AskovFondens Årsberetning 2021

KVALITET I SOCIALE VELFÆRDSLØSNINGER ÅRSBERETNING 2021

Foto: Henrik Vind

INDHOLDS FORTEGNELSE KVALITET FREM FOR KVANTITET 4 TILBAGEBLIK PÅ ÅRET 2021 6 POLITIKERNE ER IKKE SÅ UENIGE SOM MAN KUNNE TRO 12 FORBANDEDE JUL – EN MINISERIE OM HVOR SVÆR JULEN KAN VÆRE FOR UDSATTE 16 RELATIONEL VELFÆRD 22 STRATEGI 26 MØD VORES AMBASSADØR 30 DE VIGTIGE PARTNERSKABER 32 MØD VORES INDSATSER 36 MIR SKOLERNE DIALOG MOD VOLD ASKOVHUS KBH+ ASPA

38 44 50 56 62

ØKONOMI 66 SOCIALE SUPERHELTE 68 MØD ASKOVFONDEN 70 ASKOVFONDEN | 3

VI SKAL TALE OM KVALITET FREM FOR KVANTITET Den første socialreform i Danmark, også kaldet Kanslergadeforliget blev indgået i 1933. Formålet var at etablere socialpolitiske tiltag, der skulle hjælpe de mest udsatte og fattige i land og by.

Sidenhen er der blevet udviklet et utal af reformer og lovgivninger med henblik på at styrke indsatsen for at gribe de mest udsatte. Jeg er overbevist om, at intentionen fra alle sider, dengang som i dag har været at styrke systemet, så flere kan få den rette hjælp. Alligevel kan vi her mange år efter konstatere, at vores systemvelfærd stadig ikke griber mange af dem, der har allermest brug for det.

Jeg tror, at alle, der arbejder indenfor det sociale område, som udgangspunkt gør det bedste, de kan, hver dag. Men virkeligheden er, at det, vi gør, ikke nødvendigvis er det rigtige for dem, vi skal gøre det for. Derfor er det afgørende, at vi altid sikrer os at få lyttet til de stemmer, som vi skal hjælpe, så vi kan blive klogere på, om det, vi gør, virker for den enkelte. Mennesker er forskellige,

4 | ASKOVFONDEN

og derfor kan vi aldrig gøre det samme overfor alle. Vi skal hele tiden justere og ændre praksis, hvis vi skal hjælpe alle bedst. For at behandle alle ens, skal vi behandle alle forskelligt - for mennesker er ikke ens.

med forskellige svære spiseforstyrrelser, unge uden tilknytning til arbejds- og uddannelsessystemet, børn med diagnoser, som ikke trives i det ordinære skolesystem og mennesker med ondt i psyken.

Derfor er årets tema i vores årsberetning ”Kvalitet i sociale velfærdsløsninger”.

Det at møde så mange forskellige målgrupper betyder, at vi på de tungest udsatte områder kan tale ud fra den virkelighed, det er at være udsat. Jeg tror på, at de bedste ideer opstår i praksis og ofte i samspil mellem medarbejdere og brugere af vores indsatser. Det er her de gode ideer og forslag til at ændre praksis opstår.

DE BEDSTE IDEER OPSTÅR I PRAKSIS I AskovFonden er vi altid optaget af at blive bedre til at skabe de bedste løsninger for de mest udsatte i vores samfund.

Hvis man slår socialt udsat op, står der på Socialministeriets hjemmeside, at definitionen er: ”Personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne.”

Det er dem, vi møder i AskovFondens indsatser. Vi møder og hjælper familier, der lever med vold i familien, mennesker

Det betyder, at vi hver dag skal turde kigge på vores praksis og vigtigst af alt få feedback fra de flere end 2000 mennesker, der bruger AskovFondens indsatser. I praksis gør vi det ved at lave en systematisk videnopsamling, så vi får hørt, om det, vi gør, giver mening for dem, vi gør det for.

Det betyder også, at vi får indsigt i det, der ikke virker og skal kunne ændre praksis, hvis det viser sig, at vi trods gode intentioner ikke opleves meningsfuldt for vores brugere.

Jeg tror, at den vigtigste forudsætning, for at vi kan ændre ved vores nuværende velfærd, er at tale om kvalitet, frem for kvantitet. At tale åbent om hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvad der kommer ud af det. Vi skal turde kigge på os selv og ændre praksis, hvis det, vi gør, ikke giver mening for dem, vi gør det for.

I denne årsberetning vil vi derfor give ordet til vores afdelinger, og I vil blive præsenteret for, hvordan vi arbejder med at sikre kvaliteten i vores indsatser i praksis, og hvad effekten er.

Rigtig god fornøjelse Bedste hilsner Helle Øbo Adm. direktør i Askovfonden

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 5

ET TILBAGEBLIK PÅ ÅRET 2021

Foto: Katja Faurschou

6 | ASKOVFONDEN

Året 2021 begyndte med nedlukning af det meste af samfundet, men når man arbejder med de allermest udsatte, så betyder nedlukning i vores verden, at vi skal være endnu mere tilgængelige, da de mennesker, der kommer i AskovFonden, oftest ikke har andre alternativer til nærvær og hjælp end det, de får hos os. Det at være tilgængelig var vores vigtigste pejlemærke under den første nedlukning og blev fortsat det, der var vores ledetråd, da nedlukningen fortsatte.

Vi var dog blevet klogere på vores erfaringer fra første nedlukning, og dem brugte vi aktivt under anden nedlukning.

Det, vi dog måtte erfare, var, at belastningen var øget fra første til anden nedlukning. Hvor det første gang var nyt for alle, blev ensomheden og isolationen næsten ubærlig for dem, der ikke havde en familie at gå i isolation med.

Vores målgrupper har været hårdt ramt af konsekvenserne af Corona, for hvis man eksempelvis lever med vold i familien, så betyder nedlukning endnu mere tid til at være hjemme, hvor det kan være sværest.

På samme måde er mange unge uden netværk blevet ramt af at skulle være mere hjemme med en stigende ensomhed og isolation til følge, og her har vi også måttet tage alternative metoder i brug for at vise, at de stadig har en betydning og tilknytning til os,

uanset afstand og færre muligheder for at mødes fysisk. Det betød flere online formater med mulighed for både gruppeog individuelle aktiviteter og altid med mulighed for selv at være med til at påvirke de tiltag, vi udviklede undervejs.

ASPA

VI KENDER NOK ALLE EN, DER ER ENSOM

Under nedlukningen, hvor vi isolerede os fra hinanden, var det derfor endnu mere vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi fortsat havde et medansvar for at sige det højt, hvis vi oplevede, at mennesker, der var os nær, ikke trivedes eller var udsat for vold. Derfor var vores arbejde præget af, at vi måtte være fleksible, når vi skulle have online samtaler med både voldsudøver og den familie, der var omkring volden.

Et af de tiltag, vi har fortsat og videreudviklet i 2021 er udvidet fokus på unge med psykisk sårbarhed og ensomhed, og det var derfor en glæde, at vi for andet år i træk fik midler fra Selskabet Kjæden. Støtten går til vores ungecafé og giver os mulighed for at tilbyde et gratis og sundt måltid mad, der planlægges og tilberedes sammen med de unge i huset. At vi kan samles om et måltid mad, hvor alle kan være med, har afgørende betydning for oplevelsen af at være en del af et fællesskab.

KULTURENS ROLLE OG DEN VIGTIGE MEDINDFLYDELSE

Se mere i interviewet med Lykke, der kommer i vores ungecafe, som er en del af AskovFondens socialpsykiatri.

Rammen var, at man skulle skabe aktiviteter på tværs med hinanden, og alle aktiviteter skulle være åbne for alle. Det har været fantastisk at se, hvordan der blev taget initiativer til alt lige fra fisketure, Tivoliture, museumsbesøg, teatre, julefrokoster til nytårskoncert. Brugerne tog et stort ansvar for den mulighed, de havde fået. Det viste sig eksempelvis ved, at hvis der kom afbud fra nogen, så blev der givet besked og hurtigt undersøgt, om en anden kunne få pladsen.

Ensomhed rammer også mennesker, der lever med vold. Det er forbundet med stor skam at være udsat for vold eller udøve vold i en relation med den, man også elsker. Under normale omstændigheder ser vi, at voldsramte familier ofte bliver socialt distanceret fra familie, omgangskreds og venner.

I vores afdeling AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) fik vi, som en del af regeringens coronapakke midler fra Socialstyrelsen med henblik på at understøtte kultur- og oplevelsesindustrien. Vi valgte at involvere vores brugere i, hvordan pengene skulle bruges, og gav dem maksimal indflydelse for både planlægning og afholdelse.

ASKOVFONDEN | 7

Det har overgået alle vores forventninger at se, hvad der sker, når mennesker, der ”normalt” ikke er særligt aktive i kulturlivet, får økonomisk og personlig mulighed for det. Vi oplever, hvordan kulturlivet kan skabe netværk og oplevelser og dermed mening for det enkelte menneske.

Det bekræfter os i, at fællesskaber og oplevelser er penge godt givet ud. Også til mennesker som normalt ikke bruger kulturen og ofte føler sig ekskluderet af det kulturelle fællesskab. Når bevillingen udløber til sommer 2022, vil vi følge op med en undersøgelse af, hvad det har betydet for brugerne af vores socialpsykiatri at kunne bruge kulturen så aktivt.

MIR SKOLERNE

NÅR ET BARN BLIVER RAMT, BLIVER HELE FAMILIEN RAMT På AskovFondens MIR skoler, hvor vi beskæftiger os med børn og unge med forskellige psykiske udfordringer, blev familierne også ramt af nedlukningen.

Selv om vores skoler var åbne det meste af tiden, så betød det, at flere forældre var hjemme for at arbejde også, at de var mere sammen med deres børn og blev konfronteret med de udfordringer, som følger med et liv som forældre til et sårbart barn med særlige behov.

8 | ASKOVFONDEN

Det kommer til udtryk på vidt forskellige måder, og hos hvert barn og ung så vi derfor varierende behov, udfordringer og ressourcer. Selvom autisme, ADHD, ADD med videre ofte bliver skitseret ens i forhold til diagnosetypiske træk, så er virkeligheden dog en anden; ingen er nemlig ens. Én ting gør sig dog alligevel gældende for samtlige af vores børn og unge, uanset diagnose, ressourcer eller udfordringer; omkring dem står en sårbar familie. Vi er vidne til det hver dag, og Socialstyrelsen bekræfter da også, at over 80% af de pårørende til børn/unge med psykiske udfordringer oplever, at trivslen i familien er påvirket.

Netop derfor var familiearbejdet også en stor del af MIR skolernes tilgang til dagligdagen under den anden lockdown. Det er afgørende, at familien støtter op om de strategier, tiltag og udviklingspunkter, der arbejdes med på skolen og på den måde skaber en fælles rammesætning omkring barnet. Det resulterer i genkendelighed og tryghed dagen igennem og bidrager positivt til behandlingsarbejdet.

være fleksibel og kreativ i kontakten til de mange, der er afhængige af vores hjælp. Ligesom under første lockdown har der været fokus på at opretholde alle Askovhus’ aktiviteter så vidt muligt.

Askovhus’ målgruppe bliver hårdt ramt under en lockdown, hvorfor det er vigtigt at tilbyde så meget støtte som muligt.

Derfor har Askovhus’ bo- og dagtilbud holdt åbent som sædvanligt, mens beboerne blev delt ind i grupper, så de kunne spise i mindre hold og dermed overholde restriktioner og mindske smittefare.

Askovhus’ ambulante indsatser kørte også videre for at kunne støtte målgruppen bedst muligt. Her tilbød vi en kombination af virtuelle og fysiske samtaler alt efter, hvad der var mest hensigtsmæssigt for den enkelte.

KBH+

VI KUNNE MERE ONLINE, END VI TROEDE

RELATIONEN I CENTRUM

I vores unge-indsats, KBH+ kunne vi under anden lockdown i langt højere grad imødekomme de unges ønsker og behov for samtaler. Ved at være fleksibel omkring tid og måder at mødes på kunne vores åbningstid være tidligt om morgen til 21.00 om aftenen.

Vores indsats, Askovhus målrettet mennesker med spiseforstyrrelser blev også under anden lockdown nødt til at

Derudover erfarede vi, at det var langt nemmere at invitere folk ind i vores digitale formater, da de fleste havde

ASKOVHUS

taget læring med fra første nedlukning, som gjorde det mere trygt at engagere sig online.

På tværs af alle AskovFondens indsatser kunne vi konstatere, at tilgængelighed blev stadig mere vigtigt under den anden nedlukning, da vi oplevede et endnu større behov for støtte grundet den stigende ensomhed og isolation.

Det betød i praksis, at medarbejderne måtte være endnu mere fleksible og tilgængelige, så vores brugere kunne få løst både de akutte problemer og langsigtede udfordringer, som opstod undervejs.

Som NGO erfarede vi, at vi har en fordel, når der opstår en krise, som den vi oplevede under nedlukningen, idet vi meget hurtigt kan ændre vores praksis, nogle gange fra time til time hvis det blev nødvendigt. Vi skal ikke igennem et tungt og bureaukratisk system af regler og rutiner men kan meget let ændre kurs, hvis der er noget, der giver bedre mening i den virkelige verden.

Jeg mener, at vi som NGO og civilsamfundsorganisation har en særlig forpligtelse og mulighed for at kunne ændre vores praksis i forhold til de behov, der opstår.

Vi kan udvide og ændre arbejdstid og udvikle nye formater fra dag til dag, hvis det er det, der skal til for at imødekomme de efterspørgsler, der kommer fra dem, der har mest behov.

ASKOVFONDEN | 9

Jeg er ærligt talt stolt og taknemmelig for det store engagement, der har været fra alle AskovFondens medarbejdere under nedlukningerne, fordi de altid har haft blik for, hvordan de hver især kan gøre livet lidt bedre for dem, der har allermest brug for os.

HVAD HAR VI LÆRT, SOM VI KAN BRUGE FREMADRETTET? Vi havde lært af den første lockdown, at den rigtige IT-support er vigtig, både for os og for dem vi skal hjælpe.

Derfor oplevede vi også at få flere med i fællesskabet under anden lockdown, fordi folk var blevet mere trygge ved at anvende digitale platforme.

Vi erfarede også, at der kan være en fordel for nogle målgrupper ved ikke at behøve at skulle møde op fysisk. Det kan betyde, at vi får kontakt med nogle mennesker, som ellers kan være meget svære at få til at komme. De erfaringer har bl.a. ført til, at vi har udvidet vores fokus på online samtaler i Dialog Mod Vold og et generelt større fokus på, at møder kan foregå andre steder end i vores etablerede tilbud. Vi har som mange andre gået flere ture, end vi plejer og fundet ud af, at dette format kan noget andet. Det at gøre noget sammen frem for at mødes til en traditionel samtale har i det hele taget lært os noget om, hvordan vi med andre tiltag kan tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt i

10 | ASKOVFONDEN

VI SOM ORGANISATION HAR MEDARBEJDERE, SOM ER PARATE TIL AT GÅ ET EKSTRA SKRIDT FOR AT SKABE DE BEDSTE MULIGHEDER forhold til at mødes på nye måder og i andre omgivelser. For nogle mennesker, der kæmper med angst, depression eller lignende, oplevede vi, at det kan være en fordel at mødes et neutralt sted eller gå en tur i naturen, mens man taler om det, der er svært.

CORONAUNDERSØGELSE I AskovFonden er vi altid optagede af at lære og blive klogere, og derfor igangsatte vi i september 2021 en medarbejderundersøgelse med fokus på vores læring under nedlukningsperioden.

Vi var nysgerrige på, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde, samt om vi som organisation havde formået at være tilgængelige i tilstrækkelig grad, og hvad vi kan tage med os videre til at kvalificere fremtidig praksis.

Nogle af de svar, som vi blev særligt opmærksomme på, er, at: Tydelig kommunikation om restriktioner er afgørende, fordi det skaber tryghed for både medarbejdere og brugere at vide, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.

Et andet vigtigt læringspunkt er, at terapi kan fungere online, hvis vi sikrer

os, at der er mulighed for, at både medarbejdere og klient har nogle rammer, der gør, at de på hver sin side af skærmen har et rum at være i og en fungerende online forbindelse.

Vi blev også opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi er omstillingsparate og fleksible som medarbejdere og som arbejdsplads. Det at kunne ændre praksis fra dag til dag og samtidig skabe rolige rammer for dem, der har brug for vores hjælp.

Det blev også tydeligt, at vi på tværs af AskovFondens afdelinger kan hjælpe flere, hvis vi samarbejder mere på tværs.

For eksempel kan en ung fra vores socialpsykiatri profitere af at kunne komme og deltage i aktiviteter i vores ungeindsats KBH+.

Det vigtigste, vi lærte, var, at vi som organisation har medarbejdere, som er parate til at gå et ekstra skridt for at skabe de bedste muligheder for at møde de behov, der opstår fra dag til dag under en sådan krise.

Helle Øbo

3

SKARPE TIL ADAM Adam Moghal – bruger i ASPA

HVORFOR KOM DU TIL ASPA? For et år siden ramlede mit liv totalt.

Alt det, jeg havde troet på, viste sig at være en løgn, og jeg mistede alt det, der betød mest for mig. Jeg havde mistet grebet om, hvem jeg var. Jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling, og da jeg blev udskrevet, var jeg stadig i en depression og bange for at ryge ind igen. Jeg gik med selvmordstanker og vidste ikke, hvordan jeg skulle få tag om mit liv igen.

Jeg er en mand midt i livet, har en baggrund som proces- og organisationsudviklingskonsulent og er ikke typen, der giver op. Jeg vidste, at jeg skulle gøre noget aktivt. Så jeg gik på nettet og fandt ASPA. Jeg ringede, tog derind og bad om hjælp. Her blev jeg mødt af et fantastisk menneske, der lyttede til mig og oprigtigt gerne ville hjælpe mig. Det blev til ugentlige samtaler.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER? Først, da jeg kom, var det vigtigste for mig bare at være sammen med nogen.

Jeg var meget ensom og havde brug for at være sammen med andre mennesker.

Jeg fik faktisk panikanfald, hvis jeg var for meget alene. Jeg tilmeldte mig alt det, som gav mening for mig for at kæmpe imod ensomheden.

Det blev AskovFondens Cafe på Griffenfeldsgade, der blev mit særlige sted. Når jeg kommer der, så spiller det en stor rolle i at føle mig forbundet til et fællesskab. Ligesom det er vigtigt at have mennesker omkring mig, som jeg kan have tillid til.

HVORDAN HAR ASPA HJULPET DIG? Gennem kommunen fik jeg hjælp til at få et sted at bo og nogle praktiske ting, men de kunne ikke hjælpe mig til at finde mig selv og få en positiv livsbane.

Det, jeg har savnet fra kommunen, er det, som ASPA tilbyder. Her fik jeg et netværk, og der er plads til relationer, der er tid, nysgerrighed og nærvær.

I ASPA ser man mennesker, som vi er, man dømmer ikke, og der er plads til, at en som mig stille og roligt kan komme op og stå igen, når vi er væltet i livet.

Jeg er begyndt at drømme igen og se fremad. Drømme om hvordan resten af mit liv skal se ud. Jeg har fået fat i min professionelle side og tror på, at jeg kan skabe mit liv, som jeg vil have det.

Så jeg gik på nettet og fandt ASPA. Jeg ringede, tog derind og bad om hjælp Hvis jeg skal sige det kort, så har ASPA spillet en afgørende rolle for håbet for et nyt liv. Jeg har lært at være åben og ærlig, at have retning i mit liv og gennem assertionskurser og samtaler har jeg lært at træffe valg, der er gode for mig.

ASKOVFONDEN | 11

FOLKEMØDET 2021 POLITIKERNE ER IKKE SÅ UENIGE, SOM MAN SKULLE TRO På årets Folkemøde tog vi til Bornholm for at tale med tidligere socialministre og medlemmer af Folketingets Socialudvalg.

Vi spurgte dem, hvad de tænker om den udfordring, at vi stadig ikke er blevet bedre til at bryde den negative sociale arv til trods for, at vi aldrig har brugt flere penge på det, end vi gør i dag.

Uanset politisk overbevisning var alle enige om, at vi ved alt for lidt om, hvad der virker på socialområdet. Udover manglende viden blev også den mangelfulde videndeling på tværs og mulighed for skalering nævnt som vigtige faktorer. Endelig påpegede alle, vi talte med, at systemvelfærden har taget over i en sådan grad, at det enkelte menneske,

der har brug for hjælp, risikerer at blive tabt i et bureaukrati af regler og reformer.

Derfor udarbejdede vi et handlingskatalog, som vi afleverede til alle politikerne ved Folketingets åbning i oktober. Kataloget indeholder konkrete bud på løsninger, som, vi mener, kan løfte socialområdet generelt.

Foto: Katja Faurschou

12 | ASKOVFONDEN

HANDLINGSFORSLAG Nedenstående greb kan anvendes for at sikre, at udsatte og sårbare mennesker får den hjælp, de skal bruge, når de skal bruge den. Vel at mærke uden at det behøver koste flere penge.

1

FOKUS PÅ EFFEKT FREM FOR AKTIVITET

Når vi måler på socialt arbejde, skal fokus være på effekt og forandring frem for aktivitet. Vi skal være optaget af, hvilken forandring vi skaber for dem, vi skal hjælpe, i stedet for hvad og hvor meget vi har gjort. Helt konkret kan vi med enkle digitale løsninger lave systematisk videnopsamling, hver gang vi møder et udsat og sårbart menneske. Føler den enkelte sig hjulpet? Hvis ikke hvad skal der til?

2

FRA SYSTEMVELFÆRD TIL RELATIONSVELFÆRD

Nuværende systemvelfærd rummer for ofte indsatser, som ikke skaber varig forandring for det enkelte menneske. Den negative sociale arv brydes derfor ikke. Vi har brug for et nyt velfærdsfundament. Velfærd med fokus på relationen. En fortrolig relation, hvor den enkelte borger selv er med til at definere egne udfordringer og løsninger, og hvor sagsbehandleren ikke har en plan for borgeren på forhånd. Vi kalder det relationsvelfærd.

3

VIDENDELING OG SKALERING

Resultater og effektevalueringer skal deles med alle aktører på socialområdet.

Effektfulde løsninger forbliver i dag for ofte isolerede i de enkelte kommuner frem for at blive delt og skaleret, så flere kan få glæde af dem.

4

LAD DE BEDSTE TIL OPGAVEN LØFTE DEN

Civilsamfundet har vist sin styrke ved at udvikle effektive sociale løsninger, men det kan være svært at få kommunerne til at købe ind i en indsats, fordi det i sidste instans kan betyde, at de skal skære i egne budgetter. Dilemmaet skal håndteres, hvis vi skal ændre forudsætningerne for forandring. De bedste sociale løsninger skabes ofte i samarbejdet mellem en kommune og eksempelvis en NGO, fordi forudsætningen for at søge hjælp er nemmere, når den ikke er en del af det offentlige.

5

LYT TIL PRAKSIS

Det operationelle niveau skal involveres, når nye måder til at skabe innovation og bedre sociale løsninger skal findes. De bedste ideer og udviklingspotentialer kommer ofte fra de mennesker, som

arbejder i praksis. En idebank kan oprettes, hvor det er muligt for dem, der arbejder i praksis, at tilgå og oprette forslag og løsninger på sociale udfordringer.

6

SOCIALE INVESTERINGER

Sociale investeringer er en måde at investere i bedre velfærd ved hjælp af sociale kontrakter, hvor en investor tager risikoen ved at lægge pengene up-front, så kommunen kun skal betale for det, der virker. En anden model er, at kommunen aftaler direkte med en serviceleverandør, hvad der skal opnås, før pengene betales.

Her er klare resultatindikatorer for, hvad der skal opnås, så dem, man skal hjælpe, oplever og opnår effekt af indsatsen. Man går med andre ord fra at fokusere på aktivitet til effekt.

VI ER NØDT TIL AT KENDE EFFEKTEN FOR AT KUNNE SKABE BEDRE VELFÆRD Det økonomiske incitament burde have et større fokus, når vi taler socialområdet.

Det kræver, at vi får lavet de nødvendige analyser af, hvad der virker, og hvilke økonomiske gevinster det har at investere i bedre velfærd, frem for blot at gøre mere af det vi ikke ved om virker.

Handlingskataloget kan findes på vores hjemmeside www.askovfonden.dk

ASKOVFONDEN | 13

KOMMUNALVALG 2021 I november var der kommunalvalg i Danmark, og som altid vil vi som organisation gerne være med til at give dem, vi normalt ikke hører i debatten, en stemme.

Det gjorde vi blandt andet ved at invitere Sophie Hæstorp Andersen til et arrangement, hvor hun kunne høre fortællinger fra mennesker, der har været igennem systemet for at få hjælp.

14 | ASKOVFONDEN

De fortalte bl.a., hvorfor det var vigtigt at blive mødt som et menneske, frem for en sag.

Hvordan de godt kunne tænke sig, at mødet med kommunen blev tilrettelagt mere individuelt og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at de mennesker, som møder en, har tid til at lytte til ens historie og ønsker for forandring.

I AskovFonden ved vi, at de bedste ideer opstår i praksis i samspil med de brugere, der giver os den nødvendige feedback hver dag. Derfor var det også vigtigt for os, at det var brugere af AskovFonden, der fortalte deres historie, frem for os som såkaldte eksperter på andre menneskers liv og oplevelser.

Helle Øbo

3

SKARPE TIL METTE Mette Lybeck, afdelingsleder i Familiecentret, Aarhus Kommune

HVORFOR GIVER DET MENING AT SAMARBEJDE MED ASKOVFONDEN? I Familiecenteret i Aarhus Kommune ønsker vi at gå nye veje, når vi udfører myndighedsrollen på børne- og familieområdet. Vi ønsker, at vi i langt højere grad inddrager familierne i egen plan for forandring og udvikling, herunder at vi som myndighed er opmærksomme på ikke at lave planer på familiernes vegne. Det, vi gør, skal skabe værdi for de børn og familier, vi er i kontakt med og ikke for os som system!

Samarbejdet med AskovFonden har bidraget med et sprog og en praksis, der udfordrer og udvikler vores måder at arbejde på. Dette via konstant fokus på hvilken værdi det, vi gør, har for barnet og familierne, samt hvordan vi tilgår familierne i en relationel kontakt ud fra et helhedsperspektiv hvor spørgsmålet – hvad er det vigtigste for dig? bliver omdrejningspunktet for at kunne mødes

der, hvor familierne er i deres liv lige nu.

AskovFonden har i en relationel velfærds-tilgang været med til at skabe fornyet mening med indsatsen på myndighedsområdet, der er mindre bureaukratisk, mere bæredygtig og mere udviklende for både familier og professionelle.

HVAD ER DET SÆRLIGE, ASKOVFONDEN KAN? AskovFonden har i samarbejdet bidraget med en vinkel på socialt arbejde i en kommunal og relationel kontekst, som kun en NGO kan. Ved at være fri af kommunale traditioner og strukturer har AskovFonden kunnet stille de spørgsmål og give den inspiration, som der er behov for, for at gentænke socialt arbejde og borgerkontakt på et myndighedsområde.

