AskovFondens Årsberetning 2024

FÅRBRUGERNE ORDET

ÅRSBERETNING 2024

INDHOLDSFORTEGNELSE

Foto: Stine Heilmann

VI SKAL GIVE TALETID TIL DEM, DET HANDLER OM

Når vi taler om fremtidens velfærd, hører vi ofte de samme professionelle stemmer fortælle, hvad der skal til for at få et bedre velfærdssamfund. Det kan der være mange gode grunde til, men udfordringen er, at vi ikke får lyttet til dem, det handler om. Vi skal høre, hvad de tænker, der skal til for, at vi bliver bedre til at imødekomme deres behov og sikre, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

I denne årsberetning vil vi give plads til fem beretninger fra de virkelige eksperternemlig dem, der kommer i AskovFondens forskellige indsatser, så de kan gøre os og omverdenen klogere på, hvad der virker, og hvad vi kan gøre bedre. Vi spurgte alle, vi interviewede, hvad de mener, vi kan gøre bedre. En elev fra vores MIR skoler sagde blandt andet: “Det eneste, jeg måske kunne have savnet lidt, var mere frihed på nogle områder. Jeg ved godt, at vi fik mere og mere frihed, jo ældre vi blev, men jeg kunne godt have ønsket, at man eksperimenterede med lidt friere rammer for nogle elever.”

Udtalelsen er et godt eksempel på, hvordan vi - ved at lytte til dem, der kommer i AskovFonden - kan blive bedre til at imødekomme de behov, der er eller opstår i vores indsatser.

Selvom vi er en organisation, der har eksisteret i 80 år, skal vi hele tiden være åbne for at blive klogere og lytte til dem, der kommer og modtager hjælp i vores indsatser. Det gjorde vi også, da vi fyldte 70 år, hvor vi udgav bogen ”Hvad siger eksperterne”, som bestod af ni personlige fortællinger, som beskrev, hvad det betød at få hjælp, og hvad der gjorde en forskel.

Generelt mener jeg, at vi skal blive bedre til at lytte til dem, det handler om - borgerne og være bevidst om, at det vigtige spørgsmål ikke er: ”Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt?”, men snarere: ”Er det, vi laver sammen, det, der virker for dig?”

Det øver vi os på at gøre i AskovFonden –og vi er hele tiden optaget af, hvordan vi kan blive bedre til at yde den rigtige hjælp.

Det kan du blandt andet læse mere om i indlæggene fra de fem afdelingsdirektører, der på hver deres måde reflekterer over, hvordan de udvikler indsatser med fokus på effekt for deres målgrupper.

Endelig har vi tre skarpe spørgsmål og svar fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen, Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold, og ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond Jannik Tharben Buchholz. Her får vi deres bud på, hvordan vi i Danmark kan lykkes med at inkludere unge og voksne, der er udsatte.

Rigtig god fornøjelse og husk, at vi altid gerne hører, hvad du tænker om det, du læser.

//Helle Øbo

Foto: Stine Heilmann

Selvom vi er en organisation, der har eksisteret i 80 år, skal vi hele tiden være åbne for at blive klogere og lytte til dem, der kommer og modtager hjælp i vores indsatser

ÅRET DER GIK

2024 har været et år, hvor vi har haft fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at dele vores erfaringer og samarbejde med omverdenen. Rationalet bag er, at hvis vi skal tilbyde den bedste hjælp til dem, der kommer i AskovFonden, skal vi være åbne for, at de gode løsninger ofte findes i fællesskab og samarbejde med andre.

I Askovhus afholdt vi en konference om spiseforstyrrelser og sport sammen med Team Danmark og Dansk Idrætsforbund. Her satte vi fokus på spiseforstyrrelser indenfor sporten. Konferencen henvendte sig både til elitesportsudøvere og de mange trænere og frivillige, der er en del af sportens verden.

I marts havde vi besøg af statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Anledningen var den seneste kortlægning fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at der desværre stadig står 43.000 unge i alderen 15-24 år uden uddannelse eller job. I AskovFondens ungeindsats, KBH+, arbejder vi hver dag på at sikre, at alle unge får de muligheder, de fortjener.

Ministrene talte med en række af de unge, der kommer i AskovFondens indsatser, og hørte om de unges oplevelser og vej gennem systemet.

NYE DIREKTØRER

2024 var også året, hvor vi bød velkommen til to nye direktører i AskovFonden. I februar bød vi velkommen til Eva Kjer Hansen som direktør for Dialog mod Vold. Eva har 30 års erfaring som medlem af Folketinget og har gennem mange år været engageret i sagen om at stoppe vold i familien.

I juni tiltrådte Ziga Friberg som ny direktør for AskovFondens socialpsykiatri. Ziga kommer med mange års socialfaglig erfaring med mennesker i sårbare og udsatte positioner, blandt andet fra 12 år i Røde Kors, hvor hun som sektionschef har arbejdet med strategiske civilsamfundsindsatser.

Foto: Stine Heilmann

AKTIVITETER MED VORES

AMBASSADØRER

I september havde vores ambassadør, Rane Willerslev, taget initiativ til en vildmarkstur i Sverige med vores MIR skoler. Den smukke natur dannede rammen om en weekend fyldt med læring, fællesskab og praktiske oplevelser.

Eleverne fik en sjælden mulighed for at træde væk fra hverdagens teknologi og travlhed og i stedet fordybe sig i den ro, som naturen tilbyder. Den kan du læse mere om længere inde i årsberetningen. Med stort engagement fra AskovFondens ambassadører holdt vi i november

AskovFondens 80-års fødselsdag for vores samarbejdspartnere og sociale superhelte. Det blev en forrygende aften på Nationalmuseet med musik, banko og gode mennesker. Du kan se billeder fra den fine fejring i denne årsberetning.

ANERKENDELSER FRA OMVERDENEN

Siden 2022 har vi i samarbejde med Københavns Vestegns Politi tilbudt psykologhjælp til udøvere af vold i nære relationer og deres familier. Vi er derfor stolte over at have modtaget Politidirektørens Pris 2023 fra Københavns Vestegns Politi. Prisen blev tildelt for Dialog

mod Volds samarbejde med politiet – en anerkendelse der betyder meget for os.

I oktober modtog Anders W. Berthelsen Lauritzen-prisen og valgte at donere de 50.000 kr. til Askovhus for vores arbejde med børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser samt deres pårørende.

Vi er dybt taknemlige for donationen. En stor tak til Anders for at sætte vores arbejde i fokus og et kæmpe tillykke med den fornemme pris fra Lauritzen Fonden.

// Helle Øbo

UDSATTE SAMTALER

I 2024 realiserede vi i AskovFonden en langvarig drøm: At producere et podcastunivers hvor vi giver de mennesker, der kommer til os for hjælp, mulighed for at dele deres historie og reflektere over, hvad vi, samfundet og folk omkring dem kunne have gjort anderledes, tidligere eller bedre, for at deres livshistorie kunne have taget en anden drejning.

I Udsatte Samtaler tager vi fat på de emner, der ofte er svære at tale om – såsom vold i nære relationer, spiseforstyrrelser, ensomhed, arbejdsløshed og diagnoser. Her får vi indsigt fra de mennesker, der har den største erfaring med at være sårbare og udsatte i Danmark. Vi gør det, fordi deres historier fortjener at blive hørt, så vi alle kan få en bedre forståelse af, hvordan vi sammen kan løse de fælles udfordringer, vi står overfor.

Målet med vores podcast er at bryde tabuer og tage lytterne med ind i de samtaler, vi hver dag har i vores indsatser.

I de to første episoder kan du møde to af vores klienter fra Dialog mod Vold. Først Orla, der taler om kontroltab, social arv og kampen for at tro på sig selv, og dernæst

Til foråret vil vi udgive to nye episoder, hvor vi taler med klienter fra Askovhus, der kæmper med spiseforstyrrelser. HØR

Kevin, som med hjælp fra DMV har lært at forstå sin vrede, så den ikke længere styrer hans liv.

3 SKARPE TIL ANDERS WINNERSKJOLD

//

Borgmester i Aarhus Kommune

Relationer og fællesskaber er grobund for et godt liv

HVORDAN KAN VI I DANMARK

LYKKES MED AT INKLUDERE

UNGE OG VOKSNE, DER ER UDSATTE, I FÆLLESSKABER,

DER GIVER MENING FOR DEM?

Jeg har aldrig været særlig glad for ordet ’udsat’, der oprindelig kommer af, at forældre i gamle dage ’satte et barn ud’. I dag bruger vi ordet i flæng – og uden ond vilje om mennesker med forskellige udfordringer og diagnoser, men i min optik er det et ensomt og ekskluderende ord. For er man udsat, er man vel også sat ud af fællesskabet?

Grundlæggende tror jeg på, at accept af forskellighed er nøglen til, at vi får inkluderet endnu flere i stærke fællesskaber. Og jeg oplever, at vi som samfund er blevet mere bevidste om behovet for accept. Flere og flere tør stå frem og sige fra overfor stigmatisering. Vi er ikke i mål, men jo mere vi som samfund kan sætte fokus på, at der er – og skal være - plads til alle i vores samfund, des bedre kan vi også inkludere.

Det er en opgave, vi alle må tage på os: Når vi møder hinanden på gaden, på arbejdspladsen, i skolen eller på plejehjemmet.

AskovFonden kan bidrage med stærke indsatser, der gør en reel forskel for mennesker, og det er en vigtig del af vores fælles ansvar for at forbedre menneskers trivsel og livssituation

HVAD TÆNKER DU, ER DET SÆRLIGE, CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER

SOM ASKOVFONDEN KAN BYDE IND MED FOR AT HJÆLPE DE MEST UDSATTE I DANMARK?

Gennem de seneste år har socialområdet været under økonomisk pres i kommunerne. Også i Aarhus.

Det hænger sammen med, at flere borgere har brug for vores hjælp og samtidig har mere komplekse støttebehov. Derfor er civilsamfundsorganisationer som

AskovFonden uundværlige i Danmark.

I kan bidrage med stærke indsatser, der gør en reel forskel for mennesker, og det er en vigtig del af vores fælles ansvar for at forbedre menneskers trivsel og livssituation.

HVAD ER BETYDNINGEN AF RELATIONER FOR AT

FÅ ET LIV, HVOR MAN

TRIVES?

Relationer og fællesskaber er grobund for et godt liv. Uanset om man er barn, ung, gammel eller midt i livet, så har man brug for mennesker omkring sig. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der trives i ensomhed. Men nogle gange kan det være svært at række ud og passe ind. Jo bedre vi på tværs af kommune og civilsamfund kan samarbejde om at skabe rammerne for gode fællesskaber, des bedre kan vi hjælpe mennesker med at danne meningsfulde relationer.

I Aarhus Kommune er vi begunstiget af mange frivillige ildsjæle, der skaber meningsfulde fællesskaber for aarhusianere, der har brug for en ekstra hånd. Frivillige kan noget andet, end vi kan i kommunen. De kan bl.a. tilbyde sociale fællesskaber og netværk, hvor man kan mødes på en ligeværdig og mere uformel måde.

BROEN MELLEM

DET OFFENTLIGE, CIVILSAMFUNDET

OG DET PRIVATE

FREMTIDENS VELFÆRD SKABES I SAMARBEJDE MELLEM DET OFFENTLIGE, CIVILSAMFUNDET OG DET PRIVATE

Når vi taler om vores fælles velfærd, har de fleste en forståelse af, at det er noget, vi har til rådighed. Det betyder, at når vi har brug for hjælp eller står i en kritisk livssituation, er der et velfærdssystem, som griber os. Velfærd kan også beskrives som en ’god færd’ eller ’god vej’. I overført betydning peger dette på en tilstand, hvor livet forløber positivt og tilfredsstillende – ofte med fokus på trivsel, sundhed og sociale forhold.

I ASKOVFONDEN MØDER VI HVER DAG

mennesker, der trods intentionen om at hjælpe dem er stødt mod systemet i en grad, så de ikke har følt sig tilstrækkeligt

hjulpet. Det kan for eksempel være familien med et barn, der har behov for at få et særligt tilrettelagt undervisningstilbud, som har været igennem et utal af forsøg med inklusion i den ’normale’ skole og har oplevet skoleværing gennem længere tid. Eller kvinden med en spiseforstyrrelse, der trods gentagne indlæggelser ikke har fået brudt den negative spiral.

Når vi møder mennesker, der ikke har fået rettidig hjælp, bliver vi ofte opmærksomme på, at der er gået alt for lang tid fra, at problemet blev opdaget hos det enkelte menneske, til hjælpen iværksættes. Tid er en afgørende faktor, hvis vi skal forebygge, at et ungt menneske, der for eksempel er stoppet på en uddannelse på grund af angst, mister håbet om et normalt liv.

Vigtighed af hurtig hjælp understreges også af Louise, som har været tilknyttet Dialog mod Vold, i hendes interview i årsberetningen: “Det kunne have gjort en stor forskel, hvis man kunne få noget mere akut hjælp præcis i det øjeblik, jeg tog mod til mig. Ventetiden kan gøre det svært at holde fast. I den periode kæmpede jeg virkelig for ikke at miste håbet. Når man står midt i kaos, er det svært at tage det første skridt, så det er vigtigt at blive grebet med det samme, ellers løber man ikke den risiko igen.”

Min oplevelse er, at de fleste, der arbejder inden for socialområdet, er enige om, at vi kan blive bedre til at reagere proaktivt, når vi møder mennesker, der er udsatte, frem for at vente til det er gået galt.

Det kræver et større fokus på, hvad der er den rigtige hjælp for det enkelte menneske, samt en ny orientering, hvor vi anerkender, at den bedste hjælp kan være forskellig fra menneske til menneske.

EN FÆLLES FORSTÅELSE FOR AT VI ER NØDT TIL AT GØRE NOGET ANDET

Gennem det seneste år har jeg besøgt mange af landets kommuner i forbindelse med min bog ”Man møder et menneske” om relationel velfærd. Jeg er faktisk meget imponeret over den selverkendelse, jeg møder, som handler om en fælles forståelse af, at vi skal blive bedre til at relatere os til de mennesker, vi møder. Både ved at være optagede af hvad den enkelte har brug for, men også i forhold til at have modet til at udfordre de systemog kulturbarrierer der kan stå i vejen. For eksempel i mødet med et ungt menneske, der ikke er tilknyttet hverken uddannelse eller arbejdsmarked, hvor det umiddelbare fokus er, hvordan vi kan iværksætte tiltag, der hurtigt får den unge i gang. Problemet

er, at det i nogle tilfælde i højere grad handler om at få skabt trivsel omkring den unge - som en forudsætning for at komme i uddannelse eller arbejde.

Som Reformkommissionen beskriver i

”Nye Reformveje 3” fra 2023: ”Spørgsmålet er, om vi er nået til et punkt, hvor fokus på den enkelte borger er gledet i baggrunden – og hvor systemet i stedet er indrettet, så det mere end noget andet passer til de mange og sig selv.”

Måske handler det også om det økonomiske pres, der er i de fleste kommuner, men jeg er desuden af den opfattelse, at der er en fælles konsensus om, at vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af det offentlige og civilsamfundet. På den måde kan vi gribe flere mennesker, før de falder ud over kanten og bliver endnu et tal i den triste statistik over dem, der er udenfor.

SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL

For at forme og udvikle fremtidens velfærd handler det ikke om at finde én rigtig løsning, men om at finde de rigtige løsninger for den enkelte.

Det er ikke et spørgsmål om, hvor hjælpen kommer fra – det offentlige eller civilsamfundet – men derimod om et samarbejde mellem begge. Jeg er overbevist om, at der er et stort, uforløst potentiale i at blive bedre til at samarbejde på tværs af det offentlige, civilsamfundet og det private.

Som civilsamfundsorganisation har vi meget at lære, når det gælder om at bygge broer til offentlige indsatser. Samtidig ser jeg også muligheder for udvikling i den modsatte retning. Tænk, hvis fremtidens velfærd blev bygget på, hvordan vi bedst kan hjælpe den enkelte, frem for hvem der skal hjælpe.

// Helle Øbo

Foto: Stine Heilmann

CIVILSAMFUNDETS SPÆNDVIDDE

– FRA FRIVILLIGE TIL SPECIALISEREDE TILBUD

I AskovFonden arbejder vi både med indsatser, hvor man kan komme ind fra gaden og få hjælp for eksempel i WeekendFællesskabet for unge, der er drevet af frivillige, men også med højt specialiserede indsatser som Dialog mod Vold, MIR skolerne og Askovhus.

Det betyder, at vi både møder mennesker, der kommer uden forudgående visitation, og samtidig også får henvist og visiteret mennesker fra landets kommuner. Begge typer indsatser findes i civilsamfundet, og det er derfor væsentligt at være opmærksom på den spændvidde, som tilbydes, når vi taler samarbejde med det offentlige. For eksempel møder vi mange i AskovFondens socialpsykiatri, som kommer direkte fra en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, og som direktør for ASPA Ziga Friberg skriver i denne årsberetning, fortæller brugerne, at noget at det mest sårbare efter udskrivelse er ikke at have menneskelig kontakt. Det kan vi tilbyde i ASPA – alle årets dage.

DET ER LETTERE AT OPSØGE HJÆLP

At opsøge hjælp kan være svært for de fleste. Hvis man ovenikøbet frygter at blive sanktioneret eller vurderet som en dårlig forælder, kan det være endnu mere udfordrende.

Når man slår den, man elsker, kan det være svært at opsøge hjælp. Både fordi man skammer sig over sine handlinger, men i lige så høj grad fordi man kan være bange for, om det betyder, at kommunen går ind og vurderer, at ens børn skal fjernes. Det kan nogle gange være lettere at søge hjælp, hvis det er uden for det offentliges regi. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter det potentiale, som civilsamfundet har, til blandt andet at støtte mennesker til at opsøge hjælp til at bryde med den voldelige adfærd.

Direktør for Dialog mod Vold Eva Kjer skriver i denne årsberetning: ”Vold i familien er ødelæggende for alle parter og ikke mindst skadelig for børns trivsel og udvikling. Det er mit håb, at flere børn

kan vokse op uden at opleve vold i deres barndom, og den bedste måde at stoppe vold på er at få far eller mor til at stoppe den voldelige adfærd.”

Det samme kan gøre sig gældende, hvis man lider af psykiske problemer. Her kan det at møde op til en aftalt tid være udfordrende, hvis dagsformen ikke er god. Derfor oplever vi, at en åben dør kan være en vigtig faktor i mødet med mennesker, der er psykisk sårbare. I et indlæg til Impact Insider skriver direktør for AskovFondens Socialpsykiatri Ziga Friberg sammen med flere andre om deres bekymring for, at Socialministeriet vil lave en takstfastsættelse på §104-tilbud. Dette kan føre til, at vores tilbud i civilsamfundet underlægges nye krav, hvor borgere, der gør brug af vores tilbud, skal visiteres og dokumentere, at deres behov matcher tilbuddet. En af vores største bekymringer ved at blive underlagt krav til visitation er, at det kan skabe en barriere for de mennesker, der har brug for et uvisiteret tilbud med nem, ubureaukratisk og hurtig adgang.

Mange af vores brugere kommer til os netop fordi, de ønsker støtte og fællesskab uden visitationens formelle krav og har behov for hurtig hjælp uden lange ventetider.

Det vil betyde, at vi mister muligheden for spontan, åben og anonym adgang, og dermed frygter vi, at nogle af de mest udsatte borgere ikke får den støtte, de har brug for, og at de simpelthen vælger ikke at opsøge hjælp – med alvorlige konsekvenser til følge for det enkelte menneske og samfundet.

TÆTTERE PÅ HVERDAGSLIVET

En af de ting, der også er særlige ved civilsamfundets rolle, er, at vi ofte er tættere på menneskers hverdagsliv. Det er for eksempel tilfældet, når vi møder unge, der kommer i vores indsats KBH+ og engagerer sig i meningsfulde fællesskaber. Som direktør Stine Hamburger skriver i denne årsberetning: ”Samskabelse (og et fælles tredje) er en grundsten i KBH+. Vores dør står altid åben for andre, der ønsker at træne denne tilgang, og vi har gennem årene set, hvordan de unge vokser, når de får den rette næring – både personligt og socialt”. Her kan de unge øve sig og træne livsmestring i et trygt rum. Det samme gør sig gældende i vores indsats i ASPA, hvor mennesker kan komme og være en del af et meningsfuldt fællesskab uden forventning om, at de skal præstere, men med muligheden for at de kan engagere sig og blive inspireret til at deltage i aktiviteter med andre mennesker.

På den måde kan de blive motiveret til at skabe forandring i deres eget liv.

DEN VIGTIGE ØVEBANE

Når man skal komme sig efter en kritisk periode, er det vores generelle erfaring i AskovFonden, at det har betydning at kunne øve sig i dagligdagsting, som for eksempel samvær med andre, deltagelse i aktiviteter og fritidsjob i vores to cafeer i KBH+ eller ASPA.

At have modet til at ’prøve kræfter’, samt at vi skaber et rum med lige dele omsorg og positive forventninger om, at alle kan noget. Måske er det netop her, civilsamfundet kan byde ind med et supplement til det offentlige, fordi vi har

andre rum og rammer, som ikke er funderet på en myndighedsrolle, men mere som en støttende og motiverende faktor. I fremtidens velfærd håber jeg, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde om at give borgeren det bedste tilbud, med fokus på at vi sammen kan supplere hinandens tilbud.

ENSOMHED

En af konsekvenserne ved at være udsat er, at følelsen af at stå udenfor ofte medfører ensomhed. Data viser, at 12,4 % af den danske befolkning udviser tegn på svær ensomhed, svarende til cirka hver ottende dansker. Blandt socialt udsatte er andelen betydeligt højere, hvilket understreger behovet for målrettede indsatser for at reducere ensomhed i denne gruppe.

Ensomhed fører ofte til manglende tilknytning til omverdenen, hvilket i værste fald kan medvirke til at fastholde det enkelte menneske i udsathed.

I civilsamfundet kan man i mange tilbud komme frivilligt og blive en del af meningsfulde fællesskaber. Det betyder, at et menneske har mulighed for at føle sig værdifuldt, finde fodfæste og blive inspireret af andre. Faktorer som er afgørende for, at mennesker inkluderes i samfundets fællesskab. Når jeg er ude og lave supervision i kommunerne, hører jeg indimellem om familier, som gennem mange år har fået foranstaltninger som for eksempel familiebehandling og støttende funktioner af forskellig art, uden at det forbedrer familiens oplevelse af trivsel. I flere tilfælde har jeg erfaret, at hvis vi i stedet for flere foranstaltninger tænker mere i brobygning og samarbejde med civilsamfundet, kan for eksempel deltagelse i en lokal madklub, en forening eller et fællesskab skabe større trivsel og have en højere effekt.

MENNESKESYNET OG DEN RELATIONELLE TILGANG

Alle kan noget. Hvis vi vil have mennesker til at tage ansvar for deres eget liv og det samfund, de er en del af, kræver det, at vi giver dem ansvaret - også når vi ikke forstår deres adfærd eller bevæggrunde for deres handlinger. Vi skal involvere de mennesker, der søger hjælp, så de løsninger, der iværksættes, giver mening for den enkelte.

Foto: Stine Heilmann

Det handler om at se hvert menneske som unikt og med et iboende potentiale frem for blot at fokusere på udfordringer eller behov.

Vores hjælp skal tage udgangspunkt i, at mennesker er aktive deltagere, der kan bidrage til løsningerne, i stedet for at reducere dem til passive modtagere af hjælp. Dette kræver en grundlæggende tro på, at alle har ressourcer, som kan aktiveres og styrkes gennem meningsfulde relationer. Relationer er nøglen til forandring og

trivsel. Derfor kan vores hjælp ikke afgrænses til at levere ydelser men skal handle om at engagere sig i et samarbejde, hvor den fagprofessionelle stiller sig selv til rådighed og møder mennesket bag problemstillingen.

Hvad kan vi gøre bedre? Som Mahmoud fra 18+ Klubben understreger i sit interview, kan lydhørhed og fleksibilitet gøre en stor forskel. Når han spørger om længere åbningstider, bliver der reageret hurtigt, hvilket skaber en følelse af at blive

set og hørt. Dog savner han de tidligere udlandsture, som skabte stærke bånd og unikke oplevelser blandt deltagerne.

Relationen giver plads til gensidig læring og udvikling, hvilket styrker både borgerens oplevelse af værdighed og medarbejderens følelse af mening.

// Helle Øbo

3 SKARPE TIL NANNA

// projektleder for WeekendFællesskabet i ASPA

HVILKE SAMFUNDSMÆSSIGE

BEHOV ELLER TENDENSER

DANNEDE GRUNDLAGET FOR ETABLERINGEN AF

WEEKENDFÆLLESSKABET?

Alle unge har brug for at føle sig som en del af et ungdomsliv og et fællesskab, men det er desværre ikke alle unge, der har adgang til socialt samvær med jævnaldrende. Enten fordi relationerne ikke er til stede, eller fordi det sociale rum er for svært at være i. Stadig flere unge mistrives og oplever ensomhed, og vi ser, at særligt unge, der i forvejen har psykiske udfordringer, rammes af ensomhed. Derfor har vi skabt det her rummelige mødested, hvor unge kan være sammen i trygge rammer i weekenden.

Der er ikke en kasse, man skal passe ind i for at være velkommen i

WeekendFællesskabet. Derfor er den gruppe unge, der bruger stedet meget mangfoldig. Baggrunde, kønsidentiteter, etniciteter, udfordringer i livet osv. differentierer bredt. Nogle kommer, fordi de mangler relationer. Andre, fordi de er et svært sted i livet - og nogle, fordi de har brug for et fristed, hvor de er mere end deres diagnose. Men forskelligheden er ikke en hindring for samværet - tværtimod. De kommer alle sammen i bund og grund for det samme - nemlig fællesskabet.

Dét, synes jeg, er noget af det fineste ved WeekendFællesskabet.

De andre gode mødesteder, der findes i København, holder lukket i weekenden - netop det tidspunkt, hvor man kan føle sig særligt alene og have ekstra brug for støtte. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde et hyggeligt samlingssted netop fredag, lørdag og søndag.

HVAD FÅR DE UNGE UD

AF AT KOMME?

I WeekendFællesskabet har de unge et inkluderende, socialt rum, hvor der er plads til at være lige den, man er. For nogle er det et frirum fra alt det svære i livet - et sted, hvor man bare kan være. De hygger sig, spejler sig i hinanden, støtter hinanden og mange danner relationer, der rækker ud over fællesskabet i weekenden. Når man på den måde bryder med ensomheden, kommer man helt naturligt til at stå stærkere i sig selv og får mere gejst og overskud til at mestre livet.

Fordi det er et trygt fællesskab, hvor man kan få støtte efter behov, kan de unge styrke deres sociale kompetencer uden at være bange for at ’slå sig’ på fællesskabet. De unge får også styrket troen på sig selv, fordi der bliver lagt vægt på medejerskab.

