HUNDERTWASSER
INDHOLD
9 FORORD Christian Gether 13 HUNDERTWASSER Joram Harel 15 FÆNOMENET HUNDERTWASSER Andrea Rygg Karberg og Camilla Jalving 43 RUNDT PÅ GULVET Martin Zerlang 59 HUNDERTWASSER OM ARKITEKTUR Friedensreich Hundertwasser 63 DEN, SOM OPFANDT SKIBET, OPFANDT OGSÅ SKIBBRUDDET FOS 88 HUNDERTWASSER – UDDRAG AF EN BIOGRAFI Camilla Jalving 94 VÆRKLISTE
Modsatte side: 937 Helt tæt på uendeligheden – Tagores sol, 1994. The Hundertwasser NonProfit Foundation, Vienna (31)
3
Forord
”Jeg vil vise, hvor let det er at skabe paradis på jorden”. Sådan skrev den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser (1928-2000), mens han opholdt sig i Venedig i 1975. Det er svært at forestille sig et mere paradisisk sted på jorden end det, som ses på billedet på forsiden af nærværende udstillingskatalog. Her ses Hundertwasser i gang med det kunstneriske arbejde på øen Giudecca med udsigt til Markuspladsen på den anden side af vandet. Ikke desto mindre indrammer ordene meget præcist Hundertwassers projekt. Hans vision var ved hjælp af sin kunst at gøre verden til et bedre sted. Paradiset materialiserer han i sine farvestrålende malerier, i de eventyrlige bygninger og i sin særlige økoaktivisme, der favnede bredt, lige fra manifester for humustoiletter og træplantningsaktioner til plantebaserede rodzoneanlæg. Det var det paradis, han ville have publikum til at gribe efter ved at appellere til deres fantasi og drømme, og ved at skabe kunst, der rummer både stor æstetisk skønhed og overraskelse, og som vidner om en sjælden kompromisløshed. For Hundertwasser var kunstpraksis og livspraksis to sider af samme sag. Hvad enten han malede fabulerende, ornamentale malerier, udtænkte organiske, bølgende bygninger, lod planter gro vildt på tagene, i husene og ud gennem vinduerne, var primus motor i ’Plant et træ-bevægelsen’, levede økologisk eller syede sit eget tøj, så handlede det først og fremmest om at udleve en utopi. Det
handlede om at realisere en forestilling om en bedre verden, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. På ARKEN har vi længe beskæftiget os med utopi-begrebet og dets relevans for os i dag. Utopia var titlen på ARKENs store udstillingsprojekt, der over en treårig periode fra 20092011 satte fokus på utopien gennem værker af tre samtidskunstnere. Det er denne interesse for utopien og den ’utopiske impuls’, der ligger bag ARKENs fascination af Hundertwasser. Hundertwassers eftermæle har på mange måder lidt en hård skæbne. Mens hans særegne billedunivers fandt vej til mange danske hjem i løbet af 1970erne, er han i nogen grad blevet skrevet ud af historiebøgerne – og dette til trods for hans relevans for både arkitektur- og kunsthistorien. En række internationale udstillinger har på det seneste rettet op på denne skævvridning af Hundertwassers eftermæle. Kunsthistorisk set er det således vigtigt at vise Hundertwasser. Men endnu vigtigere er det at se på, hvad Hundertwasser siger os i dag? Hvordan virker hans kunst lige her og nu? Hvad bliver man klogere på i mødet med hans praksis, visioner og ideer? Hvordan kan han inspirere os, der lever lige nu og her? Der er ingen tvivl om, at Hundertwasser med sine ideer om grøn arkitektur, økologi og ’urban gardening’ er aktuel som aldrig før. Men også hans utopiske vision, hans tro på kunstens virkekraft er af stor relevans i dag. Læs mere i det trykte katalog
5
Modsatte side: 981 Hyldest til Van Gogh, 1998. The Hundertwasser Non-Profit Foundation, Vienna (35)
6
Fænomenet Hundertwasser Andrea Rygg Karberg og Camilla Jalving
Det er lang tid siden, at min ’kunstneriske gerning’ kun har begrænset sig til ordet ’kunst’, ligesom ordet ’kunst’ heller ikke er dækkende for alt det, der skabes i øjeblikket, og kun fører til misforståelser. Hvad der laves i øjeblikket er ikke længere ’kunst’ på den gammeldags manér…. Jeg er midt i et eventyr, hvis omfang retfærdiggør min eksistens og min ’kunstneriske gerning’, men det er svært for mig at sige noget som helst om det. For eksempel kan jeg ikke lige for tiden trække en grænse mellem kunst, religion, liv, videnskab, natur, politik, litteratur, mysticisme og musik…1 Sådan skrev Friedensreich Hundertwasser i 1954 fra Paris i et brev stilet til en kunstkritiker i fødebyen Wien. Med ordene skitserede Hundertwasser den kunstneriske udvikling, som han i løbet af de næste årtier ville gennemleve. Det var en udvikling, hvor grænsen mellem kunst og liv langsomt gik i opløsning, så liv og kunst blev ét. Kunst, tøj, bolig, livsstil, selvfremstilling, ja, sågar selve navnet Hundertwasser blev brikker i det samlede billede af fænomenet Hundertwasser. En selvskabt kunstner, som stak ud fra sin samtid for derigennem på paradoksal vis at pege ind i vores nutid. Mest kendt er han for billederne med farvestrålende spiraler, fabulerende linjeforløb og maskelignende ansigter. De fik en plads i mange danske hjem i løbet af 1970erne, både i form af grafiske tryk, reproduktioner og som afbildninger på kagedåser, t-shirts og alskens
souvenirs fra Wien. Men Hundertwasser var også meget andet. Først og fremmest var han en kompromisløs kunstner, der drevet af en utopisk vision kæmpede for økologi og bæredygtighed, lang tid før dette kom på mode. En kunstner, som midt i en opbrudstid, hvor de store fortællinger blev skudt ned, troede på, at han gennem sit maleri, sin arkitektur og sine manifester kunne gøre naturens skønhed synlig for alle og derigennem gøre verden til et bedre sted. Det er blevet sagt om Hundertwasser, at han klædte sig som en, der gerne ville ses. Sandheden er, at det tøj, han selv designede, den kunst, han lavede, og det liv, han levede, slet ikke kan adskilles. Som kunstner var han udstyret med en fabelagtig visuel begavelse og dertil nogle markante holdninger og en egen filosofi, der skinnede igennem alt, hvad han gjorde. Hundertwasser var ikke en kunstner, der gik hen på sit atelier for at arbejde, som var der tale om endnu en dag på kontoret. Han havde slet ikke noget atelier, men malede, hvor han nu lige befandt sig – i Wien, Venedig eller på landet i Normandiet. Det foregik uden staffeli, og ofte på det forhåndenværende materiale. I mange og lange perioder var hans båd Regentag rammen om hans nomadetilværelse. Efter ungdomsårene i 1950ernes Paris rejste han blandt andet til Japan og Uganda, og fra slutningen af 1970erne og frem blev New Zealand endnu et af hans mange hjem. Her ligger han i dag begravet under et tulipantræ. Læs mere i det trykte katalog
7
1) Hundertwasser, ”Brev fra Paris”, 1954. Citeret i Wieland Schmied, Hundertwasser 1928-2000, ræsonneret katalog, vol. I, Taschen, Køln, 2002, s. 94
Modsatte side: Hundertwasser med maleriet 466 Første spiral malet i Japan, Tokyo 1961. Foto: Keisuke Kojima
8
RUNDT PÅ GULVET… Om Hundertwasser som arkitekt Martin Zerlang
Ankommer man fra nord til Wien, er det første vartegn, man møder, ikke Stephansdoms spir, men et mere end 100 meter højt, minaretlignende tårn prydet med en gigantisk løgkuppel, med et fletværk af lysende optiske fibre, et monument over 1001 nats drømme, en ankomst udformet som en velkomst. Men minareten er ikke en minaret. Det er en skorsten. Og det farvestrålende bygningsværk, båret af et broget mylder af søjler, oppyntet med ornamenter af keramik, udstyret med haveterrasser og med en mindre skov på taget, er ikke kun en arkitektonisk fantasi. Det er også Müllverbrennungsanlage Spittelau, en forbrændingsanstalt og et varmeværk. En forbrændingsanstalt kunne meget vel give associationer til Helvede, men for den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser gav den associationer til Paradis. For forfatteren af et manifest om ”den hellige lort” var det en drømmeopgave at fejre affaldshåndteringen på en visionær og økologisk måde. Paradisdrømme Ingen drøm er vel så gammel som drømmen om Paradis, og ingen længsel er vel så stærk som længslen efter at finde vejen tilbage til dette Paradis. Her går den enkelte i ét med det hele, og her går alt op i alt. I Paradis er al afstand afskaffet, også den afstand som ligger i tøjet, og beboeren af Paradis er ’det nøgne menneske.’
menneske. Han og hun kunne ses på festivaler, på de skrå brædder, på lærredet, på skærmen. Og han kunne ses i 1967 i Galerie Hartmann, München, hvor kunstmaleren Friedrich Stowasser, nu kendt som Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser, afførte sig sit tøj, ”sin anden hud”, alt imens han talte om menneskets ret til en ”tredje hud”, arkitekturen. Især i 1980erne og 1990erne forvandlede Hundertwasser sig til en slags arkitekt, og han fik med støtte fra uddannede arkitekter, især Peter Pelikan, opført sine farveglade, formsprælske bygninger i Østrig, Tyskland, Schweiz, USA, Japan og New Zealand. Sociale boligbyggerier, en børneinstitution, en togstation, en kirke, et toilet, et varmeværk, en vingård og selvfølgelig et Hundertwasserhaus. Alt sammen foregrebet og ledsaget af en stribe manifester om arkitekturen som en del af naturen. Arkitektur implicerer mure, og mure sætter skel, og i den ultimative paradisdrøm må alle mure falde og al arkitektur falde bort. En af de ledende surrealister, Georges Bataille, var direkte imod arkitektur, men Salvador Dalí sagde mere forsonligt, at han drømte om en arkitektur, der var blød og behåret. En menneskealder senere, i 1969, efterlyste Inger Christensen i digtsamlingen det en by, der er blød som en krop. Men hvordan? Modsatte side: Varmeværk Spittelau, Wien, 1988-1992. Foto: Fernwärme Wien
I 1960erne blussede Paradisdrømmen op igen, og pantet på drømmen blev det nøgne Læs mere i det trykte katalog
9
936 30 dages fax maleri, 1994. The Hundertwasser Non-Profit Foundation, Vienna (30)
10
Den lille vej, 1991. The Hundertwasser Non-Profit Foundation, Vienna (29)
931
11
Hatte, der bĂŚrer dig, 1982. The Hundertwasser Non-Profit Foundation, Vienna (24)
844
12
Hundertwasser Uddrag af en biografi Camilla Jalving
1928 Født d. 15. december i Wien som Friedrich Stowasser. Faren dør året efter, og Friedrich vokser op som enebarn med sin mor. 1942-43 Friedrich bliver medlem af Hitlerjugend for at beskytte sin jødiske mor og hendes familie. I løbet af 1943 deporteres og omkommer 69 familiemedlemmer på morens side. Der er nu kun Friedrich og hans mor tilbage. Samme år begynder Friedrich at tegne og male koncentreret. 1948 Afslutter skolen og tilbringer tre måneder på kunstakademiet i Wien. Holder tale på Leopoldskron slot i Salzburg med titlen Alle skal være kreative. 1949-50 Påbegynder den rejseaktivitet, der kommer til at præge hans liv. Dette år rejser han rundt i Italien, møder her kunstneren René Brô og ender i Paris, hvor han tager navnet Hundertwasser. Året efter begynder han på den parisiske kunstskole École des Beaux-Arts, som han dog forlader allerede første dag. 1951 Tilbringer vinter og forår i Tunesien og Marocco. Bliver medlem af ’kunstklubben’ Art Club, Wien, hvor han året efter afholder sin første soloudstilling. Begynder at fremstille tøj og sko til sig selv, hvad han også kalder ’Creative Clothing’.
Modsatte side: Hundertwassers tidlige performative aktion Tokyo vandring, 1961. Foto: Keisuke Kojima
1953 Maler sit første spiral-maleri og opholder sig igen i Paris. Her begynder han året efter at skrive flere æstetikteoretiske tekster og nummerere sine værker. 14
Læs mere i det trykte katalog
1956 Sejler som matros på skibet SS Bauta fra Söderhamm i Sverige til Hull i England. 1957 Køber La Picaudière, et lille landsted i Normandiet. Udgiver flere æstetikteoretiske tekster. 1958 Bliver gift i Gibraltar med Herta Leithner, men skilt igen to år senere. Holder sin første oplæsning af Mug-manifestet imod rationalismen i arkitekturen på Sekauklostret i Østrig. 1959 Modtager en hæderspris på São Paulo-biennalen. Grundlægger sammen med sine to kunstnerkollegaer Ernst Fuchs og Arnulf Rainer det alternative kunstakademi ’Pintorarium’. Gæstelærer på kunstakademiet i Hamborg, hvor han sammen med Bazon Brock og Herbert Schuldt udfører maleaktionen Hamborglinjen. 1960 Brændenældeaktionen finder sted i Paris. 1961 Besøger Japan, hvor han møder Yuko Ikewada, som han gifter sig med året efter. Ægteskabet varer til 1966. I Japan oversætter han sit fornavn til de japanske skrifttegn for ’fred’ og ’rige’ og ændrer følgende sit fornavn til Friedereich. I 1968 ændrer han det igen til Friedensreich. Modtager den japanske Mainichi pris og udstiller med succes på Tokyo Gallery. 1962 Opholder sig i Venedig på øen Giudecca, som siden bliver en af hans faste baser. Første retrospektive udstilling på Venedig-biennalen.
Maler, økoaktivist, arkitekturdoktor og globetrotter. Kunstneren Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser er et fascinerende møde. En ildsjæl, hvis hjerte bankede for naturen og menneskets frisættelse. Med aktioner, manifester, malerier og eventyrlige bygninger ville han gøre verden til et bedre sted. Hos Hundertwasser blander farvestrålende spiraler, guldkupler og vildtvoksende træer sig med noget så håndgribeligt som humustoiletter, brændenældesuppe og hjemmesyet tøj. I sin samtid var han kontroversiel. I dag er han med sine ideer om grøn arkitektur, økologi og urban gardening aktuel som aldrig før.
Bidrag af: Joram Harel Andrea Rygg Karberg Camilla Jalving Martin Zerlang Friedensreich Hundertwasser FOS
Køb kataloget på ARKEN eller bestil det på: reception@arken.dk