Buckstr magasine by Asbjørn Axelsen

Buckstr Asbjørn Maigaard Axelsen

Studio Design E2013

ET ØKONOMISK LÆRINGSVÆRKTØJ TIL BØRN

Buckstr Redegørelse Asbjørn Maigaard Axelsen Studienr. 304786 Arkitektskolen Aarhus, Studio Design Afgang Efterår 2013

Vejleder:

Jørgen Rasmussen

Intern censor:

Claudia Carbone

Kontakt oplysninger: Mail: ama@rumble.dk Tlf: +45 26298503

AFGANG E2013

009

043

PROGRAM

KONCEPT

004 Motivation

044 Indledning til koncept

007 De 3 faser

045 Iterativ design proces

009 Program

046 Idegenerering

010 Indledning

048 Studieturs indsamling

012 Problemstilling

050 Nabo indsamling

014 Designprocessen

052 2 Koncept ideer

016 Metoder

054 Skabelsen af Buckstr

018 Prioritering

056 Buckstr community

020 Tidsplan

058 Touchpoints

023 Feltarbejde & research

060 Mockup af Buckstr

024 Hvad siger forældrene

062 Buckstr til Børn

026 Hvad siger statistikken

065 Buckstr til Forældre

028 Hvad siger eksperten

066 Splashscreen

030 Hvad siger børnene

068 Navngivning & værdier

032 Konklusion feltarbejde

070 Navnet Buckstr

034 Målgruppe

072 Logo udvikling

036 Hvem er tweens

075 Brugertests

039 Eksisterende produkter

076 Caroline, Katrine og Mathilde

040 Problemformulering

079 Andrea og Frederikke

041 Afgrænsning

080 Caroline og Emily

041 Vision

083 Gustav og Caroline

041 Aflevering

084 Rasmus og Morten 086 Brugertest konklusion

089

AFGANG E2013

Forord

DETALJERING 091 Prototype

Denne redegørelse dokumenterer et speciale forløb på 10.

092 De 2 loginsystemer

semester for Asbjørn Maigaard Axelsen med speciale i

094 Velkommen til Buckstr 098 Opgaveliste 100 Profil 103 badge systemet

Design. Projektet har titlen Buckstr. Der hører en interaktiv pdf med til præsentationen af Buckstr som kan downloades (se s. 93).

104 Mine ønsker 106 Min konto 108 Lommepengekortet

Jeg vil gerne takke følgende personer for deltagelse i Buckstrs test faser:

110 Endelig vurdering af Buckstr 112 Konkurrerende produkter 114 Markedsføring og forretning

Mette og Michael, Caroline, Katrine og Mathilde.

118 Konklusion

Pia og Ulrik, Andrea og Frederikke.

119 Refleksion

Anette og Torben, Emily og Caroline.

122 Appendiks A

Rikke og Anders, Gustav og Caroline.

123 Appendiks B 128 Appendiks C

Rikke og Karl, Morten og Rasmus.

132 Kilder 134 CV

Jeg vil i særdeleshed takke følgende personer for sparring, vejledning og bistand gennem projektforløbet:

Anders Balslev, Art Director, Duckwise.

Lars Johansen, Grafisk Designer, OddFischlein.

AFGANG E2013

Motivation FREMTIDEN

Motivation for opgaven bunder i et personligt ønske om

“Bitcoin is changing finance the same way the web

at skabe noget, der gør en forskel.

changed publishing”

-David Meyer, Remaking Finance

Emnet er økonomisk forståelse, og er opstået ud fra aktuelle problemstillinger, læst i magasinet Remaking

Den Canadiske regering har udstedt sin egen digitale

Finance. Et magasin omhandlende fremtidens økono-

møntfod MintChip i 2012. Det er kun et spørgsmål om

miske tendenser. I magasinet tales der om, hvad penge

tid, før vi ser mere til digital valuta og dermed nye økon-

er for en størrelse, og hvordan penge som begreb vil

omiske systemer.

ændre sig i fremtiden. Disse nye strømninger intefererer med, hvad vi idag En konklusion i magasinet er, at vi står overfor et para-

forstår som værende penge. Derfor er det aktuelt at dis-

digme skift i forhold til, hvad vi forstår som penge.

kutere hvad penge er for en størrelse, og hvordan fremtidige økonomiske problemstillinger, imødekommes bedst

Det proklameres, at banker og penge, som vi kender dem idag, er på vej ud, og nye former for valuta er i hastig fremmarch som fx BitCoins.

Veletablerede firmaer godkender allerede BitCoins som betalingsform: Amazon, Wordpress, Dominos Pizza, Etsy, Reddit; du kan sågar købe dig et par varme alpaca uld sokker for dine BitCoins.

muligt.

AFGANG E2013

RedegĂ¸relsen er opdelt i 3 faser, der tilsammen skaber et overblik over procesforlĂ¸bet. PĂĽ s. 7 gives en introduktion til de 3 faser.

Program Programmet har til formål at give et klart billede af hvad redegørelsen bygger på. Problemformulering og vision opstilles på baggrund af undersøgelser af målgruppe og marked. Der udarbejdes en tidsplan og projektperioden planlægges.

Koncept Udfra program udvikles flere koncepter der, løser problemstillingen som er fastlagt i programmet. Der arbejdes undervejs med at forene koncepterne, og afslutningsvis vælges et koncept til viderearbejdelse. Det er en fase præget af en iterativ tankegang og arbejdsform.

Detaljering Funktionelle og designmæssige detaljer gennemarbejdes, så der skabes en samlet løsning med klare intentioner. Der tages stilling til markedsføring af løsningen med henblik på at ramme den valgte målgruppe.

AFGANG E2013

Program Programmet er projektets problemgrundlag. Heri defineres hvilket problem der skal løses og på hvilke forudsætninger. Der sættes mål for både proces og produkt for at sikre projektets fokus og styring. Programmet fungerer derfor som den indledende del af redegørelsen.

AFGANG E2013

Indledning OPGAVENS RELEVANS

Antallet af alvorligt gældsplagede danskere har aldrig været større. Det viser en ny opgørelse fra Debitor Registret, som er Danmarks næststørste skyldnerregister.Alene i september har Debitor Registret modtaget 11.000 nye gældsforhold - en stigning på 38 pct. i forhold til gennemsnittet af årets første otte måneder. (Berlingske Research)

“Hos Experian A/S, der ejer og driver RKI, er kommunika-

Antallet af registrerede i RKI er kraftigt stigende, og de

tionsdirektør Kim Bach stærkt bekymret over udviklingen,

unge udgør heraf en alarmerende stor procentdel. (Poli-

som han ser som et billede på et større problem for dansk

tikken.dk)

økonomi.”

-Experian

Privatøkonomi burde være på skoleskemaet mener eksperter og politikere. Forældrene er alene ikke voksne nok til opgaven. (business.dk)

“Densamledemisligholdtegældforprivateerpådethøjeste niveau nogensinde; 12,5 mia. kr., viser en ny analyse fra Danmarks største register over dårlige betalere, Experians

“Statistikken fra RKI viser, at 55.000 af de dårlige betalere

RKI-register. Det er en stigning på over 40 procent siden

er under 30 år.”

2007.”

-Experian

Vi står midt i et paradigme skift hvad angår penge, snart eksisterer kontanter ikke længere, og snart begynder vi at betale med vores mobiltelefoner istedet for Dankort, (David Birch). Hvad vil dette betyde for de kommende generationers opfattelse af penge? Vil de tilpasse sig? Eller vil den økonomiske uansvarlighed blive forværret?

De fleste har aldrig fået undervisning i hvad en sund

“Mange unge kender ikke selv de mest basale økonomiske

økonomi er. De fleste har kun set på deres forældres

begreber. Eksempelvis ved hver tredje danske mellem 18

fremgangsmåde. Undersøgelser viser, at vi kopierer vore

og 27 år ikke, hvad »rente« er. Og nøgletallet ÅOP, årlige

forældres økonomiske adfærd. Ergo har det billede af

omkostninger i procent, kender 59 procent ikke betydnin-

penge, som forældre giver videre, en stor betydning for,

gen af. Det står i skærende kontrast til, at 70 procent af de

hvordan penge opfattes senere i livet og stor betydning

unge mener, at de har en god forståelse for penge og pri-

for livet selv. (Psykolog Jesper Lindberg).

vatøkonomi, mens 86 procent mener, at de er økonomisk ansvarlige.””

De fleste har hørt ordsproget “Penge er noget, man har,

-Berlingske Research

det er ikke noget, man taler om”. Privatøkonomi er tabu, ikke noget der tales om. Ikke desto mindre er det netop

Vi er nødt til at snakke om penge, for at kunne blive kloge-

privatøkonomien, der kommer ud af kontrol for grupper i

re på dem. En sund forståelse for penge og forvaltningen

samfundet. Dette har bankerne til dels ansvaret for, i og

af penge er essentielt for et godt liv. Er økonomien ikke i

med bankerne presser på med tilbud om quick lån, sms

balance, kan det være en enorm stress faktor, og føles

lån og andre hurtige forbrugslån, som ofte har skyhøje

alt opslugende og ødelæggende. Det er derfor vigtigt

renter. Forbrugerne har svært ved at gennemskue bank-

tidligt at lære om penges betydning, så der kan bygges

ernes lånemetoder, som gør pengene usynlige.

en forståelse op på et positivt fundament. (Lone Eriksen)

“221.500 danskere har misligholdt privatgæld for i gennemsnit 64.000 kr.”

-Experian

AFGANG E2013

Problemstilling

Der er mange faktorer, der har indflydelse på forståelsen

“Elevernes faglige niveau skal styrkes, eksempelvis ved at

for penge, og om vi får en sund økonomisk adfærd

gøre undervisningen endnu mere konkret og anvendelig,

senere i livet. En dårlig økonomisk adfærd er ikke blot

så det skaber mere mening for eleverne. For eksempel kan

ødelæggende for livsglæden for den enkelte, det belas-

privatøkonomiværeudgangspunktetforenrækkeopgaver,

ter også samfundet ved at være en af de væsentligste

hvor eleverne lærer at lægge budget og at forstå, hvad det

årsager til stress.

vil sige at tage et lån og betale renter”

-Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

“Din økonomiske adfærd giver du videre til dine børn!Tænk godt over hvordan du bruger og taler om penge.”

“Vi efterlyser løsninger på dette problem i de nye betaling-

steknologier, som f.eks. mobiltelefonen.”

-Psykolog Jesper Lundberg

-Keld Jensen, Ekspert i forbrugeradfærd og Jonas Hedman, forsker i købeadfærd ved CBS.

“Forældrene skal huske at tale med deres børn om økonomi og forbrug.”

”En af årsagerne er at vi ikke kan forholde os til betalingen - Flemming Schültz, kommunikationschef i Børnerådet

med dankortet. Mønter og sedler er mere konkrete.”

Børn og unge bliver ikke undervist i økonomi idag. Det burde være på skoleskemaet, siger politikere, psykologer og forældre. Det er et alarmerende problem at så mange havner i RKI registret.

- Jonas Hedman, forsker ved CBS

AFGANG E2013

Designprocessen

Til Design hører en designproces. Denne designproces består af en research fase, konceptfase og en detaljeringsfase. Procesforløbet er beskrevet lineært igennem redegørelsen for forståelsens skyld. I virkeligheden er processen ikke lineær og ser mere ud som illustrationen beskriver (se s. 15).

“You can’t connect the dots looking forward; you can only connect them looking backwards. So you have to trust that the dots will somehow connect in your future.” -Steve Jobs

USIKKERHED / MØNSTRE / INDSIGT

RESEARCH

OVERBLIK / FOKUS

KONCEPT

DESIGN

I sin initierende fase er processen

I konceptualiserings fasen

I Design fasen afrundes proces-

præget af en iterativ afsøgende

indsnævres der til potentielle

sen, der opsamles og fokuseres,

fremgangsform.

løsninger ud fra research fasens

en endelig løsning bearbejdes.

mønstre og indsigt.

AFGANG E2013

Metoder METODE, FORMÅL, FREMGANGSMÅDE

Der er opstillet et metode diagram for at formidle, hvilke metoder der er anvendt i processen for Buckstr. Der er igennem processen lagt vægt på brugerindragelse for at opnå et brugerdrevent resultat.

Aktivitet

AFGANG E2013

Metode

Formål

Fremgangsmåde

Challenge groups

Nye øjne. Nye ideer.

Skitsering på tid til specifikke emner.

Steen Agger metoden

Kvantitet fremfor kvalitet

Idegenerering Brainstorm

Desk research

Kategoriser skitserne, notér fordele samt ønsker til hver skitse

Leg med ideer.

Tankerne får frit løb

Kvantitativt resultat

Der findes ingen dårlige ideer

Afsøge eksisterende viden.

Indsamling af viden via nettet, bøger,

Undersøge eksisterende

video, foredrag, afhandlinger,

problemstillinger

statistisk data, historiske kilder, etc.

Research Få eksperts perspektiv på Interviews

det problemfelt, der undersøges. Undersøge eksisterende

Markedsundersøgelse

løsninger på markedet. Registrere styrker og mangler

Registrering/ Feltarbejde

Formgivning

Design til børn Model

Telefon interviews.

Afdækning af online services Findes der services der allerede løser problemet?

Få kendskab til målgruppe

Spørgeskema undersøgelse. Testing.

og dens problemer

Brugerinddragelse.

Kendskab til brugerne

Efter indledende interviews stilles en

over et længere forløb

opgave til løsning i brugerens hverdag.

uden interageren

Forskellige tidsforløb.

Gantt Diagram

At skabe overblik.

Projektet opdeles i faser, der skal hjælpe

Metode og Program

Tidsstyring.

til at skabe overblik og struktur.

Key performance

Proces og produkt styring

Key performance giver overblik over mål

Brugerinddragelse

Pragmatiske design krav

Moodboard

Brugerflade skal

Se på hvilke produkter målgruppen

ramme målgruppens

omgiver sig med til hverdag og indrage

værdier

samme værdier i brugerflade design

Formidling og test

Arbejdsmodeller der ligger til grund

på bruger

for den endelige prototype

Brugerundersøgelse

Cultural probes

Planlægning

Ustrukturerede interviews.

Gamification

Prototype

Igennem en iterativ proces bliver der testet på brugerne af flere omgange

AFGANG E2013

Prioritering PRODUKT

For at give et overblik er processens prioriteringer visualiseret. Diagrammet tager udgangspunkt i en modificeret key performance indikator. Diagrammet har til formål at illustrere hvor fokus ligger i henholdsvis produkt og på side 19 proces. 100 % er høj prioritet, og 0 % er lav prioritet.

Multiværktøj Produktet rummer flere funktioner Innovation Nyskabende funktion

80%

Forældre fokus Forældrenes tilgang til produktet

60% 40% 20%

Forretningsmodel Hvordan konceptet økonomisk hænger sammen

Børn i fokus produktet er primært til børn. Forældre sekundært

Brugervenlighed Intuitiv brugerflade Markedsføring Strategi for Løsningen

Appel og Design Løsningen rammer målgruppen

Prioritering PROCES

Diagrammet illustrerer hvilke punkter, der arbejdes med i projektets proces og i hvilken grad de vil blive bearbejdet. De enkelte punkter er vægtet i forhold til den samlede arbejdsfordeling.

Målgruppe og markedsundersøgelse Koncept univers Teori

Idegenerering 80% 60% 40%

20%

Grafiske brugerflade

Prototype

Markedsføring

Brugertests og Brugerundersøgelser Konceptudvikling

AFGANG E2013

Tidsplan FASTE RAMMER VIA GANTT DIAGRAM

Et Gannt diagram er udarbejdet med henblik på at kunne styre og koordinere hele processen, så alt, der ønskes nået ved projektperiodens slutning, er blevet nået.

OKT

NOV

DEC

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 1

FASE 1 - Programmering Research Vision Planlægning Afgrænsning Idegenerering 1 Feltarbejde Opsamling

FASE 2 - Konceptudvikling Idegenerering 2 Designgenerering Mock ups Brugertests Design til børn Markedsføring og Business Markedsundersøgelse Brugscyklus Præsentations materiale Endelige brugertests

FASE 3 - Detaljering Visualisering Illustrationer Tegninger Korrekturlæsning Layout Plancher

DEC

JAN

FEB

AFGANG E2013

FEB

18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Børn

Ekspert

Statistik

Forældre

AFGANG E2013

Feltarbejde & research De indledende undersøgelser består af feltarbejde og research indenfor 4 forskellige kategorier: Forældre (spørgeskemaundersøgelse), statistik (desk research), eksperter (ustrukturerede interviews og telefon interviews) og børn (desk research). Værdier der tages med videre, er illustreret på bjælken i bunden af siden.

Formålet er at få dannet et nuanceret billede af problemstillingen.

AFGANG E2013

Hvad siger forældrene

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Endnu en ting forældrene er enige om er at børnene:

En spørgeskemaundersøgelse foretages med henblik på

“Selv skal have penge, spare sammen, få lov at købe ting

at få indsigt i børnefamiliers syn på penge, deres børns

de ønsker sig.”

forståelse af penge og om der er problemstillinger på

- Mor 40 år læge. Far 40 år læge. Pige 11 år. Dreng 7 år. Dreng 6 år

FORÆLDRE

området. Spørgeskemaet er vedlagt i appendiks A.

Et andet gennemgående tema er at forældrene snakker med deres børn om penge.

Spørgeskemaet er elektronisk udsendt. 15 familier deltog.

“Vi snakker om hvad store og små ting koster, hvad de basale ting i familien koster, hvor meget de skal spare op,

Statistik og svar fra undersøgelsen:

hvis de ønsker sig en bestemt ting og så laver de en plan for hvornår de har sparet op til den ting.”

75% får lommepenge og har pligter i hjemmet.

75% belønner deres børn for udførte pligter.

Nogle af familierne har sågar skabt små mikrokosmos,

-Mor 44 år, Socialpædagog. Far 49 år, Ingeniør. Pige 9 år. Pige 12 år.

hvor forældre er arbejdsgivere og børnene lønmodtag100% arbejder med barnets forståelse for penge.

ere.

Ifølge forældrene er 7 til 8-års alderen dér, hvor deres

Tingene kommer ikke af sig selv og intet er gratis. Jo mere

børn kan forstå, hvad penge er. Forældrene er også eni-

ekstra hjælp de giver jo flere stjerner tjener de og des flere

ge i, at det nok er forskelligt fra barn til barn, alt efter hvor

penge kan “hæves”.

modent barnet er.

-Mor 42 år, salgskoordinator, Far 40 år, selvstændig. Dreng 5 år. Pige 9 år.

“Jo tidligere jo bedre... Men det er barnets modenhed m.v., der afgør hvornår de forstår... det er meget individuelt tror jeg.”

-Mor 41 år, læge. Far 38 år, produktionschef. Pige 5 år. Dreng 8 år

Dialog

Opsparing

Budget

Vigtigt at tale med barnet om penge.

Vigtigt at barnet lærer at spare op.

Vigtigt at børnene lærer at budgettere.

“Set over en uge summer vi op hvordan barnet har hjulpet til. De får et bestemt beløb for hver opgave, de laver”

-Mor 39 år, Læge. Far 41 år Geolog. Drenge 6, 8, 11 år.

Det er dog også vigtigt for forældrene at børnene kan hjælpe til af egen fri vilje uden de får en belønning:

De har hver deres “job” som de får lommepenge for at have. Men hvis de siger “hvad får jeg for at lave xxxx” får de også at vide at det skal de, for vi hjælper hinanden i familien, og man får ikke penge for alt.

-Mor 40 år læge. Far 40 år læge. Pige 11 år. Dreng 7 år. Dreng 6 år

“De får penge, når de hjælper til i hjemmet. Et bestemt beløb for hver opgave som f.eks. at skrælle kartofler, støvsuge, dække bord/tage af/vaske op, lægge tøj sammen, rydde op m.v.. De skal lære, at man skal "arbejde"/gøre sig fortjent til at få penge, - at det ikke er noget "man bare får".. Og der går helt sport i det for tiden... de spørger allerede dagen før, hvad vi skal have at spise i morgen (om der skal skrælles kartofler) eller om der trænger til at blive støvsuget...”

-Mor 41 år, læge. Far 38 år, produktionschef. Pige 5 år. Dreng 8 år

Arbejde

Hvad er hvad

Point system

Vigtigt at barnet lærer at man skal arbejde for at få penge.

Hvor meget meget er, og hvor lidt lidt er.

Smart løsning til leg og læring om penge.

AFGANG E2013

Hvad siger statistikken

Spørgeskema

undersøgelsen

sammenholdes

med

Hvis forældre giver børn lommepenge i en tidlig alder,

statistik fundet ved desk research for at skabe et så nu-

uden at børnene arbejder for dem, kan forældrene være

anceret billede af problemstillingen som muligt. Statistik-

med til at skabe et usundt forhold til penge, som kan

ken for Danmark (se appendiks B) viser, at 79% af alle

ramme børnene hårdt senere i livet. (Rockwoolfondens

børn får lommepenge. 41% får faste lommepenge enten

Forskningsenhed.)

STATISTIK

på uge- eller måneds-basis, 38% får ikke lommepenge fast men bliver givet i ny og næ. (Børnenes Økonomi

“Hvis forældre ikke opper sig mere i forhold til lommepenge

TNS Gallup undersøgelse 2013. Undersøgelse vedlagt

aftalerne, så risikerer vi kommende generationer af overfor-

i appendiks B)

brugere” -Familierådgiver Lola Jensen.

68% af de 6-8 årige får faste lommepenge 80% af de 9-11 årige 84% af de 12-14 årige

Høj indkomst giver oftere faste lommepenge. Lavere indkomst giver oftere slet ingen lommepenge.

De 38% af danske børn, som får lommepenge i ny og næ, sammenholdt med ekspert udtalelse om at børn skal have faste rammer, er et problem. Børn skal ligesom forældrene have et fast beløb om måneden, som de kan forholde sig til. Hvis ikke barnet kan regne med sin “løn” får barnet heller ikke noget holdbart grundlag at opbygge en økonomiske forståelse på.

De 38% af forældrene kan altså ikke forvente, at barnet bliver struktureret, kan spare op og budgettere, når de ikke selv er med til at skabe faste rammer.

TABLET STATISTIK Andelen af familier med tablet-pc er på to år vokset fra 9% til 33%. 81% af familierne har i dag en bærbar pc eller en tablet-pc. I næsten alle hjem, 98%, findes der i dag mindst én mobiltelefon. (Dansk statistik). Det er som ventet Apples iPad, der er flest af, med 80% af markedet. (Index Danmark/Gallup).

”Væksten i antallet af tablets på bare et enkelt år er helt exceptionel, og vi ser også en tendens til, at flere og flere danskere har deres helt egen personlige tablet. iPad er fortsat helt dominerende med en markedsandel på godt 80 %, mens Galaxy – på trods af fremgang - følger langt efter på andenpladsen med 9 %.”

-Morten Kromann-Larsen, direktør hos TNS Gallup

38% af alle børn i alderen 6-17 år får lommepenge nu og da uden fast aftale

16% Ugentligt

25%

38%

21%

Månedligt

Nu og da

Nej

41% af alle børn i alderen 6-17 år får faste lommepenge - heraf er 150.000 piger og 181.000 drenge

Faste lommepenge

iPad og iPhone

Arbejde

Vigtigt at barnet får faste lommepenge

Apple har flest produkter på det danske marked

Vigtigt at barnet lærer at man skal yde før man kan nyde

AFGANG E2013

EKSPERT

Hvad siger eksperten

EKSPERTINTERVIEW

Lommepenge er vigtige for børns evne til senere i livet at kunne administrere deres økonomi og handle selvstæn-

Der er foretaget telefon interview med Ann Lehmann

digt. Siger børnepsykolog Margrete Brun Hansen,

Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, for at afdække hendes ekspertise på området.

“Det er vigtigt, at børn kan tjene deres egne lommepenge, når de udfører pligter i hjemmet.”

Med Solvej Møller Fuldmægtig Finanstilsynet, for at

-Margrethe Brun Hansen

høre hvilke muligheder der er indenfor finansverdenen til børn.

“Vi hjælper alle sammen hinanden og vi har pligter og for dem får du penge. Vores børn skal jo have nogle penge.

Telefon interview, Birgitte Wested, Fuldmægtig ved

Den selvstændighed, der ligger i, at man har penge i pun-

Forbrugerombudsmanden, for at høre hvilke lovmæssige

gen, den er vigtig. Så pligterne er, at når jeg er en del af et

restriktioner der er på et emne som børn og økonomi.

fællesskab, så skal jeg også yde noget. Og når jeg yder noget, så nyder jeg også noget, siger hun.”

Telefon interview, Ann Lehmann Erichsen, Forbru-

-Margrethe Brun Hansen

gerøkonom i Nordea, for at høre om statistik på området børn og lommepenge.

Det er også vigtigt for, at børnene senere i livet lærer at administrere deres økonomi.

Ustruktureret interview, Mads Thimmer, CEO innovationlab, for at høre hvad der er af strømninger på marke-

“Det er vigtigt for børn at få lommepenge, der er tilpasset

det indenfor netop børn og økonomi, og yderligere for at

deres behov, så de lærer at administrere dem og få dem til

starte et samarbejde med en virksomhed som kan løfte

at slå til. Det er et lærested, så når de står med SU’en, så

projektet op på et erhvervsmæssigt konkurrencedygtigt

kan de administrere pengene.“

niveau.

-Margrethe Brun Hansen

Så lommepenge er vigtige, da de lærer børnene at administrere deres økonomi senere i livet, forklarer hun og fortsætter.

“Der bliver hjemmet det første sted børnene lærer det svære ved at have nogle penge og at kunne administrere dem. Derfor giver man også små børn nogle få penge, så de lærer hvad slik og chokolade koster. På den måde lærer far og mor ved at give lommepenge, hvordan man skal administrere dem ude i samfundet, siger hun.”

-Margrethe Brun Hansen

Margrethe Brun Hansen

Egne penge

Yde og nyde

Læring i hjemmet

Barnet skal tjene egne penge ved at udføre pligter

Barnet skal lære glæden i yde og nyde

Det er i hjemmet de økonomiske rammer grundlægges

AFGANG E2013

BØRN

Hvad siger børnene

CITATER FRA BØRN OM LOMMEPENGE

“Jeg begyndte at få lommepenge da jeg startede i skole. Jeg laver pligter for dem, og når så jeg starter i en ny klasse

“Jeg er en pige som ikke har nogen far kun en mor der

får jeg flere lommepengene og der kommer også nye op-

ikke tjener det store. Jeg får ikke lommepenge fordi jeg ikke

gaver.”

syntes det var det værd. Jeg skulle tømme skraldespand, tørrre af efter opvasken, dækkebord, og ordne nogle små

“Jeg bruger dem på legetøj, og blade.”

ting som f.eks. tag vasketøjet, og jeg fik mellem 30 - 40 kr. om måneden for det. jeg blev meget sur og syntes det var unfair, og er stadig ked af jeg ikke kan få nogle penge som

Louise får 800 kr + mobil om måneden - og skal selv hol-

pigerne i min klasse. hun køber tøj, og mad til mig men jeg

de sig med tøj, frisør, hygieneartikler etc. Louise er 17 år.

vil jo også godt have ting såsom ansigt rens. det er især en ting der går mig meget på, jeg har mange bumser der gør

Lasse får 75 kr + mobil om måneden. Lasse er 12 år.

ondt og jeg er 12 år. jeg er ikke populær, har ingen venner osv. jeg har 500 kr. i opsparing fra fødselsdage, jul, mm.

”Tror jeg er startet med lommepenge omkring 0. klasse -

men de 500 kr. har jeg sparet op på 3 år, og vil self. ikke

kan faktisk ikke huske det.”*

bare 'brande dem af'... skal måske snart flytte hjemmefra på et opholdsted hvor jeg kan få, jeg mener hun sagde 65 kr. om måneden, men har du nogle råd til hvordan jeg kan få flere penge både hos min mor, og på opholdstedet?” *

Ekstra lommepenge Mulighed for at tjene ekstra lommepenge

“Det er ikke fair at de forældrene går ind og bestemmer,

“hvad angår lomme penge. jeg har pligter der hjemme

hvad man bruger pengene på. når det er ens egen penge.”

som at tømme opvaske maskinen og dække bord. men min mor og far glemmer at gi mig lomme penge det er så

“men lige når man er anbragt for man både lommepenge

ireterene jeg hader det.”

og tøjpenge til en månede og pædagogerne går ikke ind

* -Citater er fra Cyberhus online debatforum for børn og unge, med emnet: “må forældre be-

og bestemmer hvad man skal bruge de til, det gør man

stemme over børns penge.?”

selv heldigvis.”

“jeg for 1629 tror jeg det er om måneden, men det er også fordi jeg er 17 år, for hvis man var under 16 år så for man ikke så meget .. man skal bare huske de skal række til hele måneden..:-)” *

Faste rammer

Økonomisk frihed

Mere selvtillid

At mor og far husker at give barnet lommepenge.

Barnet vil gerne bestemme over egne penge.

Mere selvtillid og et højere selvværd

AFGANG E2013

Opsummering af research og feltarbejde DER SNÆVRES IND FOR AT KUNNE ÅBNES OP IGEN Diagrammet illustrerer research og feltarbejdets indsamlede resultater, observationer, statistikker, krav og ønsker. Konklusionerne vil blive taget med videre og danne grundlaget for Buckstrs udforming.

Forældrene videregiver deres økonomiske sociale arv Barnet forstår ikke værdien i at “yde før nyde” princippet Hver 4. registrerede i RKI er under 30 år FORÆLDRE

STATISTIK

EKSPERTER BØRN

Unge skal have bedre økonomisk forståelse Børn har ikke faste rammer Børn arbejder ikke for deres lommepenge - bjørnetjeneste Under 13 år, ingen mulighed for arbejde/tjene penge. Manglende faste rammer og unfair aflønning

7-8 år start økonomisk indsigt

Barnet lærer hvad meget er og hvad lidt er i forhold til penge

Dialog er vigtigt

Barnet lærer at hjælpe til i familien af sig selv

Barnet skal lære at spare op Barnet skal lære om penge Lære at “Yde før man kan nyde”

Barnet bliver klædt ordenligt på til når det skal stå på egne ben

79% af alle børn får lommepenge

6-8 år: 71,9-11 år: 115,12-14 år: 194,15-17 år: 419,-

Unge skal have bedre økonomisk forståelse Mangel på økonomisk undervinsing i folkeskolen Fra 12 års alderen får halvdelen af alle børn faste lommepenge

Forældre går mere og mere væk fra kontante lommepenge, og over til bankoverførsel

Det er vigtigt, at børn kan tjene deres egne lommepenge når de udfører pligter i hjemmet, så de senere i livet kan administrere deres økonomi og handle selvstændigt Barnet skal lære “når jeg yder noget så nyder jeg også noget” Hjemmet er det første sted børnene lærer det svære ved at have nogle penge, og at kunne administrere dem

Et sted der giver mulighed for at tjene ekstra penge At mor og far husker at give lommepenge = faste rammer, struktur Økonomisk frihed Mere selvtillid og højere selvværd

AFGANG E2013

Målgruppe

“De 8-12-årige er i de senere år blevet kaldt ”tweens” – en betegnelse for gruppen, som står midt imellem at være børn og unge. Og selv om der er forskel på en 8-årig og en 12-årig, er det en kendsgerning, at denne aldersgruppe på mange måder ligner teenagere, som vi så dem for nogle år siden. Tweens interesserer sig for mode, sport, musik ogikkemindstmobiltelefonerogalleformerforelektroniske skærme. De står med det ene ben i barndommen og det andet i ungdommen – og begge ben godt plantet midt i forbrugersamfundet.

Et er at fortælle børnene om økonomi, budgetlægning og opsparing. Noget andet er, hvad man som forældre gør. Her tænkes på, at forældrene er rollemodeller i opdragelsen, også når det gælder penge og forbrug. Ergo skal vi lige tænke os om, før vi siger, at opsparing og budgetlægning er vigtigt, hvis vi selv bruger mange penge på os selv og måske endda opretter lån, fordi vi bruger flere penge, end vi har. Den slags uoverensstemmelser vil Jonathan og Camilla være opmærksomme på”.

-Birgitte tufte, dr. pæd.

“I 8 -12 års alderen lægges grunden til, at børnene som voksne har en afbalanceret og kritisk holdning til forbrug.”

-Birgitte tufte, dr. pæd.

AFGANG E2013

Hvem er tweens MOODBOARD

Tweens er børn mellem 8-13 år, der tænker, føler og opfører sig helt anderledes, end du selv gjorde i den alder. Tweens er børn med indre kaos, der samtidig søger ydre x-faktor. De forsøger at se ud og opføre sig som en cool teenager, selvom de inde bag det nye panser stadig er lige så bløde og sårbare som en vingummibamse. Denne generations børn kaldes de digitalt indfødte og vokser op i en ny tid, som ingen generationer før har vokset op i – nemlig også i den digitale verden, som de skal lære at begå sig i og være ’sociale’ i (Tweens - børn af en ny tid af Pia Beck Rydahl).

Moodboardet illustrerer målgruppens hverdag og de produkter, de omgiver sig med.

AFGANG E2013

Eksisterende produkter

DANSKE PRODUKTER UNDER LUPPEN

Koncepterne virker til dels overfladiske og bliver hurtigt ensformige. De er flotte udadtil, men indholdsmæssigt

Der findes forskellige services på det danske marked.

halter de læringsmæssigt og underholdningsmæssigt.

Pengeby for de små, Controlyourmoney for tweens, Fun-

Nogle børn synes de er sjove, andre synes, de er kede-

ny Money og Dream On for 13+ og flere. Koncepterne

lige. Her er et par udtalelser fra børn om Danske Banks

er non profit og typisk eget af banker eller finansieret

Pengeby (Citaterne er fra spil hjemmesiden gratisspil.dk):

af banker. Der ligger altså en positiv brandværdi i det for bankerne. Fokus er finansiel forståelse blandt børn i

Cherool

skolealderen.

08-12-2012 17:20 Spillet er ok men man har spillet det i 1klasse så er det ret

Størstedelen af koncepterne fokuserer på de ældre

kedeligt

børn, sandsynligvis fordi det er som 13 årig, at man må få sit første fritidsjob og tjene sine egne penge ud over

i’mma champion<3 ;D

det, man måske får i lommepenge.

30-03-2012 18:54 spillet er fint nok men det bliver godt nok MEGA kedeligt i

Det gennemgående fokus i koncepterne er, at barnet

længden....

lærer om budget, hvorfor det er en god ide at spare op og hvad det egentlig betyder at låne penge.

Kedeligt 14-04-2013 17:20 Kedeligt i længden. Kan kun lide det der familiespil. Det mangler meget det spil. Man burde selv kunne stifte familie osv.

AFGANG E2013

Problemformulering Hvordan får 8-12 årige muligheden for at tjene ekstra lommepenge, der i tilpasselig ramme efter familiens behov lærer barnet værdien i at “yde før nyde”, som i dialog, supervision og samarbejde med forældrene kan give en grundlæggende bedre forståelse for økonomi?

Afgrænsning Der fokuseres på barnets udgave af Buckstr, da denne er primus motor for konceptet. Forældredelen vil kun blive bearbejdet overfladisk.

Vision Visionen for denne opgave er at skabe et lærings univers for børn, der kan hjælpe dem til en grundlæggende bedre forståelse for penge. Læringsuniverset skal være legende og sjovt for at fastholde børnenes interesse. Børnene skal opnå et reelt billede af penge, og hvordan de fungerer. Forældrene skal være tilknyttet universet som administrator og vejleder for barnet, så projektet bliver en fælles rejse med gensidig læring og gode oplevelser.

Aflevering Aflevering vil foregå i overensstemmelse med Uddannelsesadministrationen og det afleverede materiale vil bestå af følgende:

• Procesredegørelse inklusiv program • Prototype af Buckstr • Skitsemappe medbringes til bedømmelse • Digital præsentation fremvises til bedømmelse • Plancher medbringes til bedømmelse, og kan senere anvendes til udstilling

AFGANG E2013

Koncept I denne fase er der fokus på at komme frem til et klart koncept igennem idegenerering, skitsering og brugerinddragelse.

Der er udvalgt forskellige konceptideer fra konceptfasen, som skal illustrere processen. De resterende skitser ses i skitsemappen, som medbringes til den endelige bedømmelse. Konceptudviklingen ender ud i et løsningsforslag, der afprøves på brugeren og færdigudvikles i detaljeringsfasen.

AFGANG E2013

Indledning til koncept

Fra programmet ses, at en sund økonomisk forståelse

Hvorfor skulle børnene bruge dette koncept når de

kan være med til at højne vores livskvalitet. Men hvad er

ikke vil bruge de andre på markedet?

sund økonomisk forståelse?

Tweens står med et ben i barndommen og det andet i ungdommen, så de er stadig meget påvirkelige og af-

Udfra forældre brugerundersøgelsen efterlyses et grun-

hængige af deres forældre. De begynder i denne alder

dlæggende værdisæt barnet kan anvende, når det står

for alvor at arbejde med deres identitet, og det er en

på egne ben. Et værdisæt der vil sikre barnet de bedst

svær rejse med usikkerhed, mangel på selvtillid og til

mulige betingelser for et godt liv. En god grundviden om

tider ikke særlig højt selvværd (Lars Pynt Andersen). Det

økonomi og at have magten over sit eget liv.

tager tid at bygge et solidt fundament op, og det samme gælder for økonomien.

Hvordan skal det gøres? Dette problem angribes ved at give barnet nogle værk-

Derfor skal produktet tage udgangspunkt i barnets be-

tøjer i 8 til 12 års alderen, da det er her barnets økon-

hov og interesser; det skal løse dets hverdagsproblemer.

omiske forståelse grundlægges jf. ekspertudtalelsen.

Være på barnets niveau, med sjov, læring og ingen løft-

Disse værktøjer skal forankres i virkeligheden og have

ede pegefingre.

med rigtige penge at gøre, så barnet får et realistisk billede af penge, arbejde og løn. Rammerne for værktøjet skal udfolde sig i et trygt miljø, som kan agere som kravlegård, hvor forældrene igennem støtte og dialog kan hjælpe barnet på rette vej i økonomiens verden.

Iterativ design proces

I koncept fasen opsamles program fasen. Her skabes.

Iterative design is commonly used in the development

Det, der bliver skabt, skal testes. Fra testen kommer der

of human computer interfaces. This allows designers to

nye problemstillinger, som der igen kan skabes ud fra.

identify any usability issues that may arise in the user inter-

På denne måde er processen cyklisk, indtil der ikke skal

face before it is put into wide use. Even the best usability

ændres mere, hvorpå der kan raffineres.

experts cannot design perfect user interfaces in a single attempt, so a usability engineering lifecycle should be built around the concept of iteration. -Nielsen, J. (1993).

definer

FASTSÆT PROBLEMET

research skabe rafiner FIND FREM TIL BRUGERENS BEHOV

test

LØSER DETTE PROBLEMET?

SKAB NOGET

UDVIKLE LØSNINGEN

AFGANG E2013

Idegenerering STEEN AGGER METODEN

Der idegenereres efter emner, hvor der tegnes i 5 minutter til hvert emne, hvorefter ideen fremlægges for medstuderende og diskuteres med det formål at tænke ud af boksen. Der er taget udgangspunkt i Steen Aggers programmerings- og skitseringsmetodiks 1. fase. Den første fase handler om at skabe så mange forskellige idéer som muligt. Hvor skitseringen målrettes udfra filtre. Der fokuseres på et enkelt filter ad gangen. Skitseringsemnerne er som følger: • Dialog

• Opsparing

• Yde før nyde

• Budget

• Faste rammer

• Økonomisk forståelse

• Indsamling

• Tjene penge

• Drømme

• Til børn

• Selvtillid

• Arbejde

• Fællesskab

BUCKSTR SKAL ONLINE Mange forskellige ideer er på bordet, indsamlingsværktøj

Det står klart at, ideer baseret på en online skalerbar

til studieture og klubber. Økonomi-brochure til folkeskol-

platform vil have størst indflydelse på børns økonomiske

er. Penge brætspil til hjemmet og skolen. Sjove under-

forståelse pga. barnets online tilgængelighed.

visnings youtubevideoer om økonomi.

MULIGE INDTJENINGSKILDER Hvis barnet er under 13 år gammelt og har en drøm om

Barnet kan også spørge sin skolelærer om viden og

at tjene sine egne penge, kan det sælge en vare ved at

indsigt på området og høre hvilke muligheder, det har

gå fra dør til dør eller lave en bod ved vejen. Det kan også

for at tjene penge. Barnet kan søge inspiration via sin

spørge mor og far, om de enten vil give barnet penge

computer og se på internettet hvad andre børn i samme

eller sætte barnet i arbejde.

situation har gjort.

AFGANG E2013

Studieturs indsamling Nogle af ideerne rummer flere aspekter og forskellige løsninger på problemformuleringen, defor bearbejdes de yderligere for at danne et overblik over deres styrker og svagheder.

STUDIETURS INDSAMLING Online platform hvor folkeskole klasser kan beskrive de-

Virksomheden kan nu tilbyde 7.C at tjene penge ved at

res drømme, fx en studietur eller et klassearrangement.

klassen udfører arbejde for virksomheden. Det kan være

På hjemmesiden kan 7.C beskrive deres klasses fælles

feje virksomhedens parkeringsplads. Det vil 30 elever

mål, nemlig at komme til Grønland på studietur og hvor

hurtigt få gjort. Sådan vil klassen tjene penge til deres

mange penge de skal bruge for at komme afsted. Lokale

tur, virksomheden vil stå som sponsor af 7.Cs drømme

virksomheder kan derefter se på siden at 7.C samler ind

studietur og på den måde blive markedsført lokalt samt

til Grønlandsturen og deres mål er 100.000,-.

få udført et stykke arbejde.

AFGANG E2013

Nabo Indsamling En ide om nabo indsamling er også på banen. Igen rummer denne løsning flere mulige løsninger og faldgruber, der bliver derfor gået i dybden med konceptet for at finde styrker og svagheder.

NABO INDSAMLING Børn tjener ofte lommepenge på småopgaver. Nabo ind-

Dette koncept er inspireret af det amerikanske koncept

samlingen sætter disse småopgaver i system. En online

www.taskrabbit.com. Taskrabbit er en online platform,

platform hvor naboer og andre i børnenes lokalområde

der tillader folk at lægge opgaver ud, de ønsker udført,

kan lægge opgaver ud. Det kan være børnepasning,

og udlodder derpå en pris de vil give for at få det gjort.

græsslåning, husrengøring, lektiehjælp til mindre børn

På den måde hjælper folk hinanden på kryds og tværs.

etc. Pengene tjent indsættes af naboen på et lommepengekort.

AFGANG E2013

2 Koncept ideer

UD AF IDEFORSLAGENE ER STYRKERNE SAMLET I 2 KONCEPTER.

En anden årsag til fravælgelsen er et telefon interview med arbejdstilsynet. Børn under 13 år må ikke arbejde og dette gælder i DK og EU. Børn under 13 må ikke

Koncept nummer 1, med titlen Børne netbank (tidlig

ifølge arbejdsstyrelsen lave fysisk arbejde for en virksom-

udgave af Buckstr), er en legende netbank for børn, der

hed, med mindre det er under milde og ordnede forhold,

har til formål at hjælpe børnenes forståelse for økonomi

hvor det kan kontrolleres og sikres, at barnet ikke ud-

i dialog med deres forældre. Opgaveliste ideen er in-

nyttes eller arbejder med farlige maskiner. (Telefon inter-

spireret af de familier i brugerundersøgelsen, der kørte

view med Arbejdstilsynet 03.12.2013)

lignende koncepter. Det er en sjov og udbytterig måde at lære om penge. Fordelen ved dette koncept er, at det

Konceptet med titlen Nabo indsamling, ideen om at

sker i trygge rammer, hvor forældrene har overblik og an-

barnet hjælper naboer med opgaver, bliver yderligere

svar. Konceptet vil fungere som en kravlegård, hvor det

bearbejdet før konceptet desværre også må nedpriorit-

er tilladt at lave fejl, inden barnet senere i livet skal stå på

eres af ovenstående årsag. Det vil simpelthen være for

egne ben.

risikabelt at starte en virksomhed på et juridisk usikkert grundlag.

Koncept nummer 2 med titlen indsamlings værktøj til studieturen er et værktøj, der giver ekstra sammenhold

Koncept 1 er vinderen i det samlede regnskab. Denne

i klassen ved at have et fælles mål. Børnene lærer at

løsning opfylder problemstillingens krav bedst. Lomme-

bidrage og arbejde sammen. De får sejre som klasse,

pengekortet fra Nabo indsamlings konceptet tages

og lærer at sammen står man stærkere. Konceptet gør

med videre, samt ideen om at lægge opgaver ud, der

det lettere at samle større beløb sammen til studieturen,

skal løses. Konkurrence elementet fra Studieturs ind-

end hvis man skal ud og opsøge hver eneste arbejdsop-

samlings konceptet tages også med videre; det at

gave selv. Virksomhederne får udført et stykke forefaldent

børnene kan konkurrere indbyrdes.

arbejde billigt og får samtidig promoveret deres virksomhed som værende godhjertet og lokalt støttende. Dette vil påvirke lokal samfundet til at gengælde tjenesten og på længere sigt styrke lokal samfundet.

Koncept nummer 2 med titlen Indsamlings værktøj til studieturen, fravælges. Der vil ikke være tilstrækkelig dialog mellem barn og forældre. Det er ikke det enkelte barns udvikling, der er i centrum, men i stedet et fællesskabs samlede udvikling. Dette stemmer ikke overens med brugerundersøgelsen, hvor forældrene efterlyste medbestemmelse og dialog.

Herfra videreudvikles der på løsningen Børne netbank.

AFGANG E2013

Skabelsen af Buckstr ALLE SKAL GAVNE AF BUCKSTR

En strategi for hvordan Buckstr skal udformes er fra start vigtig, både visuelt men også hvilke værdier konceptet bygges på. Designet skal ensrettes og alt overflødigt skal skæres væk, så essensen står skarpt. Desto mere præcist Buckstr konceptet står desto stærkere et brand. En strategi der arbejdes ud fra er:

“when everybody zigs, zag”

-ZAG, af Marty Neumeier

To find a zag, look for ideas that combine the qualities of GOOD and DIFFERENT.

-ZAG, af Marty Neumeier

Neumeier beskriver en væsentlig faktor, når et brand skal opbygges nemlig det at skabe et community omkring brandet:

“A brand is part of an ecosystem in which each participant contributes and each participant benefits.”

-The Brand Gap, af Marty Neumeier

Altså skal alle der kommer i kontakt med Buckstr, på den ene eller anden måde føle det gavner. De skal tænke “det er smart”, når de hører om det; smart når de bruger det, og i sidste ende give dem lyst til at snakke om det til bekendte og sprede kendskabet via word of mouth. Illustrationen på s. 55 viser hvordan de forskellige interessenter bidrager og får tilbage igennem Buckstr universet.

AFGANG E2013

Buckstr community

Til en start vil den primære årsag til brugen af Buckstr

Han forklarer, at det er fordi disse mennesker føler de gør

øjensynligt være, at forældrene kan se en positiv ud-

en forskel, gør verden til et bedre sted, ifølge Daniel

vikling i barnets forståelse for penge og ideen om en

Pink.

positiv indflydelse på barnets kritiske sans og fornuft. Men før forældrene tager Buckstr konceptet til sig, skal

Hvad har dette med Buckstrs community at gøre? Før

ikke alene barnet få gavn af konceptet, det skal mor og

Buckstr kan blive en succes og komme til at gøre en

far i særdeleshed også.

forskel, skal der være en motiverende faktor i konceptet, der får brugerne til at bidrage og få igen, så Buckstr bliver

Målet er at få et barn, der i livets senere sammenhænge

en vedvarende succes i konstant udvikling. Dette kan

kan træffe fornuftige valg på egen hånd.

kun ske brugerdrevent, og før brugerne vil drive noget skal de have et incitatment.

Tanken om at barnet bliver klogere på penge og livet

Derfor ses der på 2 forskellige former for motivation:

holder på den korte bane og er nok med til at forældrene vil give konceptet en chance. Men som tiden går, skal

Intrinsisk motivation er den fremdrift, der kommer in-

der mere til for at opretholde forældrenes interesse. De

defra, fx egen passion, fornøjelse i opgaven selv, ting går

skal personligt få noget ud af at bruge konceptet.

op i en højere enhed, en moralsk værdi eller følelsen af at gøre en forskel.

Derfor skal forældredelen af Buckstr have et community,

Ekstrinsisk motivation er den fremdrift, der kommer

hvor forældre kan dele oplevelser og erfaringer med hi-

ude fra, fx penge.

nanden på tværs af familier. Her kan der stilles spørgsmål om, hvilke type opgaver børn aldersmæssigt kan løse og

Den Intrinsiske motivation er at foretrække hos både barn

vil have glæde af. Eller få inspiration til nye opgaver og

og forælder i Buckstr, da den er vedvarende. Dog er den

måder at anvende Buckstr på. Hvad der virker, hvad der

ekstrinsiske motivation tilstede hos børnene, som får ek-

ikke virker og hvorfor.

stra lommepenge ved at udføre opgaver. Dette er fint, da børn har nemmere ved at forholde sig til noget konkret

Buckstrs community er baseret på Daniel Pinks un-

ved førstehåndsindtryk.

dersøgelser indenfor, hvad der motiverer mennesket, En belønning er et godt første håndsindtryk for et barn.

han siger:

Belønningen kan overvinde barnets modstand og “Carrots & Sticks are so last Century. For 21st century work,

dermed blive en vej til at lære noget, der ellers ville være

we need to upgrade to autonomy, mastery and purpose.”

svært at få barnet til, uden konflikt. (Jesper Juul, forfatter,

foredragsholder, familietarapeut)

-Pink, Daniel H. (2010). Drive – The Surprising Truth about what motivates us.

Han forklarer, hvorfor ejeren af Wikipedia ikke tjener en

Ved at køre Buckstr konceptet lærer barnet at hjælpe til i

mere end, hvad der lige får virksomheden til køre. Han

familien, og belønningen vil med tiden blive mindre vigtig,

stiller spørgsmålet: Hvorfor knokler nogen sig halvt ihjel

fordi barnet udvikler sine evner for forståelse overfor sine

på arbejdsmarkedet, når de ikke får penge for det?

forældre. Barnet lærer, at det er hårdt arbejde at få familien til at fungere (lave mad, gøre rent,

smøre madpakker, vaske op etc.), fordi barnet kan sætte

Derfor er en vigtig pointe: for at opbygge et godt commu-

sig i forældrenes sted. (Jean Decety, Hjerneforsker, Mir-

nity skal der være en følelse af, at man gør en forskel ved

rored Emotion)

at hjælpe andre og derigennem sig selv.

Dette stemmer overens med formålet i forhold til brugerundersøgelsen, nemlig at på lang sigt udmønter brugen af Buckstr sig i, at barnet lærer at bidrage til fællesskabet af sig selv uden at få en materiel belønning, men

4 KOMPETENCE NIVEAUR

forstår at det at bidrage er en belønning i sig selv, og på

Nedenstående diagram illustrerer kompetence niveauer

den måde opnå et højere erkendelsesniveau.

af forældre målgruppen opdelt i 4 segmenter. Markedet, der har et behov, er de nederste 3 kasser i den blå pyra-

Dette er kerneværdien hos forældrene (ifølge bru-

mide. Buckstr har til hensigt at tage disse 3 segmenter og

gerundersøgelserne); selvstændige fornuftige børn, der

ud fra motiverende faktorer såsom udfordring, mestring,

hviler i sig selv og forstår at yder man til fælleskabet,

glæden ved at bidrage og være en del af et community,

får man noget igen, på kort sigt: penge, på lang sigt:

føre dem over til den grønne omvendte pyramide, der

kærlighed, respekt og en familie i balance. Og som

beskriver, hvad barn og voksen hver især får ud af at

børnene efterlyste, vil de få højere selvværd og mere

anvende Buckstr konceptet set udfra indivdiuel udvikling

selvtillid, når de forstår, hvorfor de løser fællesskabets

over tid. Som det ses er ønsket at vende pyramiden, så

opgaver. Og på den helt lange bane er Buckstrs mission

de mange der ikke har styr på økonomien bliver til de

jo at ændre den dårlige tendens med mange unge i RKI.

mange, der har styr på økonomien og mere til.

FORSTÅELSE FOR ØKONOMI FØR BUCKSTR

FORSTÅELSE FOR ØKONOMI EFTER BUCKSTR

intet behov

Barnet: bidrager af sig selv, som resultat af overordnet forståelse og indsigt i familiens velbefindende Forældre: lærer, bidrager og underviser igennem Buckstr. Har taget konceptet til sig og bidrager nu aktivt til fællesskabet

Barnet kan og forældre ikke bevidste (naturtalent)

Barnet: nyder at hjælpe til i hjemmet

forældre målgruppe

Barnet kan og forældre er bevidste om det

Udfordring At mestre At bidrage

Forældre: barnet lærer Barnet kan ikke, forældre ved det ikke kan

Barnet: kender ikke Buckstr Forældre: ligelade

Barnet kan ikke, forældre ved det ikke

erfaren

Forældre: lærer igennem Buckstrs community Barnet: tjene egne penge

mål

begyndelse

ingen interesse

AFGANG E2013

Touchpoints

BUCKSTRS TOUCHPOINT FORLØB 1. Forældre logger ind via tablet, smartphone eller PC.

har udført opgaven, eller de kan slå dobbelt tjek funk-

2. Forældre opretter opgaver. 3. Barnet får en notifika-

tionen fra. 7. Penge overføres til barnets konto, dagligt,

tion om, at der er kommet nye opgaver klar til løsning.

ugenligt eller månedligt, alt efter hvad forældrene vurder-

4. Barnet løser opgaver. 5. Barnet tjekker af efter løst

er bedst. 8. Barnet kan følge med i sin privatøkonomi,

opgave. 6. Forældre får en notifikation, når barnet har

vha. budget og opsparings funktioner. 9. Pengene kan

løst en opgave, og de kan vælge at dobbelt tjekke om

hæves på lommepengekortet eller udbetales kontant.

barnet nu også

AFGANG E2013

Mockup af Buckstr

SPLASHSCREEN

Splashscreenen behøver ikke have samme grafiske

Første mockup af Buckstr består af en splashscreen

udtryk som inde på selve Buckstr. Splashscreen og

(velkomst skærm), børne- og forældre login. Splash-

selve Buckstr konceptet har to forskellige formål. Splash-

screenen er det første, brugeren ser besøges www.

screenens formål er som beskrevet, og inde på Buckstr

Buckstr.dk. Herfra har Buckstr kort tid til at fange bruger-

er det de økonomiske lærings værdier, der er i fokus.

ens interesse, før brugeren surfer videre.

Her skal der ikke sælges, her skal der læres og leges. Splashscreenen kan ses som værende et butiks-

Splashscreenen skal derfor udstråle professionalisme

vindue, der skal give brugeren lyst til at komme

og samtidig være legende, sjov og udstråle læring. Bru-

indenfor. De to sider (Buckstr og splashscreen) bindes

geren skal føle sig tryg ved designet, så vedkommende

sammen vha af grafik, farver og screenshots, så bru-

føler sig sikker i at trykke på login/tilmeld knappen. Dette

geren kan genkende Buckstr efter login, og ikke føler

er især vigtigt, fordi det ikke kun er til forældre Buck-

“hey det var ikke det jeg sagde ja til!”. Det er en balance-

str henvender sig, men indirekte forældrenes børn. Før

gang, som kræver, at designeren kan sætte sig ind i en

forældre vil kaste deres børn ud i et ukendt “økonomisk

brugers sted og føle og visualisere, hvilke overvejelser

lærings univers for børn”, skal tiltroen til Buckstr være der

der går igennem hovedet på brugeren, før de trykker sig

helt fra start.

ind. Designeren kan også spørge brugeren, hvad der tænder dem eller afskrækker dem ved et koncept, dette kræver en prototype.

BØRNE OG FORÆLDER LOGIN Der er en børne del af Buckstr og en forældre del.

barns udvikling analytisk. Er der noget barnet ikke kan

Det påkræver to separate logins; et børne login og et

finde ud af eller undrer sig over, kan det spørge foræld-

forælder login. Børnenes Buckstr henvender sig til

rene. Omvendt kan forældrene følge barnets udvikling

børnene, forældrenes Buckstr til forældrene. Børnenes

fra forældre Buckstren og se hvis der er noget, der bør

del skal være baseret på leg, læring og humor. Forældre

snakkes om, hvis de kan se en udvikling hos barnet, de

delen skal være mere værktøjs præget og indeholde en

ikke kan lide, eller noget barnet skal have hjælp til, som

række elementer, der tillader forældrene at følge deres

barnet ikke selv er klar over.

AFGANG E2013

Buckstr til Børn FØRSTE MOCKUP

LOMMEPENGEKORTET I starten hed Buckstr Lom-

BRUG FOR HJÆLP? Så ring til bedstemor Gerda. Vi-

mepengekortet. Navnet var godt beskrivende og tillids-

sion om en hel bedstemødre stab, der altid sidder klar

vækkende men dog for kedeligt og låst fast til en funktion

ved telefonerne, hvis et barn skulle have bruge for hjælp til en opgave. Bedstemoren giver barnet ros og selvtillid.

BADGES Belønningssystem udover det at tjene penge. Baseret på spejdermærker. Lav aftensmad og du får et burgerbadge. En del af det legende univers i Buckstr.

DRØMMEBJÆLKEN giver barnet en visuel forståelse for hvor meget, der skal arbejdes for at tjene penge op

DRØMME Drømme er i stedet for ordet opsparing, her

til et givent ønske.

kan barnet lære at spare op til sine drømme. OPGAVELISTEN Forældrene kan vælge at skrive en uddybende tekst til en opgave, hvis den kræver forklarPLANLÆGNING Planlægning er i stedet for ordet budget, her kan barnet lære at lægge et budget.

OPGAVER er der hvor barnet finder de opgaver der er tilgængelige for løsning.

ing, før barnet kan løse den.

AFGANG E2013

Buckstr til Forældre FØRSTE MOCKUP

DIT BARNS UDVIKLING Forældre kan følge deres

VIDEO OF THE DAY Den bedste hjælpe video fra

barns udvikling ud fra grafer og andre værktøjer.

“the community” bliver vist på alle forælder Buckstrs landet over.

OVERSIGT Forældre fuldt overblik over barnets Buck-

OPGAVER De af barnet løste opgaver præsenteres i

str.

toppen af forældrenes opgaveliste, for dem at dobbelt godkende, hvis denne funktion er valgt.

LAV HJÆLPE VIDEO Her kan forældre lave hjælpe

FEEDBACK I højre øverste hjørne ses en feedback

videoer til deres børn, som de kan gøre tilgængelige for

knap så forældrene hurtigt og nemt kan kontakte Buckstr

andre Buckstr børn.

med ris og ros, ændringer eller ideer til konceptet.

COMMUNITY Et Buckstr community hvor forældre kan søge hjælp og inspiration omkring opgaver og opdragelse.

INDSÆT PENGE Forældre fører penge ind i Buckstr systemet

AFGANG E2013

Splashscreen HURTIG PRÆSENTATION AF KONCEPT

De fleste services på nettet har en splashscreen. Det er en side brugeren bliver mødt af første gang, de besøger www.buckstr.dk, som beskriver hvad konceptet går ud på. Dets primære formål er at fange brugerens interesse og få brugeren til at tilmelde sig eller klikke sig videre ind på siden.

Ideen med 1. udgave af splashscreen (se s. 67) er at vække brugerens nysgerrighed via et sjovt billede og sjove små figurer, der formidler konceptets brugscyklus.

Denne udgave vurderes til at være for dyster og forvirrende. Der formidler ikke godt nok i grafisk udtryk og følelse hvad Buckstr egentlig er. Brugeren kan være lidt i tvivl om, hvad det er brugeren har klikket sig ind på. Der er ikke billeder af iPhone eller iPad hvor Buckstr skal tilgås. En ny udgave påbegyndes med erfaringerne fra 1. version.

Positivt

Legende Sektions opdelt Let at scrolle ned Sjovt

Negativt

UseriĂ¸s Uoverskuelig Ikke proffesionelt nok Dyster

AFGANG E2013

Navngivning & værdier Det kan være svært at finde frem til, hvad der er den reelle værdi i et koncept set fra en brugers synspunkt. Hvad brugeren ser som et must have, er ofte kerneværdien i et koncept. Der opstilles en illustration, der formidler, hvilke værdier Buckstr indeholder. Illustrationen (se s. 69) er på de næste sider med til at finde et logo og et navn for konceptet.

AFGANG E2013

Navnet Buckstr

Tillid

Sikkert

Sjov

Transparens

Det virker

Tjene Penge

Job God sags tjeneste

Til bĂ¸rn og unge

Børnenes bank

Buckstr

Børnenes bank er for kedeligt og associere med en egentlig bank. Buckstr er en af fremtidens nye former for netbank, derfor skal konceptet også have et unikt navn.

Buckstr er ungt og sejt uden sit e. Det er sjovt at sige. Man kan være en Buckstr. Det er ledigt .com. Det symboliserer essensen af konceptet, nemlig muligheden for at tjene ekstra lommepenge: “Bucks”

Funny money Funny Money er for useriøst. Buckstr er ikke kun sjove penge, det er også et lærende koncept. Desuden er funny money et udtryk der bruges om falske penge.

.com

Positivt hvis navnet også er ledigt .com. Skal der skaleres.

Det er vigtigt for et online konceptet at have godt navn

Er det nemt at stave? Kan navnet bære at konceptet

med den korte tid, typisk 10-20 sekunder en hjemme-

ændrer kurs eller tilføjelse af funktioner på længere sigt?

side har til at fange en brugers opmærksomhed (Jakob

Er det ledigt .com? Er det sjovt at sige? Symboliserer

Nielsen, Ph.D, Nielsen Norman Group). Navnet skal

det de rigtige værdier? etc. Der opstilles et diagram, der

sætte sig fast og vække nysgerrighed. Kan navnet blive

tager de vigtigste værdier fra illustrationen på s. 69, og

lavet til et udsagnsord? Det har Google, Twitter (tweet) og

indskrænker dem til to potentielle kandidater, der bliver

Pinterest (Pin) haft gavn af. Er det let at udtale?

smeltet sammen til Buckstr.

AFGANG E2013

Logo udvikling

Navnet Buckstr er valgt. Et logo udformes, der indholder Buckstrs kerneværdier: Leg, læring og ekstra lommepenge. Der tegnes forskellige ideer og her er procesforløbet forsøgt illustreret. Ideen om en mønt eller pengeseddel går igen, da en sådan beskriver Buckstrs umiddelbare salgsfaktor bedst. Det at tjene ekstra lommepenge på en sjov og lærende facon. Intentionen med den grønne farve er, at den skal symbolisere penge, leg og læring

AFGANG E2013

Brugertests Konceptet bliver testet på 5 fokusgrupper via cultural probes (se Appendiks C), for at se om Konceptet har hold i virkeligheden. Er konceptets værdier i overenstemmelse med brugerens ønsker? Er der opstået uforudsete problemer eller nye muligheder?

De 5 familier har testet på konceptet overvejende forskelligt. Dette har resulteret i et nuanceret billede af hvordan konceptet kan anvendes. Første familie tester en uge. Anden familie er den rutinerede, de har kørt et lignende koncept i længere tid. Familie tre er udenlands familien. Familie fire har kørt forsøget over en to ugers periode og den femte familie har kørt i 1 uge.

Den grønne bjælke i bunden af hver fokusgruppe opsummerer pointerne, som tages med videre i detaljeringsfasen.

AFGANG E2013

Caroline, Katrine og Mathilde

HVORDAN ER OPGAVEN BLEVET MODTAGET? Vi har i vores familie prøvet afkrydsningsskema og ugentlig aflønning før. Det ebbede hurtigt ud dengang. Måske fordi børnene var mindre, og vores motivation for at holde det kørende ikke stor nok. Denne gang har de 2 yngste piger (6 og 9 år) været supermotiverede mens den store præteenager på 12 ikke har vist den store interesse men dog har deltaget for konkurrencemomentets skyld.

FORDELE VED PROJEKTET • Flere opgaver er blevet udført i fælleskab og har dermed også bidraget til hyggestunder. • Stregsystemet er meget visuelt, og det er en fed fornemmelse for børnene, at se når antallet vokser i ugens løb. • Børnene har hjulpet mere til end de plejer, og de er så store, at det rent faktisk er hjælp. • Børnene har fået forståelse for at nogle ting tager længere tid og derfor også aflønnes højere.

PENGE SOM INCITAMENT Som anført har vi kun i korte perioder aflønnet børnene

ULEMPER VED PROJEKTET

med ugeløn. Det betyder omvendt også, at de ikke har

• Der har været en del konflikter mellem de 3 søskende.

haft behov for at spare op med mindre det drejer sig om

Hvem skal have lov til hvad? Hvem tjener mest?

store ting, da vi har ”aflønnet” dem hen ad vejen efter-

• Man skal sørge for at have kontanter hjemme. Det virk-

hånden, som de har manglet noget. De har med andre

er vist ikke bare at sætte penge ind på en konto ;-)

ord ikke haft det store behov for at spare op, da gaver til fødselsdage mv. har dækket behovet.

STATUS OVER UGEN Det har været sjovt for både voksne og børn at være med. Vi fortsætter med afkrydsningsskemaerne i nogle uger endnu og ser om det fortsat er motiverende.

Stregesystem virker

6-9 år motiveret

Kontanter

Visuelt system der motiverer barnet til at få flere streger

Mest motiverende for 6 -9 år. 12 årig ikke nær så interesseret

Fysiske penge til børnene, børne Hævekort droppes?

-Mette

AFGANG E2013

2 delt system

Motivation

Andet

Faste regler (skal opfyldes) versus ekstra indtjening (selv bestemme)

Det ses at den 12 ĂĽrige ikke er sĂĽ interesseret i konceptet

Funktion der tillader barnet at komme med forslag til opgave lĂ¸sning

Andrea og Frederikke DEN RUTINEREDE FAMILIE Andrea (10) og Frederikke (12) har en opgaveliste hængende på køleskabet og er vant til konceptet. Det er et system, de har brugt i et stykke tid - og det fungerer rigtig godt for dem. Opgavelisten viser deres uges program.

Andrea og Frederikkes system består af et skema (se s. 78) med faste pligter (øverst) og ekstra indtjening (nederst). På den måde bliver alt altså ikke gjort op i penge familien. De faste regler virker ikke til at stå til diskussion, og er regler fastsat af forældrene. De ekstra indtjenings muligheder er derimod frit for om barnet har overskud, lyst eller behov for ekstra lommepenge. Det virker ikke til at Frederikke finder systemet helt så attraktivt som sin lillesøster Andrea udfra skemaet på s. Måske kan det skyldes at Frederikke ved mere om hvad penge er værd, og hun kan måske tjene flere penge på andre måder. Igen ses det hvordan den ældre søskende (12 år) ikke finder den store interesse i forsøget.

AFGANG E2013

Caroline og Emily

HVERDAG I HO CHI MINH CITY, VIETNAM.

Da pengene blev gjort op, havde Emily tjent 110 kr og Caroline 80 kr, og da Caroline skulle læse flere sider end

Emily (9) og Caroline (12) bor til hverdag i Ho Chi Minch

Emily for hendes belønning, var det Emily der efter en

City i Vietnam, sammen med deres mor Anette og far

uge havde været den mest aktive og mest motiverede i

Torben. Deres hverdag er noget anderledes end de an-

belønningsprojektet.

dre familiers. De er taget med, for at se hvordan Buckstr vil begå sig i en anden kontekst end dansk.

Det siger selvfølgelig meget om, at det for Emily har været vigtig med den her belønning, hvor det også var vigtigt

Emily og Carolines mor; Anette, skriver:

for Caroline , men hun er som person tilfreds med egen

Emily og Caroline fandt frem til at de gerne ville belønnes

indsats og derfor behøvede hun ikke endnu mere beløn-

for at læse x antal sider, lave dansk kryds og tværs, lave

ning end den hun havde i forvejen for at blive tilfreds.

Soduko og hjælpe med madlavning. Da vi var på ferie

Emily har en indre energi, der driver hende til at konkur-

den uge, var det de opgaver der lå nærmest... Og det

rere med sig selv - og andre- så dette her var en anden

med madlavningen blev gjort da vi kom hjem.

slags sport/aktivitet end hun plejer, men ellers handler det om det samme.

De var begge motiverede fra dag 1 til at tjene penge på deres opgaver. Der gik jo også lidt søstersport i hvem

Det var tydeligt for dem begge, at pengene var den gode

der kunne få flest penge i kassen. Hver gang der var

"gulerod ", og at de ikke havde været så ivrige, hvis den

en ledig stund de første tre dage sad de begge to med

ikke havde været der.

deres bøger og enten læste eller lavede kryds og tværs. De holdt selv regnskab og skrev ned og noterede hvor

Samtidig har det den ulempe, at alt bliver gjort op i

mange sider de havde klaret og dermed hvor mange

penge, og at huslige opgaver også skal gøres konkret

penge det gav.

op i penge, men det er vi som forældre ikke enige i...

Efter de første tre dage var det Emily, der fortsatte med at

Fordelen er at få afregning allerede efter en uges op-

være motiveret til af tjene flere penge, hvor Caroline var

gaver, og med et skema hængende på væggen over di-

fint tilfreds med hendes indsats og indtjening, så hendes

verse opgaver bliver de ansvarlige for at få lavet opgaver

motivation blev dermed mindre, da hun syntes hun alle-

dagligt. Samtidig får de en større pengeforsåelse.

rede havde tjent fint på opgaverne.

Ugentlig opgørelse

Motivation

Konkurrence

Nemmere for barnet at forholde sig til med afregning efter en uge.

Igen ses det at den 12 årige ikke er nær så interesseret

konkurrering søskende imellem, hvem kan tjene flest penge?

AFGANG E2013

Gustav og Caroline

2 UGERS FORLØB

De har altid været vant til at hjælpe til, men nu var det som om det var noget særligt, når nu opgaven stod på

Anders og Rikke har med deres 2 børn Gustav (5 år) og

en opgaveliste.

Caroline (9 år) kørt forsøget i 2 uger. I løbet af den første uge oplevede vi størst engagement Anders skriver:

og entusiasme - i den anden uge har vi skulle spørge

Det har været sjovt at være med til både for børn og

lidt mere ind til om de ikke var interesseret i at tjene lidt

voksne.

penge. Ind imellem fik vi blot et klart nej…og så var det

I løbet af de to uger har vi gjort os nogle betragtninger

sådan. Vi har på ingen måde presset dem til at lave op-

som vi vil forsøge at fortælle om her.

gaverne.

Lørdagen inden vi gik i gang satte vi os sammen med

Der har også været forskel på hvor meget tid de har haft

børnene og fortalte dem om projektet og hvad det gik

hver i sær til at lave opgaverne. Caroline går jo i skole

ud på.

og har derfor også lektier at tage sig af. Der ud over går

Både Gustav og Caroline var meget interesseret i det og

hun også til dans 2 gange i ugen. Det har betydet at

kom hurtigt med idéer til hvordan de kunne tjene penge.

hun ikke har haft helt så meget tid som lillebror til at lave

Det førte til at vi sammen lavede opgavelisten og fastlage

opgaverne. Men hun har formået at tjene mere end ham

hvor meget de kunne tjene ved hver opgave.

alligevel. Hun var smart at lave nogle af de små lette op-

(Vi medsender opgaveliste for begge uger)

gaver som ikke tog så lang tid, men så har hun gjort det

Allerede samme lørdag, inden vi overhovedet var gået i

flere gange og dermed også tjent fint.

gang oplevede vi faktisk en lille intern kamp om at sætte sig på opgaverne, med det formål at tjene mest.

Ved lønudbetalingen søndag har det begge gange været

Det virkede som en lille intern konkurrence mellem Gus-

nogle meget glade og tilfredse børn. Snakken er gået på

tav og Caroline. Og de havde fuldstændig styr på at løn-

hvad de kunne købe for de penge de har tjent -men de

nen skulle udbetales om søndagen efter ugens opgaver

er nu i første omgang kommet i sparegrisen :-)

var løst. De var meget spændte på, hvor meget de ville kunne tjene og var begge meget klare på at kaste sig

Alt i alt et meget spændende projekt.

ud i det.

Vi håber at du kan bruge resultatet af vores lille forsøg

De forskellige opgaver blev løst med glæde og meget

her. Vi vil i hvert fald fortsætte det her hjemme.

engagement. Det var virkelig en fornøjelse. Børnene var

Held og lykke med din opgave.

også selv meget tilfredse med at de nu hjalp så meget til her i hjemmet.

Liste er håndgribelig

Små opgaver er guld

Sparegris

Listen gør opgaverne konkrete for barnet, nemmere at forholde sig til

Barnet lærer hurtig repetition af små opgaver udløser større gevinst

Penge tjent, hvad nu? Hjælpe barnet med opsparring og budget

AFGANG E2013

Rasmus og Morten

Rasmus og Morten, begge 12 år, har kørt forsøget i 1 uge. Udfra skemaet kan det ses at børnene har skulle deles om opgaverne og nogle har de endda løst i fælleskab. Der har været dialog blandt barn og voksen om prissætning af opgaver, og barnet har tjent flere penge end normalt.

Rasmus og Mortens mor Rikke skriver:

Vi startede med at lave et skema over mulige opgaver for Rasmus og Morten. Herefter diskuterede vi, hvordan hver opgave skulle prissættes. Vi havde aftalt, at vi kørte en uge efter skemaet, og i den uge fik de ikke de vanlige lommepenge. Morten og Rasmus plejer at få 150 kr om måneden for at hjælpe med forskellige opgaver. Dvs 150/4 kr blev fjernet og erstattet efter skemaet. Det endte med at give flere penge end vanligt, idet der var et par større opgaver, som de udførte. (Bla hjalp de med rengøring, idet vores rengøringshjælp var bortrejst.

2 delt system

Sammenhold

Det ses igen hvordan lommepenge og ekstra lommepenge skal adskilles i konceptet. Buckstr er til de ekstra lommepenge for den ekstra indsats.

Deles om opgaver, og nogle løses sammen. Intern konkurrence og sammenhold.

AFGANG E2013

Brugertest konklusion

AFRUNDING AF BRUGERTESTS For at danne et overblik over, konklusioner der er taget med videre i Buckstrs detaljeringsfase, præsenteres en sammenfattende illustration af brugertesten (se s. 87). Konklusionerne er præsenteret udfra familie 1, 2, 3, 4 og 5.

