Anja Ballegaard
Urtelykke
Illustreret af Trine Pape
Aro n s e n
Indhold 5
Forord
7 8
Mit urteeventyr
9
Vær opmærksom, når du bruger urter
Thorslykke er min ’urtelykke’
11
Sådan bruger du bogen
13
Indsamling og opbevaring af urter
13 14 17 18
Høst Sådan tørrer du dine urter Tag fryseren i brug Indsamling af frø
19 19 19 21 22 23 24 24 25 26 28 30 31 31
Anvendelse af urter
34 35 39 43
Urter
Mad Urtete Urteinfusion Ekstrakt og tinktur Snaps Eliksir Eddike Saft Sirup Kropsolie og salve Omslag Urtebad Sædebad Brændenælde Citronmelisse Havtorn
47 51 55 59 63 67 71 75 79 83 87 91 95 99 103 107 111 115 119 123 127 131 135 139 143 147 151
Hindbær Humle Hvidløg Hyben Hyldeblomst Hyldebær Kamille Lavendel Lind Martsviol Morgenfrue Mælkebøtte Oregano Pebermynte Peberrod Prikbladet perikon Rosmarin Rød solhat Rødgran Røllike Salvie Skvalderkål Stedmoderblomst Surkirsebær Timian Tusindfryd Vejbred
155
Find din urt
157
Urteindeks
158
Litteraturliste
160
Noter
Forord Det er de dage i marts. Det er koldt, men luften begynder at blive en smule lun. Vi venter på forår. Så pludselig en dag er den der: Den lakridsagtige duft af martsviol, som smyger sig op fra lærkehækkens bund til mine næsebor. Det er lige præcis den duft og den dag, der fortæller mig, at nu starter min urtesæson. Og ligesom planterne kravler jeg langsomt ud af mit vinterhi og begynder at tage imod naturens gaver. I perioder bliver jeg helt opslugt af at studere, indsamle, brygge og tørre det væld af urter, jeg bruger i min madlavning, som nydelse eller som en del af mit husapotek. Præcis som man traditionelt har gjort det hundredvis af år tilbage. Også i vore dage bruges lægeplanter rundt om i verden, og deres gavn er beskrevet i både nye og gamle skrifter. Selvom der i mange lande er en langt større tradition for brugen af lægeplanter, end der for eksempel er i Danmark, skal man ikke mere end 50-60 år tilbage i tiden, før mange husmødre kogte både hyldebærsaft og hybensaft som vintertilskud til familien. Husråd, som var overbragt igennem generationer, men som nu er gået i glemmebogen. Lad os sammen tage fat i naturens kræfter igen, og lad os bevare troen på, at der findes et svar derude. Måske dit jerntilskud står i din baghave i form af en brændenælde, eller måske kommer din hudpleje fra en stedmoderblomst. Det er netop det, Urtelykke handler om – hvordan du laver små mirakler med planter fra have, mark og skov. Urtelykke er din følgesvend, som viser dig, hvordan lægeplanterne bringes ind i din hverdag, og hvordan du bruger dem målrettet til at gøre noget godt for din sundhed. Rigtig god tur ud i naturen.
Kærlig hilsen
5
6
Havtorn
Hippophae rhamnoides Det er noget af et syn, når jeg finder havtorn langs vestkysten. Jeg glemmer tid og sted, og at min familie sidder i en varm bil og venter, mens jeg som et utæmmet dyr plukker grene, til mine arme er fyldt med revner fra tornene. En dag må jeg lære at være bedre forberedt, men jeg får trods alt sunde bær i fryseren.
Beskrivelse Havtorn er en løvfældende busk, som vokser og stortrives i det barske landskab langs kysterne, men er også at finde forskellige steder i krat og haver inde i landet. Busken er stærk forgrenet og bliver op til 5-6 meter høj. På grenene har den sylespidse, cirka 2 cm lange torne, som gør det næsten umuligt at plukke bærrene uden at stikke sig. Havtorn er meget karakteristisk med de aflange, sølvgrønne blade og de højorange 1 cm små ovale bær. Bærrene er dækket af mørk-orange støv og sidder i små klynger tæt på grenen. Havtorn bærer små gullige blomster i maj måned og sætter bærrene omkring juli måned.
Egenskaber Højt indhold af C-vitamin Indeholder serotonin, som er kroppens lykkesignalstof
43
Stærk antioxidant Slimhindestyrkende på grund af sit fine omega 7 indhold
44
Hyldeblomst
Sambucus nigra – Sambuci flos Hyldeblomstens liflige duft er ligesom jordbær og hybenrose indbegrebet af sommer i Danmark. Hvert år eksperimenterer jeg med min hyldeblomstsaft. Derfor har der både været komponenter af ingefær, citron, syren og rose i de sommerdråber, jeg har fået fremstillet. Men min favorit er nu nok stadig den helt klassiske og rene hyldeblomstsmag.
Beskrivelse Hylden føler mange sig fortrolig med. Den er meget almindelig i levende hegn mellem marker, men kan nu vokse de mest besynderlige steder, da den kun har brug for et lille frimærke jord for at sætte rødder. Hylden kan fremstå som en busk eller et træ på 3-7 meter. Barken er gråbrun, og særligt de ældre grene kan have et groft og furet udtryk. Saver eller brækker man en gren af, afsløres en hvid, let svampet marv. Bladene sidder 5-7 stykker sammen og er mørkegrønne, spidse og takkede. I juni måned blomstrer hylden rundt i hele landet, og der bliver brygget hyldeblomstsaft, så de sociale medier er ved at boble over. Blomsterne dufter sødligt, er bittesmå og består af 5 kronblade og tydelige støvdragere. De danner en lysende hvid 10-20 centimer bred halvskærm bestående af 5 forgrenede stilke.
Egenskaber Vanddrivende og lindrende på væskeophobninger Giver omsorg til en øm hals
63
Sveddrivende og kan lindre febervarme
64
Rosmarin
Rosmarinus officinalis Jeg husker tydeligt min urtetur til Kroatien, hvor jeg kom gående på fortovet i en lille landsby. Mellem fortov og kørebane groede en lav, stedsegrøn og firkantet klippet busk. Præcis som vi kender det i Danmark. Min overraskelse var dog stor, da det gik op for mig, at det ikke var buksbom men rosmarin. Tænk, at en for os eksotisk urt bare gror som vejafskærmning sydpå.
Beskrivelse Rosmarin er en flerårig, omkring 50 cm høj busk, som er velkendt i køkkenet og meget karakteristisk i urtehaven. Den barkede stamme og de mørkebrune, grenede stængler sætter lysegrønne stilke, der er besat med bløde nåle. Nålene er mørkegrønne på oversiden, og på undersiden er de lyse og en anelse blålige. Længden på nålene kan variere, men her under de danske himmelstrøg bliver de omkring et par centimeter. Omkring juni måned sætter den smukke lilla blomster op langs stænglerne. Rosmarin har en kamferlignende og sammensnerpende smag. Den er næsten for kraftig til, at den er rar at spise, som den er, men i madlavning giver den en skøn aroma. Tip: Rosmarin tåler ikke frost og må overvintre i et frostfrit udhus, hvis du skal have glæde af den det efterfølgende år.
Egenskaber Rig på antioxidanter Bakteriehæmmende God ved hårtab og skæl Virker stimulerende på blodcirkulationen
111
Skærper koncentration og hukommelse Mavestyrkende og galdedrivende
112