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DER FINDES ET STED SOM ASKOVFONDEN? AskovFonden er vigtig, fordi man som uafhængig non profit organisation kan stille de vigtige spørgsmål, der omhandler håndteringen af kontakten med borgerne i velfærdssamfundet.

Jeg ser også, at AskovFonden er et vigtigt bidrag ind i debatten om struktur og værdi til gavn for borgerne i det nuværende velfærdssamfund. En debat som med pressede økonomiske ressourcer, øget bureaukrati og oplevelse af øget distance til borgerne er vigtigere end nogensinde.

Spørgsmålet – hvad er det vigtigste for dig? bliver omdrejningspunktet for at kunne mødes ASKOVFONDEN | 15

SPISEFORSTYRRELSE I JULEN:

”DET KAN VÆRE SÅ ANGSTPROVOKERENDE, AT DET ER LETTERE AT BLIVE VÆK”

Lisbeth har i mere end 20 år lidt af en spiseforstyrrelse, som har gjort julen til det sværeste tidspunkt på året.

Læs hendes beretning her.

Af: Emma Fjalland Lund // Alt.dk Det er julens udgave af at tale om vejret.

Maden.

Der er masser af den, og den bliver nævnt flere gange om dagen, hvis ikke i timen.

Det er svært for 33-årige Lisbeth, som har lidt af en spiseforstyrrelse, siden hun var 13 år.

16 | ASKOVFONDEN

For den ustoppelige snak om mad er angstprovokorende og stressende, når tankerne i forvejen driller, og selvom hun ikke har været lige plaget af sin sygdom alle tyve år, har julen – uanset hvor godt eller dårligt hun har haft det – været et af de tidspunkter, der har været ekstra svære.

I julen kommer der derfor en helt masse ubekendte faktorer, når jeg f.eks. besøger andre, hvor man i juletiden ofte bliver budt på store serveringer af mad, småkager, konfekt eller lignende. Det er for mig svært at være i, fordi jeg rigtig gerne vil prøve at forudsige, hvad jeg skal spise i løbet af dagen.

Hvorfor kan julen være en særligt svær tid for dig? ”Generelt handler det rigtig meget om mad, når vi skal hygge os i Danmark, og især omkring juletid er der rigtig mange ting, der handler om at hygge sig, og hvor traditionerne er, at man skal spise sammen, eller at man skal noget, der omhandler mad.

Det kan være så angstprovokerende, at det er lettere at blive væk. Så ikke nok med at det er stressende og angstfyldt, føler man sig også meget isoleret og ensom, når man ikke kan deltage, fordi spiseforstyrrelsen larmer for meget.”

Hvad ville du ønske, at andre vidste om din situation i juletiden?

”Både i julen og generelt ville jeg ønske, at folk satte sig mere ind i, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse. At det ikke bare er én bestemt måde at have det på og én bestemt måde at se ud på.

Det kan se ud på mange måder, og det kan føles forskelligt fra person til person.

Man kan ikke nødvendigvis se på folk, hvor svært de har det, alt efter hvordan de ser ud.

Det kunne være virkelig rart, at samfundet havde et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse, og at folk ikke automatisk tænker på anoreksi og på en, der er meget undervægtig. Der kan være rigtig mange andre problematikker i det. ”

Hvad ville du ønske, at andre gjorde for dig - og andre i din situation i juletiden? ”Det ville være dejligt, hvis ikke alle aktiviteter og traditioner handlede om mad. Selvfølgelig skal man spise, og man skal have lov til at få julemad, men det skal også være muligt at kunne trække sig fra det og være med til noget andet.

ASKOVFONDEN | 17

HVOR MANGE OPLEVER DET ÅRLIGT I DANMARK? Sundhedsstyrelsen anslår, at mindst 75.000 mennesker i Danmark har en spiseforstyrrelse, herunder at 40-50.000 har tvangsoverspisning, 30.000 har bulimi og at 5.000 har anoreksi.

HVAD ER FORKLARINGEN PÅ DET? En spiseforstyrrelse kan skyldes mange faktorer – psykiske, sociale, biologiske osv. Det er ofte ikke muligt at pege på én enkelt årsag, men man kan derimod tale om en kompleks sammenhæng mellem ydre påvirkninger og den enkeltes individuelle sårbarhed.

Når man har en spiseforstyrrelse, kan det være udfordrende at deltage i sociale sammenhænge, hvor maden er i fokus, som f.eks. højtider og fødselsdage.

I min familie har vi f.eks. ikke julefrokoster med familien i juledagene, hvor man mødes og sidder omkring et bord fyldt med mad i flere timer - og det er ikke udelukkende på grund af mig, men det er en kæmpe lettelse, at det ikke behøver at være dét, vi laver. For vi kan godt stadigvæk være sammen og have det rart og hyggeligt, uden at det nødvendigvis har noget med mad at gøre. Det kan være alt fra at spille spil

18 | ASKOVFONDEN

Især julen kan være svær med de mange spiseritualer og en decideret spisekonkurrence med mandelgave på højkant. Mange har høje forventninger om, at julen skal bringe hyggelige stunder sammen med familien. Det skaber et pres og en dårlig samvittighed og dermed også en forværring af spiseforstyrrelsen.

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR SAMFUNDET? Spiseforstyrrelser har store konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet. Man siger ofte, at når en ung bliver syg med en spiseforstyrrelse, bliver hele familien ramt. Forældre kan også blive inddraget i behandlingen, da de ofte bliver udsat for stress eller depression som følge af en spiseforstyrrelse i familien.

eller gå en tur, til bare at sidde og snakke eller se en film.

Derudover hjælper det mig rigtig meget, at man ikke italesætter maden så meget.

Folk må gerne give udtryk for, at de glæder sig til maden, men der er en tendens til, at folk i løbet af julen rigtig ofte fortæller, hvor meget de synes, de har spist, hvor godt det bliver at komme tilbage til salater og en sundere

Omkostningerne til behandling af en spiseforstyrrelse er store, da det ofte er nødvendigt med langstrakte behandlingsforløb. Prognosen for bedring afhænger af, hvor tidligt man opdager spiseforstyrrelsen og handler på det.

Det er derfor vigtigt at få hjælp så tidligt som muligt.

HVOR KAN MAN SØGE HJÆLP, HVIS MAN SELV HAR PROBLEMET, ELLER KENDER NOGEN DER HAR? Askovhus tilbyder rådgivning om spiseforstyrrelser og behandling, hvis man har brug for hjælp. Man kan altid ringe til os på 35 30 17 45 og høre mere.

Kilde: Direktør for Askovhus, Line Sidenius

hverdag, samt at de skal stramme sig an til træning efter jul, fordi de har spist så meget.

Det kunne være vildt dejligt, hvis man kunne skære dét ud af ligningen, fordi det er rigtig svært, når man i forvejen kæmper med en spiseforstyrrelse, og der så hele tiden kører en samtale om, hvad der er rigtigt og forkert, hvad man skal spise, hvor meget man skal bevæge sig,

og at man skal spise sundt. Det hjælper dog rigtig meget, at jeg har en lillesøster, der er god til at sige, at hun ikke synes, vi har spist for meget, og at hun tænker, hun sagtens kan spise dessert om lidt, eller hvad hun nu kunne finde på at sige, som kan opveje det, der lidt er julens udgave af at tale om vejret. Måden, folk smalltalker på, er at snakke om, hvor

meget de har spist. Det, synes jeg, kan være virkelig svært, men det hjælper, når der er nogen, der undlader at sige det, eller som begynder at sige det imod.

Læs hele interviewet på alt.dk eller på Askovfonden.dk

Særligt, når det kommer fra en person, jeg stoler på og som, jeg ved, er fornuftig. Så kan jeg bedre bruge de ord til noget og tænke, at det er rigtigt.”

DET KUNNE VÆRE VIRKELIG RART, AT SAMFUNDET HAVDE ET MERE NUANCERET BILLEDE AF, HVAD DET VIL SIGE AT HAVE EN SPISEFORSTYRRELSE, OG AT FOLK IKKE AUTOMATISK TÆNKER PÅ ANOREKSI OG PÅ EN, DER ER MEGET UNDERVÆGTIG DER KAN VÆRE RIGTIG MANGE ANDRE PROBLEMATIKKER I DET ASKOVFONDEN | 19

LYKKE HAR BRUDT KONTAKTEN MED SIN FAMILIE:

”DET STIRRER EN LIGE IND I ANSIGTET I JULEN”

For 36-årige Lykke er julen et af de sværeste tidspunkter på året. Når andre glædes og samles med familien til hjerternes fest, kan hun nemlig for alvor mærke sorgen over at være alene. Læs hendes beretning her.

Af: Emma Fjalland Lund / Alt.dk Duften af brændte mandler. Julelys spændt ud mellem bygninger. Julepynt i massevis.

Hvor end du går i Københavns gader og stræder, er der fyldt med julehygge.

Stemningen er god, og småsnakken summer omkring julegaver, julemad og familiesamvær.

Det lyder for mange dejligt, men for 36-årige Lykke er det det rene mareridt.

Hun voksede op som skyggebarn, et barn, som lever i skyggen af et familiemedlem og derfor træder i baggrunden. Hun følte sig overset, at

20 | ASKOVFONDEN

hun kun var til besvær, og at hun skulle klare sig selv i en helt ung alder. Allerede dengang var julen derfor noget, der bare skulle overstås. Hun syntes nemlig hverken, at den var hyggelig eller rar.

Men samtidig er det bare rigtig svært at være mig, for jeg bliver også pådraget smerte ved at sidde og høre om alt det, jeg ikke har, og alt det jeg ikke har oplevet.

Sidenhen har Lykke fravalgt sin familie, og selvom hun har en god vennegruppe, er hjerternes tid for hende stadig meget mere ensom og sorgfuld, end den er varm og festlig.

Så derfor synes jeg, det er en lidt låst situation, som jeg ikke rigtig kan komme ud af, og en situation jeg bliver sat i år efter år. Jeg bliver i virkeligheden nødt til at lukke øjnene lidt for at kunne være i det, netop fordi julen bare stormer ind alle steder fra.

Sådan noget som julesange, juleklip og julefilm, jeg kan slet ikke holde det ud.

Det skal bare væk. Det er så rosenrødt, smukt og idealiseret. Jeg kan bare ikke rumme det, fordi jeg bliver ked af det.”

Hvorfor kan julen være særligt svær for dig? ”Det minder mig om alt det, der burde have været der familiemæssigt, men ikke hverken var eller er der i mit liv.

Når jeg har prøvet at italesætte, at jeg derfor ikke er superglad for at klippeklistre, spise æbleskiver og tage en tur i Tivoli, så oplever jeg ofte, at det bliver taget imod på en dårlig måde, fordi mange opfatter det som om, at jeg blot er ude på at ødelægge deres glæde.

Hvad er det, der gør dig ked af det? ”At jeg ikke har det, som mange andre har. Mærkedage er i det hele taget svære for mig, men julen er ekstra svær, fordi den tager så lang tid. Mors dag og Fars dag er trods alt kun én dag. Men julen...

Jeg kan gå i seng juleaften og lade som om, at det er en almindelig tirsdag, eller hvilken dag det nu er det år, men det er alligevel hårdt, når man bor i lejlighed som mig og kan høre, hvad der foregår inde ved siden af.

Jeg har selv valgt familien fra, så på den måde kunne nogle måske sige, at jeg kunne vælge den til igen, men forholdet er ret dysfunktionelt, så det er ikke en mulighed.”

Hvad ville du ønske, at andre vidste om din situation i julen? ”Jeg ville ønske, at der var mere plads til det, der ikke er det typiske. Der er en masse mennesker derude, som har svære familieforhold, og som på anden vis prøver at opbygge traditioner omkring julen, så de alligevel kan favne den, hvilket, jeg synes, er smukt, at de kan.”

HVOR MANGE OPLEVER ÅRLIGT ENSOMHED? 380.000 danskere mærker følelsen af ensomhed og de udfordrende konsekvenser, den har for vores psykiske såvel som fysiske helbred.

som vi håber, mennesker kan passe ind i, og konsekvensen bliver, at vi skubber mennesker længere og længere væk fra samfundets fællesskab.

HVAD ER FORKLARINGEN PÅ DET?

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR SAMFUNDET?

Ensomhed opstår, når ens sociale relationer ikke opfylder de behov, man har for social kontakt. Vi har en kæmpe udfordring i vores samfund, der ser ud til at bevæge sig i en retning, hvor vi bliver mere og mere isolerede. Mangfoldighed og plads til alle er ord, vi siger, men ikke handler på. Vi skaber systemer og kasser,

Ensomhed har katastrofale konsekvenser for samfundet. Udover de menneskelige konsekvenser, hvor det kan føre til svære psykiske og fysiske udfordringer, har det også nogle kæmpe økonomiske konsekvenser for samfundet. Det koster i dag samfundet omkring 8 milliarder kr. om året.

HVOR KAN MAN SØGE HJÆLP, HVIS MAN SELV HAR PROBLEMET ELLER KENDER NOGEN, DER HAR? Er du en af de 380.000 eller kender du en, så har steder som AskovFondens Socialpsykiatri en åben dør, som kan være det første skridt ud af ensomheden.

Kilde: Daglig leder af ASPA, Kristina Bodenhoff

Læs hele interviewet på alt.dk eller på Askovfonden.dk

ASKOVFONDEN | 21

I mange år har vi som civilsamfundsorganisation arbejdet ud fra at møde det enkelte menneske som unikt med de udfordringer og ressourcer, der altid findes i et menneske.

Vi har påpeget, at vi adskiller os fra det offentlige og den systemtænkning, som kan skabe barrierer for at hjælpe mennesker til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund, de er en del af.

Derfor var det med stor glæde, at vi for to år siden fik en henvendelse fra Aarhus Kommune med henblik på at prøve at implementere Relationel Velfærd i et pilotprojekt. Ni rådgivere er blevet trænet i at arbejde med relationen i centrum, hvilket betyder, at rådgiveren altid skal

22 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

begynde med at være nysgerrig på borgerens fortælling, før de iværksætter foranstaltninger. Grundlæggende handler det om ikke at have en plan på borgerens vegne. Det er borgeren, der identificerer sit problem og de mulige løsninger.

Det kræver, at vi som Kierkegaard sagde i Kunsten at hjælpe: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.” Kierkegaard, 1862.

Det betyder i praksis, at vi frem for at læse en sag og på forhånd have vurderet, hvad vi tænker, der er behov for, skal møde det enkelte menneske

med en tilgang og forventning om, at løsningen altid skal findes sammen med borgeren, og at vi ikke kan være eksperter på andre menneskers liv.

Erfaringer fra Aarhus viser tydeligt, at mange udsatte familier kan meget mere, end vi tror. Men det kræver, at vi møder dem med en nysgerrighed og positiv forventning om, at de selv skal være med til at finde løsningen på deres oplevede problemer. Udover at den relationelle tilgang giver en bedre tilfredshed hos de sårbare familier, viser det sig også på den økonomiske bundlinje med et 67% fald i udgifter og et 59% fald i indsatser fra juni 2019 til maj 2020. Som en sekundær men vigtig gevinst viser evalueringen også, at medarbejdernes arbejdsglæde og oplevelse af at gøre en forskel er steget markant.

For at sikre kvaliteten i dette arbejde har vi som NGO/civilsamfundsorganisation superviseret både medarbejdere og ledere og vil i det kommende år arbejde på at udrulle den relationelle tilgang i et endnu større format i Aarhus Kommune.

Det kræver mod at gøre noget anderledes, end man plejer, og jeg vil godt benytte lejligheden til at sige TAK til Aarhus Kommunes dygtige og modige medarbejdere og ledere, der har turdet at kaste ”vi plejer” overbord og gøre alting på nye måder.

I denne årsberetning kan du læse et interview med Mette Lybech, som er en af de modige ledere, der har været med til at igangsætte denne udvikling.

ASKOVFONDEN | 23

FRA SYSTEMVELFÆRD

TIL RELATIONSVELFÆRD Kort fortalt rummer den nuværende systemvelfærd alt for ofte ikke indsatser, som skaber varige forandringer og bidrager derfor oftest ikke til at bryde den negative sociale arv.

Vi har brug for et nyt velfærdsfundament, hvor borgeren er med til at identificere sine udfordringer og vigtigst af alt de løsninger, der skal skabe den varige forandring. Det kalder jeg relationsvelfærd, modsat systemvelfærd, hvor mennesker bliver kategoriseret og møder et system, som ofte betyder, at de skal forholde sig til mange forskellige forvaltninger og systemer, der på forhånd har defineret deres problemer og de løsninger, som

24 | ASKOVFONDEN

skal iværksættes. Kun på den måde får vi de ressourcer, der findes i det enkelte menneske aktiveret, så de selv kan finde den videre vej frem.

Når man taler med socialt udsatte, så lyder fortællingen alt for ofte, at de i mødet med velfærdssystemet føler sig som sagsnumre frem for mennesker. Dette møde med systemet er kendetegnet ved et utal af forskellige sagsbehandlere, manglende indsigt i deres konkrete situation, skæve forventninger til hvad borgeren rent faktisk er i stand til beskæftigelsesmæssigt samt en grundlæggende mistænkeliggørelse, der bunder i, at systemet nok har ret. Frem

for tiltro, tillid og relationen til borgeren fokuseres på at få borgeren hurtigst muligt ud ad døren igen.

Frem for at fastholde et system af snubletråde, der spænder ben for det enkelte menneske, bør vi i stedet fokusere på at skabe en fortrolig relation mellem den enkelte borger og den enkelte sagsbehandler. Vi skal lade sagsbehandleren bruge sin faglighed og give en individuel service til borgeren, der tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov og sociale situation samt inkluderer borgerens egne perspektiver og idéer.

Helle Øbo

VI HAR BRUG FOR ET NYT VELFÆRDSFUNDAMENT, HVOR BORGEREN ER MED TIL AT IDENTIFICERE SINE UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDENS STRATEGI HVORFOR AskovFonden giver mennesker i udsathed styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv og det samfund, de er en del af.

HVORDAN

HVAD

Vi arbejder med relationen som det primære udgangspunkt.

Vi måler på alt, hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør det og med hvilken effekt.

Vi udvikler og leverer proaktive sociale løsninger i samarbejde med det offentlige, det private og civilsamfundet.

Alle vores sociale initiativer skal være bæredygtige for den enkelte og for samfundets økonomiske bundlinje.

26 | ASKOVFONDEN

Vores strategiske mål 2020 – 2022 er at skalere og videreudvikle vores indsatser, at arbejde med et fokus på sociale investeringer og altid arbejde for at dele vores viden og indgå i partnerskaber med andre aktører.

SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE SKALERING OG VIDEREUDVIKLING AF ASKOVFONDENS INDSATSER (Verdensmål 1,3,4 & 10)

SOCIALE INVESTERINGER

VIDENSDELING & PARTNERSKABER

(Verdensmål 1, 8, 10, & 17)

(Verdensmål 10 & 17)

ASKOVFONDEN | 27

OPFØLGNING PÅ STRATEGIEN Når vi evaluerer vores strategi i 2021, så har vi fokus på, om vi, i forhold til alle tre overordnede mål er kommet i mål med at implementere det i vores afdelingers praksis. Vi fortsætter vores strategiske arbejde med alle tre områder i 2022.

forkert. Hos mange bliver sygdommen desuden tit misforstået og tolket som overvægtsproblemer.

Når vi laver nedslag her og nu, så er jeg glad for at præsentere nedenstående nye indsatser, som er blevet udviklet i 2021.

Har man BED, er det derfor vigtigt at blive mødt af forståelse og indsigt i de udfordringer, man står med. Her kan pårørende spille en vigtig rolle.

Askovhus indledte i april et nyt forløb, så man som pårørende kan blive klædt bedre på til at støtte sin nærmeste og samtidig også få bedre mulighed for at tage vare på sig selv.

Mange pårørende er vidne til, at deres partner, søskende eller barn, som har spiseforstyrrelsen BED, kæmper en hård kamp med vægt, dømmende tanker omkring egen krop og følelsen af at være

28 | ASKOVFONDEN

Det kan føre til både fejlbehandling, frustrationer og yderligere isolation og ensomhed.

KBH+ fik i maj, via en bevilling fra Tuborgfondet mulighed for at udvikle et nyt format for unge, kaldet UNGSKAB. UNGSKAB skal være det trygge rum, hvor man lærer ved at lave projekter for og med andre, der ikke ligner en selv, hvor der er mulighed for at hente professionel sparring og støtte, og vigtigst af alt et fysisk sted hvor man hører til.

ASPA indledte i august et samarbejde med Spisehuset i Magstræde om at få udsatte i meningsfulde jobs, praktikforløb og frivillige jobs.

Vi ser en enorm styrke i at kombinere ASPAs mangeårige erfaring og viden om mennesker med psykiske sårbarheder med Spisehusets faglighed og kompetencer som virksomhed.

I et samarbejde kan vi blive endnu bedre til at skabe positive forandringer for det enkelte menneske, så vejen mod arbejdsmarkedet bliver tryg og meningsgivende.

Dette er blot nogle af de tiltag, der har været i det forgange år, men det viser, hvordan alle tager ansvar og ejerskab for, at vores strategi ikke blot er et stykke papir, men en retning vi tager alvorligt hver dag.

3

SKARPE TIL ANNE-METTE Anne-Mette Højland - bestyrelse AskovFonden

HVORFOR SIDDER DU I BESTYRELSEN FOR ASKOVFONDEN? Jeg er iværksætter og startede min egen virksomhed for 17 år siden. Samtidig tog jeg en beslutning om, at der kun skulle være én virksomhed i mit liv. Hvis jeg skulle lave bestyrelsesarbejde, skulle det udelukkende være i non for profit organisationer. Siden har jeg siddet i bestyrelser for forskellige NGO’er. I forbindelse med mit arbejde kom jeg i kontakt med Helle Øbo, netop som hun tiltrådte som direktør i AskovFonden.

Sammen fandt vi ind til fondens DNA og formål og udviklede det bærende budskab; Fordi alle vinder, når ingen taber. Da Helle efterfølgende spurgte mig, om jeg ville træde ind i bestyrelsen, var jeg ikke i tvivl. AskovFonden var i tilgangen og arbejdet med udsatte både anderledes og ambitiøs.

HVAD ER DET SÆRLIGE, ASKOVFONDEN KAN? Sjældent har jeg mødt en organisation, som er så ordentlig. Både medarbejdere og ledelse har en dyb respekt for det at gribe ind i andre menneskers liv, særligt de mest sårbare eller udsatte i vores samfund. Her er det brugerne, der er eksperterne og dem, der høres og ses. Samtidig er der en insisteren i AskovFonden på at dokumentere den reelle effekt af de sociale indsatser, som fonden laver, og en villighed til at lade andre vurdere kvaliteten af arbejdet. Det er tydeligt, at transparens er et stærkt DNA i AskovFonden, viden og erfaringer opsamles og deles både internt og eksternt. Formålet er klart; at sikre at indsatserne kontinuerligt forbedres eller afløses af nye. Resultaterne taler deres eget sprog.

Sjældent har jeg mødt en organisation, som er så ordentlig

HVORFOR ER DET, AT DER FINDES ET STED SOM ASKOVFONDEN? Fordi AskovFonden besidder et mod og en innovationskraft, som er helt afgørende for vores mulighed for at klare de udfordringer, som velfærdssamfundet står midt i. Her tænker jeg bl.a. på, at fonden var først med et behandlingstilbud på spiseforstyrrelsen, BED, som 40.000 mennesker skønnes at have.

Det samme gælder den måde, fonden afsøger partnerskaber på med både virksomheder, private fonde, kommuner og investorer - og særligt det årelange arbejde med at stable Danmarks første(?) sociale investeringscase for behandling af familier, som lever med vold, på benene i Aarhus kommune. En prototype som nu efterspørges i andre kommuner og giver håb om både mere og bedre behandling og ikke mindst forebyggelse af vold i kommende generationer.

ASKOVFONDEN | 29

AMBASSADØR I ASKOVFONDEN I AskovFonden er vi gået ind i et nyt spændende samarbejde. Vi har valgt at indgå samarbejde med nogle gode mennesker, som vil være ambassadører for vores arbejde og være med til at lyse på vores indsatser.

Så vi er stolte af, at tidligere balletdanser, skuespiller, model og influencer, Cecilie Lassen har valgt at lægge sit engagement i AskovFonden og er trådt ind som ambassadør.

Jeg har altid gerne villet gøre en forskel.

Da AskovFonden spurgte, om jeg vil være deres ambassadør, var jeg ikke i tvivl. Jeg kunne svare ja med det samme.

Både fordi, jeg synes, det er et fantastisk stykke arbejde, de gør, men også fordi jeg selv har prøvet at have brug for hjælp og ved, hvad det betyder at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

I mange år dansede jeg ballet på Det Kongelige Teater. Jeg var talentfuld, men for mig gav mit talent mig ikke vinger,

30 | ASKOVFONDEN

det var et åg. Jeg blev meget syg med stress og depression. Jeg knækkede under presset, men jeg blev set, og jeg fik hjælp. Det var en hjælp uden slutdato.

Jeg fik mulighed for at passe på mig selv og blive rask i mit eget tempo, så jeg kunne komme tilbage til det liv, jeg fortjener.

I dag ved jeg, at det ikke er nogen skam at have været eller at være sårbar. Vi kan ikke altid redde os selv alene, nogle gange har vi brug for hjælp. Det fik jeg, og det vil jeg gerne give videre. Uden min sårbarhed ville jeg ikke være så stærk, som jeg er i dag, og i stand til at holde fast i mine værdier. I dag kender jeg mine grænser, og jeg føler mig rustet til at hjælpe andre.

Når mit hjerte skælver, og noget gør ondt, så deler jeg det. Jeg håber, at jeg på denne måde kan gøre det lidt nemmere for en anden, så vi ikke er alene om at bære det tunge i livet. Det bæres bedst i flok.

Foto: Stine Heilmann

Den transparens, som findes i AskovFonden, er vigtig for mig. Der er styr på organisationen både fagligt og økonomisk. At være ambassadør handler for mig om at give tilbage, og hvis jeg kan gøre en forskel, så vil jeg gerne det.

Cecilie Lassen Ambassadør i Askovfonden

Jeg knækkede under presset, men jeg blev set, og jeg fik hjælp.

