Tørst 1-2013 dansk

CHRISTFULNESS: Oplev den kristne pendant til mindfulness 85-ÅRIG KVINDE: Jeg havde aldrig klaret mig uden dybdemeditation I MOSKEEN: Rabbineren, præsten og imamen mediterer med ord

tørst FORÅR 2013 ET MAGASIN UDGIVET AF

TEMA: Meditation

Leif Ove Andsnes Den verdenskendte pianist har brug for stilhed

Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 1, indg. 5 2000 Frederiksberg Tlf. 38 38 49 10 info@areopagos.dk Annoncer: Tlf. 38 38 49 10 Redaktør: Ann Kristin van Zijp Nilsen akn@areopagos.org

LEDER

En zappers bekendelser EGENTLIG ER DET LIDT IRONISK, at jeg skal skrive en leder om meditation, for hvis der er noget, der kendetegner mig, så er det rastløshed. Jeg er en zapper. En film i fjernsynet skal være Oscar-materiale for at kunne fastholde min opmærksomhed, og en bog skal være et decideret mesterværk, for at jeg ikke lægger den tilbage på bogreolen, før jeg når til side 32. Jeg dur ikke til at være stille, og jeg formår sjældent at samle tankerne omkring noget, som ikke er strengt nødvendigt.

Af samme grund er bøn og meditation heller ikke lige mine spidskompetencer. Rastløsheden vinder som regel over koncentrationen, og det ærgrer mig egentlig lidt, for jeg har hørt meget godt om fokuseret stilhed. Folk siger, at det er et af de steder, hvor man virkelig kan finde liv. Og jeg tror faktisk, at de har ret.

Dansk redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk

Jeg tror, at der findes utroligt meget værdifuldt i stilheden og opmærksomheden, som jeg og andre rastløse mennesker går glip af. Og jeg tror, at vi generelt har brug for stilhed og fordybelse for at kunne vokse som mennesker og for at kunne vokse i vores forhold til Gud.

Bidragsydere i dette nummer: Ane Bamle Tjellaug, Ann Kristin van Zijp Nilsen, Anna Ramskov Laursen, Frode Sunde Didriksen, Tom Andre Håland, Tone Leksbø, Peter Halldorf, Ole Skjerbæk Madsen, Kirsten Grube, Hanne Ørstavik, Hanne Nilsen Nygård og Therese Gabrielsen.

Derfor er jeg glad for dette nummer af Tørst! Det giver nemlig input til, hvordan zappende mennesker kan blive mindre zappende. Hvordan vi kan lade stilheden komme ind i vores sind og forandre vores liv. Og forhåbentlig kan du, kære læser, uanset om du er ”zapper eller zen-typen”, også blive inspireret af artiklerne. Forhåbentlig får du (fornyet) lyst til at opdage, hvad der sker indeni én, når man lukker hverdagen ude og giver plads til stilhed og opmærksomhed. God læselyst!

Grafisk produktion: Glyf Grafik og Blæst v. Torill Stranger

Merete Riis Jensen

Forsidebillede: Özgür Albayrak Trykt af: Arco Grafisk A/S på Amber Graphic FSC Mixed Credit

Areopagos er en kristen organisation, som arbejder med religionsdialog, samtidsreligiøsitet og kristen spiritualitet. Vi arbejder i Danmark, Norge og Kina.

Hvis du er en af de 3 millioner danskere, som har en Facebook-konto, så har du også mulighed for at følge Areopagos der. Du kan bare søge på ”Areopagos Danmark” og like siden – og derefter bliver du automatisk opdateret på spændende arrangementer, interessante artikler m.v. i Areopagos’ univers! Det er en rigtig god måde at holde sig opdateret på.

Hvis du gerne vil følge med i det, der sker i vores norske afdeling, kan du søge efter – og like – siden, som hedder ”Areopagos”.

2 tørst FORÅR 2013

YK

61

TR

areopagos.dk

8

Læs mere på SA

1 G N R . 54

-

Origami: Jeong Ki Dam

Mød os på Facebook

Foto: Tone Leksbø

STEDET: I Oslo ærer lama Changchub guderne, selvom han ved, at de egentlig ikke findes

»Du skal ikke gå så langt i det spirituelle, at du mister dig selv.« Rabbiner Lynn Feinberg

TØRST FORÅR 2013 4 CHRISTFULNESS: Oplev Guds kærlighed ...................................................................................................................................... 8 OASE: Sådan kan du bruge centrerende bøn ............................................................................................................................ 20 ANBEFALET: Musik, bøger og film, som leder dig ind i et stille rum ............................................................................ 22 AREOPAGOS: Folk ønsker færre ord .............................................................................................................................................. 28 KONCENTRATION: Leif Ove Andsnes vil mærke et magisk flow

FÅ GRATIS abonnement på

torstmag.no

.......................................................................................

tørst FORÅR 2013 3

Han jagter flo Ved koncerter vil Leif Ove Andsnes helst glemme tid og sted

TEKST ANE BAMLE TJELLAUG

: FOTO ÖZGÜR ALBAYRAK OG ZDENEK CHRAPEK

Den norske stjernepianist Leif Ove Andsnes har en karriere, som kræver koncentration. Når han sidder på klaverbænken, må han være fokuseret. Og det gælder både, når han vedligeholder og udvikler sit talent i øvelokalet, og når han er på turné og begejstrer musikglade mennesker i de mest prestigefyldte koncerthuse over hele verden.

Koncentration er et must for pianisten, som i den internationale presse bliver kaldt ”en af de mest begavede musikere i sin generation”. ”Men jeg bliver mere og mere bevidst om, at det er koncertøjeblikket, jeg arbejder hen imod. Når jeg spiller 80 koncerter om året, kan jeg ikke opbruge al min kreativitet i øvelokalet,” siger Leif Ove Andsnes.

FRI FOR TANKERNE. Han fortæller, at han er to forskellige mennesker, når han spiller koncerter, og når han er i en indøvningsfase.

Når han øver, tænker han. Når han spiller koncerter, prøver han at lade være. ”Under koncerterne kan jeg ikke sidde og tænke på, hvad der kommer bagefter. Tankerne kommer i vejen, de er for langsomme. Jeg vil have følelsen af et flow, af at alt går af sig selv. Men det betyder ikke, at jeg er borte i gerningsøjeblikket, for det kræver et enormt fokus,” forklarer Leif Ove Andsnes.

I øvelokalet er det modsat. Der må han være analytisk. ”Jeg spiller ikke de samme ting igennem igen og igen, men prøver hellere på at se mig selv på afstand og analysere de musikalske, tekniske og fysiske ting.”

Han stræber efter de magiske koncertoplevelser. Når alt klapper, han føler sig fri, og tid og sted ophører med at eksistere. ”Den ideelle situation er et godt flygel, en rigtig god sal, at jeg har en god dag og et godt publikum, som lytter aktivt. Så kan jeg opleve et øjeblik, hvor jeg føler, at jeg mister tid og sted. Der føler

4 tørst FORÅR 2013

wet

« »Tankerne kommer

i vejen. De er for langsomme.«

ENORMT FOKUS: Under koncerterne vil Leif Ove Andsnes have følelsen af et flow, at alt går af sig selv. ”Men det betyder ikke, at jeg er borte i gerningsøjeblikket,” siger han.

tørst FORÅR 2013 5

”Hvis jeg ikke får det, bliver jeg ofte sur. Da jeg var 20 år, kunne jeg godt sove en time. Nu er jeg glad, hvis jeg kan sove i 10 minutter.”

Derudover prøver han at få tid til at gå en tur. ”Jeg sidder meget, og det kan skabe spændinger i måden, man sidder på. Det hjælper at gå, for så kommer balancen tilbage igen. Ellers er jeg ikke den hyggeligste person socialt før en koncert, så jeg anbefaler folk at snakke med mig efter koncerten i stedet,” siger han med et grin.

Han fortæller, at han som regel sidder den sidste time op til en koncert i garderoben og gennemgår stykket mentalt. ”Alt fra memorering af partituret til at mærke at fingrene fungerer. Hvis jeg er meget nervøs, hænder det, at jeg synger for at få lungerne og åndedrættet i gang. Når jeg spiller med orkester, har de ofte et forspil, før jeg kommer ind, og da sker det ofte, at jeg nynner med. Det giver mig en slags grundfæstning.”

ÅNDELIG LÆNGSEL: Leif Ove Andsnes slap troen efter mange hårde diskussioner med sig selv. ”Samtidig er jeg en person, som hele tiden undrer mig over, hvorfor vi er her,” siger han.

LEIF OVE ANDSNES (42) Norsk klassisk pianist Bor sammen med hornisten Ragnhild Lothe og datteren Sigrid.

Har udgivet over 30 albums og vundet ni ”Spellemannpriser”.

Er blevet nomineret til otte Grammy Awards og har vundet flere internationale priser, inklusive fem Gramophone Awards.

Er i gang med et fireårigt projekt kaldet ”The Beethoven Journey”.

I løbet af 2013 turnerer han over hele Europa, Japan og USA. Albummet med samme navn udkom sidste efterår.

6 tørst FORÅR 2013

jeg, at jeg er et frit menneske, at jeg skaber noget.

Det giver en utrolig frihedsfølelse, og det kan siges at være en form for meditation, selvom det er et øjeblik fuldt af liv.”

