FÅ GODE IDÉER TIL DIN MARTIME JULEGAVE
Sådan bliver din tablet et søsikkert værktøj
Stort eksklusivt interview med Pelle P: Bådbranchens grundlægger
Vi var på havnen, da orkanen ramte Danmark
Wayfarer: BK returuge 51
BAADMAGASINET.DK BK 28. nov. – 18. dec. 2013 Pris Dkk 54,95
Sjov, nem og billig sejlads Quicksilver Activ 855 Cruiser:
En dugfrisk verdensnyhed
Prestige 620S:
Troels Lykke testede dyr dame i Cannes
Er der plads nok på din tablet? Med et login får du adgang til *
60 udgaver af Bådmagasinet * Bådmagasinet fra 2010, 2011, 2012 og hele 2013 + 12 nye udgivelser.
Login KUN 399,Køb direkte på baadmagasinet.dk/shoppen
6 Blikfang Årets første efterårsstorm tog rigtig godt fat.
9 Kort og godt Alt godt fra bådbranchen I Ting I Personer I Nye både.
14 Hanseboot: God stemning For 54. gang slog Hamborg dørene op for bådudstillingen Hanseboot.
16 Wayfarer: Sjov, nem og billig sejlads Wayfarer er et alternativ til kølbåden, fordi den er lige egnet til tur- og kapsejlads.
22 Kørsør Havn: Orkan på tæt hold Da stormen rasede hen over landet den 28. oktober, sad Bådmagasinets journalist på en bådebro på Korsør Havn og så, sejl og presenninger bliver fl ået i småstykker.
28 Pelle P: Manden der startede bådbranchen Enhver ny industri kræver, at den rette mand dukker op på det rette tidspunkt. I 1970 tegne en kapsejlende Volvo-designer en båd, han kaldte Maxi 77. Det ændrede alt.
34 Kommentar til artiklen om Pelle P Det skulle blive så stort og fl ot, at folk med en almindelig økonomi ikke længere kunne være med. Derfor sælges der ikke mange nye både i dag.
36 Din maritime julegave Vi giver dig her vores bud på, hvad du kan lægge under juletræet.
40 Gør din tablet søklar Har du en iPad eller tablet? Og en smartphone? Så kan du glæde dig. De bliver nemlig nyttigere og bedre maritime værktøjer dag for dag.
46 Tarac 33: Genistreg til ægte sejlere Den klassiske skærgårdskrydser i en opdateret version – smuk, hurtig og lethåndterbar.
51 Quicksilver Activ 855 Cruiser Vi har været i Rapallo ved Middelhavet for at teste denne spændende 2014 nyhed.
56 Flydende sommerhus til 10 mio. kr. Prestige 620S byder på gode sejlegenskaber og masser af plads.
60 Vi hjælper folk videre med deres drømme Ann Panduro og Niels Poulsen valgte for mange år siden at skifte kurs og leve af at sejle. Deres livsstil har inspireret mange af deres gæster.
64 Besøg på ”wet” Boatshow Amsterdam Den fl ydende bådudstilling er nu fl yttet ind til Amsterdams centrum. Lige over for hovedbanegården.
68 70 børn og unge surfede i efterårsferien JP Young Gun Classic i Klitmøller høstede i år den største succes i campens syv årige historie.
72 Guiden 75 BÅDMARKEDET
FIND DIN BÅD HER 96 Havnepladsen
Sådan scanner du koderne i magasinet På din smartphone eller iPhone indtaster du www.i-nigma.mobi i browseren – til iPhone kan programmet også fi ndes i App Store. Download og installer programmet i-nigma. Når du scanner 2D-stregkoden i magasinet åbnes det ønskede på din telefon.
For mange kokke kan gøre skade! I marts måned efterlyste jeg en indsats fra Dansk Sejlunions side om at ”få flyttet dansk sejlsport”. Her opfordrede jeg unionen til at skabe noget nyt – noget vi ikke har set før, noget der kunne være med til at gøre sejlsport sexet, og noget der kan være med til at fastholde og endda måske udbygge antallet af yngre medlemmer i sejlklubberne. Tænk jer kære læsere – der blev lyttet, men samtidig med en høfl ig løftet pegefi nger om, at det projekt havde man da vist arbejdet på i flere år. Fedt nok, ingen problem i det, det vigtigste for mig og Bådmagasinet er, at der nu kommer fokus på projektet ”få så flyttet dansk sejlsport”.
den lokale klub udelukkende skal stille med faciliteter i form af dommerbåde, mærker og frivillig hjælp. En vigtig pointe! Klubberne skal altså IKKE investere i materiel, som skal anvendes i sportsbådsligaen. Hvis en klub vil gøre det optimalt for deres medlemmer, der ønsker at deltage i sportsbådsligaen, søger de da helt klart i retningen af den type båd, der sejles i, så medlemmer får mulighed for at træne i de pågældende både. Men har klubben f.eks. en J80, en CB66 eller en anden form for sportsbåd(med genakker, red.) i flåden, ja så kan medlemmer jo sagtens træne i disse både, og så deltage i sportsbådsligaen i en J70, som vil blive stillet til rådighed til lejligheden.
Ny sejlsportsliga i 2014
Se mulighederne – ikke problemerne
Dansk Sejlunions bestyrelse har besluttet at oprette en sejlsportsliga, hvor klubberne mødes hinanden imellem i sportsbåde. En tro kopi af ”Deutsche Segel-Bundesliga” som i den forgangne sæson er blevet afviklet med stor succes syd for grænsen. Nu har der været en heftig debat på vores website www.baadmagasinet.dk om, hvilken bådtype der nu skal sejles i, i denne sportsbådsliga. Her begynder der pludselig at være for mange kokke, og jeg sidder egentlig og tænker ”who cares”…det handler ikke om, hvad der bliver sejlet i, bare der bliver sejlet. Jeg er bange for, nogen rundt omkring i klubberne har misforstået et eller andet. Debatten har nemlig raset over hvilken klubbåd, sejlklubberne behøver at investere i, og her hopper kæden af. Det er jo ikke klubbåde, der skal sejles i, når vi taler om sportsbådsligaen. Her stiller unionen op med et omrejsende ”cirkus” – et setup hvor
Jeg kan være bange for, at for mange ”klub-kokke” gør projektet sværere at få op og flyve. Lad nu de implicerede parter få arbejdsro, og tro på det kan lade sig gøre at ændre noget i dansk sejlsport. Se muligheder frem for problemer, og lad os så evaluere når næste sæson er historie. I skrivende stund skal de sidste brikker falde på plads ved årets klubkonference, som fi nder sted ultimo november. Følg med på vores website, hvad udfaldet bliver herfra, og lad os alle krydse fi ngre for det lykkes. Det vil være første gang i ma nge å rt ier, der vil blive skabt noget fremadrettet. Uden at være for sortsynet kan jeg vist godt påstå, at sejlsporten trænger til det. Chefredaktør Søren Øverup
UDGIVER: Bådmagasinet ApS I Rungsted Havn 1 D I 2960 Rungsted Kyst I Tlf. 88 77 00 00 I Fax 88 77 00 88 I www.baadmagasinet.dk ADM. DIR. & ANSV. UDGIVER Søren Øverup PRODUKTIONSCHEF Christina Igel christina@baadmagasinet.dk WEBREDAKTØR Trine Søe trine@baadmagasinet.dk
ANNONCESALG Annoncechef Lars Kiær Tlf. 88 77 00 01 lars@baadmagasinet.dk AD/BILLEDBEHANDLING Lennart Møller Madsen lennart@baadmagasinet.dk
REDAKTIONEN Trine Søe trine@baadmagasinet.dk Ulf Wesley Johnsen ulf@baadmagasinet.dk Øyvind Bordal bordal@baadmagasinet.dk MAIL-REDAKTIONEN info@baadmagasinet.dk
ABONNEMENT: Tlf. 88 77 00 77 I abo@baadmagasinet.dk I 6 udgaver 349 kr. I 12 udgaver 599 kr. TRYK: Kolofon Group I Abonnement: Post Danmark I Detail: Bladkompagniet
4
BÅDMAGASINET
SKRIBENTER I DETTE NUMMER: Henning E. Larsen Henrik Hansen Lise Mortensen Høy Lars Laur Lone Bolther Rubin Troels Lykke
Medlem af
Dansk
Fagpresse BÅDMAGASINET forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. BÅDMAGASINET påtager sig intet ansvar for rigtigheden af, eller fejl i annoncerne. Kun skriftlige henvendelser til redaktionen, vedlagt frankeret svarkuvert. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier og tegninger, som er indsendt uopfordret. De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra BÅDMAGASINET ApS.
Årets julegave GRATIS vindmåler med et årsabonnement. Din pris KUN 599 kr.
. r k 9 9 8 i d r æ V
Du vil som giver modtage et Bådmagasin og vindmåleren INDEN juleaften, lige til at pakke ind og lægge under juletræet. Derefter sendes de resterende magasiner til gavemodtageren – nemmere kan det ikke gøres. Bestil dit gaveabonnement på www.baadmagasinet.dk senest onsdag den 18. december 2013 kl. 12.00. Abonnementet stopper automatisk efter leveringen af 12 udgaver. Herefter vil modtageren blive kontaktet pr. brev for evt. fortsættelse af abonnementet. • Vindmåleren passer til iPhone, iPad og Android (der følger ikke iPhone med vindmåleren) • Alle bestillingerne vil blive sendt i uge 51 • Bådmagasinet giver ikke garanti for, at pakken kommer frem, hvis bestillingen er modtaget efter den 18. december 2013, jf. Post Danmarks oplysninger • Tilbuddet gælder kun i Danmark (ikke Grønland og Færøerne) og kan ikke kombineres med andre abonnementspakker. • Tilbuddet gælder kun nye abonnementer/husstande som ikke inden for de seneste 6 mdr. har haft abonnement på Bådmagasinet.
BLIKFANG Årets første efterårsstorm tog rigtig godt fat, og der blev målt den højeste vindhastighed herhjemme nogensinde! Ved Kegnæs på det sydlige Als blev der målt vindstød på intet mindre end 54 m/s. Selvom orkanen den 3. december 1999 var noget mere omfattende i udbredelse, varighed og ødelæggelse, så var vindhastighederne mandag den 28. oktober 2013 i sig selv ikke før set i Danmark. Mange både tog desværre skade, og ikke mindst dem der var sat på land med mast på! Den nye måde at placere båden på land med mast kræver ekstra opmærksomhed. Stativet skal naturligvis være i passende størrelse, og stativet bør monteres med sidestøtteben, hvis båden står med mast på. Læs også reportagen på side 22 fra Lise Mortensen Høy, som netop var ankommet sammen med stormen på Korsør Havn. Lise måtte kravle ind fra broerne for ikke at ende i karet.
6
BÅDMAGASINET
DECEMBER 2013
7
Sjov, nem og billig sejlads Wayfarer er et glimrende alternativ til kølbåden, fordi den er lige egnet til turog kapsejlads. En Wayfarer er også en billet til et herligt fællesskab. Jollen fås brugt for 15.-85.000 kr. TEKST & FOTO HENRIK HANSEN
Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning Wayfarer-klassen er herhjemme meget velorganiseret i Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning, der med 300-350 medlemmer er den største jollespecialklub i Danmark. Klubben har både et medlemsblad og et omfangsrigt website med et væld af information. Læs mere på wayfarer.dk
Der kan være mange fordele ved at vælge en Wayfarer, i stedet for at købe en mindre brugt kølbåd. Her får man ikke alene en synkefri, velsejlende og meget rummelig jolle, der kan plane i over 10 m/sek, men også muligheden for at deltage i en masse fælles aktiviteter, som f.eks. klassens festlige sommertræf. En sejlklar Wayfarer kan købes brugt fra omkring 15.000 kr. for en rimelig god jolle og op til 115.000 kr. for en helt ny og topgejlet kapsejladsjolle. Hvis en jolle er prissat til under 15.000 kr, så må man forvente, at den skal repareres eller have nyt udstyr, før den kan komme ud at sejle. Wayfareren er udbredt herhjemme med 12-1400 joller, at man indenfor dette prisspænd altid kan finde gode jolle til enhver pengepung. Dertil kommer, at jollen spænder meget vidt i brugsværdi, fordi den er ideel til alt fra tur- og familiebåd til skolebåd for alle aldersklasser og kapsejladsjolle på alle niveauer med officielt DS-DM. Der deltog 25 joller i årets DM.
Ind på 20 cm vand
En af landets meget aktive kapsejlere, Mads Christensen, er her dybt koncentreret i en spilersejlads.
familiemedlemmer til en uges træf på en campingplads i Rantzausminde ved Svendborg Sund. Her ligger jollerne på lavt vand ved pæle, som man selv slår i og fjerner igen. Hver dag er der fælles sejlture til f.eks. øerne i det sydfynske, og der er fest og hyggeligt samvær på campingpladsen. Klassen har f.eks. sit eget jazz-band, Wayfarer Stompers, og egen sangbog.
Wayfarer er en god jollecruiser, fordi den har gode sejlegenskaber, og fordi man kan køre jollen på trailer direkte hen til det farvand, hvor man har lyst til at sejle. Den kan komme ind på bare 20 cm vand. Det betyder, at man kan cruise overalt i Danmark og resten af Europa, samt ikke mindst kombinere sejlerferien med andre ferieoplevelser. De fleste lidt ældre versioner har indbygget vandtæt stuverum agter, og efter Mk.I har alle en beskyttet hylde under fordækket. Der kan købes vandtætte stuverum som ekstraudstyr til de nyere versioner.
Sejlertræf med fest og cruise Hvert år samles omkring 45 joller og over 150 sejlere og 16
BÅDMAGASINET
De nyere joller kan udstyres med en vandtæt stuvekasse, der spændes fast i jollen. Bemærk tofterne i borde.
Brugtbåd Wayfarer Her sætter vi fokus på velsejlende og gode ældre både, der i dag fås til meget overkommelige priser, og stadig kan give masser af sejlglæde til nye som mere erfarne sejlere. Det er typisk både, der bare skal have en kærlig hånd for at være i fin form igen.
Der følger et overskueligt og vandfast instruktionshæfte med nye joller.
Sådan ser de nye Mk.IV joller ud. Her en åben racingversion med stift skrog med sandwich. Turversionen er uden sandwich, men har bænke langs siderne agten for midtertoften.
DECEMBER 2013
17
Sejlklar jolle i god stand Vi har fundet en helt sejlklar Wayfarer Mk.II fra 1978 hos Skovgaard-Mortensen i Hundige. Jollen koster 19.500 kr. og er fuldt udrustet med storsejl, genua, spiler, komplet spilerudrustning, nyere svingror, presenning og jollevogn. Den har sejlet som klubbåd i Birkerød Sejlklub, der har passet godt på den med løbende vedligeholdelse, så jollen stadig er i en glimrende stand. Især, når man tager alderen på 35 år i betragtning.
Dansk værft fik licens til at bygge jollen Jollen er bygget på Falsled Bådebyggeri, der var mest kendt for deres produktion af Optimistjoller, men Tidsline for Wayfarer jollen Wayfarer blev tegnet i 1956 af Ian Proctor, der er en af Englands mest respekterede jolledesignere. Den første joller var i plywood og kom på vandet i 1957, hvor jollen også kom til Danmark. Jollen er siden videreudviklet med nye versioner. Den nyeste Mk.IV er udviklet af især Phil Morrison, der også er en meget respekteret jolledesigner. Han står bag hurtige RS- og Laserjoller. Han har f.eks. tegnet den vilde Laser 5000 og har også givet en hånd med ved tidligere versioner. Alle Wayfarer-versioner • 1956 Den første Wayfarer i plywood. • 1966 Den første Mk.I i glasfiber. • 1974 Version Mk.II (som aktuel jolle). • 1986 Selvlænsende SDversion af Mk.II • 1987 Version Mk.IA til tursejlads • 1991 Plus S er en kapsejladsversion med sandwich. • 1997 World-version der minder om Mk4 • 2008 Den nyeste Mk4 version.
Denne Wayfarer til 19.500 kr. er klar til sejlture på gode efterårsdage og er i generelt i rigtig god stand. Det er en klubjolle, der er passet godt på.
18
BÅDMAGASINET
værftet producerede også 100-200 Wayfarer fra 1975 til primo firserne. Falsled var det første værft udenfor England, der fik licens til at bygge jollen. Falsleds Wayfarer-joller havde en god kvalitet, men de har dog et svagt punkt med befæstigelsen af røstjernene. Der er en del eksempler på, at et røstjern er blevet halet helt eller delvis op af dækket og har forårsaget, at masten er knækket eller blevet bukket. Røstjernene kan dog nemt fæstnes forsvarligt igen på få timer, og det er allerede gjort på den aktuelle jolle. Processen er beskrevet i detaljer på wayfarer.dk. Her er der også en udførlig tjekliste over, hvor man bør kigge efter defekter før køb af brugt Wayfarer.
Brugtbåd Wayfarer
Popnitterne havde set bedre dage Mk.II-jollerne har opdriftsmiddel under sidedækkene. Det holdes på plads af et glasfiberprofi l, der er popnittet på indersiden af siderne. På den aktuelle jolle er popnitterne dog tæret over, især i styrbord side. Det var til gengæld den eneste regulære defekt, vi kunne konstatere på jollen, og det kan hurtigt klares ved at fæstne profi let igen med Sikaflex. En landevejstrailer kan ofte købes brugt i god køreklar stand, og der produceres en combitrailer med jollevogn, der er specielt udviklet til Wayfarer. Denne trailer kan fås for 10.900 kr. Alt i alt er en Wayfarer jolle et godt bud på masser af sejlglæde.
Wayfarer Design: Ian Proctor, England. Værfter: Small Craft, Moore & Son, Moores, Porter Brothers og Hartley Laminates i England samt Falsled Bådebyggeri i Hårby. Konstruktionsår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1956 Antal byggede både/antal i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.000/12-1400 stk. Pris i 1977 (Falsled) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17.250 kr. Nypris, standard sejlklar cruisingjolle/racingjolle . . . . . . . . . . .fra 75.000/90.000 kr. Længde/bredde/dybgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,82/1,85/0,20-1,17 m Vægt, minimum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 kg Storsejl/genua/fok/spiler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8,83/4,27/2,78/13,5 m2 Klasseorganisation: Skandinavisk Wayfarer Sammenslutning Salg: Skovgaard-Mortensen, skovgaard-mortensen.dk
Fordækket med skridmønster er lidt broget, men det er bare voks, der kan vaskes af. Det er faktisk et tegn på god, men lidt misforstået vedligeholdelse. Et skridsikkert fordæk må aldrig få voks, for så bliver det glat og grimt.
Mk.II jollerne har ikke dobbeltbund, og man åbner for bailerne gennem huller i dørken, der her er i fin stand og blot trænger til lidt rengøring eller maling.
Svingsværdet hales op og ned med hånden. De enkle fortofter i træ er i overraskende fin stand på denne jolle og kan blive næsten som nye. Bemærk, at der er Elvstrøm winchblokke til genuaskødet.
Der går en bolt igennem masten, der står i en mastestøtte. Det betyder, at man meget nemt og hurtig kan lægge masten ned ved at vippe den over bolten.
Der er et næsten nyt svingror på jollen. Der er en elastik i halet, der haler rorbladet ned, så det hopper bare op, hvis man rammer en sten.
DECEMBER 2013
19
Da stormen rasede hen over landet den 28. oktober, sad Bådmagasinets journalist på en bådebro på Korsør Havn og så, sejl og presenninger bliver flået i småstykker. TEKST & FOTO LISE MORTENSEN HØY
22
BÅDMAGASINET
Det er mandag den 28. oktober – dagen for det, der bliver den værste storm over Danmark i meteorologers og mands minde. Jeg har truffet aftale med havnefoged Hans Jørgen Assertoft, Korsør Lystbådehavn om at komme forbi, mens stormen raser; så vi kan få en snak om, hvordan man som lystsejler passer på sin båd, når den overvintrer i vandet. Og det skal vise sig, at der er syn for sagn – havnens både og bådejere får i bogstaveligste forstand ”trykprøvet” deres fortøjninger, sejlpakning og presenninger. Mens stormen i lyntempo stiger i styrke udenfor, kan vi sidde på havnekontoret og se, hvordan sejl og presenninger river sig løs og fl ænses til laser. Når først, det er blæst op, er det ikke muligt at redde noget – det er for farligt og formentlig også umuligt.
Alligevel ringer havnefogeden til bådejerne, så de får en chance for at redde grejet: ”Ja, god dag, det er havnefoged Hans Jørgen fra Korsør Lystbådehavn. Forsejlet har revet sig løs på din båd, så du må hellere komme ned på havnen”. Opringningen viser sig dog i de fleste tilfælde at komme for sent, de rulleforsejl, som vinden kan få fat i, ruller sig hurtigt længere ud – og fl ænses.
180 bliver i vandet Hans Jørgen Assertoft fortæller, at havnen har ca. 400 pladser, hvoraf de ca. 50 er ledige. Omkring 180 både bliver liggende i vandet i vinter; en del af disse er småjoller, som benyttes til fi skeri i løbet af vinteren. Men et kig ud over havnen viser, at der også er mange store både, der skal overvintre langs broerne.
Der var tale om en regulær orkan den 28. oktober. Middelvind var orkanstyrke, som er på 32,6 m/s. Højeste middelvind blev målt på Røsnæs på Sjælland med en middelvindstyrke 39,5 m/s (142 km/t). Det er den højeste målte middelvindstyrke, siden de første målinger begyndte i 1874. Den tidligere rekord lød på 38,1 m/s (137 km/t), som blev målt under december orkanen i 1999. Det kraftigste vindstød blev observeret ved Kegnæs, der målte hele 53,5 m/s (193 km/t). Det er det kraftigste vindstød nogensinde målt i Danmark.
DECEMBER 2013
23
Manden der startede bådbranchen Enhver ny industri kræver, at den rette mand dukker op på det rette tidspunkt. I 1970 satte en kapsejlende Volvo-designer sig ned og tegnede en båd, han kaldte Maxi 77. Det ændrede alt.
