Indholdsfortegnelse
5
FORORD
9
30 ÅR MED HENNING – Et lille indblik Sidsel Ramson
13
KUNSTEN HOLDER OS LEVENDE En status i anledning af Carl-Henning Pedersenes 100 års dag Hanne Lundgren Nielsen
31
SOLEN OVER BJÆRGET
33 DET MALERISKE OG DET LITTERÆRE HOS CARL-HENNING PEDERSEN Andrea Rygg Karberg 45 EKKO 47 CARL-HENNING PEDERSEN OG DEN FOTOGRAFISKE IMPULS Lotte Nishanthi Winther 67 SOLEN DEN VANDRER 69 MYTESKABENDE FANTASI – Det folkelige som modmytologi Lotte Korshøj 79 JORDEN OG HIMLEN 81
LIVETS HJUL ER EN RUNDKØRSEL I HERNING En introduktion til Carl-Henning Pedersens udsmykningskunst Jens Tang Kristensen
96 OPPE PÅ VORT BJÆRG & DER HVOR JEG MØDER 99 DIONYSISK IVER Hanne Lundgren Nielsen 107 BIOGRAFI Lotte Korshøj 155 VÆRKLISTE
3
Mor og barn, 1956 (58)
FORORD
Fortællingen om Carl-Henning Pedersen er fortællingen om den fattige mælkedreng, der malede sig gennem mælkevejen og helt op til stjernerne. Han opnåede berømmelse, fik sit eget museum og tegner et smukt og mytisk kapitel i dansk kunsthistorie. Litteraturen om Carl-Henning Pedersen er omfattende og overvejende biografisk med et poetisk tilsnit. Det passer glimrende til en kunstner, der på alle måder forbandt sin kunst med sit eget liv, og som digtede, når han ikke malede. 100 års dagen er den oplagte anledning til at genopfriske myten, at gå bag om den og behandle værkerne ud fra vor tids erfaringer og metoder. Nærværende publikation og udstilling baserer sig på et omfattende forskningsprojekt, og målet har været gennem en grundig gennemgang af kilder og værker at forstå Carl-Henning Pedersens kunst på et nyt, videnskabeligt grundlag. Carl-Henning Pedersen indtager for altid en position i dansk kunsthistorie som en kunstner af international betydning i sin samtid. Tilsvarende er han sikret en varig plads i den danske museumsverden gennem oprettelsen af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning. Kunstnerens berømmelse er uløseligt knyttet til betegnelsen ’COBRA’. Men som udstillingen viser, fandt Carl-Henning Pedersen sit ståsted som kunstner et tiår før COBRA-grupperingens opståen. Han ændrede ikke sin stil i nævneværdig grad i COBRA-årene, 1948-1951, og han malede igennem mere end et halvt århundrede efter gruppens opløsning. Udstillingen indeholder således markante værker fra hele CarlHenning Pedersens oeuvre. Carl-Henning Pedersen er eksponent for den spontan-abstrakte kunst, der var en del af hans tids avantgarde. Han kalder selv resultatet for fantasikunst og fremhæver, at de symboler, han trækker på i sit maleri, er tidløse og almenmenneskelige. Symbolerne er forståelige for enhver. Som sådan er de bevidst valgte og vælder ikke tilfældigt ud af kunstnerens fantasifulde hjerne og hånd. Det spontane er intellektuelt begrundet og hænger sammen med en række politiske, filosofiske og psykologiske overvejelser. Vi åbner i denne publikations artikler for nye opfattelser af ’det spontane’ og undersøger de bevidste og ubevidste inspirationskilder, der ligger til grund for kunstnerens formsprog, og overvejelserne forbundet med hans særlige æstetik. Vi har mange at takke, først de seks bidragydere til nærværende katalogs syv artikler. Kataloget indledes med et personligt portræt af Carl-Henning Pedersen, tegnet af Sidsel Ramson, hans hustru gennem mere end 30 år. Sidsel Ramson har stået projektet bi med sin store viden og stillet alt kildemateriale til rådighed, hvilket vi er dybt taknemmelige for. Herefter følger en introduktion til kunstnerens liv og værk forfattet af medundertegnede, Hanne Lundgren Nielsen. Som mangeårig leder af kunstnerens eget museum i Herning er det også medundertegnede, som i den afsluttende artikel underkaster CarlHenning Pedersens museumsprojekt og umådelige produktivitet en nærmere analyse.
5
Gennemgangen af Carl-Henning Pedersens omfangsrige arkivalier har afstedkommet artikler baserede på hidtil upubliceret materiale, der belyser nye kunsthistoriske temaer i kunstnerens oeuvre og samtid. ARKENs museumsinspektør Andrea Rygg Karberg behandler relationen mellem poesi og maleri hos Carl-Henning Pedersen, mag.art. Lotte Nishanthi Winther undersøger forholdet mellem kunstnerens værker og det fotografiske, og museumsinspektør ved Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Lotte Korshøj belyser i sin artikel bevæggrundene bag Carl-Henning Pedersens fantasikunst. Lotte Korshøj har endvidere forfattet katalogets biografi. Endelig tager ph.d.-stipendiat Jens Tang Kristensen udgangspunkt i Carl-Henning Pedersens omfattende udsmykningsprojekt i Herning for gennem en sammenligning med Paul Gadegaard at nå frem til en ny indsigt i de to samtidige kunstretninger, den konkrete og den spontan-abstrakte kunst.
Vi takker også alle udstillingens udlånere, der ud over Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tæller Sidsel Ramsons Samling, Ny Carlsberg Glyptotek, København, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk, KUNSTEN Museum of Modern Art, Aalborg, Statens Museum for Kunst og Vejle Museerne – Vejle Kunstmuseum. Komponisten Fuzzy har til udstillingen skabt et elektro-akustisk musikværk, som er støttet af Statens Kunstfond. Vi takker varmt begge parter for det gode samarbejde. I anledning af 100 års fødselsdagen er der produceret en ny film om Carl-Henning Pedersen, og i den anledning takkes DR-K kanalchef Flemming Hedegaard Larsen, Peter Thiesen fra Casablanca Film og projektmedarbejder Astrid Boye Wiik. På ARKEN indgår udstillingen i et treårigt samarbejde med Nordea-fonden under overskriften ”Passion og Indsigt”. Herudover har udstilling og publikation modtaget generøs støtte fra mange fonde, uden hvilken vi ikke havde kunnet realisere dette ambitiøse projekt. En stor tak rettes til 15. Juni Fonden, Carl-Henning Pedersen Fonden, Knud Højgaards Fond, Ny Carlsbergfondet, Færchfonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Toyota-fonden samt Oda og Hans Svenningsens Fond.
Christian Gether Direktør, ARKEN Museum for Moderne Kunst
Hanne Lundgren Nielsen Direktør, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
6
Fuglekamp, 1943 (19)
Kunsten holder os levende En status i anledning af Carl-Henning Pedersens 100 års dag Hanne Lundgren Nielsen
”Tiden tabes – men gennem kunstens værker erobres den tilbage – og vi har oven i købet himmelflugten med os – ekstasens hvirvler – der får os videre – der ikke alene genføder os – men viser os det nye og fremspirende – der viser os befrugtningens øjeblik – kunsten holder os levende.”1 Tiden er (nu) løbet ud for Carl-Henning Pedersen. Han blev 93 år gammel og skabte i knap syv årtier med usvækket energi det ene kunstværk efter det andet. Drivkraften fandt han i “glæden ved at sætte en farve ved siden af en anden farve.”2 Den glæde bevarede han gennem alle årene, og den stråler os stadig i møde fra de mange malerier, tegninger, akvareller, mosaikker, skulpturer og udsmykningsprojekter, han efterlod sig. Det enorme materiale er en vedvarende påmindelse om en sjælden malerisk begavelse og en lige så usædvanlig frodig skaberkraft.
1 Tekst af Carl-Henning Pedersen i kataloget til udstilling på Sophienholm 11.7. – 31.8. 1970, upagineret 2 Carl-Henning Pedersen, ’Virkeligheden og drømmen’, Eventyrets maleri, Høstudstillingen, København, 1950, upagineret 3 Anne Wolden-Ræthinge, Det står skrevet i stjernerne. Carl-Henning Pedersens liv, Gyldendal, København, 1989, s. 126
Materialet er for størstepartens vedkommende samlet på Carl-Henning Pedersens eget museum i Herning. Som leder af dette museum er det mit privilegium at kende den enorme produktion i alle dens faser, men også min opgave at sikre, at der fremadrettet etableres et mere nuanceret billede af kunstnerens bedrifter. 100 året er en kærkommen anledning til at gøre status og revurdere den betydning, Carl-Henning Pedersen har haft. Nærværende artikel belyser via punktvise nedslag i den lange karriere begivenheder og sammenhænge, der kan siges at have haft afgørende indflydelse på hans udvikling. Herigennem beskrives den tid og det miljø, Carl-Henning Pedersen var et produkt af, og også den reception, som hans kunst har været genstand for. Indledningsvis vil jeg således se nærmere på kunstnerens første retrospektive udstilling på Den Frie i 1950, et kardinalpunkt i historien om Carl-Henning Pedersen, der på en gang iscenesætter ham som en hovedfigur i kredsen af spontan-abstrakte malere, men også afrunder en periode, han selv betragtede som sin rigeste og vigtigste.3 Herfra foretages afstikkere bagud i tid til debuten i 1936, hvor det hele begynder, til hans politiske engagement, mødet med Else Alfelt og fremad til de berømmede COBRA-år. Udsmykningsopgaver, etableringen af Carl-Henning Pedersens eget museum, årene i Frankrig og Ribe-udsmykningen i 1980erne berøres ligeledes. Høstudstillingen 1950 I november 1950 hænger Carl-Henning Pedersen sine malerier op i Den Frie Udstillings bygning i København. Der er mange, rigtig mange. Helt nøjagtigt 182 malerier og 65 arbejder på papir, et uhørt stort materiale for en kunstner, som debuterede blot 14 år tidligere på Kunstnernes Efterårsudstilling i selvsamme herostratisk berømte bygning. I det ledsagende katalog markedsføres udstillingen under titlen Carl-Henning Pedersen –Eventyrets malerier (eller maleri, som der står på forsiden), men også som Høstudstil-
13
Mor og barn, 1940. Ny Carlsberg Glyptotek, København (13)
Søvngænger, 1943 (21)
4 Carl-Henning Pedersen lå inde med materialet og kunne mønstre den kapital, der skulle til for at leje Den Frie. Henry Heerup og Asger Jorn havde meldt sig ud året før, af ’abstrakte’ kunstnere var der foruden Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt kun Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba tilbage. Det lykkedes ikke siden at få samlet Høst-folkene, så Eventyrets maleri blev den sidste Høstudstilling.
lingen 1950, hvilket vakte nogen forundring. Siden starten af 1930erne havde Høstkunstnerne hvert efterår fyldt Den Frie Udstillings bygning, ganske vist med mange ind- og udskiftninger, i en periode på seks år som en fusion af Corner og Høst, men altid som gruppe. I 1950 er det slut. Styrkeforholdet mellem naturalisterne og de abstrakte har forskudt sig, flere melder sig ud, og udstillingsfællesskabet har endegyldigt måttet opgive at finde fælles fodslag. Den årlige gruppeudstilling erstattes med en ren solopræsentation, angiveligt for at sikre udstillingslokalerne til fremtidige aktiviteter. At det bliver Carl-Henning Pedersen, der på denne måde kommer til at stå som eksponent for Høst, er ingenlunde tilfældigt.4
5 Ejler Bille beskriver i Picasso, Surrealisme, Abstrakt kunst, 1945, de danske abstrakte kunstneres afsæt. Carl-Henning Pedersen omtaler også retningens inspirationskilder i tidsskriftet Helhesten (’Abstrakt kunst eller fantasikunst – en malers arbejde’, Helhesten Tidsskrift for Kunst, 2. Aargang, Hæfte 4, 1942, s. 92-94). Tidsskriftet udkom i årene 194144 og er en guldgrube af førstehånds kildemateriale i form af artikler og fotografier, der dokumenterer kunstnernes, herunder Carl-Henning Pedersens, inspirationskilder og interesser.
Carl-Henning Pedersen indtager i netop de år en central placering som eksponent for den gren af den abstrakte kunst, der oftest beskrives som spontan, men i hans egen optik retteligt burde benævnes fantasikunst. I opposition til den konkrete abstrakte kunst, der arbejder i klare og følelsesmæssigt rensede former, ønskede de spontan-abstrakte at formidle deres indre billeder via et umiddelbart, stærkt personligt og frit udtryk. De bygger videre på den kunstneriske akse, som udgøres af avantgardens pionerer, og trækker veksler på kubismen, surrealismen og andre centrale tendenser i det 20. århundredes kunst. Samtidig inspireres de af en bred vifte af kulturfelter, som udgør et korrektiv til den vesthistoriske kunsthistorie: børnetegninger, såkaldt primitiv kunst, etnografika, psykisk syges billeder m.m.5
14
Læs mere i kataloget, som kan købes på ARKEN.
Anr책bende, 1944 (24)
SOLEN OVER BJÆRGET De tusind Fangarmes Tag i dit Hjertes Tvivl – jager Natten fra Dagen og fører dig ind over Sjælens Marker. Hold, hold, med dit Tag Solaarets Kommen Din lykkes Jagen. Solen over Aaret. Solen over Natten, Fremiler mod de sydlige Guders Anslag. Upubliceret digt fra skrivehæftet ”Hjertets Bytte. Carl-Henning. November 1945, Februar 1946.” Tilhører Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums arkiv
Himlens trompeter, 1950 Ny Carlsberg Glyptotek, København (38)
Det maleriske og det litterære hos Carl-Henning Pedersen Andrea Rygg Karberg
”Se, hvordan jeg faldt og gjorde min entré uden hjertets fejl, paa den anden side med sine heste foran, vilde og skamløse, fulde af frygt, for de øjeblikke der vil komme, behærskende dine kilder og springet ud i det uvisse, fuld af haab for fremtiden, med seerens blik i sig og med sig, haabets blomst på sine tinder, fuld af frygt for den kommende stund, talens hjerte. (…) Jeg har aldrig glemt de gange jeg stod med frygten helt ind til min side, og talte fortroligt, seerens øjne rettet mod himlen. Seerens hjerte helt inde i min hemmelighed, med sine vilde øjne rettet mod sig (…)”1 Ord som heste, hjerte, himlen, hemmelighed og seerens øjne flyder af sted i én bevidsthedsstrøm. Det er en mærkelig oplevelse at gennemlæse Carl-Henning Pedersens utallige skrivehæfter fyldt med fantasi, digte, skriverier og strøtanker. Det første, der slår én, er det totale fravær af overstregninger, tilføjelser eller rettelser. Det er, som om pennen fører hånden. Det er ikke et finpudset resultat, som en skribent kæmper med at frembringe – og der er tilsyneladende ingen forudgående plan for indhold, idé eller handling. De fleste digte er umulige at tolke en given betydning eller pointe ud af. Til tider er der tale om en leg med ordenes lyd, andre gange manes en særlig stemning frem gennem ordenes betydning. Hensigten er ikke at lave rim. I visse digte følger versene en fast rytme og opbygning, men typisk er der tale om en slags stream-of-consciousness tekster, hvor målet synes at være at opnå ren spontanitet i tekst og tanke. Læseren kan følge strømmen eller lade være. Det er processen, der tæller – vi bevidner et spring ned i underbevidstheden eller en søgen efter de mærkelige sætninger eller tanker, der til tider indgår i tilstanden midt mellem at sove og være vågen. Vi læser drømmeskrift. Digtenes status Ikke alle Carl-Henning Pedersens digte forblev i de private poesihæfter. I 1945 udkom hans første digtsamling Drømmedigte på Helhestens Forlag. I 1947 indsendte han en ny digtsamling, men den blev ikke optaget til udgivelse. Han skrev videre, livet igennem, men først i 1968 udkom Solens latter med succes trods godt tyve års forsinkelse efterfulgt af Romersk elegi (1971), Himlens trompeter (1982) og Vesterhavets gyldne aner (1986), sidstnævnte på Borgens Forlag.2 De publicerede digtsamlinger bevidner, at der ikke kun var tale om et sekundært studiefelt fra kunstnerens side, men at han anså i hvert fald de udgivne digte for færdige værker, der kunne tåle offentlighedens lys og læserens blik. Samtidig erkender han, at han har en anden tilgang til poesien end eksempelvis vennen Ole Sarvig: ”Han kan alle sine digte udenad, han kan med sin salvelsesfulde stemme deklamere hele sin samling. Når jeg har skrevet en linie, kan jeg ikke huske den to minutter efter. Mine digte er mere en underbevidst strøm, hvor jeg beskriver en indre verden, mens han beskriver en tilstand, som absolut ikke behøver at være hans egen. Han er mere rigtig lyriker.”3
33
Illustration fra hæfte “Digte 1945. Feb. 1945. Marts”
1 Citatet er hentet i et af Carl-Henning Pedersens mange skrivehæfter tilhørende Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. Det pågældende hæfte bærer på forsiden den håndskrevne titel Hjertets fald. Blomsterbogen, og på inderomslaget står skrevet med blyant ”Carl-Henning Pedersen, Ny Carlsbergvej 86 IIv, København” – og herunder med pen ”1946”. Siderne er pagineret, og der er her citeret fra s. 2 og 3. 2 Drømmedigte, Helhestens Forlag, København, 1945; Solens Latter, udgivet i samarbejde med Bjørn Rosengreen, København, 1968 (trykt i Henrik Sandbergs stentrykkeri); Romersk elegi, udgivet af Carl-Henning Pedersen og Henry Theils, København, 1971; Himlens trompeter, udgivet af Carl-Henning Pedersen, 1982 (trykt hos Clot Bramsen et Georges, Paris); Vesterhavets gyldne aner, Borgen, København, 1986
Carl-Henning Pedersen læser op af sine digte, 1968 (fotograf ukendt)
Den tiøjede, 1959 (75)
[ ... ]
Semiotikken er den videnskab, der undersøger de tegn, mennesker kommunikerer igennem, i ’sproglige koder’ inden for det være sig tale, skrift, billeder, bevægelser eller andet. Semiotisk beskrevet benytter Carl-Henning Pedersen i sit maleri både ikoniske tegn (populært sagt tegn, der ligner det, de forestiller), som når en ansamling maling umiddelbart kan aflæses som billedet på en fugl – og indeksikale tegn, de direkte spor efter kunstnerens egen tilstedeværelse, som når vi direkte og tydeligt aflæser den fysiske maleproces og hver håndbevægelse i store, grove strøg.13 Hertil kommer de klatter, der som ren form eller ren natur blot indgår som tegn, der er med til at skabe den overordnede komposition i værket og eksempelvis får farverne til at balancere indbyrdes eller netop får billedet til at tippe, så en del af maleriet, dvs. det objekt, vi har foran os, synes at krænge voldsomt ud imod os og dermed indgyder værket slagkraft. Sidstnævnte tegn ligner ikke noget og er ikke forbundet med det verbale sprog, de er kun tegn i det enkelte billedes helt eget opbyggede visuelle, kompositoriske sprog. De får kun deres betydning gennem den aktuelle sammenstilling med alle billedets øvrige tegn.14 Carl-Henning Pedersen arbejder på samme måde, når han digter, og når han maler. Han bruger velkendte ord, symboler og figurer. Der er en grammatisk syntaks i det skrevne, lige så vel som der er baggrund, forgrund, symmetri eller ubalance, centrale hovedmotiver og bifigurer i malerierne. Men der er ikke tale om en retlinet, rationel kommunikation. CarlHenning Pedersen er dybt fascineret af det sproglige – som han leger med, undersøger og dissekerer. Der er narrative elementer i hans fremadskridende verbale fortællinger og i hans horisontale, friseformede billedkompositioner. Men selv der er fortællingen fragmenteret, springende og usammenhængende. Den klassiske opbygning er splintret. Som sådan er Carl-Henning Pedersen stærkt forankret i modernismen – han trækker på det klassiske stof og den klassiske struktur, som han kender, men det danner for ham afsæt til noget andet, et spring ind i en verden uden given betydning eller given mening. Hvor læseren og beskueren er overladt til selv at udtrække sin historie af det læste og sit synsindtryk af det sete. Skriveriet har utvivlsomt skærpet malerens æstetiske overvejelser omkring sin kunst. CarlHenning Pedersen kalder sig eventyrmaler, og resultatet kalder han fantasikunst. I de litterære bestræbelser kredser han også om eventyr og fantasi. Hans digte og malerier indgår i et meget personligt flydende eller svævende univers, hvor enkeltdele blander sig i et komplekst udtryk. Værkerne vækker nysgerrighed og er svære at blive kloge på eller fastholde. Carl-Henning Pedersen undersøger sindets og sprogets inderste strukturer, vore tankemønstre og mentale billeddannelser. Hans værker giver os et bud på, hvordan en kunstner grundlæggende ser, forstår og gengiver verden i det turbulente 20. århundrede.
Læs mere i kataloget, som kan købes på ARKEN.
41
13 Disse tegntyper er defineret af videnskabsmanden og semiotikeren Charles Sanders Peirce, og bl.a. semiotikeren Charles W. Morris har arbejdet videre med definitionen af det ikoniske tegn. Se opsummering heraf i Umberto Eco, ’Sémiologie des messages visuels’, Communications, no. 15, 1970 (fransk oversættelse af bogen La struttura assente, Milano, 1968.) 14 Umberto Eco sammenligner billeder med det lingvistiske begreb ’idiolect’, der er hvert enkelt menneskes helt eget individuelle sprogbrug. Således, indkredser han, danner hvert kunstværk sit eget individuelle tegnsystem, eller hver kunstner sin egen personlige stil. Argumentet indgår i Ecos tilbagevisning af Claude LéviStrauss påstand om, at nonfigurativ kunst ikke formår at kommunikere, men er ren natur, blot fordi nonfigurativ kunst iflg. Lévi-Strauss divergerer fra talesprog på en række afgørende punkter (Claude Lévi-Strauss, ’Ouverture’, Le cru et le cuit, Plon, Paris, 1964.)
Bl책 fugl, 1948 (134)
Landskab med rød maske, 1949 (35)
132
Bajads, 1996 (90) T.h.: Brud og brudgom, 1996 (91)
147
CARLHENNING PEDERSEN 100 ÅR Indtil den 11. august 2013. Køb kataloget på ARKEN eller bestil det på: reception@arken.dk
161