op på tværs af planerne. På den måde udvides oplevelsen af aktiviteterne i huset, så man uanset hvor man befinder sig, har et indtryk af husets liv og energi.

Figur 5.29 / Lysstudie, atrium Undersøgelse af om hvorvidt lysindfald gennem ovenlys og større vinduespartier på hvert plan, giver Atriummet bliver også i samspil med ovenlysvinduer og lysindfald et tilfredsstillende fra begge ender af “handelspladsen” en aktiv, når det kommer til at lysindfald på tværs underbygge og styrke fællesarealet og mødestedet:“handelspladsen”, af etagerne ned til som værende husets kerne og sammenhængskraft. “handelspladsen”.

107

Designudvikling Figur 5.30 / 5.5 FACADEDETALJERING Lysstudier, lysindfald gennem murværk Undersøgelser af porøsitet og lysindfald gennem murvæk.

Her tre eksempler, hvor det øverste har sit afsæt i et halvforbandt og de øvrige to i Kochs forbandt.

108

Designudvikling Figur 5.31 / Parametrisk genererede murstensforbandter Definitionen i Grasshopper, vi har brugt til at generere et “tilfældigt” porøst mønster til murværket.

Hele sten

Maximal vandret forskydning Mellemrum, gennemsnit Antal dobbeltskifter Antal hele sten

109

Halve sten

Designudvikling Figur 5.32 / Mønster genereret i Grasshopper Porøst mønster genereret efter parametrene angivet i definitionen vist i forrige figur. Det er disse parametre vi har brugt til at generere mønsteret i murværket på vores facader.

110

Designudvikling Figur 5.33 / Snit gennem porøst murværk, 1:50 Detaljetegning af det porøse murværk, der både fungerer som åbninger i bygningen og afskærmning af den.

111

Designudvikling Figur 5.34 / Facadeskitseringer Skitsering i collage af facadekoncepter bestĂĽende af forskellige materialer.

112

Designudvikling

113

Designudvikling Figur 5.35 / Lysstudier af volumen De lys- og skyggeforhold der opstår når vores formkoncept indsættes i sin kontekst.

5.6 BYGNINGENS FORHOLD TIL DEN NÆRE KONTEKST At optimere en kendt typologi...

I det nærliggende område ses flere eksempler på den klassiske gårdhave-typologi, hvilket da også er interessant at bringe med os i vores arbejde, men når gårdrummet er omgivet af høje bygninger, vil det være i skygge en stor del af året. Dette kan vi dog i vores formgivning løse, ved så at sige at hæve gårdrummet op på forskellige tagterrasser. Dermed vil de udendørs arealer i et større omfang være i sollys, og deres brugbarhed udvides. Det er dog vigtigt her at understrege at tagterrasserne er tænkt som arealer til fælles brug for beboerne i det eksisterende byggeri samt brugerne af vores arkitektur. Dette vil skabe en merværdi både for de som bor ved grunden og de der besøger den. Og hvem ved - måske det kan skabe et møde mellem den lokale og den tilrejsende? sommersolhverv 21.06

09:00

jævndøgn 21.09 21.03

vintersolhverv 21.12

12:00

15:00

18:00

114

Designudvikling Kan man bygge højt tæt på eksisterende byggeri?

Eftersom vi bygger op til 2. sals højde, forholdsvist tæt mod det eksisterende byggeri, ejet af frimurerstiftelsen, har det været nødvendigt at undersøge hvad der skal til, for at det ikke resulterer i et ubehageligt mellemrum at befinde sig i. Vi har derfor undersøgt en række gader, hvis bredde er tilsvarende afstanden mellem vores tænkte byggeri og det eksisterende byggeri, ved hjælp af fotografi.

Først har vi fotograferet gaden, og efterfølgene har vi fotograferet en bygning i gaden, med en højde der svarer til den vi planlægger for vores arkitektur. Fotografierne er taget ortogonalt og svarende til at en person står i gadeplan og kigger op, og er taget med henholdvist seks, fire og to meters afstand til motivet.

115

Figur 5.36 / Fotoundersøgelser Smalle gader omgrænset af høje bygninger.

AFSNIT 6

DESIGNFORSLAG

I den sidste fase af projektet, var fokusset formidling af vores designforslag. For at udvikle et sammenhængende materiale, der kunne udtrykke livet og aktiviteten, husets program lagde op til, blev forskellige medier anvendt i vores arbejde. Eksempelvis var fotografi, tegning og collage gennemgående i arbejdet med det grafiske materiale. Forskellige teknikker har også været benyttet i udarbejdelsen af modellerne, bl.a. støbning, 3D-print samt dele skåret på hhv. laser- og bladecutteren. For at sikre sammenhæng materialerne imellem, trods den brede palette af anvendte medier og værktøjer, har vi brugt den blå farve som gennemgående fællesnævner. Dette giver materialet en stærk sammenhæng og identitet.

116

Designforslag 6.1 INDLEDNING Det endelige designforslag er som sådan ikke endeligt, men derimod et udtryk for det vi, netop på dette tidspunkt, har fundet var den bedst mulige løsning på at skabe rammer, der kan rumme både fikserede og fleksible programpunkter, som tilsammen skal skabe et godt grundlag for mødet mellem forskellige mennesker. Men eftersom mennesker og samfund er produkter af deres samtid, kan arkitektur der skal fungere som et svar på samfundets udfordringer aldrig betragtes som færdigt.

“Den kulturelle og samfundsmæssige kontekst er under konstant forandring og stiller derfor hele tiden nye krav og nye spørgsmål til den eksisterende bygningsmasse. I denne optik bliver en væsentlig nøgle til at forstå begrebet robusthed bygningens evne til at imødekomme disse krav, dens evne til at transformere sig og optage nye funktioner og ny betydning. ”[1] Vi har i udviklingen af vores arkitektur og det narrativ bygningen er tegnet med udgangspunkt i, forsøgt at ramme en serie definerede programpunkter, værkstederne, der rækker langt tilbage historien og forhåbentligt også langt ind i fremtiden. Så selvom vores præsentationsmateriale er et udtryk for arkitekturens og samfundets aktuelle tilstand, har det også både rødder og vinger.

Det er funderet i historie og tradition, med potentiale for fleksibilitet og udvikling. Det viser et svar på en samtidig problemstilling, men opstiller også rammer, der i en foranderlig og dynamisk verden, kan stå permanente, og lade sig udfylde, alt efter hvilke behov man har i fremtiden.

[1] Ulrik Stylsvig Madsen: “Robust Arkitektur”, s. 133 l. 28-36 i Reader Unit D 2-3 år F17

117

Designforslag Figur 6.1 / 6.2 PRÆSENTATIONSMATERIALE Kontekstmodel, 1:200 Huset i dets nærmeste kontekst.

Figur 6.2 / Modstående, Situationsplan Huset i forhold til den lokale kontekst.

118

Designforslag

119

Designforslag

1 2

3

5

7

4 6

120

Designforslag Figur 6.3 / Modstående Plan, St., 1:200 Oprindeligt 1:100.

Stueplanet rummer følgende programpunkter: 1) Entré 2) Toilet 3) Metalværksted 4) Træværksted 5) Støbe- og keramikværksted 6) Café 7) “Handelspladsen”

2

1

4 3

5

121

Figur 6.4 / Plan, 1. sal, 1:200 1. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Billedkunst 4) Køkken 5) Botanisk værksted

Designforslag

2 4 1 3

5

6

122

Designforslag

2

1

4

123

3

Figur 6.5 / Modstående Plan, 2. sal, 1:200 2. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Kontor 4) Teknikrum 5) Håndarbejde 6) Botanisk værksted Figur 6.6 / Plan, 3. sal, 1:200 3. salen rummer følgende programpunkter: 1) Fordelingsareal 2) Toilet 3) Teori- og mødelokaler 4) Botanisk værksted

Designforslag Figur 6.7 / Tværsnit Aa, 1:200 Figur 6.8 / Tværsnit Bb, 1:200

Aa

Bb 124

Designforslag

Cc

Figur 6.9 / LĂŚngdesnit Cc, 1:200

b

A c

125

B

a

C

Designforslag Figur 6.10 / Opstalt, SĂ˜, 1:500 Oprindeligt 1:200.

Figur 6.11 / Opstalt, SV, 1:500 Oprindeligt 1:200.

Figur 6.12 / Opstalt, NV, 1:500 Oprindeligt 1:200.

126

Designforslag Figur 6.13 / Opstalt, NØ, 1:200 Oprindeligt 1:100.

Facaden der orienterer sig mod Grønnegade, inklusiv den nære kontekst.

127

Designforslag Figur 6.14 / Perspektivsnit Visualisering af aktiviteterne i bygningen og hvordan programmet udfolder sig.

128

Designforslag Figur 6.15 / “Handelspladsen” Visualisering af “Handelspladsen”: En grænseflade mellem rum med definerede programmer. En slags mellem-rum mellem rum.[1] Bygningens sammenhængskraft og kerne.

[1] Se “Mellemrum Mellem Rum”, s. 6-9 i Mellem Rum - Critical Written Reflection for uddybelse.

129

Designforslag Figur 6.16 / Forskellige sysler...

To forskellige mennesker i færd med hver deres håndværk krydser veje på bygningens tagterrasse.

130

Designforslag Figur 6.17 / Model, 1:50 Model af vores endelige designforslag.

131

Designforslag Figur 6.18 / Boards til præsentation Det grafiske præsentationsmateriale for det samlede projekt

ET HUS FOR KUNDSKAB OG KENDSKAB

ET MØDESTED FOR UDVEKSLING AF KULTURER

AKTIVITETSHUS I GRØNNEGADE

Kundskaber inden for håndværk med rødder i forskellige traditioner og kulturer skaber i grobund for nye kendskaber mennesker imellem.

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 1 af 78

PROGRAM: EN SOCIAL INFRASTRUKTUR? Cykelparkering

Entré Information

Støbeområde

Hårde værksteder

Mix Zone ”Handelspladsen”

Depot

Ophold

Kontorer

Toilet

Spisested

Køkken til undervisning

Køkken til produktion

Botanisk værksted

Udendørs værksted

<

Bløde værksteder

Mødelokaler

6

4 5

Depot

3

7

<

<

HERFRA TIL... < På sitet er syv tilfældige århusianere blevet spurgt om

Grønnegade 5

< <

BEFOLKNING I AARHUS

1

2

3

4

1) Centrum 2) Holme, Højbjerg, Skåde 3) Viby 4) Hasle 5) Christiansbjerg 6) Vejlby, Risskov 7) Åby 8) Tranbjerg 9) Hasselager, Kolt 10) Stavtrup, Ormslev 11)Brabrand, Gellerup 12) Tilst, Brabrand Nord 13) Skejby, Lisbjerg 14) Lystrup, Elsted 15) Skæring, Egå 16) Beder, Malling 17) Mårslet 18) Solbjerg 19) Harlev, Framlev 20) Sabro, Borum 21) Trige, Spørring 22) Hårup, Mejlby 23) Hjortshøj 24) Skødstrup, Løgten

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

Fordelt efter statsborgerskab, herkomst og lokalsamfund.

Illustreret er den procentvise andel af den samlede befolkning i det givne område.

I alt

Skitseringer af formkoncepter i opstalt og plan.

Lys- og skyggeforhold når det foreslåede volumen indsættes på sitet sommersolhverv 21.06 09:00

jævndøgn 21.09 21.03

vintersolhverv 21.12

FORMKONCEPT

Udvikling af formkonceptet for vores arkitektur.

12:00

15:00

18:00

FACADESKITSERINGER

<

LYSSTUDIE

Lysindfald i atriummet.

<

<

GRØNNEGADE FOTO-WALK

Collager af forskellige fasader i forskellige materialer.

LYSSTUDIER

Lysindfald gennem “porøst” murværk.

KONCEPTSTUDIER

Tre bud på mulige planløsninger udfoldet i diagrammer og volumenstudier. Det er den nederste af de tre vi har videreudviklet.

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 3 af 7 8

<

Grønnegades forløb nedfældet ved at fotografere vejen for hver ti skridt gået.

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 2 af 7 8

LYSSTUDIER AF VOLUMEN

Pladsfordeling mellem de forskellige programlagte rum og arealer.

<

TOTAL

KONCEPTSTUDIER

1650 m2

PLADSFORDELING

For nyligt kunne forskere for eksempel føre bevis for Glasvejens eksistens. En rute der har strukket sig mellem Norden og Middelhavslandenes bronzealderkulturer, hvor man har fundet særlige glasperler, der bevist ved kemiske analyser, alle er udarbejdet af glas fra Mesopotamien. Disse særlige perler, dette stykke kunsthåndværk med rødder i et særligt sted og en særlig kultur, har gennem handel og kulturmøder, i en ellers mere lokalt end globalt forankret tid, spredt sig over et helt kontinent (de er bl.a. fundet i Danmark, Tyskland, Rumænien og Egypten) Perlerne har i deres særegenhed, der er et resultat af kultur og håndværksmæssige kundskaber besiddet en værdi, der har kunnet bestå i handelen gennem hele det europæiske kontinent.

Vi ønsker at etablere en bygning med forskellige værksteder, der kan facilitere forskellige håndværk, på tværs af kulturer og landegrænser. Et sted man kan komme og bidrage ved at yde sit håndværk som man kender det hjemmefra, lære et nyt håndværk eller finde inspiration til alternativ udfoldelse indenfor et håndværk man på forhånd kender. Huset skal bestå af både “hårde” og “bløde” værksteder, samt køkkener. Desuden vil der imellem alle produktionsarealerne udstrække sig en “markedsplads”. Dog ikke nødvendigvis et marked i sin bogstavelige forstand, men et rum for møde, udstilling, udveksling og dialog håndværkene, kulturerne og menneskerne imellem. Huset bygger på en forestilling om kulturmødet og dialogen, der vil opstå som en følge af “handelen” og udvekslingen af kundskaber og kendskaber, som den til alle tider har gjort. Det bygger på en præmis om at alle håndværk og kulturer hver især rummer en særlig værdi, der gør kulturmødet og kulturudvekslingen lukrativ for den enkelte såvel som på samfundsplan. Det bygger på en respekt for og en investeringslyst i mennesker der kan og vil bidrage og aktiv tage del i et fællesskab med afsæt i netop deres særegne baggrund og kundskaber.

Fra venstre: Le FRAC af Lacaton & Vassal, Prismen af Dorte Mandrup Arkitekter, Moesgaard Museum af Henning Larsen Architects, Frederiksbjerg Skole af Schmidt Hammer Lassen Architects, Aarhus Rådhus af Arne Jacobsen og Kolumba Museum af Peter Zumthor

100 m2

Affald

På vores studietur til København besøgte vi bl.a. Trampolinhuset, hvor vi talte med husets direktør Morten Goll, som gjorde det klart at det var af stor vigtighed at engagere de nytilkomne, men på en måde, hvor man ikke bare ydede dem en service, uden at forvente noget til gengæld. Da det ikke at forlange en form for investering fra den nytilkomne til gengæld, vil virke devaluerende for det pågældende individ der kommer med en række ressourcer og kundskaber vedkommende kan byde ind med. Det er her vigtigt at understrege at vi med “investering” ikke nødvendigvis tænker økonomisk, da det også kan forståes som en investering af energi og ressourcer. Og det er her tanken om menneskets bevægelser og handelsruter som facilitator for kulturmøder kommer ind i billedet.

