9 minute read

KOMMENTAR / DÅSELYD OG FORMKRISE

INGEN TIL AT JUBLE OG INTET AT JUBLE OVER

Mens coronaen hærger og lammer store dele af verden humper Premier League videre med tomme tribuner, dåselyd og mystiske VAR kendelser. Resultatet er en række højst overraskende resultater fra flere klubber, og for Arsenals vedkommende en hidtil uset formkrise og den dårligeste start i den hjemlige turnering i 45 år.

Der er ingen tvivl om, at tomme tribuner har en indflydelse på alt, hvad der omgærder en kamp. Det er unaturligt, føler alle ganske sikkert. Vi har set mange mærkelige kampe og resultater i denne sæson. Men hvorfor har Arsenal i Premier League været så meget dårligere end mange andre hold til at håndtere den nuværende situation? Eller er der stadig noget andet helt fundamentalt galt i klubben? Vi mangler i hvert fald en virkelig leder på banen, og er Mikel Arteta den rette udenfor?

Optimistisk start gav tro på tingene I begyndelsen af juni 2020 blev der lukket op igen for den afbrudte 2019/20 sæson efter første corona bølge, og vi fandt langsomt melodien. Vi fik styr på mange ting spilmæssigt. MA fik mere og mere selvtillid i takt med at tilliden kom fra omgivelserne. Vi fik til sidst en enestående mulighed for en smutvej, eller en snigvej rettere, til Europa League via en FA Cup sejr. Vi tog den chance d. 1. august 2020 (den oplagte via PL forspildte vi jo) ikke mindst takket være et par store individuelle præstationer. Pierre Emerick Aubameyangs flotte og afgørende mål og Emi Martinez’ eminente præstationer i mål må vel fremhæves.

Før vi fik set os om, startede den nye sæson, og som traditionen byder, indledes der med Community Shield, som vi på vanlig vis vandt (med Martinez i mål). Et par gode tidlige sejre fulgte i PL, og man sad med en følelse af, at nu kunne vi være på vej mod noget stort igen. Alle på denne frivillige redaktion havde i hvert fald den følelse, hvilket vi videregav. Corona var trængt i baggrunden for en stund.

Tallene taler deres tydelige sprog De positive takter forsvandt desværre fra oktober i takt med sygdommens genopblussen, selvom sejren over Man. Utd 1. november lunede gevaldigt. Derefter gik det imidlertid for alvor galt, og som alle vel ved, fik vi kun to points indtil sejren over Chelsea på Boxing Day. To point i 7 PL kampe i næsten to måneder! Og tilmed et nederlag til de unævnelige i en kamp, hvor José Mourinhos taktik igen udstillede vores naivitet. Det kunne ikke blive værre. Den værste start på en sæson i 46 år – siden sæsonen 1974/75 - hvor mange af vores læsere end ikke var født. Uhørt! Kunne MA overleve dette? Man. City smed os også godt og grundigt ud af Carabao Cup, hvor troldmanden denne gang satte sin lærling på plads. Pep Guardiola kan stadig.

Det eneste lyspunkt har været Europa League, hvor de unge har gjort det fantastisk. Maksimum points efter seks kampe ses sjældent i Europa sammenhæng. Det er positivt, men nu venter knock-out fasen, og vi ved jo alle, hvordan det gik galt sidste år. I PL sammenhæng, altså der hvor det gælder, og der hvor vores identitet skal formes, har det været en katastrofe.

Tjener kassen - men er ingenting uden fansene Vi har i hvert fald to af de top-10 bedst betalte spillere i PL. Mesut Özil er ufrivilligt ikke til rådighed i skrivende stund, og Auba ser ud til at synes, at fremtiden er sikret, så nu er alt OK; måske groft sagt jo, men der kunne vel være noget om det. Han leverer ikke. 3 mål i PL indtil nu. Gode gamle Ian Wright sagde til ham, da de to gik rundt på the Emirates, efter ”Sign da ting”. - For at blive en Arsenal legend, skal du score 30 mål per sæson. Wrighty ved, hvad han snakker om, og det gør Titi også, men gør Auba det? Lad os håbe det. Han har ikke årene foran sig.

