Konkurrenceprogram – Fase 1: Fingerplanen 2.0

Konkurrenceprogram

Fase 1: Fingerplan 2.0

En konkurrence om hovedstadsområdets fremtid

Konkurrenceprogram

Fase 1: Fingerplanen 2.0

Program for fase 1 i konkurrencen Fingerplan 2.0. Konkurrencen er udarbejdet af Arkitektforeningens Lokalledelse i København. Marts 2024.

Redaktion:

Rune Christiansen, Jan Christiansen, Kirsten Birk Hansen, Kurt K. Christensen, Holger Bisgaard, Gustav Kragh-Jacobsen

Kontakt:

Konkurrencesekretær

Gustav Kragh-Jacobsen gkj@arkitektforeningen.dk

Forsidefoto: Henrik Vejre

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrund for konkurrencen

Afgrænsning og mål

Proces og Input fra indledende faser

De 5 temaer

Del 1 - De 5 temaer

1: Hovedstadsområdets egenart og kontekst

2: Klimaforandringer

3: Landskab og biodiversitet

4: Sammenhæng, infrastruktur og organisering

5: Mangfoldighed, demografi og blandet by

Del 2 - Forudsætninger og betingelser

Konkurrencens forudsætninger og afleveringskrav - fase 1

Tidsplan

Konkurrencens betingelser

Konkurrencens afleveringskrav - fase 2

En konkurrence om hovedstadsområdets fremtid

Byer ændrer sig langsomt. Når huse, jernbaner og veje først er bygget, fastlægger de byens struktur og findes med høj sandsynlighed også om 100 år. Der findes dog perioder i historien, hvor byerne ændrer sig hurtigere end normalt og sådan en periode er hovedstadsområdet midt i. Udviklingen buldrer derudad, nye byområder skyder op på rekordtid, huspriserne er på himmelflugt og ny infrastruktur skaber nye sammenhænge, mens byen sprænger sine grænser og vokser ind i landet og ud i Øresund. Byen ændrer form og karakter, men en stor, sammenhængende plan synes at mangle.

Formålet med denne konkurrence er at fremkalde forslag, der sætter billeder på fremtiden for et sammenhængende hovedstadsområde Det kræver fokuseret planlægning og politisk vilje at løse de udfordringer, der findes i dag. Ofte skal der idéer på bordet, der kan skabe fornyet debat, hvis forandring skal finde sted. Her er det den åbne konkurrences kvalitet, at der næsten altid leveres anderledes løsninger på den stillede opgave. I bedste fald kommer der svar, man slet ikke havde regnet med. Det kan være fantasifulde besvarelser, der måske ikke kan realiseres én til én, men som kan fungere som debatoplæg og inspirere dem, der senere skal tage de store beslutninger for hovedstadsområdets fremtid.

En konkurrence om hovedstadsområdets udvikling kan ligeledes fremkalde oversete potentialer de steder, der i dag ikke har synlig værdi. Hvad skal der eksempelvis til for at overføre nogle af de bymæssige kvaliteter, mange forbinder med det centrale København, til andre dele af hovedstadsområdet, så det ikke kun er langs havneløb og i indre bys smalle gader turister flokkes og unge går i byen? Hvad er det for kvaliteter, vi forbinder med hovedstadsområdet, og hvordan fastholdes disse fremadrettet? Hvordan skaber vi bedre adgang til naturen for alle byens borgere og hvordan højnes biodiversiteten i de grønne arealer vi allerede har? Spørgsmål som disse, og mange flere, bør og kan besvares i en åben konkurrence.

Det er derfor tid til at få sat nye billeder på fremtidens hovedstadsområde og komme med et opdateret bud på hvordan vi løser de udfordringer vi står overfor i dag. Fingerplanen, med den velkendte hånd på forsiden, blev svaret på hovedstadsområdets vokseværk for 75 års siden. Den fokuserede kort fortalt på tre ting; en trafikal struktur, fokus på byudvikling i fingrene og fastholdelse af de grønne arealer mellem fingrene. Alt er ikke gået efter planen og der har været flere planer på bordet siden. Nogle har støttet sig til principperne i den oprindelige Fingerplan og andre har ikke. Den seneste plan for udvikling i hovedstadsområdet, en statslig plan fra 2007, fokuserer primært på to grundprincipper fra den oprindelige Fingerplan; samtænkning af byudviklingen og den kollektive trafik samt udvikling af de grønne arealer mellem fingrene.

Nu er det igen blevet tid til at få igangsat en samtale om fremtiden for hele hovedstadsområdet og vi håber denne konkurrence, der er udviklet af Arkitektforeningens Lokalledelse i København og støttet af Dreyers Fond, kan være med til at sikre nye idéer til et sammenhængende hovedstadsområde fremadrettet!

Foto: Henrik Vejre

Baggrund for konkurrencen

Hovedstadsområdet har siden 1990’erne undergået en markant fortætning, der i helt overvejende grad er sket i byens indre og ydre brokvarterer. Byområder som arealmæssigt, økonomisk og befolkningsmæssigt højst udgør cirka en tredjedel af hele hovedstadsområdet.

Det centrale København har i denne periode været begunstiget af store centrale arealreserver, som er blevet frigjort i takt med afindustrialiseringen, herunder havnens flytning, nye opfyldninger og en række store militæranlæg, der er forsvundet. Bortset fra opfyldningerne i havnen er disse arealreserver i dag tæt på at være opbrugt.

Allerede med Fingerplanen fra 1947 blev der lagt op til at se storbyen København som andet og mere end København og Frederiksberg Kommuner. Mod nord, syd og vest, ofte kun tyve minutter på cykel fra Rådhuspladsen, er den centrale by omgivet af forstæder med store industriområder, stationsnære arealer, præget af meget lav udnyttelse, og bymidter som kun vanskeligt kan overleve som forretnings- og servicecentre i en verden præget af nethandel og ændrede livsmønstre. Mod øst planlægges nye landindvindinger i Øresund, begrundet i både ønsket om at sikre byen mod klimaforandringer og om at skabe grundlag for en fortsat bymæssig ekspansion og fortætning inden for Københavns Kommunes afgrænsning. Hele byens grundform er med andre ord under forandring og hovedstadsområdet er ikke længere en hånd, hvis fingre stråler ud mod tre verdenshjørner fra den centrale håndflade.

