ManiFEST for kvinder

BIRGITTE BAADEGAARD

ManiFEST for kvinder

ManiFEST for kvinder Copyright © Birgitte Baadegaard Omslag: IMPERIET Forfatterfoto: Sanne Berg Redaktør: Siri Aronsen Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: k at·Art, Kathinka Fennestad Trykt i Europa 1. udgave 1. oplag, 2019 ISBN 978-87-933388-1-4 Dansk copyright © ARONSEN 2019 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan. Og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Det er tilladt at bruge kortere uddrag i forbindelse med anmeldelser og omtaler af bogen.

ARONSEN – København 2019 www.forlagetaronsen.dk

Roser til ManiFEST for kvinder

‘… Baadegaards ypperste mission med denne bog må være at skabe fornyet grobund for et samarbejde mellem kønnene, men endnu mere at udnytte vores allesammens både maskuline og feminine evner og tilgange. Det er en meget fin mission, og udover at have noget tiltrængt på sinde leverer Baadegaard en – på en og samme gang – meget alvorlig men også meget morsom bog. Jeg trak på smilebåndet mere end 100 gange undervejs. Jeg giver bogen seks stjerner for dens ærinde. Andre fire store stjerner gives for dens evne til at skubbe til – og rykke på mig.’

Alex andr a Kr aut wald – Børsen-Blogger, managing director og forfatter ‘Vidunderlig, kraftfuld og kærlig bog om kvinder og alt dét, vi rummer. Bogens budskab, ja nærmest løfte om, at vi alle er ét, og alle er gud(dommelige), får mine celler til at vibrere og mit hjerte til at synge. For det er jo præcis sådan, det er! Tak, Birgitte Baadegaard, for en vigtig bog. Ikke alene for kvinder overalt på jorden.

Men også FOR Moder Jord. Hun kalder på kvinders heling. For det er tid. Det er nu. Hun venter …’

Anja Thybo – businesscoach for soloselvstændige kvinder

‘Jeg er gennem tiden startet på at læse en del bøger, som af den ene eller anden årsag bare ikke fangede mig, og jeg fik derfor aldrig læst dem til ende. Men allerede da jeg havde læst de første 9 sider af ‘ManiFEST for kvinder’, vidste jeg, at denne bog ville jeg læse til sidste punktum. Alt resonerer i min krop, når jeg læser den, og taler til essensen af mig. Og så er den enkel og ligetil i sproget uden at miste dybde. Ikke noget hokuspokus – I LOVE IT ❤’ Tini Owild – Stylist og mastercoach ‘ManiFEST for kvinder er en af vores tids vigtigste og bedste bøger for kvinder at læse. Alt for mange kvinder føler sig forkerte indvendigt og udvendigt, overflødige, som om de ikke passer ind nogen steder, og som at de har et kald, de ikke rigtig kan finde og opfylde. Denne bog bør læses af alle og vil give dig alle de svar, du har søgt efter utallige gange og manglet. Det er det stærkeste og samtidig mest sårbare skriv, som virkelig understreger, at den “endegyldige” sandhed, de regler og love, vi lever efter, ikke er så ensidige og endegyldige, og at der er behov for, vi vågner op, får en dybere indsigt og større bevidsthed – så vi står stærkere sammen. Det er ikke os, der er forkerte. Det er rammerne, vi er underlagt, og som vi lever i. Der er behov for en strukturel og gennemgribende ændring, som kun kan skabes, hvis vi finder hjem til os selv. Læs denne bog! Find med den hjem i dit hjerte og i din sjæl’.

Suzana Milovic – Foredr agsholder og for andringsleder

‘Tak for ManiFEST for kvinder – den lander lige i den udhungrede livskraft og lidenskab. Vi skal have saft og kraft ind i hverdagen, og det kan vi kun ved at mærke vores hjerter buldre. Som Birgitte Baadegaards gør for kvinders ret til lighed og frihed.’

Odile Poulsen – forfatter og foredr agsholder ‘ManiFEST for kvinder er både en ærlig, direkte og personlig bog, krydret med Birgitte Baadegaards personlige livserfaringer og åndelige indsigter. Den er en støttende håndsrækning til dig som kvinde i transition, hvor du inviteres til at mærke indad og se på dig selv og verden fra et helt nyt perspektiv. Den giver dig bevidstheden tilbage om din feminine visdom og om, at du er en vigtig, uundværlig del af noget stort og meget kraftfuldt. Læs bogen – den vil forandre dig.’

Vibeke Amdisen – forfatter til bestselleren “Jordens Kvinder” ‘Birgitte Baadegaards ManiFEST for kvinder giver mig håb. Håb for fremtiden, håb for heling af Søstersåret, som er kernen i fortællingen og løsningen til forandring. Samtidig bliver jeg forpligtet. Forpligtet til at blive bevidst uden vrede med en klar vision og et mål. Birgitte Baadegaard manifesterer vigtigheden af kønnenes forskelligheder, og hvordan et skønt samspil kan skabe den ultimative symbiose i harmoni med og respekt for Moder Jord.’

Pia Thurø – Kvinde og søster

‘ManiFEST for kvinder er en kvindes opsamlede erfaring, sanselighed, identitet som kvinde, private, personlige og samfundsmæssige refleksioner, der kommer boblende op fra det indre i sporadiske brudstykker, der samler sig til et mønster, der passer sammen og giver mening og mærkes rigtigt: et nødvendigt opråb til ligesindede kvinder og til alle i vores nuværende moderne verden – samlet i Birgitte Baadegaards Mani­ FEST for kvinder. Mænd bør læse den. Den giver os et sjældent set og ægte følt billede af, hvad der “sker” hos dem, vi er født af og dermed altid er livsforbundne med. En modig og ægte beretning, som huskes, og som er koncentreret, så man(d) får både gavn af og lyst til at læse den igen.’

Rolf Sleimann – koordinator ‘Vi har desperat brug for ny energi i en tid, hvor de gamle energier slider både mennesket og kloden ned.

Birgitte Baadegaards bog er en vigtig peptalk til alle gode kvinder, som nægter at tage hverken offerrollen, krænketheden eller den simple magtkamp med mændene på sig og i stedet vil meget mere end det: Kvinder, som vil sætte spor i verden og være med til at skabe en ny retning, som vi kan være bekendt over for os selv og ikke mindst over for vores børn. Læs den, lad dig inspirere – og kom ind i kampen, søster :-*’ Stine Helles – spidsk andidat for Alternativet, Fyn

‘ManiFEST for kvinder har sat tanker i gang på alle mulige planer og niveauer i mit indre. NU tør jeg tænke cyklisk. Birgitte Baadegaard beskriver et antal vigtige grundpræmisser, vi kvinder skal begynde at forholde os til, og beskriver den konsensus, vi kvinder har manglet i årtier, fordi vi har modarbejdet hinanden. Hun rykker ved de normative kønsstrukturer og sætter en ny dagsorden. Efter at have læst ManiFEST for kvinder har jeg turdet genfinde lidt af den ubetingede tiltro, jeg ikke længere havde til menneskeheden. Tak for dig, Birgitte Baadegaard.’

Bushr a Hanif – ak ademisk medarbejder hos Dansk Kvindesamfund og cand.ling.merc. ‘… ManiFEST for kvinder er et kærligt opråb til kvinder om i samlet flok at rejse sig, åbne sig, folde sig ud i det cirkulære og finde nyt fodfæste – fordi vi kan. En opfordring til kærlig vækkelse gennem sjæl og krop, mellemgulv og hjerte. At møde og favne sin hellige gral på ny. Birgitte Baadegaard lykkes med sit dybt personlige, nærmest selvbiografiske manifest at gøre rejsen vedrørende for alle – både mænd og kvinder, herunder at understrege nødvendigheden for denne opvågning, uden at pege fingre …’

Jette Blok – kvinde

‘Birgitte Baadegaard har med ‘ManiFEST for kvinder’ skrevet et vigtigt indlæg i debatten om ligestilling af det lineære og cykliske univers. Bogen rummer en fremragende gennemgang af den historiske bevægelse, der har ført hen til den verdensorden, vi har i dag, og supplerer den med forfatterens egne, spirituelle oplevelser. Hun rejser med bogen vigtige spørgsmål, vi som menneskehed må tage stilling til, hvis vi skal bevæge os frem mod en større respekt for kvinder og det kvindelige’.

Tanja Eskesen – forfatter til ‘K ællingens Bog’ og ‘Krigerens Bog – at leve et liv i k ærlighed’ ‘Jeg har lært at vinde en debat, uanset hvilken pris det har for opponenten; jeg har lært at mistro intuitionen; at holde min vægt på et bestemt tal ved at være tilpas sulten hele tiden; at være skamfuld over menstruation og endda helt afskaffe den med hjælp fra en hormonspiral … og, for guds skyld, aldrig at tale om spirituelle oplevelser, for (ud)dannede mennesker tror ikke på sådan noget. Men – flere og flere af os har fået nok af at lade som om, vi har det fint med at være ukønnede, uforanderlige, evigt produktive, logiske og lineære væsner og prøver nu at finde vejen hjem igen til det ur-feminine. Derfor kunne jeg fra første side spejle mig i Birgitte Baadegaards vidunderlige bog og er sikker på, at mange andre kvinder vil gøre det samme.’

Ek aterina Andersen – forfatter og feminist influencer

‘ManiFEST for kvinder er vor tids undergrundsrevolution. Birgitte Baadegaards egne erfaringer, tilført personlighed og humor samt inddragelse af andres anerkendte undersøgelser, statistikker og videnskabelige teser, gør bogens formidling sublim og læseværdig. Bogen er skrevet med hjerteblod. Ærligt, åbent, sårbart og selvironisk – dermed kan ingen ramme forfatterinden.

Heller ikke munken fra drømmen i bogen.’

Liselotte Nielsen – tidligere HR-koordinator, nu livsnyder og bedstemor til 4 ‘Birgitte Baadegaard har skrevet et ManiFEST for kvinder – ikke et Feministisk Manifest. Er der en forskel?

Ja, det er der. Forfatteren taler ikke om ligestilling, ligeløn og kønslig ligestilling i de politiske organer og i bestyrelseslokalerne, selv om der nu og da kommer et velanbragt opråb til denne verdens dominans af mandlige beslutningstagere, der træffer beslutninger ud fra en kortsigtet lineær tankegang, der gavner de ofte hemmelige bankkonti, men heller ikke andre eller andet. I stedet sætter forfatteren sin lid til kvinder som dem, der sammen går forrest i den forandring, der er bydende nødvendig nu. Bogens budskaber og refleksi­oner understreges og gøres autentiske ved, at forfatteren bringer sig selv i spil med fortællinger om sine egne levede erfaringer. Det er fortællinger, der gør os andre klogere …’

Margit Vildlyng – GDPR-konsulent og forkvinde i Danners bestyrelse.

‘… Gud straffede ikke kvinder ved at give dem smerte ved fødsel – straffen er, at du som kvinde skaber liv.

Det sætter dig ud af spil, gør dig afhængig og sårbar, men det giver dig samtidig evnen til medfølelse og til at tilsidesætte egne behov for fællesskabet. Derfor ligger det naturligt for dig at flytte verden. En fremragende og yderst interessant bog.’

Lene Fischermann – Teamcoach, Coach og K arrierer ådgiver ‘ManiFEST for kvinder er en bog, der rusker, vækker og provokerer os til at tænke, føle og handle. Den er medrivende, direkte og skrevet på baggrund af dyb indsigt og grundig research. Det er en modig bog, hvor forfatteren står med hjertet i hånden og deler det med os – og til tider formidler standpunkter, der er ­befriende, politisk ukorrekte. Birgitte Baadegaard har sat ord på og tør foreslå en helt ny samfundsstruktur uden nødvendigvis at have alle svarene. Sådan! Vi skal starte et sted.’

Marianne Rommelhoff – mentor og facilitator

INDHOLDSFORTEGNELSE

Om ordet manifest 17 Peru, februar 2016 19 Indledning 22 Hvad kan du forvente af bogen? 26 Lidt om verden og smerten 27 Læs fra et andet sted, end du plejer 29 Min egen rituelle indgangsbøn 31 Mit første syn – efteråret 2016 33 Del 1 I dit ‘hvis’ bliver du ét med Mørket 37 I dit ‘hvis’ bliver du et med Mørket 39 Hvad har alt det med Mørket at gøre? 40 Dengang verden skiftede 41 Barndom og opvækst 42 En lineær verden 47 Når vores gudssyn bliver vores menneskesyn 48 De tre store skriftreligioners svøbe 50 En cyklisk verden 56 Undertrykkelsen af kvinden og det feminine 60 De økonomiske konsekvenser ved en lineær tankegang 65 Nødvendigheden af omsorg 67 Plastproducenten og renovationseksperten 72 Fra feminist til troen på det feminine 75 Ungpigeliv 82

Del 2 Også i Mørket er du 87 Også i Mørket er du 89 Kontrol er frygt 90 Moderskab 92 Fra vrede til bevidsthed 99 Tag livtag med frygten 104 Skyld, skam og dom 107 Robust eller robot? 111 Fra dom til vold 115 Søstersåret 118 Et glimt af mit eget Søstersår 121 Søstersårets nøgle 125 Søstersårets fem smertepunkter 129 Livet som hylster 139 Kunsten at stå på begge ben 140 Kom ud af kampen og ind i balancen! 143 Det modne/umodne feminine og det modne/umodne maskuline 149 Et liv med feminin klangbund og hjertekontakt 151 Evnen til selvomsorg og at tage imod 154 Taknemmelighed 157 Ærbødighed 160 Medfølelse 163 Lederskab og spirituel aktivisme 165 Brug din stemme, kvinde! 169 Du kortsluttes ufrivilligt 171 Din opvågnen er afgørende 175 Magt, kraft og lederskab 177

Mænd – et samfundsproblem? 184 Når mennesket leger Gud i den lineære verden 190 What women want 192 Lederskab indefra 195 Beslutninger i nuet 197 Kvinder – vor tids kanariefugle 200 Feminint lederskab 204 Tau-korsets vision 214 Del 3 Jeg favner, og jeg fylder 221 Mit andet syn – vinteren 2017 223 Jeg favner, og jeg fylder 227 Når verden folder sig ud 228 Bevægelsen ligger i din livskraft 240 Opgørets time og kvindernes tredje frigørelsesbølge 247 Den arketypiske proces som et historisk mønster 256 Dine fire arketyper er nøglen til dig selv og til fremtiden 259 Overgangskraften i dig 264 Ligeværd er vores afsæt til en ny balance 267 Skødet – nøglen til dit hjerte 272 PMS eller FTS? 280 Vreden mellem benene 283 I åbningen 285 ‘Det, du ser, er det, du får’ 290 Visionen og løsningerne 298 Lad tegnene tale 303 Sæt din slavinde fri 308 Epilog 313 13

Min egen rituelle taknemmelighedsbøn 315 Bilag 1 320 Kilder og referencer – ift. bogens temaer 323

OM ORDET MANIFEST

‘Du har skrevet et manifest,’ sagde Siri, min dygtige, dedikerede redaktør, da hun havde læst manus.

Mig? Skrevet et manifest? Et ord, der ifølge Den Store Danske er en programerklæring – ofte skriftlig – der beskriver en bestemt gruppes holdninger og mål, for eksempel et politisk partis principprogram. Eller ifølge Wikipedia er en tekst, der danner grundlaget for en ideologi, en kunstnerisk retning eller en anden slags kulturel bevægelse, gennem at gøre rede for principperne og intentionerne, der ligger til grund.

Det ord lød lidt for lineært, maskulint, programmeret, struktureret for mig i forhold til det, jeg ønskede at give fra mig med denne bog, fordi jeg netop ønsker et opbrud med den ramme, vi kollektivt sidder fast i i denne tid.

Da jeg dykkede ned i ordet manifest, viste det sig at have et væld af nuancer, der til en vis grad er blevet overtaget af en revolutionær definition – inkl. kampretorik, vrede og fronter.

En definition, der som så meget andet her i livet bliver mere ensidig end den behøver at være. For når du dykker ned i ordet manifest, vil du opdage, at det er både smukt og visionært, kærligt og rummeligt.

Ordet mani- hænger sammen med det spanske mano, der betyder hånd. ‘Hånd’, der på latin lyder ordet manus. En hånd, der bærer os alle, holder os oppe, passer på os – lige fra kloden til dyrene, menneskene og naturen. Ligesom Fatimas Hånd – et urgammelt tegn, der betyder beskyttelse, og som findes på tværs af religioner med varierende kvindenavn.

Derfor siger jeg JA TAK til ordet manifest. Ikke mindst med streg under FEST! For hvor er det tid til at FEJRE kvinder og 17

alt det uundværlige og glemte, vi står for. Alt det, verden har undsagt og undertrykt i årtusinder. Alt det, kloden skriger på netop i denne tid.

Derfor manifest. Derfor ManiFEST for kvinder.

Så lad os fejre det – og os.

PERU, FEBRUAR 2016

Jeg ligger på madrassen i mørket med lukkede øjne og et tæppe over mig. Udenfor på gaden gør et kobbel vilde hunde – dem er der mange af i Cusco, og om natten fylder de gaderne med larm. Til venstre for mig på gulvet i det halvtomme lokale, hvor jeg befinder mig, sidder Maestro på sit broderede tæppe. Maestro. Det kalder de ham, amazonasshamanen, som er kommet hertil. Jeg ligger og lytter til hans sang, bønner og fløjtespil, mens han følger mine indre billeder med sine toner og uforståelige, indianske ord. Eller er det mig, der følger hans? Jeg ved det ikke, for her i natten er jeg et med alt.

Naturen. Himlen. Moder Jord. Lyset. Mørket. Jeg bliver strøget over håret og på kinden af ukendte, usynlige væsner, mens et par kæmpestore, usynlige hænder har gravet sig ned under min krop og nu vugger den her på madrassen. Kontrolleret.

Ingen spasmer, ingen rystelser – bare fuldstændig rytmisk og bevidst. Først skuldre og nakke. Derefter ryg og lænd. Så hofter og ben. Fødder. Arme og hænder. Så den ene side. Derefter den anden. Så forfra igen. Og selvom jeg ikke kan forklare, hvad der sker, er jeg fuldstændig tryg. Ved bare, at jeg bliver helet af kræfter, der er større, end logik og lineære udregninger kan komme frem til, og at jeg skal ligge her og tage imod, mens min krop og jeg bliver sunget for og renset.

Endnu en gang ser jeg den ældgamle, rynkede kvindehånd for mit indre blik. Den er stærk. Solbrændt og mager. Med årer og sener stanset ud under huden og lange, let krogede fingre. Der er mørkt omkring hånden. Kun et blødt lys som fra et stea­rinlys i en hytte eller et telt lyser gyldent op omkring den.

Måske er det hånden selv, der lyser mørket op? Den holder en 19

hvid fjer mellem fingrene og skriver i en gammel bog af brunt, garvet læder med gulnede sider. Ord, jeg ikke kan se, fordi jeg ser det hele fra siden. Ord, som jeg ved er afgørende.

Da jeg om morgenen fortæller Maestro, hvad jeg så, efter møjsommeligt at have nedfældet alle nattens detaljer i min notesbog, svarer han: ‘Det symbol, den gamle kvindehånd, har jeg kun oplevet et menneske ud over dig få. Det er vigtigt. Det er Grand Mother Ayahuascas opfordring til dig om at skrive en bog om sine budskaber til menneskene.

Det skal du tage alvorligt.’

Grand Mother Ayahuasca er klodens, naturens, dyrenes og alt levendes stærke ånd, personificeret i en hellig plante i Amazonas-junglen, der gennem århundreder er blevet brugt til ceremonier. I Vesten betragter man den som hallucinerende og ‘farlig’ på trods af, at jo flere ceremonier, du har, jo mindre dosis af planten bliver der brug for til at skabe kontakt til en større bevidsthed. I Sydamerika og ikke mindst Peru opfattes den som et støttende, kraftfuldt redskab i menneskers personlige udvikling og i rejsen mod at finde den mission, der er større end dem selv. Menneskets højeste formål, om du vil. Selvet.

Jeg ved ikke, om Maestros tolkning af den gamle kvindehånd er rigtig, men jeg ved, at mit liv og min bevidsthed siden min rejse til Cusco, inkaernes højborg i Peru, har ændret sig, og at jeg de sidste 3 år har fået tildelt en række dyrebare brikker til det kosmiske puslespil, der er umulige for mig at ignorere. Og jeg ved, at min klangbund, mit toneleje, i denne bog er anderledes end før – ligesom mit ståsted i verden er blevet et ganske andet siden min rejse. En rejse, du vil høre mere om i bogens del 3.

20

INDLEDNING

Fire smøger om dagen og for meget smerte. Det er mine laster i skrivende stund. Så kort kan det siges.

Smerten er alt for mange kvinders trofaste følgesvend. Vi taler ikke om den og kalder den måske noget andet: frustration, humørsvingning, sensitivitet, (over)følsomhed, hysteri, udmattelse, træthed. Kort og godt, vi vil helst ikke være ved den, mærker den kun indimellem. Eller alt for ofte.

Uanset hvor velfungerende, veluddannede, velformulerede og velorienterede vi er, ligger smerten lige nedenunder, og vi vogter over den og holder øje med den, så den ikke får lov til at ødelægge vores ‘gode liv’. For, set udefra, har de fleste af os jo et godt liv, ikke?

Der er en grund til den smerte, alt for mange af os – måske også du – oplever. En underliggende årsag, der ligger så dybt, at du knap er bevidst om den, og som jeg i denne bog vil trække frem for dig. Det er nemlig vigtigt, at du forstår, hvad der sker i og omkring dig i øjeblikket. Fordi der er en indre bevægelse i gang blandt kvinder – i alle aldre og med alverdens baggrunde.

Jeg skriver denne bog til dig som kvinde, fordi jeg oplever: • Et sandt skred af kvinder, der kommer til mig med skønne, ydre liv og et kaotisk, uforløst indre. Der er kort sagt ingen sammenhæng • Et skrigende behov i kvinder lige fra 30-60 år gamle for mening – i både arbejde, i livet og sammen med andre mennesker • En navnløs længsel i kvinder efter nærhed og deling med andre kvinder, såvel fagligt som personligt – og et ønske 22

om ikke længere at føle sig alene med sine tanker, at være en del af noget større Genkender du det? Så er du ikke alene: Din følelse af uforløsthed og længsel er en del af den nødvendige forandring.

Vi skal bare forstå årsagen og dernæst forstå at bruge den nye bevidsthed.

Hvorfor taler jeg lige til dig, kvinde, og ikke til både mænd og kvinder i denne bog? Fordi det nødvendige skift, jeg vil fortælle om, pr. natur og generationers opdragelse ligger dig mere nært end mænd. Dermed vil du lettere kunne forstå det, tage det ind – være frontløber, om du vil. Dit indre behov for et skift som kvinde er kort sagt et spejl af en ydre bevægelse, der er i sin vorden.

Det betyder ikke, at mænd er dumme eller bagud – bare, at de indtil videre har et andet udgangspunkt. Og når jeg skriver ‘mænd’, mener jeg naturligvis ikke ‘alle mænd’ – bare en overvægt af mænd. Ellers ville verden, samfundet og arbejdsmarkedet ikke se ud, som de gør i dag. Så enkelt er det.

Jeg har undersøgt, hvad statistikkerne siger om kvinders smerte – her kommer nogle fakta: Dobbelt så mange kvinder som mænd er i behandling for depression. Kvinderne er også i overtal, når det gælder angst, borderline og spiseforstyrrelser. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Faktisk tyr dobbelt så mange kvinder som mænd til lykkepiller, når livet gør ondt, og i USA er over 16 % af alle kvinder på ‘en pille’ – nogen siger endda helt op til 25 %. I 2012 var 460.000 danskere totalt på lykkepiller – så kan du selv regne et 23

cirkatal ud for kvinderne. Det er da deprimerende højt, ikke?

Specielt i betragtning af, at Danmark bryster sig af at være et af de lykkeligste lande i verden. Måske er vi snarere verdens lykkeligste pillevrag?

I 2010 lå Danmark nummer to på OECD’s rangliste over lande med det højeste forbrug af antidepressiver – lige efter Island. Det er heldigvis faldet siden, så vi nu ‘kun’ ligger nummer 8. Til gengæld er antallet af langtidsbrugere steget – helt op til en fjerdedel (over 100.000) – viser en undersøgelse fra 2017 lavet af Sundhedsstyrelsen.

En undersøgelse fra juli 2016 udarbejdet af Psykiatrifonden viser, at halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer. Og hver fjerde kvinde mellem 26-34 år kæmper med psykiatriske diagnoser eller tegn på angst og depression. I det hele taget spiser kvinder flere piller – også smertestillende håndkøbsmedicin: næsten 100.000 flere kvinder end mænd her i Danmark. En tese er, at kvinder går tidligere til lægen end mænd og derfor får ordineret flere piller. En anden er, at kvinder er mere stressede og oplever, at de aldrig har tid – heller ikke til at have ondt – og så tyr de hurtigere til en pille for at dulme smerten og kunne fortsætte derudaf. For det er jo det, vi skal, ikke? Fortsætte derudaf …

Kort sagt: kvinder lever i en tilstand af kollektiv, syntetisk sindsro. Piller og kemikalier dulmer os kunstigt og får os til at fortsætte et liv, som i bund og grund er unaturligt og måske slet ikke skabt til os. I overbevisningen om, at det er os, der er for svage, uduelige, bløde, sårbare til den verden, vi er en del af.

Guess what? Måske er det verden, det er galt med.

24

Netop den observation er gennem årene blevet mit ståsted og derfra, jeg taler, skriver og agerer i forhold til alt i mit liv.

