AskovFondens årsberetning 2019 by AskovFonden

FRA VIDEN TIL HANDLING Ã&#x2026;RSBERETNING 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE KUNSTEN AT LYTTE TIL DEM DET HANDLER OM

s. 4

ÅRET DER GIK

s. 6

MØD ASKOVFONDENS BESTYRELSE

s. 12

FREMTIDENS VELFÆRD

s. 14

ÅRET DER KOMMER

s. 20

SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE

s. 22

ASKOVFONDENS VENNEFORENING SAMARBEJDSPARTNERE

s. 26 s. 28

INKLUDERENDE UNGEFÆLLESSKABER

s. 32

HØJ SPECIALISERING KRÆVER NYSGERRIGHED OG SYSTEMATIK

s. 36

HVORFOR ER DER BEHOV FOR 360 GRADER?

s. 40

VI ÆNDRER DET DER IKKE VIRKER

s. 44

FRA PROJEKT TIL PERMANENT INDSATS

s. 48

HVAD BRUGER VI PENGENE TIL OG HVOR KOMMER DE FRA?

s. 51

MØD ASKOVFONDEN

s. 52

MØD AFDELINGERNE I ASKOVFONDEN

s. 56

FÃ&#x2026; ET OVERBLIK

FOTO: STINE HEILMANN ARTWORK: MILK STUDIO APS 3

KUNSTEN AT LYTTE TIL DEM DET HANDLER OM

“Jeg tror på, at vi skal finde modet frem, når vi skal udvikle fremtidens velfærd. “

AskovFonden er medskaber af fremtidens velfærdssamfund, det er både et privilegie og et ansvar

Derudover skal vi målrettet indsamle viden om, hvad vi gør, hvorfor, hvordan og hvilken effekt det skaber for dem, det handler om. Det, vi gør i dag, er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre i morgen. I AskovFonden er vi åbne for forandringer i vores praksis og klar til at ændre kurs, hvis det, vi laver, ikke har den rigtige effekt på dem, det handler om. Dette kræver en særlig opmærksomhed på feedback og evnen til at lytte til de modige mennesker, der kommer i vores afdelinger og har tillid til, at vi kan hjælpe dem. Vi må aldrig blive så skråsikre i vores praksis, at vi ikke kan ændre retning, hvis det, vi gør, ikke giver mening for dem, vi gør det for. En forudsætning for at blive bedre til at tage hånd om dem, der har brug for hjælp og forebygge, at de ender i udsathed, er, at vi anvender den viden, vi hver dag akkumulerer. Derfor arbejder vi i AskovFonden målrettet for at italesætte og udvikle nye indsatser, baseret på viden og erfaringer fra praksis. Det burde være en helt naturlig styrende logik, men desværre er det min oplevelse fra mange af de mennesker, vi møder, at de har været igennem alt for mange indsatser, der blot har forstærket deres oplevelse af at være anderledes, forkerte og i sidste instans medvirket til at fastholde dem i deres oplevelse af at være udsat.

EN HILSEN FRA HELLE ØBO

Først og fremmest skal vi hver dag tage ansvar for de mennesker, der dagligt kommer i vores indsatser. Det er målgrupper med udfordringer som udsathed, psykisk sårbarhed, børn med skolevægring, mennesker med spiseforstyrrelser og voldsramte familier.

Kirkegård siger det så rigtigt i Kunsten at hjælpe:

”AT MAN, NAAR DET I SANDHED SKAL LYKKES EN AT FØRE ET MENNESKE HEN TIL ET BESTEMT STED, FØRST OG FREMMEST MAA PASSE PAA AT FINDE HAM DER, HVOR HAN ER, OG BEGYNDE DER” - (Kierkegaard, 1859).

I AskovFonden tager vi altid afsæt i at opbygge relationen til det enkelte menneske. For først når tilliden er skabt, kan vi for alvor arbejde med motivationen for forandring. Temaet for denne årsberetning er fra viden til handling, og I vil her også møde lederne af vores afdelinger, som vil komme med deres tanker om året, der er gået. Vi har givet plads til brugernes stemmer, og endelig har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til nogle af vores samarbejdspartnere, som vil bidrage med deres tanker om at samarbejde med os. Jeg tror på, at vi skal finde modet frem, når vi skal udvikle fremtidens velfærd. Vi skal have mod til at tale om det, der ikke lykkes, det der er svært, og så skal vi dele al den viden, vi har, fordi vi inderst inde godt ved, at vi er til for andre, og det bør være vores alle sammens omdrejningspunkt.

Kærlig Hilsen Helle Øbo

ÅRET DER GIK Jeg vil huske året 2019 som helt særligt for AskovFonden. Det blev året, hvor Dialog Mod Vold efter 18 år på Satspuljen fik en fast bevilling på finansloven. Et tiltag som vi er både glade og stolte over, fordi det viser, at det giver mening at blive ved med at kæmpe for en sag, selvom det til tider kan opleves som en meget lang vej til målet. Derudover fik vi mulighed for gennem Askovhus at starte en helt ny indsats for mennesker, der lider af tvangsoverspisning, også kaldet BED. Denne problematik fik for alvor opmærksomhed i år, og vi er glade for at kunne bidrage til udvikling på dette område og vil udover behandlingen også bidrage med at indsamle vigtig viden undervejs. Begge dele er fine indikatorer på, at AskovFonden som organisation både arbejder med at forankre eksisterende indsatser og også at udvikle nye sociale velfærdsløsninger, som er en del af vores berettigelse og DNA. Derudover blev vores specialskoler, MIR DGI-certificeret som udeskole, og der er udviklet et nyt koncept med at inddrage heste i undervisningen. Dette evaluerer vi selvfølgelig også og glæder os til at kunne dele vores erfaringer, når vi er kommet længere med vores praksis. I 2019 fik vi også mulighed for sammen med Sex & Samfund og headspace at udvikle en ny version af projektet Voldsom Kærlighed, som Dialog mod Vold etablerede i 2014. Voldsom Kærlighed version 2.0 handler om at hjælpe unge mellem 16-24 år med at tackle kærestevold eller vold fra en, de dater. Her tager vi udgangspunkt i den unge, der er udsat for vold og hjælper med samtaler og redskaber til at håndtere voldens følgevirkninger og til at lære at leve et ungdomsliv uden vold.

ET TILBAGEBLIK PÅ 2019

“Jeg tror på, at vi bliver bedre, når vi inddrager og involverer andre aktører, og dette vil også have vores særlige fokus i den kommende strategi, som er præsenteret i denne årsberetning.” 7

Det et godt eksempel på, at vi får meget forærende, når vi bygger på allerede eksisterende viden. Vi så et stort behov for at gå i dialog med unge om, hvordan kærestevold kan stoppes og italesætte det på en måde, så det ikke bliver farligt at tale om. I stedet for at vente på at mennesker kommer til Dialog mod Vold, hvor volden i gennemsnit har varet i 7 år, udvikler vi en proaktiv indsats baseret på viden, som skal forhindre, at volden udvikler sig over tid.

Viden til deling En afgørende del af AskovFondens DNA er, at vi skal dele vores viden. Jeg har i mange år været optaget af, hvordan vi kan bidrage til at løfte vidensniveauet på socialområdet generelt, og i år har vi som organisation været repræsenteret i flere vigtige sammenhænge. Blandt andet har Dialog Mod Vold haft oplæg på en international konference om, hvordan vi anvender feedback fra vores klienter. Vi har deltaget i debatter og konference om Sociale Investeringer, og Askovhus har været med på Årets VISO konference. Jeg tror på, at vi bliver bedre, når vi inddrager og involverer andre aktører, og dette vil også have vores særlige fokus i den kommende strategi, som er præsenteret i denne årsberetning.

Vidensindsamling At samle viden er lige så vigtigt som at dele viden, og derfor har vi i 2019 arbejdet med at indgå i meningsfulde partnerskaber med aktører, som ved mere, end vi gør, om særlige emner. Det gør vi blandt andet, når vi skal udvikle nye sociale løsninger, hvor vi sammen med andre aktører får belyst flere vinkler. Et af de emner, som fylder på den sociale dagsorden, er børn, der lider af skolevægring. Dette emne optager også os, fordi vi på vores specialskoler kan se en stigende tendens til, at de børn, vi modtager, har været uden for det ordinære skolesystem i længere perioder, når de kommer til os. Derfor har vi i samarbejde med bl.a. ADHD foreningen, Børns Vilkår og Autismeforeningen fået belyst, hvordan de tænker om denne problematik, så vi sammen kan udvikle en proaktiv indsats med henblik på at forebygge, at børn stopper med at gå i skole grundet mistrivsel.

Dette kan du læse mere om i denne årsberetning under temaet om MIR og 360 grader, som vi kalder vores indsats. Vidensindsamling handler også om at indsamle viden fra vores hverdagspraksis. Dette gør vi blandt andet ved at anvende vores model AIM (Assessment intervention model). AIM er en målgruppespecifik, systematisk og praksisnær metode, som vi har udviklet gennem de seneste 18 år. Formålet med at indsamle viden fra praksis er at lære mere om de mennesker, vi gør en indsats for og kvalificere vores praksis, så vi sikrer, at vi tilbyder de rette indsatser med den feedback, vi får fra vores brugere. Et andet område, hvor vi er optagede af at anvende vores viden, er i KBH+, hvor vi arbejder med udsatte unge. I KBH+ har vi siden 2013 arbejdet for at skabe et godt ungdomsliv for alle mulige slags unge. Unge som er kommet skævt i gang med deres uddannelse og er droppet ud, fordi præstationspresset blev for stort, eller unge der har været anbragt og ikke har det fornødne netværk og hånd i ryggen til at klare et liv med alle de forventninger, der følger med. I år blev vi evalueret af Oxford Research, og det betød, at vi fik indsigt i nogle af de afgørende forandringsnøgler eller principper, som for alvor skaber positiv forandring. En af de afgørende faktorer for at få unge tilbage på sporet af deres eget liv er en generel opmærksomhed på livsmestring. Det handler ikke kun om at komme i uddannelse eller arbejde men om at kunne mestre livet med alle de facetter, der er. Derfor er jeg glad for, at vi med støtte fra Bikuben Fonden og i samarbejde med Oxford Research de kommende år vil arbejde på at udvikle en model for, hvordan vi kan måle og monitorere livsmestring. Det har ikke kun stor betydning for vores daglige arbejde men kan være med til at skabe generelt fokus på, hvilke faktorer der skal til, for at vi kan arbejde målrettet med at skabe et godt liv for mennesker generelt. Jeg indledte denne årsberetning med at pointere, at vi skal lytte til dem, vi skal hjælpe, når vi skal forbedre vores indsatser. Derudover ønsker vi også at give dem en stemme i den offentlige debat. Hvad mener dem, der bruger vores indsatser, er de vigtigste forandringsnøgler for at blive hjulpet bedst muligt? Og hvad kunne vi måske gøre som samfund, hvis vi skal forebygge at ende i udsathed? Derfor vil vi i 2020 udvikle et podcast-format, så flere kan give deres mening til kende, når vi skal udvikle fremtidens velfærd.

AskovFondens brugere fortæller

ET TILBAGEBLIK PÅ 2019

Som civilsamfundsorganisation og NGO har vi en forpligtelse til at sige det højt, når vi oplever, at mennesker bliver tabt i systemet, og det vil vi fortsætte med at gøre, via blogs, artikler og deltagelse i debatter. Vi har givet ordet til de mennesker, der bruger AskovFondens tilbud. Mennesker som vi betragter som de virkelige eksperter. Dem der – på egen krop og sjæl – har oplevet, hvad det vil sige, at være udenfor og kæmpe sig tilbage til livets mange muligheder.

Helle Øbo

Adm. direktør i AskovFonden

“DET ER MEGET INSPIRERENDE AT OPLEVE, HVORDAN ASKOVFONDEN SYSTEMATISK FØLGER OP PÅ EFFEKTEN AF INDSATSERNE OG DERMED SYSTEMATISERER LÆRINGEN.” 10

SKARPE FRA CLAUS Claus Bjørn Billehøj | Adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond

SAMARBEJDSPARTNER

1. Hvorfor giver det mening af samarbejde med AskovFonden? Når parter fra forskellige sektorer samarbejder, får vi flere perspektiver på sagen. Vi laver bedre løsninger, når vi som investor forstår perspektivet fra dem, som hjælper borgerne. Og så kan vi helt praktisk hjælpe hinanden med sparring, netværk og spare ressourcer. Helt konkret er det meget inspirerende at opleve, hvordan AskovFonden systematisk følger op på effekten af indsatserne og dermed systematiserer læringen.

2. Hvad er det særlige ved AskovFonden? Vi samarbejder om at sætte emnet Sociale Effektinvesteringer på dagsordenen, blandt andet på Folkemødet. Det er vigtigt, at vi her viser flere perspektiver på sagen, fordi det er så nyt et redskab.

3. Hvad kommer der ud af et samarbejde med AskovFonden? Sammen kan vi nå bredere ud og få flere i tale. Sammen kan vi påvirke, hvordan vi i Danmark kommer til at arbejde med nye måder at finansiere sociale indsatser på, så vi kan skabe grundlaget for bedre liv for flere. Indtil videre synes jeg, det lykkes rigtig godt.

MØD ASKOVFONDENS BESTYRELSE AskovFonden er en NGO, der udvikler sociale velfærdsløsninger. Til at sikre drift og udvikling har vi en bestyrelse, som er med til at kvalitetssikre og udvikle organisationen. Medlemmerne er udpeget for en fireårig periode og kan genvælges eller suppleres af nye medlemmer. Bestyrelsen mødes minimum fire gange pr. år. Medlemmerne er: Formand Mikkel Warming, Chef for boligsociale indsatser, KAB og formand for bestyrelsen i AskovFonden, fhv. socialborgmester. Jens Gesser, Chef Analytiker, Danske Bank Group. Anne-Mette Højland, CEO/Strategisk Direktør, IDna Group. Niels Andersen, tidligere direktør i Byfornyelse København og Byfornyelse Danmark. Niels Christian Døcker, Partner, Bach Advokater. Malan Hentze, Socialrådgiver i KBH+

mer Bestyrelsesmedlem I år indtræder Niels Milo Poulsen i AskovFondens bestyrelse. Niels Milo er direktør i Halsnæs Kommune, som er en del af Frikommunenetværket, og tidligere velfærdsdirektør og socialdirektør i Furesø Kommune.

MÃ&#x2DC;D BESTYRELSEN 13

FREMTIDENS VELFÆRD Ny udsigt kræver indsigt, og derfor er forudsætningen for, at vi udvikler en bæredygtig velfærd, at vi tør tale om vores erfaringer på socialområdet på en anden måde. En måde hvor vi generøst deler viden og erfaringer. Hvor selvopholdelsesdriften og optimering af egne indsatser ikke styrer vores udvikling. Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at sige det højt, når vi oplever, at noget kan gøres bedre, og jeg vil ønske, at vi i fremtiden bliver bedre til at tale om det, der går galt, og det der går godt på tværs af alle interessenter. Hvis vi for alvor skal bryde med årtiers tom tale om tidlig indsats, kræver det, at vi kan erkende, hvor vi ikke gør det godt nok.

Fremtidens velfærd på Folkemødet 2019

Jeg tror på, at vi kan og skal blive klogere hver dag, og hvis dette skal komme vores brugere af AskovFonden til gavn, kræver det, at vi anvender den viden, vi akkumulerer til nye handlinger.

Gør det gerne sammen med andre. Det tager max 10 minutter alt i alt.

På årets Folkemøde 2019 havde vi indgået partnerskab med Den Sociale KapitalFond, EY og Kammeradvokaten. Derudover udviklede AskovFonden i samarbejde med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra FutureNavigator en app, vi kaldte PÅ DATE MED FREMTIDEN. Via denne app udformede vi fremtidsperspektiver på den socialpolitiske indsats i Danmark. Vi stillede spørgsmål til, hvad der bliver præmisser, og hvad vores muligheder bliver i fremtidens velfærdssamfund.

AskovFondens vision er at få mennesker til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund, de er en del af. Det kan vi kun gøre i samarbejde med omverdenen, så du skal være med. Og husk, når det kommer til fremtiden, kan du ikke tage fejl.

30 meningsdannere bød ind med deres visioner for fremtiden, og dette blev lavet til 11 scenarier, som brugerne af appen skulle tage stilling til. Det var spændende at se de mange bud på vigtige emner, der kom på banen. De tre vigtigste trends, som flest pegede på, var: Fra Systemvelfærd til Relationsvelfærd Vi kommer til at flytte fokus fra det systemiske til at frigøre flere ressourcer til tillidsbaseret, relationelt arbejde. Fra én indsats til helhedsorienterede indsatser Der vil komme flere tilbud om relationsbårne indsatser, der ser og støtter op om hele familien tidligt. Vi kommer ikke længere til at vente på, at det går galt. Fra vækstfokus til bæredygtigt fokus Optagetheden af vækst aftager. I stedet er der fokus på bæredygtighed som velfærdsfænomen og skræddersyede indsatser på de store velfærdsområder. Appen lever stadig, og du kan stadig være med til at definere fremtidens sociale trends ved at svare på de 11 spørgsmål. Alt, du skal gøre, er at downloade appen: Trendnavigator Indtast herefter koden: fm19

Du svarer på spørgsmålene ved at swipe enten til højre eller til venstre. Swiper du til højre, så er det fordi, du mener, at dette bliver et vilkår, uanset om vi gør noget eller ej, og swiper du til venstre, så mener du, at det kan blive en mulighed, hvis vi arbejder på det.

Klik her for at downloade app’en

Det afgørende samarbejde med vores omverden En af de vigtigste forudsætninger for at blive inkluderet i samfundet er at opleve at være en del af et fællesskab. Derfor har vi også i år arbejdet for at skabe meningsfulde partnerskaber med omverdenen med det formål at skabe brobygning til det omkringliggende samfund. Dette gør vi bl.a. med vores samarbejde med Roskilde Festival, hvor vi indgår som en del af Orange Together. Orange Together er et initiativ fra festivalen, hvor der arbejdes med holdninger og adfærd i forhold til seksuelle gråzoner. Dette gøres i partnerskab med flere organisationer før og under festivalen.

DEN NYE STRATEGI

Folkemødet

I sommeren 2019 var vi 45 unge og voksne med fra AskovFonden, som alle havde til opgave at gå i dialog med dem, der deltager på festivalen med holdningsspil og samtaler. Det at være en del af Roskilde Festival som partner har en særlig betydning for dem, der deltager, i det de kommer ud i verden og oplever den helt særlige vibe af rummelighed og varme, som de ellers ofte mangler i det offentlige rum. Her er plads til alle, og som en af dem sagde til mig ved dette års festival: ”Her føler jeg mig nærmest helt normal, for alle er så søde og imødekommende, og alle er lidt mærkelige på deres egen cool måde”. Det at opleve et kæmpe fællesskab på den måde er en erfaring, som kan danne grobund for en fremadrettet udvikling, som vi selv kan have svært ved at skabe i vores egne lukkede miljøer.

Det moderne forsamlingshus En af de tendenser, jeg oplever som en stor udfordring for vores samfund, er den stigende polarisering mellem grupper af mennesker. Vi omgås dem, som ligner os selv, og vi diskuterer oftest med mennesker, som har de samme holdninger som vores egne. Til gengæld er der en livlig og desværre ofte ukonstruktiv debat på de sociale medier, hvor mennesker, der er uenige, overskrider alle grænser for, hvad, jeg mener, man kan sige til hinanden. Måske er det lettere at være afstumpet og grov, når man ikke sidder overfor hinanden og ikke kender dem, vi er uenige med, men risikoen er, at vi mister empati for dem, vi ikke forstår. I gamle dage mødtes mange mennesker i forsamlingshuset og diskuterede på tværs af baggrund og holdninger. Her var der plads til landsbytossen sammen med lægen, præsten og den lokale håndværker. Derfor har jeg igennem længere tid haft en drøm om, at vi initierede et moderne forsamlingshus, hvor vi på tværs af baggrund og holdninger mødes og bliver klogere sammen. Dette blev realiseret i år, hvor vi for første gang afholdt et moderne forsamlingshus i vores Cafe i Griffenfeldsgade. Her har vi til daglig vores Social Psykiatriske Aktiviteter, og det er et sted, der er kendetegnet ved at være rummeligt og trygt for alle slags mennesker.

På initiativ fra mad-entreprenøren Tina Scheftelowitz bød vi velkommen til alle, der havde lyst til at deltage i en middag, hvor vi på tværs af menneskers baggrund og historier mødtes i meningsfulde samtaler. Dette bliver helt sikkert gentaget i det kommende år, for, som AskovFonden gjorde tilbage i 1944, hvor vi udviklede mødregrupperne, så er vores DNA i høj grad at skabe meningsfulde fællesskaber for alle slags mennesker.

Sociale Investeringer Siden 2017 har jeg skrevet og talt om Sociale Investeringer, fordi jeg mener, det er en mulighed for at skabe mere fokus på, hvad der virker og har effekt for vores målgrupper. Det, at involvere en mere business-fokuseret tilgang til socialt arbejde mener jeg kun, er positivt for vores arbejde. Hvis vi skal have investorer til at tro på, at det kan betale sig at investere i sociale indsatser, kræver det et meget større fokus på, hvad der virker og i sidste ende må det altid være afgørende, at vores arbejde skaber forandring for dem, vi skal hjælpe. Kritikerne af Sociale Investeringer er bekymrede for, at man skal kunne tjene penge på at investere i mennesker, der er udsatte, og til det vil jeg gerne påpege, at det for os altid handler om at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Men at få nogle nye aktører ind på området kræver et implicit større fokus på, hvad der virker og for hvem, og det, mener jeg kun, kan være en positiv udvikling. På socialområdet generelt ved vi stadig for lidt om, hvad der virker og for hvem, og vi må desværre konstatere, at det stadig ikke lykkes at bryde den negative sociale arv for de allermest udsatte, selvom vi aldrig har brugt flere penge på indsatser, end vi gør i dag. Så i stedet for at blive ved med at gøre, som vi plejer, mener jeg, at vi har en forpligtelse til at prøve at gøre noget andet. Og selvom jeg ikke tror, at Sociale Investeringer kan ændre alt, så mener jeg, at det at få fokus på effekt og resultater i højere grad kan påvise, at det kan betale sig at investere i mennesker. Hvis en investor investerer i f.eks. Dialog Mod Vold, som arbejder med at bryde vold i familien, så betyder det først og fremmest, at flere får hjælp. Men det kan også betyde, at vi kan forebygge, at børn bliver anbragt uden for hjemmet.

DEN NYE STRATEGI

“Jeg håber, at Sociale Investeringer vil følge den udvikling, som skete på det grønne område for snart 15 år siden. “ Vi ved fra landets kommuner, at ca. 60 procent af alle anbringelser er betinget af vold i familien, og hvis vi med ambulant behandling i rette tid kan forebygge at anbringe børn, så kan vi ikke kun hjælpe familierne bedre, men også spare samfundet for omkostninger til indsatser, som har påvist ringe effekt. Kommunen betaler kun for det, der virker, og selvom investoren måske får 5 procent i afkast, så vil det altid være den offentlige kasse, der tjener mest, og dermed et plus på samfundets økonomiske bundlinje, som i sidste instans er os alle sammen.

Det er derfor en stor glæde, at Regeringen ved lov i 2018 vedtog at etablere Den Sociale Investeringsfond, som skal arbejde for at udvikle modeller og metoder for at arbejde med Sociale Investeringer. I 2019 gik arbejdet med etablering af fonden for alvor i gang, og jeg er glad for at følge den positive udvikling som udpeget medlem i det rådgivende udvalg, der skal følge fondens arbejde. Jeg oplever et stort engagement i både Den Sociale Investeringsfond og de mange interessenter på området og har troen på, at vi i 2020 kommer til at se flere Sociale Investeringsprojekter landet over.

Jeg håber, at Sociale Investeringer vil følge den udvikling, som skete på det grønne område for snart 15 år siden. Her var der nogle modige og i manges øjne idealistiske mennesker, som investerede i grønne aktier. Dette blev af mange betragtet som naivt, men der er vist ingen, der i dag betvivler, at det at investere i proaktiv grøn energi kommer Danmark til gode. Og ja, der er nogle investorer der i dag har tjent godt på deres investeringer, men dem, der vinder mest, er vel grundlæggende os alle sammen, der som samfund kan profilere os på at være markedsførende som land, fordi der var nogle, der turde tage chancen dengang.

Fremtidens velfærd ser mere lovende ud end nogensinde, hvis vi for alvor formår at gøre op med årtiers manglende vidensopsamling og afprøver sociale investeringsmodeller, hvor vi påviser, at det kan betale sig at investere i mennesker. Helle Øbo

Adm. direktør i AskovFonden

SKARPE FRA ANNEMETTE Annemette Thorgaard | Partner og advokat hos Advokatfirmaet Poul Schmith

1. Hvorfor giver det mening at samarbejde? Siden 2017 har AskovFonden, EY, Advokatfirmaet Poul Schmith, Den sociale kapitalfond og Nordic Development Corporation samarbejdet om at udbrede kendskabet til sociale investeringer og mulighederne for at gennemføre offentligt private samarbejder, der kan forbedre tilværelsen for socialt udsatte og samtidig medføre offentlige besparelser. Det giver god mening for os at samarbejde, fordi vi med vores forskellige baggrunde dækker en bred vifte af de spørgsmål, der uvægerligt opstår i relation til sociale investeringer: ”Hvad er de juridiske rammer, hvilke sociale problemstillinger er bedst egnede til et offentlig privat samarbejde, hvordan foretager man en investering og hvilke forventninger skal man have til resultatet m.v.” Vi lærer af hinanden gennem samarbejdet og får nye syn på de samfundsmæssige udfordringer på socialområdet. Vi har et godt velfærdssystem i Danmark, men vi taber stadig nogen, som vi måske kunne finde nye måder at hjælpe på. Det kan f.eks. give mening for en kommune, der - trods kommunale indsatser - gennem flere år har haft et nogenlunde konstant antal langtidsledige at samarbejde med en privat aktør om at reducere antallet af langtidsledige. Det er gennem det offentlige private samarbejde, at der kan opstå nye innovative løsninger, der kan vende en stagnerende statistik til gavn for de socialt udsatte.

2. Hvordan kan det offentlige og private samarbejde? En kommune kan udbyde den udfordring, som den står overfor på socialområdet og på den måde opnå forslag fra det private marked, herunder NGO’er om nye måder at hjælpe socialt udsatte på. De tilbud, der kommer fra det private marked, skal selvfølgelig ligge inden for sociallovgivningens rammer, og den tilbudte løsning skal supplere kommunens eksisterende indsatser. Der er således ikke tale om en udlicitering af offentlige opgaver. Hvis udfordringen f.eks. er, at en kommune må konstatere, at der for hver skoleårgang er eksempelvis 10%, der hverken får beskæftigelse eller uddannelse, kan kommunen udbyde denne udfordring og tilbyde at betale en procentdel af den besparelse, som kommunen opnår ved, at antallet af langtidsledige nedbringes signifikant i løbet af et givent antal år eller måneder. Den private aktør bliver på denne vis alene betalt efter resultater. Vederlagsmodellen skal naturligvis indeholde et maksimum, der giver den private part et rimeligt dækningsbidrag, men samtidig hindrer, at der sker en overbetaling for den private parts indsats.

SAMARBEJDSPARTNER

“Der er heldigvis vores indtryk, at der er flere visionære beslutningstagere i Danmark, der gerne vil gøre en forskel og gerne lærer af andres erfaringer.”

3. Hvad kommer der ud af det? Hvis et projekt om sociale investeringer lykkes, giver kommunen dermed de socialt udsatte en bedre tilværelse, end de ellers havde opnået. Hvis projektet ikke lykkes, kan det være udtryk for, at kommunen allerede gør alt, hvad der kan gøres på det område, som har været projektets fokus.

Man kan undre sig over, hvad der afholder kommunerne fra at iværksætte sådanne sociale investeringer. Det bør i hvert fald ikke være de juridiske rammer. Der er heldigvis vores indtryk, at der er flere visionære beslutningstagere i Danmark, der gerne vil gøre en forskel og gerne lærer af andres erfaringer. Det er også givet, at der med etableringen af Den Sociale Investeringsfond vil komme flere sociale investeringsprogrammer fremadrettet.

ÅRET DER KOMMER I 2020 lancerer AskovFonden sin nye strategi I arbejdet med at udvikle de kommende års mål har vi haft fokus på vores grundlæggende berettigelse som organisation. Igennem vores historie helt tilbage fra 1943 har vores vigtigste rolle været at udvikle sociale velfærdsløsninger, der hvor vi oplever et aktuelt behov. Det gjorde vi, da vi udviklede mødregrupperne tilbage i 1944, hvor vi kunne konstatere, at børn voksede op i isolerede miljøer, der gjorde, at deres opvækstbetingelser i alt for høj grad blev præget af et begrænset udsyn.

Siden hen har vi udviklet sociale initiativer med udgangspunkt i de behov, som vi har erfaret fra praksis og i samarbejde med det omkringliggende samfund. Derfor er det et af vores mål i den kommende strategi, som vi kalder:

”SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE”

Vores tre mål, som vi vil arbejde for i 2020 – 2022, er:

2. Sociale Investeringer Vi vil i de kommende år fortsat arbejde for at blive endnu skarpere på, hvilken effekt vi skaber for vores målgrupper og derudover udarbejde økonomiske analyser på vores indsatsområder, så vi får indsigt i de økonomiske afledte effekter og omkostninger. Det betyder også, at vi vil udarbejde klare resultatindikatorer i samarbejde med vores aftagere, så alle er vidende om, hvornår en ønsket effekt er opnået. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver lavet i samarbejde med andre relevante aktører, og derfor er vores tredje mål: 3. Partnerskaber og videndeling Det er afgørende, når vi skal udvikle de bedste sociale løsninger, at vi altid undersøger, om der er nogen, der ved mere end os eller noget andet end os. Vi skal blive bedre til at bygge ovenpå allerede eksisterende viden i stedet for at starte forfra, hver gang vi får en ny god ide. Derfor er partnerskaber afgørende for vores arbejde. Endelig har vi som non for profit NGO et ansvar for, at vores viden bliver delt med alle relevante videnspartnere. Derfor har vi valgt at prioritere både partnerskaber og videndeling i vores kommende strategi, så vi kan blive målt på, hvordan og hvilken effekt det har for vores arbejde.

Bæredygtighed i en anden forståelse I 2020 håber jeg, at vi får en mere nuanceret debat om bæredygtighed. I dag tænker mange nok, at bæredygtighed handler om klima, men det vil jeg gerne udfordre.

NY STRATEGI & NYE MÅL

1. Skalering og videreudvikling af eksisterende indsatsområder Vi vil i de kommende år arbejde videre med at udvikle vores indsatser, så flest muligt kan få gavn af det, vi laver. Derfor er vi optagede af, hvordan vi kan skalere vores allerede eksisterende indsatser. Derudover er vi stadig optagede af, hvordan vi mere målrettet kan arbejde for at bidrage til at løfte den sociale bundlinje generelt i vores samfund, og derfor er et andet af vores mål:

Forudsætningen, for at mennesker overhovedet kan tænke og endsige handle mere klimabevidst, er menneskeligt overskud. Når hver dag er en kamp for at overleve for at få et værdigt liv, så er det skudt langt over målet at tro, at man også lige kan være en bevidst forbruger eller tage særlige hensyn til klimaet i sin hverdag. Jeg mener, det er på grænsen til arrogance, at man f.eks. skal skamme sig over at handle på Black Friday, fordi det bliver en klimadagsorden om overforbrug for nogle, hvis det er den eneste mulighed for at købe f.eks. julegaver til dem, man holder af. Jeg talte med en af AskovFondens brugere, der fortalte, at han altid glædede sig til Black Friday, for der kunne ham og hans mor købe julegaver, som de ellers ikke havde råd til. For det enkelte menneske, der lever i udsathed, er det afgørende at vide, hvilken hjælp der er bedst egnet at få, og derfor undrer det mig til stadighed, når vi taler om aktiviteter frem for effekt på Socialområdet. Vi har de seneste 20 år talt om, at det kan betale sig at investere i forebyggelse, men alligevel, er det min klare opfattelse, at det i endnu højere grad er blevet sværere at få hjælp, end tidligere. Vi har et samfundsmæssigt dilemma indbygget i den strukturelle kassetænkning, der gør, at man som for eksempel kommune ikke kan se, at det er en besparelse at forbygge psykiatriske indlæggelser, da det er regionen, der får den primære besparelse. Når vi som samfund får udarbejdet analyser af de økonomiske afledte effekter af en social indsats, vil vi få et mere klart billede af, hvilken instans der får de økonomiske gevinster, og jeg håber, det vil medføre en mere overordnet beslutning om, at det ikke skal være afgørende, hvem der får den økonomiske gevinst, men at der kommer fokus på, at det i sidste ende er hele samfundet, som vinder ved, at vi får mennesker hjulpet tilbage i fællesskabet. Så hvis vi for alvor skal arbejde med bæredygtighed, er det afgørende, at vi taler om det med både en finansiel, en grøn og en social dagsorden som fælles overskrift. Derfor er AskovFondens overskrift på den kommende strategi: social ansvarlighed med økonomisk bundlinje, fordi vi tror på, at reelle forandringer begynder med at sørge for, at mennesker ikke lever i udsathed.

SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE Er overskriften på vores kommende 2020-2022 strategi, fordi vi tror på, at det kan betale sig at investere i mennesker med gode sociale indsatser, der samtidig understøtter samfundets økonomiske bundlinje. Vi har valgt at arbejde med tre mål, som vi mener, er afgørende for, at vi kan blive endnu bedre til at udvikle og skalere fremtidens sociale velfærdsløsninger.

1. Skalering og videreudvikling af AskovFondens indsatser 2. Sociale Investeringer 3. Videndeling og partnerskaber

Vores afgørende forandringsnøgle er relationen, da vi ved at positiv forandring begynder med det at blive troet på og mødt med forventninger, der tager afsæt i der, hvor den enkelte befinder sig. AskovFonden anvender den viden, vi akkumulerer fra praksis, til at udvikle bedre og nye forebyggende indsatser. Vi vil udvikle økonomiske analyser af vores indsatser, så vi får transparens og indsigt i de kortsigtede og langsigtede økonomiske effekter.

“I et samarbejde med AskovFonden går mennesker fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet.”

Vi har her særligt fokus på, hvad vi gør, hvorfor vi gør det og hvad der kommer ud af det, samt hvordan vi inkorporerer FN’s verdensmål. Social ansvarlighed med økonomisk bundlinje handler om, at det kan betale sig at investere i, at mennesker får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. At have større fokus på forebyggelse og rettidige indsatser, som bringer mennesker tilbage i samfundets fællesskab. I et samarbejde med AskovFonden går mennesker fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. Dette forudsætter, at vi har indsigt og forståelse for de økonomiske incitamenter og effekter af sociale indsatser.

Vi vil arbejde for, at vores viden bliver delt viden, som kan bidrage til at løfte specialområder generelt. Vi vil indgå i relevante partnerskaber, med henblik på et fælles ansvar for at løfte den sociale bundgrænse i Danmark.

WHY AskovFonden giver mennesker i udsathed

WHY

styrken og modet til at tage ansvar og

DEN NYE STRATEGI

ejerskab for eget liv og det samfund, de er en del af.

HOW Vi arbejder med relationen som det primære

HOW

udgangspunkt. Vi måler på alt, hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør det og med

hvilken effekt. Alle vores sociale initiativer

skal være bæredygtige for den enkelte og for samfundets økonomiske bundlinje.

WHAT Vi udvikler og leverer proaktive sociale løs-

WHAT

ninger i samarbejde med det offentlige, det private og civilsamfundet.

FN’s verdensmål blev i 2015 vedtaget af 193 lande. Til sammen udgør de 17 verdensmål en fælles plan for, hvordan verden skal se ud i 2030. Du kan finde mere information om verdensmålene på FN’s officielle side. Verdensmålene har et gennemgående princip om, at ”ingen skal lades tilbage”. Konkret betyder det, at vi i alle sammenhænge prioriterer de mest udsatte først.

AskovFondens strategi 2020 – 2022 indeholder perspektiver på, hvordan vi kan bidrage til at opfylde målene for følgende verdensmål:

Verdensmål nr. 1:

Verdensmål nr. 8:

AskovFonden arbejder for, at alle uanset social baggrund får indsigt i deres rettigheder og muligheder i vores fælles velfærdssamfund.

AskovFonden arbejder for, at andelen af udsatte, særligt unge der ikke er i beskæftigelse, reduceres væsentligt, og at vi skaber et arbejdsmarked, hvor alle har en plads i fællesskabet.

Afskaf fattigdom

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Verdensmål nr. 3:

Verdensmål nr. 10:

AskovFondens indsatser fokuserer på en helhedsorienteret indsats for alle aldersgrupper, hvor sundhed og trivsel er målet.

AskovFonden arbejder for at skabe inklusion af udsatte og sikre lige muligheder for alle borgere i samfundet, uanset social status, etnicitet, køn, race, oprindelse og religion.

Sundhed og trivsel

Mindre ulighed

Created by Creative Mania from the Noun Project

Verdensmål nr. 4:

Verdensmål nr. 17:

AskovFonden arbejder for, at alle børn og unge har lige ret til at tage en uddannelse og mulighed for livslang læring uanset økonomisk og social baggrund.

AskovFonden arbejder på at fremme og udvikle meningsfulde partnerskaber, hvor fokus er på fremtidens velfærdssamfund.

Kvalitetsuddannelse

Partnerskab for handling

ASKOVFONDENS VENNEFORENING Du kan også blive medlem af AskovFondens venneforening og hjælpe nogle af de mest udsatte i vores samfund Klik her for at læse mere

STØT ASKOVFONDEN

Vidste du, at hver 5. dansker kommer i kontakt med psykiatrien, at 75.000 lider af svære spiseforstyrrelser og at hvert 6. barn vokser op i en familie, hvor der er vold? Dette er blot nogle af de udfordringer AskovFonden arbejder for at løse. I 2019 oprettede AskovFonden en venneforening. Det gjorde vi for på den måde at få flere midler til at hjælpe flere mennesker hurtigere og bedre, så vi forhåbentlig kan forebygge nogle af de udfordringer vores brugere står med. Allerede i vores første år som venneforening kunne vi invitere medlemmerne, sammen med en række af vores brugere, til koncert med Savage Rose i KB Hallen i november måned. Det blev en mulighed fordi Annisette Koppel og resten af bandet havde valgt at donere billetter til deres fantastiske koncert. Om dette samarbejde sagde Annisette Koppel: ”Vi i The Savage Rose er glade for at kunne sætte lys på AskovFondens vigtige og store arbejde. Et arbejde der giver håb og sætter unge i et nødvendigt fokus, og som tænder lyset på fremtidens verdensscene. Tak!” — The Savage rose.

For blot 200 kroner om året, kan du også blive medlem af AskovFondens venneforening. Du overfører via mobilepay på 156868. Husk at angive både dit navn, dit telefonnummer samt CPR eller CVR nummer. Hver gang der gives en donation til AskovFonden går 93 procent direkte til indsatserne, kun 7 procent går til administration. OBS: De 200 kroner er som donation til et velgørende formål fradragsberettiget.

SAMARBEJDSPARTNERE 2019 ASKOVFONDEEN Roskilde Festival Folkemødet CONTACT Hjem til alle alliancen WeShelter Mændenes Hjem AddLemon Miklos Szabo MILK Stine Heilman Social+ Altinget Living Value Supervisionshuset Nordic Development Corporation Advokatfirmaet Poul Schmith Den Sociale Kapitalfond FIH Partners RG60 DPU Mary Fonden Velux Fonden Bikubenfonden Tuborgfondet Kommunerne Politikerne Regionerne Forvaltningerne Det kriminalpræventive råd The Door University of Settlements Round House Jakob Riis Settlement Catch22 International Federation of Settlements Scott Miller EY VISO Ministerierne Socialstyrelsen Metronome Productions Trykkertøsen Niveau Merkur Bank Høje Taastrup Krisecenter Nørrebro United SpriteLab David Butler Epiqus

Sitra Prosper Bridges Fund Management Deloitte Falck Canon SAVN Café Exit Den Sociale Investeringsfond Bullet Booking Annisette Koppel Salathovederne Enabling Leadership Noa Redington Future Navigator Otto og Gerdas mindelegat Nordvest Fonden

KBH+ Projektakademiets og andres: Implement Consulting 48timers festival Villa Kultur Gro selv Bioteket OsramHuset Rapolitics L.O.W Mayhem Teater Grob Barselbar Urban 13 TalkTown Ukøn poesi Yogarilla Erhvervshuset Stefans kirken Perspektiv (Annette Rohde) Claus Raasted Maja Malgaard Stine Bardeleben Helles Helhedsplanen Sigrynsgade Fået støtte fra: Snapslanden Nørrebros lokaludvalg Østerbros lokaludvalg Jem & Fix

Bikubenfonden Tuborg Fondet Fonden bag Roskilde Festivalen Lauritzen Fonden Statens Kunstfond Beskæftigelses- og integrationsforvaltingen KK Socialforvaltningen KK –Center for udsatte og kriminalitetstruede unge (CUKU) Eksterne Kulturpartnere og andre i 19: Roskilde Festivalen Østerbro Teater DFUNK Scene N Teater Opgang2 Teatergrad Pernille Garde Stage Art Restaurant Baglokalet Ellie og Elliies dellie Nørrebros teater Tivoli Mongo park Københavnerteamet Interne kulturpartnere: Rapolitics ToneTone Rec L.O.W Claus Dahl Buddha Bikes

ASKOVHUS Sociale partnere: Kommuner - herunder social, psykiatri, handicap og job. Socialstyrelsen, - herunder VISO og Socialtilsynet Sundheds og ældreministeriet Sundhedsstyrelsen Behandling: Privat praktiserende psykiatere og psykologer Region Syd - klinik for Spiseforstyrrelser Distrikt Psykiatrien i Region Hov-

edstaden Privat praktiserende læger Region Hovedstaden - klinik for Spiseforstyrrelser, PCB og BBH Region Midt - klinik for Spiseforstyrrelser Region Nordjylland - klinik for Spiseforstyrrelser Region Sjælland - klinik for Spiseforstyrrelser Organisationer og virksomheder: DSS - Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade BED Klinikken NEDS - Nordic Eating Disorder Society Villa SULT – Institut for spiseforstyrrelser – Oslo – Norge SULT Akademiet Press Too - Forlaget Kultur & Undervisning: Københavns Universitet Læs for Livet - Egmont fonden Nørrebro Teater Stage Art v. Pernille Garde Fonde: BikubenFonden – Natur til et godt liv Danmarks Fonden

DMV NGO’er: Lev Uden Vold Sex Samfund headspace RED rådgivning Kvindehjemmet Holstebro kvindekrisecenter Fredericia kvindekrisecenter Odense kvindekrisecenter Mødrehjælpen Fundamentet / Mandecentret Danner LOKK Bryd Tavsheden Dansk Stalkingcenter Exitcirklen Bydelsmødre Baba Børns Vilkår

Red Barnet Røde Kors Qnet Qværk Dare Gender GirlTalk MandSnak TUBA Voldsobservatoriet Kvinderådet Andre danske samarbejdspartnere: Maryfonden Trygfonden Socialministeriet Ligestillingsministeriet Justitsministeriet Kommuner Kriminalforsorgen Politikredse Rigspolitiet Rigsadvokaten Kriminalpræventivt Råd Børnerådet Institut for Menneskerettigheder Udenlandske samarbejdspartnere: EIGE (European Institute on Gender Equality) GREVIO (Group of Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence) Europarådet (Istanbulkonventionen) NIKK (Nordic Information on Gender) Alternativ til Vold (NO/SE/ISL) WWP (Work With Perpetrators) UN Women ECDV (European Conference on Domestic Violence)

BØRNEHUSET Børne og unge forvaltningen, Nørrebro/Bispebjerg Nørrebro Netværk 1, som udover AskovFondens Børnehus består af: Skt. Johannes Gården Marthahjemmet Linden Blågårdens Børnehus Dosseringens Vuggestue Den Gule Prik Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave

Guldberg-Hudegården Skjold-Læssoe Jordkloden Skolerne: Dia Privatskole Blågård Skole Den kommunale klynge, NBA Områdefornyelsen Nørrebro Undervisningsministeriet

ASPA Socialforvaltningen i København Kommuner i hovedstadsområdet Psykiatri Akuttilbuddet i Griffenfeldsgade Ambulant Psykiatri i København Bispebjerg Hospital Huset for Psykisk Sundhed OPUS (Frederiksberg, Hvidovre, Nørrebro, Østerbro) Socialpsykiatri BOFNA Fountain House, herunder Klub Fontana Gloria Grib København Hjemmevejlederne i København Ungehuset CPH Beskæftigelse og uddannelse IPS (Individuelt Planlagt job/ uddannelse med Støtte) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København Jobcenter København Jobbanken Springbræt Plan og Handling Væksthuset Københavns VUC Ungdommens Uddannelsesvejledning Andet Projektakademiet (KBH+) Salathovederne v. Tina Scheftelowitz Madliv København Selskabet Kjæden Sind Transmogriffen TUBA DIS

Økonomisk støtte fra: SOF Paragraf 18 Selskabet Kjæden BIF Kompetencefonden LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade BED Klinikken NEDS - Nordic Eating Disorder Society Villa SULT – Institut for spiseforstyrrelser – Oslo – Norge SULT Akademiet Press Too - Forlaget Kultur & Undervisning: Københavns Universitet Læs for Livet - Egmont fonden Nørrebro Teater Stage Art v. Pernille Garde Fonde: BikubenFonden – Natur til et godt liv Danmarks Fonden

MIR Organisationer: ADHD foreningen Landsforeningen Autisme Dysleksi foreningen Ordblindeinstituttet Samrådet Børns Vilkår Social Talks DGI De lokale i Ledøje og Ledøje Kirke BKO Egehjorten Special Hockey Denmark Papero i Nansensgade Game Kommuner: Københavns kommune Egedal kommune Furesø kommune Gribskov Kommune Høje Tåstrup Kommune Lyngby Tårbæk Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Roskilde Kommune Rødovre Kommune Rudersdal Kommune

Hørsholm Kommune Taarnby Kommune Albertslund Kommune Hørsholm Kommune Dragør Kommune Fonde: Bikuben fonden AP Møller Fonden Velux Fonden Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København Jobcenter København Jobbanken Springbræt Plan og Handling Væksthuset Københavns VUC Ungdommens Uddannelsesvejledning Andet Projektakademiet (KBH+) Salathovederne v. Tina Scheftelowitz Madliv København Selskabet Kjæden Sind Transmogriffen TUBA DIS Økonomisk støtte fra: SOF Paragraf 18 Selskabet Kjæden BIF Kompetencefonden LMS - Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade BED Klinikken NEDS - Nordic Eating Disorder Society Villa SULT – Institut for spiseforstyrrelser – Oslo – Norge SULT Akademiet Press Too - Forlaget Kultur & Undervisning: Københavns Universitet Læs for Livet - Egmont fonden Nørrebro Teater Stage Art v. Pernille Garde Fonde: BikubenFonden – Natur til et godt liv Danmarks Fonden

HVORFOR KOM ASKOVFONDE HAR VI HJUL HVAD ER DER 30

M DU TIL EN, HVORDAN LPET OG R KOMMET 31

INKLUDERENDE UNGEFÆLLESSKABER KBH+ har siden årets begyndelse drevet pigeklub for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Klubben er målrettet piger mellem 14-17 og skal være et attraktivt fritidstilbud til de piger, som tilbringer en del tid på gaden og i det offentlige rum i lokalområdet. Tilbuddet er målrettet de piger, der har svært ved at indgå under rammer, som et fællesskab sætter, og det er piger, som skal have professionel pædagogisk støtte for at tilegne sig sociale kompetencer og samtidig har brug for at få erfaring med gode relationer til voksne. Pigeklubben bor midt i KBH+, unge og kulturhuset på førstesalen, og det er et perfekt match, da KBH+ arbejder med udviklende relationer i alle processer og forløb med unge. Det er i KBH+ rammerne, man som ung kan føle sig tryg, og hvor man prøver noget nyt sammen med andre, og hvor nye perspektiver præsenteres i en kreativ kontekst, som huset stiller til rådighed. KBH+ har teatersal, kunstatelier, musikstudie, dansesal og madlavning. Pigerne kan enten selv skabe en aktivitet eller de bliver en del af noget, der allerede sker i huset. Det betyder, at der hver uge skabes møder mellem unge, der ikke ellers ville have stået sammen og skrællet gulerødder, hørt musik, været til en forestilling sammen i vores teatersal eller bare hilst på hinanden på gangen. Pigerne har derudover deres egne rum, hvor de kan være sig selv, når de har lyst til det, og snakke om de emner, der optager dem lige nu i et trygt miljø. Vi lever i dag i et samfund, hvor vi mest ses med dem, der ligner os selv. Med Pigeklubben skaber KBH+ møder mellem unge, der ikke ligner hinanden, og det medvirker til, at de unge lærer noget om hinanden i en tryg ramme til gavn for de unge og for alle i KBH+.

Den viden, vi får gennem møderne med pigerne, bruges til at udbyde netop de aktiviteter, pigerne efterspørger, og gennem aktiviteterne lærer pigerne noget om det samfund, vi alle er en del af. I 2020 er Pigeklubben inviteret på Christiansborg, og i 2019 har der i Pigeklubben blandt andre været besøg af debattører, forfattere, instruktører, og de ansatte har fået en del piger i job i lokalområdet, alt sammen med det formål at skabe rammer der understreger, at fællesskabet er vi alle en del af, og det skal vi værne om og investere i til gavn for os selv og menneskerne omkring os. Den største læring for os i KBH+ er, at vi i 2020 skal gøre meget mere sammen på tværs af unge i KBH+, for det udvider horisonter for alle, men vi har også lært, at det kræver tid og en dyb socialfaglig indsats for at skabe de rette rammer for disse møder. Den viden skal vi i 2020 i højere grad få systematiseret, så andre også kan få glæde af vores erfaringer og viden og dermed udbrede metoden om, hvad disse møder på tværs kan, til gavn for andre indsatser der arbejder med inkluderende ungefælleskaber. Lederen af Pigeklubben siger det så fint: ”I KBH+ vil vi gerne vise vejen til det gode ungdomsliv og gennemgående for Pigeklubbens aktiviteter er et fokus på fællesskab, udvikling, selvbestemmelse og medejerskab. Vi tilbyder aktiviteter og en fælleskabsplatform med fokus på kultur og kreativitet, og mit ønske er at skabe den fedeste klub med mangfoldighed, rummelighed, glæde og en masse gode stunder. Min fornemste opgave er, at jeg sammen med pigerne i klubben får skabt lige præcis det rum, som giver mening for pigerne,” - fortæller Pernille-Lykke Schwarz.

KBH+ PIGEKLUBBEN

•

KBH+ er et hus for unge, som vil udvikles, nå deres drømme, starte på en frisk eller har brug for et arbejde.

•

KBH+ driver et projektakademi for unge under 30, en 18+ klub for kriminalitetstruede unge mellem 18-25 år samt en pigeklub for piger mellem 14-17.

•

Hver uge er 200 unge igennem huset, og KBH+ danner rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv.

•

I KBH+ findes et kulturmiljø, som de unge selv er med til at forme, hvor musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er platformen for fortællinger, udvikling og aktiv ungdomsdeltagelse.

KBH + | Kort fortalt

Fokus i 2019 har været på at få pigerne med til at skabe identiteten for Pigeklubben, og de har selv formuleret de gode aftaler for, hvordan man skal være i klubben, og denne tilgang med at inddrage dem er yderst vigtig for, at Klubben bliver deres ”Klub”, og dermed giver vi dem også et medansvar for at skabe den gode stemning, tage godt imod nye piger og være gode mod hinanden. Kompetencer der er gode at have med i skolen, på jobbet og gennem hele livet. Samfundet omkring os kan af Pigeklubben lære, at vi skal tage pigerne alvorligt, vi skal lytte til dem (og mene det) og også turde at stille krav til dem, da man ellers er med til at skabe en følelse af, at vi ikke vil dem sådan rigtigt, og det vil vi KBH+, vi vil dem, og vi tror på dem.

Stine Hamburger

Direktør i KBH+

SKARPE FRA MORGAN Morgan | Ung i KBH+

1. Hvorfor søgte du Projektakademiet i KBH+? Jeg søgte ind på Projektakademiet i 2018, fordi jeg for første gang i meget lang tid kunne mærke, at her skulle jeg bare være. Jeg havde været til åbent hus, og den kreative energi og de menneskelige værdier havde ramt mig lige i hjertet - så jeg ansøgte og kom heldigvis med på holdet. Jeg savnede et frirum fra præstation og et sted, hvor jeg kunne prøve nogle projekter og ideer af. Det kunne jeg virkelig her, for der var nogle mennesker, der støttede mig 100%.

2. Hvordan har det hjulpet dig? På Projektakademiet havde jeg et år, hvor jeg lærte virkelig meget om projektledelse men også om fællesskab og samarbejde. Det, jeg dog ikke havde forventet, var, at jeg også skulle blive en del af noget større. Jeg kendte intet til AskovFonden, inden jeg startede på projektakademiet, men her fik jeg en masse muligheder for at engagere mig yderligere. I cafeen, på Roskilde festival med KBH+ og ved at snakke med mange af de mennesker, der arbejder her, har jeg oplevet så meget mangfoldighed og engagement - det har givet mig troen på, at kulturprojekter virkelig kan skabe forandring,

fordi vi er så mange, der kan se værdien i det, og som ønsker et mere inkluderende samfund. Jeg har før følt et pres for at skulle finde min plads i samfundet, fordi jeg ikke følte, jeg kunne bidrage... Det vigtigste, jeg har fået med, er altså en følelse af, at de værdier og kompetencer, jeg har, er vigtige for andre også. Jeg er værdifuld.

3. Hvad er der kommet ud af det? Jeg har skabt ”uskøn poesi”, en åben scene hvor vi sammen kan undersøge emner inden for identitet, normer og tabuer igennem kunst. Det har været så lærerigt og så dejligt at opnå en drøm, jeg har haft længe. Derudover har jeg også fået meget mod på, at jeg godt kan skabe flere projekter eller måske faktisk kunne leve af det en dag. Personligt har jeg fået en følelse af at kunne være mere tro overfor mig selv, og at man bare skal række ud, hvis man har brug for hjælp - det er stadig svært for mig, men her føler jeg virkelig, at jeg har mødt nogle mennesker, jeg altid kan række ud efter.

KBH+ PIGEKLUBBEN

“Jeg savnede et frirum fra præstation og et sted, hvor jeg kunne prøve nogle projekter og ideer af.” 35

HØJ SPECIALISERING KRÆVER NYSGERRIGHED OG SYSTEMATIK

•

Askovhus rummer alt fra botilbud til ambulant behandling.

•

Askovhus har samlet set 50 medarbejdere.

•

Askovhus har arbejdet specialiseret med spiseforstyrrelse siden 1994.

•

Hver uge kommer ca. 100 mennesker i Askovhus på tværs af alle indsatser.

•

Askovhus arbejder med anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning og atypiske spiseforstyrrelser spredt ud på både børn, unge og voksne samt pårørende.

t ASKOVHUS | Kort fortal 36

Askovhus blev oprettet i 1983 som AskovFondens rehabiliterende botilbud, der kunne rumme unge med psykiske udfordringer i aldersgruppen 17 år og opefter

Askovhus har gennem de sidste 25 år således opnået en høj specialisering indenfor spiseforstyrrelse, hvilket også var en af årsagerne til, at Askovhus blev valgt som VISO-leverandør for Socialstyrelsen i 2018. Det er både en gave at arbejde så specialiseret, fordi vi får lov at fordybe os utroligt meget i et mindre område af det psykiatriske felt, og samtidigt udløser det et stort ansvar, fordi vi løbende er nødt til at sikre, at vi leverer ydelser på et højt niveau i alle vores indsatser. Og her kommer vores praksis med dokumentation og feedback ind i billedet: For at kunne opretholde en høj specialisering er man nødt til at arbejde systematisk og inddragende med indsamling af viden om målgruppen og dens udfordringer samt hele tiden være opsøgende på den nyeste viden.

Målgruppens vigtige stemme Et eksempel på en sådan praksis er det evidensbaserede dialog- og evalueringsredskab, Feedback Informed Treatment (FIT), som Askovhus gør brug af. Det består af to skemaer, der udfyldes ved hver session. FIT måler på hhv. behandlingseffekten og samarbejdet ved bl.a. at spørge ind til personligt velbefindende, relationer, behandlerens måde at arbejde på mv. Grundlæggende er det en invitation og et klart signal til de mennesker, der kommer i Askovhus, om at vi er interesserede i at høre, hvad de har at sige, hvad deres behov er og om de har udbytte af behandlingen.

Det kan også have den konsekvens, at man bliver nødt til at skifte en relation i indsatsen, f.eks. ved at den enkelte skifter behandler, hvis deres samarbejde ikke er frugtbart. På den måde, kan man ikke vælge at arbejde med feedback, når det lige passer ind. Og sat lidt på spidsen skal man derfor beslutte, om man vil høre målgruppens stemme eller ej. Det betyder ikke, at vi skal ændre alt, hvad målgruppen gerne vil have ændret. Men vi skal altid tage feedbacken seriøst og så vidt muligt skabe de nødvendige ændringer ud fra et fagligt grundlag.

Dokumentation og refleksion er en forudsætning for specialisering Foruden FIT gør Askovhus også brug af en række anerkendte tests (EDQLS, EDE m.fl.) og AskovFondens Assessment and Intervention Model (AIM), som indsamler viden om progression og målgruppens udfordringer. Dertil kommer udførlige manualbeskrivelser af de enkelte indsatser, faglige møder, supervision m.m. Helt grundlæggende er vi åbne for at få nye perspektiver på vores faglighed og vores arbejde, og derfor inddrager vi ofte eksterne specialister i sparringsgrupper, der kan bidrage med nysgerrig undring og nye indspark. En sådan åbenhed muliggør ny læring, og i den proces er vi ikke bange for at vise vores praksis frem og udstille mangler og usikkerheder. Tilsammen skaber ovenstående grundlag for fortsat specialisering, så vi kan justere praksis i forhold til ny viden og målgruppens skiftende behov og udbytte.

Line Sidenius

Direktør i Askovhus

ASKOVHUS

I 1994 startede en bevægelse henimod udelukkende at arbejde med spiseforstyrrelser, og vi har specialiseret os lige siden. De seneste år har vi udvidet med en række forskellige indsatser, og i dag tilbyder Askovhus både social rehabilitering (botilbud, dagtilbud, spisestøtte m.m.), beskæftigelsestilbud og ambulante behandlingsforløb til forskellige målgrupper: 13-17-årige og deres forældre samt voksne med alle former for spiseforstyrrelser.

At arbejde med feedback har nogle ”konsekvenser”, man bliver nødt til at tage alvorligt: man bliver løbende tvunget til at forholde sig til, om indsatsen hjælper den enkelte, og om det er nødvendigt at foretage justeringer eller ændringer. Det er altså en måde at sikre, at indsatsen hele tiden er relevant, vedkommende og virkningsfuld for hver enkelt.

SKARPE FRA MARIANNE Marianne | Går i Askovhus’ spiseforstyrrelsesbehandling

1. Hvorfor kom du til AskovFonden?

Det har været rart at have en psykolog at sparre med og få brugbare redskaber og metoder til at tackle min hverdag.

Jeg kom til Askovhus, fordi jeg i ca. 30 år har kæmpet med spiseforstyrrelse i forskellig grad - især overspisninger. De sidste 5 år har jeg taget 35 kg på. Lige meget hvor meget jeg prøvede forskellige strategier og kure, blev min situation bare mere og mere desperat, og vægten gik kun op. Jeg overvejede operation og var til forundersøgelse, men jeg vidste også, at det ikke ville fixe min egentlige problematik.

3. Hvad er der kommet ud af det?

2. Hvordan har vi hjulpet? Jeg er blevet hjulpet af Askovhus’ BED-behandling og de mange gode værktøjer i dialektisk adfærdsterapi. Jeg har haft glæde af individuel terapi, hvor vi har kunnet gå mere i dybden med min historie og mine mønstre.

Jeg har især gavn af at spise mekanisk, og jeg dømmer ikke mine måltider. Jeg har fået mere egenomsorg, jeg tør vise min sårbarhed, og jeg øver mig dagligt i de forskellige mestringsstrategier og opmærksomhedsøvelser. Jeg har mere ro i kroppen nu og føler mindre madstress, skyld, skam og selvlede. Jeg har vejet det samme i 6 md nu, og jeg føler ikke længere, hver dag er en kamp eller en diskussion med mig selv om, hvad jeg må indtage af mad.

ASKOVHUS

“JEG FØLER IKKE LÆNGERE, HVER DAG ER EN KAMP ELLER EN DISKUSSION MED MIG SELV OM, HVAD JEG MÅ INDTAGE AF MAD.” 39

HVORFOR ER DER BEHOV FOR 360 GRADER? AskovFondens Mirskoler har 13 års erfaring som et af de mest specialiserede dagbehandlingsog skoletilbud, man kan tilbyde i dag. Vi har specialiseret os i at skræddersy indsatsen, så vi lykkes med at hjælpe de mest udsatte skolevægrende elever tilbage til et meningsfuldt liv. Det gør vi ved at møde eleverne i deres håb og drømme og langsomt bygge en bro tilbage til et liv, hvor de oplever at være ligeværdige og betydningsfulde for det omkringliggende samfund. Vi møder ofte eleverne, når en lang række af andre tiltag er prøvet af – og har vist sig at være uden tilstrækkelig effekt. Vi møder børn og unge, der gang på gang har oplevet nederlag i deres egen mestringsforventning, og som ikke længere har tilknytning til andre end egen familie. De har mistet tilliden til systemet, til skolen og lærerne og til deres sagsbehandlere. De mange års slid og skolevægring sætter dybe spor. En lang række oplagte indsatspunkter er altså forpasset, og det komplicerer behandlingsarbejdet. Ligeledes ser vi familierne være nedbrudte efter mange års mistillid og manglende forståelse og anerkendelse, og hvor de fortvivlede leder efter et sted, der kan magte opgaven og hjælpe dem tilbage på rette spor. Vi ser forældre, der har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, og jo længere tid der går, jo sværere er det at komme tilbage. Vi ser også søskende blive underprioriteret, fordi alle kræfter og ressourcer rettes anden vej. Antallet af børn og unge med både bekymrende skolefravær og massiv skolevægring er voldsomt stigende. Undersøgelser fra bl.a. VIVE, Socialstyrelsen og Institut for menneskerettigheder viser, at der er akut behov for en ændring i vores måde at gribe denne problematik an på.

Konceptet 360 grader ønsker at sætte helt nye standarder og principper for vores måde at arbejde med børn/unge, der er i skolevægring samt deres familier.

•

MIR er et højt specialiseret dagbehandlingstilbud med intern skole.

•

Vi har 2 enheder, Naturskolen og Hjortholmsvej, hvor vi dagligt hjælper ca. 50 børn og unge. Askovhus har arbejdet specialiseret med spiseforstyrrelse siden 1994.

•

Vores speciale er normaltbegavede børn/unge med ASF, AD(H)D, socio-emotionelle vanskelige og med massive kombinationsproblematikker, bl.a. skolevægring, OCD og selvskadende adfærd.

•

Vi tilbyder ligeledes en målrettet behandlingsindsats til familierne.

•

Vi skræddersyr indsatsen til det enkelte barn/ ung med afsæt i deres håb og drømme.

•

Vi er udeskole-certificeret via DGI, og arbejder med at flytte læring ud af det traditionelle klasserum, da det er virksomt for børn/unge med dårlige skoleerfaringer.

rtalt

MIR SKOLERNE | Kort fo

Derfor har vi udviklet et koncept, ”360 grader”. Idéen har til formål at re-tænke hele vores behandlingsindsats og målrette den dér, hvor behovet er størst – og måske vigtigst af alt når behovet er størst. Metoden har potentiale til at forandre hele den gængse strategi i Danmark og forhåbentlig ændre kursen hos mange unge og deres familier med. Konceptet 360 grader ønsker at sætte helt nye standarder og principper for vores måde at arbejde med børn/unge, der er i skolevægring samt deres familier. Tanken er, at 360 grader skal fungere som en helhedsorienteret indsats og således agere primær platform for hele den handlingsproces, der iværksættes. 360 grader er indsats, der kan bevilges via socialforvaltningen og bevilges, når et barn har bekymrende skolefravær og ikke profiterer af f.eks. back to school eller lignende tiltag. 360 grader tilbyder barnet/den unge en skræddersyet indsats med afsæt i de problematikker og den kompleksitet, der ofte ligger til grund for bekymrende skolefravær. Ligeledes tilbydes hele netværket, særligt forældre og søskende en behandlingsindsats, der sikrer dem den nødvendige viden og mestringsstrategier, så de undgår at blive en del af et potentielt skolevægrende mønster, får redskaberne til at arbejde aktivt hjemme og oplever ejerskab og medinddragelse. 360 grader vil stoppe den bagvedliggende årsag til kontinuerligt bekymrende skolefravær, inden det udvikler sig til reel skolevægring ved at samle indsatserne til barnet/den unge og familien under samme tag og med én indgang.

Lea Køhn Direktør på MIR

MIR SKOLERNE

Vores nuværende indsatser er mangelfulde, forsinkede, bekostelige og ikke mindst katastrofale for en lang række unge mennesker og deres familier. Hertil kommer at de er direkte anledning til en betydelig omkostning for vores samfund. Argumenterne for at revurdere og skifte taktik er entydige, men alligevel har vi accepteret, at tingene er status quo. 8 procent af en børneårgang gennemfører ikke folkeskolen eller får ikke en ungdomsuddannelse (Aarup, Knud 2017). De mangler den rette støtte og indsats for at kunne lykkes. Tager man i betragtning, at et liv i udenforskab potentielt set koster samfundet min. 7,3 millioner pr barn i et livsforløb, er der tale om en massiv samfundsøkonomisk gevinst, hvis vi lykkes med at udvikle en forebyggende indsats.

“HELE MIT LIV ER BLEVET LETTERE PÅ DEN SUNDE MÅDE.” 42

SKARPE FRA JOSEFINE Josefine | Elev på MIR Skolerne

MIR SKOLERNE

1. Hvorfor kom du til AskovFonden?

2. Hvordan har vi hjulpet dig?

3. Hvad er der kommet ud af det?

Jeg kom til AskovFonden på baggrund af min skolegang i Hørsholm Kommune, hvilket var forfærdeligt, da jeg ikke havde fået hjælp til at finde ud af, at jeg har ADHD.

I har hjulpet mig på den måde at give mig plads til at lære mig selv at kende ordentligt og at hjælpe mig med at forstå flere ting om både nogle skolemæssige ting, men også livsmæssige ting.

Jeg har fået mange gode ting ud af at være her. Jeg kan kende mig selv, jeg kan lære ting, jeg har ikke konstante hovedpiner, jeg har ikke selvskadende tanker osv. Så hele mit liv er blevet lettere på den sunde måde.

VI ÆNDRER DET DER IKKE VIRKER AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) er et tilbud til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder en række aktiviteter, socialt samvær og faciliteter, også tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vores tilbud er målrettet mennesker, som kæmper med forskellige psykiske udfordringer, som de har brug for støtte og vejledning til at løse i trygge og tillidsfulde rammer. Når man kommer i ASPA, tilbydes man en uformel samtale, et billigt måltid mad, hjælp til praktiske ting eller mulighed for bare at være sammen med andre. Hver uge ser vi, hvordan nye meningsfulde fællesskaber bliver skabt i ASPA på tværs af alder og udfordringer. Vi samarbejder med den enkelte ud fra deres behov og ønsker og giver mulighed for personlige samtaler og/eller gruppeforløb. Deltagerne kan indgå i aktiviteter, hvor der arbejdes med personlig udvikling, indgå i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller bare komme og være sammen med andre, der er i en lignende situation. I ASPA har vi gennem flere år arbejdet med at indsamle viden og dokumentere forandringer hos de mennesker, der kommer hos os. Ved at undersøge vores praksis kan vi målrettet gå i dialog om dét, vi bliver klogere på, hvad enten det er med brugere, medarbejdere eller samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os at inkludere forskellige perspektiver i vores indsamlede viden, og dette gør vi i samarbejde med brugere, medarbejdere og AskovFondens Videnscenter.

Generelt arbejder vi for, at vores dokumentation bliver meningsfuld ved: •

At brugerne får en forståelse af at være eksperter på eget liv og derigennem opnår ejerskab

•

At medarbejderne bliver nysgerrige, engagerede og åbne for at ændre på det, der ikke virker

•

At vi på et samfundsmæssigt plan bliver klogere på, hvad der gør en forskel og dermed på sigt bliver bedre til at målrette vores indsatser

Da ensomhed er en af de største og dyreste samfundsudfordringer, vi står overfor i Danmark, er dette også noget, vi måler på i ASPA. Vi spurgte brugerne i ASPA, om de følte sig ensomme og blev overraskede over svaret. Generelt scorede brugerne sig selv lavere, altså mindre ensomme, end hvad vi havde forventet. Dette gjorde os nysgerrige, og vi begyndte at spørge ind til, hvad ensomheden bestod af for den enkelte bruger. Gennem fokusgruppeinterviews fandt vi ud af, at brugerne i ASPA ikke beskrev sig selv som ensomme i den form, som vi italesatte ensomhed, men at ensomhed har flere perspektiver. De fleste mennesker kan genkende sig selv i ensomhed, når de har mistet relationen til familien, netværket og arbejdsmarkedet. Det gør brugerne i ASPA også, men der, hvor vi ser forskellen, er, at brugerne i ASPA, der stadig har et netværk og kontakt til deres familie, ikke italesatte eller beskrev sig selv som ensomme, da de har et netværk, men mere at de ikke føler sig som en del af det netværk. Men det er reelt her, at ensomheden kan være stærkest i selvsamme kontakt. Denne form for ensomhed udspringer ofte fra alt det usagte og tabubelagte, der er i relation til psykisk sårbarhed. En bruger i ASPA beskriver det med disse ord: ”Ensom er ikke det rigtige ord – jeg er jo alene – i hverdagen – og i øvrigt så har folk heller ikke særlig meget tid i weekenden, så jeg har da perioder hvor der ikke har været nogen – men jeg har jo et netværk, men jeg har været alene alligevel og føler ikke rigtig, at jeg har noget at byde ind med, når jeg er sammen med min familie”.

ASPA er et dag-og aftentilbud, der tilbyder sociale ydelser til mennesker med psykiske sårbarheder.

•

ASPA arbejder med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

•

ASPA tilbyder gruppeforløb, individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær.

•

ASPA har 24 medarbejdere ansat på forskellige vilkår (flexjob, løntilskud til førtidspensionister og ordinært ansatte).

•

ASPA har tilbudt sociale ydelser til psykisk sårbare siden 1975.

•

ASPA besøges af over 250 unikke mennesker hver uge og ca. 80 dagligt.

Vores dokumentationsmodel Assessment and Intervention Model er vejen, hvor vi gennem struktureret indsamling af data gennem flere år har tilegnet os viden om de mennesker, der kommer i ASPA. Vi har i år for første gang gennemført fokusgrupper, drevet af en nysgerrighed for at understøtte og udfordre vores indsamlede viden. Dette vil vi fortsat gøre, da vi har erfaret, at de tal, vi har indhentet, ikke kan stå alene, men bliver mere meningsfulde ved inddragelse af brugerne via fokusgrupperne.

ASPA | Kort fortalt

“JEG ER SOM EN GOD GAMMEL NOKIA TELEFON. NÅR JEG ER FULDT OPLADET, SÅ ER JEG LIGESÅ GOD SOM EN IPHONE MEN JEG LØBER HURTIGT TØR FOR STRØM, OG TAGER MÅSKE OGSÅ LIDT LÆNGERE TID OM AT LADE OP. MEN NÅR JEG FULDT LADET OP, SÅ ER JEG LIGESÅ GOD SOM ALLE ANDRE.” — “KATRINE” BRUGER I ASPA

Kristina Bodenhoff

Leder af AskovFondens Socialpsykiatri

ASPA : ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI

•

Med udgangspunkt i denne indsigt har vi i ASPA valgt at sætte større fokus på ensomhed i familien. Det gør vi ved at tale med dem, der kommer hos os og ved at tilbyde dem mulighed at deltage i netværksmøder, som har særligt fokus på at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien.

SKARPE FRA ANETTE Anette Villumsen | Bruger i ASPA

1: Hvorfor kom du til ASPA? Jeg kom i ASPA, fordi jeg skulle have noget mad. Kort fortalt. Jeg var meget syg med leddegigt og mavesår. Jeg havde overhovedet ikke noget overskud, ingen kræfter og det hele var noget lort. Jeg havde mistet mit job, min økonomi og min sociale omgangskreds. Jeg kunne intet, ikke engang åbne for vandhanen. Der lå jeg og blev tyndere og tyndere. Jeg gik til alle mulige slags eksperter og fik hjemmehjælp til alt det, der handlede om min fysiske sygdom. En dag sagde en af dem til mig, at jeg skulle gå på gaden og finde noget mad, så jeg ikke ville dø af sult. Det gjorde jeg, og sådan fandt jeg AskovFondens cafe i Griffenfeldsgade.

2: Hvordan har ASPA hjulpet dig? Til at starte med hjalp ASPA mig med, at jeg fik noget mad, og jeg fik lov til at være anonym, jeg blev ikke vurderet ud fra min sygdom, det var enormt befriende. Jeg kom der et par gange om ugen og nød den uformelle stemning, der var, og samværet med mennesker der talte om ting. Ikke kun overfladisk, men rigtigt talte og var nysgerrige på andre end sig selv. Jeg blev syg igen og lå hjemme. Jeg var ensom, og familien hørte jeg ikke fra, men så ringede de fra ASPA og spurgte, hvornår jeg kom igen, at de havde tænkt på mig. Jeg blev simpelthen så glad, og med min stok fik jeg stablet mig op og kom derned.

I ASPA er man ikke en bruger, man er et helt menneske, og jeg har mødt nogle fantastiske mennesker her både i cafeen og på Kapelvej. Ikke kun ansatte, men andre der lige som jeg kommer der med deres historier, som ikke taler med mig, fordi de skal, men som ser hele mig og ikke kun min sygdom. En dag spurgte de, om jeg ville undervise i yoga. Jeg tænkte, de er tossede, jeg kan jo ingenting. Men de holdt stædigt ved og troede mere på mig, end jeg troede på mig selv.

3: Hvad er der kommet ud af dit forløb i ASPA? Med den opbakning jeg har fået i ASPA, har jeg fået et lys at navigere efter, jeg har fået boostet min selvtillid og fundet min egen styrke. Jeg er nu smertedækket og ude af den afhængighed, der kommer af at få morfin i lange perioder. Jeg har smidt stokken og er yogainstruktør på frivillig basis. Ud over frivilligjob hjalp ASPA mig med at komme i to forskellige erhvervspraktikker med henblik på fast arbejde. Jeg er næsten færdig med min udredning, og nu har jeg energi til også at drømme. Jeg drømmer om at få et flexjob, så jeg kan klare mig selv, det er et stort ønske for mig. Jeg har stadig tit weekender, hvor jeg er alene, men det er ok, fordi jeg ved, at jeg skal i ASPA på tirsdag, og så er maden simpelthen så god, at jeg faktisk har taget 15 kilo på, siger Anette grinende.

