Rapport15

rapport Arkitektforeningen

15

Udgivelse: Januar 2016 Redaktion: Jesper Pagh (ansvarshavende) Cæcilie Skovmand Karen Dyssel Tobias Moe Esméralda Rotne (grafik) Skribenter: Annette Blegvad Anita Færk Lena McNair Natalie Mossin Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen.

Teksterne må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Fotos tilhører de fotografer, som er angivet ved fotos. Hvor intet andet er angivet, tilhører fotos Arkitektforeningen.

Forside: Arkitektforeningen Vestjylland har sendt sin nye campingvogn på landevejene.

Illustration: Arkitektforeningen Vestjylland.

index Formandens beretning

side 3

Ny strategi

side 6

Året i lokalafdelingerne

side 8

Årets Arne

side 15

Arkitekturens Dag

side 15

Rising Architecture Week

side 15

Rammer for livet

side 16

Konkurrencer

side 18

Kurser

side 22

Politisk arbejde

side 24

Deleøkonomi

side 26

MAA-konference 2014

side 28

MAA-seniorer

side 30

Æresmedaljen

side 30

Studiestartkampagne

side 31

Fotograf: Johan Rosenmunthe

Sammen om Arkitekturen Formandens beretning 2015 var et begivenhedsrigt år for Arkitektforeningen.

2015 var året, hvor tidligere rektor, arkitekt MAA Nils-Ole Lund blev tildelt Arkitektforeningens æresmedalje. Arkitekt MAA Jesper Pagh tiltrådte som ny direktør, og vi vedtog strategien ”Sammen om Arkitekturen” for 2016 til 2018. Gennem urafstemning ændrede vi vores medlemskategorier, så alle, uanset alder og ansættelsesforhold, kan søge nedsat kontingent, stemme og stille op. Året sluttede med, at vi flyttede til nye lokaler i Åbenrå 34 i centrum af København.

3

Konkurrencerådgivningens ideelle formål 2015 var også et år, hvor vi tog konsekvensen af et fortsat underskud på aktiviteter i forbindelse med konkurrencerådgivning. Arkitektforeningens aktiviteter på området er derfor reorganiseret, og vi vil fremadrettet styrke vores fokus på det ideelle formål: at sikre den fortsatte udfoldelse af et åbent mulighedsrum tidligt i projektudformningen samt en høj kvalitet i bedømmelse og vilkår for konkurrencer.

Repræsentantskabsmøde Derudover holdt vi to repræsentantskabsmøder: det ordinære i maj og et ekstraordinært i november. På det ordinære møde tiltrådte det nyvalgte repræsentantskab, og der blev blandt andet foretaget valg til bestyrelse og udvalg. På det ekstraordinære møde, som blev holdt i Aalborg med Lokalafdelingen Nordjylland som vært, blev arbejdet i konkurrenceudvalget og optagelses- og kvalifikationsnævnet gennemgået, bestyrelsens strategi blev præsenteret og kommenteret, og anbefalingerne fra et hurtigt arbejdende medieudvalg, der var blevet nedsat på det ordinære møde, blev vedtaget.

Arkitekturpolitik Som en del af implementeringen af regeringens arkitekturpolitik ”Mennesker i centrum” hjalp vi Kulturministeriet med at afholde to konferencer: en fællesnordisk konference om børn og unges introduktion til arkitektur og en national konference om arkitekturpolitik i kommunerne.

På sidstnævnte præmierede kulturministeren Gladsaxe Kommune for bedste kommunale arkitekturpolitik.

Unge tegnestuer Arkitektforeningen bidrog igen i 2015 til gennemførelse af et lærerigt forløb om forretningsudvikling og strategi for de unge tegnestuer, der i år modtog Dreyers Legat til nystartede arkitektvirksomheder. I alt 7 tegnestuer modtog legatet, der indebærer rådgivning fra en prominent mentor fra praksis samt syv målrettede workshops.

Renoverprisen Renoverprisen blev uddelt for tredje gang af GI og Realdania. Arkitektforeningen bidrog med udpegning af medlemmer til valgkollegiet samt markedsføringen af prisen. Formålet er at udbrede kendskabet til betydningen af gode renoveringsprojekter. Herning Bibliotek vandt prisen, hvortil der var 6 nominerede ud af 167 indstillede.

Folkemødet 2015 Folkemødet på Bornholm var i 2015 præget af det kommende folketingsvalg, men de fraværende politikere til trods var der livlig debat og stort engagement fra det forsamlede ”foreningsdanmark”. Arkitektforeningen bidrog blandt andet til at sætte fokus på tilgængelighed på 4

Cirkuspladsen, folkemødets centrale teltby, hvor hold af arkitektstuderende og synshandicappede med utroligt gode resultater samarbejdede om at udvikle ideer til nye løsninger. Arkitektforeningen arrangerede også en demokratimiddag i samarbejde med BL-Danmarks Almene Boliger, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. Vi deltog derudover i debatter om blandt andet værdiskabelse, planlov, bæredygtig shopping, arkitektuddannelsen og cirkulær økonomi. I samarbejde med Forbundet Arkitekter og Designere arrangerede vi en succesrig endags medlemstur til mødet.

Planloven Med den nye regerings tiltrædelse i juni kom også et nyt regeringsgrundlag og en markant reorganisering af ressortområder. Det varslede et opgør med Danmarks ambitioner på miljøområdet samt med det nationale niveau for regulering af det byggede miljø: Planloven.

For at understøtte Arkitektforeningens intense arbejde med at sikre fagligheden hørt i regeringens meget politisk motiverede reformarbejde har vi nedsat et ad hocplanlovsudvalg, der giver gode råd og sparring.

Pavillon MAA I juni blev Lokalafdelingen Københavns Pavillon MAA åbnet i Kongens Have. Denne gang tegnet af arkitekterne MAA Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen, som vandt den åbne konkurrence. Pavillonen blev til i samarbejde med Dreyers Fond, Københavns Tekniske Skole og Moelven Danmark og stod på sin smukke plads ved siden af Rosenborg Slot frem til udgangen af august, hvor den blev demonteret, og træet blev givet videre til de studerende på Kunstakademiets Arkitektskole. Pavillonen fandt et stort publikum og blev eksponeret bredt i medierne.

Kulturmøde Mors I august var der Kulturmøde på Mors. I den forbindelse udskrev Kulturmødet Mors og Arkitektforeningen en åben 72-timers konkurrence om en midlertidig pavillonscene, som skulle fungere som et åbent byhus og gadescene under kulturmødet. Arkitekterne MAA Morten Bang og Christopher Ketil Dehn Carlsen vandt, og pavillonen åbnede i forbindelse med åbningen af kulturmødet den 20. august. Lokalafdelingen Vestjylland benyttede lejligheden til at lancere sin nye, knaldgule campingvogn, som kan bruges som mobilt trækplaster af alle Arkitektforeningens lokalafdelinger fremover.

Skabe ved at dele Arkitekturens Dag den 1. oktober blev igen fejret over hele landet med stor variation i arrangementerne.