Borgere med udenlandsk herkomst Borgere med udenlandsk statsborgerskab

Fordelingsarealer Diverse

INDBYRDES PLACERING

Diagram over vores indledende tanker om programmering af bygningen og rummenes indbyrdes placering.

CASESTUDIER

Cases der alle har været til inspiration for vores designproces.

<

Borgere af dansk herkomst

650 m2 50 m2 50 m2 30 m2 100 m2 30 m2 90 m2 200 m2 100 m2

Mennesket bevæger sig stadig, og i dag befinder vi os i en tid, med historisk mange flygtninge og migranter. Også i Danmark er denne globalt omspændende situation en udfordring, da vi som nation, i det vi oplever en større indvandring af flygtninge og migranter, skal forholde os til hvordan vi tager os af de mennesker, og hvilken relation vi som samfund vil bidrage til at de opnår i mødet mellem deres egen og den danske kultur.

MATERIALER OG TEKSTURER

Billedserie af anvendte materialer i nogle af de forskellige byggerier i Grønnegade.

200 m2 100 m2 100 m2

Drift og funktionsarealer Produktionskøkken Kontorareal Entré og information Mødelokaler Toilet Teknikrum Depotrum Affald

<

De syv lokationer: 1) Den Gamle By 2) Aarhus domkirke 3) Musikhuset 4) ARoS 5) Aarhus Rådhus 6) Dokk1 7) Banegården

Mennesker af alle aldre og forskellige baggrunde, mødes om håndværket i Aarhus

<

På kortet ovenfor ses de syv lokationers reelle placering i forhold til hinanden, sitet og det øvrige Aarhus.

KULTURMØDER

Gennem historien har mennesket altid bevæget sig. Vandret af forskellige årsager med forskellige mål i sinde.Vi har slået os ned, etableret samfund og kulturer over hele verden. Og efterfølgende, når vi har begivet os ud på nye rejser, har det ofte været med medbragte gaver eller handelsvarer, der er frugten af den kultur og de tilhørende håndværk og kundskaber vi selv er kommet af.

<

vej til syv forskellige lokationer i Aarhus. Deres tegnede rutevejledninger udgør her tilsammen et kort over hvordan sitets relationer til omkringliggende institutioner i byen opleves.

Direkte adgang Nært placeret Produktionsarealer Fællesarealer Drift- og funktionsarealer

Fællesarealer Opholds- og spiseareal “Handelspladsen”

<

1

PROCES

Produktionsarealer 700 m2 Træ- og metalværksted 230 m2 Køkken 175 m2 Håndarbejdslokale 125 m2 Støbe- og keramikværksted 85 m2 Male- og trykkeriværksted 85 m2

2

<

KONTEKST

FOTOUNDERSØGELSE

Smalle gader omgivet af høje bygninger.

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 4 af 7 8

132

Designforslag

DESIGNFORSLAG

SITUATIONSPLAN, 1:500 Huset i forhold til den lokale kontekst

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 5 af 78

b

A c

B

a

C

SNIT, 1:100

Rumlighedernes indbyrdes organisering vist i længdesnit og tværsnit gennem bygningen.

Cc

Aa

Bb

OPSTALT, NØ, 1:100

Facaden der orienterer sig mod Grønnegade, inklusiv den nære kontekst.

PLAN, 1:100

Stueplanet inklusiv den nære kontekst.

PLANER, 1:200

Fra venstre ses planerne for 1. sal, 2. sal og 3. sal.

OPSTALTER, 1:200

Fra venstre ses facaderne der retter sig mod hhv. SØ, SV og NV

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 6 af 7

UDVEKSLING PÅ TVÆRS AF AKTIVITETER

Både i hverdagen hvor de forskellige håndværk udøves, og til særlige arrangementer, som for eksempel udstillinger af produkter fra de forskellige værksteder, sker der møder mennesker imellem.

Anna Sophie Gille-Udsen / Jonathan Meidal Weitling / Habitation - Unit 2/3 D F17 / 7 8 af 7 8

133