Baadmagasinet 01-2014

s Fokur på tu

NU MERE LÆSESTOF OG UDEN RUBRIKANNONCER

Præstø: • Smuk natur og godt til ganen • Danmarks mest tilfrosne havn Det sydfynske øhav: • Den Maritime Marguerit Rute • Dyvig, det smukkeste sted?

Sikkerhed på turen: • Vi er på vandet på eget ansvar • Kan vi få for meget sikkerhed?

Her får du 24 fede sejler-apps Forbrugsautomater:

S ALONA 33/35

Sjov uden unoder

D OBBELTTEST :

B RIG N AVIGATOR 570 RIB:

BK returuge 5

BAADMAGASINET.DK BK 19. dec ’13. – 29. jan. 2014 Pris Dkk 54,95

service?

Vidt forskellige med samme skrog

GPSMAP 527(xs) & 721(xs) ®

TOUCHSCREEN Multitouch-skærm pinch-to-zoom TRÅDLØS INTEGRATION Synkroniserer med BlueChart® Mobile app på din iPhone eller iPad

FLAT MOUNT

NYE MONTERINGSMULIGHEDER Nu med mulighed for flad-montering, som gør GPSMAP til en del af instrumentbrættet

En del af oplevelsen Garmins mest populære plotterserier nogensinde har gennemgået en forvandling med nye funktioner, man hidtil kun har kunnet drømme om. Den nye GPSMAP-serie har ny antenne med ti gange højere opdateringshastighed for langt mere glidende og præcis angivelse af din position. 7’’-modellerne har multitouchscreen for uovertruffen brugeroplevelse på en lynhurtig plotter, som også er trådløst integreret med iPad, iPhone og Garmin quatix marineur. xs-modellerne har drastisk forbedrede ekkolodsmuligheder med bland andet CHIRP, fremtidens ekkolod. Og som altid gør Garmin sin hyper-avancerede teknologi så nem at bruge, at man kan koncentrere sig om at nyde tiden på vandet.

Garmin.dk

6 Blikfang Tak for i år og på gensyn.

9 Kort og godt Alt godt fra bådbranchen I Ting I Personer I Nye både.

12 Er automatisk service service?

Det er retfærdigt, når der afregnes forbrug på gæstepladsen – men er det også service?

Gæstesejlere foretrækker at betale for det hele på én gang.

18 Kend dit grej: Hvilken anode?

Anoder er for de fl este bådejere synonyme med zinkanoder, men de kan ikke forhindre galvanisk tæring i ferskvand og brakvand med lavt saltindhold.

22 Klumme Lone Bolther Rubin Sæt sejl på fl ødeskumskagerne.

24 Nye sejlere: Byd ”de nye” helt ind i varmen En kop kaffe, en hjælpende hånd, en mentorordning. Der er mange små og store veje til at tage godt imod og fastholde de helt nye bådejere.

32 Vi tester: Dobbelttest Salona 33 & 35 De to nye performance cruisere Salona 33 og Salona 35 er næsten enæggede tvillinger.

Alligevel fremstår disse to testede både meget forskelligt.

38 Havne: Præstø Havn Hvis du forlader hovedstrøget og sejler ind til Præstø, er der smuk natur, gode restauranter, hyggelig by og udvidet service fra havnen.

42 Danmarks mest tilfrosne havn Få svaret på hvorfor Præstø Havn er Danmarks mest til frosne haven og nyd godt af de gode råd til hvordan forholder dig til vinter – om du skal have båden på land eller den bliver i vandet

44 Vinterpleje Vi har fundet nogle gode vinter-produkter til båden og dig.

46 Den Maritime Marguerit Rute Det Sydfynske Øhav er en klassiker ud over det sædvanlige, når sommerturen skal planlægges. Vi lavede vores egen lille maritime Marguerit Rute og sikke en oplevelse.

50 Dyvig: Toppen af Marguerit Ruten Nok Danmarks smukkeste bugt, ja som titlen på artiklen antyder, mener jeg, at vi har med noget af det smukkeste farvand at gøre, når vi taler sommertur i Danmark.

52 Brig Navigator 570: Sjov uden unoder Den ukrainske Brig Navigator 570 er et nyt seriøs bud på en velsejlende RIB.

56 Nexus 980 Classic: Godmodig hyggecruiser Polske Nexus 980 Classic er en stor hyggelig klinkbygget snekketype fra en næsten glemt tid – blot i en mere moderne og komfortabel udgave.

58 Apps! – de er ved at ændre dit liv til søs Du har sikkert både en smartphone og en tablet. Du henter sikkert en app fra tid til anden. Vidste du, at den kombination kan rigtig meget i en båd? Og dette er kun begyndelsen...

64 NMEA 2000 – hvad, hvordan og hvorfor?

De fl este har hørt om det, men mange ved ikke rigtig, hvad det egentlig går ud på. Få forklaringen her.

70 Sikkerhed – et ubegrænset gode?

Det bliver aldrig risikofrit at sejle. Nogen vil dø på havet også til næste år. Kampen for bedre søsikkerhed fortsætter – men kan vi gå for langt? Kan det blive for meget?

74 ATK – sådan får vi flere gode sejlere Det skal shoppes meget mere rundt, hvis vi skal udvikle hele sejlere. Thomas Jacobsen var en af de førende kræfter bag en ny træningsfilosofi.

76 Guiden 78 Bådmarkedet 88 Havnepladsen

Er automatisk service service?

Det er retfærdigt, når der afregnes forbrug på gæstepladsen – men er det også service? Havne og sejlere er delt, men en afstemning på Facebook viser, at gæstesejlere foretrækker at betale for det hele på én gang.

Svend Erik Bodi hader automater så meget, at havne med besværlige systemer bliver sortlistet.

TEKST LONE BOLTHER RUBIN FOTO SVEND ERIK BODI, MARSELISBORG LYSTBÅDEHAVN, TALLYKEY M.FL.

Ærøskøbing Havn får besøg af 13.000 gæstesejlere om året. I år steg antallet med 29 pct. Det skyldes til dels en god sommer, men måske skyldes det også de nye toiletter – og at havnen har kasseret betalingsautomaterne og kortsystemet til el og vand. Det tror i hvert fald havnefoged for Ærøskøbing og Marstal havne, Torben Lunnemann Frederiksen. ”Vi havde mange tilfælde, hvor folk ikke kunne finde ud af det. Kortet satte sig fast, og vi måtte tilkalde hjælp. De mennesker blev jo voldsomt utilfredse. De var afhængige af kortet for at komme på toilettet. Men de var kun utilfredse én gang – for de kom ikke igen”, fortæller Torben Frederiksen.

Hader automater Svend Erik Bodi fra Stege Havn er en af de gæstesejlere, der i årevis holdt sig væk fra Ærøskøbing. ”Jeg hader automater. Det irriterer mig, når det driller, og det irriterer mig, når man ikke ser skyggen af personale. Vi holdt os væk fra Ærøskøbing i flere år, men da jeg hørte, at automaterne er væk, vendte vi tilbage. Det er en hyggelig by, og vi er glade for at komme der”, siger han.

Det værste, Svend Erik Bodi ved, er, når automaten ikke engang måler det reelle strømforbrug, men kun måler den tid, stikket sidder i. Eller når han ikke engang for 20 kroner kan fylde sin vandtank på 140 liter. Eller når kortet æder flere penge, end han havde valgt at afsætte til strøm. Blandt andet derfor er Faaborg og Svendborg nu kommet på Svend Erik Bodis sorte liste.

Service er personlig For ham er service noget helt andet end automater, der gør det muligt kun at betale for det, man bruger – når man har brug for det: ”At blive modtaget personligt, at få anvist en plads 12

BÅDMAGASINET

”Der var trængsel i Dyreborg Havn, men en flink havnefoged anviste os denne udmærkede plads”, siger Svend Erik Bodi om dette billede og et eksempel på det, som han opfatter som service.

Svendborg Havn er på den sorte liste på grund af uro og komplicerede automater.

Svend Erik Bodi foretrækker i stedet den hyggelige Vindeby Havn på den anden side af sundet.

og få svar på sine spørgsmål. Det er service, og det skal ikke forstyrres af frustrationer over systemer, der er svære at anvende. Jeg foretrækker simple systemer, hvor strøm og vand er inkluderet i prisen”, siger Svend Erik Bodi.

Han er ikke alene om sit syn på service. En uformel afstemning på Facebooks gruppe for ”Tursejlads og sejlsport” gav absolut flest stemmer (29) til sætningen: ”Det er service, når havnepengene inkluderer alt – også bad, vand og strøm”.

Retfærdig afregning Der er dog også flere, der mener, at det er retfærdigt og god service at kunne betale efter forbrug. Blandt de sejlere, der stemmer for forbrugsafregning på strøm er

Ole Peter Norsk. Han skriver i en kommentar: ”Synes klart det er en fordel med strøm pr. automat. Oplevede i sommer helt op til 80 kr./døgn for strøm i Sverige, også selv om man kun skal ha’ opladet tandbørsten”.

Efterfølgende tilføjer han, at han synes, det er sørgeligt, hvis det betyder, at havnefogeden ikke kommer på havnen.

Lars Oudrup deltog også i afstemningen. Han er i princippet ligeglad med, om det er automater eller ej, men han går ind for en retfærdig afregning af forbruget.

Han sejler i en 38 fods båd og skal sjældent bruge strøm, bad og vand. ”Når en havn er anlagt, er det forbruget, der koster penge – ikke bådens størrelse. Seks personer i en lille båd er dyrere end to i en stor båd”, siger han.

Svend Erik Bodi fra Stege foretrækker at blive modtaget af en havnefoged frem for en automat.

JANUAR 2014

13

KEND DIT GREJ I ZINK, ALUMINIUM ELLER MAGNESIUM I

HENRIK HANSEN GENNEMGÅR BÅDEN FRA A TIL Z

VIRKER IKKE I FERSKVAND Anoder er for de fleste bådejere synonyme med zinkanoder, men de kan ikke forhindre galvanisk tæring i ferskvand og brakvand med lavt saltindhold. Her er magnesium eller aluminium løsningen.

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Bare rolig. De fleste sejl- og motorbåde, der sejler i de fleste danske farvande, er ganske godt beskyttede med de gode gammeldags zinkanoder, der sidder på næsten alle både. Der er dog desværre undtagelser.

Zinkanoder kan bare ikke beskytte bådens drev, aksler, propeller, gennemføringer og søventiler, hvis man sejler ind i farvande som f.eks. floder og søer med ferskvand eller lavt saltindhold. Her er det kun anoder af magnesium, der virker. Volvo Penta anbefaler således, at man monterer magnesiumanoder, hvis båden sejler eller ligger i vand med saltindhold på 0,2 % og derunder.

18

BÅDMAGASINET

Ejere af både på de danske søer ved formodentligt dette, men det er også aktuelt for ”saltvandsejlere”, fordi det bliver mere og mere populært at tage på længere cruisingture på de skandinaviske og europæiske floder.

På sådanne flodture, eller ved sejlads i brakvand med lavt saltindhold, risikerer bådejere at få alvorlig tæring på drev og andet grej, hvis zinkanoden ikke bliver udskiftet med en anode af magnesium.

Dels beskytter zinkanoden ikke mod tæring i ferskvand, men zinken oxiderer i ferskvand, og det forsegler overfladen, så zinkanoden heller ikke virker, når båden er tilbage i saltvand.

Gode anoder giver ingen garanti mod tæring Hvis bådens el-anlæg ellers er 100 % i orden uden lækstrøm, og man sejler rimelig meget på floderne, så kan man være heldig at sejle i ferskvand i en kortede periode med en zinkanode uden nævneværdig tæring.

Den største risiko for tæring er manglende galvanisk adskillelse mellem landstrømmens 230 volt og batteriladerens 12 volt, fejl i bådens el-anlæg eller fejlmontering af elektrisk grej.

Det skaber lækstrømme om bord og kan give alvorlige tæringsskader, hvis der ikke er den rigtige anode til farvandet monteret, eller hvis anoden ikke er tilstrækkelig stor, så den bliver tæret helt op for tidligt.

Hvis man har den korrekte anode, og den tærer hurtigt, så bør man få tjekket sit el-system af en fagmand. Lækstrømme kan let opstå, bare man f.eks. bruger sin motor som jord eller VHF-antennen i masten ikke er isoleret godt nok fra riggen.

Der kan også ske ekstraordinær tæring, hvis nabobåden har lækstrøm i sit anlæg eller ligger med fast landstrøm uden galvanisk adskillelse mellem landstrøm og ladestrøm. Næsten alle kvalitetsladere til bådbrug har heldigvis en galvanisk adskillelse. El-kabler i havnebassinet kan også være årsag til tæring.

Den oxiderede overflade gør anoden passiv, og det betyder, at de ”svagere” metaller i anodesystemet ”ofrer” sig med alvorlige konsekvenser for f.eks. drev og søventiler.

Der er desværre mange variabler for, hvor længe man kan sejle i ferskvand med en zinkanode. Det er måske to-tre uger eller en måned, men den forsigtige bådejer vil nok skifte til magnesium, når båden er inde i ferskvand. Det afhænger også af, om man f.eks. ligger meget i havn, hvor der kan komme tæring fra lækstrøm i nabobåde eller el-kabler i havnen.

En zinkanode er heller ikke særlig virksom i brakJANUAR 2014

19

Nye sejlere

med blod på tanden Bådmagasinet har snakket med to par, der har købt båd uden noget særligt kendskab til at sejle. For dem er klubmedlemskab og sejlermiljøet en vigtig adgang til erfaring og social hygge. Se her, hvad de siger om de første oplevelser som bådejere:

Båden var et impulskøb

Bettina og René er begejstrede for deres nye sejlerliv.

”Det var et impulskøb. Det var godt vejr, og så fik vi lyst til at lære at sejle. Det tænkte vi over i to dage, og så købte vi båd. Jeg tænkte, at når andre kan, så kan vi også”.

Jon Mikkel Tjelle Nielsen og Nanna Limskov Stærk Christiansen fra Aalborg er henholdsvis 26 og 23 år. De købte en Klene 21 fra 1977 til 10.800 kr. her i sommer, og det har de ikke fortrudt. Båden fandt de i Ebeltoft Skudehavn tæt på Nannas forældres sommerhus.

Sælgeren, René Greil, havde haft båden til salg et års tid. Til sidst satte han prisen ned med 1.000 kroner hver 14. dag. Til gengæld ville han ikke prutte mere om prisen – og køberen måtte bare komme og hente den, som den var – bundmalet og på land uden rig.

Men René kunne ikke stå for de unge, uerfarne købere.

Hans fokus flyttede sig fra at komme af med båden til at gøre noget for andre og for sejlsporten. ”De var optimistiske, nysgerrige og interesserede.

De spurgte om alt, for de vidste ingenting. Det var ret fedt. Så selvfølgelig gav jeg gode råd, hjalp dem med at få mast på og sejlede med ud på vigen, så de kunne komme godt ind i sagerne”, fortæller René Greil og fortsætter:

28

BÅDMAGASINET

Skipper på egen båd for første gang: ”Der er lidt mere at forholde sig til, end jeg lige havde tænkt”.

”Jeg ville gerne bruge noget energi på at få nogle nye, optimistiske mennesker ind i vores fællesskab”.

Renés hjælpsomhed betød meget for Nanna og Jon, og de tog også imod det gode råd om at lade båden ligge i Ebeltoft, indtil de havde sejlet nogle gange. Hele vejen igennem har de følt sig godt modtaget og godt hjulpet på vej. ”Jeg synes faktisk, sejlermiljøet er meget hyggeligt og ualmindeligt hjælpsom. Det har overrasket os. Folk er meget flinke og kommer hen og snakker. Det er dejligt, og det er helt sikkert med til, at man forbliver bidt af det og synes, det er sjovt”, siger Jon. Jon og Nanna læste en stak bøger om at sejle og navigere, og så har de ellers bare lært sig at sejle. Den første tur i lidt frisk vind var noget af en øjenåbner. ”Jeg begynder efterhånden at forstå, hvorfor folk syntes, det var en stor ting bare at købe en båd. Der er lidt mere at forholde sig til, end jeg lige havde tænkt”, siger Jon, der dog glæder sig over, at hverken han eller Nanna har været søsyge eller mistet modet.

En sejlervant kammerat hjalp med at sejle båden til Aalborg, og nu er de medlemmer i Vestre Baadelaug.

Også her har velkomsten været fin. ”Folk er lidt ældre end os, men det gør ikke noget.

De har erfaring og masser af historier, som de gerne vil dele. Det kan jeg godt lide”, fortæller Jon. Nu skal vinteren gå med at tage duelighedsbevis.

Nanna og Jon glæder sig til at komme på vandet igen. ”Vi har købt båd for at sejle, og hvis det fortsætter med at være lige så fedt, så skal vi nok også have en større båd”, siger de nybagte sejlere.

Nanna og Jon – helt nybagte bådejere og sejlere.

Får svar på kapsejladserne ”Min kone har altid drømt om at sejle, men vi havde ingen tilknytning til vandet. Så til sidst besluttede vi os for at melde os til sejlerskolen, og så gik der ikke lang tid, før vi begyndte at se på båd”.

Bettina og René Møller fra Ebeltoft er begge 45 år.

De ville egentlig vente med at købe båd, men da de først begyndte at se efter én, gik det stærkt. ”Budgettet blev tredoblet, og i løbet af sommeren 2012 havde vi købt en Grenada 31 fra 1978. Vi sejler ikke langt omkring endnu, men vi nyder en tur ud på vigen og kaste anker. Den er et sommerhus på vandet”, fortæller René.

Sælgeren var den første, der tilbød hjælp. Bettina kendte ham tilfældigvis lidt fra tidligere, og hver gang der har været spørgsmål, eksempelvis om motoren, så har de ringet og fået gode råd. Det giver en god tryghed, at man kan få kvalificeret hjælp af én, der kender båden.

Instruktørerne på sejlerskolen var de næste. De hjalp med at få masten af, da første sæson var slut. Siden er

flere og flere kommet til – ikke mindst efter, at René og Bettina er begyndt at sejle kapsejlads med nogle af de andre medlemmer i klubben. De har sejlet med flere forskellige – og altid hver for sig. ”Jeg fik at vide, at man bare kunne møde op tirsdag aften. Det gjorde jeg, og så spurgte jeg bare den første, der lignede en, der skulle ud at sejle”, fortæller René. ”Når man sejler kapsejlads, møder man flere, og man kan altid få svar på sine spørgsmål, og vi har mange.

Det er jo næsten alting, man har behov for at vide, når man ikke har prøvet det før”, fortæller René.

Bettina og René har ikke mødt ubehagelige overraskelser, og de sætter stor pris på den imødekommenhed og hjælpsomhed, de har mødt i sejlklubben.

Derfor tøver René ikke med at opfordre andre landkrabber til at købe båd, hvis lysten er der: ”Man skal bare kaste sig ud i det og spørge løs”, siger han.

Bettina og René – næsten helt nybagte bådejere og sejlere.

JANUAR 2014

29

32

BÅDMAGASINET

Dobbelttest

Salona 33 & 35 – herlige tvillinger til cruise og race De to nye performance cruisere Salona 33 og Salona 35 er næsten enæggede tvillinger. Alligevel fremstår disse to testede både meget forskelligt. Vi har sejlet tvillingerne i næsten samme luft. Se resultatet her.

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

De kroatiske performance cruisere Salona 35 og Salona 33 er nye både på det danske marked og er ægte tvillinger. De er nemlig begge videreudviklinger af den meget vellykkede Salona 34 fra 2010, der har vundet en del kapsejladser i racing-optimerede udgaver.

Begge både har også samme gode slovenske DNA fra J+J Design, som storesøsteren Salona 37, der blev kåret til Årets Båd i Europa for otte år siden. J+J Design har designet rigtig mange hurtige både – eksempelvis de dansk/slovenske Shipman luksuscruisere. Tvillingerne går imod tidens trend og er de smalleste i denne klasse.

Vi har sejlet de to nye Salona-både i den svenske skærgård ved indsejlingen til Gøteborg. Vinden var let til jævn vind, generelt 2-4 m/sek, med få gode pust på 5-6 m/sek. Vinden var meget springende og varierende i perioder så hurtigt, at vi måtte nøjes med at styre på den gennemsnitlige vind. Strømmen var meget moderat inde i selve skærgården og op til ca. én knob vestgående ude i sejlrenden ind til Gøteborg.

De to tvillinger sejler meget ens, fordi de har samme skrog, og fordi forskellen på den flydende vandlinje kun er på 12 cm. Bådene skilte sig dog ud fra hinanden i styring og håndtering. Især fordi 33eren har rorpind, og 35eren har dobbelt ratstyring.

Derfor var 33eren umiddelbart sjovest at sejle, fordi vi kunne reagere lidt skarpere på dagens vildt springende vind. Til gengæld kunne vi ikke slippe rorpinden, uden båden kom ud af kurs. Begge kan nemt trimmes helt neutrale på roret, men 33erens rorblad er tilsyneladende knap så perfekt af balanceret som resten af båden.

På grund af den gode balance, så strøg båden til-

Salona Nordic Edition Udstyr i Salona 33 • Sejl i lamineret Pentex sejldug • Gennemgående sejlpinde • Selden MDS slæder i storsejl • Lazy bag og lazy jacks • 140% genua/105% fok • Selden Furlex rulleforstag • Tromle under dæk • Landstrøm • Batterilader • 220 volts udtag i salon • Varmt vand • B&G Triton T41 SP/DPT/ WIND, • B&G kortplotter Zeus T7 • B&G autopilot • Simrad VHF Desuden har den testet Salona 33 • Spiler • Spilerstage • Cockpitbord • Sprayhood Salona 35 Udstyr som Salona 33 og • Cockpitbruser med koldt og varmt vand • Webasto bådvarme • Teak på cockpitdørken • Instrumentkonsol ved styrbord rat • Elektrisk ankerspil Ekstraudstyr i testet Salona 35 • Performance-pakke: • Vacuum injiceret skrog i vinylester • Højere Seldén mast • Rodrig • 2,20 m racingkøl • Spilerstage i kulfiber • Flush-monterede skroggennemføringer Desuden havde Salona 35 • 30 hk motor • Gråt skrog • Aptering i lyst kalket eg • Gennaker • Indbygget udtrækkelig bovspryd • Tre-bladet foldepropel • Sprayhood • Cockpitkaleche JANUAR 2014

33

Et smørhul – smuk natur og godt til ganen

Hvis du forlader hovedstrøget og sejler ind til Præstø, er der smuk natur, gode restauranter, hyggelig by og udvidet service fra havnen.

TEKST LISE MORTENSEN HØY FOTO LISE MORTENSEN HØY, HELMUTH JACOBSEN OG MADS KNUDSEN

Helmuth Jacobsen er havnefoged på Præstø Havn. Et job han har haft siden 1982, så han kender om nogen havnen., der ligger i naturskønt område.

38

BÅDMAGASINET

Brobygning:

Der er mange eksempler på, at havnen og lystsejlerne har forskellige

opfattelser af tingene. Bådmagasinet vil gennem efteråret og vinteren give ordet til havnefogeder rundt om i landets lystbådehavne. Vi spørger dem om, hvad deres mål er for havnen, hvilke overordnede vilkår der er for arbejdet – og hvilke ønsker de har til lystsejlerne.