Temaet var i år ”At skabe ved at dele”. Ved de mange arrangementer blev det debatteret, hvorledes arkitekturen

kan bidrage til, at der skabes fællesskaber, og hvordan vi kan udnytte vores ressourcer bedre. Mange kommuner uddeler endvidere, på vores opfordring, bygningspræmiering på Arkitekturens Dag. MAA-konferencen MAA-konferencen, den 6. november, havde den canadiske arkitekt Todd Saunders som hovedtaler og desuden prominent besøg af kulturminister Bertel Haarder, som her for første gang talte om sit syn på arkitekturen. Han indledte sin tale med at bakke op om den tidligere regerings arbejde med den nationale arkitekturpolitik. #rammerforlivet Arkitektforeningen lancerede sidst på året kampagnen #rammerforlivet som et modsvar til regeringens planer om at skære dramatisk ned på arkitektuddannelserne og dermed reducere mulighederne for, at vi også fremadrettet kan uddanne nogle af verdens dygtigste arkitekter til at arbejde med rammerne for livet. Kampagnen opfordrer alle til at dele billeder på Instagram og Facebook fra hverdagen af et sted eller en bygning, man holder af. Kampagnen blev afsluttet med en konkurrence, hvor de bedste fotografier blev præmieret og udstillet, og vinderne vandt en tur til Stockholm.

I blinde på Folkemødet 2015 Arkitektforeningen, Realdania og Dansk Blindesamfund gik på folkemødet sammen om en konkurrence, der handlede om at gøre fremtidens event langt mere tilgængeligt. Her er det vinderne Laura Bendixen, arkitekt MAA, sammen med Christian Bundgaard, projektansvarlig hos Dansk Blindesamfund, Karen Koch Rasmussen, stud.scient.pol, der fremlægger for dommerne, der bl.a. bestod af Bertel Haarder og Lars Juel Thiis, arkitekt MAA. I anledning af konkurrencen prøvede bl.a. direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh, hvad det vil sige at være blind (foto nederst).

Nye rammer Endelig var Arkitektforeningen den 1. december klar til at flytte ind i det nye domicil, Åbenrå 34, efter mange gode år i Arkitekternes Hus i Strandgade. Vi glæder os til at byde medlemmer og samarbejdspartnere velkommen i de nye omgivelser.

Internationalt samarbejde Vi har også i det forløbne år knyttet tættere bånd til de nordiske søsterorganisationer og til både europæiske og internationale samarbejdspartnere. Vi deltager nu aktivt i arbejdet i Region 1 i den internationale arkitektforening UIA, og vi har deltaget i Future Strategy-arbejdet i den europæiske arkitektforening ACE. Foreningens hjerte Og sidst men ikke mindst er der holdt utallige gode arrangementer i Arkitektforeningens syv lokalafdelinger. Stor tak til alle de mange valgte og frivillige ildsjæle, der gør Arkitektforeningen til en levende standsforening, og tak til vores ambitiøse og effektive sekretariat, der tilsvarende gør et stort arbejde for at fremme udveksling og inspiration mellem arkitekter og er en klar stemme for arkitekturen i branchen, hos myndighederne og i offentligheden.

Det er, når vi står sammen om arkitekturen, vi kan gøre en forskel.

Natalie Mossin, formand 5

Intro-bar for studerende på Arkitektskolen Aarhus, hvor de århusianske studenterrepræsentanter fortalte kommende medlemmer om foreningen.

Ny strategi 2015 blev året, hvor Arkitektforeningens bestyrelse, i tæt dialog med repræsentantskabet, vedtog den nye strategi Sammen om Arkitekturen.

6

Lørdag den 21. november mødtes Arkitektforeningens repræsentantskab i Aalborg for bl.a. at diskutere bestyrelsens forslag til Arkitektforeningens strategi 20162018. På baggrund af diskussionen på repræsentantskabsmødet er forslaget efterfølgende blevet revideret og blev endeligt vedtaget af bestyrelsen den 3. december.

Den forrige strategi, som blev vedtaget i 2006, havde overskriften ”MAA’en i centrum”. I lyset af den da netop overståede opsplitning af DAL/AA, var der god grund for foreningen til at se indad og finde sig selv. Nu er tiden moden til øget samarbejde. Én af Arkitektforeningens største styrker er, at vi hverken repræsenterer fagpolitiske, erhvervsmæssige eller andre økonomiske interesser, men udelukkende taler ud fra det ideelle, faglige standpunkt. Med MAA’en i centrum vil vi i de kommende år bruge denne styrkeposition som udgangspunkt for at samle en bred skare af interessenter med fælles interesse i at bidrage til at fremme kvaliteten i planlægningen og udformningen af vores omgivelser og invitere dem til at stå sammen om arkitekturen.

Vi vil arbejde for at realisere visionen gennem et fokus på tre strategiske indsatsområder:

Styrket interessevaretagelse gennem samarbejde Arkitektforeningen skal være det naturlige samlingssted for faglig videndeling, hvor alle – ikke blot arkitekter – som beskæftiger sig med det byggede miljø kan lade sig gensidigt inspirere med det formål at udvikle og dele viden samt styrke arkitektstandens anseelse og indflydelse i branchen og over for politiske beslutningstagere.

Større effekt gennem udvikling af aktiviteter Arkitektforeningens interessevaretagelse finder ofte sted igennem projekter, hvor vi alene og sammen med andre – ofte støttet af fondsmidler – demonstrerer arkitekturens værdiskabelse. Dette arbejde skal styrkes og udvikles for at få større gennemslagskraft, for at synliggøre værdien for medlemmerne og med fokus på de positive økonomiske effekter, der også kan være af en øget indsats på dette område. Øget legitimitet gennem medlemstilgang Organisationsgraden blandt arkitektuddannede skal hæves betragteligt. Det skal være naturligt og attraktivt at melde sig ind i Arkitektforeningen, allerede mens man

er studerende. Det er væsentligt at skabe rammerne for at bevare en livslang forbindelse til det faglige fællesskab.

Det er vores vision med denne strategi, at Arkitektforeningen ved 140-års-jubilæet i 2019 er et bredt favnende fællesskab for alle arkitekter; et fællesskab der har en stærk og tydelig faglig stemme i den offentlige debat og udgør en levende ramme for udveksling mellem alle faggrupper med en professionel interesse i udviklingen af vores fysiske omgivelser til gavn for hver enkelt og til samfundets fælles bedste.

Bestyrelsen er: Natalie Mossin (formand), Andreas Lykke-Olesen, Bente Melgaard, Johanne Lundager, Peter Thorsen, Christian Hanak, Camilla Richter-Friis van Deurs og Rie Øhlenschlæger.

8

Om hjerteblod & campingvogne Året der gik i lokalafdelingerne: Madkultur på Bornholm. Kulturmøde Mors. Pavillonen OMKRING i Kongens Have. Rundt omkring i landet knokler frivillige arkitekter på at bygge bro mellem Arkitektforeningen, det enkelte medlem og offentligheden.

Det bliver hvert år til rigtig mange debatter, udstillinger, byggepladsbesøg mm.

Politik og bæredygtighed på Bornholm ”Vi har en god dialog med politikerne herovre,” fortæller Birgit Stoltz Andersen, leder af lokalafdelingen på Bornholm, hvor der fortsat arbejdes på at få arkitekturpolitikken videreudviklet og implementeret. Arkitekturpolitik er blot én blandt mange indsatser og samarbejder, de bornholmske arkitekter har gang i lige nu. ”Vi har flere arrangementer i løbet af året, hvor der er mange viden- og snakkelystne folk, der bidrager til debatten om øens arkitektur. Som lokalafdeling vil vi gerne gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at kombinere arkitektur med bæredygtighed inden for alle vores skalatrin.