Det er derfor afgørende, at den fremtidige bymæssige udvikling kommer hele hovedstadsområdet til gode. De tætte bykvarterer skal fortsat udvikles og kunne fremstå som attraktive bosteder med mulighed for både byliv og nærhed til gode rekreative arealer. Dette samtidigt med at de nuværende forstæder kan få del i den ekspansion, fortætning og investering i bylivsmæssige kvaliteter, som forudses i de kommende år. Derfor er der behov for en ny sammenhængende plan - en Fingerplan 2.0 - på en ny tids præmisser. Der er behov for at kortlægge de kvaliteter, som gør hele hovedstadsområdet særlig, og udnytte disse kvaliteter, når nye byområder udvikles. Endeligt er det nødvendigt at forstå de faktorer, der får hovedstadsområdet til at ekspandere og skifte karakter for at komme med nye bud på, hvordan hovedstadsområdets kvaliteter fastholdes, når byen vokser, møder nye udfordringer og ændrer sig.

Konkurrencens formål

Konkurrencens formål er, at fremkalde nye billeder på fremtidens hovedstadsområde. Konkurrencens forslag skal i bedste fald være både visionære og nytænkende, men også konkrete og gerne realiserbare på sigt.

Konkurrencedeltagerne skal tage udgangspunkt i de 5 temaer, der fremstilles og uddybes i dette program. Samtidigt er konkurrencedeltageren velkomne til at fremstille alternative bud på udfordringer og potentialer i hovedstadsområdet.

Konkurrencebesvarelserne vil indgå i et samlet idékatalog, der skal kickstarte en fælles dialog mellem borgere, beslutningstagere og bygherrer om den forestående retning for hovedstadsområdet. Der er afsat midler til en opfølgende proces efter konkurrencens afslutning, hvor målet er at præsentere projekterne for relevante politikere og andre beslutningstagere, så en fornyet debat om hovedstadsområdets fremtid kan igangsættes .

Konkurrencen er opdelt i to faser. Indeværende program beskæftiger sig med konkurrencens fase 1.

Konkurrencedeltagerne opfordres til at lade sig inspirere af de 10 konkrete mål, der er formuleret i ” The Copenhagen Lessons” udarbejdet under UIA kongressen i København i juli 2023 samt det borgermanifest, der er blevet udarbejdet som optakt til konkurrencen. Både ”The Copenhagen Lessons” og borgermanifestet ligger som inspirationsmateriale til dette program.

Konkurrencens geografiske afgrænsning

Som udgangspunkt står det konkurrencens deltagere frit for, at definere konkurrencens præcise geografiske afgrænsning. Fingerplanområdet tæller i sit udgangspunkt 34 kommuner. 28 kommuner i Region Hovedstaden, der strækker sig fra Dragør i syd til Helsingør i nord og ind midt i Sjælland til Frederikssund, samt 6 kommuner i region Sjælland (Greve, Solrød, Køge, Stevns, Lejre og Roskilde). Disse 34 kommuner er udgangspunktet, men det står konkurrencedeltagerne frit for at udvide det geografiske område, der for eksempel kan inkludere Sydsverige.

Det indre storbyområde

Håndfladen

Det ydre storbyområde

Byfingre

Landområder

De grønne kiler

Indre kiler og kystkiler

Ydre kiler

Det øvrige hovedstadsområde

Byområde

Landområde Sommerhusområde

Andet

Transportkorridorer

Lufthavne

Kilde: Fingerplan 2019 Plan- og landdistriktsstyrelsen

Proces og input fra indledende faser

At hovedstadsområdet er under forandring er en kendsgerning. Hovedstadsområdet vokser både i areal og indbyggertal, klimaforandringer, pressede økosystemer, ændret demografi og nye måder at arbejde, bo og leve sit liv på, stiller nye krav til byens udformning, infrastruktur, byrum og boligområder. De fleste er enige om at hovedstadsområdet har andre udfordringer og andre kvaliteter end for 75 år siden, da den oprindelige Fingerplanen blev udgivet. Hvad der præcist findes af udfordringer og potentialer i hovedstadsområdet i dag, er der dog mange meninger om.

Som optakt til denne konkurrence ligger der en foregående vidensindsamlingsfase. Resultatet af dette arbejde er et ”Samtalehæfte” hvor en række danske professorer og eksperter giver en status på hovedstadsområdet i dag og fremlægger potentialer og udfordringer indenfor temaer som byudvikling, infrastruktur, pendling, regional sammenhængskraft og de grønne områder. Der er gennemført en omfattende digital borgerinddragelsesproces, hvor nogle af de temaer borgerne bekymrer sig om er blevet fremkaldt. Endeligt er konkurrencens formål og format blevet bearbejdet af et bredt sammensat advisory board med statslige og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra en række interesseorganisationer og fagområder, der beskæftiger sig med hovedstadsområdets udvikling på forskellig vis.

For at få et internationalt perspektiv på fremtidig byudvikling generelt og hovedstadsområdet specifikt, blev der i september 2023 afholdt et internationalt symposium, hvor der kom god inspiration til konkurrencens formål udefra.

Disse indsatser har både haft til formål at forankre konkurrencen bredt og været med til at afklare hvilke temaer konkurrencen bør beskæftige sig med. Udviklingen af hele hovedstadsområdet med ca. 2.1 million indbyggere er en stor opgave, der stiller mange spørgsmål. De udvalgte spørgsmål og temaer der fokuseres på i denne konkurrence skal derfor ses som et forsøg på at indramme de mest relevante problemstillinger vi ser i hovedstadsområdets fremadrettede udvikling.

Fotos fra de indledende faser med vidensindsamling og kommunikation omkring konkurrencen.

