LEDEREN / ARTETAS TURN-AROUND

// // FORMAND OG CHEFREDAKTØR THOMAS BALLEGAARD LEDER AF

Krisen i Arsenal er afværget for nu, men...

BEVAR REALISMEN OG HOLD FØDDERNE PÅ JORDEN

En uge er rigtig lang tid i professionel fodbold. Det så vi med al tydelighed for The Gunners henover julen. På Boxing Day løb vi ind på Emirates Stadium til kampen mod Chelsea som et hold i krise uden sejr i Premier League i næsten to måneder. I skrivende stund blot syv dage og tre sejre senere er der igen ro om Artetas projekt.

Emile Smith Rowe kom pludselig ind fra højre som vores genfundne 10’er, så hvem har nu brug for Özil? Saka er vores nye wonderkid, som kan hente hæder til klubben mange år frem, og Martinelli driver gæk med modstandernes forsvar med sin fart og sin vildskab. Lacazette er den genfødte 9’er og opspilsstation, der banker kasser i rusen, som om det var Lyon, han repræsenterede. Tierney i korte ærmer og med overjordisk kropstermostat gør, som det passer ham på sin vante back-position, mens Mari og Holding har styr på midterforsvaret, som om de aldrig havde lavet andet.

Én kamp ad gangen

Julen har med andre ord været god for Arsenal, og det er dejligt, men det er nu, vi skal bevare fatningen, og huske hvor vi kom fra. Det er nu, hvor den berømte fodbold kliché ”vi tager én kamp af gangen” giver mening. Vi skal ikke begynde at regne forlæns for at lukke hullet til de lukrative placeringer med europæisk deltagelse i tabellen. Vi skal som sådan heller ikke kigge ned, for nedrykning har aldrig været et seriøst tema. Vi skal i stedet kigge indad og fokusere på vores eget projekt, Artetas projekt.

Jeg er ikke tilhænger af trænerfyringer. De har store omkostninger – både finansielt og mentalt. Ingen steder sidder fyresedlerne så løst som i professionelt fodbold, og det er jo et udslag af de høje forventninger, omverden stiller til deres klub og manager.

Man kan selvfølgelig komme i en situation, hvor en trænerfyring kan være nødvendigt. Som f.eks. hvis træneren stjæler af kassen, har opgivet ævred, eller er på kant med ledelsen. Det sker. Men findes der en klar plan, bevæger klub og spillere sig i den rigtige retning, og er der generelt tillid til, at den pågældende træner er den rigtige leder, så må tilhængerne være tålmodige og stole på projektet.

Genfunden tillid til Arteta

Den dårligste sæsonstart for Arsenal siden 1974 var ikke nogen udpræget fornøjelse at følge som supporter. Vi spillede elendigt, udviste slap attitude og tabte point på skammeligste vis. Der blev kastet med mudder og stillet spørgsmålstegn ved både Arteta, Edu, Kroenke – og sikkert også Gunnersaurus, hvis talen ved nået dertil. Tonen var ved at blive ubehagelig, og det var tydeligt, at især Arteta var presset til det yderste. Mange krævede hans hoved på et fad og havde i øvrigt aldrig stolet på hans evner. Nu har tonen fået en anden lyd, og det skal vi selvfølgelig nyde.

Forandring kræver tålmodighed

Men vi skal også lære af det og forstå, at den

aktuelle nedtur ikke kun er et spørgsmål om en akut krise, hvor Arsenals spillere var ramt af både uheld, skader, corona – for ikke at nævne de mentale skader i form af manglende selvtillid og begyndende murren i krogene på træningsanlægget. Den historiske nedtur er også en konsekvens af en forandringsproces, hvor hierarkier nedbrydes, nye systemer spilles ind, og spillere skiftes ud.

Man måler ikke processens fremdrift på de øjeblikkelige resultater på banen. Man måler på de små fremskridt, og de er ikke altid proportionale med tabelplacering og pointhøst.

Vi kan vist roligt fastslå, at Artetas mission i Arsenal har karakter af en turn-around. Der skal skabes en ny kultur og ny epoke…

Udover en tydelig vision at stræbe efter, så kræver enhver turnaround tålmodighed, vedholdenhed og kommunikation. Tillid er nøglen, og fra Arsenals side har man gentagne gange udtrykt ubegrænset tillid til Arteta. Som trofaste supporters må vi også vise tålmodighed og tillid - for der kommer bedre tider.

Tilbage til fordums styrke

Arsenal er ikke hvad vi var for 10 eller 20 år siden. Vi er ikke længere en Champions League klub og er langt fra at kunne konkurrere med Liverpool og Manchester City i toppen af tabellen. Historien har vist, at det ikke nødvendigvis tager dekader at komme tilbage, men skal vi genskabe samme position som i Wengers velmagtsdage, så kræver det en klar vision, hårdt arbejde og ubegrænset tillid til projektet. Som supporters spiller vi en vigtig rolle i det sidste.

Om lidt går vi ind i anden halvdel af sæsonprogrammet, og der er meget at revanchere. Om corona pandemien tillader det, tror jeg på et genrejst Arsenal i foråret, hvor vi vinder noget af den tabte stolthed tilbage. Vi har en FA Cup at revanchere, og måske lurer en overraskelse i Europa League, hvor vi har to spændende opgør mod portugisiske Benfica i vente.

Hvem der bare kunne overvære dem… //