Tre af familierne har fortsat opgaveliste konceptet efter forsøgs periodens slutning. Familierne føler de lærer om økonomi og samtidig med at de har det sjovt. Dette validerer konceptets eksistens, og det illustrerer et behov på markedet for et koncept som Buckstr.

AFGANG E2013

Stregesystem

6-10 år i fokus

Kontanter

Visuelt system motiverer barnet til at få flere streger

Målgruppen ændres fra de 8-12 årige til de 6 -10 årige, da denne gruppe tog konceptet mere til sig.

Hævekort eller ej skal undersøges hos bruger

2 delt system

Andet

Lommepenge for sig, ekstra lommepenge for sig

Funktion der tillader barnet at komme med forslag til opgave løsning

Ugentlig opgørelse

Konkurrence

Godt at få afregning allerede efter en uge.

konkurrering søskende imellem, hvem kan tjene flest penge?

Liste er håndgribelig

Små opgaver er guld

Sparegris

Listen gør opgaverne konkrete for barnet, nemmere at forholde sig til

Barnet lærer at repetition af de små opgaver fører til større gevinst

Penge tjent, hvad nu? Hjælpe barnet med opsparring og budget

Fællesskab Børnene arbejder sammen om opgaverne, styrkelse af det sociale bånd.

AFGANG E2013

Detaljering I denne fase arbejdes der med Buckstrs endelige detaljer. Dette er processens afsluttende fase.

AFGANG E2013

Prototype Præsentations gennemgangen af Buckstr vil foregå på prototypen som kan downloades på følgende link: http://ge.tt/9PBBuZI1?c

Prototypen er en interaktiv PDF, dvs. funktioner fungerer, tryk på knapperne! Præsentationen er optimal på iPad (virker også på alle andre enheder). På iPad anbefales det at den gratis udgave af Adobe reader fra Appstore downloades til at åbne prototypen, da farver præsenteres korrekt i dette program.

AFGANG E2013

De 2 loginsystemer Buckstr har 2 forskellige logins. Et til forældre og et til børn. Barnets Buckstr er med leg og læring omkring økonomi. På forældrenes Buckstr kan de følge deres barns udvikling, og hvis der er noget barnet har svært ved, eller forældrene kan se en negativ udvikling, kan forældrene træde ind med hjælp og vejledning. På denne måde bliver barnet fulgt nøje uden at føle sig overvåget.

Der er valgt en kat og en tiger som standard avatar. Som barnet bliver bedre til opgaver, får det åbnet op for nye avatars, fx en mester kok ved at lave mad opgaver. De nye avatars kan barnet bruge som profil figur, og disse vil blive vist i stedet for katten ved login.

AFGANG E2013

Buckstr

VELKOMMEN TIL BUCKSTR Det første mor og far møder er velkomst siden eller splashscreenen (s. 96-97). Denne side er brugerens førstehåndsindtryk af Buckstr. Øverst på siden er der en kort tekst, der beskriver konceptet. Fanges interessen, scroller brugeren ned til Hvordan fungerer Buckstr?. I denne sektion kan brugeren gå i dybden med konceptet og få besvaret sine spørgsmål. Derefter beskrives selve Buckstr applikationen på en iPad, her kan brugeren swippe eller klikke til siden for at se flere screenshots af Buckstr i aktion. Dernæst forklares det, at Buckstr fungerer til tablet, PC og Smartphone. Sidst forklares børne login og forældre login.

Som allerede beskrevet på s. 60 er velkomst sidens primære opgave at fange brugerens interesse nok til at denne trykker sig videre ind.

Selve udtrykket er designet til at fremstå proffesionelt og legende på samme tid. Det udstråler, at det er for børn og forældre med sjov og læring. Brugeren skal have en følelse af at, barnet vil udvikle sig og lære om økonomi ved at bruge Buckstr.

AFGANG E2013

Opgaveliste YDE FØR NYDE Opgaveliste samt Min profil er de legende og kreative sider i Buckstr universet.

Når barnet opretter sin bruger og logger ind møder det for første gang opgavelisten. Da opgavelisten er kernen i Buckstr, er det naturligt, at barnet lærer, hvordan Buckstr fungerer med denne som udgangspunkt. Her kan forældrene skrive opgaver ind (fra forældre login) og barnet kan løse dem i hjemmet. Opgavelisten er skabt med henblik på frie rammer, da alle familier har forskellige ønsker og krav. Det er familiens fantasi, der sætter grænsen for, hvad Buckstr kan bruges til. Barnet kan vælge fluebens afkrydsning eller strege afkrydsning, når en opgave er løst. Barnet kan trykke på Andet funktionen i bunden af listen, hvis barnet har fået en god ide, der kan bidrage til fællesskabet. Derpå vil forældrene modtage en notifikation på deres Smartphone, iPad eller PC, og kan sige ja eller nej til barnets forslag. Når barnet har løst en opgave, trykker barnet på opgaven og opgaven vil da markeres som løst. Forældrene kan nu tjekke om opgaven er blevet løst, og om opgaven er løst fyldestgørende, derpå kan de acceptere opgaven som løst fra deres udgave af Buckstr. De penge, der tjenes, kan barnet holde øje med som de tikker ind i venstre side på menuen under Mine penge. Sarah Jensen (fiktiv) har her tjent 167kr.

Lærings mål

Ekstra indsats Barnet yder en ekstra indsats på en sjov måde

Ekstra lommepenge

Yde før nyde

Arbejde

Barnet kan tjene ekstra penge ved at gøre en indsats

Barnet lærer at ved at yde kan det nyde

Barnet lærer at man skal arbejde for at tjene penge

AFGANG E2013

100

Profil BARN OG BUCKSTR UDVIKLER SIG SAMMEN Et af belønningssystemerne i Buckstr er det integrerede badge system, inspireret af spejder mærker og en indisk undersøgelse (se s. 103). Desto bedre barnet bliver til Buckstr, jo sejere badges og flere belønninger vil barnet tjene. Teorien bag badge systemet er, at børn kan motivere sig selv til viden og læring ved påskyndelse og ros. Jo bedre barnet er til at lave opgaver med Buckstr, og dermed bidrage til fællesskabet i familien, desto flere belønninger optjener barnet.

Der er her vist et scenarie, hvor Sarah Jensen (fiktiv) elsker at lave mad, så hun har optjent 5 x madlavnings badges, som tilsammen har udløst et super badge; Master chef! Dette superbadge kan agere som avatar og benyttes som profil billede. På denne måde udvikler Buckstr sig sammen med barnet til at blive et skræddersyet Buckstr univers alt efter barnets interesser. Der er forskellige badges og super badges, som barnet kan gå på opdagelse i. Formålet er at barnet lærer at ved at følge sin passion og ved at arbejde målrettet kan det opfylde sine drømme om fx at blive en berømt kok.

Belønningerne og rosen, når barnet har ydet og sejret i Buckstr dicipliner, har til hensigt at bidrage med selvtillid og højere selvværd.

Lærings mål

Selvtillid i badges Barnet får små sejre ud over at tjene egne penge

101

Tale i øjenhøjde

6-9 år grafik

Leg og lær

Det sjove badge system taler barnets sprog

Grafiske udtryk er designet til de 6-9 årige

Barnet lærer igennem leg

AFGANG E2013

102

individuel adfærd buckstr

KRITISK TÆNKNING

ustruktureret miljø

SELVTILLID

SJOV

SELV REGULERING

INTERAKTIV

MOTIVATION

OPDAGELSE

UDFORSKNING

NYSGERRIGHED

LÆRING IGENNEM BUCKSTR

MENTALE MODELLER ANALYTISKE EVNER

her er ingen løftede pegefingre. Barnet skal bruge sin kreativitet, analytiske evner og mentale modeller for at

Buckstrs hensigt er at skabe et læringsmiljø, hvor barnet

kunne optimere sin Buckstr. Der vil opstå en naturlig selv

er sin egen lærer. Dette opnås ved at motivere barnet

regulering som barnet opnår indsigt i, hvor meget der

på områder beskrevet i den grønne cirkel (se ovenfor).

skal arbejdes for at tjene penge til sine mål. På den måde

Barnet tager ansvar for egen læring og opnår personlige

vil barnet få en større selvtillid, og blive bedre til kritisk

værktøjer som ikke kan tilegnes i et struktureret miljø;

tænking ud fra sine erfaringer på egen hånd.

103

Teorien bag badge systemet GAMIFICATION AF HVERDAGEN Badge systemet bygger på et koncept udviklet af Dr.

En væsentlig konklusion fra “Hole-in-the-wall” projektet,

Sugata Mitra, chef forsker på NIIT (National institute of in-

var at placerede Dr. Sugata en bedstemor ved comput-

formationTechnology i Indien) indenfor Minimally Invasive

erne, hvis eneste formål var at rose børnene og påsky-

Education (MIE). Han lavede et forsøg i et indisk slumk-

nde dem i at lære, og at de var gode, lærte børnene

varter som påviste, at børn kan lære af sig selv, ved at få

væsentligt mere pga. højere selvtillid, de troede på dem

stillet de rigtige værktøjer til rådighed, i Dr. Sugata Mitras

selv.

forsøg en computer. Han fandt ud af at børnene lærte på egen hånd uden nogen form for underviser. Forsøget

Usikkerhed er en naturlig del af dét at være barn. Man

kaldte han “Hole-in-the-wall”.

skal igennem livet lære at elske sig selv og tro på sig selv, dette opnåes ifølge Dr. Sugata Miltra igennem gode

MIE bruger barnets naturlige nysgerrighed og fokuserer

gerninger, ros og støtte. Til start var støtten en digital

på at skabe et miljø, hvor barnet kan lære på egen hånd.

Buckstr bedstemor, der skulle rose børnene i deres ud-

Buckstr bygger også på denne holistiske lærings oplev-

vikling, som beskrevet på s. 62. Det udviklede sig til et

else. Fremfor et struktureret miljø, som et klasseværelse,

badgesystem, der bygger på samme kvaliteter. Buckstrs

hvor barnet bliver specialiseret i konkrete emner, giver

selvtillids skole er yderligere inspireret af Ken Robinsons

Buckstr en mere overordnet almen dannelse.

foredrag “How to escape educations Death Valley”.

EN VERDEN AF BADGES

Har barnet lavet mad x antal gange, indenfor en kategori, udløses et super badge. I madkategorien kan barnet

Der er mange forskellige badges barnet kan tjene, og

blive en Mester kok. Systemet kan løbende udvikles til

det er et koncept der udvikler sig sammen med barnet.

fx ultra-badges (5 x super badges giver 1 ultra badge).

Forældrene bestemmer over hvor mange opgaver barnet skal løse, før der udløses et badge. Det kan være lav mad 2 gange og du får et madlavningsbadge.

AFGANG E2013

104

Mine ønsker LÆRE AT SPARE OP Mine ønsker sammen med Min konto, er de tungere mere seriøse sider af Buckstr universet.

Her lærer barnet at administrere sine penge og spare op til sine ønsker, på børnevenlig vis. Barnets ønsker kan skrives på ønskebjælken. Bjælken visualiserer ønskerne, så de er nemmere at forholde sig til. Et scenarie for Sarah Jensen kunne være: “Nu har jeg arbejdet så meget i denne uge, og jeg har tjent 167,- sammen med mine lommepenge, så skal jeg arbejde ligeså meget i 3 uger mere, før jeg har råd til min squashketcher” (Det ses i brugerundersøgelserne, at Caroline på 9 år fra familie 4 fandt ud af, at mange små hurtige opgaver gav hende et større udbytte). Dette er med til at danne en grundlæggende forståelse for, hvor meget penge er værd. Barnet lærer, at der skal arbejdes for at få råd til ting på ønskelisten. Hvor meget der skal arbejdes er en balancegang, som forældrene administrerer.

Trykker barnet på et ønske, kan det se, hvor langt der er i procent før at ønsket går i opfyldelse, og nedenunder kan det fjerne ønsket fra listen, hvis nu fx ønsket er købt.

Lærings mål

Selvtillid Små sejre i at nå sine mål, have tjent egne penge til egne ønsker

105

Hvor meget?

Dialog

Opsparing

Barnet får visualiseret hvor meget penge er værd

Barn og forælder kan sammen snakke om realistiske ønsker, og hvor meget barnet skal arbejde for at nå sine mål

Barnet lærer at spare op til sine ønsker

AFGANG E2013

106

Min konto BUDGET OG OVERBLIK Min konto er på nogle områder som en normal netbanks oversigt. Barnet kan her se sin indkomst og udgifter. Barnet kan følge sine penges udvikling, og vælge at få et overblik på dag-, uge- og månedsbasis. Min konto skal være med til at udvikle barnets opsparings forståelse. Det kan følge, hvor meget det har arbejdet, og hvor mange penge, de enkelte opgaver har resulteret i af løn.

Faste lommepenge kan forældrene vælge som tilvalg også at overføre via Buckstr systemet, hvis de finder Buckstr universet for givtigt for deres børn. De ekstra lommepenge og faste lommepenge er opdelt udfra brugerundersøgelsernes krav om, at kun ekstra indsats giver ekstra indtjening. Barnet skal fortsat lære at bidrage til fællesskabet uden at få en økonomisk gevinst hver gang. Men som sagt er det op til forældrene selv at sætte rammerne da Buckstr er 100% styret af forældrene.

På denne måde kan barnet forvalte hele sin økonomi via Buckstr med forældrenes accept.

Lærings mål

107

AFGANG E2013

Egne penge

Penge for sig

Klar til netbank

Barnet kan tjene egne penge, og lære at forvalte dem igennem dialog

Lommepenge og ekstra Buckstr penge hver for sig. På den måde lærer barnet at det kun får ekstra belønning ved ekstra indsats

Barnet leger netbank, og får indblik i de voksnes verden.

AFGANG E2013

108

Lommepengekortet ET HÆVEKORT TIL BØRN Der er to forskellige måder barnet kan få sine penge ud

“Bankkort er det mest brukte betalingsmiddelet i Norge i

af Buckstr. Forældrene kan vælge at give børnene de-

dag. Foreldre har i mindre og mindre grad kontanter tilg-

res penge kontant, dette vil være godt, da børn forstår

jengelig, og det er ofte en utfordring å skaffe kontanter når

penge nemmere, når de er fysiske. Et problem ved

barn har bruk for penger til småhandel; 70 % av våre kunder

denne løsning er, at penge i dag sjældent er fysiske. Så

som har barn i alderen 10-12 år, oppgir at det ofte er en

man kan diskutere problemstillingens krav om, at kon-

utfordringåhapengertilgjengeligforsinebarniforbindelse

ceptet skulle være så virkelighedtro som muligt. Det er et

med småhandel.”

spørgsmål om tid før fysiske penge helt er afskaffet, men

-Sparebank

måske de fysiske penge netop er vigtige for, at barnet gradvist kan opnå en dybere erkendelse af hvad penge

Kortet skal selvfølgelig have nogle restriktioner. Maks. 400

er i eget tempo.

kroner hæves på en gang, kan kun hæves inde i banken, eller i forældrenes nærvær. Rammerne fastsættes af

Alternativet er et lommepengekort. Buckstr tilbyder med

forældrene.

forældrenes accept at barnet kan få sine penge på et Buckstr hævekort. Dette kort vil altså fungere som en

Ifølge Søren Iversen er det bestemt en mulighed, rent

slags digital sparegris.

juridisk, at barnet kan få udstedt et Buckstr hævekort, hvis barnet er under 15 år. Der er ingen regler for om

Kortet tilbydes for at lære barnet om, hvad penge er, i

børn må få kort eller ej. Yderligere kan anden form for

den virkelige verden, nemlig 1 og 0 taller på en digital

virksomhed end en bank også godt udstede kortet. Alt

bank konto. Der ligger et problem i at vores samfund

skal blot foregå med forældrenes samtykke. (Telefon

snart er kontantløst, og at børn (udfra brugerundersø-

interview, Søren Iversen, chef konsulent, forbrugerom-

gelserne) har svært ved at forholde sig til de ikke fysiske

budsmanden)

penge.

Lærings mål

109

Kortet er en realitet

Fysiske penge

Læring

Betalingskort er så tæt på virkeligheden som mulig.

Fysiske penge er nemme for barnet at forholde sig til

Barnet lærer at penge er digitale For de ældre børn?

AFGANG E2013

110

Vurdering af Buckstr som helhed fra en brugers synspunkt KRITISK VURDERING AF BUCKSTR En afsluttende vurdering af Buckstrs detaljering er blevet

Men det bør være klart, hvorfor den gør sig bedre i det

foretaget af Anders Balslev, far til Gustav og Caroline, og

medie; hvad kan man med Buckstr på iPad, som man

til daglig Art Director og ejer af Duckwise, en virksomhed

ikke ville kunne på papir?

specialiseret i online konceptudvikling og design af apps og IT løsninger til erhvervslivet:

Hjemmesiden vil dog stadig være vigtig. Både som produktinformation og salgsværktøj, men evt. også med

Anders Balselv skriver:

mulighed for forældre login. Dette vil dog kræve et større

I bund og grund synes jeg, at det er et godt koncept og

setup med backend.

jeg tror bestemt, at der er et marked for et læringsværktøj som dette.

Det kunne være en god ting, hvis systemet så vidt muligt kan tilpasses den givne pædagogik/opdragelse, som

Jeg tror dog ikke folk er villige til at betale et abonnement.

forældrene ønsker at praktisere. Fx kunne både kon-

Det vil være mere sandsynligt at app’en kan sælges for

tanter og børnehævekort være muligt. Forældrene prak-

et engangsbeløb. Hvor højt dette beløb skal være, er

tiserer allerede en vis pædagogik. Buckstr bør kunne

svært at sige men nok i omegnen af 19-32 kroner. Ikke

passe ind gnidningsfrit, så det er lettere at tage til sig.

højere. Er prisen højere, er der mange, der blot vil vælge at bruge et stykke papir og en blyant. Man kunne dog

Vedr. spørgsmålet med fysiske kontanter vs. hævekort,

nemt forestille sig, at folk ville betale dette engangsbeløb

er min helt klare mening efter at have kørt forsøget her-

for en god app.

hjemme, at det skal være kontanter, der udbetales hver uge. Børn mellem 5 og 12 kan ikke forholde sig til digitale

Løsningen vil fungere fint på en iPad, da rigtig mange

penge. Børnene her hos os blev rigtigt glade for de kon-

danske børnefamilier har iPads. De fleste børn er også

tanter, de fik udbetalt. Dem kunne de forholde sig til. De

vant til at bruge en iPad.

kan ikke forholde sig til de penge, de har i banken. Vores konklusion er derfor, at der som udgangspunkt ikke skal være penge i systemet.

111

AFGANG E2013

Endelig vurdering Marked for Buckstr Der er et marked for et koncept som Buckstr ifølge brugeren.

Betalingsform Brugeren mener ikke en abonnements løsning er atraktiv. Derimod en upfront betaling ved download i Appstore på 19-32 kr.

Hjemmeside vigtig Men måske kunne dette sælges som et tilkøbsmodul (evt. med abonnement) til dem, der ønsker det. Det vil nok primært være dem med lidt større børn.

Selvom Buckstr er designet til iPad, er det vigtigt ikke at glemme at Buckstr også eksisterer på PC og iPhone. Hjemmesiden er en vigtig salgskanal og bidrager med produktinformation.

Buckstr tilpasseligt Buckstr skal være tilpasseligt alle familier. Der skal funktionerne tillade forældrene at skabe deres egne rammer for deres børn.

Fordelen ved at Buckstr er på en iPad og ikke blot på papir, er muligheden for at gemme de gamle uger. D.v.s.

Kontanter til de 5-9 årige

at du har det hele samlet og ikke en masse løse papirer

Løn skal udbetales i kontanter hver uge, børn i 5-9 års alderen er for små til at få penge på et hævekort. Hævekort som tilkøbningsmodul til ældre børn.

liggende rundt omkring. Det vil også give mulighed for at lave noget statistik.

Belønning

Desuden er der også på iPad mulighed for gamification. Dette er med til at fastholde børnenes interesse.

Tager Buckstr-konceptet noget fra det, at man hjælper

hinanden

familie,

pga.

omsorg,

fælleskab etc. og gør det til noget meget kalkuleret? Hvordan undgår man at børnene får en opfattelse af at alting er “noget for noget”, ift. at man nogle gange bare hjælper andre mennesker uden materiel gevinst?

-Anders

Brugeren efterlyser at barnet skal lære at bidrage til fælleskabet uden nødvendigvis at skulle have materiel belønning.

Gør Buckstr barnet egocentreret og empati løs? Anders Balslevs sidste problemstilling er væsentlig, og set fra et forældre synspunkt måske endda en show stopper for Buckstr. Gør Buckstr barnet egocentreret og mindsker dets medfølelse for fælleskabet i familien ved at få belønning for sine opgaver? Nej faktisk er det lige modsat: En belønning kan overvinde barnets modstand og dermed blive en vej til at lære noget, der ellers ville være svært at få barnet til uden konflikt (Jesper Juul, forfatter, foredragsholder, familietarapeut). Ved at køre Buckstr konceptet, lærer barnet at hjælpe til i familien og belønningen vil med tiden blive mindre vigtig, fordi barnet udvikler sine empatiske evner, barnet lærer at forstå sine forældres følelser for at det er hårdt at få familien til at fungere (lave mad, gøre rent, smøre madpakker, vaske op etc.) barnet kan sætte sig i forældrenes sted (Jean Decety, Hjerneforsker, Mirrored Emotion).

iPad

Papir

+ Mere som en netbank + Statistik indsamling + Benyttes over afstand + Hele samlet et sted + Barnet er vant til iPad + Gamification holdbart i længden og fastholder barnet interesse

+ Det er stort set gratis + Tilgængeligt + Nemt for barnet at forholde sig til

- Ikke alle har en iPad - Koster penge

- Ingen gamification - Indeholder ikke Buckstrs læringsteori - Primitivt - Ændrer ikke globalt på unge i RKI

AFGANG E2013

112

Konkurrerende produkter

Der foretages en undersøgelse af konkurrerende produkter for at finde ud af, om der allerede eksisterer lignende services som Buckstr, det være sig nationalt såvel som globalt. På s. 38 - 39 ses de danske konkurrenter på markedet, som ikke blev anset af børnene som værende sjove eller lærerige. Men der eksisterer services på det globale marked, der har succes. Der eksisterer ikke noget lignende produkt som Buckstr, men der findes tre andre services, der omhandler emnerne: læring og opgaveløsning for penge:

113

WWW.COURSERA.COM Coursera er et internet uddannelsesfirma. Coursera udbyder gratis online kurser på univeristetsniveau via internettet, i et samarbejde med adskillige universiteter verden over, heriblandt Københavns Universitet og DTU.

Konceptet har modtaget $16 millioner i investering. selvom det ikke har genereret nogen form for indtægt endnu.

Forskellen er at Coursera henvender sig til universitetsstuderende og ikke til børn.

WWW.TASKRABBIT.COM TaskRabbit er en mobil markedsplads som tillader brugere at udlicitere småjobs og andre opgaver til andre i nabolaget. Brugeren beskriver opgaven opgaven skal udføres, sætter prisen de vil betale for udførelsen og så byder andre mennesker ind på at få jobbet.

Konceptet har modtaget $37.5 millioner i investering.

Forskellen er at Taskrabbit er globalt og henvender sig til voksne, som skal udføre komplicerede opgaver, hvor Buckstr er til børn og simple opgaver. Hvis Buckstr engang skal udvides til nabo indsamling, benyttes Task Rabbits koncept som inspiration. WWW.KHANACADEMY.ORG Khanacademy er en non-profit undervisnings hjemmeside. Målet er at tilbyde gratis undervisning for hvem som helst hvor som helst. Hjemmesiden har tusindvis af undervisnings opgaver der kan løses på forskellige niveauer. Khan Academy når ud til ca 10,000,000 elever om måneden.

Konceptet er støttet af donationer fra blandt andet Bill Gates og Melinda fonden og Google.

Forskellen er at Khanacademy omhandler alt indenfor læring og er mere skoleundervinsingsorienteret end Buckstr.

AFGANG E2013

114

Markedsføring og forretning MARKEDSFØRING

FORRETNING

Det er indført i Markedsføringsloven, hvodan markeds-

Hvis Buckstr skal have indflydelse på den danske befolk-

føring rettet mod børn og unge skal være. Det skyldes,

ning, skal Buckstr have en forretningsplan, der indbringer

at børn og unge regnes for lette at påvirke, og at de ikke

kapital nok til at konceptet kan overleve.

har så stor erfaring i at bedømme og gennemskue argumenter og produkter, som voksne har. Især mener man,

• Upfront betalings løsning er valgt, altså engangs betal-

at mindre børn vil regne alt, de får at vide i en reklame, for

ing på 19-32 kroner ved køb af appen på Appstore. Da

sandt (Forbrugerombudsmanden).

denne løsning vurderes til at være optimal.

Sådan lyder loven:

Der er andre løsninger til, hvordan Buckstr kan tjene

§ 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være

penge, her er nævnt nogle plausible løsninger:

udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske

• Samarbejde med bank, der enten køber eller lejer sig

sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at

ind i Buckstr for at kunne tilbyde eksisterende kunder en

præge. (Markedsføringsloven)

humanitær service, der stiller deres brand i godt lys.

Derfor er Buckstr markedsføringen ikke rettet mod barnet

• Renteindtjening på de penge, forældre sætter ind på

men mod forældrene. Så kan de vurdere, om de finder

en Buckstr konto.

Buckstr egnet som noget, deres barn skal benytte. • Abonnements indtjening ved tilvalg af Buckstr hævekort til de ældre børn. Fx 150,- kr om året, som banker gør det i dag.

Bliver Buckstr taget godt imod, vil næste skridt for konceptet være at udvide med Nabo indsamling. Dette vil åbne op for nye muligheder med Buckstr, men om det kan lade sig gøre juridisk skal først undersøges.

115

2 SOFTWARE LØSNINGER

PENGEFLOWET I BUCKSTR

Buckstr skal kodes i HTML5 eller Native alt efter hvor

Det er op til forældrene, om de vil køre Buckstr med

mange penge, der skydes ind i projektet. Native pro-

rigtige penge eller fiktive. Tilvælger man pakkeløsnin-

grammering er dyrest.

gen med hævekort til sit barn, så kan forældrene sætte penge ind på deres forældre udgave af Buckstr og

HTML 5: er en samlet browser pakkeløsning, der tillader

overføre direkte til barnets Buckstr hævekort hver uge/

brugeren at tilgå appen fra forskellige platforme, Android,

måned. Det er skruet sådan sammen for at opnå højest

iOS, Windows phone etc. med kode, som er tilpasselig

mulig fleksibilitet for forældrene, de kan tilpasse Buckstr

til de forskellige enheder. På den måde skal der kun ko-

deres ønsker og behov.

des en gang. Her skal brugeren dog være på internettet, da applikationen kører via en browser og der er ikke så

Udfra Anders Balslevs vudering sammenholdt med

meget kontrol over appens funktioner som native.

statistikken, vil børnefamilierne med yngre børn 5-9 år primært køre Buckstr, hvor de ekstra lommepenge ud-

Native: Native er de traditonelle apps, vi kender fra app-

betales kontant af forældrene. Hvorimod familier med

storen, de kræver forskellig kode til hver separat enhed,

ældre børn (12-17 år), måske vil benytte sig af tilbud-

en kode til iPhone, en til iPad, en til PC, en til Android etc.

det om et hævekort under de kontrollerede forhold, som

Virker også offline, mere kontrol, skræddersyet til den en-

Buckstr tilbyder, da disse i følge statistikken allerede får

kelte enhed.

lommepenge overført via bankoverførsel.

HTML5 løsninger er efterhånden så langt, at de kan næsten det samme som native apps. HTML5 apps kan sælges på appstoren og ligner fuldstændig en normal app. Det eneste, der ikke er så smart i Buckstr sammenhænge, er, at HTML5 ikke kan køre uden brug af browser, altså uden brug af internettet. Dvs brugeren ikke kan synkronisere på tværs af devices og eller gemme data lokalt, fx efter en færdiggjort opgave. Dette er ikke holdbart.

• Derfor vælges native løsningen.

AFGANG E2013

117

Refleksion

AFGANG E2013

118

Konklusion

Målet med opgaven var at skabe et læringsunivers for

Buckstr skaber en fælles rejse med udvikling for både

børn, der igennem sjov og leg tilegnede børn en dybere

barn og voksen. Der er opgørelse en gang om ugen,

indsigt i økonomiens verden. Dette mål udsprang af en

hvor barn og voksen sammen kan snakke om hvordan

research fase, der klarlagde et voksende problem blandt

ugen er gået. Den ugentlige aflønning giver barnet nogle

unges mangel på økonomisk forståelse. Dette problem

faste rammer, barnet kan forholde sig til og regne med,

medførte at flere og flere unge blev registreret i RKI som

samtidig med det får sine egne penge, som barnet selv

dårlige betalere pga den manglende viden for deres pri-

har tjent, og dermed opnår et reelt billede, af hvordan det

vatøkonomi.

økonomiske system fungerer.

Ud fra research fasen udsprang en problemformulering,

Processen kan karakteriseres som en iterativ proces.

der indsnævrede løsningens omfang til værende de

Dette ses i kraft af, hvor længe løsningen har fået lov til at

8-12 årige, da ekspert udtalelser indikerede, at det var i

ligge i baggrunden, alt imens det er forsøgt at videreud-

denne alder barnets økonomiske forståelse blev grund-

vikle konceptet. Spørgeskemaundersøgelsen dannede

lagt. Igennem processen har denne målgruppe ændret

et klart grundlag for den endelige ide, men procesmæs-

sig til de 5-10 årige, da der her blev set en større interes-

sigt er der blevet diskuteret flere forskellige ideer, der

se og åbenhed for et koncept som Buckstr.

mundede ud i et løsningsforslag. Dette løsningsforslag blev aftestet på 5 forskellige familier, der hver især har

I visionen uddybes det, at løsningen skal besidde læren-

bidraget med overvejelser, nye detaljer og argumenter til

de og legende elementer, da barnet igennem leg lærer

den oprindelige ide, som er taget med videre i detaljer-

bedre, hurtigere og er mere motiveret. Buckstr adskiller

ingsfasen.

sig på dette punkt fra de danske konkurrenter, som blev vurderet til at være kedelige af børnene.