Vi besøger i dette nummer havnefoged Helmuth Jacobsen på Præstø Havn.

”Jeg har været her siden 1982, så jeg står vel med på inventarlisten”, siger havnefoged Helmuth Jacobsen med et skævt smil. Han viser gerne rundt på ’sin’ Præstø Havn, der udgør en god kilometer kyst med adskillige broer og havneafsnit, en lang række bygninger, klubhuse, flere restauranter og som nyeste skud på stammen, et MadMarked. ”Vi er to mand ansat på havnen, og vi vedligeholder det hele selv. Vi holder bygningerne, slår selv pæle og bygger broer, maler, tømrer og holder det hele”, fortæller havnefogeden.

Det er også havnen, der tager bådene op om efteråret.

På kajen står havnens kranbil og er i gang med at tage en af de sidste både op for sæsonen.

Ud over at få sat båden på land kan bådejerne købe sig til afrigning om efteråret og tilrigning om foråret.

De, der gerne vil have båden under tag, kan betale for en bådplads i et pakhus. ”Som privat havn har vi mulighed for at lave mange små forretninger og udbyde meget service. Det betyder også, at havnen er en god forretning, vi har fra 120.000 til 450.000 kr. i overskud om året”, fortæller Helmuth Jacobsen.

Ledige pladser Havnen har pladser til 300 store både og til 100 joller.

I de seneste år har der været omkring 50 ledige pladser – et tal, der er stigende. ”Det er desværre en tendens, vi ser mange steder.

I starten var der mange, der gav krisen skylden, men det tror jeg ikke på. Jeg kan jo se, at pladserne bliver ledige, når sejlerne bliver for gamle og ikke længere kan JANUAR 2014

39

DANMARK FAMILIETEST – MAREX 320 AFT. CAB.:

Aabenraa ➲ Sønderborg ➲ Ærøskøbing

Den Maritime Marguerit Rute

➲ Rudkøbing ➲ Svendborg ➲ Faaborg ➲ Dyvig ➲ Retur Aabenraa

Det Sydfynske Øhav er en klassiker ud over det sædvanlige, når sommerturen skal planlægges. Vi lavede vores egen lille maritime Marguerit Rute og sikke en oplevelse.

TEKST & FOTO SØREN ØVERUP

Vi har tidligere her i Bådmagasinet prøvesejlet den seneste model fra Marex, Marex 320 Aft. Cabin (se vores marts udgave 2013, red.) – men vi havde her på redaktionen sat os for at gennemteste denne skønne udgave af en familiebåd, så hvad var mere nærliggende end at drage af sted i en længere periode, end de der tre-fi re timer en normal prøvesejlads tager.

Hele familien havde glædet sig til denne familietest, og lad mig være hudløs ærlig, familien er ikke sejlervant.

Når far er på arbejde, sejler han jo altid – eller er i

hvert tilfælde på havnen, så når familien skal samles, og far ikke skal arbejde, må vi som regel søge andre veje. Men i år skulle det være. En tur i Det Sydfynske Øhav kunne ikke gå galt, hvad jeg allerede her godt kan løfte sløret for, at det gjorde den heller ikke.

Vi ankom til Aabenraa, hvor den splinternye Marex 320 Aft. Cabin lå og ventede på en utålmodig familie. Vi slap fortøjningerne efter en hurtig gang proviantering.

Hjemmefra var ruten naturligvis lagt, så der gik ikke mange minutter, før årets familietest var i gang.

Marex 320 ACC Længde/bredde/dybgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.99/3,33/1 Vægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5200 Kahytter/køjepladser/siddepladser ude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2/6/8 CE klasse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B Pris: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra 1.778.000 Yderligere info og priser ved importøren: reesemarine.dk 46

BÅDMAGASINET

m kg stk. kr.

Marex Holiday, ja – men i en Marex 320 Marex 320 Aft Cabin skulle nu stå sin prøve 24-7 med

en hel familie om bord, og lad mig løfte sløret straks.

Den er simpelthen så velfungerende og behagelig at være om bord i, at det er svært for mig at sætte en kritisk journalistfi nger på noget specifi kt. Når vi kommer ned i detaljer om placeringen af et håndtag, ja så taler vi virkelig om detaljer, som jeg måske er ene om at mene!

Som tidligere nævnt i vores test af båden, er der tale om en båd, hvor der er skabt så meget plads om bord, at det kan være svært at forstå, det kan lade sig gøre i en båd på 32 fod.

For svaj ved Avernakø

Ud af Aabenraa Fjord og syd på gennem Als Sund, så var stilen ligesom lagt. Smukkere omgivelser, og her tænker jeg ikke kun på båden, skal man lede længe efter, selv i det sydfynske. Aabenraa – Sønderborg – Ærøskøbing – Rudkøbing – Svendborg – Faaborg – Dyvig og retur Aabenraa, så behøver jeg vel næppe uddybe titlen på denne artikel, vel?

JANUAR 2014

47

Nexus 980 Classic:

Godmodig hyggecruiser Den nye polske Nexus 980 Classic er en stor hyggelig klinkbygget snekketype fra en næsten glemt tid – blot i en mere moderne og komfortabel udgave til motorbådssejlere uden hastværk.

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Godmodig. Det var vores første indtryk, da vi så den nye polske Nexus 980 fra Maxus-værftet, Northman, første gang. Det var som at komme tilbage til en tidslomme fra før, de nordiske snekker blev halvplanende.

Den klinkbyggede hyggecruiser er dog helt moderne i indretning og udstyr. Her er der lagt vægt på komfort og ikke på fart eller fintunede sejlegenskaber.

Nexus 980 skal nemlig også kunne sejle på floder og søer, som hovedparten af motorbåde i Polen gør.

I Polen er strenge fartgrænser og masser af sejlende politi. Til gengæld er båden helt suveræn til at sejle tæt på kysten og ind i naturskønne vige.

Det godmodige udtryk går i sejlegenskaberne, hvor båden sejlede helt sindigt og helt pålideligt, da vi sejlede Nexus 980 i roligt vejr ved Dragør. Vi måtte låne hækbølgerne fra de forbipasserende fragt- og containerskibe til at afprøve bølgesejlads.

56

BÅDMAGASINET

Her kunne vi konstatere, at den gik godt og roligt op mod bølgerne, og den rullede kun meget moderat og helt acceptabelt, når vi lagde den tværskibs i hækbølgerne.

Vi målte topfarten til 7,2 knob ved 2750 omdrejninger på Vetus M 4.15 motoren, og vi fandt en god og behagelig cruisingfart på 6,4 til 6,7 knob ved 22-2300 omdrejninger med den beskedne motor på 30 hk. Vi vil foretrække en større maskine. Motoren kan opgraderes til 52 hk for 31.000 kr.

Under vores manøvretest styrede Nexusen fint og præcist med en rimelig venderadius på ca. to bådslængder. Den hydrauliske styring er generelt lidt tungere end på nyere motorbåde.

Dette var, når vi sejlede fremad, mens vi næsten ikke kunne styre båden i bakgear. Her mindede den meget om ældre langkølede både. Den sejlede bare lige ud, når vi bakkede – også med roret godt i borde. Båden

Den dobbelte agterkøje er på tværs og lidt ukomfortabel lav i dørkhøjde. Der er dog ståhøjde lige indenfor døren.

skal simpelthen svajes rundt på god gammeldags vis, hvis man vil manøvrere kun for motor.

Heldigvis fungerede testbådens bovpropel fint, og den fik vores havnemanøvrerne til at fungere meget lettere. Her føles båden dog lidt tung, især når vi skulle stoppe båden helt, men det er kun et spørgsmål om at kende båden bedre og give tilstrækkelig gas under manøvrerne. Her mærkede vi tydeligt, at der kun lå 33 hk under dørken.

Nexus 980 er indrettet næsten som en sejlbåd – bare med en tværskibs dobbeltkøje agter i dørkniveau, men ellers har Nexusen en ganske glimrende aptering i mahogni. Der er langskibskøjer i salonen, der kan udbygges til dobbeltkøjer, en forkahyt med fuld dobbeltkøje, et funktionelt pantry og et toiletrum, hvor toilettet ikke er standard.

Det er alt i alt en fin cruiser, blot man ikke har for travlt. Til gengæld kan den med en dybgang på blot 0,63 m sejle ind næsten overalt.

Føreren har et fint udsyn fra det komfortable sæde ved den enkle og overskuelige førerplads.

Vi sejlede en udgave med en hardtop, der dækker hele cockpittet, og teltsider med store vinduer. Det kan virke voldsomt, men der er fuld ståhøjde til alle, og der er seks-otte siddepladser på den runde hyndebelagte tofte agter.

Ekstraudstyr i testbåden • Blåt skrog og cremefarvet dæk • Flexiteek på dækket • Hardtop med teltsider • Badeplatform • Fenderliste af tovværk • Bovpropel med 80 Ah batteri • Kompas i cockpit • 2 ekstra højtalere i cockpittet • Forkabine med skydedør • Agterkøje lukket med skot og dør • Dobbeltkøjer i salon • Varmt vand • Webasto 2000 bådvarme • Søtoilet med 140 liters tank • 65 l køleskab • 25 Amp batterilader • 12 til 230 inverter • Radio med CD og mp3 • Multifunktionsinstrument med display der måler vand • Brændstof • Spildevand samt ampereog voltmeter til tre batterier • Raymarine i70 med log, fart, dybde og vandtemperatur.

Salonen minder unægtelig om en sejlbåd. En dobbelt forkøje fylder hele forkahytten. Der er LED-lys overalt i båden.

Pantryet kunne også være fra en sejlbåd. Masser af stuve- og bordplads, gaskomfur med to blus, køleskab og varmt vand.

Nexus 980 Classic Længde overalt/skrog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.30/9,80 Bredde/dybgang/højde over vandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,95/0,63/2,81 Deplacement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3300 Motor Vetus diesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Vand-/brændstoftank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240/320 CE-certificering: B

m m kg hk l

Pris standard sejlklar/testet version . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .765.000/1.065.000 kr.

Værft: Northman, Polen.

Salg: Maxus Danmark, www.maxusdanmark.dk

DECEMBER 2013

57

Apps!

De er ved at ændre dit liv til søs

Nye værktøjer til dig Traditionel maritim elektronik har fået en stærk konkurrent – nogen vil sige et godt supplement. Og vi forbrugere har fået en interessant vifte af nye og ikke mindst økonomisk attraktive muligheder.

Både Apples App Store og Google Play (Android) er digitale supermarkeder med hyldemeter på hyldemeter af navigationsværktøjer og diverse hjælpemidler til sejlere. Kendetegnende for dem alle er, at de kun koster en brøkdel af den software, der ellers bruges i maritim elektronik.

Det samme gælder i endnu højere grad, når det kommer til hardware. Og en væsentlig pointe er, at den har de fleste af os i forvejen.

IPads, iPhones, Android tablets, smartphones i det hele taget, er med os alle steder – også til søs. Vi bruger dem til alt fra e-mails til film, foto, Facebook, vejrmeldinger og meget andet. Så hvorfor ikke også til navigation og andre ting, der handler om at sejle? De store elektronikproducenter er allerede i fuld gang med at udvikle egne apps og kombinationsmuligheder med fastmonterede, netværksopkoblede instrumenter. En hel lille revolution er i gang!

Raymarine E7 deler skærmbillede med din smartphone og din tablet – via en app.

Hente og bearbejde information, bevare kontrol og styring, sørge for overvågning af bestemte, kritiske områder – mange af de opgaver, du har som skipper eller ansvarshavende om bord på en båd, handler om at udføre handlinger, som en computer eller digital enhed kan hjælpe dig med. Selvfølgelig er det stadig dig, der har ansvaret, og det er dit job at følge med i, hvad der sker ude i virkeligheden – både udenfor søgelænderet og indenfor. Heldigvis er det stadig sådan! Men maritim elektronik og den software, der er udviklet til maritime formål, udgør bedre og bedre værktøjer. Samlet set gør de det faktisk langt sikrere og langt lettere at sejle. Hvis de altså anvendes rigtigt!