Blandt årets succeser var temaaftenen om lys ved Asger BC Lys, og da vi var samlet i Madkulturhuset Gården og hørte arkitekterne fortælle om baggrundene for husets arkitektur.

På Arkitekturens Dag, hvor Gården fik regionkommunens arkitekturpris 2016, og vi alle blev klogere på bæredygtighedscertificeringer, var der flere lokale politikere blandt gæ-

sterne. I den helt anden skala har vi for nylig været på besøg hos en arkitekt og musiker, der har produceret en masseovn, der kan forbrænde en lang række materialer på bæredygtig vis. Det var helt ”hands on”! Vi slutter året af med at deltage i et partnerskabsmøde om en ny fælles vision for bæredygtigt byggeri på Bornholm,” siger Birgit.

Hjerteblod i København ”Pavillonen har rigtig stor betydning for den københavnske lokalafdeling. Der er virkelig meget identitet og hjerteblod i det projekt. Vi er meget stolte over, at det har været muligt at realisere både et succesfuldt forløb og et færdigt produkt to gange nu,” siger Dorte Sibast, der er tidligere leder af lokalafdelingen København (Dorte trak sig, da hun tiltrådte jobbet som konkurrencerådgiver i Arkitektforeningen 1. dec. 15 – red.).

Men pavillonen handler ikke bare om selve værket og den anerkendelse, der følger med af positive publikums9

tilkendegivelser og flot international presseomtale.

Blandt andet udråbte Magasinet Wallpaper pavillonen til én af sommerens vigtigste installationer i verden.

Dorte Sibast forklarer: ”Et projekt som pavillonen styrker fællesskabet og giver anledning til gode faglige diskussioner, både her i lokalafdelingen og ude på tegnestuerne og skolerne. Omverdenen bliver opmærksom på foreningen på en anden måde, mere én til én, gennem pavillonprojektet, og det er rigtig positivt.”

Der sker meget i den københavnske lokalafdeling. De velbesøgte klassikere nytårskuren, sommerfesten, 1E torsdags-rækken, der hver måned trækker op mod 100 gæster, og de populære byggepladsbesøg, men også eventrækken om forskning og praksis, hvor arrangementerne flytter ud på tegnestuerne, har været en stor succes. Senest har afdelingen nedsat en politisk gruppe i lokalledelsen, der tager sig af høringssvar, debatter etc.

Af fremtidsprojekter har lokalafdelingen en arkitekturgalla i pipelinen, som man lige nu ideudvikler på sammen med sekretariatet. ”Visionen er, at det bliver en ”arkitekturens fest” – for hele branchen. Der vil også være prisuddelinger, hvor vi gerne vil, at Årets Arne indgår som en landsdækkende pris, hvor alle lokalafdelinger byder ind med nomineringer, i stedet for kun at være en københavnerpris. Men her er vi kun i den spæde planlægningsfase,” siger Dorte Sibast.

Camping og fotokunst i Vestjylland ”Vores strategi for 2015 har været at blive mere synlige og blande os mere i den offentlige debat, så vores fag kan blive endnu mere relevant for offentligheden,” siger Tyge Dahl, der er leder af Arkitektforeningens lokalafdeling i Vestjylland. ”Vi har flyttet os rigtig meget med den strategi – vi er blevet deltagere, mere end tilskuere. Ikke mindst ved Kulturmødet Mors, der fandt sted i sommer. Tilbage i 2014, ved det første kulturmøde, var vi blot med som tilskuere, og vi besluttede os for, at vi VILLE være en del af denne event, som jo er en god lokal pendant til folkemødet på Bornholm.”

Vestjyderne besluttede sig derfor for at lave noget, der sikrede opmærksomhed. Det blev til en knaldgul campingvogn med foreningens logo på.

10

”Vognen er en fantastisk base, et sted vi kan tiltrække folk, der er nysgerrige, og som vi ellers ikke er i kontakt med, og så er den fabelagtig til fotos i pressen.

På Kulturmødet lavede vi også en fotokonkurrence om arkitekturen på Mors. Her var det ambitionen, at alle skulle have mulighed for at være med. Kirsten Klein, en dygtig lokal fotokunstner, var dommer, og konkurrencen blev en succes.”

Tyge Dahl fremhæver desuden Arkitekturens Dag som meget vellykket. Især Viborg, Holstebro og Lemvig Kommune var i spil med en række events.

Om fremtiden siger Tyge: ”Det er centralt for os, at Arkitektforeningens nye strategi holdes fast i det lokale og lokalafdelingernes betydning. Det er godt at vide, vi har rygvind – med den støtte kan vi meget bedre nå vores mål. På sigt vil vi også gerne blive endnu bedre til at udnytte det tværgående netværk mellem lokalafdelingerne. Det er vigtigt, vi er der for hinanden,” siger Tyge.

Den gule campingvogn er til hele foreningen, og hvis man har lyst til at lave en MAAevent, kan man booke sig ind hos Tyge. Se hvordan på arkitektforeningen.dk

Faglighed tæt på i Østjylland Det første år som leder af lokalafdelingen i Østjylland har været tempofyldt og lærerigt, fortæller Trine Lybech Madsen. ”Der er sket helt vildt meget. Vi har haft mange events, og det har været fantastisk bare at kunne træde ind i en velsmurt maskine af frivillige kræfter, hvor det hele bare kører, fordi de frivillige i afdelingen er gode til at yde en indsats og koordinere.”

Den østjyske lokalafdeling har i flere år arbejdet med en strategi og tager hvert år på seminar sammen, hvor denne kvalificeres. ”Vores ambition her i Østjylland er blandt andet at få folk tættere på hinanden. Netværk bliver derfor prioriteret højt, ligesom faglighed naturligvis også gør det,” siger Trine.

Om årets højdepunkter siger den østjyske leder: ”Arkitekturens Dag på Godsbanen gik vildt godt, og alle, der var med, blev klogere på, hvordan arkitekter kan bidrage til

11

deleøkonomien samt genanvende produkter på bedste vis.

Samtidig så vi, hvordan man kan forandre en hel bydel, samtidig med at man fastholder værdier i det oprindelige udtryk. Fredagsbaren er også gået hen og blevet lidt af en evergreen. Det er uformelt og hyggeligt, og man kan møde både studerende og garvede arkitekter.”

Om fremtiden siger Trine: ”Vi er godt på vej med mange nye ting og ønsker os, at der kan blive bygget endnu stærkere bro mellem øst og vest, så faget kan komme ud over rampen i hele landet. Det er vigtigt. Vi er allerede blevet meget bedre til at arbejde sammen lokalafdelingerne på tværs og arrangere ting sammen, og det, håber vi, fortsætter. Vi gør i lokalafdelingen også meget ud af at arbejde tværfagligt med andre organisationer, fx med IDA, Østjyske Planlæggere og DL. Vi vil gerne lege med de andre!

Og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at blive bedre til at kommunikere til verden. Vi gad fx godt, at MAA-pavillonen kom til Aarhus i 2017 i forbindelse med, at byen er kulturhovedstad.”

Grænseløst netværk i Sydjylland ”Vi er, bogstavelig talt, kommet ud over grænserne for vores eget lokalområde i det sidste år.

