Mellem Rum

M E L L E M RU M

CRITIC AL WRITTEN REFLECTION

CWR er skriftligt at sammenholde, udfolde og diskutere en teoretisk tekst med din egen analytiske erfaring.

M E L L E M RU M

CRITIC AL WRITTEN REFLECTION

ANNA SOPHIE GILLE-UDSEN BA of Arts in Architecture Habitation - Unit 2/3 D Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Kätte Bønløkke Andersen Studieåret 2016-17

INDHOLD

DAGSOPGAVE MELLEMRUM MELLEM RUM

CWR E16 RUM OG MELLEM RUM

CWR F17 MELLEM RUM, MELLEM MENNESKER

6

DAGSOPGAVE MELLEMRUM MELLEM RUM Bruuns Galleri Indgang fra Aarhus Hovedbanegård Arkitekt: 3XNielsen og Schmidt, Hammer & Lassen Når jeg tænker på begrebet porøsitet, tænker jeg som udgangspunkt på en modsætning til det massive og opake. Jeg mindes da jeg i gymnasiet havde naturgeografi, hvor vi lærte om jordtyper der var porøse i forskellig grad, som regnvandet passerede og blev filtreret af, på dets vej ned til grundvandet.

Jeg kan derfor ikke lade være med at forbinde porøsitet med overvejelser om overgange og grænseflader mellem forskellige tilstande eller situationer, der er gennemtrængelige i forskellig grad, og hvor der derfor på en eller anden måde sker en filtrering.

Afhængigt af sammenhængen kan denne betragtning overføres til både faktiske og fænomenologiske koncepter indenfor arkitekturen. For eksempel i et kontrastfyldt møde mellem to bygninger med hver deres program, hvor perceptionen spiller ind i oplevelsen af overgangen mellem de to.

For at to vidt forskellige programmer, som de der knytter sig til Aarhus Hovedbanegård og Bruuns Galleri, kan ligge i forlængelse af hinanden, kan det

7

blive nødvendigt at indskyde en overgang mellem de to. En overgang, der i sin karakter kan opleves som en opløsning af både station og shoppingcenter, i det de ellers sluttede og velkendte programmer mødes i et mere porøst grænseland, et mellemrum, hvor de indtrænger og gennemtrænger hinanden, så mennesket fysisk såvel som mentalt, ledes fra den ene oplevelse til den anden.

8

Der er tale om en perceptionel porøsitet, hvor oplevelsen og også i en høj grad det sansede er i højsædet. Det er skiftet i det materielle udtryk, blandt andet i kontrasten mellem nyt og gammel og lyst og mørkt, og det er i variationer, der appeller til en række almene forestillinger om, hvordan et givent program skal tage sig ud. Det bliver altså når fortolkningen, når blandt andet det materielle sanses, stemmer overens med forventningen, og man i overgangen får skabt en naturligt passage mellem to forskellige forventninger, at vi har en reel transition mellem de to givne programmer.

Hvis et sluttet program i en sluttet bygning kan betragtes som massiver, vil jeg betragte mødet mellem stationen og shoppingcenteret for det porøse i denne kontekst. Det er her i opløsningen, i mellem-

rummet mellem de to programmer, et mellem-rum opstĂĽr. Et sted midt imellem, der udfyldes af sit eget sĂŚregne program, i det det leder og indikerer en bevĂŚgelse mellem de to overordnede programmer.

9

CWR E16 RUM OG MELLEM RUM I Mellemrum Mellem Rum gjorde jeg overvejelser om begrebet porøsitet både i faktisk og fænomenologisk forstand, som en modsætning til det massive og opake. Jeg diskuterede porøsitetsbegrebet som en beskrivelse af en grænseflade i transitionen mellem forskellige tilstande eller situationer, med overgangen mellem Aarhus Hovedbanegård og Bruuns Galleri som omdrejningspunkt. Her var der tale om et særligt rum, der placerede sig midt mellem to sluttede programmer, og i sig selv ikke havde anden funktion, end at være overgangen mellem de to. Et mellem-rum. Men tærsklen mellem to tilstande behøver ikke nødvendigvis at tage form af et rum. Det kan også være en skærm eller en flade der separerer de to. Som for eksempel facaden, der adskiller det omgivne og det omgivende, inde og ude. I denne tekst vil jeg fortsat udfolde de overvejelser jeg gjorde i Mellemrum Mellem Rum, men denne gang i en ny vinkel i kraft af vores studietur til London i oktober 2016, og den arkitektur vi så der. Med afsæt i teksterne Facader og Lys af Katja Bülow, Light Construction af Terence Riley og At Røre ved Verden af Juhani Pallasmaa, samt bygningsværkerne Rivington Place af David Adjaye og Idea Store af Adjaye Associates vil jeg undersøge facaden som skellet mellem de to sluttede tilstande

11

inde og ude, og hvordan porøsitet spiller ind i denne sammenhæng.

12

Facaden på Rivington Place er et godt eksempel på faktisk porøsitet. Her har vi den massive og opake ydermur, der brydes og opløses af en række åbninger. Nogle af åbningerne er translucente, andre transparente. Muren opnår som flade en faktisk porøs egenskab i kraft af disse åbninger, der sætter det som befinder sig på hver side af facaden i indbyrdes relation. Lyset og udsigten indrammes og bliver nærmest motivisk af karakter i trappeopgangen (fig. 1) Terence Riley beskriver dette fænomen i sin tekst Light Construction: “… the facade becomes an interposed veil, triggering a subjective relationship by distancing the viewer of the building from the space or forms within and isolating the viewer within from the outside world.”[1] Facaden har altså i tilfælde som dette en afgrænsende karakter, hvor den [1] Terence Riley: “Light Construction”, s. 20 l. 23-25 i Reader Unit D 2-3 år E16

Modstående side: Figur 1. Rivington Place, David Adjaye, 2007 Opacitet, transparens og translucens i et samspil hvor lyset udefra manipuleret i forskellig grad får sin indvirken på inderummet

13

afskærmer, iscenesætter og distancerer menneskene der befinder sig henholdsvis indenfor og udenfor bygningen.

14

“Facadens åbninger ser ud til at bidrage til forskellige grader af isolation, koncentration og møde. Som visuel barriere mellem disse enheder optræder facaden på en skala mellem klarhed og tæthed.”[2] Som Katja Bülow her påpeger, kan det variere hvor isolerende og afskærmende facader er af karakter. Hvor opløsningen af facaden på Rivington Place er meget kontrolleret, og åbningerne nøje iscenesat, gælder det nærmest modsatte for facaden på Idea Store.

Her er der tale om en helt anden type porøsitet.

I Idea Stores tilfælde, er facadens porøsitet af mere fænomenologisk karakter. Hele facaden er af glas i forskellige farver, så der er her tale om en opløsning i en meget høj grad i forhold til ved Rivington Place.

Når man kan se gennem hele den omgivende skal, består udsigten ikke på samme måde af det motiviske og iscenesatte aspekt, men også af interaktionen og udvekslingen mellem de to forskellige rumlige tilstande, inde og ude er. Det motiviske undermineres når hele bygningen er transparent og translucent, og [2] Katja Bülow: “Facader og Lys”, s. 109 l. 22-25 i Reader Unit D 2-3 år E16

i kraft af at udsigten ikke længere kun er et motiv, bliver den et designværktøj. Farverne i glasset er affødt af teltdugene på markedet på gaden udenfor bygningen og stilheden indendørs står i skærende kontrast til virvaret og livet udendørs. Facaden er trukket ud over gadeplanet, så bygningen fysisk griber ind i disse sanselige udvekslinger. (fig.

2.) “Vores kontakt med omverdenen foregår langs selvets grænseflade via specialiserede dele af den membran, der omgiver os.”[3] Ifølge Juhani Pallasmaas overvejelser er det essentielt at inddrage sanserne og perceptionen, hvis man vil opnå en fuldendt arkitektonisk oplevelse. Idea Stores porøsitet består i udvekslingen af sanselige indtryk og forventninger, og det er deri det bliver fænomenologisk af karakter.

Rivington Place og Idea Store kan repræsentere to forskellige sider af porøsitetsbegrebet: det faktiske og det fænomenologiske. Det er dog vigtigt at [3] Juhani Pallasmaa: “At røre ved verden” s. 25 l. 9-11 i Arkitekturen og sanserne

Næste side: Figur 2. Idea Store, Adjaye Associates, 2005 Bygningens facade rækker ud over gadeplanet, og grænsefladen mellem bygningens indre og det omgivende udvides derved.

15

16

påpege at de to ikke er polære, og en facade sagtens kan rumme kontrasten i egenskaber fra dem begge.

Det er et spørgsmål om, på hvilken måde man med facaden griber forholdet mellem det omgivne og det omgivende an. Hvilket informationsniveau og hvilken udveksling facaden faciliterer imellem de to tilstande, den er en grænseflade imellem.

Katja Bülow skriver i Facader og Lys: “I landskabet mellem skovens træer beskriver variationen mellem lys og skygge en potentiel mulighed for bevægelse gennem et rumligt forløb. På samme måde er facadens åbninger med til at skabe gennemkig, lysniveau og skyggetegning, der får rumlighed til at træde frem på baggrund af en hårfin balance mellem arkitekturens udformning, dagslys og synsforhold”[4] Facadens gennemsigtighed, porøsitet og aflæselighed bliver, når balancen er tilstede, afgørende for forståelsen af og bevægelsen i arkitekturen. Facaden kan adskille og sammenføje, den kan afskærme tilstande fra hinanden og udveksle kvaliteter imellem dem. Den kan rumme en dualitet, hvor det oplevede og det sanselige, såvel som det mere håndgribelige og materielle, bliver fragmenter der i syntesen giver en helhed. Serien af blindtegninger London Skyline (fig. 3) blev udfærdiget [4] Katja Bülow: “Facader og Lys”, s. 109 l. 10-15 i Reader Unit D 2-3 år E16

17

under studieturen til London, og består af tre linjer, der hver repræsenterer et dybdelag i de forskellige motiver. Den bearbejder netop fragmenter som et helhedbillede, og giver et indtryk af lagene i det urbane landskab. Her bliver det tydeligt hvordan en facade indskriver sig i en kontekst og i menneskers hverdag, og det er nødvendigt at tænke over den udveksling der foregår mellem inde og ude, gennem facaden. Facaden er porøs, så information, filtreret efter behov afhængigt af konteksten, kan passere gennem den.

18

Modstående side: Figur 3. London Skyline Blindtegninger af forgrund, mellemgrund og baggrund, på forskellige sites. Udfærdiget på studieturen til London, d. 9.-14. oktober 2016

19

CWR F17 MELLEM RUM, MELLEM MENNESKER Porøsitet i arkitekturen kan være mange ting, og i både Mellemrum Mellem Rum og Rum og Mellem Rum har jeg gjort mig overvejelser om det som et arkitektonisk værktøj, der kan facilitere en afskærmning eller en udveksling af kvaliteter imellem to sluttede tilstande. Det kan være i faktisk forstand, hvor udvekslingen af kvaliteter som materiale, temperatur og lys kan være med til at skabe en overgang og en opløsning mellem de to rum eller tilstande, eller det kan være i fænomenologisk forstand, hvor sanselige og perceptionelle indtryk bringes i spil. Jeg har diskuteret både det særlige mellem-rum og facaden, der begge fungerer som arkitektoniske tærskler, der gør overgange og udvekslinger til effektive infrastrukturelle aktiver i arkitekturen. Alt dette har fået mig til at overveje, hvad der sker når mennesket møder arkitekturen.

Kan den da på samme måde fungere som en tærskel?

Som et afsæt for en udveksling af kvaliteter? Kan arkitekturen opnå en social og kulturel porøsitet, og derved få karakter af en social infrastruktur? Med afsæt i teksterne Atmosphere as Mindful Physical Presence in Space af Gernot Böhme, Atmospheres af Peter Zumthor og Hvor taler du flot dansk! af Abdel Aziz Mahmoud, refleksioner over Anthony Giddens’ teorier om modernitet og senmodernitet, samt

21

overvejelser fra vores studietur til Trampolinhuset og Biblioteket Rentemestervej, vil jeg forsøge at udfolde mine overvejelser om disse spørgsmål.

22

I Atmosphere as Mindful Physical Presence in Space af Gernot Böhme lægges der ud med en række overvejelser om betydningen af netværket for individet og dets karakter og identitet: “We are no longer present as actual people, but as connections.”[1] Hvis man læser dette i relation til Anthony Giddens’ teorier om modernitetens seperation af individet fra gruppen, modernitetens refleksive karakter og senmodernitetens konstante informationsstrøm,[2] vil man kunne få den forståelse, at et individ og dets identitetsforståelse i en højere og højere grad er afhængigt af et netværk og altså noget eller nogen at spejle sig i, som udgangspunkt for ens væren og [1] Gernot Böhme: “Atmosphere as Mindful Physical Presence in

Space”, s. 151 l. 18-19 i Reader Unit D 2-3 år F17 [2] Morten Hansen Thorndal: “Giddens og ‘det moderne’ ”, s. 56-59 i I: Modernitetens politiske teoretikere

Modstående side: Figur 1. Trampolinhuset på Facebook, Kommunikation om og invitationer til forskellige aktiviteter og begivenheder i Trampolinhuset på Facebook

23

24

ageren. I arbejdet med rum der skal fungere som en tærskel for et kulturelt møde mellem mennesker, må man som arkitekt derfor forstå at skabe rammer for aktiviteter og brugere der kan bidrage til dette.

Vi besøgte Trampolinhuset under vores studietur til København, hvor vi hørte om et initiativ, der organisatorisk netop formåede at gøre dette. Her gjorde initiativtager og direktør Morten Goll det klart, at det var nødvendigt ikke at underkende den enkelte og det denne kan bidrage med, ved at arbejde med det uligevægtige forhold: hjælperen og den hjulpne. Arkitekturen skal kunne byde på rammer der fordrer et ligeværdigt møde. I Trampolinhuset opnåede man dette ved en insisteren på åbenhed og fleksibilitet overfor brugernes ønsker, så man i stedet for at prøve at definere deres behov, lod dem addressere disse selv. Dette kan lade sig gøre i en arkitektur der i sit program udstikker nogle overordnede rammer der dog er tilstrækkeligt elastiske til at kunne imødekomme skiftende brugere og derved skiftende behov.

Udover en grad af fleksibilitet er også atmosfæren en vigtig spiller, hvis arkitektur skal opnå ikke bare en kvalitativ eller fænomenologisk porøsitet, men også en social og kulturel porøsitet. Arkitekturen skal

være rum for fysisk tilstedeværelse og nærvær. Et sted man kan mødes og blive konfronteret med sin følsomhed og sanselighed. Der er brug for rammer med karakter. Forskellig karakter. Store åbne rum og mindre intime rum. Brugen af materialer og rummets struktur, indretning og skala kan definere måden man som menneske vil være tilstede på. Det oplevede vi for eksempel på Biblioteket Rentemestervej, hvor rummenes åbenhed og intimitet varieredes. Her var der det åbne atrium, hvor lydniveauet og aktiviteten var høj. Mennesker mødtes med lyd og favntag, som havde vi været på en markedsplads. Et sted for møde og udveksling. Her var duften af mad, lyden af mennesker og materialer og strukturer der tillod lys og lyd at penetrere rummet. Trak man sig i stedet ind i biblioteksrummene, faldt der ro på. Træets varme, de bløde møbler og stilheden der blev understreget, når man kunne høre sagte tasten på computere, bibragte et drastisk atmosfærisk skifte, og dette rum fik karakter af fordybelse. “What it tells me is something about atmosphere: the composer’s music has that quality too, the ability to touch us - to touch me - within seconds of listening.”[3] Atmosfæriske karakteristika kan i samspil med det perceptionelle, i det umiddelbare møde være definerende for [3] Peter Zumthor: “Atmospheres”, s. 160 l. 24-26 i Reader Unit D 2-3 år F17

25

26

oplevelsen. Præcis ligesom Zumthor beskriver musikkens evne til at røre én. Atmosfære virker som noget både umiddelbart og komplekst, noget nødvendigt at efterstræbe men svært at definere præcist; “I ask myself: can I achieve that as an architect - an atmosphere like that, its intensity, its mood. And if so, how do I go about it? And then I think: yes, you can.

And I think: no you can’t.”[4] I projektet Et hus for Kundskab og Kendskab er vores mål at kreere en arkitektur der strukturelt og atmosfærisk kan skabe rammerne for møder på tværs af kulturelle baggrunde - rammer for udveksling af kundskaber og kendskaber. Som Abdel Aziz Mahmoud skriver det i sin bog Hvor taler du flot dansk!: “Tænk, hvis alle udlændinge, der kom til Danmark, lærte om landet af en nabo i stedet for af en politiker. Så blev det kontekst i stedet for konflikt [4] Peter Zumthor: “Atmospheres”, s. 160 l. 7-10 i Reader Unit D 2-3 år F17

Modstående side Figur 2. Biblioteket Rentemestervej, Man nærmest indsluses i biblioteksrummene, hvor der er lavere til loftet og mere intimt indrettet.

27

28

og praktik i stedet for paroler.”[5] Og denne tanke i samspil med refleksionerne ovenfor, er netop hvad vores koncept og program har sit afsæt i.

Vi har med rødder i historien udviklet et narrativ, der knytter sig til mennesket, der har bevæget sig på tværs af grænser, og med gaver og handelsvarer med rødder i deres egne kulturer hjemmefra, har mødt fremmede og udvekslet disse kulturprodukter.

På denne måde har frugten af forskelligt håndværk og materialebearbejdning skabt værdier og relationer på tværs af kulturer. I vores arkitektur vil håndværket og mødet omkring dette derfor være centralt. Mennesker kan uanset kulturel baggrund og håndværksfagligt niveau mødes i bygningen og udøve håndværk. Nogle vil være rutinerede, nogle helt grønne, og nogle vil måske kunne møde nye teknikker indenfor et allerede kendt håndværk i det de møder mennesker fra andre kulturer. Man vil mødes og udveksle kendskab til kundskab. Lære af sin næste. Vi arbejder med overordnede rammer, der netop kan gøre dette muligt, med fleksible værkstedsarealer, der ikke er mere definerede end højst nødvendigt. Man kan altså som bruger byde ind og aktivere arkitekturen med netop sine egne kundskaber og ambitioner. Sådan får vi et hus for [5] Abdel Aziz Mahmoud: “Hvor taler du flot dansk!”, s. 43 l. 27-29

kundskab. Men huset skal mere. For man er der jo ikke alene, og i mødet med de andre brugere, i situationer, om det være sig fællesspisninger, undervisning, markedsdage eller andre mulige udvekslinger man kunne tænke sig, vil man udvide sin horisont. Det skal nemlig også være for kendskab.

Og det kræver atmosfæriske greb. En rumlig, materiel og perceptionel differentiering, der befordrer netop møder, åbenhed og udveksling.

Kundskaben og kendskabet er centralt. Det dækker bredden og kompleksiteten og favner porøsiteten som et socialt programmatisk potentiale i arkitekturen.

29

CWR er ogsĂĽ at kunne strukturere en skriftlig tekst og at kunne formidle sin refleksion skriftligt.

CWR er ogsĂĽ at kunne strukturere en skriftlig tekst og at kunne formidle sin refleksion skriftligt.