Hvordan er denne ubalance i kvinder opstået? Og med tiden vores kollektive accept af den? Gennem årene er jeg nået frem til, at vi kvinder knap mærker den underliggende, usynlige strøm, som er, at vi ikke opfattes som ‘gode nok’ (både af andre og os selv) – eller i hvert fald ikke ‘lige så gode’ (som mænd). Samtidig har vi, hvis vi lever efter vores essens (som en del kvinder også med tiden har glemt eller lukket ned for) ofte nogle værdier og prioriteringer i livet, der hverken værdsættes eller prises lønmæssigt, karrieremæssigt eller i afgørende beslutningssammenhænge. Ligesom der ligger nogle biologiske prioriteringer og måder at være på, der er i modstrid med det, samfundet ønsker fra os – i hvert fald hvis det skal honoreres og officielt anerkendes. Kort sagt, hvis vi skal overleve, ikke mindst alene. Hvilket en stor del af os ender med at gøre i kortere eller længere tid, da 50 % af alle ægteskaber med tiden opløses.

I vores berettigede kamp for uafhængighed og selvstændighed er vi ubevidst blevet slavinder. Slavinder af livsvilkår, som ligger langt fra vores hjerter. Når vi altså tør leve med hjerterne på vid gab. Og hånden på hjertet: hvor mange af os gør det?

Hvor mange af os ved overhovedet, hvad det betyder?

Jeg siger dette uden dom eller offerattitude. Alene pointeret ud fra det mønster, der tegner sig historisk og kulturelt for kvinder. Der er intet at være vred over. Intet at dømme. Ingen mænd at hade – de er ligesom os ofre for det, der er blevet vores kollektive ‘sandhed’. Det er bare tid – til at vågne. Og verdens opvågnen starter med kvinderne – herunder dig.

25

HVAD KAN DU FORVENTE AF BOGEN?

Sagt direkte: jeg håber, at bogen vil skabe et nyt ståsted i livet for dig. At du får skiftet dine linser ud og begynder at se på verden fra et andet perspektiv. At du vil åbne dig og blive mere bevidst. For bevidsthed er afgørende, hvis du skal forstå din plads som kvinde i verden og samfundet, og hvis du skal blive et mere helt menneske, end du statistisk set er i dag. Kun på den måde kan vi i fællesskab skabe forandring i verden.

Hverken mere eller mindre og lidt ad gangen.

Det kan være, at du indimellem, når du læser, tænker: ‘Det er, som om hun har to stemmer. Den ene er flydende og poetisk – ligefrem spirituel i sin holdning. Den anden er faktaorienteret og research-­ baseret i sine budskaber. Det forvirrer mig.’ I så fald: Tillykke! Jeg ønsker netop, at vi som mennesker begynder at koble de to ‘stemmer’ indeni os, da min erfaring er, at de – når de flettes sammen som to stemmer i et kor – skaber den smukkeste sang i os og omkring os: Krop og sjæl, hjerne og hjerte. Fordi alt hænger sammen.

Når du har læst bogen, er mit mål derfor, at du: • Får større bevidsthed, mere klarhed, et nyt ståsted og nye trædesten • Ser verden og dit liv i et nyt perspektiv • Griber en chance for at handle på det, du erkender, du ikke trives med og/eller ikke længere vil finde dig i • Finder mod til at italesætte, hvad du ønsker anderledes – både over for dig selv og andre • Mærker en større kontakt til krop og sjæl, så du ikke længere ‘kun’ agerer efter hovedet men også tager de andre 26

dele i dig med i ligningen – uanset om du indtil nu har hørt dem kalde eller ej • Erkender, at du er så meget mere end blot et hoved og et par ben, der skal fragte det omkring • Forstår, at verden er større, end du hidtil har lært LIDT OM VERDEN OG SMERTEN

For at denne bog kunne blive skrevet, var det nødvendigt, at jeg selv oplevede en vis smerte i mit eget liv – et vist Mørke, om du vil. Netop smerten giver ofte erfaringer, både spirituelt og reelt, som er en universel læring, hvis vi vel at mærke giver os tid til at læne os ind i den og derfra reflekterer, fordyber os, tager på rejse – både ind i os selv og ud i verden. Og når jeg siger ‘ud i verden’, kan det være alt lige fra at gå en tur i dit nærområde til en reel verdensomsejling.

Mens du læser denne bog, vil du opleve en flydende struktur, der inkluderer: • Glimt af mit eget liv – for at illustrere mine overordnede pointer med dagligdags eksempler og situationer, som du måske kan genkende og relatere til • Indre billeder, sætninger og ord, indimellem ligefrem fortællinger eller syn, som jeg de sidste år har oplevet, og som har gjort mit nye ståsted stærkere såvel reelt som spirituelt. Måske kan de poetiske budskaber også være med til at styrke dig i dine næste skridt?

• Historiske, kulturelle, religiøse, økonomiske, videnskabelige fakta, der tilsammen vil forstærke det puslespil, jeg lægger for dig i løbet af siderne 27

• 1 symbol og 1 tegn, der starter og slutter hver af bogens 3 hoveddele: • G-nøglen, der symboliserer bogens og min egen klangbund. Et symbol, jeg fik i et syn i Indien, Goa, hvor det tonede frem i en gammel bog på venstre side af de endnu ubeskrevne sider. Det var, før jeg for alvor kom i gang med denne bog, selvom jeg fornemmede, at ‘noget’ nyt voksede indeni mig.

• Det firkantede labyrint-tegn, som jeg så i Peru under den ceremoni, du allerede har læst kort om, og som du kommer til at læse mere om i del 3. Shamanen fortalte mig om morgenen, at det var et beskyttertegn, som jeg fremover skulle bruge der, hvor jeg gerne ville passe på noget (det var bl.a. på hans egen perlebesatte hat, viste det sig). Disse ord, denne bog, er mig dyrebar. Derfor bruger jeg det her.