HAR BRUG FOR STILHED. For at opnå den slags øjeblikke har Leif Ove Andsnes brug for tid alene.

Han har tilbragt tusindvis af timer alene med klaveret, siden han var helt lille. ”Det er en ensomhed uden et negativt fortegn, og et rum, som jeg er blevet gladere og gladere for,” fortæller han.

Han tror, at denne søgen efter stilhed kan ligne meditation. ”Mange længes efter at være i nuet, og det er også noget, jeg stræber efter i min udøvelse af musik. Følelsen af at være her og nu, ikke i fortiden eller i fremtiden.”

Før koncerterne må han være udhvilet. Pianisten har været så optaget af at få nok hvile, at han er blevet afhængig af det, som han kalder en ”gammelmandslur”, også når han ikke skal spille koncert om aftenen.

DUM OFFERROLLE. Leif Ove Andsnes er begyndt på en fireårig ”Beethoven Journey”, hvor han blandt andet skal indspille alle Beethovens pianokoncerter live i Prag sammen med Mahler Chamber Orchestra. Den første plade udkom i efteråret, og projektet indebærer også en række koncerter rundt omkring i verden, blandt andet i Danmark. ”Det fantastiske med Beethoven er, at der er en utrolig potens i selve musikken. Jeg føler, at jeg kommer tæt på indersiden af ham. Han siger ting utroligt oprigtigt og ligefremt, og jeg er ikke bange for at blive træt af Beethoven,” siger Leif Ove Andsnes.

Men selvom Ludvig van Beethoven var en hårdt prøvet mand, vil Leif Ove Andsnes ikke gå med på myten om, at de bedste kunstnere er de, som har gået gennem meget lidelse. ”Der er ingen tvivl om, at mange af de største kunstnere har haft et vældigt vanskeligt liv, som har farvet deres musik. Når man skal tolke den musik, behøver man ikke at være gået igennem den samme lidelse, men jeg tror, at man må have evnen til at sætte sig ind i lidelsen,” siger han.

Da han var i 20’erne, havde han en opfattelse af, at alt andet end kunsten måtte ofres. ”Nu synes jeg, at det bliver en dum offerrolle, som kunstnere sætter sig i, hvis man er nødt til at lade, som om man har bipolar lidelse eller er uegnet til at have et normalt socialt liv. Det er ikke særlig konstruktivt at være en martyr for kunsten.

Jeg tror, jeg oplever mere ved at forbinde kunsten til andre mennesker, til min familie og til et samfund,” siger Leif Ove Andsnes. ÅNDELIG LÆNGSEL. I 2010 blev hans liv forandret.

Da fik Leif Ove Andsnes og samleveren Ragnhild

«

»Der er så meget korttidshukommelse og travlhed i vores samfund.«

Lothe datteren Sigrid. Han mener, at det har været sundt for ham at tænke på andre end bare sig selv. ”Jeg får input ved at være sammen med familien.

Det er helt fantastisk at tilbringe tid med en toårig, for hun har virkelig en evne til at være til stede her og nu.”

Derudover kobler han af med at lave mad og gå ture i de norske bjerge. ”Der er få situationer, hvor jeg har været så meget i balance som på fjeldture på Hardangervidda. Selvom det er meget fysisk at gå i bjergene, åbner det et stille og stort harmonisk rum indeni mig.”

På spørgsmålet, om han har en åndelig længsel, bliver Leif Ove Andsnes stille, men svarer så: ”Jeg er opvokset i et kristent miljø og opfattede mig selv som kristen helt op til slutningen af teenageårene.

Jeg har haft mange hårde diskussioner med mig selv, men da jeg slap troen, var det en frihed for mig. Samtidig er jeg en, som hele tiden undrer mig over, hvorfor vi er her. For mig er det lige så mærkeligt at være ateist og ikke tro på, at der skulle findes noget uforklarligt omkring os, som at nogen kan tro på strenge religiøse dogmer,” siger han.

Han tror, at musikken fylder noget af hans spirituelle længsel.

”Musikken udfylder et slags åndeligt behov, en følelse af, at der er noget, som er større end os selv. Jeg oplever, at det åndelige behov ofte er det samme som en søgen efter at være i nuet,” siger Leif Ove Andsnes.

KORTTIDSHUKOMMELSE. ”Når jeg en sjælden gang er hjemme på Karmøy, hvor jeg stammer fra, siger folk til mig, at jeg er den samme som tidligere. Det er det største kompliment, man kan få,” siger Leif Ove Andsnes. ”Men realiteten er, at jeg ikke er den samme. Mit arbejde med musik har givet mig en utrolig livsrejse.

Jeg har fået lov at opleve alt fra helt konkrete rejser rundt i verden til indre rejser, jeg har foretaget gennem musikken.”

Leif Ove Andsnes er glad for i en ung alder at have opdaget, hvad han ville bruge sit liv på. ”Der er så meget korttidshukommelse og travlhed i vores samfund. Alt flimrer forbi. Da er det en stor gave at vide, hvad jeg skal gøre i livet, og samtidig have mulighed for at gå dybt ind i noget. Det er en form for meditation. Jeg ser, at flere og flere søger efter alternativer, hvor de kan være her og nu. Jeg er heldig, at jeg kan finde det ’nu’ gennem mit arbejde.”

HER OG NU: Stjernepianisten oplever, at det åndelige behov er det samme som en søgen efter at være i nuet.

tørst FORÅR 2013 7

meditation

Christfulness Har du hørt om den kristne pendant til mindfulness?

»I Christfulness handler det ikke om at blive tømt, men om at blive fyldt – af Kristus.« OLE SKJERBÆK MADSEN

SAMTALE. Når Areopagos deltager på alternativmesser rundt omkring i Danmark, er mange gæster interesserede i at få forbøn og høre mere om Christfulness, fortæller Ole Skjerbæk Madsen (tv.).

TEKST MERETE RIIS JENSEN

:

FOTO MERETE RIIS JENSEN / ISTOCKPHOTO

MANGE MENNESKER har hørt om mindfulness.

Nogle tager på mindfulness-kurser med deres arbejdsplads, andre ser indslag om det i fjernsynet, og det er næsten umuligt at besøge den lokale boghandel uden at rende ind i adskillige bøger om emnet: ”Mindfulness for børn”, ”Mindfulness på jobbet”, ”Mindfulness for særligt sensitive”. Begrebet er med andre ord blevet meget populært i den vestlige verden – og altså også her i Danmark. ”Mindfulness fylder meget, også hos helt almindelige mennesker,” siger Areopagos’ mis-

8 tørst FORÅR 2013

sionspræst Ole Skjerbæk Madsen. ”Og der er mange gode ting ved mindfulness.

Det er godt at fokusere på at være til stede i nuet og møde tilværelsen uden fordomme. Opmærksomt nærvær er godt. Men alligevel oplever jeg, at mange mennesker har brug for noget mere end det, som mindfulness kan tilbyde,” siger han.

EN TOMHED. En af udfordringerne ved mindfulness er, ifølge Ole Skjerbæk Madsen, at fænomenet har sine rødder i buddhismen. ”De buddhistiske rødder kan føre til en erfa-

ELSKET. Christfulness er en daglig bønspraksis, som hjælper mennesker til at genfinde deres indre ro i visheden om, at de er elsket af Gud.

ring af tomhed, både i en positiv og en negativ forstand. Positivt set er der tale om en tomhed, hvor mennesker bliver befriet fra konstant at fokusere på fortid eller fremtid. Men tomheden kan også opleves truende, når den virker til at ende i en opløsning af personligheden, eller når den fratager os motivationen til at gøre noget godt for verden og andre mennesker,” vurderer han.

Ole Skjerbæk Madsen har også mødt flere mennesker, som oplever det som et religiøst overgreb, når der på arbejdspladser bliver holdt obligatoriske kurser i mindfulness, fordi ikke alle oplever spiritualitet som noget neutralt i forhold til religion.

Og det var en af grundene til, at han i 2011 ”opfandt” begrebet Christfulness, som kan ses som en slags kristen pendant til mindfulness. ”Christfulness handler – kort fortalt – om at være opmærksomt og ikkedømmende til stede i mødet med andre mennesker og tilværelsen. Og så handler det om at erfare, at man er omgivet og gennemtrængt af Guds kærlighed i Jesus Kristus - og om at give den kærlighed videre til andre. På den måde indeholder Christfulness nogle vigtige elementer, som mindfulness ikke har,” fortæller han.

INGEN KRITIK. Men det er vigtigt for Ole Skjerbæk Madsen at pointere, at Christfulness ikke skal ses som en kritik af mindfulness. ”Christfulness har nogle af de samme kvaliteter som mindfulness, nemlig det opmærksomme og ikke-dømmende nærvær, og det leder også til et opbrud fra gamle tankemønstre. Men alligevel er Christfulness en komplementær praksis, som indeholder det, som jeg som kristen mangler i mindfulness,” siger missionspræsten.

Forskellen på de to består blandt andet i, at Christfulness også har fokus på relationen til andre mennesker og til Gud. Og så rummer Christfulness en vision for menneskers liv sammen. ”I mindfulness handler det ofte om at være en objektiv betragter af omstændighederne og om at tillade den smerte, man mærker, men samtidig

bare lade tankerne komme og gå uden at kontrollere dem. Det er en god øvelse, som hjælper til at være opmærksomt til stede i nuet, men det kan også medføre et disengageret forhold til medmennesket og lidelsen i verden.”