På alle de forskellige fans platforme er der naturligvis udbredt kritik af hele situationen, men der er kun meget få, der kræver MAs afgang. Det ville også være en helt forkert beslutning. Vi har ikke brug for Chelsea tilstande. Men spillerne skal forstå, at uden fansene er de ingenting, selvom de tjener kassen lige nu. Özil skal dog fremhæves for hans uselviske indstilling, da han tilbød at betale Gunnersaurus, mascottens, løn – altså ham, der går rundt og hilser på alle inklusive fansene, som jo qua deres fravær gjorde ham arbejdsløs. Man fornemmer ikke, at han lægger selviske motiver til grund, den gode Özil. Eller indtager han bare en offerrolle? Han er arbejdsløs jovist, men ikke uden indtjening.

Kunstigt normalbegreb Det kan i et par stunder, når man sidder foran skærmen, synes som om, at alt er blevet normalt. Baggrundslydene er der blevet arbejdet på. Hvor der i juni ved genstarten var stille, bortset fra trænerstabens råb og direktioner, er der nu kunstig lyd. Hvor er det trist, at det skulle være nødvendigt. Kan vi ikke bare nyde en kamp uden alt den dåselarm? Se Auba trække forbi og score sejrsmålet i FA Cuppen eller beundre Lacazette mål mod Brighton for nylig. Vi er i en sær kunstig boble. Jo lyden giver en form for normalitet, men der er ingen sjæl, for der er ingen fans. Teknologien har således overtaget lydkulissen, men det stopper ikke her.

VAR der mål - eller VAR der ikke? 7. marts 2020. Martin Atkinson, ikke en dommer vi specielt er i kridthuset hos, får et VAR prompt. Der kigges igennem – længe, og til sidst får vi vores mål, scoret af Alexandre Lacazette, mod West Ham – den sidste kamp før nedlukningen, den sidste kamp

Skuffelse hele vejen rundt - her hos Saka, som trods alt er et af lyspunkterne.

med normalitet, og vi jublede. Siden den kamp har der således hold først er kommet foran, er der ikke den samme reaktion, ikke været tilskuere på lægterne (bortset fra et par forkølede fra det tabende hold. Publikum er ikke til stede. Det gælder forsøg i efteråret). om at komme foran med andre ord, så vinder man ofte. Det er

I oktober mod Leicester, scorer Lacazette igen et helt le- der jo ikke noget i vejen med, men ikke nødvendigvist normalt. gitimt mål, men det bliver annulleret for offside mod Granit Det er af h...... til. Ja undskyld, men det er det da! Alt er Xhaka. Utallige gentagelser siden har vist, at der ikke var off- sat på hovedet. Vi prøver at sætte en sæson ind i et normalt side. Hvorfor beder dommeren ikke om VAR? Hvorfor reagerer perspektiv. Vi ærgrer os over den dårligste start i umindelige VAR-rummet ikke? Jo, linjedommeren flagede offside, sikkert tider, men i grunden skal spillerne jo bare levere. Cliché javel, med rette fra hans synsvinkel, men VAR skal vel stadig tage men spillerne får jo deres løn, netop for det. ”Jeg tjener et par stilling. Måske var det normale pres fra tilskuere, overført til millioner om ugen, men ved ikke lige hvordan jeg skal gribe spillerne og derefter til dommeren, det, der manglede. Der er det an, sorry.” Sorry! Stram dig an. efterfølgende og måske som en konsekvens kom- Måske er de dårlige tider spillemæssigt ved at met mere styr på VAR procedurerne, men være slut. Vi har i hvert fald i juledagene fået nederlaget mod Leicester var ikke godt et par sejre at lune os på. Men det store for vores spilleres selvtillid. Opbakning spørgsmål om, hvad der stadig er galt i fra lægterne kunne have været kær- klubben, har vi ikke fået løst endsige komment også den dag. svar på. MA vil uden tvivl rydde Svagt kollektiv savner den – om det bliver ved salg eller vores tilstedeværelse ved udlån vil vise sig. Der er for Når holdet ikke fungerer eller le- meget dødvægt. verer, overlever de store hold tit på yderligere op i truppen, trimme individuelle præstationer. Titi, Thie- Utryg opbakning rry Henry, fremhæves tit. Han fandt momentet, når holdet ikke præsterede. EN SKADET LENO - PROBLEMATISK! og mange spørgsmål Der går rygter om, at Özil får en ny Auba burde have lært af det. Kan han det, chance i januar. Han kunne være den joker eller skal andre træde til? Lacazette og potentielt vi har brug for. På sine gode dage er han uvurGabriel Martinelli er kandidater. derlig, men han kan også virke så uengageret, at det smitter

Individuelle præstationer er vigtige. Men bagsiden af den af på andre. Han vil ikke sælges, og så er det jo svært for MA medalje er jo individuelle fejltagelser, som udvisninger hvilke at gøre noget. Så hvorfor ikke indlemme ham i truppen igen? vi har haft alt for mange (dumme) af. Et andet eksempel er Mon ikke pointen med hans eksil er forstået i truppen. Hvis du Alex Runarssons drop mod Man. City, som tydeligvis trækker ikke giver den en skalle, er du ude. hele holdet ned i Carabao Cuppen. Det er ikke betryggende Målmandssituationen er også bekymrende. Tænk, hvis med islændingen som back-up til Bernd Leno. Et kollektivt er Leno skulle blive skadet. Tyskeren er rigtig god og en fænosvagt, når der er modgang, og når et hold ikke har en virkelig menal shot-stopper, men han mangler lederskab i feltet, især leder på banen. ved dødbolde. Martinez var her væsentlig bedre. Han skulle

En Auba, der leverer kan gøre forskellen. Han har været videre desværre, og vi fik en god økonomisk kompensation, væk i et par kampe i december. Var han mon for alvor skadet, men den nuværende 2. keeper er ikke på et højt nok niveau. eller havde han fået et vink? Han tjener for mange penge til at Måske kommer det, men det er ikke betryggende lige nu. være så uengageret. Han er anfører, han skal gå foran, men det Mange skal steppe op. Kampene i november og decemhar han ikke gjort for alvor efter sin kontraktforlængelse. Han ber udstillede os som et naivt og ikke mindst skrøbeligt hold. savner og mangler helt sikkert også publikums tilstedeværelse. Andre og især mindre hold har vist fine takter og har slået

Deres tilråb, deres kritik, deres deltagelse - vores tilstede- langt større hold. Arsenal har ikke været i stand til at tilrette værelse. Det mangler det hele, og kan være en af forklaringerne sig situationen, og hvis skyld er det? Lad det være ubesvaret, på de mange overraskende resultater. og lad os dog tro på, at MA er den leder, der skal til udenfor banen. Men vi mangler lederen på banen. Er det Auba? Hvis Det hele er vendt på hovedet han igen får hul på bylden vil eksemplet i sig selv være vigtigt, Aston Villa vinder 7-2 over Liverpool. Alle er i chok, hvad sker og måske vil det være nok. der? Mestrene vinder siden 7-0 ude over Crystal Palace. Aston Men det er, når det går skidt, at vi savner lederskab. Også når Villa er et ganske godt hold med Jack Grealish i spidsen, og der ikke er tilskuere, og det kommer der næppe i denne sæson. de slog jo siden os på The Emirates 3-0, men især det første Alt håb er ikke ude. Det er usædvanligt tæt i PL. Forhåbentlig giresultat er ikke normalt. Det synes som om, at hvis man som ver det nye år os alle optimismen tilbage – på mange fronter. //

This article is from: