KOMMENTAR / SIDELINJEN

BEVISET MANGLER

Det kunne have været godkendt, men når omstændighederne var som de var, er det svært at se positivt på sæson 21/22. Trods få lyspunkter var det alt for ofte den dårlige udgave af Arsenal vi var vidner til.

Det var så sæsonen 2021/22. Under andre omstændigheder kunne det have været en nogenlunde godkendt sæson. Fra ottende- til femtepladsen og tilbage i Europa.

Omstændighederne taget i betragtning Under andre omstændigheder kunne man måske have accepteret et stort antal forfærdelige kampe. Man kunne måske have levet med den pinlige exit fra FA Cuppen. Man kunne måske have accepteret, at Arsenals angreb er aldeles impotent. Man kunne måske endda have accepteret 13 nederlag. Man kunne måske have ”glemt” de årlige ydmygelser mod Liverpool, Manchester City. Man kunne måske have levet med, at Arsenal blev udspillet af Crystal Palace, Brentford og Newcastle. Man havde måske accepteret de forsmædelige ydmygelser mod Southampton, Brighton MARTINELLI ET AF FÅ og Everton. LYSPUNKTER

Men når omstændighederne var, som de var – tre kampe tilbage og et forspring på 4 points til Tottenham, så er en femteplads og Europa League ikke nok til at acceptere alle nederlagene og alle ydmygelserne. Kapitulationen i N17 og den efterfølgende ekstrem-fadæse i Newcastle forærede fjerdepladsen, Champions League-kvalifikation og x millioner af pund til den værste klub af alle. Det er utilgiveligt. U-T-I-L-G-IV-E-L-I-G-T. Og giver ikke Arsenal-fans et roligt øjeblik, før Tottenham er slået ud Champions League (7-9-13, knock-on-wood). tatmæssigt, spillemæssigt, taktisk, krydret med et rødt kort – var bare det eneste, der ikke måtte ske. Og der er kun én person, der er ansvarlig for at sende et hold på banen, som allerede inden det røde kort helt åbenlyst var Arsenal i den dårlige udgave, som vi så så mange andre gange i sæsonen 2021/22. Hans navn er Mikel Arteta. Jeg har aldrig været fan af Arteta, og denne sæson har bestemt ikke gjort det lettere at acceptere, at det er ham, der står i spidsen for min klub. Hvis hans hold havde magtet at tage fjerdepladsen, hvis Arsenal havde magtet at levere en ordentlig indsats i sæsonens (flere sæsoners!) vigtigste kamp, så ville jeg måske have set på Arteta med mildere øjne. Men en Arsenal-manager, som ikke kan sætte sit hold op til et North London Derby, er ikke den rigtige på posten. Og der er andre grunde til at betvivle fornuften i kontraktforlængelsen: Nye spillere for £150 mio. og alligevel et hold, der var håbløst uskarpt i begge ender af banen; den manglende evne til at have holdet klart fra sæsonstarten (man kan i sandhed sige, at de tre åbningsnederlag kom tilbage og bed Artetas mandskab i r*ven); konsekvent ustabilitet; indsatser i visse kampe, så man skulle tro et League One-hold havde forvildet sig på banen; kampe uden et skud på mål; og den, efterhånden historiske, chanceløshed mod Liverpool og Manchester City; den manglende evne til at håndtere at komme bagud – osv., osv…

De mange mangler Om ikke andet så skal Arsenal altid levere varen to gange pr. sæson – kampene mod Tottenham. At lægge sig ned på den måde og blive totalt ydmyget – resulHvem skal løfte projektet? Arteta vil have os til at tro på, at han har et ”projekt”, at han vil tage Arsenal til næste niveau. Men det er godt nok svært at få øje på, hvor det skal komme fra. Måske

handler Arsenal for £150 mio. igen til den kommende sæson, men hvor langt rækker det til et hold, der mangler kvalitet i forsvar, på midtbanen og ikke mindst i angrebet? Og – endnu et stort spørgsmål – køber man i så fald flere krykhusarer a la Thomas Partey, Tomiyasu og Tierney? For at forsøge at bygge et hold op af spillere, der ikke har fysik til Premier League (eller måske rettere for Tierneys vedkommende fysik til fodbold på topplan overhovedet), giver absolut ingen mening.

Men uanset hvad, så står det tilbage at blive bevist, at Mikel Arteta er i stand til at skabe et hold med nosser i. Jeg kan sådan set godt have sympati for Artetas udrensning – som helt sikkert også har været nødvendig; og jeg kan sådan set også godt forstå, at man ikke bygger et nyt hold over natten (med mindre man er Manchester City eller PSG). Men sæsonafslutningen var bare ikke lige dét, der kan overbevise mig om, at Arteta er den rette manager i Arsenal. Og under alle omstændigheder er der langt fra 13 nederlag og pauvre 61 mål i 38 kampe til et hold, som man for alvor kan tro på.

Når man henover sæsonen har set Arsenal blive ydmyget (City, Liverpool x 2, Tottenham, Crystal Palace, Newcastle) og præstere et bundniveau, der er lavere end en nedrykkers (Brighton, Southampton, Brentford, Everton, Nottingham Forest), så bliver man sgu trist til mode og har mere end svært ved at se et lys nogen steder.

Håbet er altid (eller ofte i hvert fald!) lysegrønt – vi drømmer vel alle sammen om hæder og pokaler – og der kommer altid en ny sæson. Problemet er bare, at en ny sæson lige nu virker mere som en trussel end som en mulighed. Når Arsenal fejlede big time med kun Premier League på programmet efter nytår – hvordan skal det så ikke gå, når der også skal bruges ressourcer på en europæisk turnering? Det kan gå helt galt…

Få har udmærket sig Jeg har virkelig ledt efter lyspunkter. Jeg er så privilegeret, at jeg har fået lov at give mit besyv med i GunActions rating af spillerne i 21/22-sæsonen. Det har været svært at finde mange spillere, der har været værdige til en høj karakter – nogle har da potentiale, men jeg har ikke glemt de utroligt mange dårlige præstationer mod middelmådige modstandere. Så i det samlede billede er der ikke mange, der har udmærket sig nævneværdigt. Saka, Ramsdale og Martinelli kan se sig selv i spejlet. De har enten leveret hver gang eller i det mindste prøvet at levere. Resten af spillerne har været ustabile (og AWOL mod de bedste hold); nogle har været gigantiske skuffelser; og nogle spillere har blot været ringe.

På trods af min stærke tvivl på Arteta og hans projekt og på trods af sæsonafslutningskapitulationen, så er der jo en næste sæson – og på et eller andet tidspunkt er jeg vel gammel og affældig nok til at glemme det fatale nederlag til Tottenham (selvom jeg aldrig har glemt de 5-0 på White Hart Lane i 1983…). Og sidst men ikke mindst – Arsenal er min klub og har været det længere end Arteta har levet…

Og lykkeligvis er jeg ikke Tottenham-fan. //

COME ON YOU REDS!!!!!!!!!!!!!! // OLE OLSSON // AF SIDE linjen