Pelle Pettersson og Björn Borg - to svenske folkehelte. Måske smiler Petterson eftertænksomt på billedet, fordi Björn Borg lige har foreslået ham at bygge et tøjbrand på sit stærke navn - ligesom Björn Borg selv har gjort…
TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL, PELLE PETTERSSON AB/PELLE P/ MOCKUP.SE/DELPHIA YACHTS
28
BÅDMAGASINET
Pelle P. er i dag et begreb, et brand, som rigtig mange mennesker i vores del af verden kender. Det gælder selv for dem som ikke ved op og ned på en båd. Men fritidstøj med et maritim twist er egentlig ikke noget, den nu 82 år gamle Pelle Petterson har ret meget med at gøre. Det har han heller aldrig haft. Det er hans datter, Cecilia, der kører den virksomhed, og som manden selv siger på sin runde afdæmpede facon: ”Det gør hun godt, så det skal, jeg vist ikke blande mig for meget i”. Nej, mere nærliggende er det, at den store svenske sejlerlegende er blevet udødeligg jort for sin egentlige præstation: At grundlægge den industrielle serieproduktion af glasfiberbåde. Den startede nemlig i Sverige. Og den mand, der satte det hele i gang, var Pelle Petterson.
Dobbelt OL-medaljevinder Lidt som tilfældet er med Paul Elvstrøm, så er Pelle Petterson altså en mand, hvis betydning rækker langt ud over de resultater, han har opnået på kapsejladsbanerne rundt om i verden. Til OL i 1964 og 1972 sejlede Pelle Petterson Star og vandt hhv. bronze og sølv. Han er også verdensmester i Star og 6-meter og har været skipper for det svenske America’s Cup-team i 1977 og 1980. Men det var som sagt hans unikke tilgang til båddesign i 60erne, som fi k bolden til at rulle for alvor i den dengang gryende bådbranche. Petterson var midt i trediverne og var den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Pelle Petterson var nemlig uddannet industridesigner og var oplært blandt andet i bilbranchen. Den i dag klassiske Volvo-model P-1800 er tegnet af ham, og det
samme gælder en lang række tekniske industriprodukter. Den vinkel på tingene var der ingen tradition for blandt bådkonstruktører og bådebyggere på det tidspunkt. Og med det nye vidundermateriale, glasfiber/ polyester, var det lige nøjagtig hans tankegang, der skulle til for, at bådbranchen skulle eksplodere.
Ingen pensionist Vi mødes på Orust, selve vuggen for svensk bådebyggeri, og den dag i dag stedet, hvor de fleste svenske både bliver til. Der er gået en 40-50 år, siden det hele startede, og en stor del af skrogene støbes nu i Polen eller de baltiske lande. Svenske værfter lugter ikke længere af polyester. Pelle P. har solbriller på, en hvid poloshirt og lyseblå bukser. Han virker langt yngre end sine 82 år, og det indtryk forstærkes, når han tager solbrillerne af og sætter sig. Her er en mand som stadig er i arbejde, som stadig er produktiv og ræsonnerende. Han ser åbenlyst ikke sig selv som pensionist og har flere nye designprojekter kørende med Maxis nye polske ejer, Delphia. Jeg spørger om, det er rigtigt, at han var en af de første, som tog en industridesigners tilgang med ind i produktion af fritidsbåde. Bådebyggere og designere i begyndelsen af glasfiberalderen kendte jo kun til træbåde. De var et håndværksprodukt, styret af træværkets egenskaber. Datidens bådebyggere havde måske ikke det samme blik som ham på de muligheder, der var i design og produktion af glasfiberbåde?
Kapsejladsbåde dyre ”Jo...”, siger Petterson og nikker, mens han tygger lidt
Maxi 77 er udtænkt af en ægte indistridesigner - let at bygge i store serier, som man gør det i bilbranchen. Det havde ingen bådebygger rigtig tænkt på før. Volvo P-1800 er faktisk designet af Pelle Pettersson.
DECEMBER 2013
29
Gør din tablet søklar Har du en iPad eller tablet? Og en smartphone? Er de tit med i båden? Så kan du glæde dig. De bliver nemlig nyttigere og bedre maritime værktøjer dag for dag. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL/DIV. PRODUKTFOTOS
Det gælder både til lands og til vands: Mobile platforme i form af tablets og smartphones får flere nyttige brugsområder. Ganske almindelige mobile platforme kan med voksende sikkerhed og stabilitet overtage flere og flere opgaver om bord.
En hær af designere Billedligt talt er vi alle mønstret på den digitale fullrigger, hvad enten vi vil eller ej. Kodeordet er apps. For ubefarne matroser så er apps ganske enkelt digitale værktøjer/programmer, som kan hentes på nettet. De er nemme at hente og som regel enkle at bruge. Og de kan bruges til rigtig mange forskellige ting. De er oftest gratis eller meget billige. 40
BÅDMAGASINET
Maritime apps: Eksempler på brugsområder • Navigation (GPS-kortplotterfunktion). • Tilgang til og behandling af vejrdata (selv GRIB-fi ler). • Mobil, ekstra visning af data/skærmbillede fra bådens faste instrumenter. • Havneguides, information om ankerpladser. • AIS (dog kun ved netforbindelse). • Ankeralarm • Tyverialarm • Andre typer alarmer. • Overvågning og kontrol af varmeapparat, motorinstrumenter etc. • Pladsfri opbevaring af manualer, data, informationer som vedrører båd og udstyr (husk backup, f.eks via Dropbox). • Fjernkontrol af autopilot.
Som sagt er det netop disse apps, som er kernen i hele tablet/smartphone revolutionen: Alle, som har lysten og evnerne, kan nemlig udvikle og markedsføre apps. Det betyder, at en hel hær af amatører og professionelle programmører og designere sidder rundt om i verden og udpønser nye digitale værktøjer. Hver dag. Mange af dem er selvfølgelig sejlere. Og mange af dem har fundet på rigtig smarte ting.
Hvad kræver det? I en serie artikler her i Bådmagasinet skal vi kigge nærmere på, hvad den udvikling indebærer. Hvilke muligheder og brugsområder er der egentlig tale om? Hvilke apps er de bedste lige nu? Hvad kræver det egentlig af hardware? Og hvilke faldgruber skal man tage sig i agt for, når man overlader maritime funktioner til et apparat, der dybest set ikke er produceret med tanke på et liv om bord på en båd?
Hårdt miljø! Denne gang skal vi fokusere på det sidstnævnte: Hvad skal til for, at vi kan stole på, at maskineriet bliver ved med at virke, selv når det flytter med ud i båden? Som vi alle ved, er en båd et sted som er udsat for fugt, direkte vandsprøjt, hårdt sollys, temperaturskift, salt, til tider voldsomme bevægelser og ikke mindst en ustabil strømforsyning. Ikke just noget, som almindelig husholdsningselektronik ynder at blive udsat for!
Beskyttelsesudstyr Heldigvis kommer de frie markedskræfter os løbende i møde. Forskellige vandtætte og beskyttende bokse, poser og hylstre er kun få klik væk og kan desuden købes i alle bådudstyrsbutikker. Det samme gælder kabler, strømforsyninger med 12V, solceller, USB-stik, stativer og holdere, beslag og ja endda redningsveste! Beskyttelsesudstyr til vores digitale darlings fi ndes altså i overflod.
Selvfølgelig er noget bedre og nyttigere end andet. Og netop det har vi checket ganske grundigt. For hvis vi ikke kan stole på, at hardwaren kan levere varen under de forhold, hvor varen skal bruges, så kan det jo være lige meget.
Et sikkert instrument? På de kommende sider kan du se, hvordan du sikrer dig, at din smartphone eller tablet bliver et rimelig sikkert instrument i en båd. Du kan også se, hvilke styrker og svagheder der er helt generelt. I næste nummer graver vi videre i fænomenet og kigger nærmere på, hvilke brugsområder, og hvilke apps som er mest aktuelle for os bådfolk. En lille oversigt over potentielle brugsområder får du øverst på siden her.
Krav til din tablet eller smartphone Skal du navigere med din smartphone eller tablet, skal den have GPS positionsangivelse. Alle nyere iPhones er født med det, men ikke alle iPads. Det skal med andre ord være modellen med 3G eller 4G – de har en indbygget GPS. Har du en iPad som kun har WiFi, kan du evt. købe en ekstern GPS-enhed som kan tilsluttes, eksempelvis via Bluetooth. Det sikreste og enkleste er dog at sørge for at anskaffe platforme, som har den nødvendige teknologi indbygget fra start. Det samme gælder selvfølgelig Windows/Google/ Android enheder: GPS og en fornuftig indbygget antenne er et krav. Jeg har selv brugt Apple-produkter og har aldrig oplevet behov for eksterne antenner, men jeg kender ikke Android-enheders indbyggede antennekapacitet. Bruger du navigations-apps, så husk at vælge én, hvor kortene kan downloades og gemmes på enheden, inden du tager ud. Du skal ikke være afhængig af netforbindelse for at kunne navigere! DECEMBER 2013
41
Tarac 33:
GENISTREG til ægte sejlere Den klassiske skærgårdskrydser i en opdateret version – smuk, hurtig og lethåndterbar. Kan sejles alene eller med en lille besætning. Båden har det bedste cockpitlayout, jeg kan huske at have set! TEKST & FOTO ØYVIND BORDAL
Lavt ruf giver fantastisk udsyn fra cockpittet. Og så er det – ja, pænt!
Sådan en ”konsol” med spil og kontrolliner er der i hver side i cockpittet. Rorsmanden når den fint. Herfra sker al trim. Andre spil er der ikke på båden.
Tarac 33? Chancerne er store for, at du aldrig har hørt om den. Og det er synd! Dette er nemlig en båd, som i vores optik er noget helt, helt særlig. Modellen er ikke helt ny, den har faktisk været på det svenske marked i nogle år. Men udenfor Sveriges grænser er der stort set ikke solgt nogen eksemplarer. Producent nummer ét er ude af billedet, og byggeriet er nu overtaget af Lidköpings Båtsnickeri. Her går man op i svensk bådebyggerhåndværk, og Tarac 33 bliver fremover en sideproduktion til Swedestar 370 og den nye 415.
går til yderligheder (undtaget måske Cayenne), og som gennemgående bærer noget klassisk skandinavisk over sig. Det siges i øvrigt, at Sødergren selv betragter Tarac 33 som sin øjesten, og han selv sejler en i Stockholmsområdet. Her er der en flåde på 12-14 både, som bruges flittig både til kapsejlads og tur.
Sødergrens øjesten Bag linjerne står den store mester Håkan Sødergren. Kendere vil nikke anerkendende – Sødergren har tegnet fine både som Helmsman, Sirena, Cayenne, Finngulf, Swedestar og mange andre. Forholdsvis slanke både, moderate i bredden; tidløst design som ikke 46
BÅDMAGASINET
Feinschmecker-båd Er du på jagt efter en rummelig cruiser til længere ferier, hvor I skal være en hel familie med børn om bord? Find en anden båd. Tarac 33 er en lille båd for sine 33 fod. Den er lav og smal – ikke i ekstrem grad, men nok til at pladsforholdene under dæk er betydeligt reduceret, sammenholdt med hvad andre værfter trykker ned i knapt 10 meter lange både. Det, du får her, er en feinschmecker-båd. Her styrer æstetik og sejlegenskaber. Og indenfor de rammer er
Rent fordæk – rullen sænket under dæksniveau. Buet pulpit understreger bådens linjer.
Linerne fra masten er ført under dæk, men en luge giver adgang til systemet.
der fundet løsninger som er rigtig interessante, og som fungerer overraskende godt.
håndtebar båd. Singleline reb og rulleforsejl gør, at det principielt aldrig er nødvendigt at gå på dæk.
Genialt cockpit
Udsyn og siddekomfort
Altså en forholdsvis lille båd, uden voldsomt stor bredde agter. Alligevel har Tarac 33 det mest geniale cockpitdesign, jeg kan mindes at have set! Som billederne viser, er der åben hæk, og en rorpind som kan vippes op. Løjgangen løber helt nede i cockpitbunden, helt agter – faktisk bag rorstammen. Kontrollinerne løber skjult frem til en boks helt fremme i cockpittet. Her er alle kontrolliner og skøder samlet. De har hver sin klemme, og tovværket kan ligge nede i en brønd. Båden har kun to spil, som bruges til alle funktioner, og de er også placeret her. Rorsmanden kan med andre ord styre hele slagets gang. Det gør båden rigtig velegnet både til single- og doublehanded besætninger. Selvslående fok bidrager også til en let-
Cockpitbænkene er placeret helt ud i borde, så hele bådens bredde er i brug. Der er spalter i bænkene, så vand drænes væk. Man sidder dermed altid tørt, og med formidabel sigt fremover. Ruffet er i tillæg ret smalt og lavt. Store, runde polstrede puder sidder i ryglænet, og en langsgående bøjle i midten af cockpit-dørken fungerer som fodstøtte. Ergonomien sidder lige i skabet for alle med en nogenlunde normal kropsstørrelse. Oplevelsen af siddekomforten får faktisk et almindeligt cockpit til at ligne en pindestol. Det er i tillæg langt, og der er store kistebænke.
Åben løsning Under dæk betyder den løsning omvendt, at der ingen DECEMBER 2013
47
Udstyr • Kabinelys • Søtoilet • Kabinehynder • Seks køjepladser • Cockpit hynder • Ankerrulle • Stangholdere • Selvlænsende cockpit • Vinduesvisker i styrbord og bagbord • Gaskomfur • Håndvask med vandhane • Fuld motorinstrumentering • Indbygget brændstoftank 400 l. • Indbygget vandtank 100 l. • Lanterner
Quicksilver Activ 855 Cruiser: mod agterdækket. Der er næsten ingen plads til at trimme motorerne op. Designerne har, som tidligere beskrevet, udnyttet pladsen optimalt. Agterbænken er monteret i to skinner, der kan skydes frem, således påhængsmotorerne kan trimmes helt op. Derved bliver der også plads til en slags badeplatform. Agterdækket kan også omdannes til en stor solseng eller en udendørs spiseafdeling med et stort bord. Når bordpladen ikke anvendes, er der plads til den i et af de store stuverum, man fi nder under agterdækket. 52
BÅDMAGASINET
På hver side af styrhuset er der mulighed for passage. Det høje kraftige søgelænder giver en god støtte og tryghed. Der er fi n plads til at passere – selv for lidt større mennesker. Fordækket kan med hynder omdannes til en stor solseng.
Flot lys salon I den lyse salon er der et flot udsyn, gennem de hærdede glasruder, 360 grader rundt. Der er to udgange fra salonen – en i styrbord side og en ude agter. Som
Agterdækket kan indrettes efter behov, og i stævnen kan der (som ekstraudstyr, red.) monteres el-ankerspil.
Sikker placering af gasflasken, og mulighed for at bruse efter en dukkert i det salte vand.
standard følger der gardiner med til salonen. Skydedøren agter er i tre dele for at lave udgangen så bred så mulig. Begge døre kan naturligvis aflåses. Sofaen i salonen kan let omdannes til spisehjørne til seks personer eller lille dobbeltseng. Der er to kahytter om læ med plads til, at seks personer kan overnatte. I stævnen er der en stor kahyt, hvor to voksne plus et barn kan overnatte. Der er vinduer i hver side af båden og i ruffet, så der mulighed for naturligt lysindfald. Der er flere stuve-
og skabsrum. Derudover er der en anden kahyt, hvor to voksne kan overnatte. Dog skal man ikke lide for meget af klaustrofobi, da pladsen kan virke lidt trang. I denne kahyt er der også blevet plads til et vindue, så der kommer naturligt lys ind. I styrbordside skråt under førersædet er bådens ”badeværelse”. Det kan man godt kalde det, for der er et lille toilet med håndvask, der kan lukkes af med mulighed for brus. Er der tale om langture, så duer søhelten ikke uden DECEMBER 2013
53
Flydende sommerhus til Prestige 620S byder på gode sejlegenskaber og masser og plads. Vi testede denne dyre dame i Cannes. TEKST & FOTO TROELS LYKKE
56
BÅDMAGASINET
Det er surrealistisk at sejle en båd, man aldrig får råd til. Prisen lyder nemlig på 9,7 millioner kroner for Prestige 620S, og det er endda uden hjemtransport fra Frankrig. Dertil kommer ekstraudstyr som aircondition, instrumenter, ismaskine og meget andet. Men det var en drøm at sidde oppe i fem meters højde og sejle med en topfart på 31,5 knob langs den tjekkede filmby, mens de to kæmpe Volvo Penta IPS 900 motorer, med hver 700 hestekræfter, arbejdede og slugte 261 liter diesel i timen. Heldigvis kan der være 2.800 liter diesel i tanken. Så med maksimal fart vil det tage små 11 timer at brænde dieselen af, hvis man altså har travlt. Marchhastigheden er faktisk nede på 18,2 knob. Her bruger Prestige 620S kun 138 liter, hvilket er helt acceptabelt for en så stor båd, der kan plane. Vil man
sejle ned i nærheden af en sejlbåds tempo – eksempelvis 10 knob så bruger de to motorer kun 34 liter i timen, og med den hastighed kunne motorerne stort set ikke høres. Det var heller ikke noget støjproblem i det hele taget, for motorrummet under agterperronen er naturligvis lydisoleret godt og grundigt. I motorrummet er der ståhøjde og airconditionanlæg. Lukker man den store skydedør i kahytten, mindskes motorstøjen en del. Ledningerne, sikringer og andet sidder velordnet, og batterierne er godt beskyttet.
Idiotsikret styring Styringen af båden er rimelig idiotsikret, man kan nemlig ikke bare lige dreje den 22,5 tons tunge båds rat. Faktisk laver båden en ret stor bue, når der drejes 360 grader rundt uden bovtruster. Det tager faktisk omkring 70 sekunder at komme hele vejen rundt – endda med en fart på over 18 knob. Fra side til side skal man dreje to en halv omgang, hvilet giver en præcis styring. Med IPS-systemet kan båden dog dreje rundt om sig selv på ganske få sekunder, når man bruger joystikket i
DECEMBER 2013
57
Sejlerskoleparret Ann og Niels’ største passion er ikke at sejle:
Niels Poulsen er den sindige jyde og Ann Panduro den humørfyldte fynbo. Tilsammen skaber de en stemning, der får kursister og feriegæster til at stræbe efter tid på vandet og tid til livet.
Vi hjælper folk videre med deres drømme Det er en varm og solrig lørdag i Svendborg. Niels Poulsen sidder i cockpittet på ”Merengue”, en 41 fods Beneteau, og nyder en øl og en pibe tobak. Han har lige sendt et hold gæster hjem fra sejlerskole, og næste hold kommer mandag. I lugen står hans kone Ann Panduro. Det er faktisk hendes båd, vi sidder på. Hun er skipper her, mens Niels må tage til takke med ”Jazz” – den lidt ældre model, der ligger ved siden af. 60
BÅDMAGASINET
Mødet med mennesker De to sejler ti måneder om året og har sejlet tusindvis af sømil i Danmark, Middelhavet, Caribien og Stillehavet med hundredvis af gæster – enten på sejlerskole eller sejlerferie. Det har de gjort siden begyndelsen af 90erne, og de er tydeligvis ikke til sinds at blive trætte af det. Tværtimod. Når de har fri, sejler de ofte ud til en af de sydfynske øer for at slappe af sammen. Bådmagasinet har fået lov at spørge, hvad der driver værket?
Ann Panduro og Niels Poulsen valgte for mange år siden at skifte kurs og leve af at sejle. Deres livsstil har inspireret mange af deres gæster til små og store kursskift i tilværelsen. TEKST LONE BOLTHER RUBIN FOTO LONE BOLTHER RUBIN OG SVENDBORG SEJLERSKOLE
”Det er sådan et fint og værdifuldt møde med rigtig mange forskellige mennesker fra alle brancher og med mange forskellige baggrunde. De har valgt at bruge noget af deres dyrebare tid i selskab med os. Når folk har fri og beskæftiger sig med det, der optager dem, så viser de det bedste, de har. Det smitter, og det er drivkraften”, fortæller Niels Poulsen. Han tilføjer, at alle disse forskellige konstellationer af mennesker viser sig at holde socialt. Folk kan godt finde ud af at være tæt sammen i en uge under den ene overskrift at ville sejle.
En sejlende højskole Niels er oprindeligt højskolelærer, og siden han etablerede Svendborg Sejlerskole i 1988 (Ann kom til i 1994), har han egentlig været vært på en sejlende højskole. Det er ikke bare undervisning. Det er dannelse, og det er socialt samvær med madlavning, fællessang og musik om aftenen. Det er ikke en påtaget rolle for at give kunderne en god service. Det er sådan, de er. Det beviser de senere på dagen, da de kommer forbi vores båd på visit med ukulelen under armen. Niels giver et par tips til vores søn, der netop har investeret i samme instrument, og inden der er gået to minutter genlyder havnen af Kim Larsens ”Haveje” – med flerstemmig vokal og en rytmesektion på plasticpose. De skaber stemning,
og sådan var det også, da jeg selv tog duelighedsbevis hos dem i 1998.
Kun de to Ann Panduro er uddannet sygeplejerske, så de har begge helt oprindeligt valgt at arbejde med mennesker. Niels er sikker på, at det er en fordel frem for en maritim uddannelse eller baggrund. ”Hvis det bare handlede om at sejle, ville jeg for længst være blevet træt af at vise, hvordan man hejser storsejl og terper søvejsregler. Her møder vi mennesker med store både, små både, motorbåde, sejlbåde eller ingen båd. Nogle drømmer om at sejle Jorden rundt – andre vil bare have en jolle på stranden. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og hjælper dem videre med deres drømme. Det er vores mission”, siger han. Derfor er Svendborg Sejlerskole også en personligt ejet og drevet virksomhed. Der er kun Ann og Niels – kun to både og to skippere. Niels er den sindige vestjyde med det store overblik. Ann den humørfyldte fynbo med styr på tingene. De supplerer hinanden godt, og der er ikke brug for flere medarbejdere. ”Det er nødt til at være sådan. Det må ikke blive et kursusmaskineri. Vi har det fulde ansvar for hver sin båd, men vi arbejder på samme tid og har fri sammen”, siger hun.
Hele sommeren går med sejlerskole med udgangspunkt fra Svendborg.
DECEMBER 2013
61
Foto: OTTI.
WET HISWA
Besøg på ”wet” Boatshow Amsterdam Den flydende bådudstilling er nu flyttet ind til Amsterdams centrum. Lige over for hovedbanegården. TEKST HENNING E. LARSEN FOTO HENNING LARSEN M.FL.
Med op i mod 300 udstillede både er den flydende bådudstilling i Amsterdam en af de store udstillinger, som ligger tættest på Danmark, og hvor du samtidig kan se bådene i vandet. For at kunne skelne mellem den indendørs og den udendørs flydende udstilling, som begge arrangeres af den hollandske bådorganisation HISWA, kalder hollænderne den flydende udstilling for ”Wet Hiswa”. På åbningsdagen var udstillingen begunstiget af usædvanligt flot sensommervejr, og de 64
BÅDMAGASINET
besøgende flokkedes på broerne. Som i Danmark har bådbranchen i Holland haft nogle hårde år, men som flere udstillere og repræsentanter fra Hiswa udtalte til Bådmagasinet: ”Det lysner”, og salget af nye og brugte både er ved at komme i gang igen. Amsterdam Boat Show flyttede sidste år udstillingen ind til et helt nyt havneområde lige over for hovedbanegården. Med en gratis pendlerfærge er du på udstillingen i løbet af mindre end ti minutter. Hele området har tidligere været
Det går fremad igen Både fra arrangøren Hiswas side og fra flere udstillere lød positive signaler. Dean Hennevangen fra Dragonfl y så en klar forbedring i markedet for både ny og brugte både, og med det gode vejr på udstillingens første dag havde udstillerne svært ved at få armene ned. Wiebe Leijstra fra Jachtsbemiddeling Leijstra, som både er en stor brokervirksomhed og samtidig forhandler af engelske Broom motorbåde samt Joda og Nidelv fra Norge, gav også udtryk for forsigtig optimisme: ”Jeg har været i denne branche i mange år og ved, hvordan det går op og ned. Men nu ser det da ud til at gå fremad. Vi har solgt en del brugte både her i foråret og sommeren, så jeg tror på bedre tider”, udtalte Wiebe Leijstra.
Wiebe Leijstra.
skibsværft, men det er nu ved at blive ombygget til et maritimt vækstcenter. Besøger du Amsterdam i egen båd, ligger marinaen perfekt til udforskning af byens listige steder, men samtidig i sikker og rolig afstand.
Motorbåde fra 5 til 24 m De 300 udstillede både var nogenlunde ligeligt fordelt på motor- og sejlbåde, men blandt motorbådene var der omkring 50 forskellige åbne ”kanalbåde” udstyret
Dean Hennevangen.
med alverdens luksus – selv et vinkøleskab var der blevet plads til. Disse både ligger ofte lige uden for hollændernes huse og bruges til hyggesejlads på kanalerne eller til havnerundfarter i byerne. De større motorbåde var repræsenteret af Aquanaut, Linssen, Jetten, Feadship, Mulder, De Valk og mange flere store, men i Danmark ret ukendte mærker. Blandt de mere kendte motorbåde på danske breddegrader fandt vi Nimbus, Beneteau og Bavaria. DECEMBER 2013
65
70
BØRN OG UNGE
SURFEDE I EFTERÅRSFERIEN
Der var mange aktivitetsmuligheder for unge surfere i skolernes efterårsferie, og den mest populære af dem alle, den såkaldte JP Young Gun Classic i Klitmøller, høstede i år den største succes i campens syv årige historie. TEKST & FOTO REDAKTIONEN
I alt 70 børn og unge surfere i alderen 7-19 år, og et lige så stort antal forældre, havde tilmeldt sig årets camp i ”Cold Hawaii”, som det verdensberømte surfspot i Thy kaldes blandt surferne. Omdrejningspunktet for møder og sociale aktiviteter er byens ”Redningshus”, der ligger i strandkanten ud for det berømte rev i Klitmøller. Samme sted som de professionelle worldcup surfere uger forinden konkurrerede om store præmiesummer.
Vinden drillede, men bølger var der nok af Vind var der ikke meget af under juniorcampen, og efterårskulden lurede lige om hjørnet, men det afholdt 68
BÅDMAGASINET
ikke de unge surfere fra at opholde sig på vandet op til seks timer om dagen. Manglede der vind, så var der til gengæld bølger og perfekte forhold til SUP og traditionel surfing.
Mange prøvede kræfter med havet To af dagene var der windsurfingforhold, og størstedelen af deltagerne valgte at prøve kræfter med havet og bølgerne, hvor et stærkt team af instruktører med Sebastian Kornum i spidsen stod klar med gode råd og trygge rammer. Vinden var noget usædvanligt i nordøst, så hele gruppen kørte til Hanstholm få kilometer nord
For første gang i campens historie blev der også arrangeret undervisning for forælderne.
for Klitmøller. Den ellers så barske kyst med tyske bunkers og høje skrænter blev for en stund omdannet til et surfparadis for young guns og deres familier.
Solskin og SUP i bølgerne De to øvrige dage viste både Vesterhavet og Klitmøller by sig fra sin smukkeste og mest rolige side med fantastisk solskin og rolige vind- og bølgeforhold, som var stort set optimale for stand up paddling og almindelig padlesurfi ng. Det var et imponerende syn, da alle Young Guns iført ensfarvede lycras boltrede sig på det berømte kalkrev ud for Klitmøller. Alle oplevede at fange bølger, og der blev grinet og snakket på tværs af revet.
været henvist til rollen som supporters. 14 boards blev venligt udlånt af den nærliggende WestWind surfshop, som også havde stillet et mobilt og opvarmet badekar til rådighed for surfcampens deltagere. I mellemtiden var der skateboard seminar på rampen foran surfbutikken.
DR TV i bedste sendetid DR TV havde hørt om Young Gun Classic og meldte sin ankomst på campens tredje dag. Det resulterede i et 2-minutters indslag i TV-Avisen i bedste sendetid og med masser af glade surfbilleder. Tre surfbørn fra Lemvig blev interviewet, og det samme gjorde camparrangør Torben Kornum, der kunne fortælle, at Young Gun Classic med 70 deltagere har nået loftet for, hvad faciliteterne kan bære.
Forældrene fik deres eget seminar Også forældrene blev inspireret af omstændighederne, og på campens sidste dag blev der arrangeret et SUPseminar for de mange voksne, som indtil da havde
Vi sætter loft ved 70 deltagere ”Med 70 deltagende børn og unge plus deres forældre har vi reelt nået grænsen for, hvad vi kan håndtere rent DECEMBER 2013
69
RIP RUBrik 01.11.91-19.12.13
Rubrikken takker af Siden Bådmagasinets fødsel for mere end 22 år siden har rubrikannoncerne været en fast del af bladet. Allerede i 1998 var Bådmagasinet som nogen af de første, i den maritime medieverden, på internettet med annoncer om både til salg. Dengang kom annoncerne fra bladet. Siden er det gået stærkt, og de seneste mange år er det internettet, der har ”født” annoncerne i print.
Cayenne 42
Bavaria 39 Cruiser
ϯϵ ϱϱ ,< ĂǀĂƌŝĂ ϮϬϬϱ sŽůǀŽ WĞŶƚĂ ŬĂďŝŶĞƌ ƚĞƌ ĂŐ Ϯ ĞĚ Ě ŵ ĂǀĂƌŝĂ ϯϵ ƌƵŝƐĞƌ ďĊ Ğƚ ƌƵŵŵĞůŝŐ ĨŽƌƐŬŝ ƌƵŝƐĞƌ Ğƌ ĞŶ ŵĞŐŵĂŶ ŬĂŶ ŚĂǀĞ ŽǀĞƌŶĞƌƐ ŬĂďŝŶ ŝ ϵϱ͘ϬϬϬ ŽŐ Ϯ ƚŽŝůĞƩĞƌ ƐĊ ůŚŽůĚƚ ŵĞĚ ŵĂŶŐĞ ĮŶĞƐƐĞƌ͘ << ϳ ϳϬ ϭϬ ϴϳ ϭϬ ďĞƚ͘ ĊĚĞŶ Ğƌ ǀĞ ^Ύ ǁǁǁ͘ŇŽŽƌ͘ĚŬ Ύ&ůŽŽƌ DĂƌŝŶĞ ͬ
Efter vores køb af Boatindex sætter vi nu endnu mere fokus på vores nye site og internettet, og rubrikannoncen i bladet takker af for denne gang – ja vi tør godt skrive for evigt.
ůǀŽ WĞŶƚ Ͳ ELJ ƐĂŐ ϭϵϴϲ sŽ ĂLJĞŶŶĞ ϰϮ ϭϵϴϲ ŇŽƚ ĂLJĞŶŶĞ ϰϮ ĨƌĂ ϭϵϴϲ͘ T ,< sĞůŚŽůĚƚ ŽŐƐŝŵĂů ƐĞũůŽƉůĞǀĞůƐĞ ŵĞĚ ŐŽĚ ƐĞũůĂĚƐ ŵĞĚ ŵĂŬ ŝŐ ŚĂǀĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞŶ ĨŽƌ ƚƵƌƐ ĚĞŶ͘ ƐŬĂďĞƌ͕ ŵĞŶ ƐƚĂĚ Ğů ŵĊĚĞ Ğƌ ĚĞƩĞ ďĊ ƚƌLJŐ ŽŐ ŬŽŵĨŽƌƚĂď ͬ^Ύ ǁǁǁ͘ƐŚŝƉƐŚĂƉĞ͘ĚŬ ƉĞ ŚĂ ŝƉ^ ^Ś ΎEĞǁ
Bavaria 39 Cruiser
ǀĂƌŝĂ ŶƚĂ Ϯϵ ,< ĂƉůĂ ƌ ϮϬϬϲ sŽůǀŽ WĞ ĂƐƐĞƌ ĂĨ ĚƐ Ğ ŵ ůĞƌ ƐĞů ĂǀĂƌŝĂ ϯϵ ƌƵŝƐĞ ĞƐƚ Ɛ ď ϬϬ ĂĨ ĂǀĂƌŝĂ ŬĂďĞƌ͘ << ϳϱϬ͘Ϭ ϭϬ ϯϵ ĐƌƵŝƐĞƌ Ğƌ ĞŶĂůĚ ŽŐ ŐŽĚĞ ƐĞũůĞŐĞŶƐ ϴϳ ϭϬ ϳϬ ͕ĨĂŶƚĂƐƟƐŬ ůLJƐŝŶĨ ^Ύ ǁǁǁ͘ŇŽŽƌ͘ĚŬ Ύ&ůŽŽƌ DĂƌŝŶĞ ͬ
Bavaria 41
ŽŵĨŽƌƟŶĂ ϯϮ
ϮϬ ϴϲ sŽůǀŽ WĞŶƚĂ D ŽŵĨŽƌƟŶĂ ϯϮ ϭϵ Ŭƌ͘ ϱϰ͘ϬϬϬ͘ Ě Ě ŵĞ d ^ E ĚĞ z Z>/' Z ŝůŝĞďĊĚ ŵĞĚ ŐŽ ƐǀĞŶƐŬďLJŐŐĞƚ ĨĂŵ Ě ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŵĞ Ğƚ ƌĞƩ ŝŶĚ Ğƌ ďĊĚĞ ĊĚĞŶ Ě ŽŐ ŚŽůĚŝŶŐƚĂŶŬ ŝ ŚĂƉĞ͘Ě Ğƌ Ğƌ ǀĂƌŵƚ ǀĂŶ ͬ ŝƉƐ ͘ƐŚ ǁǁ ǁ ^Ύ ΎEĞǁ ^ŚŝƉ^ŚĂƉĞ
Concorde 38
Du snydes ikke Fremtidens Bådmarkedet i magasinet vil være fyldt med spændende tilbud fra landets bådhandlere, udstyrsforretninger og andre udbydere af gode tilbud til dig som sejler. Brookerannoncer bliver fremtidens bådmarked, og samtidig vil vi udvide magasinet med ekstra læsestof. Så glæd dig til Bådmagasinet er på gaden i ny udgave torsdag den 19. december 2013 – en tidlig julegave til dig.
Ě ŵĞĚ ,< sĞůŚŽůĚƚ ďĊŐĞ sŽůǀŽ WĞŶƚĂ ϱϱƆů ďĞĚƌĞ ƐĞũůĞ ŶƐŬĂ ĨŽƌ ĂǀĂƌŝĂ ϰϭ ϮϬϬϰ ůLJŬ ď ď ĚLJ ƌĂ ǀŽŐŶ ŬƐƚ ŝŶŐ ƚ Ğ ŵƉ Ăŵ ĐĂ ƌ͕ Ɛ Ě Ͳ ƐƚLJ ƌďĊ ƵĚ Ăůƚ Ő Ɵů Ăƚ ƚĂŐĞ ŵŽƚŽϴ͘ϬϬϬ Ύ&ůŽŽƌ DĂƌŝŶĞ ďĞƌ͘ ^čůŐĞƌ Ğƌ ǀŝůůŝ Ğƌ ďŝů ŝ ďLJƩĞ << ϲϳ ϴϳ ϭϬ ϳϬ ϭϬ Ͳ ĂƵƚŽĐĂŵƉĞƌ ĞůůĚŬ ͬ^Ύ ǁǁǁ͘ŇŽŽƌ͘
t Beneteau 345 Firs
ůƐĞũϬϬϯ Ϯϴ ,< sĞLJĞ ƌĞ ϭϵϴϱ sŽůǀŽ D Ϯ ĞŶĞƚĞĂƵ ϯϰϱ &ŝƌƐƚ Ő ƌƵƐƞƌŝ ǀŝŶĚƵĞƐƌĂŵŵĞƌ͘ ďůĂ͘ Ŷ ů͘
ƵŬŚ ϮϬ ŚŬ͘ ŚŽǀĞ ŽŶĐŽƌĚĞ ϯϴ ϭϵϳϵ ůƐĞũůĞŶĚĞ ŽŐ ƌƵŵ sĞ ĞƐ Ăǀ Ŷ Ś ƟŽ ŵĞŶƚĂ ůĂĚĞƌ Ɵů ďĂƩĞ ƚŽƌ dLJƐ ůŽĚ ŬŽ ĞŬ ŵ ĂŐůĞ ŽŬƐ ŵĞĚ ŬƆů ƚŽŝůĞƚ ƐĞƉĂƌĂƚŽƌ ŬƆůĞďďŽ ĊĚƐĂůŐΎ Ğ ƌŝŶ DĂ ƌŐ Ϯϰϵ͘ϬϬϬ Ύ<ƌŽŶ Ŭ ƌŝŶĞ͘ĚŬ
Dehler 34 T
ϵϮ Ez ŵŽƚŽƌ ϮϬ ĞŚůĞƌ ϯϰ dKW ϭϵ ů Ϯϴ ,< sĞũƐĞ ďůĂĚĞƚ ĨŽůĚĞƉƌŽƉĞ ϬϬϱ ^ƚŽƌƐĞũů ŵ ďĊĚ͘ sĞůŚŽůĚƚ ELJƚ Ϯ ƵĂ Ϯ ƌƵůůĞ '