Resultatet er et produkt med funktionel transparens, hvor børn igennem leg og læring opnår indsigt og forståelse

Men Buckstr er ikke kun for sjov, det er også seriøst.

for økonomi, hvad det vil sige at bidrage til fælleskabet

Det er op til forældrene at sætte rammerne i Buck-

og værdien af at hjælpe andre.

str, så det er forældrenes pædagogik, der bliver afspejlet. Og forhåbentligt lærer barnet, som børnepsykologen anbefalede, værdien af at yde før nyde.

119

Refleksion

Ønsket om at skabe noget, der har positiv indflydelse

Buckstr målgruppen har ændret sig, fra de 8-12 årige, til

på mennesker, har født en iterativ proces med fokus på

de 5-10 årige, ud fra feedback fra brugerne. De 12 årige

brugerinddragelse, idegenerering og konceptudvikling.

var ikke så motiverede for opgavelisteforsøget som de

Dette har resulteret i en bred og undersøgende proces.

5-10 årige. Dog er der ikke blevet testet på den endelige løsning af Buckstr med grafik og funktionel bruger-

Næste naturlige skridt i designprocessen vil være endnu

flade, så om dette har nogen indvirken på målgruppens

en bruger runde, hvor der bliver testet på en funktions-

spænd, skal aftestes før det er opklaret.

dygtig prototype (inklusive forældre del) af Buckstr med nuværende grafiske brugerflade.

Det kunne have været givtigt med en samarbejdspartner fra erhvervslivet, der kunne have bidraget med program-

Buckstr konceptet blev tidligt i processen afgrænset til

mering af Buckstr og professionel grafisk rådgivning,

kun at udforme børne udgaven af Buckstr, da denne del

udover den viden jeg selv har tilegnet mig igennem min

har højeste prioritet. Buckstr er for børn, og hvis de ikke

egen virksomhed: www.Rumble.dk.

vil bruge konceptet, er det ligemeget om Buckstr har verdens bedste forældre del.

Der var 3 indledende møder med Mads Thimmer fra Innovation Lab, hvor Buckstr konceptet blev præsenteret.

Nu hvor Buckstr har fået feedback af brugerne til at

Han var meget positivt stemt over for konceptet, og der

være et koncept, der er holdbart, og noget 3 ud af 5 vil

var tale om samarbejde og kontrakt, men samarbejdet

forsætte med at bruge, skal forældre udgaven af Buckstr

var nødsaget til at blive sat på stand by da Mads Thim-

igennem samme proces som børne udgaven.

mer gerne ville igang med udviklingen med det samme, men det var der desværre ikke mulighed for, da jeg slet

Et ønske om en brugerdreven brugerflade har haft stor

ikke har samme erfaring som Mads til at gå igang med et

betydning for Buckstrs udformning funktionelt såvel som

sådant projekt, plus der skulle dokumenteres en design

grafisk. Resultatet er blevet en letaflæselig og intuitiv

process ved den endelige bedømmelse.

brugerflade. Der er anvendt universelt genkendelige elementer i badges, dyr og knapper. Noget der kunne have

Her oplevede jeg, hvordan processen i erhvervslivet

været gjort anderledes var en strammere ensrettethed i

kan gå væsentligt hurtigere end indenfor skolens trygge

illustrationer, fx på splashscreenen og kat/tiger login bill-

rammer. Mads Thimmers energi og viden var meget in-

ederne.

spirerende, så forhåbentligt han kan se en fornuft i hvad Buckstr er endt ud i, så Buckstr kan blive en realitet.

AFGANG E2013

120

121

Appendiks

AFGANG E2013

122

Appendiks A

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Grundet spørgeskemavirksomhedens rettigheder har det ikke været muligt hverken at printe eller kopiere spørgeskemaet til præsentation i redegørelsen. Undersøgelsen kan dog findes på nedenstående link:

Link til selve spørgeskemaundersøgelsen: https://www.surveymonkey.com/s/QRST87W

Link til brugernes besvarelser: https://da.surveymonkey.com/analyze/FzWSozTtqanc1gHMRVH_2B29K3fJNsBqP_2B3VmtMY9dciM_3D

123

Appendiks B

STATISTIK: BØRNENES ØKONOMI 2013 Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup for Nordea. Data er indsamlet 19. august - 3. september 2013. I alt er 1046 interviews gennemført med forældre med hjemmeboende børn i alderen 6-17 år.

AFGANG E2013

124

125

AFGANG E2013

126

127

AFGANG E2013

128

Appendiks C

CULTURAL PROBES På side 129 ses den mail der blev udsendt til de forskellige brugergrupper, der ønskede at deltage i forsøget med titlen “opgaveliste forsøg”. De familier, der deltog, havde også svaret på spørgeskemaundersøgelserne og var motiverede for at lære og undersøge konceptets muligheder yderligere. Proben, der blev udsendt, var kun digital, dvs, der var ikke nogen fysisk pakke, brugerne skulle selv skabe deres opgaveliste, selv danne deres opgavelisteforsøg. Denne fremgang blev valgt for at have så lidt indflydelse på brugerne som over hovedet muligt, for at originale upåvirkede løsninger kunne fremkomme ,der kunne bidrage med ny indsigt og viden til Bucsktr.

129

OPGAVELISTE FORSØG

Ting i kan have for øje i løbet af ugen:

1. kræver: papir, blyant, Smartphone (til billeder/video),

-fordele ved koncept

penge, fantasi.

-ulemper ved koncept -sejre hos børnene

2. I laver en opgaveliste som forældre (gerne i samar-

-fiaskoer hos børnene

bejde med jeres børn), hvor i skriver opgaver på I mener

-interesse for koncept

kræver en ekstra belønning.

-penge som incitament

Det kan være (tømme opvaskemaskinen: 2,-, skovle

-positiv/negativ holdnings ændring?

sne: 10,- lave mad: 5 ,-, smørre madpakker 5,-..... Kun

-alt i mener er relevant

fantasien sætter grænser (hvis I foretrækker at bruge stjerner i stedet for penge gør i bare det) Grunden til jeg ikke selv er ude hos familier er at det er 3. forsøget løber over 1 uge. mandag til søndag. Søndag

tæt på umuligt at undgå at påvirke børnene med ens

tæller I sammen hvor mange opgaver børnene har løst

tilstedeværelse som "fremmed".

og de får udbetalt deres løn. I kører forsøget på jeres måde, der er ikke noget rigtigt og forkert. Og snak så meget med børnene som I kan i løbet

------------------------------------------------------

af forsøget og dokumenter deres udtalelser, skrive ned/ video, jeres egne overvejelser, billeder etc.

Hvordan: Det der er jeres formål som forældre er at studere hvordan jeres børn bruger konceptet, som en flue på

I skal vide at alt det arbejde i lægger i forsøget er GULD

væggen, og dokumentere det med billeder eller video. I

værd for mig. I får selvfølgelig et eksemplar af rede-

skal være velkomne til at lave små video dagbøger (ved

gørelsen, hvor hele forløbet er beskrevet. Hvor i kan

godt det er meget at få passet ind i en travl hverdag, så

følge jer selv, og se hvordan i har inspireret mig til at lave,

det er selvfølgelig helt op til jer hvor meget energi i kan

det forhåbentligt fedeste økonomiske lærings værktøj til

lægge i det).

børn!

I må have det super godt, og god jul til jer alle 4 hvis vi ikke tales ved inden da!

Med venlig Hilsen Asbjørn Axelsen

AFGANG E2013

130

131

Formalia

AFGANG E2013

132

Kilder

WEB s. 04 Motivation David meyer: http://gigaom.com/2013/04/04/yes-you-should-care-about-bitcoin-and-heres-why/ s. 10 Indledning: http://www.experian.dk/presse/p-2011-09-12-rki-analyse-efteraar-2011.html s. 10 Indledning: http://www.b.dk/infoshop/flere-danskere-i-haabloes-gaeld s. 10 Indledning: http://www.cefu.dk/media/324455/n_dr_b_de_unge_aner_intet_om_skatteforhold.pdf s. 11 Indledning: http://www.kronetanken.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=954:mor-hvor-kommer-pengen-fra&catid=76&Itemid=112 s. 11 Problemstilling: http://sondagsavisen.dk/2014/01/derfor-skal-i-tale-om-penge.aspx s. 12 Problemstilling: http://m.business.dk/?article=9223106-Unges-uvidenhed-om-penge-sender-dem-i-RKI s. 12 Problemstilling: http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1998794/daarlige-betalere-er-ofte-talsvage-i-sko s. 12 Problemstilling: http://www.dr.dk/DR1/penge/2013/10/09192852.htm s. 12 Problemstilling: http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Nationalbankens_opgaver/$file/brochure_nationalbankens_opgaver_WEB.pdf s. 26 Hvad siger statistikken?: http://www.version2.dk/artikel/hver-10-dansker-har-nu-sin-egen-tablet-45370 s. 26 Hvad siger statstikken?: http://www.dr.dk/DR1/penge/2009/09/16154725.htm s. 26 Hvad siger statistikken?: www.dst.dk/nytudg/16943 s. 28 Hvad siger eksperten?: Citater taget fra BT interview: http://www.bt.dk/danmark/boernepsykolog-vigtigt-at-boern-faar-lommepenge s. 30 Hvad siger børnene?: http://cyberhus.dk/debat/blandede-bolsjer/m%C3%A5-for%C3%A6ldre-bestemme-penge s. 34 Målgruppe: http://financialguidance.danskebank.dk/article/born-som-kritiske-forbrugere-2/ s. 38 Eksisterende produkter: Citater fra http://www.gratisspil.dk/onlineGame/info.php?id=4000 s. 45 Iterativ designproces: “Iterative User Interface Design”. IEEE Computer vol.26 no.11 pp 32-41. s. 56 Buckstr community: http://saerligebehov.dk/2011/10/belonning-er-motivation/ s. 57 Buckstr community: http://magazine.uchicago.edu/0604/features/emotion.shtml s. 71 Evidence-Based User Experience Research, Training, and Consulting, Nielsen Norman Group. http://www.nngroup.com/articles/author/jakob-nielsen/ s. 103 Badge system: http://www.ted.com/talks/ken_robinson_how_to_escape_education_s_death_valley.html s. 108 Lommepengekortet: https://blogg.smn.no/2011/10/lommepengekortet-et-bankkort-tilpasset-barn/ s. 111 Endelig vurdering: http://www.familielaboratoriet.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=257 s. 111 Endelig vurdering: http://magazine.uchicago.edu/0604/features/emotion.shtml s. 114 Markedsføring: http://ivaekst.dk/vaekst/2/3/0/9/markedsfoeringsloven-sect-8-markedsfoering-rettet-mod-boern-og-unge s. 114 Markedsføring: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager-og-praksis/Markedsfoeringsloven/Markedsfoeringsloven-i-praksis/boernogunge#8

133

BØGER

AFHANDLINGER

Tweens af Pia Beck Rydahl, børn af en ny tid i alderen

Ph.d.-afhandling

8-13 år med indre kaos og ydre x-faktor

strategies -in an organization and in individuals

When

Designing

emerges

into

-Kirsten Bonde Unges motivation og læring af Noemi Katznelson Cand. mag. i pædagogik og historie og har en ph.d. i uddannelsesforskning.

ARTIKLER

Tweens af Lars Pynt Andersen, mellem medier og

Artiklen Børn som forbrugere og samarbejdspartne-

mærkevarer

re. Fra bogen “Kommunikation med børn - Leg, læring og medier i et produktperspektiv”

The lean startup af Eric Ries, How constant innovation creates radically successful businesses.

Leg og Læring – Kids n’ Tweens Lifestyle er et fireårigt udviklingsprojekt, der støttes af Regionalfonden

Blue ocean strategy af W.Chan Kim og Renee Mau-

under EU-strukturfonde.

borgne, How to create uncontested market space and make the competition irrelevant

ZAG af Marty Neumeier, The #1 strategy of high-performance brands

TED talks Ken Robinson, How to escape educations Death Valley

Zappos Delivering happiness af Tony Hsieh, A path to profits, passion, and purpose

MAGASINER INTERVIEWS Telefon interview, Solvej Møller Fuldmægtig Finanstilsynet Telefon interview, Søren Iversen Chef konsulent ved Forbrugerombudsmanden Telefon interview, Birgitte Wested, Fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden Telefon interview, Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom i Nordea Ustruktureret interview, Mads Thimmer, CEO innovationlab

s. 10 Motivation: Remaking finance, CO-economy

FOREDRAG Remaking Finance af David G. W. Birch is a British consultant and author. He is a director of Consult Hyperion, a specialist electronic transactions consulting firm that advises governments and large companies on electronic identity and electronic money.

http://www.youtube.com/watch?v=RTWpbAyqXfs

AFGANG E2013

134

10. SEMESTER

8. SEMESTER

Afgangsopgave

Semesterprojekt: Store and Prepare Food

I mit afgangsprojekt ønsker jeg at udfordre mig selv. Jeg

Design af Produkt til madlavning

vil bruge de kvalifikationer, erfaringer og redskaber, jeg

Projektet vandt Bodum design award 2012

har tilegnet mig i mit praktikforløb, tidligere skole projekter, min Design virksomhed og trække på de erfaringer,

Samarbejdsopgave, Aarhus universitet:

jeg har fået igennem mit partnerskab i den sociale be-

Zero Food Waste: Optimizing Food Storage m. Marlene

givenheds side www.rumble.dk. Jeg vil finde frem til et

Rasmussen, Nis Bjørn og Jack Ord

nyt koncept til forbedring af børns forståelse af penge. Samarbejdsopgave, Arla Foods: Bricks, to-go snack, Freelance webdesign hos Wordmaps, UI , UX, frontend

fødevaremballage og grafik

design og konsulenthjælp til konceptudvikling af Wordmaps universet.

Samarbejdsopgave, Dyrup: Brugeroplevelse og design af butiks stand til GORI træbeskyttelse m. Rasmus Brande

Filmworkshop: Filmen “flybyggerne” om designproces og inspiration m.

9. SEMESTER Praktik Friis og Moltke Design: Opgaver: Grafik, oplevelses- og produktdesign m.m. Projektansvarlig for udarbejdelse af design, emballage og brand univers hos Orbiloc

Christina Jensen og Emilie Haubro.

135

7. SEMESTER App til Aarhus festuge, iOS design, brugeroplevelse, interface design.

ANDET: Leading Co-Founder Rumble ApS April 2012 – Present (1 year 8 months)

Video der forklarer konceptet: http://www.youtube.com/watch?v=I5M4SxziE-g

Hjemmeside: www.rumble.dk

Kan downloades på app store: https://itunes.apple.com/us/app/rumble/ id634438021?l=da&ls=1&mt=8

Vinder af Bodum design award 2012 med Solovnen “ZUN” Driver til hverdag mit eget Design bureau: Amative ApS Freelance app design for Trifork A/S Freelance web design for Wordmaps Linkedin:

dk.linkedin.com/pub/asb-

jørn-maigaard-axelsen/2a/bb3/324/

AFGANG E2013