Ny generation En sejlbåd i dag ligner i virkeligheden ret meget en sejlbåd fra 1970. Der er et cockpit bagi, en mast med nogenlunde samme rigning, et ruf og en aptering som oftest følger nogenlunde samme grundplan.

Det samme kan man bestemt ikke sige om instrumenterne! De har flyttet sig i kvantespring, og nu er vi fremme ved en helt ny generation: Den appbaserede elektronik. Vejen tilbage til ekkoloddet med en 58

BÅDMAGASINET

rød lysende prik, der flytter sig rundt i en urskive, er lige så lang, som vejen tilbage til den udhulede træstamme.

Ja tak, begge dele Lad os starte med at kigge på det vi kender: Rigtige kortplottere har medfødte fordele som vandtæt indpakning, konstant tilsluttet strømforsyning – og de nyere og lidt mere avancerede modeller har en skærm som er lysstærk – selv i direkte sollys. De fleste kortplottere i dag arbejder også i mere eller mindre åbne netværk og er forberedt for visning af eksterne data fra andre instrumenter, hentet via et NMEA 2000-kompatibelt netværk (læs mere om NMEA 2000 andetsteds her i bladet).

Mange af dagens kortplottere kan endda dele gavmildt ud af sit skærmbillede, og sende det trådløst til bådens tablets og smartphones via forskellige former for ethernet eller wifi. Det har alle de store kanoner i branchen; Garmin, Raymarine, Simrad, Furuno allerede indført i sine produkter. Elektronikproducenterne er nemlig også begyndt at lave egne apps! Typisk kan de spejle skærmbilledet fra den fastmonterede enhed og bruges som fjernkontrol og til mobilvisning af data.

Du har sikkert både en smartphone og en tablet. Du henter sikkert en app fra tid til anden. Vidste du, at den kombination kan rigtig meget i en båd? Og dette er kun begyndelsen...

TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL/DIV. PRODUKTFOTOS

En moderne kortplotter går altså fi nt i spænd med mobile, app-baserede enheder. Kortplotteren har sine klare fordele – den nye plottergeneration er forberedt til at kombineres med tablets og smartphones via trådløst netværk og egne apps.

Samtidigt er det sådan, at vores tablets og smartphones (som vi alligevel slæber med os alle steder) helt på egen hånd kan hente glimrende værktøjer på nettet i form af selvstændige apps. De fungerer helt på egen hånd – uden nogen tilslutning til fastmonterede instrumenter. Nogen af disse apps møder du senere i denne artikel, men udvalget er enormt, og vi kan kun vise et lille hjørne af mulighederne.

Vandtæt og strømforsynet Som vi var inde på i første artikel om emnet (forrige nummer), så vil mange med rette være bekymrede ved at overlade vigtige funktioner til apparater som ikke er bygget til et liv til søs. Tablets og smartphones tåler ikke vand eller fugt (med få undtagelser) og har en begrænset batterikapacitet. Deres lysstyrke og temperaturtolerance er ikke så god som den er i ny maritim elektronik. Skal man bruge tablets eller smartphones til væsentlige ting i en båd, skal de selvfølgelig have en ordentlig vandtæt og Data fra bådens instrumenter kan i dag helst også stødsikker boks – gøres trådløse - og vises på samt muligheder for backup dine mobile enheder. Læs

ladning. Men tager man sine forholdsregler og bruger de rigtige produkter, kan din tablet eller smartphone faktisk forvandles til et forholdsvis sikkert og ganske udmærket stykke maritim elektronik. Og så er det bare at forsyne sig på det gigantiske og hurtigt voksende supermarked, hvor billige eller gratis apps kan hentes via App Store eller Google Play.

Ægte mobilitet Det unikke ved udviklingen er, at alle principielt kan lave apps. Tusindvis af amatører og professionelle programmører og designere sidder rundt om i verden, mens du læser dette, i fuld gang med at udvikle nye apps til sejlere. Mere end 100 millioner båd-apps er allerede solgt via App Store alene!

En af de store fordele ved brug af apps i båden, bortset fra pris og nem betjening, er, at skærmbilledet og dermed funktionerne fi ndes på alle de enheder om bord, hvor dine apps er installeret. Det betyder, at de er tilgængelige over alt. De er på kortbordet, i cockpittet, og de er med i lommen, når du er på fordækket. Dagens små besætninger, ofte kun to personer, sejler meget med autopilot, og der er tit behov for et navigations-check og justeringer af kurs andre steder i båden end ved rattet eller kortbordet. Økonomi er en væsentlig ting for de fleste af os, det er dyrt nok i forvejen at sejle: Hardware har du i forvejen, software koster som regel mindre end en god kop café latte.

også artiklen om NMEA 2000 andetsteds i bladet!

JANUAR 2014

59

NMEA 2000 – hvad, hvordan og hvorfor?

De fleste har hørt om det, men mange ved ikke rigtig, hvad det egentlig går ud på. Hvad kan den egentlig – denne fællesstandard for maritime elektronik-netværk? Her er historien.

TEKST ØYVIND BORDAL FOTO DIV. PRODUKTFOTOS/LYNGAA MARINE

I gode gamle dage stod hvert instrument i båden for sig selv og gjorde sit job helt på egen hånd. De forskellige apparater var måske monteret ved siden af hinanden, men bortset fra det, havde de ingen forbindelse med hinanden. Ekkoloddet fortalte, hvor dybt der var, vindinstrumentet fortalte, hvor vinden kom fra og så videre. Man hentede de informationer, man skulle bruge hvert enkelt sted, og skulle de kombineres, var 64

BÅDMAGASINET

det frem med blyant og papir. Eller lommeregner, hvis man skulle være avanceret.