I efteråret arrangerede vores rejseudvalg en studietur til Istanbul med 30 tilmeldte.

Turen var virkelig et oplevelsesbombardement! Der var stort fagligt udbytte, og det var virkelig spændende at opleve væksten i en kulturel mega-by, som har nogle helt andre betingelser end vores danske byer. Vi har også arrangeret en mere lokal studietur til Aarhus, hvor vi blev godt opdateret på de nyeste byggerier. Vi så havnen, Aarhus Å og de midlertidige aktiviteter på Godsbanen og fik en rundvisning på det nye Moesgaard Museum. Der var meget inspiration at hente, 12

og vi fik nogle gode faglige snakke undervejs,” siger Signe Rosenfeldt, leder af Arkitektforeningen Sydjylland. ”Vi arbejder hele tiden for at skabe mulighed for et stærkt fagligt netværk i vores store geografiske område. Det gør vi ved at lave arrangementer, som har et fagligt niveau, der kan tiltrække og samle vores medlemmer. Vi har opnået et ret stabilt fremmøde til vores arrangementer – uanset om vi inviterer i Trekantområdet eller Tønder! Det er rigtig dejligt, at medlemmerne bakker op om vores arrangementer og synes, at de får noget ud af at køre lidt efter det. Vores største udfordring, som er den fysiske afstand mellem medlemmerne, er samtidig vores styrke, da det giver rigtig spændende muligheder for faglig udveksling og videndeling mellem meget forskellige faglige praksisser. Vi har derfor et stort fokus på netværk her i Sydjylland – et fokus, som vi fortsat vil styrke i den kommende tid.”

I fremtiden vil de sydjyske MAA’er også have fokus på omverdenen: ”I forbindelse med uddelingen af Arne-prisen samt udbredelsen af Arkitektur Galla og mange kommuners præmiering af arkitektur vil vi gerne profilere den gode arkitektur, som skabes i Sydjylland, endnu mere. Vi kan jo se, at arkitekturen i vores region er rigtig godt med, når der fx i branchen nomineres til præmieringer af skolebyggerier eller andre specialkategorier,” siger Signe Rosenfeldt og tilføjer, at det fortsat er en lokal udfordring at gøre de sydjyske arkitekter endnu mere synlige i den brede offentlighed.

Nordjysk rækkevidde ”I Nordjylland er vi i særdeleshed stolte af, at vi i samarbejde med Aalborg Kommune afholdt arkitekturpolitisk konference i april på Utzon Center i Aalborg, som tiltrak 75 politikere,

Fotos: Pavillonen OMKRING i Kongens Have, tegnet af Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen, blev især indtaget af børn og barnlige sjæle, der benyttede cirkelstrukturen til en løbetur. Fotograf: Hampus Berndtson.

Kulturmødet på Mors dannede ramme om endnu en vellykket pavillon, designet af Morten Bang og Christopher Ketil Dehn Carlsen. Fotograf Jesper Pagh.

Lokalafdelingen i Østjylland tager en pause fra arbejdet på strategiseminar i Skagen.

arkitekter og planlæggere fra hele Nordjylland. Overskriften var ”Arkitektur – værdiskabelse og hverdagsliv”, og der blev diskuteret, hvordan vi arbejder med arkitektur og arkitekturpolitik i den kommunale hverdag,” siger leder af Arkitektforeningens lokalafdeling i Nordjylland, Johanne Lundager, der også fremhæver det gode samarbejde med foreningen Nordjyske Planlæggere som en af årets succeser. Lokalafdelingen har nemlig et stort ønske om at arbejde tværfagligt sammen med andre organisationer og parter inden for det arkitektfaglige felt.

Lokalafdelingen ser ligeledes frem til foreningens videre arbejde med den samlede strategi, der blev præsenteret på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde på Utzon Center i Aalborg i november. ”Det var en fornøjelse at samle repræsentantskabet i Nordjylland, og vi kan se perspektiver i, at repræsentantskabet flytter sig rundt i landet, i respekt for foreningens landsdækkende rækkevidde,” siger Johanne Lundager. ”Vi glæder os til at tage hul på 2016. I støbeskeen er allerede tanker om en studietur, forhåbentligt i samarbejde med Utzon Center, som vi gennem 2015 har gennemført en række arrangementer med, og som vi ser som et virkelig lovende potentiale for et lokalt fagligt samlingssted.

Vi glæder os også til at besøge foreningens nye hus i Åbenrå, som, vi håber, bliver MAA’ernes naturlige afsæt ud i hovedstaden.”

I 2016 skal der på årsmødet også gennemføres valg, da to medlemmer af lokalledelsen i Nordjylland stiller deres kandidatur til rådighed, for at komme ind i en kadence, hvor det ikke er hele lokalledelsen, der er på valg samtidig. ”Vi ved allerede nu, at der bliver brug for nye kræfter til mindst én af posterne, så tænk allerede nu over, om du kunne tænke dig at træde ind i et berigende samarbejde med fagfæller med fokus rettet mod at skabe lokalt fællesskab med nordjyske arkitekter,” siger Johanne Lundager. Lad det være en opfordring.

Lokalpolitik og samarbejde hos Østifterne ”Vi er glade for, at der trods store fysiske afstande, en bro og lange rejsetider er pæn tilslutning til medlemsarrangementerne. Specielt tilfredse var vi med vores seneste årsmøde i Det Nordatlantiske Hus i Odense. Mødet havde tilslutning fra det meste af vores område, og husets stemning havde en

næsten smittende positiv påvirkning på de deltagende. Mødet var præget af fornøjelsen ved at høre en engageret arkitekt tale om sine visioner for stedet og virkede som en katalysator for den faglige sparring ved den fælles spisning,” siger Claus Boelsmand, leder af Lokalafdelingen Østifterne, der i år har satset på at sprede sig ud geografisk, når der skulle afholdes events. Det er blandt andet blevet til en meget velbesøgt rundvisning på det nye psykiatriske hospital i Slagelse og et endnu mere velbesøgt julemøde med indlæg af Jan Christiansen, Københavns tidligere stadsarkitekt.

Igen i år har det været en stor gevinst for lokalafdelingen, at samarbejdet med Fynske Planlæggere resulterer i en lang række arrangementer med stor faglig spændvidde. ”Samarbejdet er fundamentalt for medlemsaktiviteten på Fyn og har inspireret resten af afdelingen til at vurdere effekten af lokale netværk,” siger Claus Boelsmand.

Samarbejde er også nøgleordet, når det handler om de interne foreningsmæssige processer: ”I lokalledelsen har vi oplevet, at samarbejdet med foreningens bestyrelse og sekretariat er blevet meget tættere end tidligere. Det er helt sikkert en væsentligt grund til, at de enkelte ledelsesmedlemmer nu engagerer sig langt mere i det overordnede foreningsarbejde i form af aktiv deltagelse ved repræsentantskabsmøder, konferencer og deltagelse i udvalgsarbejdet. Der er ingen tvivl om, at det tætte samarbejde med den centrale del af foreningen både er en forudsætning og en styrke for at udvikle specielt det politiske virke i lokalafdelingerne,” siger Claus Boelsmand og tilføjer, at der også vil være øget fokus på at skabe mindre lokale netværk inden for lokalafdelingens struktur. ”Vi har ambitioner om at virke stærkere på det lokalpolitiske niveau, og der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes med formen, så kommunikationsveje og beføjelser bliver tydelige.

Det vil være forudsætningen for, at der kan reageres hurtigt, når tiltag i medlemmernes nærområder får behov for en kommentar. Østifterne vil gerne bidrage til at styrke foreningens position som udtaleberettiget i forhold til arkitekturpolitik, den meget aktuelle planlovsdebat og andre ideelt faglige spørgsmål, der måtte blive rejst i den lokale debat,” siger Claus Boelsmand.

13

Årets Arne til cykelslange Fredag den 30. januar 2015 blev Årets Store og Lille Arne uddelt ved en legendarisk nytårskur i Arkitektforeningen København.

Hovedprisen, Store Arne, gik til Cykelslangen ved Kalvebod Brygge i København tegnet af DISSING+WEITLING architecture. ”Cykelslangen forandrer et trist og rodet byrum på en enkel, æstetisk, stærk og legende måde. DISSING+WEITLING architecture formår at give identitet til et ellers arkitektonisk usammenhængende sted og forandre oplevelsen til noget langt mere interessant og sanseligt,” lød det i dommerbetænkningen.

Lille Arne, som gives til mindre værker og initiativer, ikke-realiserede projekter, skæve idéer og unge tegnestuer, gik til den nye arkitekturfilmfestival Copenhagen Architecture Festival x FILM.

Fotos: Cykelslangen ved Kalvebod Brygge i København tegnet af DISSING+WEITLING architecture. Foto: Ole Malling.

Arkitekturens Dag 2015 forløb med flere end 60 arrangementer landet over. Blandt andet kunne man opleve Irmas Kaffetårn tegnet af arkitekterne Bent Mackeprang og Thorkel Klerk.

Rising Architecture Week fandt sted i september på Papirøen i København.

Arkitektforeningen var med på programmet med oplæg og debat.

Arkitekturens Dag i fællesskabets tegn Arkitekturens Dag løb traditionen tro af stablen den første mandag i oktober. I år stod ”arkitekturens kampdag” i fællesskabernes og deleøkonomiens tegn med flere end 50 gratis events og præmieringer til god lokal arkitektur. Især i det jyske, fx Viborg, var der mange arrangementer for store og små: instagramkonkurrence, cykeltur og workshop for børn. Også byer som Kolding og Aarhus var stærkt repræsenterede og gjorde dagen til en succes.

RISING Architecture Week 15 I september deltog Arkitektforeningen på RISING Architecture Weeks konference på Papirøen i København med det overordnede tema ”Growing Cities”.

På konferencens ’PLAYGROUND’ havde Arkitektforeningen inviteret Mads B. Lauridsen fra Tagtomat og Jeanette Frisk fra Arki_lab med noget på hjerte til ”Open Projector” og en visionsfrokost, hvor Søren Rasmussen fra ONV, Astrid Bruus Thomsen fra Realdania og Søren Riis fra GoMore var med. Her blev der holdt spændende oplæg om arkitekturens potentiale for at dele mere, bruge ressourcer bedre og finde nye måder at skabe fællesskaber på.

I løbet af de to konferencedage skitserede og konkretiserede en gruppe nyuddannede arkitekter input fra både visionsfrokost og oplæg.

15

#

Rammer for livet

Udvalg af fotos fra konkurrencen #rammerforlivet @ursulabach (vinder), @mr_babdellahn (vinder), @siwaldershvile (vinder), @ninahorne, @aminanissen, @trineklein, @brianbaltzer, @vikkeview, @somewhereincopenhagen, @sidselhartlev, @astridkbj, @anngreat. Der er i skrivende stund 2052 fotos på Instagram med hashtag rammerforlivet.

I efteråret 2015 søsatte Arkitektforeningen kampagnen #rammerforlivet. Som arkitekternes standsforening er det en af vores fornemste opgaver at kæmpe for kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø.

Den kvalitet bliver undertiden presset fra politisk hold.

– i 2015 mest markant på to områder.

Regeringen meldte hurtigt efter sin tiltræden ud, at den ønsker at skære voldsomt i arkitektskolernes økonomi, og præsenterede i slutningen af november en vækstplan, der indeholder omfattende forslag til ændringer af planloven. Det har vi skrevet høringssvar og debatindlæg om, og diskuteret på møder med ministre, ordførere og embedsmænd. Men vi har også ønsket at engagere befolkningen bredt i en diskussion om, hvad arkitektonisk kvalitet er. Vi er nemlig overbeviste om, at det ikke kun er os som arkitekter, der har en holdning til, hvad der er gode rammer for livet.

Danmark er en arkitekturnation kendetegnet ved en rig og dybt funderet kultur omkring arkitekturen. Alle har potentielt en holdning til arkitektur. Det er bare ikke sikkert, den er formuleret særlig klart. Det vil vi gerne

ændre på ved at skabe begejstring omkring arkitekturen. Som arkitekter realiserer vi borgernes drømme og visioner for det gode liv. Det skal vi blive ved med.

Med #rammerforlivet skaber Arkitektforeningen opmærksomhed i befolkningen om, hvilken betydning arkitektur har for hverdagslivet, ved at opfordre alle til at dele god arkitektur i alle dens mangfoldige afskygninger. Vær med på Facebook/rammerforlivet og Instagram/rammerforlivet.

I november løb en fotokonkurrence om en rejse til Stockholm af stablen. Flere end 1500 brugte hashtagget #rammerforlivet, og der var rigeligt at se til for dommerkomitéen, der bestod af Laura Stamer, Jens Lindhe, Natalie Mossin og Christina Bennetzen. De fire dommere endte med at blive enige om tre vindere og valgte to fotos, der fortjente hædrende omtale. ”Der er sommerfuglestøv i alle vinderbillederne, man kan mærke dem, man kan mærke livet. Og det var dét, der var meningen med konkurrencen,” sagde dommerne efter voteringen.

17

Konkurrencer Fra det midlertidige til det blivende

2015 bød på store omvæltninger for Arkitektforeningens konkurrenceafdeling, som i løbet af året blev reorganiseret med henblik på at Arkitektforeningen også i fremtiden kan bidrage til den fortsatte udfoldelse af et åbent mulighedsrum tidligt i projektudformningen, en høj kvalitet i bedømmelse og gode vilkår for at deltage i konkurrencer i det hele taget. I en tid, hvor byggebranchen er i medvind, og konkurrencen blandt rådgivningsvirksomheder skærpes, er det ekstra vigtigt at have en faglig institution i Arkitektforeningen, som kan sikre kvaliteten – men ikke nødvendigvis selv driver konkurrencerådgivning som et forretningsområde. ”Arkitektforeningen vil fortsat sammen med andre gode kræfter være dagsordensættende på udbuds- og konkurrenceområdet, arbejde for gode vilkår for arkitekter, der deltager i konkurrencer, og rådgive om, hvordan bygherren får mest værdi ud af den viden, arkitekterne bidrager med i særligt de allertidligste af byggeriets faser,” siger direktør Jesper Pagh. ”Det betyder, at vi måske ikke kommer til at være konkurrencesekretariat for helt så mange konkurrencer i fremtiden, og at vi i stedet skruer op for rådgivningen og det bredere og mere politiske arbejde med at virke i arkitekturens og den enkelte arkitekts tjeneste, mens vi fortsat har øje på at udvikle fagdommerinstitutionen” tilføjer Jesper Pagh.

Arkitektforeningen har i årtier haft en central rolle som konkurrencerådgiver, ikke mindst i forhold til det offentlige byggeri – en rolle, som Arkitektforeningen fortsat udfylder, eksempelvis i forbindelse med de ti udvalgte forsøgsprojekter ved kysterne. I den forbindelse henvendte Arkitektforeningen sig til de udvalgte borgmestre i kystkommunerne med en opfordring til at gennemføre offentlige, veltilrettelagte arkitektkonkurrencer med gode vilkår i hvert af de enkelte kystprojekter, så man får en bred og faglig belysning af de mange muligheder, inden valget om den præcise udformning træffes. ”Der er meget på spil. Og som altid, når der bygges, har man kun ét skud i bøssen. Når tingene står der, er det ikke til at lave om. (…) Ethvert sted rummer sit eget potentiale, og arkitekter er uddannet til og trænet i at se disse potentialer. Arkitekter kan give form, tilpasse og indpasse. De kan ikke bare ’tage’ noget fra et sted, men også ’give’ noget tilbage til stedet, som ingen havde forestillet sig kunne komme,” lyder det i henvendelsen fra Arkitektforeningen til kystkommunerne. Årets højdepunkter 2015 stod i pavillonernes tegn. To 72-timers konkurrencer om at tegne pavilloner – et orangeri og et menageri 19

– til barokhaven i Gl. Holtegaard og én i forbindelse med Kulturmødet Mors løb af stablen for første gang. Den ganske tidspressede metode var tænkt som et forsøg på at gribe konkurrencen mere skitseagtigt an, hvilket understøtter idéen om det midlertidige.

MAA-pavillonen OMKRING i Kongens Have, der blev opført af lærlinge fra Københavns Tekniske Skole, og som blev til på baggrund af en konkurrence initieret af lokalafdelingen i København, stod færdig i slutningen af juni en uge senere end planlagt. Det danske sommervejr viste sig fra sin allerværste side med læssevis af regn, der gjorde det svært at arbejde med det bløde træ. Pavillonen blev en publikumssucces, og sommeren igennem var der koncerter og events. Også den internationale presse var begejstret, og magasinet Wallpaper udnævnte den midlertidige konstruktion til at være blandt verdens bedste den sommer.

Projektet affødte også en konkurrence for børn om en ”Minipavillon”, ligeledes med Kongens Have som omdrejningspunkt. Konkurrencen henvendte sig til børn i alderen 4.-6. klasse, og i alt 85 børn deltog. Vinderne blev fire elever fra Himmelev Skole i Roskilde, som fik en arkitektur-tur til København.

20

Billeder: Frihedsmuseet Lundgaard & Tranberg Arkitekter vandt konkurrencen om det nye Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45. I alt deltog fem totalrådgivere i projektkonkurrencen, og Arkitektforeningens konkurrenceafdeling var sekretær og rådgiver i konkurrencen.

Orangeri til Gl. Holtegaard Tre midlertidige pavilloner skal opføres fra 2015 til og med 2017 af tre forskellige arkitekter i barokhaven ved Gl. Holtegaard. Hver pavillon skal have sin egen fortælling med stærk tilknytning til stedets historie. Temaet til første konkurrence var ’et orangeri’, og den blev vundet af arkitekterne MAA Søren Pihlmann, Kim Lenschow og Mikael Stenström.

Kulturmødet Mors Den 29. maj 2015 udskrev Kulturmødet Mors og Arkitektforeningen en åben 72-timers konkurrence om en midlertidig pavillonscene, som skulle fungere som et åbent byhus og gadescene under kulturmødet på Mors. 36 arkitekter MAA bød ind på opgaven. En enig dommerkomité udpegede arkitekterne MAA Morten Bang og Christopher Ketil Dehn Carlsen som konkurrencens vindere.

Minipavillon Nicklas Frandsen, Julie Falk Schollert, Astrid Boel og Bjarke Teis Winding, der til daglig er elever i 6.C på Himmelev Skole i Roskilde vandt konkurrencen om minipavillon til Kongens Have. Præmien var en arkitektur-tur til København for hele klassen.

OMKRING Blandt 56 vidt forskellige bud på pavilloner, designet af danske og internationale arkitekter, var dommerne enige om et vinderforslag, som ifølge komitéen leverede en robust og elegant fortolkning af en pavillon. Bag designet står arkitekterne MAA Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen.

Igangværende konkurrencer Masterplan for Papirøen Den kunstige ø Christiansholm – eller i daglig tale Papirøen – skal have ny masterplan. Nu er syv teams prækvalificeret til en projektkonkurrence, som skal give bud på fremtidens anvendelse og arkitektur. Konkurrencen blev udskrevet den 5. oktober 2015, og Arkitektforeningens konkurrencesekretariat fungerer som konkurrencerådgiver gennem hele forløbet.

hold findes i begyndelsen af 2016 på baggrund af den åbne internationale idékonkurrence. I alt seks hold dyster senere på året om at blive den endelige vinder af opgaven.

Solnedgangspladsen i Gl. Skagen En ny udformning af den velkendte turistmagnet i Gl. Skagen. Et projekt støttet af Realdania under Stedet Tæller-kampagnen.

Ny Trelleborg Slagelse Kommune og Nationalmuseet står sammen om at skabe et nyt oplevelses- og videncenter for vikingetiden. Centret skal favne den arkæologiske og historiske viden og formidling om vikingernes borge. Fem teams er prækvalificerede, og Arkitektforeningens konkurrencesekretariat fungerer som konkurrencerådgiver gennem hele forløbet.

Ny Arkitektskole i Aarhus Arkitektforeningen er sparringspartner for Bygningsstyrelsen, der er bygherre på opgaven. Konkurrencen om, hvordan den nye arkitektskole skal se ud, er todelt.

Tre hold er allerede prækvalificerede, og yderligere tre 21

VIDENDELING – et medlemsgode Året igennem har Arkitektforeningen budt på videndeling i bredere forstand, frem for det klassiske kursusbegreb alene. Morgenklog-arrangementer, mentorordninger, Kritikerakademi og debatmøder om aktuelle emner er blandt tilbuddene, der trækker mange medlemmer såvel som udefrakommende arkitekturinteresserede.

22

Det er også i den retning, foreningens nye strategi peger – at videndeling medlemmerne imellem skal være et af pejlemærkerne for foreningen. Derfor vil 2016 også styrke udviklingen af nye formater, der skal gøre det lettere og i et vist omfang billigere at opdatere sig fagligt.

Arkitekternes Efteruddannelse modtog eksempelvis i 2015 en større ekstern bevilling til udvikling af streamede kurser, der vil gøre det muligt at følge forelæsninger, kurser og anden faglig opdatering hjemme bag skærmen, når det passer den enkelte bedst. Året bød dog som altid på godt 40 klassiske kursusafholdelser inden for et bredt spektrum af faglige emner.

Både i Arkitekternes Hus og rundt om i landet, hvor underviserne er blevet købt ind på firmakurser ved forskellige arbejdspladser. En lang række kommuner var repræsenteret på kurset ’Arkitekturpolitik i kommunerne’, som blev afholdt i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, mens fire afholdelser af det nyudviklede kursus ’Retskrivning og tegnsætning’ sagde noget om behovet for at skærpe den skriftlige kommunikation i arkitektfaget.

Kurserne ’Prækvalifikation’ og ’LCA og LCC’ om det nye bæredygtigheds- og totaløkonomiberegningsværktøj var blandt de øvrige nyheder, der i 2015 trak fulde huse. Som altid har den traditionelle holdundervisning sin berettigelse i forhold til at kunne samarbejde, stille spørgsmål og diskutere undervejs og til ikke mindst at kunne opbygge et værdifuldt netværk med de øvrige kursister.

2015 var også året, hvor sidste hånd blev lagt på det fælles overbygningskursus +2. Arkitektskolerne og de tre arkitektorganisationer har sammen stået bag et længerevarende professionaliseringstilbud til unge arkitekter, der går tegnestuevejen. Det udbydes nu i det tidlige forår.

Arkitekternes Efteruddannelse er hver uge til stede i Arkitektforeningens digitale nyhedsbrev, på LinkedIn, på arkitekterneskursusportal.dk og med direkte kampagnemails til segmenterede målgrupper. Hold øje med nyheder og informationer her, når du planlægger dit kursusår.

Succesfuld mentorordning At få en sparringspartner fra Arkitektforeningens erfarne mentorkorps er et af de gratis og eksklusive medlemsgoder. I de godt fem år ordningen har eksisteret, er snart 250 par blevet koblet med stor succes, og efterspørgslen på mentorer fra hele faget er stor.

Værdifuld erfaring er blevet givet videre mellem generationerne, og gensidig inspiration og refleksion delt mellem faglige par, der måske ikke ellers ville have fundet hinanden. Ordningen åbner nemlig for en særlig form for faglig videndeling, da den neutrale og tillidsfulde relation uden for arbejdspladsen giver et rum til at udveksle tanker om faget og om karrierevalg, som ofte ikke er mulige at dele med kollegaer eller arbejdsgiver.

Læs mere på arkitektforeningen.dk om, hvordan du bliver mentor – eller hvordan du bliver koblet til en.

23

Foto: Stud.arch. MAA Jeanette Amby har skudt Arkitektskolen Aarhus på en efterårsdag.

I arkitekturens tjeneste Det politiske arbejde i året der gik: Gennem holdningsændring og adfærdspåvirkning hos beslutningstagere, byggeriets parter og befolkningen arbejder vi for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles bygninger, landskab og miljø. Det gør vi både ved lobbyarbejde og ved at være en aktiv stemme på standens vegne i den offentlige debat.

I 2015 er der især to sager, der har optaget Arkitektforeningens afdeling for politik og analyse. Regeringens oplæg til revision af Planloven og de bebudede voldsomme nedskæringer på de to arkitektskoler. Vi har skrevet høringssvar, holdt møder med ordførere og ministre og haft en tydelig tilstedeværelse i pressen som den faglige stemme i debatterne. Det er netop Arkitektforeningens mission at stå fast på den arkitektoniske kvalitet i alle politiske sager.

Derfor er vi hverken planlovsevangelister eller modstandere af enhver ændring på arkitektskolerne. Det centrale for os er, at forandringerne bunder i en velovervejet og fagligt solid stillingtagen til konsekvenserne af den førte politik.

Med (plan)lov skal land bygges Regeringen kom med sit udspil til revision af Planloven i slutningen af november sidste år sammen med en vækstplan for udvikling over hele landet. For Arkitektforeningen var det tydeligt at se, at regeringen har brug for al den opbakning fra fagligt kompetente organisationer og institutioner, den kan få, hvis ambitionen om at skabe udvikling i hele landet skal kunne indfries.

Både op til lanceringen af vækstplanen og i ugerne efter har Arkitektforeningen bidraget til at kvalificere den offentlige debat og den politiske proces omkring udviklingen af en planlov, som baseret på sund fornuft, viden og erfaring kan bringe hele landet og alle dets borgere godt videre i en stadig mere globaliseret og urbaniseret verden.

Vi har afholdt debatmøder, møder med ordførere og vækstministeren og haft flere indlæg i dagspressen – både alene og sammen med samarbejdspartnere.

Dimensionering har konsekvenser Regeringen meldte i det tidligere efterår ud, at den vil beskære bevillingen til arkitektuddannelserne i Aarhus og København med henholdsvis 20 og 30 procent oven i den generelle besparelse på 8 procent, som rammer hele uddannelsesområdet.

Arkitektforeningens holdning er, at det er en dårlig beslutning, som vil vise sig dyr i længden – og den bliver truffet på forkerte forudsætninger. Ifølge Danmarks Statistik falder ledigheden for arkitekter hurtigt og markant. Som Arkitektforening er det vores ansvar at forsøge at overbevise de politiske beslutningstagere om værdien af at værne om arkitektur som et fag, der i dag skaber rammer for livet over hele verden, med udgangspunkt i hvordan vi i Danmark igennem et bredt samarbejde mellem alle byggeriets parter, stat og kommuner har givet form til velfærden.

25

Smukt & Fælles fra Fogo til Valby

Deleøkonomi baseret på fællesskaber frem for smarte udlejningsøkonomier var i fokus ved MAA-konferencen den 6. november i Valby, hvor der også blev diskuteret borgerlyst, brugerinddragelse og arkitekturpolitik.

Hovedtaleren på konferencen, den canadiske arkitekt Todd Saunders, tog tilhørerne med på en rejse til New Foundlands rå og hæsblæsende smukke natur. Nærmere bestemt Fogo Island, hvor han med sin arkitektvirksomhed Saunders Architecture har været arkitekten på et byudviklingsprojekt, hvis formål er at få udøvende kunstnere og turister til at besøge øen, der har et areal fire gange så stort som Manhattan, og som, inden projektet gik i gang, stod overfor voldsomme problemer med fattigdom, fraflytninger og en uddøende fiskeindustri.

Essensen i Fogo-projektet er fællesskab. Alt er produceret lokalt, og beboerne på øen har alle del i projektet. Stedets ånd er derfor arbejdet ind i selv den mindste detalje på øens hotel Fogo Inn: ”Som besøgende på Fogo Inn skal man ikke være i tvivl om, hvor man er, når man slår øjnene op om morgenen. Jeg skal vide, at jeg er i New Foundland, og der dufter af min bedstemors hjem. På de fleste hoteller er alt så ens og præfabrikeret, at man lige så godt kan vågne i Østen som i Skandinavien. Men vi er ikke sjælløse væsner og der er mange måder at skabe arkitektur på!,” sagde Todd Saunders.

Foto: Kulturminister Bertel Haarder gæstede konferencen, hvor han erklærede sig klar til at følge op på den forrige regerings arkitekturpolitik ”Mennesker i centrum”. Fotograf: Johan Rosenmunthe.

26

27

Arkitektforeningen har ”At skabe ved at dele” som politisk fokusområde i 2015/16.

Ved årskonferencen om samme emne holdt formand Natalie Mossin åbningstalen.

Her kommer et uddrag.

28

Årets tema handler om noget så gammeldags, som at 1 + 1 kan blive mere end 2 gennem det fællesskab, der er muligt, når mennesker slår kræfterne sammen.

Som arkitekter er vi med til at skabe rum for fællesskab.

Og det er jo i bund og grund fællesskabet, der er deleøkonomiens formål. Og her mener jeg bestemt ikke kun et økonomisk fællesskab, men især et socialt fællesskab.

Vi har brug for at finde glæden ved at dele frem igen. For det ligger i danske arkitekters dna. Tænk blot på, at vi som medlemmer af en standsforening har skabt et fælles rum, hvor vi deles om faglige interesser og refleksioner.

Eller tænk på det ubestridelige bidrag, som danske arkitekter har givet ved at skabe rum til den almennyttige bevægelse. Vi har skabt sunde, demokratiske kvalitetsboliger og stærke sociale rum omkring dem, som kan deles af alle lag i samfundet.

Som arkitekter skaber vi rammer for livet og rum, vi kan dele. De semioffentlige rum står stærkt i Danmark. De er en del af den danske tradition for at skabe mødesteder mellem mennesker.

Det er gården i andelsforeningen, hvor vi mødes med vores naboer på tværs af sociale skel. Det er gården i den lokale folkeskole, hvor børnene mødes på tværs af klasser. Det er de nye gårdhaver og blomsterhaver, der pibler

Fotograf: Johan Rosenmunthe

frem over hele landet. Ikke ude. Ikke hjemme. Men fælles.

Som arkitekter kan vi revitalisere de velkendte rum, og vi kan skabe nye med det formål, at flere kan dele det, de har. Det er det, temaet ”at skabe ved at dele” skal gøre os klogere på ved at dele viden og ved at udvikle viden.

Og hvordan gør vi så det? Ja, det gør vi ikke mindst ved at blive ved med at uddanne os og danne os.

Dannelsen er ellers under pres. Som arkitektstand mærker vi det blandt andet ved, at regeringen vil spare massivt på vores arkitektskoler. Der er tegn i tiden på, at uddannelse ikke længere handler om at skabe dannede mennesker. Nej, uddannelse handler om at skabe arbejdskraft. Det er selvfølgelig vigtigt, men det må ikke stå i vejen for det dannelsesideal, som vores velfærdssamfund hviler på. Det er et ambitiøst uddannelsessystem, der skaber dannede medborgere. Medborgere med holdninger og viden og noget at dele ud af. Et uambitiøst uddannelsessystem skaber blot dygtige medarbejdere.

Vi har brug for begge dele. Vi har brug for arkitekter, der kan begge dele og er begge dele: dygtige og dannede.

Det kræver nemlig dannelse at kunne forstå fællesskabets struktur og betydning og værdsætte, at du nogle gange får mest ved at være den, der giver.

Det kræver dannelse at skabe rum, der giver struktur og

betydning til fællesskabet. Derfor kæmper vi i Arkitektforeningen for vores to arkitektskoler. Igennem mere end 250 år har vi opbygget og værnet om arkitektur som et fag, der i dag skaber rammer for livet over hele verden med udgangspunkt i, hvordan vi i Danmark giver form til velfærden. Det vil regeringen nu ødelægge grundlaget for med et snuptag i et regneark. Det vil efterlade Danmark både dummere og fattigere.

Det er vores pligt som arkitekter at kæmpe imod nedskæringerne på arkitektskolerne. For behovet for arkitekter, der tænker i nye sammenhænge, er mere og mere akut. Byerne vokser, og der skal skabes flere hjem på mindre plads. Samtidig er den traditionelle familiestruktur i opbrud. Den afløses af netværksfamilier og mange, der bor alene. Hvordan kan vi skabe nye fleksible boformer, der kan rumme de mange forskelligartede behov, der er i byen? Og hvordan kan vi hjælpe landsbyer og provinsbyer ude omkring i landet med at finde fodfæste i en tid præget af heftig urbanisering?

Der er behov for at gentænke byplaner og bygningernes funktioner, og også her gemmer der sig et kæmpe potentiale i fællesskabet. Derfor vil vi i Arkitektforeningen udvikle et manifest for Bedre Byggeskik 2.0. Det er mit håb, at du som medlem vil være med. Læs mere her.

29

Karen Zahle takkede af efter 18 år i spidsen for seniorerne Arkitekt MAA Karen Zahle modtog i februar Arkitektforeningens tegnelod støbt i bronze som en anerkendelse af hendes virke som stifter og leder af seniorklubben, for MAA’er over 65, gennem 18 år. ”Vigtigst af alt, har det været en stor glæde at være med til at gøre andre glade,” sagde Karen Zahle i et interview til Arkitektforeningen, hvor hun fortalte om det meningsfulde i at engagere sig i foreningslivet.

Seniorklubben i Arkitektforeningen fortsætter på livet løs - både i København og Aarhus. I København med ny leder, arkitekt MAA Karen Skousbøll.

Læs interview her.

Æresmedalje til arkitekturens krønikeskriver

30

Arkitekt MAA og professor emeritus Nils-Ole Lund fik overrakt Arkitektforeningens Æresmedalje på repræsentantskabsmødet på Klarskovgaard den sidste weekend i maj 2015.

Kim Dirckinck-Holmfeld, der var blandt indstillerne til æresmedaljen, sagde i motivationen: ”Hans betydning for faget, for Arkitektskolen Aarhus og for flere generationer af danske arkitekter kan ikke overvurderes (…)”

Ved selve overrækkelsen holdt direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh, en tale for prismodtageren. I talen lød det blandt andet: ”Arkitektur er jo ikke kun noget, der tegnes og bygges. Det er, som Steen Eiler Rasmussen én gang for alle har mindet os om, også noget, der opleves og fortælles – som titlen på festskriftet til Nils-Ole Lund i anledning af hans 70-års fødselsdag så rigtigt påpegede. Når arkitektur fortælles, er det ikke bare en gengivelse eller formidling af det, der foregår og kan opleves. Fortællingen er med til at skabe arkitekturen igennem det, der fokuseres på, den sammenhæng, arkitekturen sættes ind i, og den værdi, arkitekturen tillægges i fortællingen. Ingen person, organisation eller institution er mere værd end sin krønikeskriver, og som Absalon havde Saxo, har dansk arkitektur Nils-Ole Lund.”

Studerende på barrikaderne Studieambassadørerne og sekretariatet fortsatte i 2015 med at styrke indsatserne på studieområdet.

Studiestartkampagnen ”Arkitekt for livet”, med arrangementer i introugen i Aarhus og København, blev skudt i gang – blandt andet med fester og infomøder om foreningens arbejde.

Desuden har ambassadørerne sammen med sekretariatet medvirket til at arrangere fredagsbarer, hvor repræsentanter fra arkitektbranchen stod i baren. Der var også velbesøgte ture til Louisiana, virksomhedsbesøg, hvor de studerende fik lejlighed til at blive klogere på den branche de skal være en del af. Endelig deltog studerende fra både Aarhus og København i den store demonstration den 29. oktober mod nedskæringer på uddannelsesområdet sammen med uddannelsesalliancen i København.

I et byrum præget af Arne Jacobsen, Lundgaard & Tranberg og Transform … Hvem skal tegne Danmarks fremtid? Den store studenterdemonstration imod nedskæringer på videregående uddannelser, heriblandt arkitektuddannelsen, hvor Arkitektforeningens studenterrepræsentanter og -medlemmer også var med.

31

Repræsentantskabet 2015. Foto: STAMERS KONTOR

Arkitektforeningen Åbenrå 34 1124 København K (+45) 30859000 mail@arkitektforeningen.dk www.arkitektforeningen.dk