Udsyn 2023

Page 1

Udsyn

Arkitektforeningens prisopgave 2023

Hvordan kan begrænsninger påvirke byggeriet og samtidig være frisættende, æstetiske og attråværdige?

Når vi i arkitektfaget taler om bæredygtighed centrerer samtalen sig ofte om absolut bæredygtighed, regenerativt design eller planetære grænser – forskellige tilgange til den samme udfordring, som dog har forholdet til begrænsninger til fælles. Begrænsninger opfattes ofte som indskrænkende og frihedsberøvende, men i virkeligheden er det måske det ubegrænsede, som begrænser vores blik og evne til at fremkalde en fremtid, hvor velfærd og velstand ikke defineres ud fra kvantitative og økonomiske termer?

Teknologiudviklingens effektivitetsforøgelse har vist sig ude af stand til at producere den nødvendige nedgang i forbruget af naturressourcer. Øget effektivisering medfører øget ressourceforbrug. Allerede i 1865 blev denne erkendelse teoretiseret som ”Jevons’ paradoks”, og vi har endnu ikke fundet den gyldne vej til at afkoble økonomisk vækst og samfundsmæssig velstand med planetær og økologisk velfærd.

Som arkitekter har vi et ansvar og en unik mulighed for at arbejde positivt med begrænsninger. Ved at arbejde med udgangspunkt i en kunstnerisk proces, bruger vi benspænd som en frugtbar kreativ strategi

til at skabe fremdrift og nytænkning i idéudviklingsprocessen. Og i vellykkede tilfælde kan kreativiteten være med til at ændre forudfattede meninger eller antagelser om, hvilken løsning, der er brug for.

Dette er pointen og den skelsættende erkendelse: For at afbøde en ressourcekatastrofe må vi (gen)lære begrænsningens kunst. En kunst der – paradoksalt nok – ofte tolkes negativt i en tid med fokus på grænseløs vækst, der har koloniseret vores forestillingsevne og beslaglagt vores mulighedsrum.

Med Udsyn 2023 ønsker Arkitektforeningen bud på, hvordan arkitektfaget kan skabe nye udsyn med begrænsninger i en tid, hvor mennesket ikke kan opretholde ubegrænset vækst på bekostning af klodens ressourcer.

Vi ønsker at se forførende og konstruktive idéer til, hvordan produktive begrænsninger eller benspænd vil ændre arkitekturen og det menneskeskabte miljø og samtidig være frisættende, æstetiske og attråværdige.

Begrænsningens frisættende potentiale ønskes belyst og tydeliggjort i forslagene til en arkitektur eller rumlig strategi, der opstiller andre mulighedsrum for arkitekturen, den enkelte arkitekt og for vores disciplin som fagligt fællesskab.

2

I besvarelsen er der intet krav om originalitet, nybrud eller andre modernistiske idealer, der i koblingen af fremskridt med vækst og produktion reelt har udspillet deres relevans.

Genopdagelser, genbrug, redistribuering, bearbejdning, transformationer og henvisninger til historiske traditioner, håndværk, produktions- og livsformer, byggetekniske løsninger er alle velkomne. Og det samme gælder bud på nye typer af samarbejder, organiseringsformer, lovforslag, metoder og tilgange – så længe de tydeligt kan finde anvendelse som forslag til, hvordan produktive begrænsninger positivt kan påvirke det byggede miljø som et reelt alternativ til det eksisterende system og dets konsekvenser.

Dit forslag skal forholde sig til ét eller flere af disse spørgsmål:

• Hvilke positive begrænsninger, parametre og tiltag skal implementeres, hvis arkitektens rolle fortsat skal være at skabe bedst mulige livsbetingelser for menneskearten, velvidende at vores velbefindende og fremtidige eksistensgrundlag er direkte forbundet med jordens ressourcer og økologiske systemer?

• Kan (og vil) arkitektfaget være medvirkende til at begrænse vores bygningsforbrug, bolig-

Et samfund kan være så stenet at alt er en eneste blok og indbyggermassen så benet at livet er gået i chok, og indbyggermassen så benet at livet er gået i chok.

Og hjertet er helt i skygge og hjertet er næsten hørt op til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop, til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop.

Et samfund kan være så stenet Inger Christensen

standarder eller bosætningskultur? Hvordan vil sådanne begrænsninger komme til udtryk arkitektonisk? Hvad er værdikriterierne for vores opgaver i fremtiden?

• Hvad betyder de bæredygtige begrænsninger for vores samfunds æstetiske idealer? Skal vi se i øjnene, at bæredygtighed trumfer hidtidige æstetiske idealer og bliver en æstetik i sig selv?

• Hvordan kan vi arbejde konstruktivt med begrænsninger, som udspringer af behovet for at planlægge, bevare og bygge absolut bæredygtigt i fremtiden?

Dét vil vi gerne se dit arkitektoniske bud på.