Ensomhed er enormt skadelig, og i det allerede svære ungdomsliv kan det være virkelig nedbrydende at mangle relationer. Hvis et ungt menneske føler sig alene, kan man risikere en nedadgående spiral, hvor selvværdet dykker, og det bliver svært at fastholde uddannelse og job

Vi hører fra de unge, at de føler sig set og synes, det er fedt at være med til at bestemme. De små succeser er guld værd.   Selv for unge, der står stærkt i livet, kan perioder med store skift - som afslutningen af en ungdomsuddannelse eller en sygemelding - være særligt sårbare, fordi man kan opleve, at ens netværk forsvinder. Her kan WeekendFællesskabet støtte op og være et socialt sikkerhedsnet. Man kan altid regne med, at der er ét sted, man er velkommen hver eneste weekend, og det kan give ro og en følelse af at ’være med’ i ungdomslivet.

HVILKE UDFORDRINGER

FOREBYGGER VI VED, AT

DE UNGE HAR ET STED SOM

WEEKENDFÆLLESSKABET?

Ensomhed er enormt skadelig, og i det allerede svære ungdomsliv kan det være virkelig nedbrydende at mangle relationer. Hvis et ungt menneske føler sig alene, kan man risikere en nedadgående spiral, hvor selvværdet dykker, og det bliver svært at fastholde uddannelse og job. For nogle handler det om at bryde den spiral, mens det for andre simpelthen handler om at

holde hovedet oven vande og undgå en indlæggelse.

Når alting ser sort ud, har man somme tider bare brug for at blive mødt og inviteret ind. Et møde i øjenhøjde - ung til ung - og en hyggesnak over et brætspil kan mere, end man lige skulle tro.

over at gæsterne samtidig blev sociale superhelte, så gik hver en krone til at hjælpe de mennesker, der kommer i vores indsatser.

og Niels Henrik Arnfred fra Askov Højskole.

Foto: Stine Heilmann

Dengang var der en håndfuld ansatte og mere end 200 frivillige. I dag er vi 250 ansatte, og AskovFonden er en af de største sociale organisationer i Danmark, der arbejder professionelt med mennesker, som er udsatte.

Hvert år hjælper vi mere end 2000 mennesker, der kommer i vores indsatser.  Gennem årene har AskovFonden

udviklet og været med til at udvikle en række sociale initiativer, blandt andet oprettelsen af de første mødregrupper i Danmark i 1944. Netop dette initiativ er et godt billede på, hvordan AskovFonden stadig arbejder i dag, hvor vi ser et behov, som ikke bliver dækket, udvikler en indsats, og hvor den indsats så kan blive forankret og udbredt som en del af det offentliges tilbud.

TAK TIL

Præmierne til banko på Nationalmuseet var generøst doneret af: Royal Copenhagen, Oi Soi Oi, Miju Julepynt, Padelshoppen, Wallmanns, Jane Kønig, Karamelleriet, Meyers, Bülow lakrids, Rosendahl Group, DBU, Skodsborg Kurbad, Lindhard & Ringhof, Pudderdåserne, Politikens Forlag, Gyldendals Forlag, Real Dania, Petit Percy, DAC, Trapholt, Rituals og Paulas Choice.

Foto: Stine Heilmann

VILDMARKSTUR TIL SVERIGE

MED AMBASSADØR RANE WILLERSLEV

EN WEEKEND FYLDT MED

NÆRVÆR OG UDVIKLING

Elever og personale fra MIR skolerne var i sensommeren på vildmarkstur til Sverige sammen med ambassadør og direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev.

Den smukke natur dannede rammen om en weekend fyldt med læring, fællesskab og praktiske oplevelser, hvor eleverne fik en sjælden mulighed for at træde væk fra hverdagens teknologi og travlhed og i stedet fordybe sig i den ro, som naturen tilbyder.

For som direktør for MIR Skolerne

Katrine Nordvig siger: ”Børn med massivt skolefravær skal have andre tilbud, for når vi ved, at forandring skabes, når vi gør noget andet, end vi plejer, kan det undre, at man ’behandler’ massivt skolefravær med mere skole.”

HVAD LAVEDE VI?

Turen begyndte med en varm velkomst ved lejrpladsen, hvor eleverne hurtigt fandt hinanden og knyttede nye venskaber på tværs af afdelingerne. Sammen slog elever og personale i fællesskab telte op, lavede bål og tilberedte mad over åben ild. Derudover bød dagene på sjove aktiviteter som kanotur, tømmerflådesejlads og flere badeture i søen.

Efter en god nats søvn i telt blev eleverne mødt af Rane Willerslev, som tilbragte resten af weekenden med os. Han tryllebandt alle med sine fascinerende fortællinger fra sine rejser og eventyr i naturen – fra vildmarkslivet i Sibirien til ekspeditioner rundt i verden.

Ranes inspirerende fortællinger skabte en stærk forbindelse til vores elever rundt om bålet, hvor de fik lov til at stille alle de gode spørgsmål, mens Rane svarede efter bedste evne.

Foto: Aleksandra

HVORFOR GØR VI DET?

På MIR skolerne arbejder vi målrettet med at skabe kreativ og varieret undervisning, både indenfor og udenfor klasselokalet.

Formålet med vildmarksturen var at give eleverne mulighed for at opleve nærvær og udvikling i en anderledes kontekst – en kontekst, hvor teknologi og dagligdagsdistraktioner blev sat på pause, og hvor samarbejde, ansvarsfølelse og fællesskab kom i fokus.

Når vi bruger naturen som ramme til praktisk læring og udvikling, bliver vi løbende bekræftet i, hvor vigtigt det er, at vi som skole kan træde ud af klasselokalerne og se andre og nye sider af vores elever.

Vores vildmarkstur var en stor succes, som styrkede fællesskabet, skabte varige minder og gav vores elever uvurderlige

erfaringer med naturen som læringsmiljø. Når vi tænker ud af boksen og møder det enkelte barn dér, hvor det er, bliver vi ikke kun bedre til vores arbejde, vi bliver også bekræftet i, at det vi gør, virker.

Fordi alle vinder, når ingen taber

Foto: Aleksandra

EFFEKTINVESTERINGER OG NYT PARTNERSKAB

I 2024 indtrådte AskovFonden som partner i Invest for Impact Danmark, der er er et nationalt råd og et fællesskab for danske impact-aktører. Rådets formål er at fremme Impact-investeringer, der skaber et positivt målbart samfundsmæssigt aftryk samtidig med finansielt afkast.

Direktør for Invest for Impact Danmark Birgitte Frost Mathiesen fortæller: ”AskovFonden er en af de mest progressive sociale organisationer i Danmark og har været med til at

udvikle og fremme sociale investeringer med et resultat af både bedre og mere omkostningseffektive løsninger på komplekse sociale udfordringer. Vi glæder os meget til samarbejdet!”

Jeg tror på, at vi i fællesskab med mange gode aktører kan bidrage til at få Impactdagsorden endnu mere frem og blive en del af fremtidens velfærdsløsninger, fordi der er et stort potentiale i at udvikle fremtidens sociale løsninger med afsæt i at skabe merværdi for de mennesker, det

handler om. Samtidig skal vi turde sige højt, at den økonomiske bundlinje også skal tænkes ind.

Det særlige ved effektinvesteringer er, at hvis vi skal tiltrække investorer til udviklingen af fremtidens velfærd, forudsætter det, at vi kan påvise, at vi rent faktisk skaber en effekt for de mennesker, vi skal hjælpe. Effekt eller impact bør være det vigtigste fokus, når vi udvikler sociale løsninger. Desværre har dette ofte været en mangelvare i nutidens velfærd.

3 SKARPE TIL JANNIK THARBEN BUCHHOLZ

// Ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Sociale Kapitalfond

Ved at ændre perspektivet fra at betragte socialt arbejde som en udgift til at se det som en investering, kan vi gå fra en udgiftslogik til en investeringslogik. Det kan forhåbentlig gøre det mindre tabubelagt, end det er i dag

DET ER PÅ MANGE MÅDER

TABUISERET AT TALE OM, AT SOCIALT ARBEJDE ER EN GOD INVESTERING. HVORDAN KAN

VI ITALESÆTTE, AT DET AT HJÆLPE MENNESKER, DER ER I UDSATTE POSITIONER, KAN VÆRE EN GOD INVESTERING?

Vi kan begynde at bryde tabuet ved både at tale åbent om det og vise det i praksis gennem konkrete investeringer, business cases og projekter.

I Danmark står vi over for udfordringer, som en truende demografisk udvikling, knappe ressourcer og en faldende tillid til velfærdssystemet, hvilket gør det nødvendigt at gøre noget andet end det, vi gør i dag. Ved at ændre perspektivet fra at betragte socialt arbejde som en udgift til at se det som en investering, kan vi gå fra en udgiftslogik til en investeringslogik. Det kan forhåbentlig gøre det mindre tabubelagt, end det er i dag.

HVAD KAN SOCIALE

INVESTERINGER HJÆLPE

MENNESKER, DER STÅR I

EN UDSAT POSITION, MED I DANMARK?

Først og fremmest handler det om at skabe et bedre liv for mennesker på en økonomisk bæredygtig måde.

Med sociale effektinvesteringer arbejder vi på at nedbryde nogle af de strukturelle udfordringer i vores velfærdssystem, som f.eks. silotænkning, kortsigtede 1-årige budgetter og et fokus på aktiviteter frem for effekt.

Når vi samtidig skaber langvarige, tillidsfulde relationer til de mennesker, der har brug for hjælp og støtte, kan vi for alvor gøre en forskel for dem. Det er udgangspunktet i alle vores investeringer.

HVIS MAN SOM AKTØR GERNE VIL VÆRE EN DEL AF EN SOCIAL INVESTERING, HVAD KRÆVER DET SÅ?

Hvis man ønsker at være en del af en social investering, kræver det først og fremmest forandringskraft.

Sociale investeringer handler om at skabe forandring, der gør en reel forskel for mennesker i deres hverdag. Det kræver, at man kan håndtere udfordringerne på en måde, der både er helhedsorienteret og skræddersyet, og som tager udgangspunkt i det enkelte menneske og de sammenhænge, det lever i.

Velfærdsudfordringer er ofte komplekse og hænger sammen med flere forskellige aspekter af menneskers liv, hvilket stiller krav til løsningerne. Hvis man ønsker at bruge en social investering som et greb for eksempel i en kommune, er man meget velkommen til at kontakte os i Den Sociale Kapitalfond Effekt eller vores kolleger i Den Sociale Investeringsfond. Vi vil gerne dele vores erfaringer og drøfte, hvordan vi kan finde de bedste løsninger sammen.

FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM

Dilemmaer, udfordringer og løsninger i fremtidens velfærd, det var overskriften på AskovFondens Folkemøde i 2024.

Sammen med Den Sociale Kapitalfond tog vi livtag med vedfærdens strukturelle udfordringer, og i samarbejde med relevante aktører pegede vi på, hvor det

gør ondt, og kom med løsningsforslag til, hvordan vi sammen kan skabe den bedste sociale velfærd.

Vi afholdt en række debatter i vores telt, hvor blandt andet Mette Kierkgaard, Signe

Færch, Anders Winnerskjold, Dennis

Nørmark, Marie Bjerre, Kapitalfondene,

Kommunerne, Lars Jannick Johansen, Knud Aarup og Jacob Klærke kom med deres tanker og bud på, hvordan vi styrker vores allesammens velfærd.

Til at styre slagets gang havde vi Tine Gøtzsche med på holdet i år.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT DELTAGE PÅ FOLKEMØDET?

AskovFonden har været med på Folkemødet siden starten, i alt i 11 år. Hvert år vurderer vi, om det er pengene værd, og hvert år er vi kommet frem til, at det er det. Ud over sammen med vores partnere at fortælle om hvad vi laver sammen, så er Folkemødet en unik mulighed for at

blive klogere, opdyrke nye samarbejder og tale sammen på tværs af fagligheder med nysgerrige mennesker, der ligesom os arbejder for at skabe værdig social velfærd eller som er fuldstændig uenige. Når vi kigger på de kommuner, fonde og andre samarbejdspartnere, vi har i AskovFonden, så er der flere af dem, hvor vores dialog fra Folkemøderne har styrket

samarbejdet og projekter i vores indsatser, som er starter der.

Søndag morgen, når vi står i Allinge på Kæmpestranden og pakker vores telt ned efter 4 dages morgen til aften debatter, workshops og møder omgivet af andre organisationer og politikere, som også gerne vil være med til at gøre en forskel, står vi med en masse nye aftaler i kalenderen, lidt trætte, men med stor optimisme på at vi kan og vil gøre det endnu bedre sammen.

VI SKAL GIVE TALETID TIL DEM, DET HANDLER OM

Vi ses igen til næste Folkemøde, hvor vi i høj grad bringer brugerne af AskovFondens stemmer i spil. For kan vores fælles velfærdssystem leve op til den standard, som borgerne forventer, og hvad med de mennesker der er mest udsatte. Hvordan oplever de vores velfærd? Hvad kunne man gøre anderledes? Og hvad kan vi lære af dem, der bruger systemet?

Vi taler ikke kun om mennesker, der er udsatte, vi taler med dem og bringer deres betragtninger med i debatten.

Foto: Stine Heilmann, Andrea Aaby og Katja Faurschou

MAN MØDER ET MENNESKE

I AskovFonden arbejder vi relationelt. Det gør vi i alle vores indsatser, fordi vi tror på, at hvis man skal hjælpe mennesker, der er sårbare og udsatte, så skal de selv være med til både at definere deres største udfordringer men også mulige løsninger.