De 5 temaer

Tema 1: Hovedstadsområdets egenart og kontekst

Hovedstadsområdet besidder en række arkitektoniske og bymæssige særkender, både i den centrale by og i forstæderne, der i høj grad knytter sig til en særlig nordisk tradition. Den lille skala, robuste materialer, søgning mod lys og afskærmning fra vind og vejr for at nævne nogle få. Også i planlægningen findes en række stedbundne kvaliteter, opstået over tid, der gør hovedstadsområdet særligt. Men hvad kendetegner denne egenart? Hvordan videreudvikles den og hvordan skaber vi ny kvalitet med afsæt i nye bæredygtige byggemetoder? Hvordan sikrer vi gode urbane byrum og nye bosætnings- og boligformer i hele hovedstadsområdet med afsæt i de kvaliteter området besidder? Og hvordan udnyttes den eksisterende bygningsmasse bedst, så vi bygger mindre nyt fremadrettet?

Tema 2: Klimaforandringer

Klimaudfordringerne skaber nye krav og behov, der vil forandre kysterne markant i både det centrale København og i en række forstadskommuner. Samtidig står hovedstadsområdet foran væsentlige investeringer i skybrudssikring af vandveje og LAR. Klimaværn og kunstige øer som skjold mod stormflod, samt løsninger til skybrud, øgede regnmængder og stigende grundvandsspejl stiller nye krav til byggeri og infrastruktur. Dette vil ændre udtrykket i byens bygninger, gaderum, pladser, parker og overordnede udformning markant. Hvordan sammentænkes byens rum og tekniske anlæg på nye, og mere helhedsorienterede måder, fremover? Og hvordan indretter vi os bedst med fremtidens klimaforandringer for øje?

Tema 3: Landskab og biodiversitet

Hovedstadsområdet er forskelligt forsynet med grønne områder. Dele af de tæt bebyggede indre dele af København har en underforsyning af grønne områder tæt på boligerne, mens forstadsområderne ofte er velforsynede. Samtidigt er der lav biodiversitet i mange af de grønne områder – fra byparkerne til de bynære skove og fredede landskaber i ”de grønne kiler”. Hovedstadsområdets ansvar for at styrke biodiversiteten skal først og fremmest udfoldes i de grønne områder. Hvordan sikrer vi biodiversitet samtidig med at de grønne områder opretholdes som vigtige rekreative områder? Og hvordan kan vi sikre mere grønt i de tættest bebyggede områder?

Tema 4: Sammenhæng, infrastruktur og organisering

Selvom hovedstadsområdets areal udvides, er det afgørende at den samlede bydannelse inklusiv forstæder forbliver tæt forbundet. Metro og letbaner skaber nye sammenhæng på tværs og forbinder byens center med byens udkant. Samtidigt står hovedstadsområdet over for mulige nye togforbindelser mod vest til Jylland og ud i Europa, en fast Femern- Bælt forbindelse og måske en ny metrolinje helt til Malmø? Forhold, der kan knytte byen endnu tætte sammen med sine internationale naboer. Men en række spørgsmål melder sig. Hvordan skal vi bevæge os rundt i hovedstadsområdet i fremtiden? Hvordan styrkes forholdene for energineutral og delevenlig transport fremadrettet? Og hvordan skaber vi en bedre og mere organiseret planlægning på tværs af kommunegrænser i fremtiden?

Tema 5: Mangfoldighed, demografi og blandet by

Hovedstadsområdet er blevet stadig mere segregeret gennem de sidste mange årtier. Folk bor i kvarterer, hvor naboerne vurderet på indkomst, uddannelsesniveau og etnisk baggrund ofte ligner hinanden. Det kræver derfor en ny indsats, at skabe spændende og trygge byområder med social sammenhængskraft og godt naboskab fremadrettet. Den demografiske udvikling kræver nye boformer, der fokuserer på bl.a. studerende, børnefamilier, singler, seniorbofællesskaber, lavindkomstfamilier og kombinationer på tværs af disse. Kan nye bo- og ejerformer, herunder byggefællesskaber, bidrage positivt til nye blandede by- og boligområder i hovedstadsområdet? Hvor skal vi lægge indsatserne og hvad skal der fokuseres på?

Historisk kort over hovedstadsområdet. Geoteknisk institut 1911-14.

Tema 1

Hovedstadsområdets egenart og

kontekst

Foto: Daniel Rasmussen/ Wonderful Copenhagen

Tema 1:

Hovedstadsområdets egenart og kontekst

Byens sjæl, eller byens identitet, dens særkende, særpræg, karakteristika, signifikans og ejendommelighed! Det vi har så svært ved at få rigtigt hold om, har paradoksalt nok mange navne. Hvad er det, der gør hovedstadsområdet til en unik metropol?

Både hovedstadsområdets arkitektoniske udtryk og urbane indhold har særkender. En nordisk egenart som udtrykker sig i materialebrug, skalaskift, byens rum samt forholdet mellem by, vand og landskab.

Byens bygninger og boliger, bruger vi gerne som en målestok for det gode eller dårlige liv. Dansk og nordisk boligbyggeri – her tænkes især på boligbyggeriet til den brede del af befolkningen og de ressourcesvage grupper – har altid haft det særkende, at de altovervejende er blevet gennemført i høj arkitektonisk kvalitet og udbydes til en overkommelig økonomi. Arkitekturens funktioner, det enkle i udtrykket, søgningen mod lyset og beskyttelsen mod vind og vejr samt den lille skala, er en del af særkendet.

Ser man på hovedstadsområdet i sin helhed findes der lokale særkender. Egenarten i Fingerplanens ”Håndflade” har klare forbindelser til centralbyens kvaliteter, mens der i forstæderne findes særlige former for signifikans og egenart, afhængig af geografisk placering og den historiske udvikling. ”Fingrene” kan være kystnære eller centralt forankret i landskabet og tilbyder hver især forskellige muligheder inden for bosætning, urbanitet og pendling. Forskellene besidder en række individuelle kvaliteter, der gør hovedstadsområdet alsidig og skaber mulighed for at udvikle lokale attraktioner, der kan udnyttes ikke kun til turisme- og erhvervsfremme, men også til at styrke bosætning og tilflytning i hele regionen.

Der tegner sig en fremtid med stor tilflytning til hele hovedstadsområdet , bymæssig koncentration og behov for store omdannelser helt generelt. Når udviklingen går hurtig glemmes de lokale særtræk ofte og det hænder, at nye områder udvikles uden hensyn til sted, historie og de funktionskombinationer, der gør nye byudviklingsområder til attraktive samlingspunkter.

Samtidigt står vi over for globale klimaudfordringer, der påtvinger at vi tænker i radikalt nye baner når det gælder transformation af den eksisterende bygningsmasse, genanvendelse og brug af materialer og omfang af nybyggeri i fremtiden.

Nedenstående spørgsmål kan overvejes i besvarelsen:

• Hvad er hovedstadsområdets egenart og hvordan udvikles den fremadrettet?

• Hvor og hvordan skaber vi plads til ny udvikling i hele hovedstadsområdet?

• Hvordan skaber vi gode boliger og byrum med fokus på transformation af den eksisterende bygningsmasse?

• Hvordan styrkes/udvikles Fingerplanens bærende elementer; håndfladen ved kysten, de grønne kiler og fingrenes forskellighed og sammenhæng på tværs?

• Hvordan sikres de individuelle kvaliteter, der findes i hovedstadsområdet forskellige geografiske områder og hvordan understøtter de hver især bedst muligt en samlet udvikling i hele regionen?

•

Grøntorvet i Valby Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Klimaforandringer

Tema 2

Tema 2:

Klimaforandringer

Det er blevet tydeligt demonstreret at vi mennesker og vores handlinger er uadskillelige fra naturen. Ændringer i klimaet er et samfundsmæssigt anliggende og kan ikke individualiseres. Vi påvirker hele tiden betingelserne for andre mennesker, andre levende væsener og materialer når vi ændrer vores omgivelser. I de sidste par tusinde år har klimaet været forholdsvis stabilt selvom der er forekommet ændringer. Men vores stigende ressourceforbrug, livsstil og de medfølgende udledninger af drivhusgasser har i de sidste årtier sat gang i en proces med acceleration af klimaændringer globalt som vi lige nu er vidne til. Disse ændringer rammer ikke ens over hele jordkloden, men de kræver fælles handling og det er afgørende, at vi tilpasser os til de største forandringer fremadrettet.

Vi skal forberede os på flere og større ekstreme vejrhændelser. Danmarks Metrologiske Institut har beregnet temperaturstigninger året rundt på omkring 2 grader. Der vil komme mere nedbør, tendens til kraftigere skybrud og i takt med at vandstanden i havene stiger kan vi risikere omfattende stormflodshændelser.

En tredjedel af det centrale København er bygget på inddæmmet areal og byen er kontinuerligt blevet udvidet ud i havet. En proces der er foregået over mange århundreder og fortsat er i gang. Samtidigt findes der både mod nord og syd store, lavtliggende byzoner nær kysten opført uden hensyntagen til stigende vandstande og oversvømmelse.

Den oprindelige Fingerplan præsenterede en ramme for hovedstadsområdets udvikling og udbygning. Her kiggede man først og fremmest ind i landet for fremtidig vækst. De seneste års udvikling er gået i en modsat retning, hvor man i høj grad har vendt sig mod udsigten over vandet når der skulle bygges nyt. Samtidigt har man i hele regionen udviklet ny by uden større hensyntagen til landskabets karakter, herunder jordbundsforhold, strømningsveje og koter. Dette har medført betydelig risiko for grundvandsstigning, problemer med overfladevand, oversvømmelser og fremtvinger en stillingtagen til hvor og hvordan vi udvikler hovedstadsområdet fremadrettet.

En helhedsorienteret by- og landsskabsbearbejdning som tager hensyn til de hændelser det ekstreme vejr medfører er nødvendig. Teknologisk udvikling indenfor håndtering af regnvand og sikring mod havvandstigninger må gå hånd i hånd med ny landskabslæsning og bedre forståelse for hvad fremtiden bringer, både når vi planlægger byens rum og sammenhænge, tilføjer nye bygninger og bygger om.

Nedenstående spørgsmål kan overvejes i besvarelsen:

• Hvordan udvikles hovedstadsområdet bedst med klimaforandringer for øje?

• Hvordan kan fælles løsninger håndtere havvandsstigninger og stormfloder?

• Med hvilke arkitektoniske virkemidler kan fremtidens klimasikringsanlæg og vedvarende energianlæg skabe ny kvalitet i vores by- og landskabsrum?

• Hvordan bør vi leve, bygge og bo i fremtiden, hvis vi skal tilpasse os de stigende vandstande, højere temperaturer og øgede regnmængder fremadrettet?

Første del af Lynetteholmens stormflodssikring Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Landskab og biodiversitet

Tema 3

Foto: Giuseppe Liverino / Wonderful Copenhagen

Tema 3:

Landskab og Biodiversitet

Vi står over for en global biodiversitetskrise hvor dyr og planter uddør hurtigere end nogensinde før i menneskets historie. På land skyldes tabet af biodiversitet samfundets intensive udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til bl.a. ny bebyggelse, infrastruktur og produktion. Det er derfor en nødvendighed, at der sættes fokus på hvorledes vi benytter og bevarer vores eksisterende grønne områder i hovedstadsområdet, men også hvordan vi udvikler ny og vild bynær natur samt sikrer højere biodiversitet og større artsrigdom i de allerede eksisterende grønne områder.

Hovedstadsområdet er generelt velforsynet med grønne områder, men de grønne områder er skævt fordelt. Overordnet set findes der få grønne områder i den centrale by, mens de ydre omegnskommuner er velforsynede. Den skæve fordeling skyldes især den historiske byudvikling, hvor de ældste boligkvarterer i det centrale København blev udviklet spekulativt uden fokus på bynær natur, mens yderkommunernes nærhed til de grønne landskabskiler mellem ”fingrene” i Fingerplanen sikrer store naturområder. Disse ligger dog ikke altid tæt på boligområder, har generelt lav biodiversitet og er ofte splittet op af tung infrastruktur, der fremstår som barrierer og gør områderne svært tilgængelige.

De grønne områder i hovedstadsområdet er generelt godt beskyttet mod ny bebyggelse, men flere områder er alligevel under pres. Både de større naturarealer i landskabskilerne, men særligt de centrale parker i håndfladen, har de seneste år oplevet et markant øget publikum- og aktivitetspres med et stigende antal besøgende, mange kulturarrangementer samt flere og nye sportsaktiviteter. Samtidigt er der de senere år givet tilladelser til både nye infrastrukturprojekter og større klimatilpasningstiltag, der har indtaget eksisterende grønne arealer.

Vi bør skabe nye og bedre sammenhænge mellem de større naturområder i landskabskilerne, de omkringliggende boligområder og den centrale by, så den natur vi har til rådighed bliver mere tilgængelig og attraktiv for flere indbyggere i hovedstadsområdet. Vi må overveje hvordan vi højner biodiversiteten i de eksisterende grønne områder og samtidigt se på potentialerne i bynær og bæredygtig fødevareproduktion, så vi mindsker afstanden mellem forbruger og producent. Endeligt må naturen indtænkes i bylandskabet på nye måder fremadrettet. Infrastruktur, forsyningsanlæg, husfacader og tage kan komme i spil, når vi skal tilføje nye grønne åndehuller i både den centrale by og i de tættest befolkede forstæder fremadrettet, til gavn for både byens borgere og naturen.

Nedenstående spørgsmål kan overvejes i besvarelsen:

• Hvordan skal hovedstadsområdets grønne områder benyttes, bevares og udvikles?

• Hvordan skaber vi nye og bedre sammenhænge mellem de grønne kiler og de omkringliggende byområder samt den centrale by?

• Hvordan skaber vi attraktive grønne områder med høj biodiversitet i de større grønne arealer yderst i ”de grønne kiler”?

• Hvilke landskabelige kvaliteter kan være virkemidler i fremtidige klimaløsninger?

• Hvordan skaber vi nye bynære naturlommer med fokus på biodiversitet og vild natur?

• Kan bynært landbrug og fødevareproduktion være med til at skabe attraktive naturområder og samtidigt sikre klimavenlig fødevareproduktion i hovedstadsområdet?

Herstedhøj i Vestskoven, en kunstige bakke opført af byggeaffald. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Tema 4

Sammenhæng, infrastruktur og

organisering

Foto: Henrik Vejre

Tema 4:

Sammenhæng, infrastruktur og organisering

Hovedstadsområdet vokser, både i geografi og indbyggertal. Nye boligområder skyder op, arbejdspladser flyttes rundt og der bliver længere mellem byens borgere, naturoplevelser, handelsmuligheder og kulturelle tilbud. Mange borgere arbejder i en kommune og bor i en anden. Samtidigt kommer den store verden hele tiden tættere på. Alt dette kræver ny organisering på tværs af kommunegrænser, gode rammer for mobiliteten og nye blik på fremtidens infrastruktur.

Hvis hovedstadsområdet skal indfri sine klimaambitioner for de kommende år og årtier, skabe lettere og bedre sammenhæng på tværs og øge folkesundheden generelt, er det en nødvendighed at intensivere fokus på den kollektive trafik og cyklisme.

En af Fingerplanens særkender er S-togsnettet, der skulle forbinde de store boligområder i ”fingrene” med samtidens mange arbejdspladser i og omkring det centrale København. I sin oprindelige form og udstrækning levede fingerplanen op til mange af datidens kriterier for urban bæredygtighed, men i takt med at flere og flere arbejdspladser rykkede ud af den centrale by og fingerplanens fingre er blevet længere, tykkere og i høj grad bebygget med store åbne og arealkrævende parcelhuskvarterer, er mange familier blevet afhængige af bilen, hvis man skal leve et komfortabelt dagligliv.

Som resultat af privatbilismens indtog, er der blevet anlagt ringveje og motorvejsforbindelser som ikke blot har gjort indhug i de store sammenhængende naturarealer mellem fingrene – de grønne kiler - men også skabt fysiske og støjmæssige barrierer mellem forstædernes boligkvarterer.

Anlæggelsen af metroen og den kommende letbane er gode tiltag mod en styrket kollektiv trafik, men man bør fortsætte arbejdet mod en by, hvor der skabes mere plads til natur og mennesker og mindre til parkering og kørebaner til biler. Et muligt svar kan være øget fortætning ved stationerne og flere decentrale bycentre i hele Hovedstadsregionen. Forskning i stationsnærhed peger på, at et system af fortætningspunkter, der rummer de funktioner der skal til for at understøtte et bredt udsnit af dagligdagens gøremål og oplevelsesbehov og hvorimellem der kan skabes et effektivt kollektivt trafiksystem, er en forudsætning for at skabe en mindre bilafhængig by.

Ønsket om et hovedstadsområde med reduceret bilisme og færre trængselsproblemer kræver samtidigt fokus på fremtidens handel, anlæg- og produktionserhverv. Tung trafik i forbindelse med større anlægsarbejder samt levering af fødevarer og andre forbrugsgoder udgør et stort pres på særligt den centrale by. Når fødevareproduktion og andre produktionserhverv flytter længere og længere ud af hovedstadsområdet vil udfordringer i forbindelse med transport og logistik blot øges og nye løsninger på levering og logistik må tages i betragtning.

Endelig er en ny model for en koordineret organisering på tværs af hovedstadsområdet ønskværdig. For at skabe de bedst mulige forhold for en fælles planlægning på tværs af kommunegrænser, herunder planlægning af byudvikling og større infrastruktur- og klimasikringsprojekter, må man finde nye demokratiske måder hvorpå den overordnede planlægning styres og organiseres fremadrettet.

Nedenstående spørgsmål kan overvejes i besvarelsen:

• Hvordan bindes hovedstadsområdet bedre sammen i fremtiden?

• Hvordan styrkes den kollektive trafik på tværs af hele hovedstadsområdet?

• Hvordan skabes der nye og bedre cykelforbindelser?

• Hvordan får vi mindre tung trafik i den centrale by?

• Hvor og hvordan skaber vi nye funktionelt sammensatte fortætningspunkter, der kan styrke lokalt byliv og en lokal cykel- og gangkultur?

• Hvordan bindes hovedstadsområdet bedre sammen med et større geografisk opland?

• Hvordan kan en ny og styrket organisering på tværs af kommunegrænser tage form i fremtiden?

Frederikssund motorvejen der kører gennem Vestskoven. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Tema 5

Tema 5:

Mangfoldighed, demografi og blandet by

Demografien ændrer sig i hovedstadsområdet, vi bliver stadigt flere ældre ligesom der for første gang i Danmarkshistorien findes flere singler end par i hovedstadsområdet. Familieformerne ændrer sig og der stilles løbende nye krav til alternative boformer og nye fællesskaber. Den eksisterende boligmasse og de eksisterende byrum er dog i overvejende grad designet til at understøtte den klassiske ”kernefamilie” med to voksne forsørgere og børn. Boligområderne fra efterkrigstiden svarede på datidens boligbehov. Siden har det danske samfund udviklet sig. Demografiske forandringer og ændrede familiemønstre samt øgede krav til bæredygtighed og klimatilpasning stiller sammen med nye forventninger til boligstandard og ændrede forestillinger om det gode boligliv nye krav til udvikling af hovedstadsområdets boligområder.

Hovedstadsområdet er ligeledes blevet stadig mere segregeret gennem de sidste årtier. Folk bor i kvarterer, hvor naboerne vurderet på indkomst, uddannelsesniveau og etnisk baggrund i stigende grad ligner hinanden. Indbyggerne i hovedstadsområdet har altid levet socialt opdelt, men hvor opdelingen i den historiske by fandt sted i de enkelte karreer, finder nutidens segregering sted i langt større skala. Det betyder, at hele bydele og kvarterer er socialt ensartede. Grundlaget for denne segregering i stor skala blev lagt i efterkrigstidens forstadsudvikling. Boligtyper og ejerformer – og dermed boligudgifter – er nemlig afgørende for segregeringsprocesserne, og i efterkrigstidens forstadsudvikling blev store boligområder i stigende grad udviklet med ensartede boligtilbud. I den høje ende af boligmarkedets hierarki er de privatejede enfamiliehuse, i den anden ende er de almene boligblokke. Fysisk er boligformerne placeret hver for sig.

Huspriserne er på himmelflugt i hele hovedstadsområdet, hvilket gør det svært for særligt de unge, personer med lav indkomst og førstegangskøbere at komme ind på det eftertragtede boligmarked. Dette skyldes bl.a. at vi bliver flere, der kæmper om pladsen og at der fortsat hovedsageligt produceres store boliger målrettet ”kernefamilien”.

Vores syn på boligområderne ændrer sig også. Det bliver særligt tydeligt i de store almene boligområder. De blev oprindeligt værdsat som selvstændige bydele med et markant arkitektonisk udtryk, der skilte dem ud fra omgivelserne og gav dem en stærk identitet som grundlag for boligområdets interne fællesskab. Det er understreget af vejsystemer, der fører trafikken i en bue udenom områderne for at skabe trygge forhold i uderummene. I disse år kritiserer vi præcis disse forhold for at isolere boligområderne fra omgivelserne.

Det kræver nye visioner at sikre en blandet by med mangfoldighed i boligmassen og beboersammensætningen, god tilgængelighed og byrum for alle. Samtidigt skal der sættes ny fokus på flyttekæderne, så det sikres at man rent faktisk kan finde en god lokal bolig, der svarer til ens behov, hvis man ønsker at flytte fra stort til mindre eller den anden vej.

Nedenstående spørgsmål kan overvejes i besvarelsen:

• Hvordan skaber vi mangfoldige byområder i social balance?

• Hvordan sikrer vi alternative bo- og boligformer i hele Hovedstadsområdet?

• Hvordan skaber vi bæredygtige boliger med fokus på forskellige familieformer?

• Hvordan designer vi byrum for alle?

• Hvordan sikrer vi en mangfoldig og blandet by generelt?

• Hvordan skaber vi nye byrum, der sikrer gode overgange mellem områder med hhv. høj og lav social status?

Høje Gladsaxe i Søborg. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Fingerplan 2.0

Forudsætninger,

betingelser

proces og

Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau

Konkurrencens forudsætninger og

afleveringskrav i fase 1

Konkurrencens formål er at indhente gode idéer til fremtidens udvikling af hovedstadsområdet.

Konkurrencen er inddelt i to faser, hvor indeværende program omhandler fase 1. På baggrund af indsendte forslag i fase 1 udvælges 5 forslag, der går videre til fase 2.

Fase 1: Afleveringskrav

I fase 1 inviteres konkurrencedeltageren til at beskrive en vision for hovedstadsområdets fremadrettede udvikling gennem tekst og illustration. Visionen skal tage udgangspunkt i de 5 temaer, der er beskrevet i programmet.

Konkurrenceforslag i fase 1 skal afleveres på 2 A3-opslag afleveret i PDF format.

På opslag 1 bedes konkurrencedeltageren beskrive en vision for fremtidens hovedstadsområde formidlet gennem tekst. Afleveringen er åben for fortolkning, men skal beskæftige sig med de temaer, der står beskrevet i dette program og fremstille de konkrete problemstillinger, der ønskes bearbejdet i det endelige konkurrenceforslag. Teksten kan understøttes af diagrammer, fotografier, visualiseringer eller lignende, men dette er ikke et krav.

