AT BO MED VAND
STUDENTERKONKURRENCE 2023
Introduktion
Klimaforandringer, stigende have og voldsomme vejrfænomener udfordrer byer og bebyggelser langs kyster i hele verden. Med studenterkonkurrencen AT BO MED VAND ønsker Arkitektforeningen København at sætte fokus på dette emne ved at invitere studerende fra landets to arkitektskoler til at tegne rammerne for, hvad det vil sige at bo med vand.
Det er intentionen, at temaet AT BO MED VAND vil udfordre konventionelle boformer, og at der bliver tænkt i nye eller glemte baner. Konkurrencen er uden skala og sted, og det er op til de enkelte forslagsstillere at tolke temaet. Konkurrencen er stillet med forhåbning om at lade fantasien få frit spil og bidrage til den fortløbende diskussion af arkitekturen som fagområde.
Opgaven består af hhv. en fysisk model, der viser forslagets form samt en kort beskrivende tekst.
”In Esmeralda, city of water, a network of canals and a network of streets span and intersect each other. To go from one place to another you have always the choice between land and boat”
Opgaven
Vi ønsker at se forslag, der fortolker og oversætter temaet at bo med vand i model og tekst.
Model
I denne del af opgaven ønsker vi at se, hvordan I præsenterer jeres koncept og idé på en tydelig kreativ måde. Modellen bør vise det vigtigste i jeres forslag.
Valg af materialer, skala, sammensætning og forståelighed er vigtige elementer i præsentationen. Modellen skal være maksimalt 20x20x20 cm og monteres på en 20x20 cm bundplade.
Tekst
Teksten må gerne være fritænkende, derfor er en mere poetisk tilgang lige så velset som en konkret beskrivelse af forslagets løsning. Vi ønsker mest af alt at forstå jeres forslag og tanker om, hvordan vi bor med vand.
Teksten skal være på maksimalt 1000 anslag inkl. mellemrum og afleveres fysisk og digitalt.
Jf. afleveringskrav og betingelser.
Bedømmelsesgrundlag
Der bliver i bedømmelsen lagt vægt på forslag, som nytænker, hvad det vil sige at BO MED VAND samt evnen til at formidle dette i model og sprog.
Der bliver specielt lagt vægt på
• Den kreative tilgang til udformningen
• Forholdet til klimaproblematikker
• Vandets rolle
• Materialevalg og konstruktion
• En præcis tekst der formidler projektet og sætter tankerne i gang.
Afleveringskrav og betingelser
1.Konkurrence-udskriver og varighed
Konkurrencen er udskrevet af lokalledelsen i Arkitektforeningen København i samarbejde med Arkitektforeningen, Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse og MAST Arkitekter.
Konkurrenceperioden går fra Onsdag den 1. februar - onsdag den 1. marts 2023
2. Afleveringsmateriale
• 20x20x20 cm model monteret på en 20x20 cm bærende plade.
• Forklarende tekst skrevet på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Maksimalt 1000 anslag inkl. mellemrum.
1x Fotografi af modellen (JPG), samt tekst (PDF) aflevers navngivet med kendingstal på iBinder.
3.Indlevering
Tekst, fotografi af modellen og navneseddel skal senest være uploadet den 1. marts 2023, kl.14.00 på iBinder
Den fysiske model markeret med kendingstal skal afleveres den 1. marts 2023, mellem kl. 10.00-14.00 hos Akademisk Arkitektforening i Åbenrå 34, 1124 København K.
Alle deltagere skal registrere sig via iBinder og benytte det kendingstal, man bliver tildelt ved registrering. Alt digtialt afleveret materiale skal navngives/markeres med keningstal. Ved indlevering skal
navneseddellen (findes på iBinder) udfyldes og afleveres via iBinder. Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der evt. har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Ligeledes angives det, hvem der er holdets kontaktperson.
4. Præmiering
Der vil være mulighed for at uddele en samlet præmiepulje på 50.000 kr. med en mindste præmie på 25.000 kr. til 1. pladsen. Udover dette vil der være mulighed for at uddele hædrende omtaler.
De præmierede forslag modtager 6 måneders gratis studentermedlemskab af Arkitektforeningen (maks. 4 pr. team), inkl. 5 udgivelser af fagbladet Arkitekten samt gratis adgang til events og rabat i Arkitektens Butik.
5. Deltagelse
Alle studerende på Det Kongelige Akademi og Arkitektskolen Aarhus kan deltage i konkurrencen. Dertil må studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i arkitektur, men som holder studiepause, deltage i konkurrencen.
Følgende kan ikke deltage
• Alle personer som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formuleringen af konkurrencen.
• Ansatte hos samarbejdspartnere og dommerkomitéen.
• Personer med nær personlig relation til medlemmer og ansatte af dommerkomitéen.
8. Anonymitet i forbindelse med aflevering af materiale
Alt afleveret materiale skal være helt anonymt og må ikke deles på sociale medier eller på andre måder offentliggøres, før konkurrencen er afsluttet.
Der er mulighed for at stille spørgsmål på iBinder indtil den 15. februar 2023. Svar vil løbende blive uploadet på iBinder.
9. Vilkår og betingelser
Materiale, der afleveres for sent og/ eller mangler kendingstal, vil ikke blive taget i betragtning. Dommerkomitéen forbeholder sig retten til at diskvalificere forslag.
Fra Arkitektforeningen Københavns lokalledelse:
Arkitekter MAA,
Rikke Rohr
Even Olstad, Ali Arvanaghi
Jeanette Westergaard Frisk
Viviana Vidal Iversen
Gustav Kragh-Jacobsen
Lise Pedersen
Martine Seedorff stud.arch. MAA Johan Henrik Reeh.
(BA) i arkitektur, stud.arch. MAA
Esben Lindhe.
Fra APA, Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse:
Rune Christiansen, arkitekt MAA og bestyrelsesformand
Tina Seerup Olesen, arkitekt MAA og bestyrelsesmedlem
Fra MAST Arkitekter:
Marshall Blecher, co-founder
Magnus Maarbjerg, co-founder
Konkurrencedeltagere accepterer, at Arkitektforeningen må bruge deltagernes navne og materiale på diverse platforme. Deltagerne accepterer, at deres navn vil kunne blive brugt i forbindelse med dette, og at dette sker uden vederlag.
Ved at deltage accepterer du at overholde vilkår og betingelser.
I tilfælde af overtrædelse af vilkår og betingelser vil deltagere blive udelukket fra konkurrencen.
10. Forsikring
Forslagene vil ikke blive forsikret.
11. Offentliggørelse
Vinderene offentliggøres til et festligt arrangement fredag d.16 juni 2023.
12. Udstilling
I forbindelse med offentliggørelsen vil indleverede forslag blive udstillet hos Arkitektforeningen.
13. Afhentning
Alt afleveret materiale skal afhentes mellem d. 26. - 30. juni 2023. Alt ikke afhentet materiale vil blivedestrueret.
Konkurrencen er støttet med midler fra APA, Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse, som går ubeskåret til præmiesummen.