ASPA : ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI

“I ASPA ER MAN ER ET HELT MENNESKE OG JEG HAR MØDT NOGLE FANTASTISKE MENNESKER HER BÅDE I CAFEEN OG PÅ KAPELVEJ.” 47

FRA PROJEKT TIL PERMANENT INDSATS

“Dialog mod Volds mærkesag er at forebygge vold, og forebygge gør vi bedst gennem at sætte ind så tidligt som muligt. “ 48

DIALOG MOD VOLD

Den 2. december 2019 klokken 21.30 får Dialog mod Vold en rigtig god nyhed. Finanslovsaftalen for 2020 er landet, og Dialog mod Vold har fået en varig bevilling. Forud går 18 år som satspuljefinansieret projekt. Jeg vil her fortælle historien om Dialog mod Volds rejse fra projekt til permanent indsats; om hvordan vi har udviklet os og brugt den viden, vi systematisk har indsamlet, til at udvikle og optimere vores indsatser. I 2002 kom Danmarks første nationale handlingsplan mod vold i nære relationer, og med den fik Dialog mod Vold sin første satspuljebevilling til at tilbyde behandling til mænd, der udøvede vold mod kvinder. Vi fandt hurtigt ud af, at der også var tilfælde, hvor det var kvinden i parret, der var den mest voldelige. Derfor åbnede vi op for behandling til kvindelige udøvere. Ofte ringede par ind til os sammen. Vi besluttede derfor at udvikle vores behandlingsmodel, så vi kunne tilbyde et integreret forløb til både udøver og udsat. Dialog mod Vold åbnede sin første afdeling i København, men behovet for specialiseret hjælp til voldsramte familier er desværre ikke isoleret til Københavnsområdet. Derfor har vi hele tiden arbejdet for at blive landsdækkende. I 2005 lykkedes det os at åbne afdelinger af Dialog mod Vold i Odense og Aarhus. Men det var ikke bare geografisk, Dialog mod Vold udviklede sig. Vi har på hele vores rejse arbejdet systematisk med at dokumentere og samle viden og brugt denne viden til at videreudvikle vores behandling. I 2010 åbnede vi op for individuelle samtaleforløb til børnene i voldsudsatte familier, og igen fik vi ny viden. Især blev det tydeligt, at børn ved så meget mere om, hvad der foregår, end forældre tror. Vores analyser viste, at volden ofte var startet allerede i det første kæresteforhold. Derfor udviklede vi i 2014 indsatsen Voldsom Kærlighed til unge udøvere af kærestevold. Desværre løb finansieringen ud, sådan som det ofte sker, når man er finansieret af udviklingspenge.

Det er en stor glæde, at vi her i 2019 er lykkedes med at genetablere projekt Voldsom Kærlighed version II. Denne gang i et nyt spændende partnerskab med Sex & Samfund og headspace. Voldsom Kærlighed II bygger naturligvis videre på de mange gode erfaringer og resultater fra Voldsom Kærlighed I. Vi rækker ud til de unge i øjenhøjde, vi stigmatiserer ikke – hverken den, der udøver, eller den der udsættes for kærestevold – og vi integrerer al den viden og forskning, der er om unge og kærestevold. Sidst men ikke mindst så samarbejder vi med alle, der arbejder med - og rådgiver unge, så vi kan nå flest mulige unge, der hvor de er. Dialog mod Volds mærkesag er at forebygge vold, og forebygge gør vi bedst gennem at sætte ind så tidligt som muligt. Hver gang, vi når en ung og får sat ind med den rigtige hjælp, sikrer vi, at den unge ikke tager volden med sig ind i voksenlivet og risikerer at give volden videre til næste generation. I Dialog mod Vold møder vi ofte familier, der kan fortælle, at volden startede, da de fik deres første barn, og søvnløshed og pres i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen fik konflikter til at eskalere. Derfor blev vi utrolig glade, da Maryfonden i 2019 bad Dialog mod Vold om at stå for udviklingen af screeningsværktøjer og interventioner til voldsudsatte gravide og deres partnere på Amager og Hvidovre Familieambulatorium. Projektet hedder Sammen Uden Vold, og løber til og med 2024. Gennem systematisk arbejde med dokumentation og analyse af den viden, vi indsamler, har Dialog mod Vold udviklet en vifte af højtspecialiserede indsatser, der forebygger vold i nære relationer. Vores behandling udføres af specialuddannede psykologer og bygger på evidensbaserede metoder.

•

Dialog mod Vold er et kompetence- og behandlingscenter, der er specialiseret i vold i nære relationer.

•

Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til udøvere af vold i nære relationer, deres partner og børn. I projektet Voldsom Kærlighed tilbyder vi rådgivning og behandling til unge, der er udsat for kærestevold eller lever i usunde forhold. I projektet Sammen uden Vold udvikler og afprøver vi i samarbejde med MaryFonden, indsatser til gravide udsat for vold.

•

Dialog mod Vold har afdelinger i København, Aarhus og Odense. Behandlingen foregår også i fængsler og afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed.

•

Dialog mod Vold blev etableret i 2001 og har i dag 24 medarbejdere.

•

I 2019 har 370 udøvere af vold i nære relationer, 80 voldsudsatte partnere og 20 børn været i behandling.

rt fortalt

DIALOG MOD VOLD | Ko

Susanne Magnusson

Direktør i Dialog mod Vold

HVAD BRUGER VI PENGENE TIL OG HVOR KOMMER DE FRA? I 2019 GIK PENGENE TIL:

I 2019 KOM PENGENE FRA:

16 %

Voldsramte familier

12 %

Ministerier og styrelser

33 %

Børn og unge

74 %

Kommuner

18 %

Spiseforstyrrelser

Direktoratet for kriminalforsorgen

Beskæftigelsestiltag

Private fonde

16 %

Væresteder og ligende

Øvrige indtægter

Administration

Enkeltstående projekter

“NÅR MAN SAMARBEJDER MED ASKOVFONDEN, SÅ SAMARBEJDER MAN MED MENNESKER DER ER DYBT ENGAGEREDE OG SAMTIDIG MEGET PROFESSIONELLE. SOM TÆNKER MED HJERNEN OG ARBEJDER MED HJERTET.” 52

SKARPE FRA MIKKEL Mikkel Warming | Chef for boligsociale indsatser, KAB og formand for bestyrelsen i AskovFonden, fhv. socialborgmester i Københavns Kommune

1. Hvorfor sidder du i bestyrelsen for AskovFonden? Jeg vil gerne være med til at hjælpe og støtte AskovFonden, så den fortsat kan udføre og udvikle det sociale arbejde, der i over 75 år har gjort en forskel for tusinder og atter tusinder af mennesker. Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel, så vil jeg bidrage med det, jeg kan.

2. Hvad er det særlige ved AskovFonden?

Fra AskovFondens stiftelse for 76 år siden i Nørrebros slum under verdenskrigen har fonden hjulpet alt fra familier, der oplever vold - til unge hvor kroppens sundhed er blevet til en tvangsforestilling og en spiseforstyrrelse. De hjælper både unge, der er kommet skævt ind på livet, og mennesker med ondt i sindet. Det er ret fantastisk.

3. Hvad kommer der ud af et samarbejde med AskovFonden?

AskovFonden bygger på det simple grundlag, at mennesket er noget særligt og i sig selv værdifuldt.

Når man samarbejder med AskovFonden, så samarbejder man med mennesker, der er dybt engagerede og samtidig meget professionelle. Som tænker med hjernen, og arbejder med hjertet.

Derfor handler AskovFondens arbejde grundlæggende om at give mennesker styrken og modet til at styre deres egen skæbne – deres eget liv. Det helt særlige ved AskovFonden er modet til at udvikle sig som NGO og til at tænke nye tanker. Det er et særkende og en styrke.

I AskovFonden er der både overblik over økonomien, dokumentation for indsatsens virkning og samtidig engagement i hvert eneste af de mennesker, man har med at gøre og ikke mindst et dybt ønske om at hjælpe og støtte mennesker i deres liv.

MÃ&#x2DC;D ASKOVFONDEN

Hver måned udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område. Helle Øbo har igennem de seneste 24 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund. Helle er særligt opmærksom på, at alle sociale løsninger kan og skal effektmåles således, at vi sikrer, at det, vi gør, både giver mening for den enkelte og for samfundet. Hvis du har spørgsmål til indholdet, vores arbejde eller en kommentar til os, er du velkommen til at skrive til os på info@askovfonden.dk Er du blevet nysgerrig på AskovFonden og vores arbejde, så kan du også følge AskovFonden på de sociale medier I den skov af sociale medier, der er at vælge imellem, har vi i AskovFonden valgt at være til stede på Facebook, Twitter og LinkedIn. Vi bruger også Instagram og Snapchat, men kun i de afdelinger, hvor det giver mening.

På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores seks afdelinger. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i. Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer.

På Twitter finder du primært live-opdateringer fra vores arrangementer. Vi holder blandt andet konferencer, kurser og #Energishots. Vi er med på Roskilde Festival og debatterer på Folkemødet. På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og kurser fra vores Vidensafdeling. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

ASKOVFONDENS AFDELINGER AskovFonden er en NGO, der bygger relationer til udsatte borgere i med det mål, at de får styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv og det samfund, de er en del af.

Mir skolerne Mir Skolerne er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år. Vi modtager elever med diagnostiske vanskeligheder og/eller socio-emotionelle forstyrrelser. Vi styrker elevernes læring, samvær og udvikling, så de igen kan profitere af almindelige undervisningstilbud. Mir skolerne ligger i Lyngby og Ledøje.

I et samarbejde med AskovFonden går borgerne fra at være en omkostning til at blive et aktiv i og for samfundet. I vores seks afdelinger tilbyder vi hjælp og støtte til over 2000 mennesker hvert år.

ASPA AskovFondens Socialpsykiatri henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder. Vi tilbyder aktiviteter og socialt samvær og faciliteter tilknytning til beskæftigelses- og uddannelsestilbud. Vi samarbejder med den enkelte ud fra behov og ønsker og giver mulighed for personlige samtaler/gruppeforløb, men også anonymitet for mennesker der søger et ikke struktureret samvær. ASPA ligger på Nørrebro i København.

KBH+ KBH+ er et hus for unge, både dem der står på kanten af samfundet og dem, der allerede har fundet en plads. Vi danner sammen rammen for fællesskaber, hvor det er en værdi at være forskellige, fordi vi skal inspireres af nogen, der ikke ligner os selv. I KBH+ findes et kulturmiljø, hvor fællesskab og aktiv ungdomsdeltagelse sætter rammen for de unges udvikling. KBH+ ligger på Østerbro i København

Børnehuset AskovFondens Børnehus er en integreret selvejende institution med børn mellem 0 – 6 år. Vores miljø byder på anerkendelse, fællesskab og fokus på at skabe lige vilkår uden sproglige, sociale og kulturelle barrierer. Vi inddrager gerne naturen, hvor særligt vores udflytterdel i Kirke Hvalsø danner rammen. Børnehuset ligger på Nørrebro i København.

Dialog mod vold Dialog mod Vold er et landsdækkende psykologfagligt behandlingstilbud til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vi fokuserer på at stoppe volden hvor den starter og dermed nedbringe antallet af voldsudsatte børn og voksne. Dialog mod Vold har afdelinger i København, Odense og Aarhus.

Askovhus Askovhus tilbyder social rehabilitering til mennesker med både lettere til svære spiseforstyrrelser. Askovhus består af dagtilbud, botilbud, et beskæftigelsesforløb samt terapi, supervision og kurser og workshops. Askovhus ligger på Nørrebro i København.

AskovFonden | Struenseegade 9, 4. sal, 2200 KĂ¸benhavn N | + 45 35397242 | www.askovfonden.dk

AskovFondens årsberetning 2019

Articles inside

Vil du være med til at hjælpe de mest udsatte i Danmark?

HVORFOR ASKOVFONDEN? HER KOMMER BRUGERNES SVAR

STRATEGI: SOCIAL ANSVARLIGHED MED ØKONOMISK BUNDLINJE

KUNSTEN AT LYTTE TIL DEM DET HANDLER OM