AskovFondens Årsberetning 2023 by AskovFonden

CIVILSAMFUNDETS ROLLE I FREMTIDENS VELFÆRD ÅRSBERETNING 2023

INDHOLDSFORTEGNELSE

2 | ASKOVFONDEN

HVORDAN KAN CIVILSAMFUNDET BIDRAGE TIL FREMTIDENS VELFÆRD? ÅRET DER GIK DET VIGTIGE SAMARBEJDE MED OMVERDENEN VELFÆRD BØR MÅLES PÅ EFFEKT FOR BORGEREN AMBASSADØRER FOLKEMØDE KOMMUNER VI SAMARBEJDER MED I ASKOVFONDEN MAN MØDER ET MENNESKE MØD ASKOVFONDENS INDSATSER

4 6 9 12 14 18 24 25 28

DIALOG MOD VOLD ASPA ASKOVHUS KBH+ MIR SKOLERNE

30 36 42 48 54

VIL DU VÆRE EN SOCIAL SUPERHELT? ØKONOMI HELLES BLOGS MØD ASKOVFONDEN

60 62 64 66

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 3

HVORDAN KAN CIVILSAMFUNDET BIDRAGE TIL FREMTIDENS VELFÆRD? Vi står overfor den måske mest udfordrende velfærdskrise med en demografisk udvikling, der betyder, at vi bliver flere ældre men færre til at løse opgaverne, eksplosive udgifter til det specialiserede socialområde og en alvorlig mistrivsels-dagsorden, som kræver handling. Det gode er, at vi i Danmark har en lang tradition for at løse mange velfærdsopgaver i samarbejde med civilsamfundet, og måske det kan være en vej ud af de presserende kriser. I denne årsberetning vil du blive præsenteret for, hvordan vi i AskovFonden arbejder med meget forskellige målgrupper men alle indenfor en civilsamfundsramme. I 2023 har vi bl.a. åbnet to nye Dialog mod Vold afdelinger i Esbjerg og Slagelse, så vi nu reelt er landsdækkende. Vi har udvidet vores ungeindsats KBH+ med ungeværket, som er et fritidstilbud til unge mellem 14-17 år, og vi har startet WeekendFællesskabet i samarbejde med det Obelske familiefond, som er et tilbud

4 | ASKOVFONDEN

for unge med psykisk sårbarhed i vores socialpsykiatriske indsats, ASPA. Alle er de indsatser, som supplerer det offentliges tilbud og som i den bedste udgave bygger bro mellem borgerens ønsker og behov og de tilbud, der er i det offentlige og civilsamfundet. Der er mange forskellige definitioner af civilsamfundet, men det, der indrammer vores udgangspunkt, er, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i at repræsentere borgernes interesser og fremme social retfærdighed og samarbejde mellem forskellige aktører. Det kan fungere som en melleminstans mellem staten og individet, og det kan udfylde huller i samfundsudviklingen og give en stemme til grupper, der ellers måske ikke ville blive hørt. AskovFonden har som civilsamfundsorganisation både et ansvar og en forpligtelse til at bidrage med viden om og fra de målgrupper, vi møder hver dag i vores praksis, og på baggrund af den viden udvikle nye sociale løsninger. Det er målgruppernes stemmer og behov, som er vores primære

omdrejningspunkt, og herfra vores udvikling begynder. På baggrund af de behov, der opstår i mødet med vores målgrupper, skal vi også formidle den viden, vi får fra praksis, til vores samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund, herunder det politiske niveau, så de udsattes stemmer bliver hørt, selvom de ikke selv har ressourcerne til at råbe højt. Derfor er det også afgørende, at vi som civilsamfundsorganisation bevarer vores autonomi, så vi altid kan varetage vores målgruppers interesser og behov. Både helt konkret når vi oplever, at f.eks. unge med psykiske lidelser ikke får den nødvendige hjælp, de har brug for, og derfor har behov for, at vi udvikler nye sociale løsninger, eller hvis mennesker bliver tabt i systemets uforklarlige kringelveje. Det gør vi både ved at have en konstruktiv dialog med det omkringliggende samfund og det politiske niveau, men også ved at engagere os i den offentlige debat med indlæg, i debatter, på Folkemødet med videre. Foto: Stine Heilmann

Vores tilgang til dialog med omverdenen er, at vi gerne må være kritiske, hvis det er nødvendigt, men at vi altid skal være konstruktive og komme med vores bud på konkrete løsninger, så dialogen bliver konstruktiv og fremadrettet.

Vores tilgang til dialog med omverdenen er, at vi gerne må være kritiske, hvis det er nødvendigt, men at vi altid skal være konstruktive og komme med vores bud på konkrete løsninger.

Jeg håber, at du med denne årsberetning får indsigt i, hvordan AskovFonden konkret arbejder som civilsamfundsaktør, og jeg glæder mig til at deltage i debatten om fremtidens velfærd. Fordi alle vinder – når ingen taber God fornøjelse med læsningen. Bedste hilsner Helle Øbo

ASKOVFONDEN | 5

ÅRET DER GIK

6 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

I år fyldte AskovFonden 80 år. Det er imponerende at tænke på at det initiativ, som 4 elever fra Askov Højskole tog i 1943, for at hjælpe de mest udsatte i vores samfund, er blevet til 234 medarbejdere, der hver dag går på arbejde med samme vision. Vores berettigelse i dag handler grundlæggende om de samme ting, som var baggrunden for initiativet i 1943, nemlig at udvikle sociale velfærdsløsninger, som kan skaleres og hjælpe flest mulige, bedst muligt. Måske er det i dag endnu vigtigere, at vi findes, da kommunerne står overfor vilde problemer og økonomiske udfordringer, som vi kan bidrage med at løse i samskabelse. Et godt eksempel på dette er vores samarbejde med Horsens Kommune, hvor vi i 2023 startede et projekt, hvor vi er engagerede i at omstille deres praksis fra fokus på system til fokus på at skabe relationer til borgerne med afsæt i deres ressourcer og mulige forslag til løsninger. Vores rolle er at træne og supervisere medarbejdere og ledelse, så de får blik for det potentiale, der er hos hver enkelt borger. På AskovFondens fødselsdag d. 13. december fejrede vi medarbejderne og dem, der kommer i vores indsatser med fine fødselsdagskager.

DEN KORTE VEJ FRA IDE TIL HANDLING En af de fordele, vi har som civilsamfundsorganisation, er, at vi kan få en ide i dag og realisere den i morgen. Måske ikke altid fra dag til dag men som udgangspunkt kan og skal vi kunne ændre vores praksis, hvis vores målgruppers behov ændrer sig.

ASKOVFONDEN | 7

Det gælder f.eks. i forhold til tilgængelighed, hvor vi, hvis der opstår behov for det, ændrer vores åbningstider, som vi fx gør i vores klub for kriminalitetstruede unge i KBH+ i perioder, hvor der er uro omkring bandemiljøet på Nørrebro. Her kan vi i stedet for kun at holde fysisk åbent gå på gaden og lave opsøgende arbejde og aktiviteter for at engagere unge, som kan være i risiko for at blive opsøgt eller blive en del af bandemiljøet. Et andet udviklingsområde i 2023 blev vores åbningstid for unge, der er psykisk sårbare. Igennem de seneste år har vi haft en efterspørgsel på at holde åbent i weekenden, da ensomhed ofte opstår om aftenen og i weekenderne, hvor andre er sammen med deres familier. Derfor etablerede vi med støtte fra Det Obelske Familiefond WeekendFællesskabet, som er et tilbud, der er åbent fredag, lørdag og søndag. Dette kan du læse mere om i denne årsberetning, hvor leder af vores socialpsykiatri, Kristina Bodenhoff vil udfolde, hvordan vi arbejder med frivillighed og et åben dør-princip. I Askovhus, som er vores tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser, har friheden til at gå nye veje og handle på udækkede behov hos målgruppen bl.a. betydet, at vi i dag arbejder med kunst og naturterapi, som direktør for Askovhus, Line Sidenius vil udfolde her i årsberetningen.

8 | ASKOVFONDEN

DET FRIVILLIGE MØDE En anden fordel ved at være en civilsamfundsorganisation er, at mennesker oftest kommer frivilligt til os for at få hjælp eller for at være en del af et fællesskab. Det betyder, at der er en høj grad af motivation fra det enkelte menneske, og samtidig fordres muligheden for at skabe gode relationer. Hvis vi skal motivere mennesker til at tage ansvar og ejerskab for deres eget liv, så kræver det, at vi formår at skabe tillidsfulde relationer. Derfor er vores evne til at indgå i en relation med hvert enkelt menneske, vi møder, forudsætningen for, at de oplever sig hørt og forstået og derved får oplevelsen af, at de med vores hjælp kan finde vejen frem. En af de måder, vi som civilsamfundsorganisation adskiller os fra det offentlige, er, at vi ikke har samme myndighedsansvar. Det betyder i praksis, at vores vigtigste opgave er at hjælpe uden at skulle sanktionere. Vi skal underrette myndighederne, hvis der er behov for det, men derfor kan vi stadigvæk fortsætte med at hjælpe det enkelte menneske med at ændre evt. destruktiv adfærd. I denne årsberetning kan du læse mere om dette emne i indlægget af direktør for Dialog mod Vold, Jesper Rønn Simonsen. Selvom man kan være henvist til AskovFonden, som det f.eks. er tilfældet

på vores behandlingsskoler, så insisterer vi på, at vi ikke vil være en del af de dårlige skoleoplevelser, som børnene allerede har med sig. Når et barn eller en ung indskrives på MIR, går vi i dialog med hele barnets netværk om den bedst mulige individuelle indsats. Vi er optaget af at skabe en ramme, som den enkelte er tryg i og mener, at en af vores fornemmeste opgaver er at inkludere barnet i fællesskabet. Hvordan vi gør det, kan du læse mere om i indlægget af direktør for Mir Skolerne, Katrine Nordvig.

DET VIGTIGE SAMARBEJDE MED OMVERDENEN I AskovFonden samarbejder vi med 43 kommuner, regioner, fonde og andre relevante aktører. Det er afgørende for os, at vi altid er åbne for en udviklende dialog, så vi sammen kan skabe de bedste vilkår for målgrupperne. Det gør vi bl.a. ved at være i dialog med dem, vi samarbejder med, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger for dem, det handler om – borgerne. Det er vores princip at have en åbenhed om, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan vi gør det og med hvilken effekt. Det betyder f.eks., at vores data er tilgængelige for omverdenen via vores kommunikationsplatforme. Vi tror på, at det kræver åbenhed og transparens

i samarbejdet, når vi skal udvikle de bedste sociale løsninger, og derfor vil vi også gerne i dialog om de udfordringer og begrænsninger, som vi får øje på i vores egen praksis og i samarbejdet med omverdenen.

CIVILSAMFUNDET ER EN VIGTIG FAKTOR I NUTIDENS OG FREMTIDENS VELFÆRD Civilsamfundet og de frivillige organisationer har en unik rolle som arena for inklusion og deltagelse og bidrager bl.a. til at skabe social sammenhængskraft i samfundet. Et godt eksempel på hvordan vi arbejder med inklusion og brobygning

til arbejdsmarkedet, er i KBH+, som er vores indsats for unge, hvor vi har oprettet en fritidsjobordning, som direktør for KBH+, Stine Hamburger vil uddybe i denne årsberetning. Ensomhed er ofte en medfølgende konsekvens af at være udsat, og kan sjældent løses i en offentlig kontekst. Derimod kan civilsamfundet spille en afgørende rolle i forhold til at fremme inklusion og opbygning af fællesskaber. Fællesskaber hvor man måske starter med at modtage hjælp, men udvikler sig til at være den, der bidrager til fællesskabet, eller som rollemodel for andre. Der er for mig ingen tvivl om, at civilsamfundet kan og bør bidrage til udviklingen af fremtidens velfærd, og jeg tror på, at den bedste velfærd skabes i samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. I AskovFonden glæder vi os til fortsat at være medskabere af gode sociale løsninger i fremtidens velfærd. Helle Øbo

Foto: Anne Marie Vang

ASKOVFONDEN | 9

SKARPE TIL KARINA Karina Vestergård Madsen // Socialborgmester Københavns Kommune

HVOR VIGTIGE ER MENINGSFULDE RELATIONER FOR ET GODT LIV? Sociale relationer og menneskelig kontakt er helt afgørende for, at vi som mennesker kan trives. Det gælder uanset, om man er socialt udsat eller ej. Mistrivsel blandt børn og unge fylder mere og mere, og derfor er det også en meget vigtig opgave for mig og Socialforvaltningen at forsøge at bekæmpe ensomhed og hjælpe dem, der mistrives, ind i positive fællesskaber. Det handler om de gode samtaler og om at opbygge tillid til hinanden. For når man føler sig set og hørt, så vokser man ganske enkelt, og det bliver mindre uoverskueligt at holde fast i en god hverdag

10 | ASKOVFONDEN

HVIS VI SER 1 ÅR FREM, HVORDAN SER DU KØBENHAVNS KOMMUNES SAMARBEJDE MED CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER SOM ASKOVFONDEN? I Københavns Kommune har vi et godt og stærkt samarbejde med AskovFonden på mange forskellige områder. I det hele taget spiller civilsamfundsorganisationerne en stor og vigtig rolle på socialområdet i København og resten af landet. I er en del af selve fundamentet for det gode arbejde på socialområdet, og I og andre civilsamfundsorganisationer gør en uvurderlig indsats i forhold til at skabe fællesskaber og bekæmpe ensomhed.

Organisationernes tiltag supplerer ofte kommunens indsatser på en meget fin måde, og I kan nå ud til socialt udsatte, som kommunen kan have svært ved at nå. Derfor er det også så vigtigt, at vi fortsat har fokus på et godt samarbejde på tværs af kommune og civilsamfund.

HVAD ER DET SÆRLIGE, ASKOVFONDEN KAN BYDE IND MED SOM CIVILSAMFUNDSORGANISATION? Socialforvaltningen og AskovFonden samarbejder blandt andet om socialpsykiatri og børne- og ungeområdet i det hele taget. Jeg

oplever, at der er en høj grad af faglighed og relevans i de tilbud, som AskovFonden tilbyder. I er i høj grad med til at bygge bro til udsatte mennesker og være bindeleddet mellem dem og kommunen. Det giver en kæmpe værdi for alle. Hvis jeg skal fremhæve noget helt særligt, så er det, at der i mange af tilbuddene er tid til at opbygge nogle trygge, meningsfulde relationer og fællesskaber. Det er så

vigtigt særligt for børn og unge, der kæmper med ensomhed eller mistrivsel. For mig er det et af de vigtigste områder at have opmærksomhed på i de kommende år, for vi må ikke tabe en generation af børn og unge på gulvet. Vi skal tværtimod investere i de forebyggende indsatser og gribe børn og unge, der har det svært, langt tidligere, end vi gør i dag.

Hvis jeg skal fremhæve noget helt særligt, så er det, at der i mange af tilbuddene er tid til at opbygge nogle trygge, meningsfulde relationer og fællesskaber. Det er så vigtigt særligt for børn og unge, der kæmper med ensomhed eller mistrivsel. ASKOVFONDEN | 11

VELFÆRD BØR MÅLES PÅ EFFEKT FOR BORGEREN I AskovFonden mener vi, at vores indsatsers effekt skal måles på baggrund af oplevelsen af effekten for vores målgrupper. Oftest har vi på socialområdet målt på, hvad vi gør, og ikke hvordan det opleves ud fra borgerens perspektiv. For at sikre at vi får den feedback, anvender vi bl.a. Assessment and Intervention Model (AIM), som er en model, vi har udviklet igennem mange år. Formålet er at få viden om målgrupperne og deres oplevelse af vores praksis. Derfor vil der i denne årsberetning også være et faktaark for alle vores indsatser, hvor nøgletal og brugernes feedback bliver præsenteret. Med feedback fra vores målgrupper kan vi korrigere og justere vores praksis, så vi imødekommer de behov, der opstår hos vores målgrupper. Derudover har vi mulighed for at sammenligne vores effekt med andre aktører det være sig det offentlige eller andre

12 | ASKOVFONDEN

civilsamfundsorganisationer med henblik på at kunne vurdere hvem, der løser opgaven med den bedst mulige effekt for målgruppen. Jeg er af den overbevisning, at konkurrence ikke nødvendigvis er dårligt, når det gælder ydelser, der handler om at hjælpe bedst muligt, men det kræver, at vi monitorerer vores praksis og kan sammenligne data. En af de tendenser, vi har set på socialområdet de senere år, er fokus på effektinvesteringer og værdien af trivsel.

EFFEKTINVESTERINGER OG MÅLING AF TRIVSEL Effektinvesteringer åbner potentielt op for, at flere kan medvirke til at løse opgaverne, idet det kræver nøje evaluering af de sociale initiativer at motivere investorer. I civilsamfundet er det vigtigt at dokumentere den skabte effekt i vores indsatser, da det er afgørende for at sikre finansiering. Denne tilgang har den fordel, at den fokuserer på, hvilken effekt og værdi vi skaber for

de mennesker, vi ønsker at hjælpe. Måske er samfundet også bedst tjent med, at dem der bedst løser opgaverne, uanset om det er det offentlige eller civilsamfundet, bliver tildelt opgaverne. Dette skift i perspektiv kan skabe incitament til en mere effektiv og resultatorienteret tilgang til velfærdsudfordringer. I 2023 er trivselsøkonomi også kendt som wellbeing economy blevet et fænomen, som mange er optagede af, og jeg er glad for, at vi i AskovFonden er repræsenteret i både bestyrelse og advisory board i Open Social Value Bank. Trivselsøkonomi refererer til en økonomisk tilgang, der prioriterer menneskelig trivsel og bæredygtighed frem for blot økonomisk vækst. I stedet for at fokusere udelukkende på traditionelle økonomiske indikatorer som bruttonationalprodukt (BNP), lægger trivselsøkonomien vægt på at måle og forbedre faktorer såsom livskvalitet, social retfærdighed og mental sundhed.

Målet er at skabe et mere inkluderende og holistisk syn på økonomisk udvikling, hvor succes ikke kun måles i økonomisk output, men også i hvordan det påvirker og forbedrer borgernes livskvalitet og trivsel. Trivselsøkonomien søger at integrere sociale og miljømæssige hensyn i økonomiske beslutninger

Foto: Stine Heilmann

og fremme en mere afbalanceret og bæredygtig samfundsudvikling. Den sociale dimension i trivselsøkonomien søger således at adressere og forbedre samfundsudfordringer, der påvirker menneskers daglige liv og trivsel. Jeg ser frem til, at vi får endnu mere

fokus på værdien af trivsel, så vi i fremtiden kan arbejde mere målrettet og helhedsorienteret på at skabe værdifulde indsatser, der fodrer trivsel. Helle Øbo

ASKOVFONDEN | 13

AMBASSADØRER AskovFonden er en af de største sociale organisationer i Danmark, der arbejder professionelt med mennesker, som lever i udsathed. Der kommer mere end 2000 mennesker hvert år i vores indsatser. I 2021 fik vi vores første ambassadør, nemlig Cecilie Lassen. I 2022 udvidende vi med Lene Beier og Pilou Asbæk, og i 2023 er vi stolte af, at både Rane Willerslev og Anna Grue har valgt at være ambassadører for AskovFonden og med deres stemmer hjælpe med at skabe mere synlighed og give stemme til nogle af de mennesker, der er udsatte i Danmark.

RANE WILLERSLEV Nu er min tid kommet til at investere mig selv og være noget for andre, og det vil jeg gøre sammen med AskovFonden Der er alt for mange mennesker, der har det svært i Danmark. De er udsatte og har brug for en anden hjælp, end den de får i dag. Da jeg blev spurgt, om jeg ville være ambassadør i AskovFonden, var jeg ude og besøge nogle af indsatserne og se, hvordan fonden arbejder. Jeg besøgte ASPA, som er socialpsykiatrien i AskovFonden, og det var et ret vildt møde. Her kommer modige unge mennesker, der på forskellige måder kæmper med deres psyke. De delte deres historier med mig og fortalte,

14 | ASKOVFONDEN

hvad det betyder for dem at have et sted at komme, hvor de ikke er stemplet som psykisk syge, men bare er unge mennesker med udfordringer - men også meget mere end det.

rum, hvor det er fuldstændig ok at være den, man er, og så hjælper de en med det, der er svært også igennem systemet.

Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på mistrivsel og udenforskab. Jeg vil gerne investere mig selv og være med til at gøre en forskel for de mennesker, for jeg tror ikke på, at velfærdssamfundet kan løfte opgaverne alene. Det skal vi alle være med til, og det vil jeg gerne gå i front for.

Det har taget mig nogle år at lære, og det lyder måske lidt floskelagtigt, men den største glæde i livet er at give, ikke at få. Tidligere har jeg levet ekstremt egoistisk for at komme frem karrieremæssigt. Jeg har løbet efter status, og det har været fedt, og jeg er stolt af det, jeg har opnået, men der er mere og andet, der driver mig i dag.

AskovFonden har et helt særligt take på mennesker, der er udsatte. De ser hele mennesket og går virkelig ind uden tidsbegrænsning og skaber et uformelt

Vi kan alle gøre en forskel, og der skal faktisk ikke så meget til, som man tror. Det handler jo om mennesker, og udvikler man en relation, så vokser begge.

Foto: Stine Heilmann

Alene det gør en forskel. Jeg har altid troet, at det krævede store løsninger at hjælpe, men det gør det ikke nødvendigvis. Det kræver nærvær og at give sig tid, og det en stor del af AskovFondens dna. Det arbejde, som AskovFonden laver, vil jeg gerne være med til at gøre andre opmærksomme på. I mit liv har jeg mødt gode mennesker, der har set mig. Mennesker der var klogere end mig, og som havde erfaringer og egne levede oplevelser. De har været med til at give mit liv nye og vigtige perspektiver. Nu er min tid kommet til at investere mig selv og være noget for andre, og det vil jeg gøre sammen med AskovFonden. Rane Willerslev // Ambassadør

ASKOVFONDEN | 15

16 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

ANNA GRUE Der findes ikke en hurtig løsning, som passer til alle. Det kræver tid, det kræver overblik, det kræver åbenhed og nysgerrighed at kunne opfange bare en lille bid af, hvad der foregår i et andet menneske AskovFonden er noget så tiltalende som en organisation, der muliggør individuelle løsninger på komplekse problemer. Det lyder som en gang embedsmandsgas, men jo mere jeg sætter mig ind i fondens aktivitetsområder, desto mere sikker er jeg på, at det er den skinbarlige sandhed. Der er brug for akut og dybdegående hjælp til for eksempel voldsramte familier, piger og drenge med spiseforstyrrelser, arbejdsløse unge, skolevægrende børn med diverse diagnoser, ensomme i alle aldre og andre psykisk sårbare – og skal den hjælp være effektiv, må den skræddersys til den enkelte. Man kan nemlig ikke putte alle i én kasse. Hvad der rigtigt for én, preller fuldstændig af på en anden. Det ved alle, også medarbejdere og beslutningstagere i de offentlige institutioner, der har ansvaret. Problemet er, at de offentlige institutioner mangler ressourcer til at yde den skræddersyede behandling, som er nødvendig. For eksempel kræver det

enorme mængder arbejdstid, hvis en ung med anoreksi skal have en fast støtteperson, der ikke alene står til rådighed nærmest døgnet rundt, men tropper op flere gange om dagen for at hjælpe patienten gennem de aldeles livsnødvendige måltider uden tvang, men med venlighed og konsekvens.

Man kan ikke ”bare lige” begynde at spise mere (eller mindre), hvis man har en spiseforstyrrelse. Man kan heller ikke ”bare lige” få sig en flok venner, hvis man er ensom, smile noget mere, hvis man har en depression, eller ”bare lige” gå i skole, når det præcis er den, man er angst for.

Skal man arbejde på denne måde, kræver det først og fremmest empati – altså evnen til at kravle helt i hjernen på et andet menneske og fornemme, hvordan det er at befinde sig derinde, på godt og ondt.

Der findes ikke en hurtig løsning, som passer til alle. Det kræver tid, det kræver overblik, det kræver åbenhed og nysgerrighed at kunne opfange bare en lille bid af, hvad der foregår i et andet menneske – og det er det, AskovFonden kan hjælpe med i psykiatrien, på jobcentret eller i grundskolen. AskovFonden yder i eget såvel som offentligt regi en utroligt vigtig indsats for dem, som har brug for en fast kontaktperson, praktisk hjælp eller alternative undervisningsforløb til dem, der ikke lige passer ind i de mest almindelige bokse.

Og det er så her, min interesse vækkes for alvor. Netop empatien er jo et af de allervigtigste redskaber i min branche. Kan man som fiktionsforfatter ikke mærke sine personer – deres gode såvel som mere usympatiske sider – bliver man aldrig i stand til at skrive troværdigt. Ingen er hundrede procent god, ingen er helt igennem ond. Hvad der udefra ser enkelt ud, kan i virkeligheden være særdeles indviklet, fordi der konstant er modsatrettede og irrationelle følelser involveret. Hvad der for én lyder som et problem, der nemt kan løses, kan for en anden virke fuldstændig uoverskueligt.

Jeg påtager mig med stor ydmyghed og glæde hvervet som ambassadør for AskovFonden og ser frem til at yde mit lille bidrag til en organisation, hvor omsorg og empati tæller mere end budgetrammer. Anna Grue // Ambassadør

ASKOVFONDEN | 17

F0LKEMØDE BEDRE VELFÆRDSLØSNINGER FOR FÆRRE PENGE!

AskovFonden var for 11. år i træk til Folkemøde på Bornholm. Sammen med Den Sociale Kapitalfond, havde vi i år fokus på, hvordan vi får skabt et bæredygtigt socialt velfærdssamfund, hvor alle er med, og økonomien hænger sammen.

18 | ASKOVFONDEN

Folkemødet er for os et rigtig fint forum, hvor vi har et stort telt og afholder mange forskellige debatter, events og talks. I år blev det til 13 arrangementer, som vi afholdt sammen med samarbejdspartnere, vores ambassadører, brugere af vores indsatser og vigtige sociale stemmer som har noget på hjerte.

Ud over ved arrangementerne møder vi også mange mennesker, der kommer forbi vores telt og har noget på hjerte, gode ideer og lyst til samarbejde med AskovFonden, så vi sammen kan ændre rammerne for mennesker, der er udsatte, ændre måden vi taler om udsathed på og få værdigheden og relationerne tilbage. Menneske til menneske.

Foto: Anne Marie Vang

VELFÆRDS TAKE-AWAY – EN BUFFET AF SOCIALE LØSNINGER Når man vil ændre noget til det bedre, skal man ikke nødvendigvis rive alt ned til grunden. En af de debatter, vi afholdt i år, tog udgangspunkt i, hvad der fungerer, og hvad der skal til for, at det bedste i dag kan blive det meste i fremtiden. Her serverede vi sammen med blandt andet Ebbefos Fonden, Novo Nordisk Fonden, Socialdemokratiet og specialister fra AskovFonden en række smagsprøver på, hvordan vi kan designe velfærdsløsninger, så flere får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.

10 VILDE IMPACT TRENDS Vil vi få virtuelle sagsrådgivere i kommunerne? Bliver det at være frivillig det nye sort, og vil der komme et lovforslag om, at det offentlige skal måle på, om nye tiltag skader eller bedrer befolkningens trivsel? For 3. år i træk dystede Helle Øbo mod Den Sociale Kapitalfonds stifter og ledende partner, Lars Jannick Johansen om, hvem der kan forudsige de største impact trends i Danmark i det kommende år. AskovFonden fik vindertrofæet fra sidste år, hvor Helle forudsagde, at man ville gøre tiltag til at lukke jobcentrene. Hvem, der vinder i år, ved vi først ved næste Folkemøde, hvor fremtidsforsker, Liselotte Lyngsø igen vil styre slagets gang og udnævne en vinder.

TALK MED AMBASSADØRERNE I år havde vi fornøjelsen af at have to af vores ambassadører med på Folkemødet. Lene Beier og Rane Willerslev fortalte om deres personlige drivkraft og hvorfor de har valgt at ville gøre en forskel sammen med AskovFonden.

ASKOVFONDEN | 19

HIGHLIGHTS FRA PARTNERDEBATTERNE Sammen med Den Sociale Kapitalfond lyste vi i år på to store problematikker. Har vi en chance imod de mange kriser, hvis ikke sammenhængskraften i vores samfund bliver bedre? Og er stress samfundets ansvar? Eller tilfalder det arbejdspladsen eller den enkelte, som bliver ramt? Nogle af de fine pointer, der kom fra deltagerne i debatterne, var blandt andet: ”Vi skal udstyre ledere og medarbejdere med de rigtige værktøjer, så samtalen om menneskers trivsel kan starte på en værdig måde.” - Lars Wallberg, direktør, Velliv Foreningen. Men hvordan kommer vi derhen, hvor vi er proaktive i stedet for reaktive? Det svarede Line Andersen, økonom, Cepos sådan her på: ”Vi skal fokusere på forebyggelsesaspektet, som vi gør på andre områder som kost, alkohol og motion.” Torben Tranæs, forskningsdirektør, VIVE pointerede: ”Det er ikke et individ-

20 | ASKOVFONDEN

problem. Det er idealer, rammer og strukturer, vi skal kigge på. Vi har igennem årtier haft fokus på at blive et rigt, frit og lige samfund. Det er nemt at blive to af tingene. Hvis vi ikke inkluderer socialt udsatte, skaber det marginalisering i samfundet.” David Dietz, ledende partner, effekt investeringer, Den Sociale Kapitalfond supplerede debatten med: ”Når vi sætter komplekse problemstillinger i de rigtige rammer, kan vi bedre hjælpe til at skabe mening for den enkelte borger.” Til det kommenterede Jakob Bigum, velfærdschef og direktør, Næstved Kommune: ”Vi er sindssygt stærke på fagligheder og budgetter ude i kommunerne, men vi er ikke så gode til at indtage borgerperspektivet – at kigge udefra og ind.” Anders Winnerskjold, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune rundede debatten af med at sige: ”Vi er så kloge i Danmark, at vi godt kan udvise socialt ansvar.” En

vigtig pointe kom dog også fra Dewi Dylander, underdirektør for ESG, PKA: ”Bedre social sammenhængskraft er afhængig af private penge, og at vi høster de bedste erfaringer. Vi har pengene og vil gerne være med.” Vi kommer på Folkemødet igen i 2024, hvor vi har fokus på: Hvordan forhindrer vi at velfærden kollapser? Hvilken rolle skal civilsamfundet have? Hvordan skal vi finansiere vores velfærd? Og skal fremtidens velfærd ikke længere måles på aktiviteter men på hvilken værdi, den skaber for borgerne? I samarbejde med relevante aktører kommer vi med løsningsforslag til, hvordan vi når at gentænke vores velfærdssystem, inden det kollapser. Vi kommer til at kigge på dilemmaerne, udfordringerne og mulige løsninger. Altid med udgangspunkt i feedback fra dem, det handler om, nemlig brugerne af vores velfærd.

Foto: Anne Marie Vang

ASKOVFONDEN | 21

SKARPE TIL TORBEN Torben Tranæs // Forskningsdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, Det Økonomiske Råd

HVORDAN KAN VI I DANMARK LYKKES MED AT INKLUDERE UNGE OG VOKSNE, DER ER UDSATTE, I FÆLLESSKABER, DER GIVER MENING FOR DEM? Udsathed, og navnlig unge som er psykisk sårbare, er blevet så udbredt et fænomen, at vi ikke kan blive ved med at betragte det som noget, der kræver meget specialiserede indsatser afsondret fra alle de almindelige institutioner, skoler, arbejdspladser og sammenhænge i øvrigt. Vi bliver nødt til at begynde at tænke i, at det ikke kun er de lidt skæve typer, dem med særlige udfordringer, eller hvad vi nu kalder det, som skal have en indsats for at kunne være en del af de almindelige fællesskaber alle steder. Det er også alle os andre, der skal ’i behandling’- i betydningen ’have trænet

22 | ASKOVFONDEN

vores almindelige omgangsform’. Det er ofte ikke så meget, der skal til. Små adfærdsændringer for at det går godt, men omvendt er det heller ikke så meget, der skal til for, at det går galt. Selv om vi ikke skal tilpasse vores adfærd mere, end hvad de fleste med glæde ville bidrage med, så skal man jo vide, hvad det er, man skal gøre, og det ved de færreste i af os i dag. Derfor sker det ikke ret tit.

HVOR VIGTIGE ER MENINGSFULDE RELATIONER FOR ET GODT LIV? Når mennesker, der er socialt udsatte, eller folk der lever afsondrede liv, pludselig ændrer deres livsbane markant, så har det typisk noget med meningsfulde relationer at gøre; eksisterende relationer som træder til, eller nye relationer som opstår. Den potentielle effekt af meningsfulde relationer er mange gange større, end effekten af alt hvad vi ellers kender af indsatser på det sociale område. Udfordringen er, at det er vanskeligt at sætte på politisk formel.

En myndighedsperson kan godt have udsatte borgere som har eller frygter MANGE KOMMUNER LYKKES en meningsfuld relation til en borger, konflikter med myndighederne, IKKE MED AT HJÆLPE DE MEST der er udsat, men det er alt det ved fx fordi de ifølge loven skal sanktioneres. myndighedspersonen, som ikke er UDSATTE BORGERE I DANMARK. myndigheden, der er grundlaget for en I forhold til disse borgere har en HVAD ER DET SÆRLIGE meningsfuld relation. Og det kan være civilsamfundsorganisation som vanskeligt at have begge kasketter på AskovFonden nogle helt andre ASKOVFONDEN KAN BYDE IND samtidig. muligheder for at etablere den tillid, der MED SOM CIVILSAMFUNDSHer mener jeg myndigheds-kasketten og skal til for at kunne rådgive om svære person-kasketten, navnlig over for livsvalg på en måde, så der bliver lyttet. ORGANISATION?

Den potentielle effekt af meningsfulde relationer er mange gange større, end effekten af alt hvad vi ellers kender af indsatser på det sociale område. Udfordringen er, at det er vanskeligt at sætte på politisk formel.

ASKOVFONDEN | 23

KOMMUNER VI SAMARBEJDER MED I ASKOVFONDEN

24 | ASKOVFONDEN

MAN MØDER ET MENNESKE Det danske velfærdssamfund er ikke for de svageste. Vi har nemlig glemt det vigtigste – relationen til dem, vi skal hjælpe. I år har jeg udgivet en bog om de strukturelle systembarrierer, der kan være, når man møder mennesker, der har brug for hjælp, og præsenterer et bud på virksomme handlinger til, hvordan vi får værdighed og involvering af borgeren tilbage i velfærden. Man møder et menneske gør op med tænkningen om, at bedre velfærd kræver flere penge.

Helle Øbo: Man møder et menneske – Fra bureaukrati til relationel velfærd 194 sider | 299,95 kr. Udkom den 20. september 2023 Kan købes på Akademisk Forlag

Bogen anviser en ny metode til at hjælpe mennesker, som går gennem relationer, og præsenterer klare tiltag til, hvordan vi ikke alene opnår bedre effekt af indsatser på socialområdet, men også får ryddet op i unødvendig lovgivning og bureaukrati. Målet er at gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd. Bogen udfordrer den gængse tilgang til dokumentation og ledelse, og det vigtige spørgsmål at stille er ikke: Har jeg gjort det, jeg skulle, rigtigt? Men snarere: Det, vi laver sammen, virker det for dig? Bogen henvender sig til alle, der engagerer sig på socialområdet og i særdeleshed beslutningstagere, ledere og medarbejdere. Helle Øbo

ASKOVFONDEN | 25

SKARPE TIL NINA Nina Smith // Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for Reformkommissionen

HVORDAN KAN VI I DANMARK LYKKES MED AT INKLUDERE UDSATTE UNGE OG VOKSNE I FÆLLESSKABER, DER GIVER MENING FOR DEM? Hvis vi vil skabe et Danmark, hvor mennesker trives og tager ansvar for samfundet, så er det helt afgørende at få udsatte unge og voksne hen imod uddannelse, arbejde eller hen imod et fællesskab der giver mening for dem. Det offentlige kan meget, men jeg tror ikke på, at det kan løse denne opgave alene. Her skal civilsamfundsorganisationer som AskovFonden på banen. De kan noget, som det offentlige ikke kan, nemlig ægte relationer, tillid til og fra borgerne og hånden i ryggen. Det tror jeg, at vi har overset i mange år, men det er blevet tydeligt for mig, at det skal vi have ind i ligningen igen.

26 | ASKOVFONDEN

Jeg tror ikke at dem, der har magten i vores land, er bevidste nok om, hvor mange muligheder der er i civilsamfundet, og hvilke funktioner de kan løse. Det skal politikerne blive klogere på, for ellers får vi simpelthen ikke løst opgaven. Mit billede er, at mange af politikerne på Christiansborg ikke er så gode til at se virkeligheden fra borgernes side, i hvert fald ikke de unge og voksne borgere, som bøvler med mange samtidige problemer. Der er en helt anden virkelighed på Slotsholmen, end der er i resten af Danmark. I kommunerne er man tættere på borgerne, men kommunerne har myndighedsansvar, de kan lave foranstaltninger og restriktioner, og derfor er det ofte svært at opnå den relation til borgeren, der skal til for at skabe forandring. Derfor bliver samarbejdet med civilsamfundsorganisationer afgørende for, om kommunerne lykkes med at hjælpe de mest udsatte mennesker.

HVIS VI SER ET ÅR FREM, HVORDAN KUNNE ET EVENTUELT SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER SOM ASKOVFONDEN SE UD FOR DIG? Jeg er ikke meget for at spå om fremtiden, men i min optik er den gode model den, hvor kommunen samarbejder meget mere med civilsamfundsorganisationerne og kan se, at de kan bruge de kompetencer, som f.eks. AskovFonden har, og så satser på langvarige samarbejder, hvor man reelt løser udfordringerne.

Hver enkelt kommune skal sætte sig ned og kortlægge hvilke udfordringer, man gerne vil løse for de unge og voksne, som er udsatte, og derefter lave en langsigtet strategi for hvordan de kan løse udfordringerne. Jeg tror ikke, at de kan komme i mål uden at inddrage civilsamfundet, men også virksomheder og foreningerne i kommunerne. De skal erkende, at det tager tid, men hvis de sørger for, at der er politisk opbakning og ejerskab, og man vil det 100%, så kan det virkelig batte noget. Det synes jeg, vi ser i de kommuner, som er længst med denne strategi.

HVAD ER DET SÆRLIGE, ASKOVFONDEN KAN BYDE IND MED SOM CIVILSAMFUNDSORGANISATION? For tre år siden, da jeg blev formand for Reformkommissionen, var min opgave at være med til at løse nogle af de store sociale udfordringer, vi har i Danmark. Det gik jeg til med stor ydmyghed. Jeg er jo bare en økonom, og jeg vidste primært, hvad jeg ikke viste, så jeg sørgede for at rode mig ind i alle de netværk, eksperter og ngo’er, jeg kunne, for at blive klogere. Jeg ville se, hvordan udfordringerne så ud fra brugernes perspektiv, og det gav mig stor indsigt og lærte mig meget nyt.

Det, jeg ved, AskovFonden kan, er, at I gør en kæmpe forskel for unge, der er socialt udsatte. I skaber forpligtende fællesskaber, hvor unge kan komme og være dem, de er, og blive hjulpet til at komme i uddannelse eller arbejde. Hvor man bliver set, og der er voksne mennesker, der vil dem, og som gør, at de får ændret deres livsbane. Det er hånden i ryggen. Med en let omskrivning af Grundtvig, så skal vi have mennesket først. Det sociale er nødt til at komme først, før klima, før religion, det sociale er en forudsætning for forandring.

AskovFonden er i høj grad med til at bygge bro til udsatte mennesker og være bindeleddet mellem dem og kommunen. Det giver en kæmpe værdi for alle. ASKOVFONDEN | 27

MØD ASKOVFOND INDSATSE 28 | ASKOVFONDEN

DENS ER ASKOVFONDEN | 29

30 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

DIALOG MOD VOLD ”Så tag dog væk! Du skal ikke finde dig i det! Du kan da ikke blive i det!” Det er sætninger, som udsatte for vold ofte hører, hvis de fortæller deres familie og venner om deres livssituation. Og det kan sagtens været et godt råd. For nogle gange er det det helt rigtige at komme langt væk. Mange par vælger dog også at blive sammen gennem situationer, som andre ikke ville acceptere. Ligesom nogle par bliver sammen gennem afhængighed, sygdom og utroskab, er der også nogle, der bliver sammen på trods af volden. Fordi de vitterligt gerne vil blive sammen, de vil bare rigtigt gerne have, at volden stopper. Det er en frygteligt ensom position for parret, hvis alle omkring den udsatte mener, at forholdet bør afsluttes. Det kan blive nogle akavede familiesammenkomster og parmiddage, hvis de da overhovedet bliver inviteret! I Dialog mod Vold møder vi udøverne for at få dem til at tage ansvar for volden og standse den. For det er deres ansvar ikke partnerens, ikke børnenes. Vi møder udøverne og de udsatte fordomsfrit og med accept af deres ønsker som familie, så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Under én forudsætning:

volden skal stoppe. På den måde kan vi på bedste vis møde familierne, hvor de er, og hjælpe dem til et liv uden vold. Som en del af civilsamfundet kan vi løfte opgaven på særlig vis. Vi er ikke bundet af myndighedsansvaret, som offentlige myndigheder er. Vi er heller ikke bundet af lokal geografi, sådan som kommunerne er. Og begge dele er vigtige for vores succes med behandlingen. For kommunerne har en dobbelt opgave i mange borgeres øjne: De kan både hjælpe og straffe. Hjælpe gennem konkrete tilbud, straffe gennem træk i ydelser og eventuel tvangsfjernelse af børn. Så tillid kan være svær at opbygge. Det ser vi, når vi får sager fra kommunerne. Omfanget af vold i familien bliver ofte underdrevet og nedtonet overfor kommunen, men når vi begynder at arbejde med familien, kommer der en del mere frem. Og det skal frem, så vi kan hjælpe familien bedst muligt. Det gør det dog kun, når der er tillid, og tillid er nemmere at opbygge, hvis man ikke også opfattes som potentielt straffende. I offentligt regi er man bundet af f.eks. kommune- og regionsgrænser, ligesom de kommunale medarbejdere skal

have overblik over en række forskellige fagområder i deres kontakter med borgerne. I Dialog mod Vold har vi derimod mulighed for at specialisere os i et helt bestemt fagområde – vold i nære relationer – og arbejde med det på tværs af landet. Det giver en specialisering og faglig tyngde, der gør os i stand til at hjælpe familierne på et endnu stærkere, fagligt grundlag. Og det er netop i 2023, at Dialog mod Vold er blevet ægte landsdækkende. Med åbningen af vores to nye afdelinger i Esbjerg og Slagelse er vi nu til stede i alle danske regioner. Og med udvidelsen af det digitale tilbud kan borgere længere væk fra vores afdelinger også få hjælp. Grundlaget for succesen i Dialog mod Volds arbejde nu og fremover er netop de to forudsætninger: tillidsfulde relationer og specialiseret, landsdækkende faglighed. De offentlige myndigheder har en central vigtig rolle i det danske velfærdssamfund. Det har civilsamfundet i dén grad også! Sammen supplerer vi hinanden på fineste vis.

Jesper Rønn-Simonsen Direktør, Dialog mod Vold

ASKOVFONDEN | 31

SKARPE TIL PETER Peter // Klient i Dialog mod Vold

HVORFOR KOM DU TIL DIALOG MOD VOLD? Jeg kom til Dialog mod Vold, efter en kammerat ringede til mig og sagde: ”Jeg tror, det her sted vil være godt for dig.” Han havde selv gået i et forløb hos jer, og herigennem havde jeg hørt, hvad I kan. Jeg havde brug for at finde tilbage til mig selv. Hvad jeg på det tidspunkt ikke var klar over var, at jeg var så stresset af min familiesituation, og det var jeg begyndt at agere på. Jeg var ikke glad. Jeg var sur og vred, og min vrede tog til. Jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg opdagede ikke mit behov for hjælp, før der var andre, der prikkede mig på skulderen og sagde: ”Jeg tror, du har det dårligt.” Selvfølgelig var jeg begyndt at mærke, at jeg havde det skidt, men jeg var ude af mig selv, og jeg kunne ikke længere varetage grænserne for, hvad der er etisk og moralsk i orden.

32 | ASKOVFONDEN

Jeg oplevede ikke, at det var svært at tage imod hjælp. Der skete noget med min kammerat i hans forløb hos jer, som, jeg synes, var interessant, og som jeg også gerne selv ville.

HVORDAN HAR DIALOG MOD VOLD HJULPET DIG? Min psykolog gik ind og hjalp mig på ugentlig basis - med at holde mig i hånden simpelthen og finde tilbage til en sti, jeg havde forladt. Jeg kunne med det samme mærke, at her var noget, som kunne holde mig fast i ikke at dykke ned i de negative tanker og give nogle redskaber til, hvad jeg skulle gøre, hvis det alligevel skete. Det er ting, som et menneske som mig skal have gentaget rigtig mange gange på grund af min opvækst og baggrund. Jeg har nogle faldgruber, hvor jeg skal tage det alvorligt og passe på. Vide

hvad jeg skal gøre, og så er det som om, at jeg i de situationer kan høre min psykologs stemme, som hjælper mig, og det er det, jeg stadig bruger. Det er en værktøjskasse, har jeg lagt ind i mit hoved. Jeg gør jo ikke kun det her for min egen skyld. Jeg gør det i virkeligheden for hele min familie.

ER DER NOGET, SOM DU SÆRLIGT VIL FREMHÆVE FRA DIT FORLØB I DIALOG MOD VOLD? Jeg oplevede helt fra starten et meget åbent og ikke dømmende rum, hvor man følte sig velkommen. Det er allerede, fra man træder ind ad døren, og det kan virkelig føles svært første gang.

I har ikke en agenda, som skal et sted hen. I er åbne for, hvor man selv vil hen. Det er det, som gør dette sted så unikt. Andre steder har jeg haft en følelse af, at de gerne ville have mig ind i en kasse, eller har mødt sætningen: ”Vi skal denne her vej”. Det, at I ikke gør det men åbent spørger ind til mig, gør, at jeg opdager, at det er mig, der skal lave arbejdet, og at jeg ikke føler, at I putter mig ned i en lukket kasse, som vi skal holde os indeni. Andet end at det skal være bedre, når jeg går herfra – både i hjemmet og ude. At jeg skal have det bedre. Virker det, eller virker det ikke? Noget andet, jeg vil lægge vægt på, er fleksibilitet. Hvis du presser noget ned over mennesker, når det handler om, at de skal lære noget, så ødelægger du indlæringsmuligheden, eller du indsnævrer den i hvert fald, fordi dit pres tydeligt er i rummet. Det, som I er ekstremt gode til, og det, som har været helt vildt ved parterapien herinde, er, at selv i et rum med fire mennesker – to terapeuter og os to – har der heller ikke været et pres, og hvis det har været der, har man tydeligt kunne mærke omsorgen. Derudover er det helt afgørende, at tilbuddet om hjælp er gratis. Fordi hvis man som familie skulle lægge økonomien op, så ville der være mange, som ikke havde råd til det. Det, at I er her og tilbyder hjælp, er megastort, og det er her, et samfund virkelig kan noget.

Det er ting, som et menneske som mig skal have gentaget rigtig mange gange på grund af min opvækst og baggrund. Jeg har nogle faldgruber, hvor jeg skal tage det alvorligt og passe på. Vide hvad jeg skal gøre, og så er det som om, at jeg i de situationer kan høre min psykologs stemme, som hjælper mig, og det er det, jeg stadig bruger. Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 33

HVAD? Dialog mod Vold stopper vold i familien Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Mange af dem, der udøver vold i nære relationer, ønsker et andet liv for sig selv og sine nære relationer. Det hjælper Dialog mod Vold med. Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos personen, der udøver vold. Og vi hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver.

DIALOG MOD VOLD VOKSER OG HAR I 2023 UDVIDET MED TO NYE AFDELINGER I SLAGELSE OG ESBJERG, SÅ VI NU HAR AFDELINGER I KØBENHAVN, AARHUS, ODENSE, AALBORG, ESBJERG OG SLAGELSE. SAMTIDIG ØGER VI VORES KAPACITET PÅ DIGITALE FORLØB, SÅ VI OGSÅ KAN HJÆLPE FAMILIER, DER LEVER I YDEROMRÅDER AF DANMARK. INGEN – BØRN ELLER VOKSNE – SKAL LEVE I FRYGT FOR VOLD I HJEMMET. I 2023 havde Dialog mod Vold

632 PERSONER

DIALOG MOD VOLD ER FINANSIERET AF EN BEVILLING PÅ FINANSLOVEN OG SAMARBEJDER MED KRIMINALFORSORGEN, KØBENHAVNS OG AARHUS KOMMUNE. DERUDOVER MODTAGER VI MIDLER FRA STYRELSER OG FONDE TIL PROJEKTER.

i visitation, hvoraf 502 personer kom i behandling: 376 udøvere af vold i nære relationer 96 voldsudsatte partnere 13 børn i hjem med vold 17 unge, der havde oplevet kærestevold

9/10

82%

94%

På en skala fra 1-10 angiver Dialog mod Volds

af dem, der har været i behandling for udøvelse af vold i nære

af de voldudsatte partnere, der har deltaget

klienter i gennemsnit 9 som deres grad af

relationer, svarer, at de i nogen eller høj grad har vist deres

i et behandlingsforløb, oplever, at voldens

tilfredshed med forløbet.

partner, ekspartner eller børn, at de tager ansvaret for den

følgevirkninger for dem selv eller deres børn er

vold, de har udøvet, og de følgevirkninger, det har haft.

blevet reduceret i ”nogen” eller ”høj grad”.

34 | ASKOVFONDEN

DIALOG MOD VOLD’S 3 PRINCIPPER

Vi møder klienten, hvor klienten er, ved at lægge en fælles, individuelt tilpasset plan for, hvordan volden skal standses.

Vi tilbyder individuelle sessioner til både voldsudøvere, den voldsudsatte partner og børnene, så hele familien får den nødvendige hjælp.

Vi anvender vore mange års erfaring og specialiserede psykologer til at sikre en meget høj effekt af behandlingen – også efter, den er afsluttet.

AKTUELLE PROJEKTER Jeg har fået en værktøjskasse, som jeg har lagt ind i mit hoved. Jeg gør jo ikke kun det her for min egen skyld. Jeg gør det i virkeligheden for hele min familie.

I projekt Sammen Uden Vold har Dialog mod Vold uddannet alle jordemødre på Amager og Hvidovre Hospital og sundhedsplejersker i fem hovedstadskommuner til at opspore og hjælpe familier, hvor der er vold. Sammen med en række organisationer og tre kommuner har Dialog mod Vold iværksat et større projekt for at opspore vold i nære relationer tidligere i Københavns Politikreds. I alt har 209 unge udsat for kærestevold modtaget behandling i projekt Voldsom Kærlighed.

- Klient

I DIALOG MOD VOLD TILBYDER VI PSYKOLOGSAMTALER BÅDE FYSISK OG ONLINE. VI BEHANDLER UDØVERE OG UDSATTE; VOKSNE, BØRN OG UNGE. FORUDSÆTNINGEN FOR AT KOMME I BEHANDLING HOS OS ER, AT DEN, DER UDØVER VOLDEN, ER INDSTILLET PÅ AT ÆNDRE SIN ADFÆRD.

66%

82%

74%

71%

af Dialog mod Volds

svarer, at de ikke har

af partnerne

af dem, der modtager

klienter gennemførte et

udøvet vold i nære

bekræfter udøverens

behandling i Dialog

fuldt behandlingsforløb

relationer i løbet af

udsagn

mod Vold, er selv

det første år efter

vokset op i hjem

behandlingen

med vold.