På opslag 2 bedes deltageren fremstille én enkelt illustration, der understøtter den vision, der er beskrevet på forrige side. Det kan være et diagram, en situationsplan, en visualisering, en collage eller lignende. Illustrationen skal i bedste fald præcisere den beskrevne vision, sætte tankerne i gang og åbne op for spørgsmål, der kan besvares i fase 2. Illustrationen kan suppleres af forklarende tekst.

Ud over ovenstående forhold er den grafiske opsætning af besvarelsen åben for fortolkning. Se yderligere leveringskrav på side 39.

Vision, substantiv, fælleskønfra latin visio ’syn’, afledt af videre ’se’. (ideal) idé eller forestilling om fremtiden

Tidsplan

Opstart: Fase 1

Aflevering : Fase 1

Udvælgelse: Fase 1

Opstart: Fase 2

Aflevering: Fase 2

Præmiering: Fase 2

Fase 1 igangsættes med publicering af indeværende program d. 1. marts 2024 og løber frem til afleveringsfrist d. 1. Maj 2024. De udvalgte forslag vil få besked senest fredag d. 28. juni 2024.

Fase 2 igangsættes 1. juli 2024 umiddelbart efter de udvalgte forslag er underrettet. Fase 2 vil løbe frem til aflevering d. 1. oktober 2024. Vinderen af fase 2 afsløres primo januar 2025.

1. marts 2024

1. Maj 2024

28. Juni 2024

1. Oktober 2024

1. Juli 2024

Januar 2025

Konkurrencens betingelser

1. Konkurrenceform, sprog og udskriver

Konkurrencen er en åben visionskonkurrence som udskrives af Akademisk Arkitektforening ved Lokalledelsen i København med støtte fra Dreyers Fond. For at kunne deltage i konkurrencen skal mindst én deltager på det konkurrerende hold være medlem af Akademisk Arkitektforening.

Konkurrenceprogram, dommerbetænkning og eventuelle udtalelser samt al kommunikation fra konkurrenceudskriver vil være på dansk. Tekster i de afleverede forslag kan være på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk.

2. Deltagelse

I hvert konkurrenceteam skal der være mindst én arkitekt M.A.A. Ikke-medlemmer og andre fagligheder kan indgå som en del af teamet. Er man studerende skal man ved udvælgelse fra fase 1 indgå i samarbejde med en færdiguddannet arkitekt M.A.A. I særlige tilfælde kan bedømmelsesudvalget stille som krav, at et udvalgt forslag skal indgå i samarbejde med andre fagligheder for at gå videre til konkurrencens fase 2.

Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen jf. Arkitektforeningens konkurrenceregler:

• Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven.

• Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne.

• Ansatte hos kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.

• Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere.

Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.

3. Spørgsmål

Al kommunikation vil foregå elektronisk via iBinder. Det er konkurrencedeltagerens ansvar at holde sig opdateret på eventuelle ændringer i konkurrencens præmisser via iBinder. Spørgsmål vil løbende blive besvaret i konkurrenceperioden.

Spørgsmål skal være stillet via iBinder senest d. 29. marts 2024

4. Konkurrencens sekretær

Gustav Kragh-Jacobsen, Arkitektforeningen

5. Konkurrencemateriale

Konkurrencematerialet består af dette program, navneseddel og nedenstående inspirationsmateriale.

Konkurrencematerialet kan rekvireres på iBinder på følgende link: https://www.ibinder.com/External/EnquiryLink.aspx?id=mhouzpmamj

Inspirationsmateriale består af følgende:

Inspiration 1: Samtalehæfte

Forundersøgelser til Fingerplan 2.0 Konkurrencen, 2022 Arkitektforeningen

Inspiration 2: Borgermanifest

Forundersøgelser til Fingerplan 2.0 Konkurrencen, 2022 Arkitektforeningen

Inspiration 3: The Copenhagen Lessons Natalie Mossin, UIA 2023

6. Afleveringsmateriale

Forslaget skal være anonymt og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort.

Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med det 5-cifrede kendingstal, som tildeles via iBinder.

Afleveringsformat i fase 1 består af vision, navneseddel samt yderligere digitalt materiale:

• Vision

A3 fil i PDF format (højformat eller lavformat) på 2 opslag, der fremstiller visionen i tekst og illustration. På side 1 skal visionen beskrives med tekst (ingen krav til maksimale anslag), og eventuelt understøttes af en række diagrammer, illustrationer, fotografier eller lignende. Dette er dog ikke et krav. På side 2 skal en enkelt illustration formidle visionen. Illustrationen kan være en visualisering, en situationsplan, en collage eller lignende. Forklarende tekst kan tilføjes til illustrationen på side 2. Der må kun være tryk på én side pr. ark. Den grafiske opsætning af de 2 ark er op til den enkelte konkurrencedeltager. Visionen skal beskæftige sig med de 5 temaer beskrevet i dette program. Det er op til den enkelte deltager at beslutte hvorledes og i hvilken grad de 5 temaer indgår i besvarelsen.

Alt materialet afleveres anonymiseret. Sproget er dansk, skandinavisk eller engelsk. Alle deltagere skal registrere sig via iBinder og benytte det tildelte kendingstal ved aflevering.

Det 5-cifrede kendingstal findes via iBinder under fanebladet ”Aflevering”. Her står nummeret i venstre hjørne under titlen.

Det understreges, at andet forslagsmateriale, ud over ovennævnte, ikke vil blive taget op til bedømmelse.

• Bilag 1: Navneseddel

Navneseddel ligger som bilag i iBinder. Navneseddel udfyldes og afleveres via iBinder. Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Ligeledes angives det, hvem der er holdets kontaktperson og hvem der er M.A.A eller Stud.Arch.M.A.A.

• Yderligere digitalt materiale

Ud over Forslag og navneseddel skal én illustration fra forslaget indsendes med henblik på gengivelse i dommerkomiteens betænkning, pressemateriale og lignende. Illustrationen bedes afleveret som enkeltfil i højopløseligt pdf-,eps-, tif- eller jpg-filformat.

8. Indlevering

Alle forslag skal senest være uploadet på iBinder onsdag d. 1. maj 2024 kl.12.00.