I 2023 skrev Helle Øbo bogen ”Man møder et menneske”, som er et opgør med tænkningen om, at bedre velfærd kræver flere penge, og bogen udfordrer den gængse tilgang til dokumentation og ledelse. Men primært skubber den til den måde, vi tænker hjælpearbejde på, og hjælper kommuner og organisationer med at gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd.

Vi skal være en forandringsmotor for bedre velfærd

Bogen præsenterer, hvordan relationer kan transformere velfærdsarbejdet. Gennem praksiseksempler og indsigt får læseren en guide til at forstå, hvordan relationer kan skabe større effekt i arbejdet på socialområdet.

Bogen præsenterer en række virksomme handlinger og viden om, hvordan en lærende organisation og kultur understøtter medarbejdernes muligheder for at arbejde relationelt, når de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer sættes som præmis for, at praksis kan forandres, så medarbejderne får det nødvendige frirum til at gøre det, der skal til, i stedet for at gøre det de plejer.

Vil du høre mere om hvordan din kommune eller organisation kan arbejde med at sætte relationen i centrum, så kan du ringe til Helle Øbo på 20761188.

”Man møder et menneske” er udgivet på Akademisk forlag.

SE HVAD ANDRE SIGER OM BOGEN:

Jan Lund Andersen // Direktør i Skive Kommune

Helle Øbos bog er et opgør med tænkningen om, at bedre velfærd kræver flere penge. Hun udfordrer den gængse tilgang til dokumentation og ledelse og anviser også en ny metode, der fokuserer på de menneskelige relationer.

I bogen er det vigtige spørgsmål ikke: ”Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt?”, men snarere: ”Det, vi laver sammen, virker det for borgeren?” Bogen er relevant for alle, der interesserer sig for og engagerer sig i det sociale arbejde og ønsker, at vi kan gøre det endnu bedre – sammen.

Peder Meisner // Generalsekretær, KFUM’s sociale arbejde

En af sidste års mest spændende bogudgivelser er Helle Øbos ”Man møder et menneske”, hvor hun skriver om at gå fra bureaukrati til relationel velfærd og argumenterer for, at vi i langt højere grad bør have relationen som omdrejningspunkt, hvis vi ønsker forandringer på socialområdet.

Det gør hun ud fra en antagelse om, at mennesker kan og vil engagere sig i deres eget liv, hvis de bliver mødt som medmennesker og forstået som mennesker i en kontekst. Jeg synes, hun har en vigtig pointe.

Jannik Tharben Buchholz // Ledende Partner i Den Sociale Kapitalfond Effekt

Bogen er både interessant, fordi den let og overskueligt forklarer et komplekst problem - nemlig hvorfor vi er udfordret på socialområdet i Danmark, og desuden har den flere gode bud på, hvad vi kan gøre for at håndtere det komplekse problem på en simpel måde: Stærke relationer!

Knud Aarup // Debattør og fhv. Direktør, Socialstyrelsen

Bogen sætter fingeren lige der, hvor det gør ondt i hjælpesystemerne. Det er ikke en klient, patient, udsat eller misbrugt, som man står overfor. Det er et menneske. Denne her bog burde være skrevet for længe siden. Godt den nu er udkommet.

3 SKARPE TIL SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN

// Social- og Boligminister

HVORDAN KAN VI I DANMARK

LYKKES MED AT INKLUDERE

UNGE OG VOKSNE, DER ER

UDSATTE, I FÆLLESSKABER,

DER GIVER MENING FOR DEM?

Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi mennesker er så enormt forskellige, og derfor kan svarene på det spørgsmål være mange. Vi kan ikke tage for givet, at det, vi selv forstår ved hjælp eller en god mulighed for et fællesskab, er det, andre forstår som et godt tilbud.

Fælles er dog, at vi alle har brug for nogle trygge relationer, hvor der er plads til at være dem, vi er - uanset hvad vi bærer med os. Derfor skal vi hver især huske at gøre vores for, at fællesskabet kan rumme dem, der risikerer at stå uden for. Det, tror jeg, er en forudsætning for at lykkes med, at flere unge og voksne kan føle sig set og velkomne i fællesskaber og dermed også kan få mulighed for at bidrage med de styrker og perspektiver, de har.

HVAD,

TÆNKER DU, ER DET SÆRLIGE, CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER SOM ASKOVFONDEN KAN BYDE IND MED FOR AT HJÆLPE DE MEST UDSATTE I DANMARK?

Igennem årene har jeg mødt et utal af mennesker, som ville have været et langt mørkere og dårligere sted i livet, hvis det ikke var for civilsamfundet. Organisationer som AskovFonden gør en kæmpe forskel for udsatte borgere ved at møde dem, præcis hvor de er.

I er der med professionel og konkret hjælp og støtte.

Og I tilbyder helt afgørende fællesskaber, hvor man kan mødes med andre, der bærer på en lignende bagage som en selv, og hvor man selv får mulighed for at bidrage. Den slags positive fællesskaber kan være med til at indgyde selvværd og mod på livet. Betydningen af det kan ikke overvurderes.

HVAD ER BETYDNINGEN AF RELATIONER FOR AT FÅ ET LIV, HVOR MAN TRIVES?

Man skal generelt være varsom med at udtrykke sig for definitivt, men til det spørgsmål er det svært at svare andet, end at det er altafgørende!

Hvis man grundlæggende er ensom, rammer det selvfølgelig ens trivsel, og det kan hurtigt blive en nedadgående spiral. Mennesker, der på den ene eller anden måde lever i udsathed, er også i større risiko for at falde uden for samfundets fællesskaber. Ikke alle er heldige at have et stærkt og godt netværk bag sig, når livet slår knuder – og derfor kan civilsamfundets fællesskaber blive enormt afgørende.

Igennem årene har jeg mødt et utal af mennesker, som ville have været et langt mørkere og dårligere sted i livet, hvis det

ikke var for civilsamfundet. Organisationer som AskovFonden gør en kæmpe forskel for udsatte borgere ved at møde dem, præcis hvor de er

VI SKAL VÆRE EN FORANDRINGSMOTOR FOR BEDRE VELFÆRD

Når man er en civilsamfundsorganisation som AskovFonden, har man et særligt ansvar for at videregive vores erfaringer og formidle den viden, man får fra de mere end 2000 mennesker, der kommer i vores indsatser.

Det gør vi f.eks. ved at engagere os i den offentlige debat gennem indlæg i diverse medier, på Folkemødet og i dialog med politikere på Christiansborg. Nogle vil kalde det politisk interessevaretagelse, men i mit perspektiv er det afgørende, at det ikke handler om os, men om at give stemmer til dem vi hjælper.

Som jeg skrev i indledningen, så vil du i denne årsberetning kunne læse, hvad brugerne af AskovFonden tænker om den hjælp, de modtager, og hvad vi kan gøre bedre. Det sidste har vi valgt at have med, fordi vi hele tiden gerne vil

blive endnu bedre til at skabe de bedste forudsætninger for at hjælpe bedst muligt.

Mennesker og behov ændrer sig med tiden, og derfor er det vigtigt, at vi lytter og er i dialog med dem, det handler om. Vi skal turde tale om, når vi erfarer, at velfærdssystemets styringsmekanismer spænder ben for at hjælpe på bedste vis.

På samme måde skal vi også formidle, når det, vi gør, ikke virker. På socialområdet har vi alle det til fælles, at vi - trods gode intentioner - ikke altid formår at hjælpe på en måde, der skaber værdi for det enkelte menneske. Konkret betyder det f.eks., at vi skal være ærlige i vores samarbejde med fonde, der finansierer en indsats. Kun gennem en ærlig dialog kan vi ændre retning med henblik på at hjælpe dem, det handler om.

//Helle Øbo

ØKONOMI HVAD BRUGER VI PENGENE TIL,

OG HVOR KOMMER DE FRA?

AskovFonden er en nonprofitorganisation, som udvikler og driver sociale indsatser for mennesker, der er udsatte i Danmark. Det betyder i praksis, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver, at vi ikke må tage udbytte af et eventuelt overskud, og at alle midler så vidt muligt skal bruges. Et evt. overskud skal geninvesteres i fonden, og kun 8% går til administration.

AskovFonden må gerne modtage donationer. Når du donerer til velgørenhed, får du skattefradrag for bidrag op til 18.300 kr.

I 2024 BLEV PENGENE BRUGT TIL:

I 2024 KOM PENGENE FRA:

SÅDAN SAMARBEJDER DU MED ASKOVFONDEN

Man kan samarbejde med AskovFonden på mange måder for eksempel via driftsoverenskomst, køb af indsatser, partnerskaber eller via fondsfinansiering.

I AskovFonden samarbejder vi med mere end 60 kommuner og over 200 forskellige organisationer, virksomheder, fonde samt offentlige- og private partnerskaber.

En stor tak til jer, der allerede tror på os og vores arbejde! Vi gør vores bedste for at imødekomme både eksisterende og nye behov. Samtidig er vi altid åbne for jeres feedback – hvordan kan vi sammen gøre en endnu større forskel?

Har I idéer til et samarbejde, eller ønsker I at høre mere om mulighederne? Så tag endelig kontakt.

VI SAMARBEJDER MED

ASKOVFONDENS INDSATSER

ONDENS INDSATSER

Foto: Stine Heilmann

Foto: Stine Heilmann

DIALOG MOD VOLD

”Nu kan jeg se mig selv i spejlet uden følelsen af skyld. Det har givet mig styrken til at ændre min adfærd, så jeg ikke længere skader hverken andre eller mig selv.”

Sådan siger en tidligere klient efter at have afsluttet sit behandlingsforløb hos Dialog mod Vold (Louise, 42).

I Dialog mod Vold møder psykologerne dagligt klienter, der er voldelige over for deres nærmeste, og som har brug for hjælp til at ændre adfærd. Vold i familien er ødelæggende for alle parter og ikke mindst skadelig for børns trivsel og udvikling. Det er mit håb, at flere børn kan vokse op uden at opleve vold i deres barndom, og den bedste måde at stoppe vold på, er at få far eller mor til at stoppe den voldelige adfærd.

Dedikerede og veluddannede psykologer hjælper gennem samtaleterapi klienter med at udvikle nye, ikkevoldelige måder at håndtere konflikter på. Et forløb varer typisk 6-8 måneder og finansieres via

finanslovsmidler. Stigende efterspørgsel efter hjælp til at stoppe voldelig adfærd over for sine nærmeste har betydet, at Dialog mod Vold nu har 6 afdelinger fordelt over hele landet. Samtidig har vi udviklet digitale behandlingstilbud, så vi også kan hjælpe dem, der ikke har mulighed for fysisk fremmøde.

”Jeg ville ønske, at jeg havde vidst noget før, at der var et tilbud som det her, hvor jeg kunne få hjælp.” (Orla, 36).

I Dialog mod Vold afsøger vi hele tiden, hvordan vi kan nå ud til flere familier, der har problemer med vold. Sammen med MaryFonden har vi udviklet modeller for, hvordan en tidlig indsats kan gøre en stor forskel. Når jordemødre eller sundhedsplejersker efteruddannes til at spørge om vold i familier, viser det sig, at mange forældrepar har udfordringer med vold.

Disse tilbydes et gruppebehandlingsforløb udviklet af psykologer i Dialog mod Vold.

Jeg er megastolt over at se, hvordan vores dedikerede psykologer gør en forskel for udsatte familier. Og bruger deres faglige viden til at udvikle og afprøve nye metoder, så endnu flere kan hjælpes til et liv uden vold.

Eva Kjer Hansen

Direktør Dialog mod Vold

dialogmodvold.dk

3 SKARPE + TIL LOUISE

// har gennemført et behandlingsforløb

i Dialog mod Vold

VIL DU FORTÆLLE, OM DIN VEJ TIL

DIALOG MOD VOLD?

Den var meget mørk. Jeg tog kontakt i marts måned, og for første gang nogensinde ringede jeg selv på nødlinjen (1888), som sendte mig videre i et forløb med jer. Jeg havde det virkelig skidt.

Jeg gjorde skade mod min kæreste og mod mig selv, og det var svært at erkende, fordi der var meget raseri og kaos i mit hoved.

Jeg følte, at jeg havde brug for at flygte væk fra livet – enten ved at være megafuld eller finde andre måder, hvor jeg kunne forsvinde ind i en anden fantasiverden eller stoppe med at eksistere. Det er så langt fra, hvor jeg er nu – heldigvis.

HVORDAN HAR DIALOG MOD VOLD HJULPET DIG?

Jeg er i et meget bedre forhold med min partner i dag. Der er mere positiv kommunikation – kommunikation, der er opstået, fordi vi begge har fået værktøjer med fra behandlingen.

Det har også hjulpet os til at kunne kigge på hinanden og sige: ”Okay, du har haft det her problem, og jeg har haft det her problem,” og på den måde få en forståelse af hinanden og den måde, vi hver især har reageret på. Det er noget, vi har manglet. Jeg synes, at jeg kan kigge tilbage på dengang, inden jeg søgte hjælp, og sige, at jeg godt nok var et usympatisk menneske.

Vi arbejdede sideløbende i mit forløb med at bearbejde en sorg, som jeg ikke

havde været klar over, at jeg havde. Min behandler sagde til mig: ”Du har jo mistet en forælder. Du er blevet forladt.” Med den erkendelse faldt alt bare sammen omkring mig, og det gik op for mig, at jeg virkelig var ramt på grund af det, der var sket for mig som barn.