Det var en hjælp uden slutdato

ASKOVFONDEN | 31

SAMARBEJDSPARTNERE • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Absalon Professionshøjskolen addLemon Adelgaard Fonden ADHD foreningen Akuttilbuddet og hjemmevejlederne på Nørrebro Alternativ til Vold (NO/SE/ISL) Altinget AP Møller Fonden BDO BED Klinikken Bedre Psykiatri Begoña Sánchez Oviedo Bikubenfonden Bikubenfondens Kollegium BKO Børns Vilkår Brosten Studio Brostrøm Studio Buddha Bikes Byens Hus Gentofte Café Exit Café Mors Varme Hænder Capture This Catch22 Center for Rusmiddelbehandling Danmarks Fonden Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser

32 | ASKOVFONDEN

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Danner Dansk Svømme Union Ledøje Kirke Den Sociale Investeringsfond Den Sociale Kapitalfond Det europæiske solidaritetskorps Det kriminalpræventive råd Dfunk DGI DIS Copenhagen DPU Dysleksi foreningen Egehjorten Enabling Leadership EnergiCenter Voldparken Exitcirklen EY F:act-teams Nørrebro Falck Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital FIH Partners Fødevarebanken Folkemødet Forvaltningerne Fountain House Frederiksberg Gymnasium Fundamentet / Mandecentret Grib København

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

headspace Hejmdal Helle Bro Hjem til alle alliancen Hjemmevejlederne Frederikssundsvej Huset i Magstræde Idrætsfællesskabet Implement Consulting International Federation of Settlements IPS (Huset for Psykisk Sundhed) Jakob Riis Settlement Jens Bregengård Jens Svane Jobbanken Jobcenter København Johannehuset Junkbusters Justine Van Lawick Kammeradvokaten Kenneth Skovbo Weiland Kofoeds Skole Kommunerne Kompasset Kontaktcentret Vesterbro Kriminalforsorgen KVUC L.O.W. academy

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Landsforeningen Autisme LAP Lev Uden Vold Living Value LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade LOKK Maj Invest Mamma Mia Martin Justensen Mary Fonden MB projektet Merkur Bank Meyers Madhus Miljøpunkt Nørrebro Ministerierne Mit 1. fritidsjob Mødrehjælpen Modstrøm Muhabet N.A.B.O Center NEDS Nexu Noa Redington Nordic Development Corporation Nordic SIB Network Nordvest Fonden Nørrebro Lokaludvalg Odense Universitetshospital Områdefornyelsen ved Skjolds Plads Oxy Magazine Peer Partnerskabet Pegasus

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Politikerne Politikredse PRAL Press Too Printdivision Privat praktiserende læger Privat praktiserende psykiatere, psykologer og diætister Psykiatrifonden Rapolitics Rasmus Alenkær Red Barnet Red Barnet Ungdom Regionerne RG60 Røde Kors Round House RUM Samrådet SAVN Scott Miller Search Institute Sein Selskabet Kjæden Sex & Samfund Signe Lydal Sind Snabslanten Social Talks Social+ Socialpsykiatri København Socialstyrelsen Special Hockey Denmark

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Stine Heilman SULT Akademiet Sundhedsstyrelsen Supervisor Arbejdsliv og organisationsudvikling Syddansk Universitet Team Danmark Teater Ubestemt The Door The Why Foundation Tone Tone records Trykkertøsen TUBA Tuborgfondet U-turn Ungeenheden Ungehus CPH University of Settlements Urban13 Velux Fonden Venteværelset Villa Kultur Villa SULT VISO VIVE WeShelter Xpressu

ASKOVFONDEN | 33

MENNESKER ER FORSKELLIGE, OG DERFOR KAN VI ALDRIG GØRE DET SAMME OVERFOR ALLE VI SKAL HELE TIDEN JUSTERE OG ÆNDRE PRAKSIS, HVIS VI SKAL HJÆLPE ALLE BEDST

Foto: Katja Faurschou

34 | ASKOVFONDEN

3

SKARPE TIL LARS JANNICK

Lars Jannick Johansen - Ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest

HVORFOR GIVER DET MENING AT SAMARBEJDE MED ASKOVFONDEN? Fordi AskovFonden både er en inspirerende, vidende og resultatorienteret samarbejdspartner. Her forenes masser af konkrete erfaringer og viden om, hvad der virker i praksis, med åbenhed overfor nye tilgange og ideer på det sociale område.

HVAD ER DET SÆRLIGE, VI KAN SAMMEN? Vi kan bringe vores forskellige kompetencer som organisationer i spil, så 1 plus 1 giver mere end 2. Det har jeg særligt oplevet i det fælles arbejde for at fremme sociale investeringer til gavn for udsatte grupper i Danmark.

Groft sagt har kombinationen af AskovFondens socialfaglige baggrund og Den Sociale Kapitalfond gruppens investeringstilgang ført til nye erkendelser og større gennemslagskraft i vores fælles projekter og dagsordensættende arbejde.

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DER FINDES ET STED SOM ASKOVFONDEN? Fordi AskovFonden for mig at se forener social indignation med professionalisme og mod og vilje til at nytænke med benhårdt fokus på hele tiden at skabe bedre resultater til gavn for udsatte grupper. Det er der brug for!

Vi kan bringe vores forskellige kompetencer som organisationer i spil, så 1 plus 1 giver mere end 2 ASKOVFONDEN | 35

Afdelingstekster ??

36 | ASKOVFONDEN

ASKO IND

OVFONDENS DSATSER Foto: Stine Heilmann

MIR SKOLERNE

ET MØDE MED VIRKELIGHEDEN I 2012 vedtog Folketinget en lovændring om øget inklusion i den danske folkeskole. Lovændringen betød, at flere elever med særlige behov skulle inkluderes i den almene folkeskole, samtidig med at deres og de øvrige elevers faglige resultater blev forbedret og deres trivsel fastholdt (Undervisningsministeriet, 2012).

I løbet af 2021 har en stor del af de danske hjem, haft et møde med virkeligheden.

Programmer som, ”Nødråb fra børnehjemmet”, ”De pårørende” og ”Smertens børn” har rullet over skærmen i bedste sendetid. Vi bliver tilskuere til en række børn i mistrivsel og deres fortvivlede forældre i kamp med et kassetænkende system. Vi ser også de oversete klassekammerater. De stille piger, som glemmes og overlades til dem selv i et virvar af uro og forstyrrelser.

Fælles for alle programmer er budskabet; der er noget, vi gør forkert.

På MIR skolerne møder vi mange børn/unge og deres familier. Vi hører historierne, og vi har i årevis befundet os midt i virkeligheden.

Men vi møder dem alt for sent. Når det allerede er gået galt, og alle parter er sårbare og slidte.

Vi ved at hele 38% af eleverne på MIR skolerne har skiftet skole tre gange eller mere før deres opstart hos os. Kun 17% var tilknyttet et skoletilbud i tiden op til.

Det er ikke godt nok.

Vi møder dem for sent, fordi de mange skift og vægring mod skolen allerede har haft katastrofale følger. Fordi familierne alt for længe har måttet bønfalde om hjælp, og søskende forfordeles i en usund familiedynamik. Vi ved, at kun 11% af familierne har fået tilbudt støtte til søskende.

Der sættes ikke tidligt nok ind, så vi møder dem for sent. Man kunne have gjort mere, og man skulle have gjort det tidligere.

Foto: Stine Heilmann

38 | ASKOVFONDEN

ASKOVFONDEN | 39

VI VED AT HELE 38% AF ELEVERNE PÅ MIR SKOLERNE HAR SKIFTET SKOLE TRE GANGE ELLER MERE FØR DERES OPSTART HOS OS KUN 17% VAR TILKNYTTET ET SKOLETILBUD I TIDEN OP TIL DET ER IKKE GODT NOK Men hvad er det så MIR skolerne kan, og hvorfor lykkes vi så godt med vores arbejde?

At skabe et meningsfuldt skoletilbud handler i høj grad om at lytte. At skabe de rette rammer og tænke skoletilbuddet som en helhedsorienteret indsats. Læring er ikke kun matematik og dansk.

Hverdagen på MIR skolerne er på en og samme tid struktureret og tydelig, men også fleksibel og kreativ. Vi møder den enkelte elev, hvor det er svært og har ikke travlt med at skubbe alle ind i kasser og bokse.

Vi er også altid åbne for nye projekter.

Derfor er vi blevet en del af projektet, ”Mit Første Job”, som sigter efter at hjælpe de unge sikkert ind på arbejdsmarkedet. Vi er ligeledes blevet DGI-certificeret, hvor vi har

40 | ASKOVFONDEN

fået forståelse for at inddrage de potentialer, der findes omkring os i vores læringsprocesser.

Vi ved, at vi lykkes, og det gør vi af flere årsager. Dels fordi vi kan se det i hverdagen, når barnet og familien blomstrer op og kommer i trivsel.

Men også fordi vi kan påvise det.

Dette kan vi f.eks. igennem feedback fra brugere – via. forældrebaserede spørgeskemaer vi sender ud, som tydeligt fortæller os, at både børn og familier kommer i bedre trivsel.

Vi kan ligeledes tydeligt se, hvordan skoleskemaet stille og roligt øges, og barnet kommer oftere og længere tid i skole.

Men det egentlige svar på hvorfor vi lykkes så godt med vores arbejde?

Personalet.

I hele 2021, med alle dets nedlukninger og restriktioner har personalet konsekvent været initiativrige og udforskende. Drevet af ønsket om at lykkes med deres arbejde er de den primære grund til, at MIR skolerne kommer i mål, som vi gør – og deres stemme fortjener at blive hørt.

I ”Smertensbørn” møder vi Allan Mortensen – en velmenende og omsorgsfuld lærer, der modigt placerer sig selv i rampelyset. Og Allan stiller et af de måske vigtigste spørgsmål i år: ”Hvorfor lytter I ikke?”

På MIR skolerne stemmer vi gerne i dét kor, og måske er vi i 2021 kommet dét lidt nærmere.

Lone Kathrine Pedersen Direktør, MIR skolerne

3

SKARPE TIL TRINE Trine Gallmayer - mor på MIR

HVORFOR KOM DU TIL MIR SKOLERNE?

HVORDAN HAR MIR SKOLERNE HJULPET DIN FAMILIE?

Min datter Malou på 14 år har atypisk autisme, angst og havde massiv skoleværing igennem ca. fire år. Der var forsøgt en specialklasse på en folkeskole, som desværre forværrede hendes tilstand, og psykiatrien bad om, at hun fik et mere specialiseret skoletilbud med udgangspunkt i autismepædagogik, og efter en lang kamp fik vi tilbudt MIR skolen i Ledøje.

Det har gjort en verden til forskel for os som familie. Medarbejderne har formået at få Malou til at blive tryg og lære, at der bliver lyttet til hendes behov. Hun fik en fast kontaktperson, som fik hende til at slippe mig stille og roligt, og han kunne langsomt overtage kontakten på skolen.

Efter hun fik bevilliget servicehund, var jeg ikke længere nødvendig på skolen.

Malou havde på daværende tidspunkt ingen tillid til lærerne og var dybt afhængig af, at jeg formidlede, hvad der foregik inde i hende og var hendes talerør. Jeg havde de sidste fire år måttet passe et fuldtidsjob og var nægtet tabt arbejdsfortjeneste. Vi havde på daværende tidspunkt haft en støtte kontaktperson i næsten et år, som hun fortsat ikke ville være alene sammen med, trods at han var meget kompetent og tålmodig.

Efterfølgende er hun blevet lukket langsomt ind i en klasse, hvor der var nogle kompetente lærere, som ligeledes kunne vise hende, at der blev lyttet til hende, og hun blev en del af klassen.

Også kontaktpersonen blev langsomt sluset ud. Jeg så min datter vokse og få et relativt normalt ungdomsliv med venner, skoleture og endda også lejrtur.

Hun fik troen på, at hun godt kunne, og det var muligt at få en uddannelse. Hun blev en glad pige med gnist i øjet igen.

ER DER NOGET SÆRLIGT, DU VIL FREMHÆVE? Der er gjort et fantastisk stykke arbejde for både Malou og os som familie. Vi har fået opbakning, støtte og styrke, og jeg som mor kunne trygt aflevere mit unge menneske og passe mit arbejde.

Hun har lært at kommunikere uden mig og selv turde tage kontakt til andre mennesker. Via trivsel kom hun til at gå i skole på fuld tid.

Hun blev en glad pige med gnist i øjet igen

ASKOVFONDEN | 41

HVAD? MIR skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. At høre til i et fællesskab er med til at styrke deres sociale og faglige kompetencer og evne til at mestre eget liv, både socialt og fagligt.

På MIR skolerne styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme

MIR HAR PT.

53 TILKNYTTEDE ELEVER, SOM TAGER DEL I ET SKOLELIV

Ikke alle elever går fuld tid i skole, men fælles for dem er, at de alle har en tilknytning – og dét gør den store forskel. Elevgruppen er fordelt på 40 drenge og 13 piger.

MINDST 8% AF EN BØRNEÅRGANG ER ALENE PÅ BAGGRUND AF DIAGNOSER SOM ADHD, AUTISME, ANGST OG ORDBLINDHED IKKE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE.

I tilfælde af at et barn skolevægrer, oplever vi, at mange forældre må blive hjemme fra arbejde i længere perioder. De er på tabt arbejdsfortjeneste, hvilket koster samfundet penge. Så snart en stabil skolegang begynder at være en realitet, skaber det også mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket både skaber livsglæde og økonomisk værdi for samfundet 42 | ASKOVFONDEN

POSITIV UDVIKLING

30% Vores deltagelse i projektet ”Mit Første Job” har hjulpet 30% af vores 13+ elever i job, enten på skolerne eller som almindeligt fritidsjob i lokalområdet.

MIR’S 3 PRINCIPPER På MIR arbejder vi ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvori læring er mange ting, og udvikling og trivsel kan fremmes på flere måder. Vi er nysgerrige, og opsøgende og har solide pædagogiske redskaber plantet i vores DNA.

Hvis Malou tidligere var blevet mødt af personale som på MIR, havde det aldrig væltet hende

Familiearbejdet er en essentiel del af vores behandlingsarbejde for på den måde ensrettes tilgangen både hjemme og på skolen – og det skaber genkendelighed og tryghed for barnet/den unge.

citat mor til elev på MIRskolerne

Vi understøtter vores elever:

Der skulle være mange flere skoler som jeres

1

2 FAGLIGT

3 PERSONLIGT

SOCIALT

citat mor til elev på MIRskolerne

DET RESULTERER PÅ DEN LANGE BANE I STØRRE TRIVSEL, OG BETYDER SAMTIDIG AT EN STOR DEL AF DE UNGE MENNESKER, DER FÅR ET AFGANGSBEVIS FRA MIR, HAR MULIGHED FOR AT TRÆDE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET

99%

86%

100%

100%

30%

Tæt på alle elever oplever forbedret trivsel efter opstart hos MIR

gennemfører udvalgte eksamensfag

af søskende bliver tilbudt hjælp og støtte i MIR

af vores børnegruppe har flere skoleskift bag sig.

Hele 38% har skiftet skole 3 gange eller mere.

er kommet i lommepengejob eller fritidsjob.

ASKOVFONDEN | 43

44 | ASKOVFONDEN

DIALOG MOD VOLD

VI HJÆLPER MED DET, DER ER SVÆREST At søge behandling i Dialog mod Vold for at standse volden i familien er på én gang både meget sårbart og meget tillidsfuldt. Bekymringerne kan være mange. Vil min behandler møde mig som et helt menneske eller fordømme mig for de handlinger, jeg nu skal til at fortælle om? Og vil vi som familie rent faktisk blive hjulpet til et liv uden vold, når vi nu åbner op for livet bag facaden og lægger tid og kræfter i forløbet?

Den tillid, vi bliver vist, skal vi gøre os fortjent til hver dag. Ved at møde vores klienter som dem, de er, og hvor de er.

Og ved at hjælpe dem bedst muligt til at nå målet om et liv uden vold. Det er kvalitet i arbejdet i Dialog mod Vold.

Kvaliteten kan ses ved, at 82 % af voldsudøverne et år efter endt behandling rapporterer, at der ikke

Foto: Stine Heilmann

har været flere voldsepisoder. Og det kan mærkes ved den livskvalitet, som familierne oplever i hverdagen under og efter behandlingen i Dialog mod Vold.

For når socialt arbejde udføres bedst, kan det øge familiernes trivsel også på andre områder end dér, hvor der sættes ind.

Det vil vi gerne lade os udfordre på i Dialog mod Vold. Derfor er vi fra 2021 begyndt at analysere effekten af behandlingen ikke alene på hovedformålet – at volden standses – men også på en række andre parametre for trivsel hos dem, vi har i behandling.

Vi gør status med voldsudøvere og eventuelle partnere både før, ved afslutningen og op til et år efter behandlingen for at sikre, at indsatsen virker. Fordi forandringen skal være varig, når behandlingen er endt.

ASKOVFONDEN | 45

JEG HAR FUNDET TROEN PÅ, AT JEG KAN ÆNDRE MIG, SÅ JEG IKKE SLÅR OG NAPPER OG JEG HAR FÅET TILLID TIL, AT DET VIL ÆNDRE PÅ, HVORDAN MINE BØRNS LIV FORMER SIG Netop fordi volden har så mange frygtelige følgevirkninger – fysiske såvel som psykiske – kan standsningen af volden løse så mange problemer for familien.

Som en klient, der har udøvet vold, skriver til os: ”Jeg har fundet troen på, at jeg kan ændre mig, så jeg ikke slår og napper. Og jeg har fået tillid til, at det vil ændre på, hvordan mine børns liv former sig”. Behandling af vold handler ikke alene om voldsepisoderne. Det handler om børnenes fremtidige liv. Og meget andet.

Når der er allermest på spil, er det allervigtigst, at kvaliteten i indsatserne

46 | ASKOVFONDEN

er høj. At vi kan dokumentere effekten.

Og vi tør lade os udfordre til hele tiden at udvikle os. Derfor kan man også som samarbejdspartner til Dialog mod Vold vide sig sikker på, at vi leverer resultater.

Det er ligeledes en tillidssag at overlade sårbare borgere og familier til behandling hos os.

Her hjælper vi vores samarbejdspartnere – kommuner og myndigheder – med at styrke deres kvalitet i arbejdet. Fordi vi har opbygget en ekspertise, der gør, at vi bliver konsulteret af et bredt felt af aktører på voldsområdet. Og fordi borgerne kan åbne sig på en anden måde overfor en organisation, der ikke samtidig har myndighedsopgaver over

for familien. Tilliden, som vi opbygger i relationen, er nemlig kernen i at hjælpe borgeren videre.

Vi tror på mennesker, også når de ikke tror på sig selv. Med tid og arbejde i behandlingen begynder klienterne at dele denne tro, så volden kan standses. Og så de til sidst, med en tidligere klients ord kan sige: ”Du har hjulpet mig til at tro på, at jeg kan reparere på mine svigt. Men jeg ved også godt, at der ikke er plads til at udøve mere vold, hvis mine børn skal turde tro på, at jeg har forandret mig”.

Jesper Rønn-Simonsen Direktør, Dialog mod Vold

3

SKARPE TIL KRISTOFFER Kristoffer Gorm Sejergaard – Psykolog i DMV

HVAD ER EN GOD DAG FOR DIG I DIALOG MOD VOLD?

HVAD LYKKEDES VI SÆRLIGT GODT MED I DIALOG MOD VOLD?

Mit arbejde går grundlæggende ud på at ledsage mennesker, som knokler med at blive en bedre udgave af dem selv, og det er i sig selv et kæmpe privilegie.

Vi lykkes godt med at hjælpe en ret forskelligartet gruppe af mennesker, som slås med ret forskellige livsomstændigheder. Det kræver, at vi er fleksible, imødekommende og kan arbejde med en bred vifte af problematikker.

Jeg bliver jævnligt imponeret over de mennesker, jeg arbejder med og deres villighed til at arbejde med det sværeste og mest skamfulde i deres liv.

De bedste dage i DMV er dem, hvor jeg eller en kollega har været vidne til, at en klient er lykkedes med at forandre noget i deres liv, som gør en væsentlig forskel for dem og deres nærmeste.

Jeg synes også, vi lykkes med at tilbyde et værdigt ståsted, hvorfra de kan tage ansvar for den vold, de har udøvet, og tage vigtige skridt i retning af at blive den person, de gerne vil være.

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT VI HJÆLPER UDØVERE AF VOLD I FAMILIEN? Der er ikke nogen tvivl om, at vold i familien har store konsekvenser for alle involverede. Derfor gør det en kæmpe forskel, når det lykkes at stoppe volden.

Det er bestemt ikke en nem opgave at ændre et voldeligt mønster, og derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe dem, der er klar til at arbejde på det.

Derudover synes jeg også, vi har ret godt blik for de børn og partnere, som har været udsat for vold – både dem, vi møder i DMV, og dem vi kun hører om.

De bedste dage i DMV er dem, hvor jeg eller en kollega har været vidne til, at en klient er lykkedes med at forandre noget i deres liv, som gør en væsentlig forskel for dem og deres nærmeste.

ASKOVFONDEN | 47

HVAD? Dialog mod Vold stopper vold i familien Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familier bliver brudt, børn tvangsfjernet, og familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Det gør Dialog mod Vold noget ved.

Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Og hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver.

I Dialog mod Vold tilbyder vi psykologsamtaler både fysisk og online. Vi behandler udøvere og udsatte; voksne, børn og unge. Forudsætningen for at komme i behandling hos os er, at den, der udøver volden, er indstillet på at ændre sin adfærd.

Ved at sætte ind mod den voldelige adfærd standser vi dens skadevirkninger og forebygger blandt andet tvangsfjernelser, fængselsstraffe og skilsmisser DIALOG MOD VOLD ER FINANSIERET AF FINANSLOVSBEVILLING, SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN, SAMT KOMMUNER. DERUDOVER MODTAGER VI MIDLER FRA STYRELSER OG FONDE TIL PROJEKTER.

Fordi ingen - børn eller voksne skal leve i frygt for vold i hjemmet.

POSITIV UDVIKLING

9/10

89%

92%

Klienter, der har gennemført et be-

af dem, der har været i behandling for

af de voldsudsatte partnere, der har

handlingsforløb hos Dialog mod Vold, angiver i gennemsnit 9 som graden af tilfredshed med forløbet på en skala fra 1-10.

udøvelse af vold i nære relationer, svarer at de i nogen eller høj grad har vist deres partner/ ekspartner eller børn, at de tager ansvaret for den vold, de har udøvet, og de følgevirkninger, det har haft

deltaget i et behandlingsforløb, oplever at følgevirkninger af volden for dem selv eller deres børn er blevet reduceret

48 | ASKOVFONDEN

DIALOG MOD VOLD’S 3 PRINCIPPER

1

2

Vi møder klienten, hvor klienten er, ved at lægge en fælles, individuelt tilpasset plan for, hvordan volden skal standses.

3

Vi tilbyder individuelle sessioner til både voldsudøvere, den voldsudsatte partner og børnene, så hele familien får den nødvendige hjælp.

Vi anvender vores mange års erfaring og kompetente psykologer til at sikre en meget høj effekt af behandlingen – også længe efter, den er afsluttet.

71 %

I 2020 havde Dialog mod Vold

481 PERSONER i behandling: 310 udøvere af vold i nære relationer 69 voldsudsatte partnere 27 børn i hjem med vold 75 unge, der havde oplevet kærestevold

65%

82%

74%

63%

AF DEM, DER MODTAGER BEHANDLING I DIALOG MOD VOLD FOR UDØVELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, ER SELV VOKSET OP I HJEM MED VOLD.

>100

40% af de jordemødre,

af de voldsudøvere, der

svarer, at de ikke har

af partnerne

er forsat sammen

Mere end 100

henvender sig frivilligt,

udøvet vold i nære

bekræfter udøverens

med sin partner

unge udsat for

Dialog mod Vold

gennemfører et fuldt

relationer i løbet af

udsagn

ved afslutningen af

kærestevold har

har trænet, har hver

behandlingsforløb

det første år efter

behandlingen

modtaget behandling

afdækket 1-4 tilfælde

behandlingen

i projekt Voldsom

af vold efter de

Kærlighed

startede screening

ASKOVFONDEN | 49

DEN MENINGSFULDE RELATION ER EN GRUNDSØJLE I ASKOVHUS

50 | ASKOVFONDEN

Når vi møder en klient eller deltager i Askovhus, møder vi en, som allerede har etableret en stærk relation til en anden, nemlig deres spiseforstyrrelse. Derfor er det afgørende, at vi som fagprofessionelle formår at etablere en stærk, meningsfuld relation så tidligt som muligt. Hele arbejdets omdrejningspunkt er nemlig at få klienten eller deltageren til at afslutte relationen til spiseforstyrrelsen, som måske i lang tid har været dén ting i hverdagen, der har givet anledning til tryghed og ro.

At bryde med spiseforstyrrelsen kan føles som at miste sin eneste ven eller som at slå op med en kæreste. Det kan medføre stærk ambivalens og stor sorg og angst, og man kan opleve, at det er svært at stå fast og få lyst til at gå tilbage til det trygge og velkendte – velvidende, at det er skadeligt på den lange bane. Her er det vores opgave at navigere i ambivalensen, støtte, skubbe og presse. Være der og tilbyde strategier, når angsten bliver stor og bære håbet, når modet svigter.

FIT sikrer kvaliteten i indsatsen I Askovhus ser vi derfor relationen som en afgørende faktor i alle rehabiliterings- og behandlingsforløb – vi mener, at vi ikke kan opnå en virksom effekt af vores behandling og rehabilitering medmindre, der er etableret en stærk og meningsfuld relation mellem os, som hjælper, og den der modtager hjælpen. For at understøtte det relationelle fokus anvender Askovhus dialog- og evalueringsredskabet Feedback Informed Treatment (FIT).

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 51

FIT har til formål at kvalitetssikre indsatsen for den enkelte. Det gøres ved at monitorere den enkeltes oplevelse af trivsel fra gang til gang samt oplevelsen af samarbejdet med den fagprofessionelle. Med denne feedback har vi mulighed for at justere indsatsen og kvalitetssikre den i forhold til den enkeltes præferencer og behov.

At finde andre måder at være i relationer på I Askovhus har vi samtidigt et stort fokus på den sygdomsramtes relationer til f.eks. forældrene og de tanker og følelser, der knytter sig dertil. Noget af det, der kendetegner en spiseforstyrrelse, er, at den langsomt overtager den ramtes liv.

Der, hvor den oftest vinder størst indpas, er overfor forældrene, hvilket resulterer i konflikter og større eller mindre brud på deres relationer.

Det arbejder vi med ud fra dialektisk adfærdsterapi (DAT). DAT er en kognitiv metode, som undersøger sammenhænge mellem tanke-, følelsesog adfærdsmønstre med henblik på at erstatte problemadfærd med adfærd, der i højere grad stemmer overens med personens mål og ønsker.

Askovhus har netop valgt en sådan færdighedsorienteret metode ud fra den grundindstilling, at man skal have de fornødne redskaber (færdigheder) for at kunne ændre på uhensigtsmæssig adfærd.

Meningsfulde relationer er afgørende På den måde arbejder vi i Askovhus med metoder, der understøtter relationen som omdrejningspunkt. Den ene er optaget af at give den enkelte færdigheder til at kunne passe på sig selv og til at indgå i

relationer på en mere bæredygtig måde.

Den anden er optaget af relationen mellem den, der hjælper og den, der ønsker hjælp.

Disse metoder skaber tilsammen et behandlingsmæssigt og rehabiliterende fokus, som betyder, at alle dele af Askovhus’ praksis – lige fra den individuelle terapi og færdighedstræningsgrupper til det rehabiliterende bo- og dagtilbudsmiljø – udgør en del af en samlet træningsplatform. En træningsplatform, hvor meningsfulde relationer ses som afgørende for menneskets evne til at vokse og udvikle sig.

Line Sidenius Direktør, Askovhus

I ASKOVHUS SER VI DERFOR RELATIONEN SOM EN AFGØRENDE FAKTOR I ALLE REHABILITERINGSOG BEHANDLINGSFORLØB 52 | ASKOVFONDEN

3

SKARPE TIL SABINE Sabine Færge, deltager i Askovhus

HVORFOR KOM DU TIL ASKOVHUS?

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER?

Jeg blev i midten af 2018 ramt af en alvorlig spiseforstyrrelse, som endte ud i et forløb, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig. Min familie har fra starten været meget opsat på, at jeg fik den bedst mulige hjælp og behandling. De forsøgte derfor allerede tilbage i 2018 at søge om et forløb i Askovhus, men jeg var desværre så syg, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt. Efter sammenlagt næsten to års indlæggelser med anoreksi, et meget barskt forløb i psykiatrien og jeg var endda endt med en anbringelse, søgte jeg og min mor igen om et forløb i Askovhus.

Med få ord har det betydet ALT. I starten af mit forløb var fokus først og fremmest min hjemgivelse og konkret at fastholde min motivation for ikke at falde tilbage i det dybt sygelige mønster, jeg længe havde været i. Dernæst har fokus mere eller mindre været at slippe kontrol over maden og generelt opnå mere balance i livet.

Denne gang var jeg heldigvis indenfor målgruppen og blev tilbudt et børne- og ungeforløb.

Askovhus har givet - og giver - mig en uundværlig støtte i alt dette, og det er lykkedes mig, trods min egen tvivl at slippe rigtig meget kontrol. Jeg kan sågar spise på restaurant nu.

HVAD ER DET SÆRLIGE, DER HAR GJORT EN FORSKEL FOR DIG? Med tidligere erfaringer i behandlingssystemet har det særlige ved Askovhus været, at jeg blev set som ’et helt menneske’. Forstået på den måde at

jeg tidligere har oplevet primært at blive set som min diagnose, hvor fokus var på mad og vægt og ikke så meget på alle de andre faktorer, som også spiller ind i en spiseforstyrrelse. På Askovhus arbejder man med relationsfærdigheder, at opnå mere selvrespekt og meget andet, som alt sammen har givet mig styrke i form af færdigheder, som jeg også har kunnet bruge direkte til at tage magten over min spiseforstyrrelse.

Til sidst, noget af det særlige Askovhus har gjort for mig, har været åbenheden overfor mine egne behov og ønsker, hvilket, jeg tror, har været altafgørende for, at jeg har kunnet gå imod spiseforstyrrelsen i nogle skridt, som passede til mig! Askovhus har simpelthen været udslagsgivende for, at jeg har kunnet komme ud af min spiseforstyrrelse og normalisere mit liv.

ASKOVFONDEN | 53

HVAD?

Askovhus tilbyder årligt hjælp, rådgivning og vejledning til ca.

350 MENNESKER

Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsat i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen.

Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.

ASKOVHUS ER PRIMÆRT FINANSIERET AF KOMMUNER, DER KØBER INDSATSER TIL DERES BORGERE, SAMT PROJEKTMIDLER FRA FONDE OG STATEN.

med spiseforstyrrelse og pårørende, heraf ca. 140 mennesker, der er i et af Askovhus’ tilbud.

AIM Assessment Intervention Model (AIM) er udviklet af AskovFonden, og bruges i alle fondens afdelinger herunder Askovhus. Modellen bidrager til praksisnært at dokumentere vores arbejde og til at måle effekten af vores indsatser.

AIM er med til, at vi hele tiden er bevidste om, hvem vores målgruppe er, og hvordan målgruppen udvikler sig på de udvalgte parametre.

At være bevidste om hvem vi hjælper, og hvilken virkning vores indsats har for målgruppen, gør at vi kan videreudvikle og målrette vores indsats. Vi er altid nysgerrige på vores arbejde – også de gange hvor vi ikke nødvendigvis får de resultater, som vi forventede. Dokumentation fra AIM bidrager til, at vi med nysgerrige og åbne øjne kan sikre den fortsatte specialiserede kvalitet i vores arbejde.

POSITIV UDVIKLING

90% af deltagerne, i Askovhus’ naturterapeutiske forløb, oplever samarbejdet med deres psykolog som ”godt” eller ”rigtig godt”.

54 | ASKOVFONDEN

87% af deltagerne, i Askovhus’ behandlingsforløb til mennesker med tvangsoverspisning (BED), er efter endt forløb fri for diagnosen.

82% af de unge, i Askovhus’ forløb til unge og deres forældre, oplever færre konflikter i hjemmet efter endt behandling.

ASKOVHUS’ 3 PRINCIPPER

1

2

3

VI TAGER UDGANGSPUNKT I DEN ENKELTE

RELATIONEN ER EN GRUNDSTEN

HELHEDSORIENTERET INDSATS

I Askovhus tager vi altid udgangspunkt i den enkelte og tilrettelægger indsatsen i tæt samarbejde med deltageren.

Askovhus’ arbejde baserer sig på at etablere en god og stærk relation bygget på tillid for sammen at arbejde hen mod at blive fri af spiseforstyrrelsen.

I Askovhus arbejder vi altid helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi værdsætter og søger det tværfaglige – og ofte tværsektorielle – samarbejde.

Askovhus samarbejder således med kommunale instanser og regional behandling, samt pårørende og øvrige aktører for at sikre koordinering og et godt forløb for den enkelte.

Det kan være vanskeligt at se på mennesker, om de har en spiseforstyrrelse.

Det handler nemlig ikke kun om vægttab og mad, men i lige så høj grad om lavt selvværd, udfordringer med at håndtere svære følelser og tanker om udseende og eget værd FORLØB TIL UNGE OG DERES FORÆLDRE

82%

FORLØB TIL MENNESKER MED TVANGSOVERSPISNING

100%

88%

100%

84%

87%

af forældrene

af de unge

af de unge opleves som

af forældrene oplever at

oplever

har ingen eller meget

vurderer deres barn

selvskader ikke længere

værerende bedre

være bragt nærmere

øget livskvalitet

få overspisninger

mere skoleparat efter

ved afslutning af

til at indgå i relationer

deres målsætninger

efter endt forløb

efter endt forløb

endt behandlingsforløb

behandlingsforløbet

af deres forældrene

efter endt forløb

ASKOVFONDEN | 55

56 | ASKOVFONDEN

KBH+

DER ER BRUG FOR EN REVOLUTION I ARBEJDET MED UDSATTE UNGE Alt for mange unge mennesker i Danmark mangler udviklende og sunde relationer.

Vi sætter præstationer og dokumentation foran mennesker, det er simpelthen ikke godt nok. Hvis vi i stedet sætter fokus på de unges relationer, kan vi bryde årtiers onde cirkel og hjælpe udsatte unge med at meste livet og komme videre med deres uddannelse og beskæftigelse.

Det er med baggrund heri, at vi tror på, at der er muligheder for intet mindre end at revolutionere arbejdet med udsatte unge ved at anvende metoden ’Udviklende relationer’ fra Search Institute. En amerikansk metode vi siden 2020 har arbejdet med i KBH+ med støtte fra Bikubenfonden.

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 57

HVIS VI I STEDET SÆTTER FOKUS PÅ DE UNGES RELATIONER, KAN VI BRYDE ÅRTIERS ONDE CIRKEL OG HJÆLPE UDSATTE UNGE MED AT MESTRE LIVET Search Institute har siden 1956 været optaget af, hvad der skal til for, at børn og unge trives og forskerne har over tid identificeret fem elementer, der skal være dækket ind for, at unge klarer sig godt i livet. Den unge skal møde relationer, der:

• STØTTER • UDFORDRER • GIVER MEDINDFLYDELSE • VISER MULIGHEDER • VISER OMSORG Nogle vil måske spørge: Hvad er det nye, for alt det gør vi da i forvejen på forskellig vis? Svaret er, at selvom der er mange dygtige professionelle, at meget gøres rigtigt, og at reformer bliver gennemført, så viser tal og historik, at der er brug for at tænke anderledes.

Det, vi har gjort hidtil, virker simpelthen ikke godt nok. Vi skal sætte mere fokus på det menneskelige, på de enkelte unge og deres relationer, og det er det, vi skal blive gode til at tale om og måle på. I sidste ende sparer velfærdssamfundet penge, hvis indsatserne bliver endnu bedre, og flere kommer væk ”fra kanten”.

58 | ASKOVFONDEN

Search Institute har i deres undersøgelser påvist markante sammenhænge til livsmestring hos unge, der oplever gode relationer.

Resultaterne viser bl.a., at arbejdet med udviklende relationer mindsker risikoen for, at de unge deltager i ”højrisikoadfærd” og øger de unges engagement i aktiviteter og i faglig læring.

1. De har bedre sociale og følelsesmæssige kompetencer.

De er således bedre til at forstå og respektere andres følelser og er bedre til at få nye venner og holde på gamle.

2. De er i højere grad motiveret for uddannelse. Det betyder, at uddannelse betyder mere for dem, de klarer sig bedre i skolen og er mere vedholdende.

3. De er mere ansvarlige – forstået på den måde, at de i højere grad tager ansvar for egne handlinger og i højere grad gennemfører opgaver, selvom de ikke bryder sig om dem.

4. De har en mindre risikofyldt adfærd. Således drikker og ryger de mindre og er mindre voldelige.

Metoden monitoreres dels ved, at de unge forholder sig til, om de fem elementer er til stede i indsatsen samt ved, at de fagprofessionelle forholder sig til, hvorvidt elementerne er til stede i deres egne handlinger rettet mod de unge.

Således bruges evaluering aktivt, både med de unge og på organisationsniveau og sættes i spil til at justere og kvalificere indsatsen. Udover denne principfokuserede progressionsmåling monitoreres også uddannelsesmotivation, sociale og følelsesmæssige kompetencer, samt nogle hårde indikatorer. KBH+ har styrket sit fælles sprog omkring relationsarbejde på tværs af fagligheder, og monitorerer samtidig effekten af arbejdet og indsatsen.

Vi er i KBH+ ikke i mål med at bruge metoden endnu, men vi er på rette vej, og vi inviterer gerne interesserede ind til dialog om, hvordan man kan arbejde med metoden i andre sammenhænge.

Stine Hamburger Direktør, KBH+

3

SKARPE TIL FRIDA Frida Damholt, Praktikant i KBH+

HVORFOR KOM DU TIL KBH+?

Jeg havde en periode, hvor jeg ikke lavede noget som helst, jeg var 21 år, sygemeldt og fuldstændig uden overskud.

Min barndom var tryg men svær. Min mor har psykiske udfordringer, og min søster er autist. Der var behov for, at jeg var stærk og kunne klare mange ting, og det var hårdt nogle gange. Som barn bekymrede jeg mig meget og havde altid ondt i maven, og da jeg var 18 år, fik jeg diagnosen skizotypi.

Jeg stod uden arbejde og havde ingen ide om, hvad jeg ville.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER? Første gang jeg kom ud i KBH+ blev en helt særlig dag. Jeg fik en rundvisning, mødte min sagsbehandler og min mentor og blev meget imponeret af stedet og menneskene. Der var en god stemning

i huset, og den ville jeg gerne være en del af. Jeg kom på Projekt 16, som er et forløb for unge, der står uden job og ikke er i gang med en uddannelse.

Tilgangen til mig var en helt anden, end jeg havde prøvet før. Jeg blev stillet andre spørgsmål, end jeg var vant til, blandt andet; hvad har du lyst til at bruge os til? Der var en oprigtig nysgerrighed, et nærvær og en følelse af tid.

Ud over uddannelsen mødtes jeg en gang om ugen med min mentor. I stedet for at mødes på et kontor vinterbadede vi sammen. Når man lider af skizotypi, kan man have brug for at sansestimulere sig selv. Jeg føntørrer for eksempel min krop med varme, når jeg bliver stresset.

Det at være en del af KBH+ har betydet, at min stress stort set er forsvundet, og min hverdag er stabil, og så fungerer mit liv. Når jeg har mulighed for at komme her, så er jeg et godt sted i mit liv.

HVORDAN HAR KBH+ HJULPET DIG? Jeg har altid tænkt, at det at arbejde var noget, man gjorde, så man kunne holde fri. Men her har jeg fået glæden ved at være på arbejde. Jeg har fået den rette mængde ansvar, jeg bliver vist tillid, og det har givet mig stor selvtillid.

Jeg har blandt andet fået lov til at lave mit eget croquis hold med hjælp fra KBH+. Jeg var ansvarlig for alt både at lave ansøgning til en fond, alt det praktiske med lys og musik.

Holdet var fuldt booket, og det blev en succes. Både for KBH+ og for mig.

I KBH+ har jeg fået lyst til det hele igen. Og nu har jeg også fået lov til at være frivillig i cafeen og er blevet virksomhedspraktikant.

Det, at jeg også har et ansvar, og at de regner med mig, betyder rigtig meget.

ASKOVFONDEN | 59

HVAD?

OXFORD RESEARCH’s seneste evaluering viser, at indsatsen i KBH+ hjælper de unge med at stabilisere deres situation og undgå at deres problemer bliver værre.

I KBH+ styrker vi unges livsmestring.

Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af.

I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg.

100%

52% Er i job, uddannelse eller på anden vis selvforsørgende efter endt forløb

I KBH+ tror vi på, at alle unge har et potentiale, og at de med den rette ramme, kan indfri potentialet til gavn for dem selv og samfundet. Vi har de unges udvikling i fokus, og vi justerer vores praksis i forhold til de unges behov og interesser

oplever som minimum en stabilisering af deres situation

Der er omkring 50.000 unge i alderen 15-24 år, der hverken er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse. De står samtidig uden job.

Blandt de 25-årige står knap 20% uden en ungdomsuddannelse.

(Første rapport 2021: Erkendt, forsøgt løst, uløst).