9. Bedømmelsesudvalg for fase 1

Visionsforslagene vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg bestående af:

Tom Nielsen, Arkitekt M.A.A, Professor Arkitektskolen Aarhus, Cand.arch., ph.d.

Ellen Braae, Arkitekt M.A.A, Professor Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet

Mathilde Petri, Arkitekt M.A.A, Mathilde Petri Arkitekter

Johan Celsing, Arkitekt,Professor KTH (SE)

Karl Otto Ellefsen, Arkitekt, Professor em. institut for urbanisme og landskapsarkitektur, AHO (NO)

Lars Autrup, Arkitekt M.A.A, direktør Arkitektforeningen (Formand for bedømmelsesudvalget)

Rådgivere for bedømmelsesudvalget består af projektgruppen:

Kirsten Birk Hansen, Rune Christiansen, Jan Christiansen, Kurt K. Christensen og Holger Bisgaard

10. Bedømmelsesudvalg for fase 2

De 5 konkurrenceforslag i konkurrencens fase 2 vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg bestående af:

Tom Nielsen, Arkitekt M.A.A, professor Arkitektskolen Aarhus, Cand.arch., ph.d.

Ellen Braae, Arkitekt M.A.A, professor Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet

Mathilde Petri, Arkitekt M.A.A, Mathilde Petri Arkitekter

Johan Celsing, Arkitekt,Professor KTH (SE)

Karl Otto Ellefsen, Professor em. institut for urbanisme og landskapsarkitektur, AHO (NO)

Lars Autrup, Arkitekt M.AA, Direktør Arkitektforeningen

Steen Christiansen, Borgmester Albertslund Kommune

Tina Mandrup, Borgmester Lejre Kommune

Lone Loklindt, 1. Viceborgmester, Frederiksberg Kommune

Yderligere rådgivere for Bedømmelsesudvalget vil være:

Otto Anker Nielsen, professor i transportmodellering, DTU

Ole Fryd, Associeret professor, Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet

Holger Bisgaard, Arkitekt M.A.A, Byplankonsulent, Stifter BISGAARDS kontor

10. Bedømmelseskriterier i fase 1

De afleverede besvarelser vil blive bedømt jf. konkurrenceprogrammets krav og ønsker med særligt vægt på:

• Den stærke vision, som på bedst vis indarbejder de 5 temaer beskrevet i dette program.

• Forslagets potentiale for viderebearbejdning i både en regional skala og i en række nedslag i fase 2 jf. de foreløbige afleveringskrav beskrevet på side 41.

• Forslagets evne til at formidle og visualisere den fremstillede vision enkelt og klart.

11. Honorar og Præmiering

De 5 forslag der kvalificerer sig til at gå videre i konkurrencens fase 2 modtager hver et vederlag på DKK 150.000 ekskl. moms til at udarbejde et egentligt forslag på baggrund af den indsendte vision. Deltager man i Fase 1 forpligter man sig derfor til at deltage i Fase 2 ved eventuel udvælgelse. Ønsker man ikke at deltage i fase 2 vil vederlaget gå til et andet forslag. Ud over de 5 udvalgte projekter, der går videre til konkurrencens fase 2, vil der blive uddelt en række hædrende omtaler i fase 1.

Vinderen af fase 2 modtager en 1. præmie på mindst DKK 250.000 ud af en samlet præmiepulje på DKK 500.000.

12. Offentliggørelse

De 5 visioner, der bliver udvalgt til at gå videre fra fase 1 til fase 2 vil få besked ultimo juni 2024. De udvalgte forslag i fase 1 vil ikke blive offentliggjort før ved afslutning af fase 2 i januar 2025. De udvalgte teams i fase 1 opfordres til ikke at dele deres visionsforslag fra fase 1 med offentligheden før ved afslutning af fase 2.

Ved offentliggørelsen af fase 2 vil alle forslag fra fase 2 blive samlet i et idékatalog med tilhørende dommerbetænkning. Der er mulighed for at flere eller alle visionsforslag fra fase 1 ligeldes indgår i dette idékatalog. Det er ligeledes muligt at forlsagene vil indgå som del i en udstilling eller blive publiceret/videreformidlet på anden vis.

13. rettigheder

Ejendomsretten til det præmierede forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst.

14. Konkurrenceregler

Konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni 2007.

Konkurrencens afleveringskrav i fase 2

Fase 2: Foreløbige afleveringskrav

Bliver den indsendte vision fra fase 1 udvalgt til konkurrencens fase 2, skal visonen videreudvikles og bearbejdes til et konkret forslag. Her bedes konkurrencedeltageren fremstille sit forslag i både en regional skala og i en række selvvalgte nedslag.

Omfanget af afleveringen i fase 2 vil maksimalt være 2 A0 plancher hvor afleveringskravet vil kunne indeholde situationsplaner i varierende skala, visualiseringer, diagrammer og tekst. De præcise afleveringskrav for fase 2 vil blive uddybet i et særskilt tillæg til indeværende konkurrenceprogram, der formidles d. 1. juli 2024 til de udvalgte projekter i fase 2.

De 5 visioner, der udvælges til at deltage i konkurrencens fase 2 vil modtage et vederlag på DKK 150.000 ekskl. moms. Der vil i fase 2 blive uddelt en 1. præmie på mindst DKK 250.000 til det vindende forslag. Den samlede præmiepulje er DKK 500.000. Den resterende præmiesum fordeles efter dommerkomiteens skøn.

Den videre proces

Konkurrencens besvarelser vil blive samlet i et idékatalog, der skal fungere som inspirationsoplæg til fælles dialog mellem borgere, beslutningstagere og bygherre om by- og landskabsudviklingen for hovedstadsområdet fremadrettet. Der er afsat midler til en opfølgende proces efter konkurrencens afslutning, hvor målet er at præsentere og debattere projekterne med relevante politikere og andre beslutningstagere, så konkurrencens besvarelser kan indgå som inspirationskilde i den fremtidige planlægning af hovedstadsområdet.

Foto: Daniel Rasmussen / Wonderful Copenhagen