Ingen dans på roser De seneste mange år har netværk været den hellige gral, når det handlede om maritim elektronik. Instrumenterne skulle dele informationer på kryds og tværs.

Det har ikke været nogen dans på roser for at sige det

Displays kan monteres hvor som helst i systemet.

De kan vise alle informationer som er tilknyttet netværket.

mildt; frustrationer og feberhed fejlsøgning har stået på dagsordenen hos rigtig mange bådejere igennem årene. De tidlige netværk virkede nemlig sjældent særligt godt eller længe. Og når de holdt op med at virke, var det rigtig svært at fi nde ud af hvorfor. Det gjorde det hellere ikke nemmere, at eksperter fra de forskellige producenter forbavsende tit mente, at problemet ikke befandt sig på deres banehalvdel.

Noget rod Årsagen har selvfølgelig været, at instrumenter, kabler og forbindelser hverken passede sammen rent fysisk eller talte helt det samme sprog. Der var, for at bruge en samfundsmæssig parallel, enorme integrationsproblemer. De store elektronikproducenter er og bliver konkurrerende virksomheder, og de kæmper naturligvis for markedsandele.

JANUAR 2014

65

Sikkerhed – et ubegrænset gode?

Det bliver aldrig risikofrit at sejle. Nogen vil dø på havet også til næste år. Kampen for bedre søsikkerhed fortsætter – men kan vi gå for langt? Kan det blive for meget?

TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL/REDNINGSSELSKAPET

For mange år siden sejlede jeg med nogle venner ud til en gruppe øer i Den Norske Skærgård. Der lå en godt 40 fods Najad fra en sejlerskole fortøjet til klipperne.

Mens vi var ude i en jolle for at sætte krabbegarn, sad elever og lærere samlet på toppen af fjeldet. Alle havde store orange redningsvester på – med kraver.

Kraverne lignende kyser, og stemningen var alvorstung.

Budskabet var tilsyneladende, at de var i fare – selv deroppe på den lille klippe. De måtte hele tiden passe på og fik ikke lavet så meget andet. Senere hørte vi, at båden var udrustet med sikkerhedsudstyr for et beløb, som man den gang kunne købe en ganske pæn villa for.

Om bord sad de nærmest i bur, og da de sejlede afsted lidt senere, virkede det ikke som om, de havde det specielt sjovt. Jeg kan tage fejl, men indtrykket var, at undervisningen mest handlede om, hvor farligt det var at sejle. Listen over sikkerhedsprocedurer var så lang, at de fik rigtig travlt – med ikke at drukne. Hvis jeg var ny som sejler, havde jeg nok trådt i land efter den tur og fundet noget andet og mere livsbekræftende at lave.

Sikrere end nogensinde Det er sådan, at vi, som bevæger os på vandet, uanset om det handler om arbejde eller fritid, udsætter os selv for en risiko. Som regel er den lille, en sjælden gang er den stor. Det gælder om at undgå de sidtnævnte være på vandet nu, end det nogensinde har været før.

At dette er en væsentlig indsats, siger sig selv. situationer, og det lykkes fint for de fleste sejlere.

En kendsgerning er det alligevel, at hvert år er der et antal mennesker som mister livet til søs. Derfor bruges ”Nogen må have svigtet” der med al tænkelig rimelighed store ressourcer på at Men som sagt: Helt risikofrit bliver det aldrig. Nogen forhindre ulykker. kommer til at Der udvik les forsvinde på Naturen er ikke en socialdemokrat – den tager ikke hensyn hele t iden nye havet næste til hverken de svageste eller de uheldigste blandt os. år også. Og produkter som skal å ret efter øge sikkerheden, flere procedurer som skal reducere risikoen, og ikke igen. Uan-set hvad vi gør, så vil det altid være sådan. Og mindst nye regler som skal gøre det sikrere at færdes den sandhed er ikke let at forholde sig til i et moderne til søs. Og hvor er vi kommet langt: Det er sikrere at vestligt velfærdssamfund. Vi er vant til, at al fare fejes 70

BÅDMAGASINET

væk fra vores sti. At alt, hvad vi foretager os, skal være helt og aldeles sikkert. Hvis nogen kommer til skade eller dør, må det være fordi, der manglede regler eller teknologiske, helst påbudte, løsninger, som kunne have forhindret det forfærdelige som er sket. Og helst er det en statslig instans eller en anden moderlig autoritet, som skal sørge for det. ”Nogen må have svigtet”, er det underliggende narrativ, når der sker en ulykke. Men er det altid sandt?

Kontrol af det ukontrollerbare Sikkerhed er helt generelt blevet et trumf kort i tiden – uanset hvor marginal, teoretisk og dyr en

sikkerhedsforanstaltning måtte være, så skal den indføres. Sikkerhed er blevet et ubegrænset gode.

Mere er godt. Endnu mere er endnu bedre. For hvem vil argumentere for mindre sikkerhed? Eller for at sikkerheden er god nok, når der stadig sker dødsulykker?

Nej, netop. Det kan virke fornuftig og rationelt at tilstræbe en nulrisiko. Men i min optik er det også noget dybt irrationelt over det. Jeg tror nemlig ikke bare, at det handler om at redde liv på et konkret plan. Jeg tror, det i lige så høj grad handler om at skabe en følelse af at have fuld kontrol. Om at reducere angst i de få ukontrollerbare situationer som er tilbage for moderne JANUAR 2014

71

▲

Besøg DIN Targa forhandler og hør meget mere om Targa bådene

▲

ALT slags vejr er TARGA vejr.

THE TRUE FORERUNNER. dϮϯ͘ϭ ۣ dϮϱ͘ϭ ۣ dϮϳ͘ϭ ۣ dϯϮ ۣ dϯϱ ۣ dϯϳ ۣ dϰϮͬϰϰ

TARGA DANMARK Værft: Oy Botnia Marin Ab, Pl 9, 66101 Malax • www.targa.fi