Han vurderer, at risikoen ved mindfulness er, at mennesket som relationsvæsen kan forsvinde, når nuet bliver den eneste gyldige virkelighed. ”Ansvaret for andre mennesker og for samfundet kan svækkes, og på den måde kan mennesker miste både deres historie og deres fremtid. Det kan ske, når mennesket bevæger sig fra at være person til ren bevidsthed. I Christfulness ønsker vi at se på medmennesket og medskabningen med Guds øjne, og det betyder, at vi ønsker at vise nærvær til de mennesker, som vi møder på vores vej,” siger Ole Skjerbæk Madsen.

HANDLER OM AT BLIVE FYLDT. For mange mennesker handler meditation om at arbejde hen imod at blive ”tømt”, men også her adskiller Christfulness sig. ”I Christfulness handler det ikke om at blive tømt, men om at blive fyldt – af Kristus. Med alt, hvad det indebærer af tro, håb og kærlighed: Troen som en relationserfaring. Håbet om, at vort liv har et mål, og at dette mål er større end os og gælder alt det skabte. Og kærligheden, som sammenfatter troen og håbet i relationen til Gud,” siger Ole Skjerbæk Madsen.

Han gør selv brug af Christfulness i sin daglige bønspraksis, hvor han beder fast to gange dagligt.

Og han har skrevet to bøger om Christfulness, som blandt andet indeholder Christfulnessmeditationer og tidebønner, som man kan gøre brug af, hvis man ønsker at finde ud af mere om Christfulness, om sig selv og om Gud. ”Christfulness er en daglig bønspraksis, som hjælper mennesker til at genfinde deres indre ro i visheden om, at de er elsket af Gud. Det hjælper dem med at søge deres værd, ikke i præstationer, men i deres personlige centrum. Det sted, hvor man ved, at man er elsket af Gud,” siger Ole Skjerbæk Madsen.

CHRISTFULNESS • Christfulness er ”opfundet” af Areopagos’ missionspræst Ole Skjerbæk Madsen, som også er leder af organisationen I Mesterens Lys, der arbejder på at bygge bro mellem kirken og mennesker i de alternative miljøer. Ole Skjerbæk Madsen har mange års erfaring som folkekirkepræst.

• Du kan købe to bøger om Christfulness. Den ene hedder ”Christfulness” og indeholder en beskrivelse af begrebet og en vejledning i, hvordan du kan bruge det i din hverdag. Du kan købe bogen for 75 kroner inkl. porto ved at søge på ”Christfulness Ole” på hjemmesiden lulu. com. Eller du kan sende en mail til info@areopagos.dk, så sender vi bogen og vores kontooplysninger til dig.

• Den anden bog hedder ”Christfulness – Daglig bøn”, og den indeholder tidebønner til fire uger. Den har også forslag til korte bibeltekster, bøn for verden omkring os og vejledning i Christfulnessmeditationer. Du kan købe bogen for 175 kr. inkl. porto hos lulu.com ved at søge på ”Christfulness tidebog”.

• Du kan også læse mere på christfulness.dk

tørst FORÅR 2013 9

Meditationsveteranen Når Randi Ingwardo mediterer, oplever hun, at øjeblikket og evigheden krydser hinanden TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN

:

FOTO ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN, STIFTELSEN BERGET OG TONE LEKSBØ

”DE SNAKKEDE SÅ BASTANT i det kristne miljø, jeg var en del af i mine 20’ere. Undren og spørgsmål blev fejet væk,” fortæller Randi Ingwardo. Nu, over 50 år senere, dirrer en engageret glød stadig i den lidt rustne stemme. ”Mine egne åndelige erfaringer stemte ikke overens med det, de sagde, men som kvinde og ikke-teolog blev jeg ikke taget seriøst i diskussionerne.”

SKANDALE. Randi Ingwardo brød med miljøet og stak til søs i en alder af 29. ”Ingen piger rejste jorden rundt alene i 1956. Det var en skandale!” fortæller hun grinende.

Skibet, som hun var messepige på, lagde til kaj i et utal af havne i Østen. Der følte hun sig hjemme, fordi hun var vokset op i Kina som missionærbarn. ”Min opvækst der formede helt klart mit gudsbillede.

For eksempel forholdt jeg mig tidligt til Gud som Ånd og til min krop som et tempel for Ånden.”

Da hun kom tilbage til Norge, droppede hun alle kristne aktiviteter, undtagen gudstjenesten hver søndag. Hun fandt ikke noget sted i det norske kirkelandskab, som kunne møde og rumme hendes åndelige længsel. ”Jeg måtte finde en ny indgangsport til mit eget trosliv.” ÅBENT LANDSKAB. I et blad så Randi Ingwardo en annonce for det svenske kursus- og meditationssted Berget i Rättvik. Hun rejste dertil og mødte Wilfrid Stinissen, en karmelitmunk og forfatter, som holdt kursus i kristen dybdemeditation. For hende blev det begyndelsen på et liv i det, hun kalder et ”åbent landskab”. ”Meditationsformen, han underviser i, er baseret på karmelit-traditionen. Noget af teknikken er hentet fra zen-traditionen, og ’za-zen’ betyder at ’sætte sig til indre stilhed’.” ”Wilfrid Stinissen siger, at kristen dybdemeditation handler om at opdage, at ’Guds Ånde åndes i mig.’ Man sidder der på meditationspuden og følger sin naturlige indåndings- og udåndingsrytme i stilhed. Uanset erfaringer tror jeg, at Guds Ånd er involveret i denne

10 tørst FORÅR 2013

»Man er forankret i sit indre og samtidig dybt forankret i Kristus.« vejrtrækning”.

Nu har Randi Ingwardo mediteret i mere end 40 år. Hun siger, at det giver hende en indre ro og inspiration i mødet med udfordringerne i livet. ”Zen-inspireret meditation udvikler desuden den intuitive evne meget. Gennem årene har jeg oplevet, hvordan intuition og kreativitet har fået næring.

Pludselig får man løsningen på noget, enten i løbet af eller lige efter meditationen. Eller det, som virkede uoverkommeligt, glider pludselig væk af sig selv. Man får en slags flow.”

IKKE HARMONI. Alligevel kan hun køre træt i det i perioder, især ”når livet er krævende og går lidt skævt”. ”Netop da er det vigtigt at have gode rutiner og gøre det alligevel. Så sker der noget. Man får en indre stilhed. En ballast, som giver balance i tilværelsen.” ”Er det den drivkraft, som får dig til at fortsætte?” ”Jeg søger vel helhed i hele mit liv. Enhed og helhed er to stærke ord for mig. Det skal være helt.” ”Men er livet ikke også fragmenteret, paradoksalt og ondt?” ”Helhed og enhed er ikke det samme som harmoni. Det handler ikke om afspænding, men om en sund spændingsbalance i kroppen og livet.

Jeg har ikke haft noget let liv, men jeg har et indre punkt, som jeg lever ud fra.” ”Oplever du dybdemeditation anderledes nu, end da du startede?” ”Man udvikler sig jo, men alt har handlet om det samlende punkt i mig. Man kommer dybere og dybere, men alligevel er det samme oplevelse af tillid og tryghed – til Gud, tilværelsen og mig selv.”

Nogle gange har Randi Ingwardo oplevet øjeblikke af tidsløshed, mens hun mediterer. ”Det er meget stærkt. Pludselig er man ligesom uden for tiden. Men den slags øjeblikke kommer bare et par gange i løbet af livet.”

For Randi Ingwardo handler det om ”nuet”, ikke om øjeblikke. ”Øjeblikket og evigheden krydser hinanden i nuet. Hvis man er til stede i nuet, kan man også mærke Guds evighed og hans øjeblik.”

DIAMANTSTILLING. De første år mediterede Randi Ingwardo i lotusstilling. Senere gik hun over til en såkaldt knælende diamantstilling. ”Så sad jeg friere og mere åbent, og samtidig føltes det som en naturlig bedestilling. Det tager tid at lære den fysiske stilling. Og så betyder det meget at have en god meditationsbænk eller pude,”

forklarer hun. ”Har du noget forhold til såkaldt Jesus-meditation, som handler om at leve sig ind i Bibelens Jesusfortællinger?” ”Jo da, jeg har prøvet det mange gange. Jesusmeditation er en vigtig meditationsform. Men jeg oplever, at kristen dybdemeditation er mere aktuel for mange i vores tid. Det handler om at gå ind i sit eget dyb. Man er forankret i sit indre og samtidig dybt forankret i Kristus.”

BEDER FOR ANDRE. På hendes ældre dage er forbøn blevet en berigende del af meditationen. Den kombination er ikke for nybegyndere, og den passer især godt for ”gamle, ensomme mennesker”, siger Wilfried Stinissen ifølge Randi Ingwardo.

Før meditationen tænker hun igennem, om der er noget eller nogen, som hun ønsker at lægge frem for Gud. ”Når jeg går ind i meditationen, tager jeg dette med mig og lader det bare være der. Så er det lagt frem for Guds ansigt. Det giver en fællesskabserfaring. Jeg møder Gud sammen med andre, som jeg har taget med mig.”

Hun skynder sig at sige, at ”livet, ikke mindst troslivet, er meget mere end meditation”. ”Det handler selvfølgelig om et udadvendt engagement for andre, om fællesskabet i kirken (’jeg er aldrig holdt op med at gå til gudstjeneste’) og om åndelig fordybelse på det mentale plan.” ”Hvordan havde dit liv været, hvis du ikke havde været på Rättvik?” ”Jeg tør næsten ikke tænke på det. Det sted blev en havn for mig, mit åndelige hjem. Der mødte jeg litteraturen, som har formet mig, og ikke mindst dybdemeditationen. Den har betydet enormt meget for mig, også kropsligt. ’Du har et fantastisk blodtryk,’ sagde min læge til mig for nogle år siden.

Jeg er sikker på, at det skyldes, at vejrtrækningen er så central i meditationen,” siger pensionisten med et grin.

RANDI INGWARDO (85) Pensioneret klinisk pædagog Opvokset i Kina under borgerkrigen Har praktiseret kristen dybdemeditation i over 40 år Er medlem af Areopagos

STIFTELSEN BERGET Driver kursus- og retrætestederne Meditationsgården og St. Davidsgården i Rättvik i Sverige Har en tværkirkelig profil, men hører til under Svenska Kyrkan Har hjemmesideadressen berget.se

”Zen-inspireret meditation udvikler den intuitive evne meget,” siger Randi Ingwardo, som har mediteret i mere end 40 år. Hun har ofte været på det svenske kursus- og retrætested Berget i Rättvik, som henter inspiration både fra den karmelittiske og zentraditionen.

tørst FORÅR 2013 11

stedet

«

12 tørst FORÅR 2013

»Man bør følge middelvejen og ikke være for hård mod sig selv« Lama Changchub

Karma i Oslo Lamaen i Oslo-forstaden Bjørndal har aldrig overvejet at gå rundt i nabolaget med sin tiggerskål TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN

:

FOTO TONE LEKSBØ

H

JEMME I INDIEN KENDER MAN alle sine naboer.

Hvis man mangler lidt mælk eller en tændstik, er det naboen, man går til, ikke butikken. Man går på besøg hos hinanden og snakker i timevis, fortæller lama Changchub.

Han griner forsigtigt. Han fremstår ikke som den snakkende type. ”Sidder tibetanske munke ikke og mediterer hele dagen?” ”Nej, det er et forkert indtryk. Vestlige mennesker har ofte kristent klosterliv som referenceramme. Buddhistiske munke i Asien samler almisser ind med en såkaldt tiggerskål. Så er social kontakt nødvendig.”

TIGGER IKKE. Udenfor er børnene i Oslo-forstaden Bjørndal på vej hjem fra skole. Boligområdet har sit eget tibetanske buddhistkloster, som er drevet af buddhistsamfundet Karma Tashi Ling med lamaen som leder. Han er født i Nepal, opvokset i Nord-Indien og har boet i Norge i over 20 år. Han synes stadig, at nordmænd er svære at komme i kontakt med og blive venner med. Det har aldrig faldet ham ind at gå rundt i nabolaget med sin tiggerskål. ”I har ikke den tradition her,” siger han. ”Vi havde katolske tiggermunke i Europa, men det er længe siden,” tilføjer Notto Thelle, som er professor i teologi og derudover en af Norges største kendere af buddhisme.

Flere af hans bøger er blevet solgt af Karma Tashi Lings specialbutik for åndeligt søgende i Oslo.

MEDITATIONSLÆRER: Lama Changchub holder kurser for åndeligt søgende mennesker. Selv er han lidt træt af alle ordene.

BLIVER TRÆT. Lama Changchub fortæller, at morgenen i klosteret er viet til meditation. ”Tibetansk buddhisme involverer i større grad tænkning end andre retninger. Denne refleksion giver indsigt og visdom, som påvirker, hvordan man forholder sig til andre mennesker,” fortæller han. ”Bliver du ikke træt?” ”Absolut – stadigvæk! Det er helt naturligt. Hvis ikke det skete, havde vi ikke brug for at træne. Men man bør følge tørst FORÅR 2013 13

14 tørst FORÅR 2013

«

»Er det buddhisme at vågne op, eller er det at være et sandt menneske?« Professor Notto Thelle

middelvejen og ikke være for hård mod sig selv.”

En almindelig meditationsøvelse varer 20-30 minutter. Munken kan bedst lide enkel meditation, ”bare at sige et mantra med en guds navn i stedet for at recitere 30 sider.” Han tror, at han er blevet lidt træt af alle koncepterne og ordene.

Det synes Notto Thelle, som lærte at meditere under buddhistiske mestre i Japan, er interessant. ”Hvis meditation skal fungere i længden for almindelige mennesker, må man nok gøre noget mere enkelt,” mener han.

Hans egen morgenmeditation handler om vejrtrækning og bevægelse: enkel mindfulnesstræning og tai chi. ”Og så stille nærvær. Bøn. Ikke mange ord. De gamle ville vel kalde det ’en stille stund’,” siger teologen smilende.

HOLDER KURSER. De sidder i stuen i det gamle træhus, som både fungerer som kloster og tempel, indtil det nye tempelbyggeri på grunden bliver færdigt. ”Det er penge, det handler om,” siger lamaen smilende. Gæsterne får serveret te, nødder og chokolade af en kvinde, som går rundt i baggrunden. ”Skal du have noget?” spørger hun lamaen. Han tager imod en kop varmt vand.

Ofte er her mange mennesker, for eksempel komitéer og grupper, som bruger kontorer og mødelokaler.

Derudover bliver der arrangeret forskellige kurser her, men det meste foregår i buddhistsamfundets større lokaler i centrum af Oslo. ”Er det anderledes at undervise norske buddhister?” ”Ja, det gik op for mig, da jeg kom til Vesten. Man kan ikke gentage det, man har lært i undervisningen hjemme i Indien.”

STUPAEN. I haven udenfor står Fredsstupaen, en 11 meter høj pagode i tibetansk stil. Stupaer er et af de ældste symboler på Buddhas nærvær. Denne er tilegnet mindet om, at Dalai Lama fik Nobels Fredspris i 1989. Tibetanernes åndelige overhoved har besøgt Karma Tashi Ling to gange. ”Stupaen er bygget ovenpå en lille bunke med våben for symbolsk at knuse dem,” fortæller lamaen.

Toppen er guldklædt, og det siges, at den hurtigste måde at forbedre sin karma på, er ved at ofre guld til en stupa.

På den anden side af vejen, ovre i skovkanten, lig-

ger det, som var Karma Tashi Lings allerførste tempel.

Nu bruges hytten som meditationsrum, en såkaldt gompa. Her står et stort alter, rigt dekoreret med forskellige buddha-fremstillinger og guder. Guden for medfølelse har fire arme. Ifølge lamaen har andre varianter af guden tusind arme. ”Buddhismen har ingen guder. Så når du mediterer over denne gud for medfølelse, ved du, at det bare er hjernens forestillinger, akkurat som en drøm. Det er en tantrisk teknik for at få oplysningen til at spire i dig,” fortæller lamaen.

SULTNE ÅNDER. Alligevel æres buddhaerne og guder med offergaver på alteret. Lamaen løfter to små bronzebækkener. ”Disse bedeklokker, thingsha, bruger vi til at kalde på ånder, som det også hænder, at vi ofrer til,” fortæller han.

Flere buddhistiske retninger, også den tibetanske, har tradition for ofringer til såkaldte ”sultne ånder”.

Nogle beskrives med ”munde som et nåleøje og maver så store som bjerge” og ligner menneskers desperate trang efter at opfylde deres fysiske behov. ”Se på denne!” siger munken grinende og løfter en lille buddhafigur fra alteret. ”Han drikker espresso og snakker i mobiltelefon!”

Han klemmer grinende legetøjsfiguren, som giver et ordentligt pip fra sig. ”Sidste gang, jeg var her, var udsmykningen lidt mere maksimalistisk med blinkende lys. Nu er det mere nedtonet,” kommenterer Notto Thelle.

KARMA TASHI LING BUDDHISTSENTER • blev grundlagt i 1975 • har hovedsæde og tempel med fastboende lama på Bjørndal, som ligger i den sydøstlige del af Oslo • driver Paramita Meditasjonssenter og Karma Shedrup Ling Retrætecenter i Ski • har næsten 800 medlemmer, inklusive børn. De fleste medlemmer er norske

Hans egen kristne tro er blevet inspireret og udfordret af buddhismen hele livet. ”Buddhismens essens er at vågne op, være til stede i sit eget sind, og at den vågenhed skaber forandringer i sindet. Er det buddhisme at vågne op, eller er det at være et sandt menneske? Man kan ændre lidt på en sætning, som min bror har sagt om katolicismen: ’Hvorfor i alverden skal man være buddhist, når man kan være en god buddhist som kristen?’”

Professoren siger, at ”for ham er Jesus den første og antagelig sidste store kærlighed.” ”Men det betyder ikke, at man ikke kan have mange andre venner og vejledere undervejs. Om de er kristne, ateister eller buddhister, er ikke så afgørende for mig. Det afgørende er, om de har været med til at give mening og dybde til mit eget liv.”

INDE I GOMPAEN: Lama Changchub viser teologiprofessor Notto Thelle hellige genstande og stablerne med kanoniske sutra-skrifter. Udenfor vajer bønneflag, som ifølge tibetansk tro bringer god vilje og medfølelse til hele nabolaget. tørst FORÅR 2013 15

Hel høyde: 180h x 225br Hel høyde utfallende: 210h x 265br + 5 mm bleed Halv høyde: 88h x 225br Halv høyde utfallende: 103h x 265br + 5 mm bleed Halv bredde: 180h x 110,5br Halv bredde utfallende: 130,5h x 210br + 5 mm bleed Kvart: 88h x 110,5br Logoannonse: 26,5h x 88br

Foto: Johannes Worsøe Berg

et ansigt åbner sig i Et ansigt åbner sig over havet bjerge og bakker et ansigt åbner sig med skyer og vind i håret et ansigt åbner sig stort som himmelen og ser på os med øjne af stjerner hvor vi sidder i vores huse i vores både og ikke ser det store ansigt i os ii det store ansigt bøjer sig ned mod os og ånder sin vind ind i os og vi ånder og ånder det store ansigt og vi forstår selvom vi ikke ser jon fosse Fra den norske digtsamling ”Stein til stein. 39 dikt og 1 salme”, Samlaget 2013

ET MAGASIN UDGIVET AF

rigere liv

HVAD TÆNKER DU om tro? Om etik? Om karikaturtegninger? Om Jesus-sandaler i Kvickly?

På hjemmesiderne kristendom.dk og religion.dk kan du debattere med andre mennesker omkring tro, etik og overbevisning. Areopagos er med til at drive debatsiderne, hvor forskellige debattører kommer med indlæg omkring emner, som er oppe i tiden. Og der er rig mulighed for selv at deltage i debatten, så klik dig ind og giv din mening til kende!

IDENTITET OG LIVSFORVANDLING Foto: sxc.hu

OVENSTÅENDE ORD er titlen på en speciel slags aftengudstjenester, som I Mesterens Lys (IML) afholder.

I Mesterens Lys arbejder for at bygge bro mellem kristen trospraksis og åndelighed uden for kirken, og gudstjenesterne adskiller sig en del fra en ”almindelig” folkekirkegudstjeneste, da de f.eks. indeholder helende bøn, samtale og meditation. Du kan læse mere om gudstjenesterne på IML’s hjemmeside, imesterenslys.dk.

18 tørst FORÅR 2013

Foto: sxc.hu

DELTAG I DIALOGEN

Foto: iStockPhoto

»All that is gold does not glitter. Not all those who wander are lost.« J.R.R. Tolkien.

Foto: TFS Art Shop

FINGERLABYRINT

SLUK TELEFONEN

INSPIRERET AF den store vandringslabyrint på Tao Fong Shan (TFS) har Adalyn Chan designet og udviklet den lille stenlabyrint ”Endings as Beginnings” for indre vandringer. Adalyn Chan er leder af kunstafdelingen på TFS. Stenen kan købes gennem den nye netbutik på www.tfscc.org/tfsonlineshop, som også sælger kinesiske ikoner og håndmalet porcelæn med religiøse motiver. Alle priser er opgivet i Hong Kong-dollar (1 HK$ = 0,76 kr.) Det kristne retræte- og dialogcenter Tao Fong Shan i Hong Kong blev oprettet af Areopagos i 1930’erne og samarbejder stadig tæt med moderorganisationen.

”VI SYNGER alt for mange vestlige sange i kirken,” siger Amber (tv.) fra Kunming i Kina.

Efter at have deltaget på et stort musikseminar ”Sing a global song” i Hong Kong i foråret, vil hun og de andre kinesiske deltagere sørge for at finde mere kirkemusik fra deres egen tradition.

Seminaret blev arrangeret på retræte- og dialogcenteret Tao Fong Shan af Areopaogs-volontørerne Estrid Hessellund og Sindre Eide sammen med musikerne Betty og Peter Arendt. Målet var at inspirere kirkerne i regionen til at bruge og dele globale musikalske skatte med hinanden. Til vinter dukker de kinesiske musikere op på turné i Skandinavien.

»Tid brugt til indre fornyelse er aldrig spildt.

Det giver brændstof til rejsen og former væven i vores indre liv« Henry Nouwen

Foto: Estrid Hessellund

GLOBALE SANGE

MOBILEN RINGER KONSTANT, børnene skriger, fjernsynet larmer, og en ganske almindelig onsdag kan til tider virke som en kaotisk – og meget støjende – forestilling. Derfor er flere og flere mennesker begyndt at efterspørge muligheden for at ”trække stikket ud” og nyde nogle dage med tid til stilhed og fordybelse. En del mennesker finder denne ro ved at tage på retræte i et par dage eller en uge og bruge tiden på stilhed, meditation og bøn. Hvis du har lyst til at prøve det samme, kan du læse mere om mulighederne på hjemmesiden retræte.dk.

Foto: sxc.hu

TAG MED TIL KINA BJERGTAGENDE NATUR, gigantiske storbyer, små hyggelige landsbyer, fascinerende historie og en nærmest galopperende nutid og fremtid. Kina har det hele.

Drømmer du om at opleve det fascinerende land i Øst? Så har du alle tiders chance nu, hvor Areopagos arrangerer en 14 dages-rejse til Kina og Hong Kong!

Rejsen foregår fra den 12.-24. oktober. Læs mere i annoncen på side 31! tørst FORÅR 2013 19

oase

ANNA RAMSKOV LAURSEN er præst, meditationsvejleder og forfatter til bogen ”Veje til helhed.

Lær at meditere i kristen tradition”, Verbum 2013

Lær at meditere med centrerende bøn

TEKST ANNA RAMSKOV LAURSEN : ILLUSTRATION TOM ANDRE HÅLAND/BONTOMME.COM

Der er mange grunde til, at mennesker mediterer. For nogle handler det om at mindske stress eller mestre livet bedre.

Andre søger Gud, en højere bevidsthed, en åndelig virkelighed eller kraft til at kæmpe for fred og retfærdighed. Meditation kan også være en vej til fordybelse – som menneske og i forholdet til Gud. For gennem meditation kan vi få kontakt med Ånden, som bor i os. Her vil jeg præsentere en meditationsform, som kan føre os til hvile i vort indre center, hvor Gud bor. Den kaldes centrerende bøn.

CENTRERENDE BØN Denne meditationsform har rødder tilbage til 300-tallet til munkene og nonnerne, som dengang boede i Mellemøstens ørkener.

Den henter også inspiration fra ”The Cloud of Unknowing”, et anonymt, men kendt skrift om meditation og bøn fra 1300-tallet.

I 1970’erne blev denne meditationsform hentet frem og tilpasset vores tid af amerikanske cisterciensermunke, blandt andet Thomas Keating. Den fik navnet Centering Prayer, på dansk ”centrerende bøn”.

INSTRUKTION Centrerende bøn er enkel. Før du begynder

20 tørst FORÅR 2013

meditationen, finder du et stille sted og vælger et hjælpeord.

Selve meditationen har tre punkter: • Vend opmærksomheden mod Gud, som bor i dig • Lad hjælpeordet være stille til stede i dig og hjælpe dig til at være hos Gud • Hver gang du bliver opmærksom på noget, så vend tilbage til Gud ved at bruge hjælpeordet Efter 20 minutter kan du stille bede Fadervor eller en anden bøn for at komme tilbage til hverdagen.

FORBEREDELSER Find et stille sted og tænd gerne et lys.

Sæt dig på en stol, hvor du kan have begge fødder i gulvet og sidde med rank ryg. Luk gerne øjnene eller hold dem fæstnet på et punkt foran dig uden at fokusere. Du kan også bruge en meditationsbænk eller andre meditationsstillinger. Indånd gerne dybt og lad luften sive sagte ud. Gentag et par gange.

Vælg så et hjælpeord. Det skal udtrykke kærlighed, hengivenhed eller hvile i forhold til Gud. Ikke forpligtelse eller aktivitet.

Det skal være så kort som muligt, én eller to stavelser, for eksempel: Stille, fred, hvile, tillid, nåde, glæde. Det kan også være navne i bred forstand: Jesus, Ven, Abba, Far, Mor. Ordet kommer ofte af sig selv, men kommer du ikke på noget, kan du bruge ”Jesus”.

VEND OPMÆRKSOMHEDEN MOD GUD Centrerende bøn handler om bare at være og hvile – hos Gud. Derfor starter du meditationen med at vende opmærksomheden mod Gud, som omslutter dig og bor i dig i kærlighed. Du bevæger dig fra den ydre verden og indover i dig selv, fra hovedet og ned i kroppen til dit indre center. Der er kilden til dit væsen, og der bor Ånden.

Nogle bruger en lille bøn her, andre lader det ske i stilhed.

BRUG ET ORD FOR AT BLIVE NÆRVÆRENDE Gå nu ind i meditationen ved at trække vejret roligt. Begynd at sige hjælpeordet stille indvendig. Forestil dig, at du siger det så blødt, at det er, som om en fjer lander i dit indre. Gentag ordet stille og regelmæssigt i starten og lad det være henvendt til Gud. På et tidspunkt forsvinder ordet måske, for det er ikke et mantra,

» Begynd at sige hjælpeordet stille indvendig. Forestil dig, at du siger det så blødt, at det er, som om en fjer lander i dit indre.«

som skal gentages uafbrudt, men et hengivelsesord.

