NEDTUR I EUROPA FOKUS VAR ET ANDET STED

Efter det forholdsvis lette gruppespil, hvor vi endte som nr. 1, kunne vi i Europa League gå direkte til 8.-dels finalen. Her ventede Sporting CP fra Portugal. En på papiret ganske overkommelig opgave, men virkeligheden ville det anderledes. Tørken i Europa fortsætter.

At spille i EL er forhåbentlig en tilstand, vi ikke skal belastes med i mange år fremover. Det har været 6 hårde internationale sæsoner (1 helt uden medvirken), men nu er vi tilbage, hvor vi hører til - Champions League venter - men ikke pga. indsatsen i EL.

Fokus

I kampene mod Sporting sidder man tilbage med følelsen af, at mange af spillerne var et andet sted. Fokus lå ganske forståeligt i PL - jovist - men så kan man måske forvente at squad spillerne træder lidt i karakter. Nu hvor de har chancen. Men sådan blev det ikke. Kampene mod Sporting kan samlet set kort beskrives som frustrerende. Vi er foran i begge kampe, men formår at komme bagud i første kamp i Lissabon og ender i returkampen i lotteriet, som er en straffesparkskonkurrence.

I første kamp scorer William Saliba til 0-1 på hovedstød, uopdækket, men senere i 1. halvleg begår vi selv samme fadæse og dermed 1-1 ved pausen, i en halvleg hvor vi burde have lukket og slukket.

Saliba er en fryd at se på i den kamp, men kan jo ikke gøre det hele selv. Vi kommer så tidligt i 2. halvleg bagud men redder kastanjerne ud af ilden med et heldigt selvmål til 2-2. Et godt udgangspunkt før returkampen trods alt. Men husk, ingen fordel i form af udebanemål som i gamle dage.

8.-dels finale med flashback

På The Emirates kommer vi igen foran på flot mål af en storspillende Granit Xhaka, men i det 62. minut får man et flashback til 1995. Dengang da vi tabte det, der på det tidspunkt hed Cup Winners Cup, hvor Real Zaragoza langt inde i slutningen af overtiden scorer et vanvittigt mål.

Det faktum, at Aaron Ramsdale var på holdkortet frem for 2. valget, gav én en god fornemmelse, en fornemmelse af at Mikel Arteta tog dette seriøst, men på dagen leverede de og andre ikke, da det gjaldt. Et skud, los, spark, kald det hvad du vil, fra midterlinjen snød Ramsdale, ligesom det snød David Seaman på Parc de Princes for 28 år siden. Men denne gang havde vi dog en straffesparksafgørelse at håbe på, men nej.

Gabriel Martinelli ender med at blive “skurk” til sidst. Han brænder, og det kan jo ske, og fokus var måske et andet sted? Men Fabio Vieira, Rob Holding m.fl. leverede ikke, da de fik chancen.

Mere bredde

EL blev, groft sagt, i sidste ende valgt fra, ligesom de hjemlige cup-turneringer blev det. Desværre gav det os ikke nok power til at gå hele vejen i PL.

Forstærkninger efterlyses, og det må være en målsætning at opnå netop dette i det kommende transfer window, så vi er klar til næste sæson.

EL har været acceptabel torsdags fodbold, men i alt for mange år. Nu skal der andre boller på suppen! Vi vil høre CL hymnen igen. Den venter gudskelov i 2023/24 sæsonen. Har vi holdet til det? Tja, vi har fundamentet, men i det her selskab, kan der ikke vælges fra. Mere bredde skal til. Og fokus! Er tørken forbi i Europa om et års tid? Man ved aldrig, men næppe.

PS Fun fact: Reglen om, at flest scorede udebanemål er afgørende ved uafgjort, blev afskaffet før forrige sæson. Alt andet lige var vi gået videre fra 8.-dels finalen, hvis den regel stadig havde været i brug i denne sæson. Ironisk nok var en vis professor stor modstander af reglen. //

Rets Karakter

At vinde gruppespillet er absolut til en tocifret karakter, men at mangle fokus og vindermentalitet i den første afgørende knock-out fase er et stort minus. Store hold kan både hjemme og i Europa. Det er noget, vi må arbejde på, nu hvor CL igen venter. Kvalifikation til 1. hylde gik ikke gennem EL, og det var heller ikke nødvendigt. Isoleret set var indsatsen dog på det jævne.