3

Konkurrencetekniske betingelser

1. Konkurrenceudskriver, -form og -sprog

Konkurrencen er udskrevet af Arkitektforeningen. Opgaven er formuleret af Arkitektforeningens direktør arkitekt MAA Lars Autrup i samarbejde med arkitekt MAA Oskar Holst Kurtzweil, prisopgavevinder 2022.

Konkurrencen er en åben idékonkurrence for medlemmer af Arkitektforeningen og udskrives den 14. december 2022.

Konkurrencematerialet udgives på dansk.

2. Deltagelse

I hvert konkurrenceteam skal være mindst én arkitekt MAA eller stud. arch. MAA. Ikke-medlemmer og andre fagligheder kan indgå som en del af teamet.

Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen jf. Arkitektforeningens konkurrenceregler:

• Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven.

• Repræsentanter for konkurrenceudskriveren

eller ansatte hos denne.

• Ansatte hos kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.

• Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.

• Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.

Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.

3. Spørgsmål/svar

Der er mulighed for at stille spørgsmål til konkurrenceprogrammet via iBinder.

Spørgsmål skal være stillet senest onsdag den 1. februar 2023. Svar vil blive lagt op på iBinder senest fredag den 10. februar 2023.

4

4. Konkurrencens sekretær

Projektleder Katrine Rasmussen, Arkitektforeningen.

5. Konkurrencemateriale

Konkurrencematerialet består af dette program og nedenstående bilag.

Konkurrencematerialet kan rekvireres på iBinder på følgende link: www.ibinder.com/External/ EnquiryLink.aspx?id=doijibbssn

Inspirationsmateriale består af følgende: Inspiration 1: Less Is Enough, online-forelæsning, Pier Vitturio Aureli, Strelka Press, 2018.

Inspiration 2: Rigets stilstand, Merete Pryds Helle, Information, 2022.

Inspiration 3: Wealth, Illth, and Net Welfare, Herman Daly, Resurgence & Ecologist, 2011.

Inspiration 4: A Dangerous Breed, Peter Maxwell, FORM, 2013.

Inspiration 5: Arkitektur, der beriger og berører os, videointerview, Lene Tranberg og Johnny Svendborg, Arkitektforeningen, 2022

Inspiration 6: Glem BLOX og Industriens Hus: Den grønne omstilling får arkitekturen til at gå gamle veje, Kristian Villesen, Information, 2022.

Inspiration 7: Less Is Enough, Chapter V, VI & VII, Pier Vittorio Aureli, Strelka Press, 2014.

Inspiration 8: The Green Imperative. Ecology and Ethics in Design and Architecture, Introduction & Chapter 12, Victor Papanek, Thames & Hudson, 2021 (1995).

Inspiration 9: The shaky ground of sustainable development fra Wealth of Nature, Environmental history and the Ecological Imagination, Donald Worster, Oxford University Press, 1994.

Inspiration 10: Speculations on Architecting Care Beyond the Anthropocene fra Critical care: architecture and urbanism for a broken planet, Katherine Gibson, MIT Press, 2019.

Yderligere oplysninger på inspirationsmaterialet forelægger i Bilag 1.

5

Bilagsmaterialet består af følgende:

Bilag 1: Inspiration og referencer

Bilag 2: Navneseddel

6. Afleveringsmateriale

Forslaget skal være anonymt og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort.

Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med det 5-cifrede kendingstal, som tildeles via iBinder.

Man kan vælge ét af tre afleveringsformater:

1. 2 stk. A3 plancher inklusive tekst og illustrationer i PDF format.

2. Model fastmonteret på plade. Modelmaterialet er frit. Modellen, inklusive plade, må max. fylde 40 cm x 40 cm x 40 cm. Deltagerne må selv bestemme størrelsesforholdet på modellen. Denne indleveres til Arkitektforeningen, se pkt. 8. Modellen skal være markeret med kendingstallet, der tildeles via iBinder. Evt. tekst til formidling må fylde max. 1 stk. A4 planche i PDF format. Denne afleveres via iBinder markeret med kendingstallet.

3.

3.

4. Film på max. 5 minutters varighed. Den må max. fylde 2 GB og skal afleveres i max. 1920x1080 format. Evt. tekst til formidling må fylde max. 1 stk. A4 planche i PDF format. Både film og A4 planche uploades via iBinder med kendingstal.

Alt materialet afleveres anonymiseret. Sproget er dansk eller engelsk.

Alle deltagere skal registrere sig via iBinder og benytte det tildelte kendingstal ved aflevering, uanset om man vælger afleveringsformat 1, 2 eller 3.

Det 5-cifrede kendingstal findes via iBinder under fanebladet ”Aflevering”. Her står nummeret i venstre hjørne under titlen. En visuel guide til at finde kendingstallet foreligger på forsiden af Udsyn 2023 efter log ind på iBinder.

