1 minute read

Vand i byrum

vidunderlige mystik, der knytter sig til sådan en ruin. Så stedet valgte vi at bygge til, ligesom man har gjort før i tiden, ved at tilføje et enkelt ukompliceret volumen. Dermed blev der dannet en række udendørs haverum i og imellem de eksisterende bygningsstrukturer.

Det er meningen, at form og materialer skal spille sammen med de omkringliggende bygninger og på den måde skabe et hus, som på en gang er gammelt og nyt. Den billige konstruktion består af simple betonblokke, der er filtset indvendigt, og alle åbninger er forsynet med glasdøre, så man kan bevæge sig frit mellem de nye rum og haverummene. Det tilsyneladende helt enkle saddeltag dækker indvendigt over forskellige teltformer, der giver hvert af rummene sin helt egen karakter og eventyrlighed.

1 Strandboulevarden Skybrudstunnel 2 Kalvebod Brygge Skybrudstunnel 3 Karens Minde Aksen 4 Kulbaneparken

Af Pernille Scheuer

Det forventes, at fremtidens danske klima om 100 år bl.a. vil betyde mere regn og flere ekstreme vejrhændelser. Ifølge Københavns Kommunes nyeste klimatilpasningsredegørelse fra november 2022 arbejder man med et forventet antal overfladeprojekter på ca. 254 som en del af udrulningen af Københavns Skybrudsplan fra 2012. Herudover anlægges også ledninger og tunneler. Det overordnede mål med skybrudsplanen er at beskytte byen mod oversvømmelser samt sikre en generel aflastning af kloaksystemet.1 Københavns Kommune og HOFOR står for anlæg af skybrudsprojekterne og udvikler kloakstrategier, som skal understøtte disse. Særlige masterplaner fungerer som rammesætning for projekter, der er vandteknisk forbundet. Masterplanerne tager udgangspunkt i planer for både skybrud og spildevand og skal samtidig sikre, at projekterne kobles til byens øvrige udvikling. Skybrudsplanen kvalificeres løbende, hvilket bl.a. kan betyde, at nye projekter opstår, og andre udgår eller konverteres

Illustrationer: Udvalgte opslag fra Arkitekten til underjordiske anlæg. Den samlede indsats, i forbindelse med Københavns skybrudssikring, spænder fra den helt store skala med etableringen af flere underjordiske skybrudstunneler til adskillige overfladeprojekter, som bl.a. omfatter byrum og parker samt mindre vejbede, der skal håndtere lokal hverdagsregn i den lille skala. Skybrudstunnelerne skal være hovedvandvej for skybrudsvand, og indledningsvis skal de største af dem desuden fungere som underjordiske bassiner for at undgå overløb til havneområderne.2 Der etableres i alt seks tunneler, hvoraf tre er undervejs, og tre er ibrugtaget. På Østerbro blev sidste etape af Strandboulevarden Skybrudstunnel indviet i marts 2022. Tunnelen, der strækker sig over 1 km, er fordelt på tre tunnelstræk, seks meter under jorden.3 På overfladen omlægges dele af den tidligere flersporede vej til et nyt grønt parkstrøg med forsinkelsesbassiner. Et andet eksempel er den kommende Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, som skal lede skybrudsvand fra Frederiksberg og Vesterbro til en pumpestation, hvorfra det ledes ud i Københavns havn. Den del af pumpestationen, som ligger over jorden, tegnes af Gottlieb

Illustrationer: Udvalgte opslag fra Arkitekten.

This article is from: