4 minute read

INDSIGT / NYT FRA FAN FORUM

Arsenal Fan Forum

mødtes midt i krisen

I løbet af Coronatiden er mange møder blevet ændret til online videomøder over Zoom. Sådan er det også for Arsenals Fans Forum, der ’mødtes’ digitalt 15. december. Som repræsentant for Arsenal Denmark – deltog jeg i mødet. //

Rammen i Fans Forum er, at der sidder en række repræsentanter fra mange forskellige fangrupperinger, som mødes med en række af de ansatte i klubben. Mødet er højt prioriteret af Arsenal, da både Vinai og Edu, samt 5-8 andre ansatte fra klubben deltager. Under normale forhold bliver mødet holdt i Arsenals lokaler, men de seneste 3 møder har alle været over Zoom, og dermed bag skærmene rundt omkring i hjemmene. Det er på sin vis begrænsende ift. nærvær og relationer, men omvendt giver det også et hyggeligt indblik i, hvordan stuer og bogreoler ser ud hos de andre. Man kan selvfølgelig også bruge fx Emirates som baggrund i stedet.

Når du læser dette, så ser situationen meget anderledes ud end den gjorde i midten af december. På det tidspunkt lå Arsenal nr. 15, og krisen lagde et tungt pres på Arteta og klubbens ledelse. Det er lige en vigtig detalje at have med i forståelsen. Sportslig beslutning holder stjerner ude Indledningsvis fortalte Vinai om den seneste tid i klubben. Han berettede bl.a. om, at det var et meget anderledes transfervindue, som var dramatisk påvirket af Corona. Det var ikke let for Arsenal at komme af med spillere, så derfor endte de med en trup med for mange spillere, og nogle vanskelige beslutninger. Han pointerede, at det var en teknisk beslutning fra Arteta og hans team, at Özil, Sokratis og Saliba ikke skulle registreres til truppen. En beslutning, der udelukkende beror på sportslige kriterier, også selvom der går rygter om meget andet.

Desuden fortalte han, at alle i klubben er meget, meget skuffede over resultaterne, men samtidig understregede han, at der samtidig er et sammenhold og en arbejdsomhed i alle ender af klubben, og en stærk tro på, at det hårde arbejde nok skal føre til resultater og flere point på kontoen. Helt konkret sagde Vinai, at de alle står 100% bag Arteta. I skrivende stund har Arsenal netop lavet 9 point efter 3 sejre, så måske er skuden vendt nu? Det var dog ikke den følelse, vi sad med under mødet.

Edu fik derefter ordet, og han startede simpelthen med at invitere til åbne spørgsmål. Som han sagde: jeg er brasilianer, så jeg er meget åben. Jeg vil gerne tale med jer og høre jeres spørgsmål. PETER HØST //

AF Normalt er alle spørgsmål sendt ind på forhånd og godkendt at klubben, men Edu viste en stærk imødekommenhed, og et mod til at være direkte. Det gav en række spørgsmål fra forskellige deltagere, bl.a. om rygter ift. interne stridigheder i truppen, manglen på en kreativ midtbanespiller, og bøder til de spillere, der har fået røde kort. Edu taler lidt gebrokkent engelsk, men han er dejlig uformel og svarede meget konkret. Derefter gennemgik vi de spørgsmål, der var sendt ind på forhånd, og emnerne varierer meget, men der er selvfølgelig stor fokus på mulighederne for at komme på stadion igen.

Ikke så presset som Emery I december var det 1 år siden Arteta startede i jobbet hos Arsenal. Det var tydeligt at mærke, at ledelsen tror rigtig meget på ham og på hans projekt. Jeg fornemmede ikke den samme uro som der var et år forinden, da krisen pressede under Emery. Mange ting er naturligvis præget af, at det er officielle udtalelser fra klubben, og dermed er de i nogen grad malet med Arsenals velsmurte PRmaskines formuleringer. Der er dog også en helt umiddelbar kontakt, der gør, at vel ser jeg klubbens maskineri, men jeg ser også en del af de mennesker, der står i centrum for at styre den klub, vi alle holder af. De er naturligvis privilegerede ved at sidde i deres job, men samtidig har de også et kæmpe pres på deres skuldre.

Efter mødet skrev jeg en række kommentarer på Twitter med citater fra Vinai og Edu, og de er blevet delt vidt og bredt siden da. Arsenal opmuntrer faktisk til, at jeg deler den viden, jeg får derfra. Jeg har så stødt på mine formuleringer i flere af de store aviser i England, og der er tydeligvis interesse for mødet fra mange sider. Pointen kan måske være, at journalisterne tit taler med Arteta, men det er ikke så mange, der taler med Vinai og Edu. Der har vi en særlig adgang i Fans Forum. Det glæder jeg mig over, og det søger jeg at behandle med både respekt og frimodighed. Afslutningsvis vil jeg skrive, at hvis du har input til mit arbejde i forummet, så er I velkomne til at skrive til mig på ph@arsenal.dk Næste møde er i april og bliver nok også over Zoom. //

This article is from: