Plus To For Arkitekter

Page 1

Løft din faglighed

Plus To For Arkitekter

Efteruddannelse i

ORGANISERING VILKÅR PROJEKTERING BYGGERI med økonomi og bæredygtighed i fokus


”Jeg blev klogere på de spilleregler, som præger arkitekters arbejde, og jeg har fået et stort netværk på tværs af hele branchen.” Rasmus Boysen Feddersen, arkitekt MAA, sustainability & innovation lead, Nordic Office of Architecture


Løft din faglighed med Plus To Efteruddannelse for arkitekter om organisering, vilkår, projektering og byggeri

Er du arkitekt og ønsker at styrke dine kompetencer til at håndtere byggeriets komplekse hverdag? Plus To er for dig, der vil have et praksisnært vidensgrundlag, som hjælper dig til at navigere i branchen og forstå byggeriets værdikæde. Danmarks arkitekter er verdenskendte for evnen til at skabe projekter af højeste arkitektonisk kvalitet. Men det daglige arkitektarbejde byder på langt flere opgaver end kunstnerisk formgivning og bearbejdning. Det kræver flere forskelligartede kompetencer – lige fra projekt- og budgetstyring til indsigt i bygningsreglementet og dialoger med bygherrer og andre samarbejdspartnere. Med Plus To får du indsigt i byggeriets roller, ansvar og processer. Du bliver styrket i din rolle som arkitekt og rådgiver

Plus To

og klædt på til at følge et projekt fra skitsering til projektering og byggeri. Du bliver klogere på byggeriets organisering og vilkår. Du kommer omkring aftaleret, rådgiverens rettigheder og pligter, projektering i praksis og projekternes forskellige faser. Og du får viden om byggeriets udførelse, ibrugtagen og tilsyn samt indsigt i, hvordan du tager ansvar for bæredygtighed og vidensopsamling. Arkitektarbejde foregår i mange typer af organisationer, men uanset om du er tilknyttet en arkitektvirksomhed, en ingeniørvirksomhed, en kommune, er selvstændig eller går med iværksætterplaner, vil Plus To udfordre din faglighed, hjælpe dig til at etablere nye forbindelser på tværs af branchen og sætte skub på dit professionelle virke.

3


År 1

Modul 1 | Efterår

Modul 2 | Forår

Organisering

Vilkår

0 | Introdag 1 | Organisationen og byggeriets parter

5 | Ydelsesbeskrivelser

2 | Akkvisition

6 | Plan og myndigheder

3 | Bygherren og brugerne

7 | Bygningsreglementet

4 | Aftaleforhold

8 | Udbud og EU-lovgivning

Casestudie

Casestudie

Lær om organisationens struktur og forretning samt byggeriets parter og aftaleforhold.

Bliv klogere på ydelsesbeskrivelser for byggeri og landskab og få en dybere forståelse af plangrundlaget og de relevante myndigheder.

På det første modul får du styr på, hvad der kendetegner en organisation, hvordan nye opgaver kommer i hus, og hvordan du skaber en forståelse for et projekt over for bygherre og brugere. Du får også indsigt i aftaleforhold, rettigheder, ansvar og pligter.

På dette modul lærer du om bygningsreglement og myndighed­sprojekt og om sammenhængen mellem de to. Du får desuden kendskab til tilbuds- og udbudslov­en, relevante EU-krav, og hvad der er vigtigt, når projekter skal i udbud.

Tværgående tema

4

Plus To


År 2

Modul 3 | Efterår

Modul 4 | Forår

Projektering

Byggeri

0 | Introdag 9 | Projektering i praksis og faserne

13 | Byggeriets udførelse

10 | Projekt- og projekteringsledelse

14 | Fagtilsyn og projektopfølgning

11 | Modellering, tegning og beskrivelse

15 | Byggeriets ibrugtagning

12 | Ledelse af bæredygtighed

16 | Evaluering og vidensudvikling

Casestudie

Eksamen

Få styr på faserne i projektering og rollerne mellem dig som arkitekt og de andre partnere på bygger­iet.

Gør dig klogere på dit ansvar for fagtilsyn, projektopfølgning og byggeledelse.

På det tredje modul får du indblik i, hvordan rollerne udvikler sig i løbet af projekterings­forløbet, og lærer, hvad det betyder at have rollen som projektering­sleder.

På det fjerde modul, får du styr på, hvad du skal være opmærksom på, når byggeriet udføres, afleveres og tages i brug.

Du arbejder også med modellering, tegning og beskrivelse i forbindelse med projektering.

Du lærer også, hvordan du kan evaluere et projekt og bringe viden og erfaringer videre til næste opgave.

Økonomi og bæredygtighed

Plus To

5


Skab mere bæredygtighed, bedre økonomi og sund forretning

Bliv bedre til at fremme bæredygtige valg Hvordan får du bygherren til at træffe mere bæredygtige valg? Og hvordan omsætter du bæredygtige visioner til konkrete projekter og følger dem til dørs – helt til aflevering og ibrugtagning?

Forretningsforståelse er en indvævet del af alle forløb på Plus To. Du lærer løbende at forholde dig til økonomien i et projekt, og hvordan økonomien er en forudsætning, som nogle gange vil opleves som en begrænsning og andre gange som en løftestang.

Plus To gør dig klogere på, hvordan du kan bruge din viden om organisering, vilkår, projektering og byggeri til at udvikle mere bæredygtige projekter.

Kom ind til kernen af arkitektforretningen

Du får et styrket overblik over alle projektfaser og indsigt i, hvordan du forankrer ansvar hos de rette aktører og navigerer inden for projektets rammer. Og ikke mindst bliver du fortrolig med, hvordan du gennem flere forskellige tiltag kan løfte den samlede grad af bæredygtighed i projektet – i samarbejde med de øvrige parter.

6

Få hold på økonomien

Er du selvstændig eller har interesse i at arbejde med forretningsdelen af en arkitektvirksomhed, får du skærpet din forståelse af organisering i byggeriet, hvordan du får nye kunder, skaber gode aftaler og håndterer, når tingene ikke går som planlagt. Ligesom du får viden om at gennemføre projekter fra start til slut.

Plus To


”Som ung arkitekt fik jeg et dybere indblik i byggeriets faser og alle de måder, man kan være arkitekt på. Plus To gjorde mig klogere på, hvilken del af projekterne, jeg helst vil arbejde med.” Elena Astrid Rojas, arkitekt MAA, partner, Vandkunsten

Plus To

7


På Plus To kan du forbinde: Teori

Praksis

Netværk

8

Få viden, vejledning og feedback fra arkitekter, jurister og andre af byggeriets eksperter.

Reflekter over din egen praksis gennem løbende casestudier og en personlig mentor.

Lær af dine medstuderende og få indsigt i erfaringer fra andre organisationer.

Plus To


Sådan bliver dit forløb Plus To giver dig mulighed for at dykke ned i tværfaglig teori og omsætte din nye viden til praksis. Du kommer til at arbejde med en kombination af klasseundervisning, casestudier og analyse af den måde din egen organisation arbejder på. Uddannelsen hjælper dig med at identificere og håndtere de dilemmaer, du støder på til daglig.

Tag del i et fagligt fællesskab

Lær af branchens eksperter

Med en erfaren mentor ved din side, styrkes din faglighed gennem hele forløbet. Din mentor kan komme fra din egen arbejdsplads eller via Arkitektforeningens mentorprogram.

Mød chefjuristen, CEO’en og bæredygtighedschefen. På Plus To møder du undervisere, som er eksperter inden for deres faglige felt. Mens nogle er udøvende eller rådgivere, er andre akademikere med tung teoretisk ballast. Fordi det faglige udgangspunkt er forskelligt, får du indblik i mange forskellige indgangsvinkler. Når uddannelsen er omme, står du tilbage med en både teoretisk og praksisnær viden på tværs af processerne for dit arkitektoniske virke.

Mød arkitekter, som er samme sted i karrieren som dig. I lærer af hinandens erfaringer og får et bredt kendskab til branchen via faglige diskussioner og opgaver, som I løser i studiegrupper. Få en erfaren mentor

Styrk din kommunikation Du lærer at skærpe dine formidlingsevner og kommunikere din faglighed via skriftlige opgaver og casestudier.

”Jeg har fået redskaber til at forstå projekters sammenhæng og mekanismer. Derfor var Plus To et godt springbræt til mere ansvar.” Hans Møller, arkitekt cand. polyt., projektleder, Sweco Architects

Plus To

9


Det praktiske Tid 2 år / 16 undervisningsdage + skriftlige opgaver + studiegruppe

Pris 68.000 kr. inkl. moms Beløbet betales i fire halvårlige rater af 17.000 kr.

Sted Aarhus eller København

Opstart August / September

Hvem er kurset for? Plus To henvender sig til dig, som er arkitekt eller landskabsarkitekt i en privat eller offentlig organisation og til dig, som arbejder selvstændigt.

10

Plus To


”Jeg har fået faglig ballast og et stærk netværk på tværs af branchen. Det gav nye muligheder.” Betinna Pliniussen, arkitekt MAA, projektudvikler og lokalplanlægger, Kuben Management

Læs mere Arkitektforeningen.dk/kurser/plusto Tilmelding eller spørgsmål plusto@arkitektforeningen.dk +45 30 85 90 00


Søger du en efteruddannelse, der giver praktisk viden til at navigere byggeriets faser, løfte samspillet med andre fagligheder og integrere bæredygtighed i projekter?

Arkitektforeningen.dk/kurser/plusto


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.