2 minute read
Alle skal kende Arkitekturens Dag
from Indblik 2022
Hvad er det ved arkitekturen, der gør et sted særligt skønt at opholde sig i eller blot gå forbi? Og hvilken rolle spiller arkitekturen for et områdes sjæl eller identitet? Det gav flere end 80 kulturinstitutioner, kommuner, tegnestuer, udviklere, kunstnere, lokale ildsjæle m.fl. deres svar på, da de slog dørene op for nye oplevelser og fortællinger på Arkitekturens Dag – arkitekturens internationale festdag.
Årets tema var “Stedsans”, for i en tid med et akut behov for at udvikle byer, bygninger og landskaber med øje for klima og bæredygtighed og en bevægelse mod det lokale er der kommet fornyet fokus på stedets kvaliteter, naturressourcer og kulturarv blandt arkitekter, planlæggere og bygherrer. Alt dét, som beriger og berører os og giver stedet identitet og ånd.
I Danmark er Arkitektforeningen tovholder for Arkitekturens Dag, og vi var til stede både før, under og efter selve dagen – med videosamtaler med eksperter, inspirationskatalog, webinarer og sparring for arrangører. MAA Erik Brandt Dam og boligforsker Mette Mechlenborg foldede temaet ud i to essays og deltog også i arrangementer på selve dagen.
Arrangører skabte oplevelser med stedsans Indsatsen virkede: Det lykkedes at forøge antallet af arrangementer med 30 procent i forhold til året før, både små og store. Idéerne stod i kø hos arrangø- rerne, som valgte at fortolke årets stedsans-tema på vidt forskellige måder. Fra kommunernes traditionsrige bygningspræmieringer til tegneworkshop på Det Kongelige Akademi, fotosafari for børn og åbne tegnestuer.
Arkitektforeningen Østjylland inviterede til flere arrangementer på dagen – oplæg, rundvisning i Æbeløgade-kvarteret og debat og lyrikoplæsning på Aarhus Ø. Cornelius Vöge, LYTT, CEBRA og flere andre tegnestuer valgte at åbne dørene og fortælle om deres projekter og tilgang til steder. I Oksbøl inviterede FLUGT til vandring med fokus på museets arkitektur, som er skabt af BIG, og de stærke personlige fortællinger om mennesker på flugt. Og på Rigshospitalet fik langtidsindlagte børn mulighed for at udvikle idéer til en ny pavillon til hospitalshaven i selskab med MAA Julie Dufour og designer Charlotte Carstensen fra tegnestuefællesskabet All About A. Blot for at nævne nogle få eksempler.
Over 2000 mennesker lagde vejen forbi DAC, som sammen med Københavns Kommune valgte at benytte dagen til at markere nedtællingen til Arkitekturåret med film og fortællinger om Copenhagen in Common, talks om byens sjæl, slackline på Bryghuspladsen og meget mere. Selv havde vi besøg af flere end 100 vækstlagsarkitekter og andre af fagets toneangivende stemmer i Arkitekt-
Brug Arkitekturens Dag til at vise, at vi har akut brug for alt det, arkitekter kan Arkitekturens Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, som finder sted over hele verden, og begivenheden er den oplagte anledning til at sætte gang i en bredere samtale om arkitektur. Det er her, vi arkitekter har mulighed for at give folk nye oplevelser og indsigter ved at slå dørene op til tegnestuen, invitere indenfor i bygninger, der normalt er lukket for offentligheden, eller involvere lokale borgere i udviklingsplanerne for et nyt område.
Læs mere på arkitekturensdag.dk foreningens hus i Åbenrå 34, hvor vi sammen med Karberghus havde inviteret indenfor til festlig fejring af arkitektkonkurrencen “Dét, vi freder om 100 år” og uddeling af Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond.
Indsatsen fortsætter Arkitektforeningen fortsætter indsatsen for Arkitekturens Dag i 2023. Vi ønsker, at dagen skal vokse i omfang og indhold, så endnu flere mennesker får øjnene op for arkitekturens værdi og lyst til at engagere sig i debatten.
”For os var Arkitekturens Dag en anledning til at fortælle om nogle af vores lokale projekter i Roskilde og omegn. Arrangementet blev en stor succes. Med over 40 tilmeldte sprang vi vores maks. på 30 deltagere, og temaet ‘stedsans’ var et perfekt afsæt for vores event, der gik over al forventning.
Arkitektforeningen i tal 6.166
I 2018 var 49% af alle erhvervsaktive arkitekter i Danmark medlem af Arkitektforeningen. Med udgangen af 2022 var vi 6.166 MAA’er. Over de senere år har vi oplevet et fald i medlemstallet. Det er en udvikling, som vi arbejder målrettet på at vende, så vi kan sikre arkitekturens vilkår med en stærk, samlet stemme.