MÅL MED INDSATSEN ER AT OPNÅ FØLGENDE:

ØGET AKADEMISK MOTIVATION 60 | ASKOVFONDEN

ØGET SOCIALE OG EMOTIONELLE KOMPETENCER

ØGET FORNEMMELSE AF PERSONLIGT ANSVAR

MINDSKET DELTAGELSE I HØJRISIKO ADFÆRD

KBH+’S METODE OG PRINCIPPER I KBH+ bruger vi en metode udviklet af Search Institute.

Metoden hedder Udviklende Relationer og har fokus på at bruge disse 5 elementer.

KBH+ HAR UGENTLIGT OP TIL MELLEM 14-30 ÅR.

GIVE MEDINDFLYDELSE

300 BRUGERE

KBH+ huset favner ungefællesskaber, tilbud og aktiviteter; 18+ Klubben, Pigeklubben, Projektakademiet, Projekt16, Café Plus, at være frivillig samt besøg i caféen for at studere eller hænge ud.

Projekt16 er vores beskæftigelsestilbud til aktivitetsparate unge, som får en plads i KBH+ gennem henvisning fra kommunen.

KBH+ ER FINANSIERET AF DRIFTSMIDLER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE OG FONDSMIDLER FRA BIKUBENFONDEN, TUBORGFONDET OG EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER. Ifølge beregninger fra NDC, vil den beskæftigelsesindsats som KBH+ laver i gennemsnit

FORBEDRE DE OFFENTLIGE BUDGETTER med ca.

60.000 KRONER PR. ÅR PR. UDSAT UNG. En udsat ung koster samfundet op til 263.000 KRONER ÅRLIGT .

VISE OMSORG

VISE MULIGHEDER

VISE STØTTE

UDFORDRE

Vi ved, at unge klarer sig bedst, når de har stærke positive relationer i deres liv. Udviklende relationer handler om bevidst at give de unge værktøjer til at være robuste unge mennesker, der klarer sig i samfundet.

KBH+ tror på fællesskaber.

Der ligger en afgørende forandringsnøgle i mødet med andre - også dem, der ikke ligner en selv. I KBH+ er det de unge selv, der skaber projekterne ASKOVFONDEN | 61

ASPA

DET ER MØDET MED DET ENKELTE MENNESKE, DER ER AFGØRENDE 62 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

ASPA arbejder ud fra tesen, at det er mødet med det enkelte menneske, der er afgørende. Det er lige der, vores afsæt begynder i forhold til det videre samarbejde.

Der kommer mange forskellige mennesker i ASPA. Det er både unge og gamle, nogle der har lyst til at indgå i mange aktiviteter, og andre der har lyst til at være i rummet men uden at være i fokus.

Vi møder det enkelte menneske ud fra deres behov og er lyttende, spørgende og nysgerrige på, hvad der er deres håb og drømme, og hvilke forhindringer, de oplever, der står i vejen for dem. Det kræver, at vi som medarbejdere også er i konstant udvikling, så vi ikke låser os fast og på den måde risikerer at stigmatisere mennesker.

Vi har ikke en løsning på forhånd, men finder sammen frem til det ud fra vores tro på, at mennesker er eksperter i eget liv. Vi møder dem alle forskelligt, og når vi måler på effekten af vores arbejde, siger 95 % af de mennesker, der kommer i vores indsatser, at de oplever en forbedret hverdag efter deres møde med ASPA, netop fordi de føler sig mødt, som de er.

Udviklende Fællesskab: Fællesskabet, ASPA inviterer ind til, er mangfoldigt og fleksibelt.

En afgørende nøgle til vores mangfoldighed er respekten for det enkelte menneske - en kultur vi udvikler og skaber sammen. Hvor eventuelle

FÆLLESSKABET ER EN VÆSENTLIG RAMME FOR DET ENKELTE MENNESKES UDVIKLING konflikter bliver løst ud fra en assertiv tilgang, og hvor feedback både fra dem, der kommer hos os, og dem der arbejder hos os, er afgørende for, at vi kan justere på det, vi gør og blive klogere hver dag.

Og lige præcis den viden og respekt gør, at vores rummelighed og fleksibilitet bygger på viden og erfaringer om, at alle har deres egen vej, og det er den vej, vi skal være nysgerrige på. I ASPA kan du være lige præcis den, du er, og der hvor du er lige nu. Fællesskabet er en væsentlig ramme for det enkelte menneskes udvikling i ASPA. Vi tror på, at det er afgørende at være en del af en større sammenhæng, hvor vi kan spejle os i hinanden og være i trygge rammer.

Vi kalder det et udviklende fællesskab.

Den udvikling kan gå fra at bruge tilbuddene som støtte til din egen udvikling, til frivillighed og til selv at udbyde tilbud til andre. Det har blandt andet resulteret i, at flere af ASPAs deltagere i dag er frivillige, og nogle sågar ansat hos os eller vores samarbejdspartnere.

Netværk: Mange af de mennesker, der kommer i ASPA, har været udfordret på relationer.

Det har ofte en stor pris.

Risikoen for at miste netværk såsom familie og venner er høj. Det medfører ofte en ensomhedsfølelse, der kan være svær at komme ud af. Har du som menneske været isoleret over tid, mistet sociale kompetencer og måske troen på, at du er i stand til at indgå og udvikle netværk, kan det være svært at tro på, at man kan komme tilbage igen. Her har man brug for at blive mødt som et helt menneske med alle sine evner, styrker og svagheder i et ikke stigmatiserende fællesskab, hvor der er plads til alle.

Vi kan se på resultaterne, at 80% af brugerne oplever forbedret tro på sig selv og egne evner, når de har været hos os i en periode. Jeg hørte for nyligt, at en, der kommer i vores cafe, havde sagt, at i ASPA havde han fået værktøjer til at træffe valg, der var gode for ham. Det gør mig glad.

Kristina Bodenhoff Daglig leder i ASPA

ASKOVFONDEN | 63

ASPA ARBEJDER UD FRA DET ENKELTE MENNESKES ØNSKER OG BEHOV. VI TROR PÅ, AT MENINGSFULDE FÆLLESSKABER ER VEJEN UD AF

ASPA ER FINANSIERET AF DRIFTSOVERENSKOMST FRA KØBENHAVNS KOMMUNE.

ISOLATION, ENSOMHED OG PSYKISK MISTRIVSEL. ASPA RETTER SIG MOD MENNESKER MED PSYKISKE SÅRBARHEDER.

Jeg er blevet mere positiv, fordi jeg ser de muligheder, jeg har, og de spring jeg kan tage.

Nu tør jeg rent faktisk at tage dem

FORMÅL ASPA GIVER PSYKISK SÅRBARE MENNESKER HJÆLP OG STØTTE TIL AT OPRETHOLDE ELLER FORBEDRE PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG LIVSVILKÅR.

POSITIV UDVIKLING

73%

95%

mener at ASPA har haft indflydelse på, at de ikke er blevet genindlagt.

oplever en forbedring i deres hverdag i forhold til inden, de startede i ASPA.

92%

98%

oplever at kunne få hjælp af ASPA hurtigt.

oplever ASPA som tilgængelig, når de har behov.

HVAD? AskovFonden socialpsykiatri (ASPA) hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov.

ASPA ER ET DAG- OG AFTENTILBUD, DER HAR ÅBENT 365 DAGE OM ÅRET.

GENNEM HELHEDSORIENTEREDE SOCIALE INDSATSER som gruppe- og individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær arbejder vi med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

64 | ASKOVFONDEN

ASPA’S 3 PRINCIPPER

1

2

3

SOCIALE KOMPETENCER

PERSONLIG UDVIKLING

NETVÆRKS DANNELSE

- styrkes gennem fællesskaber og aktiviteter.

- vejen til at mennesker kan komme sig og tage ejerskab for eget liv.

- den enkelte bliver i stand til at indgå i meningsfulde fællesskaber.

ASPA MØDER

500 UNIKKE BRUGERE HVERT ÅR Mødet med ASPA bidrager til, at størstedelen oplever mindre ensomhed, føler sig mindre isoleret, har færre lægebesøg og genindlæggelser.

Jeg har fået værktøjer til at bearbejde forskellige problemer i min hverdag, og det gør den bedre, når jeg får brugt de værktøjer til at kommunikere, så eventuelle misforståelser forsvinder

98%

71%

68%

61%

80%

66%

oplever de har fået den hjælp de forventede

oplever reduceret ensomhed

oplever forbedret selvværd

oplever forbedrede sociale kompetencer

oplever forbedret tro på sig selv og egne evner

oplever bedre netværk/ flere venner

ASKOVFONDEN | 65

66 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

ØKONOMI

HVAD BRUGER VI PENGENE TIL, OG HVOR KOMMER DE FRA? AskovFonden er en non profit organisation, som udvikler og driver indsatser for mennesker, der er udsatte og sårbare. Det betyder i praksis, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver, og ikke må tage udbytte af et eventuelt overskud.

Alle midler skal så vidt muligt bruges, evt. overskud skal geninvesteres i fonden, og kun 7% går til administration.

AskovFonden må gerne modtage donationer. Når du donerer til velgørenhed, får du skattefradrag for bidrag op til 16.600 kr.

2% 3%

4%

7% 17%

17%

10%

12% 27% 74%

27%

I 2021 KOM PENGENE FRA: Ministerier og styrelser Kommuner Direktoratet for kriminalforsorgen Private fonde Øvrige indtægter

I 2021 BLEV PENGENE BRUGT TIL: 17% 74% 3% 4% 2%

Voldsramte familier Sårbare børn og unge Spiseforstyrrelser Beskæftigelsesindsats Socialpsykiatrisk indsats Administration

17% 27% 27% 12% 10% 7%

ASKOVFONDEN | 67

DER ER NOGET HELT SÆRLIGT OVER SUPERHELTE

Kommer der mange superhelte, laver vi også nogle fællesskabsarrangementer for unge, som ikke er en del af et meningsfuldt fællesskab.

De kæmper for det gode og hjælper dem, der ikke altid kan hjælpe sig selv

Du kan gå på askovfonden.dk eller scanne QR koden her, så er du godt på vej til at blive en Social Superhelt.

Og ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe en. I AskovFonden samler vi på Sociale Superhelte.

68 | ASKOVFONDEN

Hvis svaret er ja, så har du muligheden lige her.

Det koster 200 kroner. Sidste år gik pengene til, at vi kunne holde juleaften for ensomme både unge som gamle.

Det var en magisk aften med juletræ, lækker mad og små gaver for ensomme mennesker, unge og gamle, der ellers skulle være alene denne særlige aften.

Pladserne blev revet væk. I år gentager vi succesen, så færre skal tilbringe højtiden alene.

Donationen er fradragsberettiget, og vi sørger for, at du automatisk får dit fradrag. Hver gang, der gives en donation til AskovFonden, går 93 % direkte til indsatserne, kun 7 % går til administration.

Når du donerer til velgørenhed, får du skattefradrag for bidrag op til 16.600 kr.

Tak, fordi du hjælper

🤍

ANDREA AABY

THOMAS MILSTED

CAMILLA RIEVERS SØGAARD STINE HEILMANN

TINE BUHL

z

ASKOVFONDEN | 69

HELLE BRO

TRINE WIBRAND

STINA TROJLSGAARD

MØD ASKOVFONDEN 10 gange om året udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område.

Helle Øbo har igennem de seneste 25 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund. Helle er særligt opmærksom på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvordan, hvorfor og kende effekten af vores arbejde, så vi hver dag bliver klogere på praksis, og så vi sikrer, at det, vi gør, både giver mening for den enkelte og for samfundet.

Hvis du har spørgsmål til indholdet, vores arbejde eller en kommentar til os, er du velkommen til at skrive til os på info@askovfonden.dk Du kan også følge os på AskovFondens hjemmeside askovfonden.dk. Her

70 | ASKOVFONDEN

deler vi ud af vores strategi, vores videnopsamling og fra praksis. Du kan møde brugerne og medarbejderne og blive klogere på, hvad vi mener, der skal til for at skabe et både økonomisk og socialt bæredygtigt velfærdssamfund.

ER DU BLEVET NYSGERRIG PÅ ASKOVFONDEN OG VORES ARBEJDE, SÅ KAN DU OGSÅ FØLGE ASKOVFONDEN PÅ DE SOCIALE MEDIER Du kan finde AskovFonden på Facebook, Instagram og LinkedIn.

FACEBOOK På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores indsatser.

Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, hvordan du kan blive en social superhelt, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i. Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer.

INSTAGRAM På Instagram finder du primært live opdateringer fra arrangementer.

Vi holder blandt andet konferencer, er på Folkemødet hvor vi interviewer politikerne og andre arrangementer.

Her deler vi også gerne, hvad andre siger om AskovFonden.

LINKEDIN På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og arrangementer. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

ASKOVFONDEN | 71

MIR SKOLERNE MIR skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. At høre til i et fællesskab er med til at styrke deres sociale og faglige kompetencer og evne til at mestre eget liv, både socialt og fagligt. På MIR skolerne styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

ASPA AskovFonden socialpsykiatri (ASPA) hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov. ASPA er et dag- og aftentilbud, der har åbent 365 dage om året. Gennem helhedsorienterede sociale indsatser som gruppe- og individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær arbejder vi med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

KBH+ I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af. I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg.

DIALOG MOD VOLD Dialog mod Vold stopper vold i familien. Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familier bliver brudt, børn tvangsfjernet, og familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Det gør Dialog mod Vold noget ved. Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Og hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver. Fordi ingen børn eller voksne - skal leve i frygt for vold i hjemmet.

ASKOVHUS Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsat i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen. Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.

AskovFonden |

Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk

addLemon

VI HJÆLPER UDSATTE I DANMARK