Det understreges, at andet forslagsmateriale, ud over ovennævnte, ikke vil blive taget op til bedømmelse.

Plancher skal afleveres digitalt som PDF i to opløsninger; én udgave i en lav skærmopløsning til web (max. 20 MB) og én udgave i en høj opløsning til print.

Bilag 2: Navneseddel Navneseddel udfyldes og afleveres via iBinder, uanset hvilket afleveringsformat man vælger.

6
1. 2.

Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Ligeledes angives det, hvem der er holdets kontaktperson.

Yderligere digitalt materiale

a. Væsentlige illustrationer fra forslaget med henblik på gengivelse i dommerkomiteens betænkning, pressemateriale og lignende. Illustrationerne bedes afleveret som enkeltfiler i højopløseligt pdf-, eps-, tif- eller jpg-filformat. Hver illustration som særskilt fil.

b. Ét præsentationsbillede, som forslagsstilleren ønsker skal bruges i forbindelse med digital udstilling af forslaget.

7. Forslagets udførelse

Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Forslaget skal tydeligt mærkes med det femcifrede kendingstal, som tildeles via iBinder.

Alle illustrationerne udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget.

8. Indlevering

Alle forslag skal senest være uploadet på iBinder fredag kl.12.00 den 3. marts 2023.

Vælger man afleveringsformat 2, en model, skal denne afleveres i receptionen på adressen:

Akademisk Arkitektforening Åbenrå 34 1124 København K Danmark

9. Priskomité

Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en priskomité bestående af:

Arkitekt MAA Johnny Svendborg (formand for priskomiteen) Arkitekt MAA Ida Lindberg Arkitekt MAA Oskar Holst Kurtzweil

Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen: Arkitekt MAA Nathan Romero Muelas Kunsthistoriker, ph.d. Marianne Krogh

7

Firbenets lille glædessang Peter Seeberg

Rådgivere for dommerkomiteen: Arkitektforeningens sekretariat.

Priskomiteen har ret til at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i priskomiteen er enighed herom. Priskomiteens betænkning vil ikke indeholde separat kritik af alle forslagene.

10. Bedømmelseskriterier

Vi søger skønheden i din besvarelse. Din evne til at koble samfundets udfordringer med arkitekturens virkemidler.

De afleverede besvarelser vil blive bedømt på:

• Visionens tyngde i forhold til samfundsudfordringen

• Besvarelsens evne til at indskrive sig i samfundsdebatten

• Besvarelsens evne til at arbejde arkitektonisk rumligt med emnet

Jf. konkurrenceprogrammets krav og ønsker.

11. Præmiering

Det vindende forslag tildeles en pris på DKK 75.000. Hertil kan priskomiteen vælge at give rosende omtaler.

12. Offentliggørelse af resultatet

Resultatet foreligger medio april 2023, hvor vinder og eventuelle modtagere af rosende omtaler vil blive underrettet personligt. Resultatet vil blive offentliggjort på Arkitektforeningens FORUM for Arkitektur den 25. maj 2023.

Her vil prisen blive overrakt af dommerkomiteens formand, hvorpå vinderen får mulighed for at præsentere sit projekt (offentlig forelæsning) og/eller deltage i en paneldebat med relevante meningsdannere/politikere.

Resultatet vil herefter blive offentliggjort på Arkitektforeningens hjemmeside: arkitektforeningen.dk.

13. Udstilling af forslagene

Samtlige forslag vil blive udstillet på Arkitektforeningens hjemmeside, når konkurrencen er afgjort. Det vindende forslag og eventuelle rosende omtaler udstilles desuden hos Arkitektforeningen.

8
Nu lå den i solen udenfor Lourmarin, og det kunne ikke være bedre, varmen pulsérede, filmede og flimrede i hele dens lille væren. Verden var eet stort, klingende lokale at smyge sig rundt i, at smutte omkring i. Varme var stenene, varmt var dens hjerte. Den sov den lette, dulgte søvn i kalkrevnen, så nærværende, så usynlig, som den kunne blive.

14. Rettigheder

Ejendomsretten til det præmierede forslag tilhører konkurrenceudskriveren.

Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren.

Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier.

Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst.

15. Forsikring

Forslagene vil ikke blive forsikret.

16. Returnering

Forslagene vil ikke blive returneret, men modeller kan afhentes i en begrænset periode efter offentliggørelsen har fundet sted.

17. Konkurrenceregler

Konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni 2007.

9

Forsideillustration: Udsmykning i forbindelse med byggeri af Børne- og Sundhedshus Vest, Gellerup. Collagen består udelukkende af materialer indsamlet fra nu nedrevne institutioner og bygninger i området. Værket er vokset frem af stedet og skabt af Camilla Nørgård. Lokal forankringspartner: Kunstplatformen Sigrids Stue. Bygningssnedker: Sten Asbjørn Albertsen Fotograf: Andreas Bang Kirkegaard.

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Arkitektforeningen København, december 2022.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.