Mit ønske er kort sagt at bygge bro mellem det, vi ‘ved’, og det, vi sanser og fornemmer – mellem det faktuelle og det spirituelle. Fordi du ved at bygge denne bro i dig selv kan være med til at bygge en endnu større bro i fællesskab med mange andre. Fordi verden skriger på det.

Måske vil det strejfe dig, når du læser enkelte afsnit, at mine ord lyder ‘hellige’ eller ‘religiøse’, for eksempel når jeg inkluderer min egen bøn i bogen. Intet ligger mig fjernere, da jeg har frasagt mig alle de store skriftreligioner for år tilbage.

Af hvilken grund vil du få en forklaring på i del 1.

Til gengæld står jeg tilbage med en klokkeren tro på, at vi mennesker er ét med alt og en del af en storhed, som vi har 28

glemt at forbinde os til i det ureflekterede ræs – politisk, religiøst og materielt. Behovet for at få genetableret den indre kontakt – bl.a. gennem bøn og ritualer – kommer jeg ind på i bogen her. Måske, hvis du mærker efter, er der en hidtil ukendt del af dig, som jubler og hvisker med?

LÆS FRA ET ANDET STED, END DU PLEJER

Apropos ukendte, jublende dele: Som en del af din opvågnen beder jeg dig om at læse denne bog på en ny måde: a) Læs bogen med din krop, ikke (kun) med hovedet. Fordi du vil modtage bogens ord på en anden måde, når du er i kroppen og hjertet – og dermed bypasser din (tillærte) logik, dit rationale og det verdensbillede, du har fået ind, fra du blev født. En af mine vise veninder siger, at alle oplevelser har både en sandhedsværdi og en brugsværdi.

Sandhedsværdien vil altid være høj for den, som har oplevet det – i denne sammenhæng mig – og er til hver en tid uafhængig af brugsværdien for andre. Mit håb er, at det, jeg fortæller dig, vil vække noget nyt i dig, fordi det taler til dig fra et sted, der er ganske anderledes end det, du har fået at vide er ‘virkelighed’. b) Læg mærke til, hvornår din krop ræsonnerer med de sætninger, som flyder forbi dit øje. Mærk, hvornår dit hjerte og din sjæl nikker genkendende – selvom dit hoved måske protesterer. Når du mærker noget bevæge sig indeni dig, så læg bogen fra dig og giv dig tid: Hvilke erindringer, minder, billeder, metaforer, følelser dukker op 29

i forbindelse med det, du netop har læst? Mal dem, tegn dem, skriv dem ned – for din egen skyld. c) Giv dig tid til at læse – hvilket vil sige: undgå at snuppe et stjålent øjeblik imellem madlavning og vasketøj, mellem støvsugning og sengelægning, mellem Excel-ark og mailkorrespondancer. Sæt i stedet en læseramme for dig selv, hvor du insisterer på at tage din tid og dit rum – og tag dét ind fra bogen, du har brug for. Med hjertet.

På den måde vil du stille begynde at vågne og blive bevidst. I det tempo, der er rigtigt for dig.

MIN EGEN RITUELLE INDGANGSBØN

Lys k ærlighed og fred Guddommelige univers Himmelske Fader Store Moder Jeg er her nu.

Lys kærlighed og fred ind i mig.

Lad det strømme igennem mig og fylde mig ud og op, helt ind i cellerne og imellem cellerne.

Lad dit lys, din kærlighed og din fred flyde fra mig og fylde alt og alle, som krydser mit spor.

Lad det brede og sprede sig.

Lys kærlighed og fred til min familie og alle mine nærmeste.

Lys kærlighed og fred til hver eneste vand- og regndråbe, til hvert eneste frø, spire og blad.

Lys kærlighed og fred til hvert eneste levende væsen her på kloden, til vands, til lands og i luften – stort som lille.

Lys kærlighed og fred til hver eneste kvinde på kloden.

Må hun træde ind i sin berettigede stråleglans.

Må hun tage den plads, som er hendes.

Må hun være med til at hele jorden.

31

Lys kærlighed og fred til hver eneste politiske leder, hver eneste embedsmand og virksomhedsleder.

Må deres hjerter smelte, og må de se verden og hinanden, som de virkelig er, og hvad verden har brug for.

Lys kærlighed og fred til hvert eneste forstenet hjerte, hver eneste sort, forvildet, rodløs, vred, hævngerrig sjæl.

Må deres hjerter smelte, og må de se hinanden og verden for det, den har brug for.

Lys kærlighed og fred til hvert eneste ensomt og sorgfuldt barn, og hver eneste kvinde, som har mistet.

Lad dem altid bevare lyset i deres åbne hjerter.

Lys kærlighed og fred langt ind i Moder Jord, så dit lys kan fylde og stråle ud på alt og alle, som betræder hendes dyrebare overflade.

Lys kærlighed og fred til alle mine søstre, så vi kan spinde vores net af dit lys ud over jorden i stadig tættere og tættere tråde.

Lys kærlighed og fred.

Jeg er her nu.

MIT FØR STE SYN – EF TERÅRET 2016

Jeg har siddet og kigget på mine brudstykker til bogen i Word.

Jeg ved, det er meningen, jeg skal skrive den. Den har jo været i mit system – i min krop og sjæl – siden jeg kom hjem fra Peru.

Men jeg kan ikke finde hoved og hale i alt det, jeg har skrevet i et væld af spontane indskydelser. Bogstaverne kravler rundt som irriterende, sorte myrer på skærmen, og jeg har mistet overblikket over de mange sider. Er træt. Træt af det og træt af den. Faktisk træt af hele livet og mig selv, for de sidste måneder har været hårde – eller rettere: jeg har været umådelig hård ved mig selv. Er udmattet, i opløsning og uden gejst. Hvorfor overhovedet skrive den her skide bog, som ingen alligevel vil gide læse? Jeg husker, jeg hvisker: ‘Moder, jeg har brug for hjælp …’

Et eller andet fortæller mig, at jeg skal gå ind at lægge mig.

Bare lige hvile lidt, så jeg kan få luft i hovedet. Så det gør jeg.

Og da jeg har ligget lidt – nogle få minutter – begynder den fineste historie at folde sig ud for mit indre blik. Først tænker jeg: ‘a hva’?’, åbner øjnene for at tjekke, om jeg sover. Det gør jeg tydeligvis ikke. Så lukker jeg øjnene igen, og fortællingen fortsætter, som om intet er hændt. Som om en film lige var sat kort på pause. I det øjeblik lægger jeg mig til hvile og overgiver mig til fortællingen, der udspiller sig for mit indre blik: Jeg står på en stor plads med udsigt til en kæmpemæssig park a la Versailles i Frankrig. Der er en lang, grøn allé ude til venstre, som jeg pludselig står på og kort efter bliver ført ud af. Først langsomt, så jeg kan se de grønne træer og grusvejen og markerne langs siderne. Derefter suser jeg hurtigere og hurtigere igennem og ser 33

kun tågede farver suse forbi på grund af hastigheden.

Pludselig sættes farten ned, og jeg kommer til en anden park med et andet slot. Et mindre slot a la et engelsk stort landsted, bare større. Det virker ældre, lidt mere slidt.

Meget hyggeligt. Jeg er langt derfra – imellem mig og huset ligger marker og en dam, hvori der svømmer tre hvide ænder. Smukt. Fredfyldt.

Med et er jeg tæt på huset. Helt inde på pladsen foran, hvor jeg står og ser op på hovedbygningen. Med vedbend, der slynger sig op ad murene, og småsten under fødderne. Bygningen er formet som et U med hovedbygningen i midten og to sidebygninger. Alt bygget i store grå- og brunmelerede sten. Smukt og stateligt herfra, hvor jeg står nu. Til venstre fører en trappe ned mod en kælderdør. Trappen har smedejernsgelænder og høje trin. Jeg går langsomt ned ad trappen, skubber til det tunge smedejernshåndtag, så døren går lidt op, og står tøvende uden for døren til mørket, hvor jeg fornemmer, at flere trin fører nedad. Jeg hører en stemme sige: ‘I dit ‘hvis’ bliver du et med Mørket’ – og jeg mærker mig selv fordufte, blive et tyndt, gennemsigtigt skær af mig selv og tænker straks efter: ‘Ikke ‘hvis’ men ‘når’’ og mærker mig selv tone frem igen, mens stemmen siger: ‘Også i Mørket er du.’ Og mens jeg træder ind ad døren, ind i mørket, hviler jeg i, at alt er, som det skal være, mærker tyngden og trygheden i mørket uden at kunne se noget og går ned ad den trappe, jeg ved, der er foran mig.

Da trinene hører op, føler jeg mig frem med hænderne og får en stor, hvid fjer i min hånd fra det bord, jeg 34

fornemmer, jeg står ved. Det er, som om jeg kan se rummet uden at se det. Det er den samme fjer, som jeg så i Peru. Fjeren lyser hvidt op i min hånd og i mørket. Herefter møder jeg en grøn kvist med fine blade og en ambolt på bordet. Ambolten er tung, så jeg lægger den ved mine fødder, for jeg har svært ved at løfte og holde den.

Længere inde i lokalet ser jeg noget lyse svagt op. En gammel, støvet krystalkugle, som tydeligvis ikke har set dagens lys længe. I krystalkuglen ser jeg et gyldent tårnspir. Jeg ved, at jeg skal lade kuglen være her – i det kælderrum, som jeg nu forstår, er mit. Mit rum. Mit inderste. Mit skatkammer. Og i det sekund, jeg tænker det, skinner svagt morgenlys ind gennem et lavt kældervindue ovre i hjørnet, og jeg aner oldgamle redskaber hænge på vægge og ligge på borde. Mine redskaber. Indtil nu længe glemt. Længe gemt.

Jeg forlader kælderrummet igen. Går op ad trappen.

Taknemmelig. Mens jeg hviler i bevidstheden om, at tro og tillid er vigtigst af alt, hvis vi som mennesker ønsker at skabe forandring både indeni og omkring os. Hvordan skulle jeg ellers kunne tage åbent imod al den information, jeg lige er blevet givet? Jeg går op i dagslyset på gårdspladsen igen og tager alleen hjem.

Da jeg rejser mig fra sengen, går jeg direkte hen til pc’en og plotter de to læresætninger ind som overskrifter i manus. De passer lige til indholdet, som jeg derfra kan begynde at flytte rundt på. Jeg er for alvor i gang med det manus, der optager så meget af min tid, uden at jeg logisk kan forklare hvorfor.