BRUG ORDET FOR AT VENDE TILBAGE TIL GUD Når du mediterer, vil du erfare, at der ikke er stille indvendigt. Tankerne flyver, og opmærksomheden er pludselig et helt andet sted end hos Gud. Hver gang du bliver opmærksom på noget, uanset hvad det er, bruger du hjælpeordet til at vende tilbage til Gud. Du slipper ganske enkelt det, som forstyrrer, og bruger ordet for at komme til hvile hos Gud igen.

TILBAGE TIL HVERDAGEN Med centrerende bøn er det normalt at meditere 20 minutter ad gangen og allerhelst to gange om dagen. For nogle er det for meget i starten. Så start gerne med 5-10 minutter og trap op til 20 minutter senere hen. I meditationen er du i dyb, vågen hvile. Kom derfor langsomt tilbage til hverdagen. Det kan du gøre ved at bede Fadervor eller en kort bøn langsomt indvendig, før du rejser dig. Du kan også bruge denne meditationsform nogle minutter flere gange i løbet af dagen for at finde ro.

tørst FORÅR 2013 21

anbefalet

INSPIRATION

Her er musik, bøger og film, som kan give dig ro

V

ANDRING GENNEM KIRKEÅRET. I bogen ”Det hellige år” (Boedal Forlag 2013) åbner Peter Halldorf for de rigdomme, kirkeåret gemmer. Han fører os ind i de enkelte højtider, faster og perioder, sådan at deres indhold lukker sig op. Kirkeåret bliver en form for pilgrimsrejse. Samtidig med at det altså er en åndeligt opbyggelig bog, er det også en faktuel bog, der lader os følge kirkeårets historiske udvikling.

Læserne får også en mulighed for at følge og forstå forskelle og ligheder i en luthersk, katolsk og ortodoks sammenhæng.

DIGTET

D

EN STORE STILHED. 2½ times stilhed. Sådan kan filmen “Into Great Silence” beskrives, og umiddelbart lyder det måske ikke så tillokkende, men ikke desto mindre er det en fremragende film. Filmen viser livet I et munkekloster i Frankrig, hvor munkene lever i total stilhed, og det er denne stilhed, som filmen centrerer omkring. Den emmer af stor åndelig intensitet, og den gør noget ved dig som tilskuer. Stilheden efterlader en sand følelse af fred.

PETER HALLDORF, svensk forfatter og pinsepræst

lyset du har brug for findes

MARTIN SØRENSEN, studerende

HELGE TORVUND, fra “Alabama?”, Aschehoug 2011

Nattens mulighed

Foto: Linda Bournane Engelberth/Forlaget Oktober

Illustrasjonsfoto: Johannes W. Berg

OLE SKJERBÆK MADSEN, missionspræst

F

ORUNDERLIG. En af de mest forunderlige bøger, jeg har læst, er ”Överlåtelsen åt Guds försyn” (Artes & Norma Bokförlag 2012, originaltitel L’abandon à la divine providence) af den franske 1700-talsjesuit Jean Pierre de Caussade. En bog om at tage imod sit liv fra Guds hån, at Guds vilje ikke findes noget andet sted end i det liv, du lever. Kongstanken i bogen er, at Guds vilje skjuler sig i det sennepskort, jeg så sjældent får høstet frugten af, fordi jeg ikke kan lide det, fordi det er så lille.

Det er et budskab, som er lige så tidløst, som det er almenmenneskeligt. Som læser sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at tanken stille frasiger sig sin trone.

Digtsamlingen ”Nattens Kontinent” af Hanne Bramness, fra 1992, er for mig en meditativ tekst – og en tekst at meditere over, hvis meditere betyder at åbne sig for en modtagende tilstand uden at kontrollere eller styre – bare være i det, som er. Og det, som er i denne tekst, er netop sådan et sted – skrevet frem som natten, natten som mulighed og åbning, stedet for hengivelse. De første linjer hedder: ”Den som våger ser ikke / indgangen til natten, et brud / i fortællingen, en stjerne.”

HANNE ØRSTAVIK, forfatter

22 tørst FORÅR 2013

Usædvanlig birk

Tidebønner Det er naturligvis ikke tilfældigt, at tidebønsbogen Komme dit rige (Boedal Forlag, 2013) har fået denne titel. Shane Claiborne, som er en af forfatterne, har i en årrække været frontløber på ’hands on’ kristen næstekærlighed. Udbredelsen af Guds rige handler om at række hånden ud og om aldrig at stille sig tilfreds med et almindeligt vestligt middelklasseliv – en tilgang, hvor de fleste af os nok kommer en smule til kort. Måske derfor er det vigtigt med en daglig rytme, der former fællesskaber i retning af mødet med næsten.

Komme dit rige er et forsøg på - gennem daglige traditionsfæstede bønner, inspirationstekster, citater, sang og tid til meditativ stilhed - at skabe en daglig udadvendt rytme i fællesskaber på tværs af kirkesamfund. Og det er den velegnet til. Bogens styrke er dog også dens svaghed. Når man forsøger at favne bredt, er faren, at den enkelte kirkelige traditions smag og duft helt forsvinder. Men for især kommuniteter og bønsfællesskaber vil bogen være særdeles brugbar.

KIRSTEN GRUBE, projektkoordinator

»Det indre liv er menneskets mindst udforskede kontinent, fordi det er så utilgængeligt, så stort og rigt«

Til videoinstallationen ”7 meters” har Lars Skjelbreia skåret en syv meter lang birk i 1484 skiver, skannet dem og sat dem sammen til en fire minutter lang animation, som går i loop.

Kunstneren vil have folk til at opleve det sædvanlige på usædvanlige måder. Her kan man følge træets liv indefra gennem årringene, som bliver flere og færre. At opleve, at noget vokser og falder med rolige bevægelser, som bølgerne på havet, er meditativt for mig.

Samtidig er netop den bevægelse tæt knyttet til livet, til at vokse og dø, til det evige. Videoinstallationen findes på kunstnerens hjemmeside: www. lassi.no/newsite_ pages/7meters4.html HANNE NILSEN NYGÅRD, billedkunstner

Martin Lönnebo

B

Illustrasjonsfoto: Victor Zastolskiy, Fotolia

ABY-MOZART. Hvis der er et tidspunkt, som jeg ikke forbinder med meditation, så er det ved 19-tiden hver aften, når min lille 1-årige dreng skal i seng. Han er ofte meget træt efter en lang dag fuld af nye indtryk, men alligevel er det svært for ham at geare ned og forstå, at nu er det ved at være sengetid. Men så hørte jeg om dvd-serien ”Baby Einstein”, hvor der bl.a. findes en dvd ved navn ”Baby Mozart”. Det er en dvd, hvor babyer hører de smukke klassiske mesterværker og samtidig ser billeder af smukke farver, former og personer. Min søn er helt vild med det. Han falder til ro og nyder den smukke, rolige musik og billederne, og på den måde bliver sengetid pludselig alligevel helt meditationsagtig – for os begge to.

SIGNE ANDERSEN, lærer tørst FORÅR 2013 23

samtalen

NAJEEB UR REHMAN NAZ (42) Hovedimam i World Islamic Mission Norway siden 2004 Leder af imamkomiteen i Islamisk Råd Norge Åndelig vejleder og ansvarlig for muslimsk litteratur på wim.no

ANNE-MAY GRASAAS (58) Indsat som første kvindelige domprovst og stedfortrædende biskop i Oslo i marts 2013 Tidligere bispekandidat, sognepræst, leder for Frikirkens missionsarbejde og højskolelektor ved Frikirkens skolecenter Efteruddannet i åndelig vejledning på Menighedsfakultetet

Indre fred er ikke nok For rabbineren, imamen og præsten er meditation en vej til Gud og til at blive bedre mennesker TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN

FOTO TONE LEKSBØ

”DU TALER OM ISLAM! Jeg kan genkende mig selv igen,” siger imam Najeeb Naz grinende til rabbiner Lynn Feinberg. Hun har netop fortalt, hvordan jødernes små bønner og velsignelser gennemsyrer dagliglivet. ”Vi siger en fast bøn, så snart vi vågner, en anden, når vi vasker hænderne, en, før vi spiser brød … I jødedommen er de næsten automatiske bønner lige så vigtige som de tre faste tidebønner,” forklarer Lynn Feinberg. ”For jøderne er det vigtigt at ære rytmen i døgnet, ugen og årstiderne – og at bringe det hellige hertil.

Det er ikke sådan, at himmelen er adskilt fra os. Vi bringer den hertil gennem de forskellige ritualer, vi udfører.”

UNDERKASTELSE. Sammen med domprovst AnneMay Grasaas står de to religiøse ledere i hovedsalen i World Islamic Missions moské i Oslo. Moskéen er Norges næststørste og har plads til 1.500 personer.

Imamen viser, hvordan han beder. Han løfter hænderne i ørehøjde og fortæller, at det er et tegn på, at han kaster verden bag sig. Så bukker han ned i en 90 graders vinkel og lægger sig ned på tæppet med ansigtet mod gulvet. ”Ansigtet er det ædleste på et menneske, og når jeg lægger det ned mod jorden, viser jeg, at jeg er kommet tilbage til min oprindelse, for ’af jord er jeg kommet’. Jeg underkaster mig Gud.” ”Når jeg beder de rituelle tidebønner, har jeg et jødisk bedesjal på, en tallit,” fortæller Lynn Feinberg.

Hun bøjer sig og lader det indiske sjal hænge løst ned fra hovedet, mens hun holder sine åbne hænder foran sig, som om hun holder en bønnebog. Hun bukker

» 24 tørst FORÅR 2013

:

gyngende, som om hun beder de rytmiske vers.

Privat laver Lynn Feinberg også daglige yogaøvelser. ”Det er en måde at komme tilbage i kroppen på, en slags dyb meditation gennem kroppen.”

Den form for meditation, som hun dyrker gennem yogaøvelserne, minder lidt om bøn. ”Begge dele handler om at komme tilbage til en slags indre ro, til et slags nulpunkt, et sted, hvor jeg er i kontakt med noget dybere,” forklarer hun.

Når domprovst Anne-May Grasaas går forbi alteret i kirken, stopper hun gerne og står stille en kort stund for at vise respekt. Som præst knæler eller står hun under de liturgiske bønner. Privat kan hun bede i hvilken som helst stilling og hvor som helst. ”Derhjemme hænder det, at jeg knæler ved en stol, når jeg beder, især hvis jeg har behov for at udtrykke dyb taknemlighed eller desperation.”

MISTE SIG SELV. Imamen Najeeb Naz kender også til meditation, selvom det foregår på en lidt anden måde. ”Jeg mediterer ikke som i buddhisme eller yoga, men de fem daglige bønner er en slags meditation for os muslimer. Man prøver at glemme alle omstændigheder og det, som sker rundt omkring én. Vi har historier i hadith-bøgerne om folk, som har stået og bedt uden at lægge mærke til, at det begyndte at brænde, eller at en af moskéens søjler kollapsede.”

Men det betyder ikke, at det er et ideal for muslimer at være så fokuseret på bønnen, at man ikke opdager en farlig situation. ”Man skal ikke med alle midler bede på bekostning af sit liv. Målet med disse fortællinger er at inspirere os almindelige muslimer til at forbedre

Det er ikke sådan, at himmelen er adskilt fra os.

Vi bringer den hertil.« Rabbiner Lynn Claire Feinberg

GENNEMSYRER ALT. ”Hele mit liv bliver mere og mere en bøn,” siger rabbiner Lynn Feinberg (tv.).

Imam Najeeb Naz og domprovst Anne-May Grasaas oplever det samme. tørst FORÅR 2013 25

kvaliteten af vores bønner, for de fleste af os lader os jo forstyrre.” ”I kabbalistisk tradition har vi også rejser indad, åndelige rejser til de forskellige verdener. Dem skal man ikke foretage uden en anden person i rummet, fordi man kan komme til at fare vild. Man skal være sikker på, at der er nogen, som kan kalde én tilbage igen. Man skal ikke gå så langt ind i det spirituelle, at man mister sig selv,” siger Lynn Feinberg. ”Det er jeg helt enig i, og sådan tror jeg også, at det har foregået i kristen tradition,” siger Anne-May Grasaas.

Najeeb Naz nikker. ”Også i sufitraditionen er vi optaget af, at det ikke skal gå galt i meditationen. Derfor har vi altid en vejleder, en shykh eller mursid, som passer på. Ellers kan man slet og ret risikere at blive vanvittig eller miste den åndelige udvikling,” siger han.

HVOR SOM HELST. Anne-May Grasaas har meget erfaring med såkaldt Jesus-meditation. ”Så lever jeg mig ind i en af evangeliernes fortællinger om Jesus. Ofte giver det ingen specielle følelser, men nogle gange bliver jeg begejstret eller berørt. Af og til kommer der et uventet nærvær, som fylder mig med dyb ærbødighed og taknemlighed.”

Domprovsten fortæller, at hun beder hvor som helst. ”Jeg kan nemt være sammen med Gud i toget, bede og glemme dem, som er omkring mig.”

Den slags bøn kender imamen Najeeb Naz godt fra islam. ”Vi kalder den for duá i muslimsk kontekst,” siger han. ”Den er personlig og har ingen specielle regler.

26 tørst FORÅR 2013

Man kan bede når og hvor som helst. I suficirklerne har vi desuden noget, vi kalder dhikr, ’at ihukomme Gud’. Det er kontemplation, at kende Guds kærlighed og finde indre ro.”

Domprovsten fortæller, at der inden for den kristne tradition findes en ældgammel, gentagende bøn ved navn ”Jesusbønnen”. ”Bønnen kommer egentlig fra den ortodokse tradition og lyder sådan: ’Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig.’ Mange gange dukker den bøn pludselig op indeni mig. Det bliver en tilknytning til hverdagen,” fortæller hun. ”Alle disse aspekter, I nævner, findes også i en jødisk version. Personligt kan jeg godt lide at chante eller synge et vers fra Salmerne gentagne gange. Og som du siger, Anne-May Grasaas, så kan sådan et vers komme til mig helt ubevidst nogle gange. Det begynder at synge sig selv indeni mig. Så kan jeg bare lytte til det,” siger Lynn Feinberg.

NYE ERFARINGER. De oplever alle tre, at denne lange erfaring med bøn og meditation gør noget ved dem som mennesker. ”Jeg oplever, at mit liv mere og mere bliver en bøn. Der er ikke så meget forskel mellem det ene og det andet længere. Hvert møde bliver mere og mere specielt,” siger Lynn Feinberg.

De andre to nikker. ”Det kan jeg også sagtens genkende mig selv i,” siger Anne-May Grasaas – og fortsætter: ”For mig har mit Gudsbillede også ændret sig med årene. Måske er det allermest på grund af alt det i livet, som blev helt anderledes, end jeg havde tænkt mig.

Inden for den kristne tradition taler vi om ’sjælens mørke nat’, når Gud længe opleves som fjern. I den

»Det kan være meget forkert at vælge bøn, når man hellere burde have handlet.« Domprovst Anne-May Grasaas slags situationer er der sikkert stort pædagogisk hjælp i at have bønnen indarbejdet som en fast rytme, sådan som det er i jeres og i nogle kristne traditioner.” ”Jeg får en stadig større ydmyghed. Jeg tænker mere og mere: ’Jeg ved det ikke.’ Jeg er bare,” siger Lynn Feinberg.

Najeeb Naz er enig. ”Jeg tænker, at bønnen hjælper én til at forandre sig og blive et mere tålmodigt menneske. Når nogen siger noget grimt til én, tager man sig ikke af det.

Man er mere optaget af at rense sig selv end af, hvordan andre bedømmer én,” siger imamen.

KONSEKVENSER. For domprovsten er det væsentligt, at ”Gud ikke bare er en Gud for det indre liv”. ”Det er en Gud, som går op i samfundet, skaberværket, naturen. Derfor tænker jeg, at omsorg for andre og kamp for retfærdighed hænger meget nøje sammen med at være en mediterende person.

Desuden tænker jeg, at det kan være meget forkert at vælge bøn, når man hellere burde handle,” siger hun.

Lynn Feinberg er enig i, at meditationen også bør få ydre konsekvenser. ”Jo mere transparent man bliver og tager imod det, som er rundt om én, jo mere søger man at blive en større del af det,” mener rabbineren. ”Noget, som måske gør, at du bliver et bedre menneske, er, at du lærer at have medfølelse med dig selv. Når du har haft de indre kampe med dig selv, kan du ikke så let fordømme andre,” siger hun.

Najeeb Naz er enig. Og også Anne-May Grasaas kan kende sig selv i det. ”Men jeg tror, at det at være et oprejst menneske er noget, Gud ønsker. Ydmyghed for Gud er en vigtig egenskab, men kan let misforstås i kristne miljøer.

For mig har dybere tillid til Gud og det at blive taget alvorligt af Gud gjort, at jeg har rejst mig mere op og turdet tage lederskab.”

Imamen Najeeb Naz tilføjer: ”Man prøver jo på at blive et sundt menneske også i forhold til samfundet. Sufierne går så langt, at de nogle gange bliver kritiseret af nogle bogstavtro lærde. Når det gælder næstekærlighed, gør sufierne ingen forskel på mennesker. Alle er lige og fortjener respekt og kærlighed. Den arrogance, nogle muslimer har i dag, tyder på, at de ikke tåler, at nogen har andre sandheder end dem selv. Den holdning er fremmed i sufitraditionen.”

LÆRE AF HINANDEN. De tre troende mennesker mener alle, at de godt kan lære af hinandens meditationstraditioner. ”Islam har meget tilfælles med kristendommen og jødedommen. Jeg vidste det fra før, men i dag er det gået op for mig, hvor meget vi deler, når det handler om bønspraksis. Så er der sikkert meget, man kan lære af hinanden. Det tror jeg, der er et stort behov for, især som verden ser ud i dag,” mener imam Najeeb Naz. ”Man kan altid lære af hinanden. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde taget ting til mig fra andre traditioner og tænkemåder,” fastslår rabbineren Lynn Feinberg. ”I min tradition er det vigtigt, at Gud ikke er et andet sted, men at han er nærværende netop her.

Men jeg ser stadig mere og mere værdien i rytmer og faste ritualer, som I jøder og muslimer er så bevidste om. Denne vekslen kan være en hjælp til at holde en relation til Gud levende,” siger domprovsten AnneMay Grasaas.

LYNN CLAIRE FEINBERG (58) Religionshistoriker og Nordens første kvindelige rabbiner Ordineret i USA inden for retningen Jewish Renewal i 2010 Åndelig vejleder og kursusleder inden for bl.a. kabbala og astrologi Redaktør og oversætter af ”Talmud” i serien ”Verdens hellige skrifter” 2012

tørst FORÅR 2013 27

areopagos

Meditation – en ukendt skat

MEDITATIONSPROJEKTET 2013-2015 blev lanceret af Areopagos Norge i januar

Meditation har været praktiseret af kristne siden kirkens første tid, men for mange er det en velbevaret hemmelighed. Det vil Areopagos ændre på med et nyt norsk meditationsprojekt

Vil gøre kristen meditation normal og tilgængelig for nordmænd

TEKST FRODE SUNDE DIDRIKSEN : FOTO TOM HENNING BRATLIE OG TONE LEKSBØ

Vil vise mangfoldigheden inden for kristne meditationsmetoder Vil skabe mere dialog på tværs af forskellige meditationsmiljøer Kan følges på hjemmesiden meditasjoner.no

”MANGE ER TRÆTTE AF ORD, også kristne,” siger Hilde Sanden-Bjønnes – og uddyber: ”Derfor kan det være godt for sjælen at være i noget, som lader ordene og tankerne slippe taget. Så kan vi høre, at Gud råber på os indefra.”

Hilde Sanden-Bjønnes er metodistpastor, retræteleder og med i en gruppe, som leder Areopagos’ treårige meditationsprojekt.

GUDS SPILLERUM. Hun mener, at det kan være nødvendigt at hjælpe hovedet til at være stille og dermed sige ja til at give Gud frit spillerum til at virke i os – uden at bede ham om hjælp til det ene eller det andet. ”Jeg har ikke brug for at vide alt, hvad Gud gør,” siger hun og fortæller, at hun oplever, at den slags stille, regelmæssige bønssessioner udvider horisonten. ”Vi opdager, at Gud er overalt, og vi kan ikke

28 tørst FORÅR 2013

længere tale om, at Gud kun er hos os og ikke hos ’de andre’. Det åbner for at erkende, at Gud findes i alles liv uden at sætte et bestemt label på det – og for tværreligiøs dialog.”

EN GAVE. Metodistpastoren mener, at opmærksomheden omkring meditation i dagens samfund er en gave for kirken. ”Flere og flere lærer forskellige typer meditation, det at tømme hovedet og være stille. Det gør kristen meditation ekstra aktuel.”

Areopagospræst Tore Laugerud fortæller, at de vil gøre meditation normal som kristen trospraksis. ”Ved at bidrage til at der bliver flere meditationsgrupper, vil vi gøre kristen meditation tilgængelig for mennesker over en bred kam.”

Han tror, at den slags tilbud vil være interessante for mange, ikke bare kirkegængere.

»Informationsstrømmen er i færd med at skabe en stor indre nød og et stærkt behov for at bevare og forædle sjælen.« Tore Laugerud

LANG ERFARING: Areopagosprojektet ledes af Anna Ramskov Laursen, Tore Laugerud og Hilde SandenBjønnes, som alle har mediteret i mange år.

Fjerde medlem i projektgruppen er Arne Sand, som ikke var til stede ved interviewet.

TRANGE KÅR. Efter at reformationen fjernede det katolske klostervæsen, hvor kristen meditation var en del af dagligdagen, har kristen meditation haft trange kår i Norge og Danmark. Oplysningstidens fokus på effektiv og rationel åndelighed gjorde også sit. ”Da meditationen kom tilbage til Vesten i begyndelsen af 1900-tallet, kom den fra østlige religioner. Det skræmte mange kristne. Få ved, at vi har haft en rig meditationstradition i kirken helt fra starten af,” fortæller Anna Ramskov Laursen, som er præst og meditationsleder. Hun har for nylig skrevet bogen ”Veier til helhet”, som præsenterer 11 kristne meditationsformer.

GENSIDIG TILTRÆKNING. Anna Ramskov Laursen forstår, at nogle af meditationsformerne ved første øjekast kan opfattes som religionsblanderi, men hun påpeger, at der helt fra tidlig kristen tid har været en udveksling med andre religiøse meditationstraditioner. ”Vi er ikke så forskellige psykologisk. Vi behøver ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken. Det er heller ikke usædvanligt med en gensidig tiltrækning, uden at man forlader sin egen tradition,” forklarer hun.

RELATION. Alle tre understreger, at kristen meditation handler om en relation til Gud. ”Det væsentlige er ikke måden, du mediterer på, meditationens retning og sammenhæng. I kristen meditation ved du, at du hele tiden er omgivet af Gud. Du sidder foran Guds ansigt og forholder dig til Gud som et du,” siger Tore Laugerud.

”Kristen meditation giver en fordybning i denne relation til Gud, men også til medmennesker. Over tid vil den åbne dig for andre mennesker, verden, og hvordan alt hænger sammen. Vi håber også, at meditationsprojektet kan være en vej ind mod kristendommen for mennesker, som søger i andre traditioner, men det kræver, at vi får gode åndelige vejledere,” tilføjer Anna Ramskov Laursen.

SKABE NETVÆRK. Før projektet blev lanceret, har Areopagos klarlagt al kristen meditationspraksis i Norge. Organisationen har også oprettet netstedet meditasjoner.no, som skal udvides med mere information om og inspiration til meditation i takt med, at projektet vokser. Der skal folk kunne søge efter en mulig kristen meditationsgruppe i deres nærmiljø. ”I dag findes der ikke noget netværk, så derfor vil vi knytte grupperne sammen. I forlængelse af dette skal vi udarbejde kursusoplæg, hvor gruppeledere kan få konkret oplæring i forskellige typer kristen meditation,” fortæller Tore Laugerud.

EFTERSPURGT. Han mener, at en vigtig udfordring for meditationsprojektet er at vise og genvinde kirkens relevans i dag. ”Det handler om at finde tilbage til rødderne og give kirken tro på, at man ejer noget tidløst. Jeg tror, at folks søgen efter stilhed og ro siger noget om samfundets kompleksitet, overfladiskhed og tempo. Informationsstrømmen er i færd med at skabe en stor indre nød og et stærkt behov for at bevare og forædle sjælen. Meditationsprojektet er allerede genstand for stor interesse og efterspørgsel,” siger Tore Laugerud.

MEDITATIONSPROJEKTET kører indtil videre kun i Norge, men danskere har mulighed for at følge med og købe meditationsbogen på meditasjoner.no tørst FORÅR 2013 29

ANNA RAMSKOV LAURSEN er teolog og arbeider som prest i Den norske kirke.

Hun har fordypet seg i kristen spiritualitet og meditasjonspraksis og er utdannet leder innenfor kristen dypmeditasjon.

ANNA RAMSKOV LAURSEN

Veier til helhet Lær å meditere i kristen tradisjon En innføringsbok i kristen meditasjon. I boka presenteres elleve meditasjonsformer fra kristen tradisjon på en enkel og lettlest måte. Meditasjonsformene er hentet fra et tidsspenn på 2000 år og fra både protestantiske, katolske, keltiske, ortodokse og østlige tradisjoner.

«En bok mange har ventet på. Den fyller et tomrom. Her blir forskjellige former for kristen meditasjon gjort tilgjengelig på en lettfattelig og engasjerende måte. Les den og bruk den».

RAAG ROLFSEN, DIREKTØR I AREOPAGOS

Kr 298.-

Kjøp boka på www.verbumforlag.no eller i din lokale bokhandel.

Tag med til Kina!

Til oktober kan du komme med på en spændende studie- og pilgrimsrejse til Sydkina og Hong Kong!

Kina er i en rivende udvikling. Efter årtier under hårdhændet kommunistisk styre har de kinesiske myndigheder i løbet af de sidste tre årtier stået for en modernisering og fornyelse af samfundet, som både åbner for større økonomisk frihed og giver nye muligheder og rettigheder for religiøse aktiviteter.

Til oktober arrangerer Areopagos en studie- og pilgrimsrejse til Sydkina og Hong Kong, hvor du kan tage med og selv få mulighed for at opleve ovenstående virkelighed.

På rejsen besøger vi bl.a. Areopagos’ arbejde, og vi besøger aktive buddhistiske, muslimske og sekulære miljøer. Samtidig får vi et udfordrende møde med den kinesiske kirke, som står midt i historiens måske største vækkelse nogensinde.

Der bliver også tid til at nyde smukke naturoplevelser og besøge det kristne center Tao Fong Shan i Hong Kong.

Tidspunkt: 12.-24. oktober 2013.

Pris: 15.000 kr./pers. + visum og forsikring.

Rejseledere: Abraham Chan, leder af Tao Fong Shan, Hong Kong – og Lars MollerupDegn, landsleder i Areopagos Danmark.

Tilmelding: snarest muligt og allersenest 20. august!

For mere info: Kontakt Lars MollerupDegn på studierejse@areopagos.dk.

RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 1D, indg. 5 2000 Frederiksberg

Dialog foran drer liv Dialog forandrer liv. Sådan tænker vi hos Areopagos, og derfor er det også blevet temaet for årets Sommerstævne. Vi tror nemlig på, at vi sætter os selv i spil og udfordrer hinanden, når vi deler erfaring, liv og overbevisning. I dialogen med andre mennesker bliver vi til dem, vi er.

Tag med på Sommerstævnet og oplev, at dialog også kan forandre dit liv!

Læs mere på areopagos.dk!

28.-30. JUNI 2013 | GALLERI EMMAUS, HASLEV