ASKOVFONDEN | 35

ASPA

36 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

I ASPA bygger vores arbejde på erfaringer gennem 48 år som civilsamfundsorganisation med et tæt samarbejde med Københavns Kommune. Vi har således et solidt fundament, som danner baggrund for, hvordan vi støtter mennesker i at komme ud af ensomhed, isolation og psykisk mistrivsel. Jeg vil her fremhæve fire områder, der er blevet særligt vigtige for os i dette arbejde: mangfoldighed, en åben dør, tilgængelighed på tidspunkter hvor andre tilbud har lukket og sidst men ikke mindst frivillighed. I ASPA har vi et mangfoldigt fællesskab, og vi arbejder bevidst med mangfoldighed ved at ansætte mennesker, som sjældent har samme faglige baggrund og ofte egne levede erfaringer indenfor psykiatrien. En mangfoldighed i medarbejdergruppen gør, at vi bedst muligt kan møde den mangfoldighed af mennesker, der kommer hos os med deres forskellige behov og interesser. Medarbejdere med egne erfaringer fra psykiatrien er med til at bringe håb, og vores ansættelsesformer spænder fra fleksjob, job med løntilskud, mennesker tilkendt førtidspension til ordinær ansættelse, praktik og frivillighed. På denne måde er vi også med til at bane vejen til et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

Som civilsamfundsorganisation er vi optaget af, hvordan vi kan skabe rum til, at mennesker kan mødes ud fra et mangfoldighedsprincip – og hvordan vi skaber en åben dør til det omkringliggende samfund. Fællesskabstilbud for psykisk sårbare kan nemt blive til lukkede rum, men i vores hus i Griffenfeldsgade har vi som en del af vores beskæftigelsesindsats genbrugsbutikken Second A og AskovFondens Café. Udover at skabe jobs til mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet, åbner vores hus også op til lokalsamfundet. Hvad enten du kommer for at deltage i et gruppeforløb, skal til en samtale, genbrugsshoppe eller købe en kop kaffe, går du ind ad samme dør, hvilket både skaber et mangfoldigt miljø i huset og medvirker til en afstigmatisering af målgruppen. I ASPA har vi åbent 365 dage om året, fordi tilgængelighed og hurtig støtte er altafgørende for os. Vores sidste skud på stammen i forhold til at udvide vores tilgængelighed for unge er WeekendFællesskabet (for unge 1835 år), som er støttet af Det Obelske Familiefond. WeekendFællesskabet åbner, når det meste af det offentlige lukker, nemlig fra fredag eftermiddag til søndag aften. Trods WeekendFællesskabets korte levetid kan vi se det store behov for et fællesskab i weekenden, hvor man kan være ekstra sårbar, hvis man kæmper med ensomhed og isolation.

WeekendFællesskabet drives af en stor gruppe frivillige, og frivillighed er i det hele taget vigtigt for os af flere årsager. Vi oplever, at relationen mellem frivillige og brugere af huset kan noget særligt, da det kan blive en mere ligeværdig relation, hvor alle parter kommer, fordi de gerne vil fællesskabet. I ASPA er der mulighed for at blive frivillig i vores fællesskaber på begge vores matrikler, men også i butikken og caféen, hvor mennesker kan prøve sig selv af i et arbejdsfællesskab i trygge rammer. Det, som sker på tværs af afdelingerne i AskovFonden, har også stor betydning for, hvordan vi kan støtte mennesker til at få det bedre og blive en del af et fællesskab. Det er herigennem, vi får de mest fantastiske oplevelser for de unge - f.eks. i samarbejdet med Roskilde Festival eller vores ambassadører, der er med til at bringe spændende oplevelser ind i hverdagen for mennesker fra ASPA - en biografoplevelse med Pilou Asbæk, banko med Lene Beier, modeoptagelser med Cecilie Lassen, eller dialog om livet med Rane Willerslev. Tak til alle jer ambassadører.

Kristina Bodenhoff Daglig leder, ASPA

ASKOVFONDEN | 37

SKARPE TIL ANDREAS Andreas // kommer i AskovFondens Socialpsykiatri ASPA

HVORFOR KOM DU TIL ASPA? Jeg fandt mig selv et sted, hvor jeg sad meget alene derhjemme. Det kom sig af lang tids tumult i tilværelsen. Et liv der var gået rimelig meget i stykker, og i takt med at ens liv går i stykker, så forsvinder ens sociale netværk også lidt efter lidt. Jeg havde hørt om ASPA gennem en veninde, men slået det lidt hen. I ASPA kan man bare komme, fortalte hun. Efter mit liv havde været på en langsom opadgående kurve i en to års tid, fandt jeg hurtig ud af, at jeg ikke havde så stort et socialt netværk. Jeg tænkte, at der måtte da være et sted, hvor jeg kunne komme og være sammen med andre. Møde andre mennesker at tale med og spejle mig i, og derfor kom jeg til ASPA.

HVORDAN HAR ASPA HJULPET DIG? Det er en anden form for relation, man får med mennesker et sted som ASPA modsat folk i kommunen, på jobcentret eller i psykiatrien, som man ofte kan

38 | ASKOVFONDEN

komme i kontakt med, hvis man har haft det dårligt i livet. En af de store forskelle er, at jeg ikke føler mig dømt og kastet til side - klientgjort. I offentlige systemer og ting, der er budgetteret fra kommunen, bliver man hurtigt en udgiftspost. Man bliver den her borger, der har krav på de og de ting, og det er så det. I ASPA får jeg lov til at være et helt menneske, der også har noget at byde på. Jeg bliver mødt, som den jeg er, og det er sådan, man lærer sig selv bedre at kende. Det gør en kæmpe forskel. Jeg har mødt flere, som jeg har udvekslet kontaktoplysninger med, som jeg også kan lave noget sammen med udover ASPA. Lige pludselig får man lidt mennesker omkring sig, også selvom man ikke har taget den slagne vej i ens sociale liv – med bekendtskaber fra gymnasium, universitet, job osv. ASPA giver mig trygge rammer og et blik ned i maskinrummet uden, at de dømmer mig for det, der nu er. Jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke kan finde fodfæste i ASPA.

HVAD ER SÆRLIGT VED ASPA? Noget helt unikt ved ASPA er, at man bare kan komme. Der er forsvindende få steder i det moderne samfund, hvor man bare kan komme, uden at man er tvunget til at købe noget eller melde sig til et eller andet. Hvor går man hen, når man som almindelig dødelig ikke har lyst til at møde afgrunden igen? I ASPA kan man bare droppe ind og få en kop kaffe, og du kan så blive siddende i ti min. eller fire timer. For mig er det også vigtigt, at det sociale er uden alkohol. Det er alfa og omega, fordi vi lever i en ekstrem drukkultur, og alkohol nærmest er blevet den eneste måde, vi kan tale sammen. I og med at jeg ikke drikker alkohol, så er det livsvigtigt for mig, at der findes sådan et sted, hvor man kan komme og blive modtaget, og de mennesker, som er der, er nysgerrige på en.

Dynamikken i indsatsen er også helt særlig. Hvis man har en dårlig uge, eller en periode hvor man har det svært, så synes jeg, medarbejderne i ASPA mærker det, eller man kan selv gå til dem, hvis man får det dårligt. Man kan få hjælp, når behovet opstår. Det er dynamiske indsatser, som ikke er skemalagte, men i virkeligheden bunder i helt almindelig omsorg. Når jeg gennemgår noget, som er svært, så lægger de lidt mere indsats ind, og når det så er overstået, så trækker de sig lidt tilbage. Men de er der hele tiden, og det er et af de stærkeste redskaber, og meget ulig de fleste andre steder. Det handler om hjælp til selvhjælp.

I ASPA kan man bare droppe ind og få en kop kaffe, og du kan så blive siddende i ti min. eller fire timer. For mig er det også vigtigt, at det sociale er uden alkohol. Det er alfa og omega, fordi vi lever i en ekstrem drukkultur, og alkohol nærmest er blevet den eneste måde, vi kan tale sammen. Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 39

ASPA GIVER MENNESKER MED PSYKISKE SÅRBARHEDER HJÆLP OG STØTTE TIL AT OPRETHOLDE ELLER FORBEDRE PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG LIVSVILKÅR. VI ARBEJDER UD FRA DET ENKELTE MENNESKES ØNSKER OG BEHOV. ASPA HAR ÅBENT HVER DAG HELE ÅRET, OG VI ER TILGÆNGELIGE BÅDE I DAG- OG AFTENTIMER.

Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden ASPA. Det giver mig tryghed og en følelse af at høre til. Jeg føler, jeg er noget værd og føler mig som et helt menneske. - Bruger

HVAD? AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov.

GENNEM HELHEDSORIENTEREDE SOCIALE INDSATSER ARBEJDER VI MED FÆLLESSKABER, PERSONLIG UDVIKLING, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE. 40 | ASKOVFONDEN

ASPA ER FINANSIERET AF DRIFTSOVERENSKOMST FRA KØBENHAVNS KOMMUNE.

98%

85%

oplever ASPA som tilgængelig, når de har behov

oplever en forbedring i deres hverdag i forhold til inden, de startede i ASPA

90%

75%

oplever at kunne få hjælp af ASPA hurtigt

mener, at ASPA har haft indflydelse på, at de ikke er blevet genindlagt

ASPA’S 3 PRINCIPPER

2 SOCIALE KOMPETENCER - styrkes gennem fællesskaber og aktiviteter

3 PERSONLIG UDVIKLING

NETVÆRKS DANNELSE

I ASPA har jeg - vejen til at mennesker - den enkelte bliver i stand lært hvad jeg er kan komme sig og tage til at indgå i meningsfulde god til, hvad jeg ejerskab for eget liv fællesskaber har svært ved og hvad jeg har brug for. Det har jeg ASPA MØDER 700 UNIKKE BRUGERE ikke lært andre HVERT ÅR steder. Mødet med ASPA bidrager til, at størstedelen oplever mindre ensomhed, føler sig mindre isoleret, og har færre lægebesøg og genindlæggelser.

- Bruger

95%

71%

61%

88%

40%

oplever, de har fået den hjælp, de forventede

oplever reduceret ensomhed

oplever forbedret selvværd

oplever at have fået mere livskvalitet

af de unikke brugere, der kommer i ASPA, er under 40 år

ASKOVFONDEN | 41

ASKOVHUS

SOM BROBYGGER MELLEM HOSPITAL OG HJEM 42 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

Askovhus har den fleksibilitet, som offentlige institutioner nogle gange mangler. Vi kan levere skræddersyede indsatser, der netop passer til det, som den enkelte har brug for. Det er måltidsstøtte et godt eksempel på. Her kan Askovhus skabe en tryg og glidende overgang ved at deltage fysisk i måltider på hospitalet og fortsætte støtten fra hospitalsmiljøet til hjemmet - og derfra videre til sociale sammenhænge som skole eller arbejdsplads. Denne kontinuitet i støtten sikrer, at de færdigheder, patienten har lært på hospitalet, ikke går tabt, men i stedet trænes, generaliseres og anvendes i dagligdagen uden, at der sker tilbagefald.

med spiseforstyrrelser. Når man har en spiseforstyrrelse, kan det være svært at mærke sin krop, fordi man bruger det meste af sin energi på at distancere sig fra den. Derfor er man typisk heller ikke i ret god kontakt med sit følelsesliv, og det gør det svært at sætte ord på egne følelser. Derfor er mennesker med spiseforstyrrelser en oplagt målgruppe for kunstterapi. Kunsten kan nemlig være et redskab til at lære sig selv at kende og genetablere kontakten med kroppen. Kunstterapien kan bruges som et supplerende alternativ til den gængse samtaleterapi, og være med til at åbne op for ellers fastlåste mønstre og dømmende tanker.

Som selvstændig civilsamfundsaktør har Askovhus også friheden til at gå nye veje og holde øje med – og handle hurtigt på – udækkede behov hos målgruppen.

Tilsvarende har Askovhus gennem de sidste otte år udviklet, justeret og afprøvet forskellige former for naturterapi i et frugtbart og udviklende samarbejde med BikubenFonden. Den naturterapeutiske tilgang til behandling og efterbehandling for mennesker med spiseforstyrrelse har vi erfaret giver adgang til at arbejde med følelsesliv på måder, der inddrager alle sanser. Naturen er healende i sig selv og giver vores målgruppe adgang til at lære at finde ro, nysgerrighed og mestring på nye måder. Måder der forbinder krop, følelser og tanker i en både konkret og sanselig kontekst udenfor samtalerummets fire vægge.

For syv år siden besluttede Askovhus at tilbyde kunstterapi til mennesker

Senest har Askovhus medvirket til at udvikle en særdeles virksom

På den måde fungerer Askovhus som bindeled og brobygger mellem hospital og de kommunale institutioner, som den enkelte gør brug af i hverdagslivet, og vi understøtter den enkeltes forudsætninger for at lykkes med at generobre livet uden en spiseforstyrrelse.

ASKOVHUS HAR FRIHEDEN TIL AT GÅ NYE VEJE – KUNSTTERAPI, NATURTERAPI OG BED-BEHANDLING

behandling til mennesker, der lider af tvangsoverspisning (BED). Det anslås, at der er minimum 40.000, som lider af denne spiseforstyrrelse i Danmark. Mennesker, som, indtil Askovhus og andre civilsamfundsaktører for omkring fem år siden udviklede og kunne tilbyde specialiseret behandling, stod alene med deres lidelse. Nu, fem år senere, er behandlingen så småt ved at finde sin vej ind i den regionale behandling, så det offentlige også er gearet til at bidrage med at hjælpe mennesker med BED.

ASKOVHUS SOM MEDSPILLER TIL DET OFFENTLIGE Askovhus’ mission er således at bistå det offentlige i rollen som brobygger. Askovhus brænder dog også for at udvikle og afprøve alternativer til de mere gængse behandlingsformer samt tilbyde hjælp til oversete målgrupper. Vi ønsker at være medspillere i arbejdet med at skabe helhedsorienterede og sammenhængende behandlingsforløb for mennesker med spiseforstyrrelser på lige fod med vores gode samarbejdspartnere i landets kommuner og regioner. Ved primært at fokusere på at tilbyde mennesker den RETTE hjælp, snarere end at være optagede af, præcis HVEM der yder den, kan vi sammen skabe en fremadskuende, stærkere og langt mere effektiv indsats for alle dem, der har brug for det. Line Sidenius Direktør, Askovhus

ASKOVFONDEN | 43

SKARPE TIL ANDREA Andrea // klient i Askovhus

HVORFOR KOM DU TIL ASKOVHUS?

HVORDAN HAR ASKOVHUS HJULPET DIG?

Jeg begyndte at udvikle BED (tvangsoverspisning), da jeg var i begyndelsen af 20’erne, og jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg har, som alle andre i den gruppe jeg har gået i hos Askovhus, været på den ene slankekur efter den anden. Jeg havde det dårligt med mig selv og min krop. Jeg har i mange år følt, at jeg har stået bag en dør, og jeg vidste, at løsningen for mig – det gode liv – det var inde bag den dør, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme derind.

Jeg har lært at mærke efter, og jeg kan mærke min sult. Jeg har det som om, jeg har fået en gave, fordi jeg gerne må spise. Jeg har prøvet alverdens ting og har hele tiden haft den her misforståede opfattelse af, at det var bedst ikke at spise, og jo længere, jeg kunne holde det, jo bedre var det.

I 2010/2011 læste jeg for første gang om BED og tænkte: ”Jamen det er jo mig.” Inden fandtes der nærmest ingen ord, for det jeg mærkede, og de ord, som der var, var behæftet med, at jeg var forkert, og det købte jeg ind på. Ligeledes var der ikke særlig mange, der vidste noget om behandlingen, og ikke mange indsatser at henvise til. I maj 2023 blev jeg tilknyttet Askovhus, og det har ændret mit liv.

44 | ASKOVFONDEN

Nu har jeg lært, at det er på denne måde, at man ender med at spise for meget. Det har været en stor gamechanger for mig, og jeg har også kunnet mærke, hvordan det har stabiliseret mig på andre områder af mit liv. Jeg har fået taget meget skam ud af det, fordi jeg har fået viden om og mærket på min krop, hvor vigtigt det er, at jeg får mad. Tilmed er der sket ting i mit liv i den her periode, som førhen ville have givet mig overspisninger, og det har det ikke gjort nu. Derudover har især de relationsfærdigheder, vi har arbejdet med, virkelig

rykket noget for mig. Det har ændret mit liv på en måde, så jeg spiser bedre, og jeg passer bedre på mig selv. Jeg lever mere i overensstemmelse med mine værdier, og jeg er blevet bedre til at sige fra. Ligesom jeg er blevet mere udadvendt. Jeg trækker mig ikke længere. Det var også en af de ting, som overspisninger gjorde ved mig. Det var noget, jeg gjorde i hemmelighed. Jeg skammede mig. Når man så fjerner skammen, så er der energi til andre ting, og der er mere kærlighed – til mig men også til min familie og mit arbejde. Det, at skammen har fået lov til at lette, har rigtig meget med gruppen at gøre. Jeg har altid trukket mig fra fællesskaber, og jeg har brugt enormt meget energi på at virke overskudsagtig udadtil. Så at sidde i det rum og høre andre fortælle fuldstændig ordret, hvad jeg selv har haft af tanker, og tænke jamen det er jo helt absurd, har været afgørende for mig.

Der har været meget omsorg og humor i vores gruppe, og trygheden i, at man sammen kan tage noget frem, som er svært, kigge på det og måske endda grine af det, men også anerkende at det kender jeg også, har hjulpet mig. Vi kigger på skammen fra alle sider, og så piller vi den fra hinanden og lærer, at det her er ikke noget, jeg skal være bange for. Det er mig, der bestemmer, hvordan jeg vil reagere, og hvor meget jeg vil lade den fylde. Det har været utrolig befriende. Jeg har fået en værktøjskasse og nogle redskaber til at lirke mig selv ud af det her skab. Det er som om, man har stået og gemt sig - med sin skam, mad og dårlige samvittighed, og viden har været afgørende i forhold til, at det ikke handler om at tabe sig. Det er kæmpe stort.

At sidde i det rum og høre andre fortælle fuldstændig ordret, hvad jeg selv har haft af tanker, og tænke jamen det er jo helt absurd, har været afgørende for mig.

ER DER NOGET, SOM DU SÆRLIGT VIL FREMHÆVE FRA DIT FORLØB I ASKOVHUS? Jeg synes, at det faglige niveau er utroligt højt hos de mennesker, som jeg har været i kontakt med, men også måden det bliver formuleret på. Man får lektier for, og det er jo her, du laver det store arbejde. Lige så stille tager man brodden ud af nogle ting og vænner sig til at gøre noget, som ikke nødvendigvis føltes godt i starten. Du kan ikke blive ved med at gøre det, du har gjort hidtil, og tro, at du kan opnå noget nyt. Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 45

HVAD? Askovhus tilbyder årligt rådgivningssamtaler og vejledning til mere end

Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen. Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.

ASKOVHUS ER PRIMÆRT FINANSIERET AF KOMMUNER, DER KØBER INDSATSER TIL DERES BORGERE, SAMT PROJEKTMIDLER FRA FONDE OG STATEN.

400 MENNESKER

Vi har fået noget ny viden fra hver samtale til at kunne være i familielivet på en nemmere og bedre måde, hvor alt ikke føles som kaos. Vi har fået styringsredskaber, så jeg ikke går rundt og er så bange hele tiden. Forløbet har givet en utrolig støtte og en følelse af ikke at være alene - Mor til en ung i behandling

312

204

KOMMUNER

TIMER SOM VISO-SPECIALIST

PERSONER

Askovhus har i 2023 samarbejdet med 27 forskellige kommuner i Danmark

Askovhus har arbejdet 312 timer som VISO-specialist i 2023. VISO er Socialstyrelsens nationale Vidensog Specialrådgivningsorganisation på det sociale område.

Askovhus hjulpet 204 unikke personer med rehabilitering eller behandling i 2023

46 | ASKOVFONDEN

ASKOVHUS’ 3 PRINCIPPER

VI TAGER UDGANGSPUNKT I DEN ENKELTE

RELATIONEN ER EN GRUNDSTEN

HELHEDSORIENTERET INDSATS

I Askovhus tager vi altid udgangspunkt i den enkelte og tilrettelægger indsatsen i tæt samarbejde med deltageren.

Askovhus’ arbejde baserer sig på at etablere en god og stærk relation, som bygger på tillid for sammen at arbejde hen mod at blive fri af spiseforstyrrelsen.

I Askovhus arbejder vi altid helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi værdsætter og søger det tværfaglige – og ofte tværsektorielle – samarbejde. Askovhus samarbejder således med kommunale instanser og regional behandling samt pårørende og øvrige aktører for at sikre koordinering og et godt forløb for den enkelte.

Forløbet har givet mig en meget bedre forståelse af spiseforstyrrelsen. Hvad den gør, og hvilke mekanismer den har. At det ikke bare er mig, der ikke kan finde ud af at lade være med at spise så meget. - Deltager i BED-forløb

FORLØB TIL MENNESKER MED TVANGSOVERSPISNING

FORLØB TIL UNGE OG DERES FORÆLDRE

100%

88%

af forældrene

af forældre oplever

oplever færre

behandlings-forløbet

75%

77%

100%

af af de unge

Har ikke længere

Har mindsket

oplever

oplever at

spiseforstyrrelses-

antallet af

samarbejdet med

konflikter i

i Askovhus som

spiseforstyrrelsen

diagnosen, BED, efter

overspisninger

deres psykolog

hjemmet

rigtig god eller godt

fylder mindre efter

endt behandling.

efter endt

som ’rigtig godt’

behandling

ASKOVFONDEN | 47

KBH+

CIVILSAMFUNDETS POTENTIALER – ISÆR I SAMSPILLET MED OFFENTLIGE AKTØRER

48 | ASKOVFONDEN

Foto: Stine Heilmann

Unge, der ikke omgives af udviklende relationer, vokser op som træer i jord uden næring. Derfor har vi som civilsamfunds-organisation en helt særlig rolle netop omkring unge, da vi kan være den aktør, der får skabt rammerne (fritidsjobbet, fritidsinteressen med mere) for at en ung kan blomstre uden for deres vante kontekst (skolen, familien, jobcentret).

Et konkret eksempel, på hvordan vi har udfordret unge, er, at vi i år har arbejdet med fritidsjobs i vores cafe, som holder åben alle hverdage for lokalområdets beboere. Forløbet, som er for unge under 18 år, har styrket de unge i deres møde med andre (og de unges rødder), der ikke ligner dem selv, samt styrket deres kompetencer til at mestre deres næste job i en ny arena.

De udviklende relationer baseres på, hvem de unge er, og hvad de har brug for på det givne tidspunkt – og kan åbne for nye muligheder, udfordre, give medbestemmelse, vise omsorg og støtte den unge.

Vores hensigt med at oprette en fritidsjobordning i vores cafe har været at give de unge mulighed for at afprøve sig selv på arbejdsmarkedet – men i trygge og godt pædagogisk faciliterede rammer. Ved at være fritidsjobber i KBH+ udvikler de unge ikke kun færdigheder, der gør dem bedre i stand til at varetage andre jobs inden for servicebranchen i fremtiden, men også deres sociale- og emotionelle kompetencer styrkes, og de unge rykker sig personligt.

I KBH+ møder vi unge mellem 14-30 år med mange forskellige baggrunde, og nogle i sårbare positioner. Vi tror på, at det at møde andre mennesker, der ikke ligner en selv, kan være med til at styrke de unge i deres møde med omverdenen og også styrke sammenhængskraften i samfundet. Ligesom det er med til at sikre, at vi som mennesker har tillid til hinanden og de mange institutioner og myndigheder, der udgør en del af motoren i samfundet. Vi tror også på, at unge har brug for et sted at høre til, men også for at blive udfordret, og til det bruger vi konkrete værktøjer, så de oplever både det nære, det mindre nære og at blive forbundet til andre arenaer gennem deres forløb i huset.

og være mere sikre på fremtidige muligheder. Idet KBH+ fritidsjobordning er knyttet til Områdefornyelsen ved Skjolds Plads (udsat byområde på ydre Nørrebro) en indsats, der er forankret i Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune, er fritidsjobsindsatsen netop et eksempel på et samarbejde på tværs af sektorer, hvor vi som civilsamfundsorganisation spiller ind med den autentiske arena i form af vores cafe, og dermed sikrer en reel arbejdserfaring i trygge rammer, så man styrker unge i sårbare positioner i en god vej videre i livet. Det er sådanne samarbejder hvor 2+2=5, og hvor vi alle spiller hinanden gode til gavn for de unges vej videre i livet.

Stine Hamburger Direktør, KBH+

En forøgelse af de unges sociale- og emotionelle kompetencer er med til at styrke livsmestringen. Øget livsmestring forbedrer de unges muligheder for at overveje fremtidige muligheder og dermed foretage gennemtænkte valg for deres fremtid. Med en øget grad af selvindsigt, selvledelse og ansvarlig stillingtagen er der opbygget et meningsfuldt fundament for på sigt at kunne være i og bidrage til fremtidige arbejdsfællesskaber. Det betyder, at de unge står stærkere end før fritidsjobforløbet i forhold til at overveje

ASKOVFONDEN | 49

SKARPE TIL SØREN Søren // Speciallærer STU på CSV STU Særligt Tilrettelagt Undervisning CSV Center for Specialundervisning for Voksne, Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune

HVILKET SAMARBEJDE HAR DU MED KBH+? Vi vil gerne hjælpe vores unge ud i samfundet, og Café Plus i KBH+ giver de unge mulighed for at tage det næste skridt i denne udvikling i en tryg ramme. I STU møder vi unge med generelle indlæringsvanskeligheder, og hovedparten lever også med en diagnose. Vi uddanner unge baristaer i caféen på vores uddannelsessted. Nogle er med i vores cafe for at have det sociale miljø herude, og andre har små drømme om at komme ud i verden. Det vil vi gerne understøtte, og den ramme tilbyder Café Plus. Vi bruger kaffen som undervisningsmiddel til, at de unge kan arbejde med sig selv, deres kommunikation og at blive tryg i at kigge folk i øjnene eksempelvis. Kaffen er med andre ord et værktøj. I Café Plus får vores unge lov til at øve sig i en

50 | ASKOVFONDEN

virkelighedstro ramme, men stadigvæk i et trygt miljø og med muligheden for at få hjælp, hvis man har behov.

HVORDAN HJÆLPER KBH+ DE UNGE FRA STU? De unge oplever i Café Plus at lykkes og trives ude i samfundet. De oplever at føle sig som en medarbejder og at have ansvar som en medarbejder. Der er ikke tale om, at der er nogen, som gør noget for dem, men at de gør noget sammen med andre. Det giver dem et tilhørsforhold og en følelse af, at de er gode nok, og at de har noget at tilbyde samfundet. Der ikke er nogen, som kigger skævt til dem eller spørger mærkeligt i Café Plus. De unge er udmærket selv klar over, at de har gået på specialskole før i tiden, og de er også godt klar over, at det for

dem kræver en ekstra indsats hver dag, men de oplever faktisk nu, at de er ved at være i mål, og at de kan fungere på en arbejdsplads.

ER DER NOGET, SOM DU SÆRLIGT VIL FREMHÆVE VED KBH+? Miljøet i KBH+ betyder rigtig meget for de unge. Alle medarbejdere i KBH+ har fra start behandlet de unge fra STU præcis, som de behandler andre unge, som kommer i huset. Det gør, at de unge trives i miljøet i KBH+. Alle medarbejdere siger hej med navns nævnelse, når enten vi eller de træder ind i caféen. De kommer hen og snakker – bare lige et øjeblik og hjælper med den første svære øjenkontakt. Man kan mærke, at de mennesker, som er ansat, er vant til at tage sig af unge mennesker, som lige skal have en lille forlomme for at kunne komme videre.

Når vi står i caféen, så hører vi jo egentlig ikke til, men sådan føles det ikke. Her møder vi mange tidligere elever fra KBH+ uddannelsesforløb, som kommer forbi caféen og drikker en kop kaffe, og de fortæller ofte om, hvad KBH+ har gjort for dem. De fortæller, at det var deres møde med KBH+, som var med til at hjælpe dem videre, og de kan relatere til de unge fra STU. De fortæller om svære livsomstændigheder, og det kan de unge spejle sig i. Det er givende for de unge at se, at andre, som har haft det svært, er kommet videre, og at det endda ikke er så længe siden, at de sad og havde brug for en hånd i ryggen.

De fortæller om svære livsomstændigheder, og det kan de unge spejle sig i. Det er givende for de unge at se, at andre, som har haft det svært, er kommet videre, og at det endda ikke er så længe siden, at de sad og havde brug for en hånd i ryggen.

Ungdomsmiljøet i KBH+ er meget åbent og indbydende. Der er en stemning, hvor man tør spørge, om hvad som helst. Alle bliver taget imod, og der er åbne døre. Der er en stemning af, at mennesket kommer først. Små portrætter hænger rundt på væggene, så vi har kunnet læse og blive klogere på de unges livshistorier. Jeg har en oplevelse af, at i KBH+ tilbyder man ikke blot de unge en uddannelse, man giver dem en plads.

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 51

HVAD?

I KBH+ HAR VI EN RÆKKE AKTIVITETER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE UNGES LIVSMESTRING. OMKRING MELLEM 14-30 ÅR KOMMER UGENTLIGT I VORES HUS.

300 BRUGERE

I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af.

Det er en god oplevelse at være sammen med mange mennesker og møde nye folk, og så har arbejdet ikke været så svært men hyggeligt. …

KBH+ rammesætter vi ungefællesskaber gennem forskellige aktiviteter og tilbud: 18+ Klubben, Pigeklubben, KBH+ UngeVærk, Fritidsjobordning, Projektakademiet, Projekt16 og Café Plus. I KBH+ arbejder vi ud fra metoden Udviklende Relationer af Search Institute. Ved at bruge metodens fem elementer, arbejder vi intentionelt med at give unge de værktøjer de skal bruge, for at klare sig bedre i livet: Muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg. Vores klubtilbud Pigeklubben, KBH+ UngeVærk og 18+ Klubben drives i samarbejde med Københavns Kommune. Klubberne fungerer som trygge relationelle arenaer, der danner rammer for medborgerskab, inklusion og øget socialt medborgerskab.

- Deltager

TAL FRA UNGE

100%

TAL FRA 18+ KLUBBEN

80%

84%

føler sig godt taget

Har fået øgede

Føler sig som en del af

Deltager aktivt i

Af de unge mænd

imod i KBH+

kompetencer i at indgå i

et fællesskab i KBH+

sin fritid i klubbens

deltager hver uge i

fodboldhold

planlagte aktiviteter

et arbejdsfællesskab og kan varetage andre jobs i fremtiden

52 | ASKOVFONDEN

58%

87%

I 2023 VAR KBH+ FINANSIERET AF DRIFTSMIDLER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE, FONDSMIDLER FRA BIKUBENFONDEN, OG EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER.

I KBH+ tilbyder vi fritidsjob til unge fra nærområdet. De unge får mulighed for at blive ansat i vores café, der fungerer som læringsarena for at udvikle de unges færdigheder. Fritidsjobordningen har til formål at give de unge et godt første møde med arbejdsmarkedet. KBH+’s vision for de unges udbytte af Fritidsordning er, at de unge skal have et godt og trygt første møde med arbejdsmarkedet. De skal få erfaringer med, at der er positive forventninger til dem fra en arbejdsgiver, og at de skal lære færdigheder, der ruster dem til at varetage andre jobs i fremtiden.

KBH+ SAMARBEJDER MED 4 FORVALTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE (TEKNIK OG MILJØ-, BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONS-, BØRN OG UNGE- OG SOCIAL FORVALTNINGEN)

KBH+’S METODE OG PRINCIPPER I KBH+ bruger vi en metode udviklet af Search Institute. Metoden hedder Udviklende Relationer og har fokus på at bruge disse 5 elementer:

GIVE MEDINDFLYDELSE VISE OMSORG

VISE MULIGHEDER

VISE STØTTE

UDFORDRE

Vi ved, at unge klarer sig bedst, når de har stærke positive relationer i deres liv. Udviklende relationer handler om bevidst at give de unge værktøjer til at være robuste unge mennesker, der klarer sig i samfundet.

MÅL MED INDSATSEN ER AT OPNÅ FØLGENDE:

ØGET AKADEMISK MOTIVATION

ØGET SOCIALE OG EMOTIONELLE KOMPETENCER

ØGET FORNEMMELSE AF PERSONLIGT ANSVAR

MINDSKET DELTAGELSE I HØJRISIKO ADFÆRD ASKOVFONDEN | 53

MIR SKOLERNE Flere og flere børn i Danmark mistrives, og det lægger stort pres på de kommunale instanser for at sikre den rette hjælp. Undervisningen på dagbehandlingsskoler har naturligt politikernes opmærksomhed, og 1. januar 2024 forventes det, at en enig regering vedtager et nyt lovforslag om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge. På MIR glæder vi os til at blive endnu bedre til at sikre højere faglig kvalitet for vores nuværende og kommende elever. Det har vores store fokus - også i de kommende år. Vi ved, at en god skolegang er den stærkeste beskyttelsesfaktor for, at børn og unge får et godt liv som voksne. Det gælder for alle børn, men for udsatte børn i særdeleshed. Derfor gør vi os hver dag umage for at skabe de bedste betingelser for læring, udvikling og trivsel for vores elever. På MIR oplever vi, at vores elever rigtig gerne vil i skole og har mange drømme og ønsker for deres fremtid. Desværre har de også så mange dårlige oplevelser med i bagagen, at de ofte tror, at de ikke kan lykkes.

54 | ASKOVFONDEN

Vi oplever en stor tilgang af henvendelser fra kommunerne – samtidig med at vi oplever tilgang i VISO-sager, som omhandler børn og unge, der ikke trives i deres skoletilbud. Både på MIR og i VISO-henvendelserne oplever vi mere og mere komplekse sager. Det er f.eks. 10-årige børn med to-tre skoleskift bag sig, som isolerer sig hjemme, og som ikke tror på, at der findes nogen, der kan hjælpe dem.

er tryg i. Det er muligt for os, fordi vi er en civilsamfundsorganisation, hvor der er kort fra tanke til handling. På MIR tilbydes en specialiseret indsats i forhold til elevens individuelle vanskeligheder og behov. Vi går på opdagelse i, hvordan vi bedst muligt skaber forudsigelighed og genkendelighed for den enkelte elev. Jo mere struktur og forudsigelighed – jo mindre stress.

Vi oplever desværre også unge, som igennem flere år ikke har modtaget undervisning og heller ikke været en del af et socialt fællesskab. Unge, som er isoleret i eget hjem og i nogle tilfælde ikke engang kan deltage i et måltid med deres egen familie. Det er tydeligt for os, at der mangler et tilbud til netop de unge.

Vi tror på, at alle børn og unge har brug for – og ret til - at være en del af et fællesskab. Mange elever starter i eget rum med 1:1 undervisning, men det er utroligt, hvad det gør ved den enkelte elev at føle sig som en del af et undervisningsfællesskab – også selvom fællesskabet nogle gange består af en-to andre elever. Det er rørende. Det har mange af dem aldrig prøvet før. For at understøtte muligheden for at veksle mellem undervisning i eget rum og fælleslokalet er MIR’s Lyngbyafdeling i år flyttet til større og bedre egnede lokaler på Firskovvej. Her nyder både børn og voksne at have mere plads. Særligt bemærker alle - også vores besøgende den ro, der er på skolen.

På MIR tilbyder vi plads til de børn, og vi tror på, at vi kan hjælpe dem. Vi står fast på, at vi ikke vil være en del af de dårlige skoleoplevelser, de allerede har med sig. Når et barn eller en ung indskrives på MIR, går vi i dialog med hele barnets netværk, om den bedst mulige individuelle indsats. Vi er optaget af at skabe en ramme, som den enkelte

Det kan være svært for vores elever at tro på sig selv i undervisningen. Derfor er normeringen en del højere end i den almene folkeskole, så alle får mulighed for at få den hjælp, de har brug for. Vi tilbyder den undervisningskvalitet og fleksibilitet i tilrettelæggelsen, som skal til for at få vores elever igennem folkeskolens afgangsprøver. Og vi ser det som vores fornemste opgave at styrke elevernes tillid til og tro på sig selv, så også deres drømme kan gå i opfyldelse efter tiden på MIR. Katrine Nordvig Direktør, Mir Skolerne

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 55

SKARPE TIL MOR TIL ELEV Mor til elev på Mir Skolerne

HVORFOR KOM DIN SØN TIL MIR SKOLERNE?

HVORDAN HAR MIR SKOLERNE HJULPET JER?

Jeg er mor til et barn, som har været en del af systemet, siden han var helt lille. Han er 11 år, og har gået på fire forskellige skoler, og i tre forskellige børnehaver. Han har ikke fået lov til at slå rødder noget sted. Han har ikke slået rødder i nogen voksne eller nogen børn. Det er den korte version af en forhistorie, som er meget lang og meget vanskelig.

De voksne har på meget kort tid lært ikke bare vores søn at kende, men hans kerne at kende. Han er vanskelig at komme ind under huden på, men det har de formået. De har faktisk formået at lære mig noget nyt om mit barn.

Det først møde, jeg var til på Mir Skolerne, slår de fleste møder, jeg nogensinde har været til med længder. Det var mig, der talte, og ikke dem der talte til mig. Jeg blev vist rundt, og jeg så ikke et eneste barn. Jeg hørte ikke en eneste lyd, mens jeg var her, og jeg måtte spørge: ”Er her nogen børn?” Det tog virkelig fusen på mig, at her er så behagelig en atmosfære og så meget ro. Det er ultimativt det bedste, der kunne ske for vores søn og os som familie.

56 | ASKOVFONDEN

Det er så højt et niveau både pædagogisk og fagligt, som vi aldrig har oplevet tidligere. Der er en meget stor omsorg både for vores søn, men også for mig som mor, som jeg har haft brug for, fordi vi virkelig har været hårdt prøvet. Den måde, som de tager udgangspunkt i barnets behov men stadig har helt faste rammer og rutiner, gør, at det er første gang, vores søn prøver at gå i skole. Han har ikke prøvet at have en reel skoledag på denne måde før. Vores søn går i skole, og det har gjort noget ved hans selvværd at være et helt almindeligt skolebarn.

De lægger mange kræfter i at forstå vores søn, så de kan tilrettelægge en dag og en behandlingsplan efter, hvad han i virkeligheden har brug for, og ikke bare hvad vi tror, han har brug for. Det er sagt ud fra, at jeg havde givet op på systemet. Jeg kommer fra et sted, hvor jeg var krakeleret. Så ikke nok med at de har samlet mit barn op, de har også samlet mig op som mor. Det er store ting, for jeg havde givet op. Jeg har prøvet at råbe nogle højere magter op, men det er som at råbe under vand. Der sker ikke noget. At have børn med særlige behov er ikke for de ressourcesvage. Du skal være ekstrem ressourcestærk, hvilket tit ikke hænger sammen med den situation, du befinder dig i. Når han så lander et sted nu, hvor han føler sig tryg, så føler jeg mig også tryg, og jeg begynder at kunne bruge mine ressourcer på at være mor og ikke socialrådgiver.

HVAD ER DEN STØRSTE FORSKEL, DU OPLEVER VED MIR SKOLERNE?

Det er vildt som mor for første gang i mange år at kunne puste ud.

Vores søn slog rødder i én voksen, da han startede, og stille og roligt er han nu tryg ved alle de voksne. Det er trygt for mig at se, at han fik lov til at slå rødder i hende, og det viser mig, at der er plads og tid til at være ham. Vores søn har fået relationer, som begynder at spire og blomstre omkring ham, og han er en del af et fællesskab. Det er mit største ønske, at vores søn skal opleve følelsen af at være en del af noget større - en flok og et fællesskab med andre børn han kan spejle sig i. Det er der ro til her. Det er vildt som mor for første gang i mange år at kunne puste ud. Det er en kamp med systemet, hvor der for mig nu er blevet sat punktum. Nu er det tid til bare at være mor! Jeg har lyst til at råbe det til kommunen og ud i universet. Det er det her, vi har brug for, og det, de gør på Mir Skolerne, skal andre lære af, for at de kan lære at gøre det samme – for det enkelte barn og familien omkring.

Foto: Stine Heilmann

ASKOVFONDEN | 57

HVAD? Mir Skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. At høre til i et fællesskab er med til at styrke deres kompetencer og evne til at mestre eget liv både socialt og fagligt. På Mir styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

UDVIKLING AF EN MILJØTERAPEUTISK KULTUR BEHANDLINGS PLAN

SUPERVISION OG TEAMMØDE

formodninger formuleres

formodningerne uddybes og korrigeres praksis korrigeres

I mit samarbejde med Mir har jeg oplevet en skole, der værdsætter et tæt samarbejde med eleverne og deres netværk højt. Medarbejderne er tilgængelige, de er vedholdende og de vil gå langt for at finde den gode løsning for den enkelte elev - kontaktperson, Comeback

behandlingsplanen korrigeres

PRAKSIS formodningerne afprøves

Vi arbejder gennemgående med, hvordan vi kan skabe broer mellem skole og den omgivende verden, som vores elever kan øve sig i at krydse. Det kan være til fritidsaktiviteter, fritidsjobs, lejrskoler og besøg på uddannelsessteder.

MIR’S MENNESKESYN PÅ MIR VED VI, AT ALLE MENNESKER HAR VÆRDI I SIG SELV, MEN AT DER ER BRUG FOR, DENNE BLIVER SET OG FORSTÅET AF ANDRE OMKRING OS. PÅ MIR TROR VI PÅ, AT VORES ELEVER HAR DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER FOR AT LÆRE, UDVIKLE SIG OG SKABE NYE ERFARINGER MED SIG SELV OG DERES SKOLELIV, NÅR DE BLIVER TILPAS FORSTYRRET - MED OMSORG OG FORSTÅELSE FOR DERES HISTORIER. 58 | ASKOVFONDEN

95%

100%

af forældrene mener at Mir Skolerne er det rette tilbud til deres barn

af eleverne gik op til udvalgte afgangsprøver

af forældrene bliver tilbudt at deltage i gruppeforløb

BEHANDLINGSPLAN På Mir Skolerne arbejder vi med en behandlingsplan for hvert enkelt barn. Behandlingsplanen skal forstås som et dynamisk værktøj, der løbende justeres i forhold til barnets udvikling. Vi prioriterer inddragelse af barnet og familien højt. Behandlingsplanen beskriver tre overordnede faser:

INDSLUSNING

STABILISERING

UDSLUSNING

hvor der arbejdes med relationsopbygning, fremmødestabilisering og målafklaring.

hvor der arbejdes med barnets personlige og faglige udvikling.

hvor det beskrives, hvordan barnet kommer videre i et mindre indgribende tilbud.

Behandlingsplanen rummer en beskrivelse af behandlingsmål, tegn på udvikling samt de konkrete metoder og den praksis, der arbejdes med i de tre overordnede faser.

VISO MIR ER VISO LEVERANDØR OG DET BETYDER AT VI RÅDGIVER ALLE LANDETS KOMMUNER PÅ AUTISMEOMRÅDET, OG VI BISTÅR MED EKSPERTVIDEN TIL FAGPROFESSIONELLE I DANMARK. VI HAR RÅDGIVET I 14 SAGER I 10 FORSKELLIGE KOMMUNER I 2023.

Lærerne er gode til at finde en plads til hvert barn i klasserne. Der er ligesom en plads til alle her på skolen. Og så er det vildt vigtigt, at det føles som om, lærerne altid gerne vil lytte og hjælpe og støtte én. Det tror jeg har ret stor betydning for, hvem jeg er som person i dag

MIR HAR

60 TILKNYTTEDE ELEVER, SOM TAGER DEL I ET SKOLELIV.

Ikke alle elever går fuld tid i skole, men fælles for dem er, at de alle har en tilknytning – og dét gør den store forskel. Eleverne kommer fra 22 forskellige kommuner.

- Elev

ASKOVFONDEN | 59

Gør som disse seje mennesker og bliv en social superhelt i AskovFonden! Vi har brug for din hjælp til at bringe superheltene ud af fortællingerne og ind i virkeligheden.

Dermed har vi mulighed for at kunne få delvis momskompensation, som igen frigiver midler til, at vi kan hjælpe der, hvor der er størst behov, når behovet er størst.

For 200 kr. er du med til at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund: Familier der lever med vold. Mennesker der lever med en spiseforstyrrelse og deres pårørende.

I 2023 gik de penge, som blev doneret, til at vi udvikler en digital platform, som kan hjælpe forældre og andre pårørende med at finde rundt i både paragraffer, regler og muligheder. Den digitale platform er ikke færdigudviklet endnu, da vi skal skynde os langsomt og lave et værktøj, som reelt har en betydning og kan hjælpe.

Børn der mangler mening i deres skolegang og deres familier. Unge på kanten af samfundet. Mennesker der lever i isolation, ensomhed og med psykisk mistrivsel. Hvis du også vil være en social superhelt, så kan du gå ind på vores hjemmeside askovfonden.dk og klikke på knappen Støt os, derfra er du kun tre klik væk fra at være en Social Superhelt.

DIN STØTTE GØR EN KÆMPE FORSKEL Når du bliver en Social Superhelt, hjælper du os samtidig med at bevare vores status som indsamlingsorganisation.

60 | ASKOVFONDEN

Derudover blev der også råd til at hjælpe unge, der er ensomme og kæmper med psykiske udfordringer. I juni måned åbnede vi Weekendfællesskabet, som er et tilbud til unge, som er udfordret socialt og ikke er en del af et meningsfuldt fællesskab. Unge som ved at føle sig velkomne præcis som de er, kan få en helt anden livskvalitet og på den måde komme ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel.

HVAD FÅR DU FRA OS Når din donation er gået igennem, så er du en Social Superhelt. Når dine penge er brugt på en indsats eller en aktivitet, så modtager du en mail eller sms fra os med, hvad dine penge er brugt til, og hvilken forskel du er med til at gøre.

Din donation til AskovFonden er fradragsberettiget. Vi sørger for, at du automatisk får dit fradrag. Hver gang, der gives en donation til AskovFonden, går 92 % af donationen direkte til indsatserne, kun 8 % går til administration.

ASKOVFONDEN | 61

62 | ASKOVFONDEN

ØKONOMI

HVAD BRUGER VI PENGENE TIL, OG HVOR KOMMER DE FRA? AskovFonden er en non profit organisation, som udvikler og driver sociale indsatser for mennesker, der er udsatte i Danmark. Det betyder i praksis, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver, at vi ikke må tage udbytte af et eventuelt overskud, og at alle midler så vidt muligt skal bruges. Et evt. overskud skal geninvesteres i fonden, og kun 8% går til administration. AskovFonden må gerne modtage donationer. Når du donerer til velgørenhed, får du skattefradrag for bidrag op til 15.000 kr.

8% 9%

23% 28%

67% 24%

28%

I 2023 BLEV PENGENE BRUGT TIL:

I 2023 KOM PENGENE FRA:

Voldsramte familier 23% Børn og unge 28% Spiseforstyrrelser 24% Beskæftigelsestiltag 8% Socialpsykiatriske indsatser 9% Administration 8%

Kommuner Staten Private inkl. fonde

67% 28% 5%

ASKOVFONDEN | 63

HELLES BLOGS Ud over at være helt tæt på praksis, blander AskovFonden sig både politisk og strategisk i udformningen af fremtidens velfærd. Vi forebygger udsathed på tværs af generationer, gerne i samarbejde med både det private og offentlige. Vi er optaget af, hvad vi gør, hvorfor og med hvilken effekt. Vi måler på alle vores indsatser, både på den ønskede effekt for brugeren, men også på den økonomiske bundlinje. Helle Øbo skrev i år indlæg i blandt andet Berlingske, Zetland og Altinget. Du kan følge med på hjemmesiden, hvor vi lægger alle indlæg op. Her er uddrag fra tre af årets debatindlæg.

VI SKAL HAVE HÅNDEN PÅ KOGEPLADEN I AskovFonden bidrager altid gerne til at udvikle nye sociale løsninger i samarbejde med staten, kommuner og andre aktører, fordi vores berettigelse er at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Når vi hører om et generelt problem fra mennesker, der er udsatte, så ser vi det

64 | ASKOVFONDEN

som en del af vores opgave at udvikle løsninger, som både kan hjælpe her og nu, men også med mulighed for at andre kan inspireres, og løsningen skaleres til gavn for flere. Der skal udvikles et bedre samarbejde på tværs af regeringen og de mange gode civilsamfundsorganisationer. Jeg vil foretrække, at samarbejdsmulighederne om de gode løsninger optimeres, så vi bliver inddraget, når der skal findes nye sociale løsninger. Vi vil hellere have ressourcer til at løse konkrete samfundsudfordringer, end grundfinansieres for vores eksistens.

VI BØR BEHANDLE BØRN I MISTRIVSEL, SOM VI BEHANDLER POTENTIELT KRÆFTRAMTE Til daglig oplever jeg børn, der bliver henvist på vores behandlingsskoler MIR, og som i mange tilfælde har været igennem mange års prøvelser med forsøg på inklusion, udredninger og dertilhørende skolevægring. Børn, der oplever et system, som svigter igen og igen, og hvor konsekvensen ofte er, at forældrene har været nødsaget til at stoppe med at arbejde i perioder.

Hvis der er søskende, har de ofte også mærket konsekvenserne af det, der følger med, når man som familie er bange for, om ens barn ikke vil livet. Vi har talt om tidlig indsats i mere end 20 år. Alligevel oplever jeg, at vi får børn, der har været igennem et rædselsfuldt forløb af manglende handlinger, før de ofte totalt udmattede kommer hos os, hvor vi starter med at arbejde med at få dem til at komme i skole som det første. Derfor vil jeg foreslå, at man laver en mistrivselspakke, på samme måde som man initierede kræftpakken med udredning og behandlingsgaranti, der garanterer hurtig og effektiv handling. Sagen er nemlig, at ligesom med en potentiel kræftdiagnose er tiden afgørende for at forhindre at det, der kan behandles relativt enkelt og med stor effekt, ikke udvikler sig til at blive en livsvarende og nogle gange livstruende omstændighed.

DET VI GØR SAMMEN, VIRKER DET FOR DIG? Det offentlige er Danmarks største servicevirksomhed og formentlig den eneste, som ikke måler på egne resultater og kundernes (borgernes) tilfredshed. Det betyder, at vi reelt ikke ved, om mennesker, der henvender sig i psykiatrien, får det bedre ved at modtage den hjælp, som de tilbydes, eller om sårbare familier får et bedre liv efter at have fået hjælp af kommunen. Vores velfærd er præget af uhensigtsmæssige styringsmekanismer, der sætter en ramme, hvor en socialrådgiver oftest ikke har tid til at lytte til og forstå de familier, de skal hjælpe. Det har den konsekvens, at familierne får iværksat foranstaltninger, som i mange tilfælde ikke hjælper, men udelukkende er et vidnesbyrd om, at systemet har gjort det, der er påkrævet.

Foto: Stine Heilmann

Hvis vi derimod forholder os til det, vi ved virker, så er det relationen til dem, vi skal hjælpe, som vi skal fokusere på. Hvis vi for alvor skal bryde med mange års snak om unødigt bureaukrati, så kræver det, at vi begynder at fokusere på, hvilken værdi vi skaber for borgerne. Derved er vi nødsaget til at ændre fokus og arbejde ud fra det, som jeg kalder virksomme handlinger, hvor vi skaber et velfærdssamfund, der skaber værdi for de mennesker, vi skal hjælpe. Vi kunne jo begynde med at spørge dem, om de føler sig hørt og forstået, og om de fik den hjælp, de havde brug for.

ASKOVFONDEN | 65

66 | ASKOVFONDEN

MØD ASKOVFONDEN Seks gange om året udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område. Du kan se, når vi afholder events og møde både brugerne, samarbejdspartnere og medarbejderne samt blive klogere på, hvad vi mener, der skal til for at skabe et både økonomisk og socialt bæredygtigt velfærdssamfund. Helle Øbo har i mere end 25 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund. Du kan også følge os på askovfonden.dk.

ER DU BLEVET NYSGERRIG PÅ ASKOVFONDEN OG VORES ARBEJDE, SÅ KAN DU FØLGE ASKOVFONDEN PÅ DE SOCIALE MEDIER FACEBOOK På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores indsatser. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, hvordan du kan blive en Social Superhelt, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i. Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer.

LINKEDIN På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og arrangementer. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

NYHEDSBREV Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden eller via denne QR kode.

INSTAGRAM På Instagram finder du primært live opdateringer fra arrangementer. Vi holder blandt andet konferencer, er på Folkemødet hvor vi interviewer politikerne og andre arrangementer. Her deler vi også gerne, hvad andre siger om AskovFonden.

ASKOVFONDEN | 67

MIR SKOLERNE Mir Skolerne er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år. Vi modtager elever med diagnostiske vanskeligheder og/eller socio-emotionelle forstyrrelser. Mir Skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. På Mir Skolerne styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

ASPA AskovFondens socialpsykiatri (ASPA) hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov. ASPA er et dag- og aftentilbud, der har åbent 365 dage om året.Gennem helhedsorienterede sociale indsatser som gruppe- og individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær arbejder vi med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

KBH+ I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og med at opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af. I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg.

DIALOG MOD VOLD Dialog mod Vold stopper vold i familien. Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familier bliver brudt, børn tvangsfjernet, og familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Det gør Dialog mod Vold noget ved. Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Og hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver. Fordi ingen – børn eller voksne – skal leve i frygt for vold i hjemmet.

ASKOVHUS Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen. Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.

AskovFonden |

Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N | T 35 39 72 42 | askovfonden.dk

addLemon

VI HJÆLPER UDSATTE I DANMARK