Det gik op for mig, at jeg er et brændt barn, og jeg har ikke haft nogen til at tage sig af mig, når jeg havde brug for det. Jeg fik en kæmpe forståelse for mig selv og for, at der ikke er noget galt med mig, men der har været noget galt med den måde, jeg er blevet opdraget på, og de ting, der er sket i mit liv, og den måde, jeg så reagerer på. Det er vigtigt for at kunne ændre på noget. Behandlingen har stoppet volden mellem os. Der er selvfølgelig stadig situationer, hvor jeg kan mærke, at noget udvikler sig derhenad, og hvor jeg virkelig skal huske mig selv på mine værktøjer.

Vi kan stadig komme derud, og jeg ved, at jeg ikke er perfekt. Men jeg har fået en ny tiltro til mig selv om, at jeg godt kan. Og hvis det føles, som om jeg er på afveje, så ved jeg, at jeg kan komme tilbage. Det er det, jeg holder fast i.

HVAD TAGER DU MED DIG FRA DIT FORLØB I DIALOG MOD VOLD?

Jeg kan bedre se mig selv i spejlet. Der er ikke længere så meget skyld.

Jeg er meget mere i kontakt med mig selv og mine følelser efter min behandling i Dialog mod Vold.

Jeg har generelt fået en større forståelse og omsorg for mig selv – mest en forståelse for, hvorfor jeg har reageret, som jeg har reageret. Jeg ville ønske, at jeg kunne komme med noget, der er dybt og

indholdsrigt, så jeg kan fortælle andre om, hvor vigtigt det er at få hjælp.

Det lyder så banalt, når jeg siger, at det, jeg har fået ud af behandlingen, er, at jeg har fået det meget bedre. Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at jeg har det bedre. Det vigtigste at få ud af et forløb er, at man får det bedre, at man kan se sig selv i øjnene, og at livskvaliteten for mig og for min kæreste er blevet så meget bedre.

Behandlingen har gjort, at vi, efter at have været igennem noget virkelig skidt, er kommet godt ud på den anden side og gerne vil blive sammen som par. Det er noget, der gør os til et powercouple! Det har bare gjort mig så meget stærkere, end jeg troede, jeg var.

HVIS DU NU SKULLE GIVE OS ET GODT RÅD MED TIL FREMTIDEN?

Det kan være svært at se tilbage og tænke på, hvad der kunne have været gjort anderledes, når man er et så meget bedre sted i dag. For mig var det afgørende at få hjælp, da jeg var klar til at række ud. Jeg havde brug for, at nogen så, hvor alvorlig situationen var, og hjalp mig med det samme. Hvis jeg skulle pege på noget, så kunne det have gjort en stor forskel, hvis man kunne få noget mere akut hjælp præcis i det øjeblik, jeg tog mod til mig.

Ventetiden kan gøre det svært at holde fast. I den periode kæmpede jeg virkelig for ikke at miste håbet. Når man står midt i kaos, er det svært at tage det første skridt, så det er vigtigt at blive grebet med det samme, ellers løber man ikke den risiko igen. Det

vigtigste at få ud af et forløb er, at man får det bedre, at man kan se sig selv i øjnene, og at livskvaliteten for mig og for min kæreste er blevet så meget bedre

Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til mennesker, der udøver vold i nære relationer og ønsker hjælp til at stoppe den voldelige adfærd.

Forudsætningen for at starte i et forløb er, at udøveren selv ønsker at ændre adfærd.

Vi hjælper også partneren og børnene, så volden kan brydes helt.

71% af dem, der søger hjælp, er selv vokset op med vold, og derfor er det afgørende at sætte ind der, hvor volden starter – nemlig hos udøveren.

DIALOG MOD VOLD HAR

UDVIDET MED TO NYE

AFDELINGER, SÅ VI NU HAR

AFDELINGER I ESBJERG, KØBENHAVN, ODENSE, SLAGELSE, AALBORG OG AARHUS. SAMTIDIG ØGER

VI VORES KAPACITET PÅ

DIGITALE FORLØB, SÅ VI MERE

FLEKSIBELT KAN HJÆLPE DE UDØVERE, DER HAR SVÆRT VED

FYSISK FREMMØDE I VORES

AFDELINGER.

Jeg fik ikke den rigtige hjælp, før jeg kom til jer. Det er ligesom at blive mødt af en mur derude, selvom man kommer og lægger sig fladt ned og siger, at nu (…) ved jeg godt, at det er mig, der er problemet. Der er bare ikke noget at komme efter

- Orla, 36

AKTUELLE PROJEKTER OM TIDLIG OPSPORING

I projekt Sammen Uden Vold har Dialog mod Vold i samarbejde med Mary Fonden, Østifterne og Kirk Fonden uddannet alle jordemødre på Amager og Hvidovre Hospital og sundhedsplejersker i fem hovedstadskommuner til at opspore og hjælpe familier, hvor der er vold. Jordemødrene opsporer nu 2-3 par om ugen, hvor der er vold. Før projektet startede, fandt man ca. 5 par om året.

Med udgangen af 2024 afsluttes Interventionsmodellen Videre Uden Vold - et 2½-årigt samarbejde med Københavns Politikreds, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner samt Lev Uden Vold, Mødrehjælpen, Mandecentret og LOKK. Formålet var at opkvalificere fagpersonalet i kommuner og politi til at opspore vold i nære relationer, samt at tilbyde et kort rådgivningsforløb uden ventetid. Projektet har både tilbudt hjælp til voldsudsatte kvinder og mænd, samt voldsudøvere.

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold tilbyder professionel

psykologhjælp til personer, der udøver vold i nære relationer og ønsker at ændre deres adfærd. Behandlingen kan også inkludere partneren og børnene og henvender sig til voksne over 18 år. Behandling tilbydes nu også digitalt.

Når vi måler resultaterne af behandlingen, spørger vi ikke kun klienten men også partneren, om volden er stoppet. 74% svarer, at volden er stoppet.

Klienternes tilfredshed med behandlingen ligger gennemsnitligt på 9 på en tilfredshedsskala fra 1-10.

Dialog mod Vold har samarbejdsaftaler med kommuner, politikredse, Kriminalforsorgen og en række andre organisationer samt private fonde for at styrke indsatsen mod vold.

DIALOG MOD VOLD ER FINANSIERET AF EN BEVILLING PÅ FINANSLOVEN OG SAMARBEJDER

MED KRIMINALFORSORGEN, KØBENHAVNS OG AARHUS KOMMUNE. DERUDOVER MODTAGER VI MIDLER FRA STYRELSER OG FONDE TIL PROJEKTER.

I 2024 har 267 PERSONER

afsluttet deres behandling

i Dialog mod Vold:

• 209 voldsudøvere

• 55 voldsudsatte partnere

• 3 voldsudsatte børn

Yderligere 117 personer afsluttede et visitationsforløb (der ikke førte til behandling).

Ved udgangen af 2024 havde Dialog mod Vold 330 aktive klienter:

• 249 voldsudøvere

• 71 voldsudsatte partnere

• 10 voldsudsatte børn

EFFEKT AF BEHANDLINGEN I 2024

Dialog mod Volds klienter angiver på en 1-10 skala 9 som deres tilfredshed med forløbet.

24% 94% 89%

Ifølge WHO5’s trivselsmåling er 59% af Dialog mod Volds klienter i risiko eller stor risiko for depression og stressbelastning, når de starter behandlingen. Ved afslutningen er tallet faldet til 24%.

af udøverne siger, at de ved behandlingens afslutning ikke længere udøvede vold.

af udøverne siger ved behandlingens afslutning, at de ”slet ikke” eller kun i ”begrænset omfang” er bekymrede for at udøve vold mod deres partner fremover.

Foto: Stine Heilmann

ASPA

Hvor går man hen, når man ikke har lyst til at møde afgrunden igen?

Sådan siger en bruger af AskovFondens Socialpsykiatri om erfaringer med den svære overgang fra udskrivelse i psykiatrien til livet hjemme igen.

I ASPA møder vi dagligt mennesker, som har været ramt af tunge udfordringer i forbindelse med deres udskrivning. Det er mennesker, der møder en tilværelse i isolation og ensomhed, hvor der mangler veje til fællesskab og meningsfulde aktiviteter. Det er mennesker, der havner i en enormt indre tomrum efter udskrivningen, som allerede på vej hjem fra udskrivelsen får angstanfald uden at vide, hvor de kan få hjælp og støtte.

I ASPA er en af vores centrale værdier, at vi skal være et sted, hvor adgangen til at få støtte er let tilgængelig og ubureaukratisk. Vi gør os umage og tilrettelægger vores arbejde, så der er meget kort vej fra behov til hjælp. Brugerne fortæller nemlig også, at noget at det mest sårbare efter udskrivelse er ikke at have menneskelig kontakt. Det kan vi tilbyde i ASPA – alle dage i året. Tid er i det hele taget en central faktor i ASPA. Tiden skal være kort, fra et

menneske med behov for hjælp møder et menneske, der vil dem. En gruppe unge, der deltager i vores weekendfællesskab, har deltaget med input til Trivselskommissionens arbejde. Her fortæller de unge, at en af de væsentligste udfordringer for unge i mistrivsel er, at det er svært at få adgang til hjælp, og hvis man skal visiteres, er der ofte LANG vej! Derfor er det en enormt betydningsfuld faktor, at ASPA som civilsamfundsaktør indenfor socialpsykiatrien er et uvisiteret tilbud- og at tiden er kort til at få støtte og møde et menneske.

Til gengæld skal tiden være langmodig, når et menneske har fundet vej til ASPA. Vores arbejde i AskovFonden har sit udgangspunkt i den relationelle velfærd. Det betyder, at den måde, vi arbejder på i ASPA, tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, drømme og forudsætninger for at kunne opfylde dem. Vi møder mennesker, hvor de er, menneske til menneske og den psykosociale støtte, vi tilbyder, har derfor ingen på forhånd aftalt tidsafgrænsning. Ofte er det mennesker med tunge og svære udfordringer, der arbejder benhårdt på at være i livet. Det, ved vi, kræver tid. Så vores hjælp

og støtte i ASPA er ikke hurtig, men til gengæld er vi hjælpsomme over tid. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, er det en god investering. Vores indsats bidrager til, at 75% af vores brugere mener, at ASPA har betydning for, at de ikke er blevet genindlagt. Vores unge fra weekendfællesskabet siger det sådan her til Trivselskommisionen:

”Man får ikke den tid, man har behov for i systemet, så man når ikke at komme et godt sted hen”.

AskovFondens socialpsykiatri ønsker derfor at være et vigtigt supplement til det offentlige hjælpesystem. I året, der kommer, vil vi arbejde på, hvordan vi kan styrke den svære overgang fra indlæggelse og vejen til fællesskaber og støtte i civilsamfundet, så vi sammen kan forebygge, at mennesker med psykiske sårbarheder havner i isolation, ensomhed eller unødvendigt genindlægges.

Ziga Friberg

Direktør i ASPA

3 SKARPE TIL VIC

// kommer i WeekendFællesskabet hos

AskovFondens Socialpsykiatri

VIL DU FORTÆLLE OM DIN VEJ

TIL WEEKENDFÆLLESSKABET?

Jeg opdagede WeekendFællesskabet via en plakat i venteværelset på det ambulatorium, hvor jeg modtager behandling for skizofreni. Blandt mange andre plakater skilte denne sig ud, fordi den tilbød muligheden for at være sammen med andre. Det gjorde en stor forskel for mig. Samme aften trådte jeg for første gang ind ad døren til WeekendFællesskabet og blev varmt modtaget af en af de frivillige. Der var en dejlig stemning, lækker mad, og jeg blev med det samme budt ind i samtalen omkring bordet af de andre.

Jeg føler en ensomhed i mit liv. Det er svært at være sygemeldt i lang tid og ikke have et arbejde. Jeg er et menneske, som har svært ved at opretholde tætte venskaber.

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR DIG AT VÆRE EN DEL AF

WEEKENDFÆLLESSKABET?

Psykiske sygdomme viser sig forskelligt fra person til person, og jeg er under udredning for narcissisme. Det er en meget smertefuld diagnose at leve med, fordi en af de ting, som følger med diagnosen, er mangel på empati. Det betyder, at selvom jeg kan hygge mig med en ven og se, at min ven har det godt og værdsætter mig, kan jeg ikke selv mærke det følelsesmæssigt.

Det betyder med andre ord, at følelsen af at nogen godt kan lide mig - den kærlighed, vi alle har brug for som mennesker, kan jeg ikke mærke, når jeg er sammen med én person. Det er som om, jeg mangler en chip, hvis jeg var en computer.

Jeg har opdaget, at når jeg har det godt i en gruppe og føler mig accepteret i et fællesskab, bringer det noget godt frem i mig. Alting bliver bedre.

WeekendFællesskabet giver mig mere selvtillid, jeg bliver gladere og får lyst til at lære andre mennesker at kende. Det giver mig energi. For mig er det lidt som ernæring, hvis man ikke får de rigtige vitaminer gennem sin kost, får man det dårligt. I mit tilfælde har jeg ikke kunnet få de nødvendige følelsesmæssige elementer, fordi jeg mangler evnen til at føle en bestemt form for empati. At være i WeekendFællesskabet giver mig denne form for ernæring. Det er en dyb, menneskelig varme.

ER DER NOGET SÆRLIGT, DU TAGER MED DIG FRA

WEEKENDFÆLLESSKABET, NÅR DU IKKE ER DER?

Jeg tager følelsen af fællesskab med mig, når jeg ikke er i WeekendFællesskabet. Jeg kan sammenligne det med en fritidsinteresse som sport eller tegning noget, der giver livskvalitet i hverdagen. WeekendFællesskabet har også betydning for mig, når jeg kommer hjem. Jeg er mere rolig. Trygheden i fællesskabet skaber en positiv spiral. Når jeg er i WeekendFællesskabet, bliver jeg tryg på grund af stemningen. Jeg har tillid til de frivillige, som giver mig en følelse af sikkerhed, og jeg får lyst til at deltage i aktiviteterne. På denne måde lærer jeg, at jeg kan klare det. Selv når der er ture væk fra caféen i WeekendFællesskabet, føles det som om, at trygheden tages med, også selvom det er til et sted med mange fremmede mennesker, eller et andet sted hvor jeg kan føle mig utilpas.

I WeekendFællesskabet kan man bare komme, som man er. Man behøver ikke at bevise noget om sig selv. Vi er vidt forskellige mennesker fra mange forskellige baggrunde. Vi er alle en lille smule anderledes set i forhold til normerne i samfundet, og jeg føler, at uanset hvad din anderledes side er, kan du finde andre, som er en lille smule som dig.

ER DER NOGET, VI KAN

GØRE ANDERLEDES I WEEKENDFÆLLESSKABET?

Søndage kunne blive krea-søndag hvor vi, der kommer i WeekendFællesskabet, kan holde små workshops. Om søndagen kan der opstå lidt tomhed, fordi dagen er anderledes end fredag og lørdag, hvor vi laver mad og spiser sammen. På søndage bager vi boller, og boller og kreative aktiviteter passer rigtig godt sammen.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal smide alt i den samme skraldespand, når vi laver mad, fordi vi ikke kan sortere affald. WeekendFællesskabet kunne være et godt sted at vise, at man kan være miljøvenlig. Jeg er ikke vegetar, men jeg synes, at vi burde spise flere plantebaserede retter. Vi kunne sagtens lave mere plantebaseret mad i WeekendFællesskabet, uden at det ville gøre folk utilfredse.

Vi er alle en lille smule anderledes set i forhold til normerne i samfundet, og jeg føler, at uanset hvad din anderledes side er, kan du finde andre, som er en lille smule som dig

AskovFondens socialpsykiatri støtter mennesker med psykiske sårbarheder på vej mod et bedre liv. Uanset om det drejer sig om at komme fra psykiatrisk indlæggelse til livet i eget hjem, mestre hverdagen eller tackle ensomhed og isolation.

Som civilsamfundsaktør tilbyder vi støtte og fællesskaber 365 dage om året. Vi møder mennesker åbent og anonymt og er for unge og voksne fra 18 år.

Vi støtter mennesker til at finde fodfæste i livet, få meningsfulde fællesskaber og ejerskab i eget liv - og til at finde modet til at forfølge deres håb og drømme.

ASPA’S VÆRDIER

LIGEVÆRD: Vi møder mennesker med respekt og anerkender alle som eksperter i eget liv

FRIHED TIL FORSKELLIGHED: Vi skaber rummelighed og individuelle

løsninger

TROVÆRDIGHED: Det vi siger er det vi gør – og vi kender vores faglige kompetencer og begrænsninger

TILLID TIL DET ENKELTE MENNESKE: Vi motiverer og understøtter handling og ejerskab i eget liv

Jeg kommer i weekendfællesskabet, fordi jeg gerne vil socialisere med andre unge i et trygt og alkoholfrit miljø, hvor der er plads til at være den, man er. Med de forskelligheder vi nu end har. Det har givet mig mere livskvalitet og gjort mig meget mere glad, for weekenderne har altid været svært for mig at finde aftaler og fylde al den tid ud. Det kan jeg nu - Bruger

oplever at have fået hjælp til sine psykiske udfordringer har fået den hjælp, de forventede

oplever sig mindre ensomme oplever forbedrede sociale kompetencer har fået mere tro på sig selv og egne evner

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM ASPA

I AskovFondens

Socialpsykiatri (ASPA) støtter vi mennesker, når livet er svært og støtter til at skabe ønskede forandringer. Gennem beskæftigelsesindsatser tilbyder vi praktik og frivilligforløb, fx i vores café eller butik, der fungerer som øvebaner til arbejdslivet. Med medarbejdere med egne erfaringer fra psykiatrien er vi stolte af at være rollemodeller for det enkelte menneske og for et mere rummeligt arbejdsmarked.

ASPA ER FINANSIERET AF DRIFTSOVERENSKOMST FRA KØBENHAVNS KOMMUNE.

oplever ASPA

som tilgængelige, når de har behov

Vi tilbyder trygge fællesskaber for unge med psykiske sårbarheder. I Weekend Fællesskabet mødes unge hver weekend og danner trygge relationer, der løfter dem ud af ensomhed og giver støtte i svære tider.

Vi fokuserer på bæredygtige overgange fra psykiatrisk indlæggelse til stabil hverdag og forebygger dermed unødvendige genindlæggelser. Med en helhedsorienteret og relationel tilgang støtter vi den enkelte i at handle selv og opnå ejerskab over eget liv.

UNIKKE BRUGERE 2024, ER: I ALT 956

64 FRIVILLIGE ER ENGAGERET I ASPA’S TILBUD OG AKTIVITETER

mener at ASPA har haft indflydelse på, at de ikke er blevet genindlagt

er under 35 år svarer, at de har en oplevelse af mere stabilitet i deres hverdag, efter de er begyndt i tilbuddet

ASKOVHUS

”Det var en psykolog hos Askovhus, der sagde til mig, at jeg var god nok, som jeg var. Jeg kan huske, at jeg brød sammen, for det var der aldrig nogen, der havde sagt til mig før. Men nu ved jeg, at mit værd ikke handler om, hvordan jeg ser ud. Det handler om, hvordan jeg er som menneske.”

Citat: Heidi, interviewet i Ude og Hjemme, 14.10.2024

Askovhus har et ønske om fortsat at kunne tilbyde BED-behandling til de ca. 40.000, der stadig mangler hjælp, og det har været et af vores budskaber, når vi i år har haft møder med politikere på Christiansborg. Midlerne til netop BED udløber i 2025, men vi håber på at kunne opretholde den nuværende behandlingskapacitet.

Selv om Askovhus i år kan fejre 30-års jubilæum i at tilbyde specialiseret hjælp til mennesker med alle sværhedsgrader af spiseforstyrrelse, så er det helt afgørende, at vi fortløbende udvikler os, så vi er i stand til at imødekomme de behov, som vores målgruppe har. I både Askovhus’ botilbud og i vores behandling møder vi i stigende grad børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse og autisme spektrum

forstyrrelse. Det er en målgruppe, som Askovhus har samarbejdet med i mange år, men som vi og andre fagspecialister i spiseforstyrrelse fortsat har brug for at lære endnu bedre at kende for at kunne hjælpe bedst muligt med at skabe positiv forandring.

Askovhus’ personale har derfor i 2024 opkvalificeret sig yderligere i autisme spektrum forstyrrelse og derigennem arbejdet på at udvikle nye metoder i vores tilbud. Et udviklingsarbejde, der fortsætter med fuld styrke ind i 2025, og som også vil komme eksterne fagprofessionelle til gavn, når Askovhus varetager VISO rådgivning rundt omkring i landets kommuner i forhold til netop denne kombinationsproblematik.

Line Sidenius

Direktør i Askovhus

askovhus.dk

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL SANDRA

// tilknyttet Askovhus

HVORDAN KOM DU TIL

ASKOVHUS?

Jeg var indlagt på Rigshospitalets anoreksiklinik, og da jeg skulle udskrives, blev det vurderet, at det bedste for mig ville være at flytte ind i et botilbud, hvor jeg kunne få hjælp, fremfor at flytte alene tilbage til min lejlighed, hvor jeg boede, inden jeg blev indlagt. Jeg har nu boet her i 7 år.

HVORDAN HAR ASKOVHUS KUNNET HJÆLPE DIG?

Måltidsstøtten har været afgørende for mig. Det tror jeg ikke, jeg kunne have klaret på egen hånd. Jeg var indlagt i to år, og når man er indlagt, er der altid nogen, der tager over. Det er ikke særlig meget

ansvar, man selv skal tage. At gå fra det til at stå med ansvaret alene, tror jeg ikke, jeg havde klaret. Det var rart at flytte direkte ind hos Askovhus. Jeg fik en glidende overgang, hvor jeg gradvist begyndte at komme i Askovhus, mens jeg stadig var indlagt. Da jeg flyttede ind, kendte jeg allerede personalet lidt, og jeg havde deres støtte.

Det, der er særlig vigtigt, er, at dem, som arbejder i Askovhus, har mange års erfaring. Spiseforstyrrelse er en kompleks sygdom, og det er ikke noget, man bare lige lærer at forstå. Medarbejderne har årelang erfaring med at støtte mennesker, der lever med en spiseforstyrrelse. Det i sig selv gør en stor forskel – at møde et menneske, der ved, hvad det handler om. De forstår, at det kræver, at de sidder sammen med dig, når du skal spise. De er specialiserede indenfor spiseforstyrrelser.

Når man lever med en spiseforstyrrelse, har man brug for at møde mennesker, som er lige så stædige, som spiseforstyrrelsen er. Det oplever jeg, at man gør i Askovhus.

De holder fast, når man selv kan tænke: ”Det kan jeg ikke”, så er der nogen, som siger: ”Vi tror på det. Vi vil gerne hjælpe og støtte dig.” På den måde viser de stædighed og viser deres tro på, at man kan klare det. Hvis man har det svært, laver vi aftaler, der gør, at det bliver nemmere, og så bliver der givet mere støtte.

HVORDAN ER DIT LIV I DAG?

Det er helt anderledes, end det var for bare halvandet til to år siden. Dengang havde jeg heller ikke min søn. Det ændrer så meget og er så meget bedre nu, end det var før.

I dag spiser jeg alle mine måltider selv. Når man lever med en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at finde noget, som giver mere mening end spiseforstyrrelsen, og det kan godt være svært.

Når jeg møder folk, der er meget syge, har jeg lyst til at sige: ”Det kan blive så meget bedre.” Jeg troede selv, at det var mit lod i livet at leve med den her spiseforstyrrelse.

Men efter min indlæggelse og efter at have boet hos Askovhus, fandt jeg ud af, at det faktisk kan lade sig gøre at få det bedre. Det har jeg bevist. Det kan blive anderledes, hvis du spiser. Det er noget, man måske ikke tror på i starten, at det hjælper at tage på i vægt. Det gjorde det faktisk, men man skal turde give det en chance.

ER DER

NOGET,

SOM ASKOVHUS KAN GØRE ANDERLEDES?

Jeg kunne drømme om en slags udslusningsbolig for min søn og mig. Et sted, hvor vi ikke bor dør om dør med andre, som bor i botilbud hos Askovhus. En lille lejlighed til os to - hvor støtten følger med, hvis jeg skulle få behov.

Medarbejderne har årelang erfaring med at støtte mennesker, der lever med en spiseforstyrrelse. Det i sig selv gør en stor forskel – at møde et menneske, der ved, hvad det handler om. De forstår, at det kræver, at de sidder sammen med dig, når du skal spise

Askovhus tilbyder højt specialiserede botilbud, udkørende måltidsstøtte og behandling til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse og deres pårørende.

Vi tilbyder også rådgivning, supervision og undervisning om spiseforstyrrelser til både fagpersonale og berørte af spiseforstyrrelser.

Askovhus er udpeget som VISOspecialister af Social- og Boligstyrelsen og tilbyder landsdækkende rådgivning i spiseforstyrrelser.

29 KOMMUNER

Askovhus har i 2024 samarbejdet med 32 forskellige kommuner i Danmark

Askovhus tilbyder årligt gratis telefoniske rådgivningssamtaler og vejledning til mere end 311 MENNESKER

Jeg har lært, at jeg er berettiget til at få hjælp. Jeg oplevede at blive taget seriøst, og jeg befandt mig i et rum med eksperter, der anerkendte og lyttede til mig. Pludselig stod jeg et sted, hvor jeg kunne blive guidet, så vejen ikke føltes alt

for ensom

- 19-årig deltager i ambulant terapi

Askovhus har ydet 653 timers konsulentbistand som VISO-specialist i 2024. VISO er Socialstyrelsens nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område

Askovhus har hjulpet 278 unikke personer med rehabilitering eller behandling i 2024

12.400

Askovhus har i 2024 ydet mindst 12.400 timers måltidsstøtte til mennesker med spiseforstyrrelse

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM ASKOVHUS

I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen.

I Askovhus har vi spiseforstyrrelse som speciale og gør en dyd ud af metodisk grundighed. Vi ved dog, at forandring kun er muligt, hvis et menneske bliver mødt og set på sine helt egne præmisser.

I Askovhus er vi gode til at insistere på forandring for de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe. Det betyder, at vi forpligter både os selv og de mennesker, der kommer hos os, på at samarbejdet skal medføre positiv ændring i både adfærd og livskvalitet.

Askovhus kendetegnes ved professionelt samarbejde. Igennem flere års kendskab og samarbejde med Askovhus har jeg oplevet dem værende fagligt kompetente og engageret i familierne på en yderst tilfredsstillende måde

- Socialrådgiver, Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune

UNGE

REHABILITERENDE BO- OG DAGTILBUD

70% 70% 75% 76% 12ÅR

af de unge oplever øget livskvalitet efter endt behandling

af de unge har efter endt behandling ingen eller få symptomer på en spiseforstyrrelse

af de unge oplever sig mere klar til at starte eller fortsætte på deres uddannelse efter endt behandling

af beboerne i Askovhus er i uddannelse, beskæftigelse eller beskæftigelsesrettede forløb har Askovhus’ personale i gennemsnit arbejdet med spiseforstyrrelser

KBH+

Unge som planter: Om at skabe grobund for handlekraft og mod i KBH+ Det betyder noget for andre, når jeg ikke dukker op, og de rækker ud til mig for at sikre, at jeg er okay.

Sådan lyder et citat fra en ung, der sætter ord på et af de centrale principper i KBH+: følelsen af at have værdi for andre. Det handler om at skabe et miljø, hvor relationer ikke blot er et bagtæppe, men en aktiv og styrkende kraft i de unges liv. I KBH+ ser vi de unge som planter, der har brug for den rette næring for at kunne gro og slå rødder. Vores rolle er at fungere som gartnere med vandkander – altid på udkig efter netop de ressourcer, der kan styrke den enkelte og give deres rødder dybde og stabilitet.

Vi tror på, at udvikling sker i samspil med andre relationer omkring en, men også på at ingen relation alene kan bære ansvaret. De unge skal omringes af et netværk –et økosystem – der spænder fra familie og venner til skoler, arbejdspladser og fritidsfællesskaber. Det er i dette samspil, at unge kan finde fodfæste og få mod til at prøve kræfter med det, de endnu ikke mestrer.

Men arbejdet handler ikke kun om at styrke eksisterende relationer. Det handler også om at opspore de forbindelser, der endnu mangler (KBH+ er både sporhunden, der finder den rette hjælp, og også rambukken der får brudt døren op til den rette hjælp). At skabe nye muligheder og relationer kræver tid og vedholdenhed.

Samskabelse (og et fælles tredje) er en grundsten i KBH+. Vores dør står altid åben for andre, der ønsker at træne denne tilgang, og vi har gennem årene set, hvordan de unge vokser, når de får den rette næring – både personligt og socialt. Livet bringer jo modgang for os alle, uanset om det er et afslag på et job, en kæreste der går eller tabet af en elsket. Men med stærke rødder og et solidt netværk er de unge bedre rustet til at stå fast og navigere i livets udfordringer. Og det er netop det, vi i KBH+ arbejder for: at være med til at give unge værktøjerne til at gro og finde deres plads i et komplekst økosystem af relationer.

Stine Hamburger

Direktør i KBH+

3 SKARPE TIL MAHMOUD

// kommer

i 18+ Klubben i KBH+

VIL DU FORTÆLLE OM

DIN VEJ IND I KLUBBEN?

Jeg har altid vidst, at 18+ Klubben findes. I min vennekreds var der både nogle, som var lidt ældre end mig, men også nogle der var yngre, og flere af mine ældre venner kom i Klubben. De fortalte mig om 18+ Klubben, og jeg blev nysgerrig. Noget særligt ved Klubben er, at det er en klub for, når man er blevet 18. Vi havde jo mange andre klubber, fra vi var 13 - 18 år, fritidsklubber og lignende, men da jeg blev 18, tænkte jeg, hvad skal jeg nu? Jeg stod et nyt sted i mit liv, og der var mange ting, jeg skulle få til at gå op, både i forhold til skole og arbejde men også tanker om mig selv, som skulle falde på plads.

Mine ældre venner, som kom i 18+ Klubben, var mennesker, jeg så op til.

Jeg kunne spejle mig i dem på en positiv måde. De er fra samme område, som jeg er vokset op, så de kender den følelse. Der var jo også andre, jeg kunne have spejlet mig i, men det ville have givet et negativt resultat. Jeg har både venner, som er gift, har en uddannelse og et arbejde, og andre som sidder i arrest eller fængsel. Jeg taler med mennesker fra begge sider og hører, hvordan de er kommet dertil.

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR DIG AT VÆRE EN DEL AF 18+ KLUBBEN?

Medarbejderne i Klubben hjælper og lytter, når jeg fortæller ting. For eksempel stod jeg over for at skulle flytte hjemmefra, og de hjalp mig med, hvad jeg skulle gøre, hvordan jeg skulle søge efter lejlighed osv. Helt frem til det punkt hvor jeg flyttede

i en lejlighed. Men så bliver det jo også økonomisk hårdt, og de hjalp mig med at få et arbejde her i KBH+ caféen samtidig med, at jeg også studerer.

Jeg kan mærke, at hvis jeg har en dårlig dag, så kan det ændre mit humør at komme ned i Klubben. De behandler mig som en ven, vi er ligestillede, og de ser ikke ned på mig. De lytter til mig, og fortæller også selv om deres egne tanker og oplevelser. På denne måde kan jeg høre, at de også har lavet fejl, og at det er normalt. Det er ikke fordi, de siger: ”det her skal vi nok løse for dig”. De lytter til mig, og sammen finder vi en løsning - på denne måde kommer jeg ind i cirklen.

Jeg lægger i virkeligheden mest mærke til det, når jeg har travlt med skole og arbejde, og ikke har haft mulighed for at være i Klubben, så påvirker det mit humør.

I skolen og på arbejde lukker jeg ligesom lidt ned for mine følelser, men i Klubben kan jeg både være sjov men også vred. Du kan også sagtens komme, selvom du ikke har lyst til at snakke. Det styrker mig også, når jeg er alene, at jeg ved, at jeg kan tage ned i Klubben. Det føles som en stor familie. Vi driller hinanden indbyrdes, og det giver mig følelsen af at ønske at gøre det bedste, jeg kan, og steppe up.

ER DER NOGET, DU TAGER MED DIG FRA KLUBBEN, NÅR DU IKKE ER DER?

Hvordan man knyttes til andre mennesker.

Måden man åbner sig på, og hjælper den anden ved at vise, at det er et trygt rum, for man kan ikke vise et trygt rum til en anden, før man selv har været i det, og

det er det, Klubben hjælper dig med. Det er en god hjælp til at skabe relationer, og egentlig behøver det ikke at være relationer som sådan. Det kan også være mennesker, du møder tilfældigt i toget eller på arbejdspladsen, som du ikke kommer til at se igen. De giver dig et smil, og det gør, at du selv smiler. Du er med til at påvirke verden i små skridt.

Jeg er den ældste i en søskendeflok og har tre yngre brødre, og bare ud fra det skal jeg være et forbillede. Jeg synes, at det er vigtigt, og det behøver jo ikke at være Klubben, men at du har et sted, hvor du kan komme og være en del af en cirkel. Hvor du kan være tryg og søge hjælp - men også give hjælp, fordi det kan også noget at hjælpe andre. Så kan du se formålet med det, fordi det også virker for dig selv.

ER DER NOGET, VI KAN GØRE ANDERLEDES I 18+ KLUBBEN?

Jeg ved det ikke, for de kommer hele tiden med nye ting. Der er altid noget nyt, og jeg når ikke at tænke på, hvad der mangler. Hvis jeg spørger pædagogerne: ”Hvorfor holder vi ikke åbent lidt længere tid?”, så gør de det, fordi de kan mærke, at der er behov for det. Det er bedre, vi er her end derude. Der tilpasses løbende, og det bliver fikset, føler jeg. Dog vil jeg nævne, at vi tidligere havde udlandsture, men det er lukket ned nu. Det er ærgerligt, for det er altid dejligt at komme ud af Danmark og knytte tættere bånd med dem, man er sammen med. Det styrker os.

Jeg kan mærke, at hvis jeg har en dårlig dag, så kan det ændre mit humør at komme ned i Klubben. De behandler mig som en ven, vi er ligestillede, og de ser ikke ned på mig

I KBH+ har vi indsigt og praksiserfaring med unge (14-29 årige), der er i kanten af fællesskabet.

Vi har erfaring med at designe forløb med unge, der er visiterede fra jobcentret eller kommer frivilligt, og med unge der designer forløb for andre unge.

Vi tilbyder at træne fagprofessionelle i vores relationelle simulationslab, hvor man kan teste og afprøve scenarier fra egen praksis og dermed styrke det relationelle blik indenfor det område, man arbejder i.

I

2024

VAR KBH+ FINANSIERET

AF DRIFTSMIDLER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE, FONDSMIDLER FRA BIKUBENFONDEN, TUBORGFONDEN, TRYGFONDEN, OG EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER. 88% 100% 83% 80% 90%

Er kommet i arbejde af de unge der har arbejdet i Cafe Plus

Jeg føler at klubben er et sted, hvor jeg kan udvikle mig socialt og fysisk. De mange aktiviteter fremmer min generelle trivsel med de andre brugere

- Deltager

I KBH+ tilbyder vi beskæftigelse til unge fra nærområdet, som endnu ikke er helt afklarede om deres muligheder for job og uddannelsesmuligheder. De unge får mulighed for at blive ansat i vores café, der fungerer som læringsarena for at udvikle de unges færdigheder.

Fritidsjobordningen har til formål at give de unge et godt første møde med arbejdsmarkedet.

UNGE, DER ER DELTAGERE I DEN KRIMALITETSFORBYGGENDE INDSATS I KBH+, SOM ER ET FRIVILLIGT TILBUD FOR UNGE MELLEM 18-25

Er blevet afklaret i forhold til det næste skridt, job eller uddannelse.

Føler sig hjemme når de kommer i indsatsen

Deltager aktivt i deres fritid i klubbens fodboldhold

Af de unge deltager hver uge i planlagte aktiviteter

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM KBH+

Vi møder det enkelte menneske med greb fra Løgstrups ’etiske fordring’, da vi som han tror på, at møder kan forandre liv. Hele hans fordring står skrevet på et skilt foran vores hus. Året rundt kan man besøge vores Cafe+, som er åbent alle hverdage, og som bemandes af vores unge, vores samarbejdspartnere og aktører, som bor i huset. Året rundt kan unge danse med andre, da vi har flere danse-communities, der øver deres praksis i vores studie.

I vores Ungeværk (unge under 18) kan unge træne deres kreativitet med professionelle kunstnere, da vi (vores hus) bor blandt udøvende kunstnere.

I vores 18+ Klub (unge mellem 18-25) øver vores unge sig i at mestre det gode værtskab, da de bemander vores cafe hver mandag.

Fordi klubben hjælper med at få en til bruge sin tid fornuftigt i stedet for bare at ”hænge ud” såsom aktiviteter, frivilligt arbejde og et nyt netværk

- Deltager

KBH+ SAMARBEJDER MED 4 FORVALTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE (TEKNIK OG MILJØ-, BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONS-, BØRN OG UNGE- OG SOCIAL FORVALTNINGEN)

I KBH+ HAR VI EN RÆKKE AKTIVITETER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE UNGES LIVSMESTRING. OMKRING

300 BRUGERE MELLEM 14-30 ÅR

KOMMER UGENTLIGT I VORES HUS.

MÅL MED INDSATSEN ER AT OPNÅ FØLGENDE:

ØGET AKADEMISK MOTIVATION

ØGET SOCIALE OG EMOTIONELLE KOMPETENCER

ØGET FORNEMMELSE AF PERSONLIGT ANSVAR

MINDSKET DELTAGELSE I HØJRISIKO ADFÆRD

Foto: Stine Heilmann

MIR SKOLERNE

I 2024 er en ny lovgivning trådt i kraft.

Formålet er bl.a. at styrke børn og unge i udsatte positioner og give dem den rette hjælp og indsats så tidligt som muligt.

Børn og unge skal nu løbende inddrages i deres egen proces, og hjælpen skal tilrettelægges efter barnets/den unges eget perspektiv, ressourcer og behov. På MIR glæder vi os over at opleve et større fokus fra alle sider på, at barnets stemme altid skal høres. Det er en kerneværdi for os, at dem, det hele drejer sig om, selvfølgelig skal lyttes til.

Som en del af Askovfonden gør vi meget ud af at monitorere vores indsats gennem spørgeskemaundersøgelser. Det betyder, at vi med jævne mellemrum indsamler viden om, hvordan vores indsats virker. I den forbindelse fortæller vores tidligere elever og deres forældre, at de oplever, der er blevet lyttet til dem. De mærker, at personalet har været der for dem, når de havde brug for det, men at de også føler sig klar til at skulle tage hul på det næste kapitel efter folkeskolen.

”Når jeg sidder her og udfylder dette skema, og jeg kan skrive, at vi alle trives

på samtlige parametre, kommer jeg til at tænke på, hvordan det skema havde set ud, da mit barn startede på MIR… Det var et barn og en familie i mistrivsel, og hvis der dengang var nogen, der havde fortalt mig, at det billede ville være helt vendt på hovedet i dag, havde jeg ikke troet på det. MIR har spillet en helt afgørende rolle i denne udvikling. At barnet bliver set som et helt menneske, med de udfordringer det nu har, og som et barn der gør dets bedste og reagerer ud fra de forudsætninger, det har, og at det aldrig bliver skammet ud for dets fejl men bliver guidet i en anden retning og får vist nogle alternative strategier. At der altid bliver taget udgangspunkt i barnets ressourcer og arbejdet på at styrke dets svagheder, at jeg oplever, at personalet har hjertet på rette sted, at de brænder for deres arbejde og for vores børn - det er det, der gør, at jeg ville anbefale MIR.”

- Forælder på MIR.

Intet gør os gladere, end når vi lykkes med at sende de unge mennesker godt videre i livet.

Da vi vinkede farvel til sidste års afgangselever, svarede 90% af de adspurgte elever, at de var i trivsel både

personligt, socialt og fagligt. Når vi spørger vores afgangselever, fortæller de, at det generelt har været positivt for dem at gå på MIR, og at de har lært noget nyt om dem selv, mens de har været hos os.

KVALITETSAFTALER

Med den nye lovgivning fulgte også en ny slags aftale mellem kommuner og behandlings- og specialundervisningsinstitutionernemlig kvalitetsaftaler. Vi har på MIR været optaget af at udarbejde de bedst mulige kvalitetsaftaler med vores to beliggenhedskommuner. Det har været vigtigt for os at få mulighed for at sætte ord på, hvordan vi møder vores elever og hjælper dem i trivsel igen, og det gav anledning til gode og konstruktive drøftelser både internt og med kommunerne. Vi har skabt et fælles ståsted og mærker, at vi har en delt drøm om, at alle børn skal opleve meningsfulde fællesskaber og en så almindelig skolegang som muligt.

skolenmir.dk

Katrine Nordvig

Direktør på MIR Skolerne

3 SKARPE TIL SEBASTIAN

// har gået på MIR skolerne fra 3. – 9. klasse

HVORFOR KOM DU TIL

MIR SKOLERNE?

Jeg blev bortvist fra den folkeskole, jeg gik på. Jeg havde det ikke godt og manglede venner. Min mor kæmpede for at finde en skole til mig, og så fik jeg plads på MIR skolerne. Det er sådan, jeg husker det. Det er længe siden nu.

HVORDAN HAR MIR SKOLERNE

KUNNET HJÆLPE DIG?

MIR skolerne har hjulpet mig enormt meget fagligt. Jeg kom superlangt frem rigtig hurtigt, og jeg var tryg i det faglige. Også på sociale punkter har det hjulpet mig, f.eks. hvordan man taler til andre mennesker, og hvordan man opfører sig.

Det var ikke, fordi de opdragede mig på den måde, men jeg skulle ikke gå rundt og lave dumme jokes. Vi talte meget om grænser, og hvordan man opfører sig over for andre. Det var under trygge rammer, så jeg blev ikke mobbet. Jeg følte heller ikke, at der var mobning på skolen.

Inden jeg kom på MIR skolerne, følte jeg ikke, at jeg var en del af et fællesskab. På den folkeskole, hvor jeg gik tidligere, lagde de ikke mærke til, at jeg ikke var en del af fællesskabet. På MIR skolerne er manikke tvunget til - men det er svært ikke at være en del af et fællesskab. Om det så er med lærerne, en anden elev eller i klassen, så er du en del af et fællesskab.

Der var altid en lærer i nærheden ofte endda to. Lærerne fik det hele til at hænge sammen. Vi var mange, der havde de

samme problemer, og der var få elever i hver klasse. Det føltes virkelig trygt. Det var trygge rammer. Selvfølgelig udfordrede de mig også, men altid i trygge rammer.

På MIR skolerne kom jeg i skole og følte, at her er der altid mulighed for at tale med nogen. Her skulle jeg ikke være bange for at blive mobbet. Hvis nogen kom til at sige dumme ting uden at tænke sig om, blev det stoppet med det samme. Lærerne er der ikke kun for at undervise; de er der også for at hjælpe dig. Der var altid en til at lytte og hjælpe.

HVORDAN ER DIT LIV I DAG?

Jeg har det godt. Det eneste, jeg måske har lidt svært ved, er det sociale, men det er også fordi, at på MIR skolerne følte jeg, at jeg var meget mere tryg, og jeg kunne øve mig i, hvordan jeg taler til andre.

På MIR skolerne lærer du bare noget helt andet, end andre lærer. Jeg har også lært at tage gode beslutninger. Hvis man kommer til at gøre noget dumt, så får man meget hurtigt hjælp, hvilket betyder, at man ender i mindre dumme ting.

ER DER NOGET, MIR SKOLERNE KUNNE HAVE GJORT ANDERLEDES FOR AT HJÆLPE DIG BEDRE?

Jeg synes, det er svært at finde noget, der kunne have været gjort anderledes, fordi den måde, I gjorde tingene på, var den bedste for mig. Jeres mål var for det første at få os godt gennem skolen og for det andet at sikre, at der ikke var mobning, og at alle følte sig trygge. Måden, I opnåede det på - med mindre klasser og flere lærere - synes jeg var den bedste løsning.

Det eneste, jeg måske kunne have savnet lidt, var mere frihed på nogle områder. Jeg ved godt, at vi fik mere og mere frihed, jo ældre vi blev, men jeg kunne godt have ønsket, at man eksperimenterede med lidt friere rammer for nogle elever. Jeg forstår godt, at det kan være svært, især fordi strukturen på skolen er meget fastlagt.

Men for sådan én som mig - og måske også for andre - kunne det have været godt at prøve, hvordan det ville have været, hvis jeg gik på en normal folkeskole, bare for at prøve det. Jeg ved ikke, hvordan man kunne have gjort det, men det kunne have været fedt at prøve.

Lærerne fik det hele til at hænge sammen. Vi var mange, der havde de samme problemer, og der var få elever i hver klasse. Det føltes virkelig trygt. Det var trygge rammer.

Selvfølgelig udfordrede de mig også, men altid i trygge rammer

På MIR skolerne modtager vi elever i 0.-10. klasse, der både har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter Barnets Lov og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter Folkeskoleloven.

Vi tilbyder sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor vores elever får erfaringer med at være en del af fællesskaber, ligesom de får styrket deres kompetencer og evner til at mestre eget liv både personligt, socialt og fagligt.

UDVIKLING AF EN MILJØTERAPEUTISK KULTUR

SUPERVISION OG TEAMMØDE

formodningerne uddybes og korrigeres

BEHANDLINGS PLAN

formodninger formuleres

praksis korrigeres

behandlingsplanen korrigeres

PRAKSIS

formodningerne afprøves

DET VIGTIGSTE, DU SKAL VIDE, OM MIR SKOLERNE

Vi er gode til at vurdere, hvordan vi bedst møder barnet, hvor det er, når det kommer hos os - og så skabe udvikling derfra. Vi gør os umage med at forstå barnet, og vi planlægger barnets opstart sammen med forældre og kommune, så vi skaber det bedste fundament for at lykkes sammen.

På MIR er der plads til alle. Uanset, hvad man kæmper med, er man værdifuld for gruppen og skolen. Vi ser igen og igen, hvordan de voksne bliver betydningsfulde i børnenes liv. Der uddeles mange kram i dagligdagen, og tidligere elever kommer jævnligt forbi for at fortælle nyt fra deres liv.

På MIR har vi blik for, hvordan vi kan skabe broer mellem skole og den omgivende verden, som vores elever kan øve sig i at krydse. Det kan være til fritidsaktiviteter, fritidsjobs, lejrskoler og brobygningsforløb på ungdomsuddannelser. Vi hjælper vores elever med at blive klar til deres videre vej i uddannelsessystemet med udgangspunkt i den enkeltes potentialer, ønsker og drømme.

MIR ER VISO-LEVERANDØR, OG DET BETYDER, AT VI RÅDGIVER ALLE

LANDETS KOMMUNER PÅ AUTISMEOMRÅDET, LIGESOM VI BISTÅR MED EKSPERTVIDEN TIL FAGPROFESSIONELLE I DANMARK.

VI HAR RÅDGIVET I 23 SAGER I MERE END 10 FORSKELLIGE KOMMUNER I 2023/2024.

KOMPETENCEUDVIKLING

OG FORÆLDREGRUPPER

I 2024 har vi opkvalificeret vores tværfaglige personale, med et særligt fokus på at skærpe metodebevidsthed og samtaleteknik.

Vi fortsætter vores arbejde med at implementere miljøterapi på dynamisk grundlag i vores behandlingspraksis.

Vi afholder forældregrupper, som, foruden oplysning og undervisning, har til formål at give forældrene et rum, hvor de kan erfaringsudveksle og føle sig støttet i forældreopgaven.

Temaerne for vores forældreaftener har relation til vores overordnede specialpædagogiske og miljøterapeutiske arbejde.

af forældrene tilkendegiver, at de oplever, deres barn bliver mødt med den rigtige skoleramme på Mir.

af eleverne gik sidste år op til mindst en afgangsprøve og fik en positiv erfaring med dette.

MIR HAR

50 TILKNYTTEDE ELEVER, SOM TAGER DEL I ET SKOLELIV.

Ikke alle elever går fuld tid i skole, men fælles for dem er, at de alle har en tilknytning – og dét gør den store forskel.

Eleverne kommer fra 16 forskellige kommuner.

Det var megasvært og følsomt at skulle stoppe på Mir, fordi jeg har været så glad for skolen. For mig var Mir mit hjem, da jeg havde det svært derhjemme

- Afgangselev

af forældrene bliver tilbudt at deltage i forældregrupper.

af vores afgangselever startede efter sommerferien direkte på en ungdomsuddannelse.

Vi har brug for din hjælp til at bringe superheltene ud af fortællingerne og ind i virkeligheden.

For 200 kr. er du med til at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund:

• Familier der lever med vold

• Mennesker der lever med en spiseforstyrrelse og deres pårørende

• Børn der ikke kan være i den ordinære skole og deres familier

• Unge på kanten af samfundet

• Mennesker der lever i isolation, ensomhed og med psykisk mistrivsel

Hvis du også vil være en social superhelt, så kan du gå ind på vores hjemmeside askovfonden.dk og klikke på knappen

Støt os, derfra er du kun tre klik væk fra at være en social superhelt.

Din støtte gør en kæmpe forskel.

Når du bliver en social superhelt, hjælper du os samtidig med at bevare vores status

som indsamlingsorganisation. Dermed har vi mulighed for at kunne få delvis momskompensation, som igen frigiver midler til, at vi kan hjælpe der, hvor der er størst behov, når behovet er størst.

I 2024 gik de penge, som blev doneret, til, at vi kunne hjælpe børn og unge, der kommer i vores indsatser og som mistrives. Vi valgte at udvide de aktiviteter, vi har i vores weekend og aftentilbud for unge mellem 15 – 30. Det er unge, der ikke er en del af et fællesskab, som er ensomme og som har brug for et sted, hvor det er ok at komme, helt som man er.

Derudover brugte vi også nogle af pengene til at give vores elever på MIR Skolerne en oplevelse, de ikke havde prøvet før. Vi tog sammen med ambassadør Rane Willerslev på vildmarkstur til Sverige.

Når man har elever, som har voldsomme belastningsreaktioner efter en forfejlet skolegang, ofte med mange skoleskift, så var det en rigtig fin oplevelse at se børn,

der langt væk fra skolens krav og rammer, bare var børn, der legede, blomstrede, dannede nye venskaber og relationer.

HVAD FÅR DU FRA OS

Når din donation på 200 kroner er gået igennem, så er du en Social Superhelt, og du får en besked fra os med tak for din donation.

Når dine penge er brugt på en indsats eller en aktivitet, så modtager du en mail eller sms fra os med, hvad dine penge er brugt til, og hvilken forskel du er med til at gøre.

Din donation til AskovFonden er fradragsberettiget. Vi sørger for, at du automatisk får dit fradrag.

Hver gang, der gives en donation til AskovFonden, går 92 % af donationen direkte til indsatserne, kun 8 % går til administration.

MØD ASKOVFONDEN

6 gange om året udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område.

Du kan se, når vi afholder events og møde både brugerne, samarbejdspartnere og medarbejderne og blive klogere på, hvad vi mener, der skal til for at skabe et både økonomisk og socialt bæredygtigt velfærdssamfund.

Helle Øbo har i mere end 25 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund.

Helle er særligt opmærksom på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvordan og hvorfor samt kende effekten af vores arbejde, så vi hver dag bliver klogere på praksis, og så vi sikrer, at det, vi gør, både giver mening for den enkelte og for samfundet.

Du kan også følge os på askovfonden.dk

ER DU BLEVET NYSGERRIG

PÅ ASKOVFONDEN OG VORES

ARBEJDE, SÅ KAN DU FØLGE

ASKOVFONDEN PÅ DE

SOCIALE MEDIER

FACEBOOK

På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores indsatser.

Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, hvordan du kan blive en Social Superhelt, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i.

Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig indenfor 24 timer.

INSTAGRAM

På Instagram finder du primært opdateringer fra arrangementer. Vi er ude i indsatserne sammen med vores ambassadører, vi er på Folkemødet, hvor vi interviewer politikerne. Du finder også historier og film fra hverdagen i indsatserne. Her deler vi også gerne, hvad andre siger om AskovFonden.

LINKEDIN

På LinkedIn har du mulighed for at dykke ned i vores værdier og se, hvordan vi arbejder. Du kan læse de nyeste blogindlæg og artikler, vi har skrevet til medierne samt blive orienteret om events, du kan deltage i. Her kan du se, når vi har ledige jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

VI HJÆLPER UDSATTE I DANMARK

MIR SKOLERNE

MIR Skolerne er et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge i alderen 6-18 år. Vi tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. At høre til i et fællesskab er med til at styrke deres sociale og faglige kompetencer og evne til at mestre eget liv, både socialt og fagligt. På MIR skolerne styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

ASPA

AskovFondens socialpsykiatri hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov. ASPA er et dag- og aftentilbud, der har åbent 365 dage om året. Gennem helhedsorienterede sociale indsatser, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær arbejder vi med fællesskaber, personlig udvikling og beskæftigelse.

KBH+

I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Vi tror vi på, at alle unge har et potentiale, og at de med den rette ramme kan indfri det til gavn for dem selv og for samfundet. I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg. Vi arbejder med forskellige ungemålgrupper, der alle mødes i vores hus. Vi tror på, at det at arbejde sammen om at skabe noget, kan være vejen til at se nye muligheder i eget liv.

DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold stopper vold i familien. Vi tilbyder gratis psykologbehandling til mennesker, der har svært ved at styre deres temperament og gør dem, de elsker, fortræd. Vi tilbyder specialiseret psykologbehandling og hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Vi hjælper også partneren og børnene, så volden kan brydes helt. Fordi ingen – børn eller voksne – skal leve i frygt for vold i hjemmet.

ASKOVHUS

Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen. Askovhus tilbyder højt specialiseret rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende. Vi tilbyder også rådgivning, supervision og undervisning til både fagpersonale og private.